---

Hej igen
Jeg vil lige fortælle jer, hvad der nu er sket videre i sagen om
tinglysningen / hævden. (Aht eventuelle nye læsere, har jeg indsat
tinglysningsdokumentet som bilag 1)

Vi har modtaget svar fra naboen om, at de har overført sagen til deres
advokat, så vi gør det samme. Vi ved nu, at de vil forsøge sig med
hævdvunden ret over vores jord.

Tak for forslagene om, at vi kunne henvende os til landmålerene, de er
desværre aldrig vendt tilbage med et svar. For at få lidt ro på os selv har
vi forsøgt at ringe og høre, om de havde fundet et svar, men de er gået på
weekend.

Ved læsning i denne gruppe fandt jeg frem til, at vi kunne have
retshjælpforsikring, og det har vi heldigvis. Vi tog kontakt til
forsikringsselskabet idag, og de har oplyst, at vi kan vælge den advokat, vi
ønsker.
Vores advokat er desværre også gået på weekend for idag, og der er nogle
spørgsmål, der melder sig.
Google er vores ven, ja, men vi har læst så meget på nettet, og meget af det
synes vi virker modstridende.
Endnu en weekend med nervøsitet vil være træls, så vil I endnu engang være
hjælpsomme og svare på de spørgsmål, som I kan svare på?
(Der er sikkert også dumme spørgsmål imellem, men vil I så ikke bare
ignorere dem.)

Kan advokaten (med en vis margen af usikkerhed naturligvis) afgøre, om det
overhovedet vil være muligt at vinde sagen?

Hvordan vil sådan en sag forløbe?
Skal vi i retten? Og hvis vi skal, hvordan foregår det så?
(Jeg har kun været i en retssal via amerikanske film, så det vil være rart
at vide hvordan det rigtigt foregår.)

Hvis vi taber sagen, og modparten vinder hævd over vores jord, vil vi på
nogen måde få erstatning for jorden?
(Vi har jo betalt for jorden, da vi købte huset - og i peditesserne også
ejendomsskat af jorden i mellemtiden)

Jeg har forsøgt at google mig til nogle flere oplysninger om at "være i god
tro".
(Det jeg "læner" mig lidt op ad i tankerne er citatet fra retssal.dk: "Har
en gårdmand eksempelvis i en menneskealder benyttet en markvej uden at de
retmæssige indehavere har gjort indsigelser, må hans benyttelse beskyttes
hvor han i øvrigt må anses for at være i god tro.")
Naboen påstår, at de aldrig har vidst, hvor skellet gik. Men da vi første
gang snakkede om at nedbryde garagen, var han meget interesseret i, at vi
lod bagmuren stå - så vores tanke er naturligvis, at de udemærket ved, hvor
skellet går. Men det bliver påstand mod påstand, og det kan ikke bruges i
retten.
Vores tanke er så, at der må være noget i loven der beskriver, hvor "passiv"
man må forholde sig, og samtidigt kan være i god tro. Noget i retningen af,
at det godt kan være, at de ikke vidste det, men at de _burde_ have vidst
det. Sagt på en anden måde: kan manglende informationssøgning være en måde
at være i god tro på?
Er der nogen, der kan forklare lidt mere om begrebet?

Ja, der dukker sikkert flere spørgsmål op i tankerne, men der er vidst mere
end rigeligt fra os lige nu.
1000 tak for tålmodigheden. Og mange taknemlige tak for svar på forhånd.


***Bilag 1: Tinglysningsdokumentet ***
Dateret 19/12-1972.
Undertegnede XXX, Vejnavn og nummer, By, sælger, skøder og endelig
overdrager herved til medundertegnede YYY, vejnavn og nummer, By, den til
mig tilhørende ejendom matr. nr. ZZ, af areal 1278 M2, heraf vej 163 m2 med
de derpå faste tilbehør i enhver henseende.
For handelen gælder følgende nærmere vilkår:
I henhold til et af sælgeren taget forbehold deklarerer og vitterliggør
købere herved og for sig og efterfølgende ejere af matr. nr. ZZ, at det
raftehegn, som går fra matr. nr. ZZ og til indkørslen til matr. nr. ÆÆ,
stedse skal stå, hvor det nu står.
Såfremt dette hegn erstattes af et andet, skal dette hegn anbringes hvor det
nuværende hegn nu er.
Ejeren af matr. nr. ÆÆ skal have den fulde brugsret over jorden mellem på
den ene side af hegn og garage og matr. nr. YY's nordlige skel i 10 år fra
dato.
Når denne brugsret ophører, skal han og hans husstand have ret til fri og
unhindret færdsel på den førnævnte jordstrimmel.
Påtaleberettiget er den til enhver tid værende ejer eller bruger af matr.
nr. ÆÆ.

***øvrige oplysninger***
Begge skelpæle står stadigt i skel.
På kommunens tegninger er skellet markeret.

---

Havedyrkeren wrote:

[klip]

> Kan advokaten (med en vis margen af usikkerhed naturligvis) afgøre,
> om det overhovedet vil være muligt at vinde sagen?

Hvis han ved noget om fast ejendom og tinglysning, så formentlig ja.

[klip]

> Hvordan vil sådan en sag forløbe?

