> Der findes ingen garantier. Smiler lidt som jeg skriver det
> og opdager den enorme kliché, som ligger gemt mellem
> linierne - men ikke desto mindre er det sandt. Ingen
> garantier. Livet er foranderligt og vi må ind imellem tage
> chancerne som de byder sig.
JEg ved godt at man skal tage chancer i livet, men i dette tilfælde blev hun
ved med at sige at jeg skulle prøve at give det en chance til, men det kunne
jeg bare ikke
Jeg var sikker på at det både ville såre hende og mig endnu mere i den
sidste ende.
> Du fortæller, at din mave gjorde knuder lige indtil du
> gjorde det forbi - noget tyder på, at det bare ikke var det.
Pigen er rigtig dejlig, men levemåden passede ikke til mig........
> At hun ikke var den og så er historien jo dybest set ikke
> længere. Om end jeg sagtens forstår din tvivl, dit savn og
> usikkerhed.
Mange tak for sympatien,
> Situationen er bare den, at der nok skal komme
> andre og for nogle mennesker, skal der komme mange før man
> overhovedet er sikker og parat.
Og for nogen meget få personer, Nu er det sådan at hendes tvillinge søster
havde fået en af mine bekendte som kærreste 4 måneder før, og derefter hele
tiden har været 1½ skridt foran sådan med udviklingen i parforhold.
De har nu været sammen i omtrent 3 år og skal nu giftes til august, Det
"sjove" er at hun aldrig før har haft en seriøs kærreste, hvilket gør hun
ikke ved hvad hun "går glip af" Jeg spørger bare, hvad er oddset for at
sådanne forhold holder ret længe ? har man som regl ikke brug for at afprøve
sig selv før man finder den rigtige at dele livet med, så man ved med
sikkerhed at det er den rigtige ?
Nej hendes søster og kærreste har virkeligt travlt med at få levet deres
voksenliv med villa vovse og volvo................
>
> Der er jo ingen skam i livet ved at erkende, at man ikke er
> parat til at binde sig på nuværende tidspunkt. Det handler
> om at tage sig selv alvorlig og deri sine følelser alvorlig.
Det var jo det jeg fandt ud af, efter vi var blevet forlovet måneden inden
bruddet. JEG troede jeg var parat til det, men nej sådan skulle det ikke
være.
Jeg må her lige indskyde at forlovelsen ikke var et forkrampet forsøg på at
holde trådene samlet, for jeg ville for alvor det gerne, du ved ligesom når
man gifter sig, så tror man jo også det skal holde hele livet, selvom det i
mange tilfælde ikke gør dette.....
Jeg var så bare 'heldig" at opdage at det ikke skulle være mig, før de helt
store forpligtigelser var indtruffet.
> Du skriver noget med 3 måneder og jeg tænker, er det tiden
> der er gået fra du gjorde det forbi? I så fald kan det
> sagtens gå yderligere 3 måneder - men det afhænger meget af
> dig. Det afhænger af om du fortsat vil fastholde dig i noget
> som kunne være og måske aldrig vil blive (i hvert fald ikke
> som gerne vil have det). Eller om det ikke bare er på tide,
> at slikke sårene og komme videre?
>
JEg har nu i næsten 4 måneder slikket mine sår, og som sagt fastholdt en
eller anden drøm om at det hele nok skal blive godt igen....... Det bliver
deet selvfølgelig aldrig...
Nu tager jeg til Letland i Juli måned, så må vi se om der er nogle søde
piger derovre..........
> Held og lykke.
Tak skal du have
Hilsen Thomas