Hvis det handler om, hvorvidt der er vundet hævd, så vil sagen forløbe
helt i overensstemmelse med et almindeligt civilt søgsmål:

stævning, svarskrift, måske replik og duplik, eventuelt et
påstandsdokument, domsforhandling, dom.

[klip]

> Skal vi i retten?

Ja, medmindre i kan forlige inden da.

[klip]

> Og hvis vi skal, hvordan foregår det så?

Stille roligt, der er som regel risiko for, at tilskuere begynder at
gabe undervejs.

[klip]

> Hvis vi taber sagen, og modparten vinder hævd over vores jord, vil vi
> på nogen måde få erstatning for jorden?

Hvis der retmæssigt er vundet hævd, så nej. Det ville ligesom savne
mening, om man skulle erstatte, hvad man lige havde vundet hævd på.

[klip]

> Er der nogen, der kan forklare lidt mere om begrebet?

Det er tvivlsomt, om der kræves god tro for at vinde hævd i den
forstand, som citatet fra retssal tyder på.

Se nærmere:

http://groups-beta.google.com/group/dk.videnskab.jura/browse_frm/thread/4ebcc854e8711436/5c2dad4015590192?q=h%C3%A6vd&rnum=2&hl=en#5c2dad4015590192

[klip]

> ***Bilag 1: Tinglysningsdokumentet ***

Jeg har ikke rigtig forstået, hvorfor hævd skulle være problemet.

Jeg kan have forstået det tinglyste dokument forkert, men har dine
naboer, som er påtaleberettigede ift. servitutten i dokumentet, ikke
stadig ret til fri og og uhindret færdsel på den omtvistede
jordstrimmel, allerede qua servitutten?

Hvorfor begynder de at tale om hævd, når de bare kan nægte at ophæve den
tinglyste retstilstand?

Er det fordi de mener, de har erhvervet hævd på den brugsret, der ifølge
dokumentet udløb efter 10 år. Der er jo forskel på den hjemlede brugsret
og retten til frit at færdes på jordstrimlen, hvilket er en servitutret.

/Rune Wold

---

Hej Rune, mange mange tak for dit svar og tålmodighed

> stævning, svarskrift, måske replik og duplik, eventuelt et
> påstandsdokument, domsforhandling, dom.
Jeg beklager min uvidenhed, men hvad er alt det, du beskriver her?
Dom forstår jeg - vil jeg tro.. Men jeg har kun en "fornemmelse" af
resten. Stævning... Som i TV (jeg ved altså ikke bedre, jeg har aldrig været
udsat for en stævning før), de fremsender et krav? Svarskrift, vi
(advokaten) svarer tilbage. Replik og duplik (er det skriven frem og tilbage
mellem de 2 advokater?) Påstandsdokument? Domforhandling, er det noget, som
vi skal deltage i (og hvad er det egentlig?). Dom er vel dommerens afsigelse
af hans/hendes afgørelse.

>> Skal vi i retten?
> Ja, medmindre i kan forlige inden da.
Er det noget advokaterne ordner mellem hinanden, eller skal vi gøre noget
for at få det forlig?

>> Er der nogen, der kan forklare lidt mere om begrebet?
(god tro)
> Det er tvivlsomt, om der kræves god tro for at vinde hævd i den
> forstand, som citatet fra retssal tyder på.
> Se nærmere:
> http://groups-beta.google.com/group/dk.videnskab.jura/browse_frm/thread/4ebcc854e8711436/5c2dad4015590192?q=h%C3%A6vd&rnum=2&hl=en#5c2dad4015590192
Tak for linket.
Jeg har læst, hvad der stod flere gange, men jeg synes desværre ikke, at jeg
er blevet klogere.
(jo på den måde, at der åbenbart er forskel på, hvordan "god tro" bliver
betragtet, afhængigt af hvilken skole den jurastuderende har læst på)


> Jeg har ikke rigtig forstået, hvorfor hævd skulle være problemet.
Vi har bedt den anden part om, at det tinglyste dokument skulle aflyses.
(Garagen- som i sin tid udgjorde grunden til tinglysningen - er pilrådden.
Den er sammenbygget med en bygning på en tredie nabos grund. Vi og denne
tredie nabo er blevet enige om at fjerne hele bygningen.) Efterfølgende vil
vi naturligvis gerne opføre en ny garage, og vi vil gerne udnytte hele vores
grund. Da modparten kun har ret til frit og uhindret færdsel på arealet, men
ikke brugsret, ville vi gerne have det nye hegn sat i skel.
Det vil de åbenbart ikke være med til, derfor.

> Jeg kan have forstået det tinglyste dokument forkert, men har dine
> naboer, som er påtaleberettigede ift. servitutten i dokumentet, ikke
> stadig ret til fri og og uhindret færdsel på den omtvistede
> jordstrimmel, allerede qua servitutten?
Jo, men vi har gjort dem opmærksom på, at vi ikke ønsker at betale
ejendomsskat af et areal, som de pt. anvender. Derfor ønsker vi at
tinglysningen ophæves, så vi kan anvende hele den grund som vi har købt.

> Hvorfor begynder de at tale om hævd, når de bare kan nægte at ophæve den
> tinglyste retstilstand?
Fordi at vi så ville indrette arealet til vores eget formål.

> Er det fordi de mener, de har erhvervet hævd på den brugsret, der ifølge
> dokumentet udløb efter 10 år. Der er jo forskel på den hjemlede brugsret
> og retten til frit at færdes på jordstrimlen, hvilket er en servitutret.
De vil i hvert fald forsøge at søge hævd over den jordstrimmel, som er nævnt
i tinglysningsdokumentet.
Servitutret? Jeg ved ikke hvad det betyder for sagen...

Rune, mange mange tak for dine svar på vores spørgsmål. Du aner ikke hvor
meget det betyder, at andre vil gøre en insats for at hjælpe os.
Tusind tak Rune, det var meget pænt af dig.

---

Havedyrkeren wrote:

[klip]

> Jeg beklager min uvidenhed, men hvad er alt det, du beskriver her?

I meget grove termer forløbet af en retssag. Det er tidsspilde at
forklare begreberne nærmere, hvis I alligevel har tænkt jeg at søge
advokathjælp. Advokaten har helt sikkert styr på det.

[klip]

> Er det noget advokaterne ordner mellem hinanden, eller skal vi gøre noget
> for at få det forlig?

Lad advokaten ordne det for jer, og lad iøvrigt ham rådgive jeg om,
hvorvidt, det kan betale sig at forlige.

[klip]

> Det vil de åbenbart ikke være med til, derfor.

Så vidt jeg kan visualisere problemet for mig, så vil de netop *ikke*
have mulighed for fri og uhindret færden på jordstrimlen, hvis i sætter
hegn i skel. Er det rigtig forstået?

[klip]

> Jo, men vi har gjort dem opmærksom på, at vi ikke ønsker at betale
> ejendomsskat af et areal, som de pt. anvender. Derfor ønsker vi at
> tinglysningen ophæves, så vi kan anvende hele den grund som vi har købt.

Lad os antage, at det tinglyste dokument hjemler naboen en servitutret,
hvorefter de frit skal kunne færdes på den omtvistede jordstrimmel. I så
fald har de en ret over din faste ejendom, hvilket du må respektere,
uanset hvad det har af skattemæssige konsekvenser for dig. Under alle
omstændigheder har naboen ingen pligt til at ophæve denne tinglyste
retsstilling.

[klip]

> Servitutret? Jeg ved ikke hvad det betyder for sagen...

En brugsret er en ret til at råde faktisk over et formuegode i enhver
henseende, for så vidt der ikke er gjort særlig indskrænkning ved lov
eller aftale.

En servitutret er en begrænset ret til faktisk råden, f.eks. en færdselsret.

Der er forskel på brugsret og servitutret. De havde en brugsret i 10 år,
derefter skulle de "kun" have ret til fri færden på jordstrimlen.

Dvs. som jeg læser det tinglyste dokument havde de en brugsret i 10, som
efter de 10 år vil være en servitutret.

Hvis hævdsargumentet skal bringes på bane, må det være fordi de mener,
de har erhvervet en større ret end blot en servitutret. Hvis der rådes i
hævdstid i et omfang, som svarer til brugerens generelle rådighedsret,
vil den rådende ofte istedet for brugsret vinde ejendomsret.

/Rune Wold

---

Hej
Mange tak for dit svar.

> Så vidt jeg kan visualisere problemet for mig, så vil de netop *ikke* have
> mulighed for fri og uhindret færden på jordstrimlen, hvis i sætter hegn i
> skel. Er det rigtig forstået?
Ja, det er korrekt.
Vi startede derfor også med at kontakte dem med en forespørgsel om, om de
ville være med til at ophæve den gamle tinglysning, så vi kan bruge hele
vores grund, når en ny garage skal bygges.

> Lad os antage, at det tinglyste dokument hjemler naboen en servitutret,
> hvorefter de frit skal kunne færdes på den omtvistede jordstrimmel. I så
> fald har de en ret over din faste ejendom, hvilket du må respektere,
> uanset hvad det har af skattemæssige konsekvenser for dig. Under alle
> omstændigheder har naboen ingen pligt til at ophæve denne tinglyste
> retsstilling.
Nej, det er vi helt med på.
Men i så fald vil vi anvende arealet til andet formål. De vil så stadigt
kunne færdes der, og så må reglerne jo være overholdt.

> Dvs. som jeg læser det tinglyste dokument havde de en brugsret i 10, som
> efter de 10 år vil være en servitutret.
> Hvis hævdsargumentet skal bringes på bane, må det være fordi de mener, de
> har erhvervet en større ret end blot en servitutret. Hvis der rådes i
> hævdstid i et omfang, som svarer til brugerens generelle rådighedsret, vil
> den rådende ofte istedet for brugsret vinde ejendomsret.
Så kan vi bare ikke se grunden til, at der skulle laves en tinglysning.
Jeg vil tro at de tidligere ejere har udarbejdet tinglysningen fordi, at
garagen på daværende tidspunkt stod som den gjorde, og beboerne i vores
ejendom på det tidspunkt ikke kunne finde anvendelse for arealet. Derfor
lavede man tinglysningen, så beboerne i den anden ejendom kunne anvende
arealet.
Nu hvor garagen er af så dårlig stand, at den skal rives ned, vil vi
naturligvis gerne anvende arealet.

Igen mange tak for dit svar.

---

Havedyrkeren wrote:

[klip]

> Men i så fald vil vi anvende arealet til andet formål. De vil så stadigt
> kunne færdes der, og så må reglerne jo være overholdt.

Hvis de stadig får fri og uhindret mulighed for færdes på jordstrimlen,
så kan de i hvert fald ikke stoppe jeres planer med hjemmel i det
tinglyste dokument.

[klip]

> Så kan vi bare ikke se grunden til, at der skulle laves en tinglysning.

Formentlig af den grund du selv giver lige efter det citerede.

Hvis de helt ønsker at udelukke jer fra nogen som helst form for
anvendelse af jordstrimlen, så skal de selvfølgelig påberåbe sig hævd.

Man kan argumentere for hævd, hvis de f.eks. efter servitutretten er
trådt i kraft, i hævdstid har rådet over jordstrimlen i et omfang, der
svarer til en ejers eller brugers generelle rådighedsret.

Har I boet der siden 1972?

Fordi sådan som tingene ser ud, så har naboen siden 1982 kun haft en
færdselsret, men rent faktisk haft mulighed for at udøve det der svarer
til en ejers eller brugers generelle rådighedsret.

Hvis man antager, at der *har* været en igangværende hævdserhvervelse,
så har I ikke gjort det, der skal til for at afbryde hævdsperioden,
hvilket er retslige skridt eller faktisk afbrydelse af rådigheden.

Faktisk er hævd formentlig det bedste resultat for jer, da i så ikke
længere skal svare ejendomsskat for jordstrimlen.

Naboerne kan jo med hjemmel i det tinglyste dokument kræve, at hegnet
skal stå hvor det altid har stået samtidig med, at de anerkender jeres
ejendomsret og frasiger sig enhver hævd. I så fald vil i aldrig rigtig
kunne anvende stykket, men alligevel være forpligtet til at betale
ejendomsskat for det.

I må vist hellere snakke med advokaten på mandag.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:

[klip]

> Hvis de stadig får fri og uhindret mulighed for færdes på jordstrimlen,
> så kan de i hvert fald ikke stoppe jeres planer med hjemmel i det
> tinglyste dokument.

Jeg glemte at tilføje, at de da med hjemmel i det tinglyste dokument kan
kræve, at hegnet skal stå hvor det altid har stået.

/Rune Wold

---

Heg Rune
Mange tak for dine svar

> Jeg glemte at tilføje, at de da med hjemmel i det tinglyste dokument kan
> kræve, at hegnet skal stå hvor det altid har stået.
Ja, det kan de selvfølgelig. Det vi så ser frem til er, at de har udtrykt
ønske om at sælge deres hus.
Vores håb er så, at der vil komme nogle naboer, der er til at tale med, så
vi kan blive enige om at få hegnet ned og sat op i skellet i stedet.
Det er trods alt de fleste mennesker, der er til at tale med.

Omkring vores tanker om, hvorfor tinglysningen i sin tid er foretaget glemte
jeg lige noget:
Vi formoder også, at grunden til at man valgte at lave denne tinglysning
var, at man netop skulle have muligheden for anvende arealet, når der på et
senere tidspunkt skulle bygges en ny garage.
Hvis du ser på det oversigtskort, som jeg har lagt ind i dk.binaer under
navnet "jura, oversigtkort", kan du se, at garagen mildt sagt har en uheldig
placering på grunden.Den blå pil angiver vores indkørselsvej, og det betyder
i praksis, at vi anvender hele baghaven til indkørsel.

Igen mange tak for dit svar.

---

Hej Rune
Mange tak for dit svar.

> Hvis de stadig får fri og uhindret mulighed for færdes på jordstrimlen, så
> kan de i hvert fald ikke stoppe jeres planer med hjemmel i det tinglyste
> dokument.
Nej, sådan har jeg også forstået det.

> Hvis de helt ønsker at udelukke jer fra nogen som helst form for
> anvendelse af jordstrimlen, så skal de selvfølgelig påberåbe sig hævd.
Det er det, de vil gøre.

> Man kan argumentere for hævd, hvis de f.eks. efter servitutretten er trådt
> i kraft, i hævdstid har rådet over jordstrimlen i et omfang, der svarer
> til en ejers eller brugers generelle rådighedsret.
> Har I boet der siden 1972?
Vi har boet her siden juli 2001.
De siger, at de har boet der i 32 år, den konkrete dato kender jeg ikke. Men
det vil så sige, at de har boet der siden 1973.

> Hvis man antager, at der *har* været en igangværende hævdserhvervelse, så
> har I ikke gjort det, der skal til for at afbryde hævdsperioden, hvilket
> er retslige skridt eller faktisk afbrydelse af rådigheden.
Da vi flyttede ind, hilste vi på dem og fik en snak. Her talte vi bl.a. om,
at vi ville flytte garagen til en bedre placering.
Modparten var meget interesseret i, at vi lod bagmuren på den nuværende
garage stå, men vi fortalte, at det skulle de nok ikke regne med, da den så
nemt ville kunne vælte i en storm.
Det faldt os virkeligt ikke ind, at det skulle være nødvendigt at have det
på skrift. Vi har haft 4 ejendomme, og vi har aldrig oplevet nabo-uvenskab
før.

> Faktisk er hævd formentlig det bedste resultat for jer, da i så ikke
> længere skal svare ejendomsskat for jordstrimlen.
Ja, det kan man jo sige. Omvendt har vi så også betalt for et grundareal,
som vi uden erstatning må overgive til naboen, såfremt de vinder sagen.
desuden får vi et mindre grundareal, der kan betyde, at vores
bebyggelsesprocent bliver for høj.
Dermed kan vi så rive garagen ned, og måske ikke bygge en ny.

> Naboerne kan jo med hjemmel i det tinglyste dokument kræve, at hegnet skal
> stå hvor det altid har stået samtidig med, at de anerkender jeres
> ejendomsret og frasiger sig enhver hævd. I så fald vil i aldrig rigtig
> kunne anvende stykket, men alligevel være forpligtet til at betale
> ejendomsskat for det.
Ja, men eftersom de ønsker at flytte, vil vi forsøge at snakke med de nye
ejere af deres ejendom og appelere til deres forståelde.

> I må vist hellere snakke med advokaten på mandag.
Du har så evigt ret, og vi kan heller ikke vente på at høre hans afgørelse.
Vi prøvede i øvrigt at ringe i morges, da det jo _kunne_ være at de havde
åbent lørdag formiddag. Det havde de desværre ikke.
Som nogle af lyspunkterne i denne sag, så er det at så mange her i gruppen
er villlige til at yde så stor en indsats, som I alle gør. Tusind tak til
alle.
Og så, at modparten ikke har valgt vores egen advokat, så vi selv kan bruge
ham. Det er rart og betryggende.

Rune, tusind tak for alle dine svar. Det er så skønt, at andre vil hjælpe.

---

Havedyrkeren wrote:
>
> desuden får vi et mindre grundareal, der kan betyde, at vores
> bebyggelsesprocent bliver for høj.
> Dermed kan vi så rive garagen ned, og måske ikke bygge en ny.
>
>
>Kun en del af garagen, så vidt jeg husker over 35 kvm. tæller med i
bebyggelsesprocenten, så den behøver ikke være problemet.
pp

---

Rune Wold wrote:
> Havedyrkeren wrote:
>
>> Jo, men vi har gjort dem opmærksom på, at vi ikke ønsker at betale
>> ejendomsskat af et areal, som de pt. anvender. Derfor ønsker vi at
>> tinglysningen ophæves, så vi kan anvende hele den grund som vi har købt.

Tidligere i denne tråd er der redegjort for at der på din matrikel er et
areal, der matrikulært er vej.

Er det det område I strides om?

Vejarealer (matrikulære) vurders normalt til = ved ansættelse af den
offentlige grundværdi, der betales derfor ikke ejendomsskat af det
pågældende areal, hvis det forholdes sig som jeg regner med.
pp

---

"Havedyrkeren" <havebrug@mail-fjern.dk> skrev i en meddelelse news:428e20a0

> Jeg beklager min uvidenhed, men hvad er alt det, du beskriver her?
> Dom forstår jeg - vil jeg tro.. Men jeg har kun en "fornemmelse" af
> resten. Stævning... Som i TV (jeg ved altså ikke bedre, jeg har aldrig
været
> udsat for en stævning før), de fremsender et krav? Svarskrift, vi
> (advokaten) svarer tilbage.

Her er en smule af det, jeg ved om det:
Har for nylig været til et indledende retsmøde ( hedder det vist nok ), ifm.
en regning fra en boligforening.
Stævningen kommer der en og aflevere personligt fra den nærmeste ret. Du
eller advokaten har så 14 dage til at lave et svarskrift. Dvs. at du /
advokaten på skrift redegør for, hvad i er uenige i af de ting der står i
stævningen, og hvad i ønsker at udfaldet på en evt. retsag skal være.

Derefter bliver man indkaldt til et indledende retsmøde. Vi havde ingen
advokat, så der var modpartens advokat, en dommer og os til stede. Vi indgik
så et forlig der, da dommeren var rimelig meget på modpartens side. Ved så
ikke hvordan et evt. videre forløb foregår, da det ikke rigtigt virkede som
om, at vi skulle have så meget og sige. Nå nok om det. Det virkede bare ikke
som om, at de gik så meget op i loven, som vi troede, at man ville i en
retsal.

Nok en god ide, at medbringe en advokat i jeres sag, selvom nogle af dem til
tider også virker meget ugidelige. En dygtig advokat, kan til gengæld være
meget effektiv.

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

"Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> skrev i en meddelelse
news:428e519b$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
[klip]
> Det virkede bare ikke
> som om, at de gik så meget op i loven, som vi troede, at man ville i en
> retsal.

Byretsbehandling foregår ofte ret formløst i Danmark i modsætning f.eks. til
landsretssager.

I øvrigt er det ikke almindeligt forekommende, at dommeren er partisk.

> Nok en god ide, at medbringe en advokat i jeres sag, selvom nogle af dem
> til
> tider også virker meget ugidelige. En dygtig advokat, kan til gengæld være
> meget effektiv.

Bestemt.

Det er dog også en rigtig god ide at lave en masse af forarbejdet selv, hvis
man selv skal betale for advokaten og ikke har uanede økonomiske midler.

Karina

---

Hej
Tak for dit svar.

> Byretsbehandling foregår ofte ret formløst i Danmark i modsætning f.eks.
> til landsretssager.
Tak for informationen.

> I øvrigt er det ikke almindeligt forekommende, at dommeren er partisk.
Nej, det må man da ikke håbe!

> Det er dog også en rigtig god ide at lave en masse af forarbejdet selv,
> hvis man selv skal betale for advokaten og ikke har uanede økonomiske
> midler.
Vi prøver
Heldivis har vi også en retshjælpsforsikring.

Mange tak for dit svar

---

"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> skrev i en meddelelse
news:428e5532$0$78279$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> "Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:428e519b$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> [klip]
> > Det virkede bare ikke
> > som om, at de gik så meget op i loven, som vi troede, at man ville i en
> > retsal.
>
> Byretsbehandling foregår ofte ret formløst i Danmark i modsætning f.eks.
til
> landsretssager.
>
> I øvrigt er det ikke almindeligt forekommende, at dommeren er partisk.

Nej, det håber jeg da heller ikke, men det var denne dommer godt nok.

Det havde måske hjulpet, hvis vi havde haft en advokat på sagen, men det var
lidt besværligt, da vi så skulle finde en advokat i Århus, og vi bor selv
lidt nord for Hadsund.
Retsmødet foregik i Århus, da det var der vi havde boet til leje. Desværre
var der ingen mulighed for, at få mødet flyttet til Terndrup. Jeg ringede og
spurgte retten om det...

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

Hej Buffy
Tak for dit svar.

> Her er en smule af det, jeg ved om det:
> Har for nylig været til et indledende retsmøde ( hedder det vist nok ),
> ifm.
> en regning fra en boligforening.
> Stævningen kommer der en og aflevere personligt fra den nærmeste ret. Du
> eller advokaten har så 14 dage til at lave et svarskrift. Dvs. at du /
> advokaten på skrift redegør for, hvad i er uenige i af de ting der står i
> stævningen, og hvad i ønsker at udfaldet på en evt. retsag skal være.
Tak for en god forklaring, det er ubehageligt at være i denne situation, så
det giver en vis form for tryghed at vide, hvordan tingene kommer til at
foregå.

> Derefter bliver man indkaldt til et indledende retsmøde. Vi havde ingen
> advokat, så der var modpartens advokat, en dommer og os til stede. Vi
> indgik
> så et forlig der, da dommeren var rimelig meget på modpartens side. Ved
> så
> ikke hvordan et evt. videre forløb foregår, da det ikke rigtigt virkede
> som
> om, at vi skulle have så meget og sige. Nå nok om det. Det virkede bare
> ikke
> som om, at de gik så meget op i loven, som vi troede, at man ville i en
> retsal.
Uha, jeg håber at vores dommer er neutral.

> Nok en god ide, at medbringe en advokat i jeres sag, selvom nogle af dem
> til
> tider også virker meget ugidelige. En dygtig advokat, kan til gengæld være
> meget effektiv.
Vi er heldigvis helt tryg ved vores advokat, og vi er ikke i tvivl om, at
han er effektiv.
Desværre har vi ikke fået fat i ham før weekenden, så vi ved ikke, om han
vil tage sagen. Men det håber vi naturligvis.

Mange tak for dit svar.

---

Scripsit Rune Wold <uu@invalid.invalid>

>> Det vil de åbenbart ikke være med til, derfor.

> Så vidt jeg kan visualisere problemet for mig, så vil de netop *ikke*
> have mulighed for fri og uhindret færden på jordstrimlen, hvis i
> sætter hegn i skel. Er det rigtig forstået?

Man kan så i øvrigt undre sig over om der er nogen praksisk forskel
mellem "fri og uhindret færden" + "der *skal* for bestandigt være hegn
ind til ejerens egen grund" og så en fuldstændig afståelse af
ejendomsretten til jordstykket. Naboens forgænger må have haft
betydelig overtalelsesevne for at få "Havedyrkerens" forgænger til
at acceptere den. Hvorfor ikke bare oprindelig have trukket skellet
anderledes?

--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."

---

Hej
Mange tak for dit svar

> Man kan så i øvrigt undre sig over om der er nogen praksisk forskel
> mellem "fri og uhindret færden" + "der *skal* for bestandigt være hegn
> ind til ejerens egen grund" og så en fuldstændig afståelse af
> ejendomsretten til jordstykket. Naboens forgænger må have haft
> betydelig overtalelsesevne for at få "Havedyrkerens" forgænger til
> at acceptere den. Hvorfor ikke bare oprindelig have trukket skellet
> anderledes?
Ja, det har vi også spekuleret over. Og vi tror faktisk, at det netop har
været fordi, at såfremt (eller måske rettere: _når_ garagen skulle rives
ned), ville der ikke længere være en "naturlig" årsag til, at ejerne af
vores ejendom ikke skulle have mulighed for at anvende arealet til eget
formål. Garagen har nemlig en uheldig placering på grunden, ikke bare mht.
skel, men også rent praktisk.
Men det er kun et gæt.

Igen mange tak for dit svar.

---

Havedyrkeren wrote:

[klip]

> Men det er kun et gæt.

Problemet er jo, at uanset garage, så kan naboen kræve ifølge den
tinglyste ret, at hegnet skal stå hvor det står, og at et nyt skal
stilles det samme sted.

Det vil sige, at jer, og dem der ejede jeres ejendom før jer, i
realiteten næppe vil kunne anvende området, så længe den tinglyste
retsstilling er gældende.

Altså, i må ikke flytte hegnet, og i må ikke hindre naboens færden. Hvad
kan i så anvende jordstrimlen til?

/Rune Wold

---

Hej Rune
Tak for dit svar

> Problemet er jo, at uanset garage, så kan naboen kræve ifølge den
> tinglyste ret, at hegnet skal stå hvor det står, og at et nyt skal stilles
> det samme sted.
Ja, det er korrekt.
Vi forsøgte derfor at appelere til deres - hmm - venlige side (?) og bede
om, at vi kunne få den tinglysning ophævet.
Og nu kommer de så med svaret, at de mener at have vundet hævd over jorden.

> Det vil sige, at jer, og dem der ejede jeres ejendom før jer, i realiteten
> næppe vil kunne anvende området, så længe den tinglyste retsstilling er
> gældende.
Nej, ikke til noget synderligt fornuftigt.

> Altså, i må ikke flytte hegnet, og i må ikke hindre naboens færden. Hvad
> kan i så anvende jordstrimlen til?
Vores ønske har jo været at fjerne den gamle rådne garage og bygge en ny på
en bedre placering, men det kræver naturligvis, at modparten går med til at
vi ophæver tinglysningen.
Og som svar på vores forespørgsel om ophævelse af tinglysningen, fik vi så
besked på, at de mente, at de havde vundet hævd over jorden.

Igen mange tak for dit svar.

---

Havedyrkeren wrote:

[klip]

> Og som svar på vores forespørgsel om ophævelse af tinglysningen, fik vi så
> besked på, at de mente, at de havde vundet hævd over jorden.

At man påberåber sig hævd istedet for den tinglyste ret, kan vel hænge
samme med at de kan få flere penge for ejendomsretten end servitutretten
ved et eventuelt salg af deres ejendom.

Ellers kan jeg ikke se, hvad de kan vinde ved at påberåbe sig hævd
istedet for den tinglyste ret.

/Rune Wold

---

Rune Wold said the following on 21-05-2005 15:15:
> Havedyrkeren wrote:
>
> [klip]
>
>> Og som svar på vores forespørgsel om ophævelse af tinglysningen, fik
>> vi så besked på, at de mente, at de havde vundet hævd over jorden.
>
>
> At man påberåber sig hævd istedet for den tinglyste ret, kan vel hænge
> samme med at de kan få flere penge for ejendomsretten end servitutretten
> ved et eventuelt salg af deres ejendom.
>
> Ellers kan jeg ikke se, hvad de kan vinde ved at påberåbe sig hævd
> istedet for den tinglyste ret.
>
Han kan da ikke vinde hævd hvis han har det i retmæssigt besidelse?
eller er noget jeg har misforstået?

......
1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar
Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at
fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde
det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.
......

/carsten

---

"Carsten Holck" <cholck@malling.com.invalid> skrev i en meddelelse
news:428fb55d$0$169$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> .....
> 1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast
> og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise,
> angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten
> til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.
>

Naboen har jo servitutretten - hvorfor skulle han så ønske at vinde
brugshævd, der jo giver ham de samme rettigheder ?

ab

---

Carsten Holck wrote:

[klip]

> Han kan da ikke vinde hævd hvis han har det i retmæssigt besidelse?
> eller er noget jeg har misforstået?

Hvis der er ordene pant, forlening eller forsvar du henviser til, så
mener jeg ikke de dækker dette forhold.

Naboen har jo ikke tilladelse til at udøve en ejers rådighed.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:
> Hvorfor begynder de at tale om hævd, når de bare kan nægte at ophæve
> den tinglyste retstilstand?
>
> Er det fordi de mener, de har erhvervet hævd på den brugsret, der
> ifølge dokumentet udløb efter 10 år. Der er jo forskel på den
> hjemlede brugsret og retten til frit at færdes på jordstrimlen,
> hvilket er en servitutret.

Vil det sige, at man kan vinde hævd over et areal, som man i forvejen har en
tinglyst rettighed til, hvis man påberåber sig en ret, som er mere
vidtgående end den ret, som tinglysningen vedrører? Så skal man da godt nok
være forsigtig med formuleringen, hvis man vil være imødekommende over for
naboen ved at give ham en begrænset rådighed over ens ejendom...

/Bo

---

bem wrote:

[klip]

> Vil det sige, at man kan vinde hævd over et areal, som man i forvejen
> har en tinglyst rettighed til, hvis man påberåber sig en ret, som er
> mere vidtgående end den ret, som tinglysningen vedrører?

Hvis man i 20 år udøver en rådighed, der er videregående end hvad man
har ret til ifølge den tinglyste ret, så er der principielt mulighed for
at vinde hævd ift. den faktiske råden.

Men jeg siger, ikke at det rent faktisk er tilfældet i den konkrete sag.

Det må vel bero på de konkrete omstændigheder, om der er udøvet en
videregående råden. Hvis de rent faktisk ikke har anvendt jordstrimlen
til andet end færden, så har man vel ikke udøvede en videregående råden.

Omvendt kunne man forestille sig, at beplantning af forskellige
blomster, planter, hække m.v., eller placering af visse
legeinstallationer, kunne bevirke, at der var udøvet en videregående råden.

/Rune Wold

---

Hej

> Vil det sige, at man kan vinde hævd over et areal, som man i forvejen har
> en tinglyst rettighed til, hvis man påberåber sig en ret, som er mere
> vidtgående end den ret, som tinglysningen vedrører? Så skal man da godt
> nok være forsigtig med formuleringen, hvis man vil være imødekommende over
> for naboen ved at give ham en begrænset rådighed over ens ejendom...

Takker for kommentaren, vi synes egentlig også selv at lovgivningen på dette
område er noget - hmm - ulden.

_Hvis_ der virkeligt er mulighed for, at man kan vinde hævd over et areal,
som man (uretsmæssigt)* har anvendt i 20 år, trods det, at skelpælene
stadigt er i skel, så er der efter vores bedste overbevisning noget galt med
loven. (* Nu taler jeg ikke konkret om vores sag, men mere generelt.)
Hvis man er lidt snu og noget mindre moralsk, kan dette jo ligefrem
udnyttes.

---

Havedyrkeren wrote:

[klip]

> _Hvis_ der virkeligt er mulighed for, at man kan vinde hævd over et areal,
> som man (uretsmæssigt)* har anvendt i 20 år, trods det, at skelpælene
> stadigt er i skel, så er der efter vores bedste overbevisning noget galt med
> loven. (* Nu taler jeg ikke konkret om vores sag, men mere generelt.)
> Hvis man er lidt snu og noget mindre moralsk, kan dette jo ligefrem
> udnyttes.

Man skal bare huske, at den, hvis ret der vindes hævd over, har haft 20
år til at afbryde hævden.

Iøvrigt har jeg lige set din skitse, og jeg må tilstå, at jeg har meget
svært ved at forstå, hvad de vinder ved at påberåbe sig hævd i stedet
for blot at stå fast på deres tinglyste ret.

Er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende?

/Rune Wold



/Rune Wold

---

Rune Wold <uu@invalid.invalid> wrote in
news:428f2c31$0$687$ba624c82@nntp04.dk.telia.net:
> Iøvrigt har jeg lige set din skitse, og jeg må tilstå, at jeg har
> meget svært ved at forstå, hvad de vinder ved at påberåbe sig hævd i
> stedet for blot at stå fast på deres tinglyste ret.

Skal der ske matrikulær ændring med deraf følgende udgifter til landmåler
og tinglysning, såfremt der vindes hævd?
Hvem skal i givet fald betale?

Med venlig hilsen
Poul Christensen

---

Poul Christensen wrote:

[klip]

> Skal der ske matrikulær ændring med deraf følgende udgifter til landmåler
> og tinglysning, såfremt der vindes hævd?

Der må i hvert fald ske ny tinglysnig.

[klip]

> Hvem skal i givet fald betale?

Jeg vil skyde på den hævdende.

/Rune Wold

---

Hej Rune
Mange tak for dit svar

> Man skal bare huske, at den, hvis ret der vindes hævd over, har haft 20 år
> til at afbryde hævden.
Ja, medmindre ejendommen har skiftet ejere 4-5 gange siden da, og de nye
ejere ikke har den fjerneste ide om, hvorlænge de andre har boet på stedet
og anvendt et område uden at have ret til det.
Og samtidigt skal man også huske, at ham/hende, der har anvendt området i
over 20 år hele tiden vidst, at det ikke var hans/hendes areal.

> Iøvrigt har jeg lige set din skitse, og jeg må tilstå, at jeg har meget
> svært ved at forstå, hvad de vinder ved at påberåbe sig hævd i stedet for
> blot at stå fast på deres tinglyste ret.
Se, det kan jeg nu heller ikke svare på. De kan selvfølgelig ikke selv
bestemme, hvad der skal "gro" og være på arealet, hvis de ikke ejer det
(eller har brugsretten over det)
De vil gerne sælge huset snart. Mon ikke at ejendommen bliver mere værd,
hvis de får mere (gratis!) jord?

> Er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende?
Jeg tror ikke, at det drejer sig om andet, at de ser muligheden for at score
noget gratis jord, så de kan få en bedre pris for deres ejendom, når den
skal sælges.

Igen mange tak for dit svar Rune.

---

Havedyrkeren wrote:

[klip]

> Ja, medmindre ejendommen har skiftet ejere 4-5 gange siden da, og de nye
> ejere ikke har den fjerneste ide om, hvorlænge de andre har boet på stedet

Hvis senere købere har købt ejendommen uden forventning om, at
ejendommen strækte sig længere end til hegnet, så er der vel ikke særlig
grund til at beskytte disse ift. naboen, der har indrettet sig på denne
retsstilling.

[klip]

> Se, det kan jeg nu heller ikke svare på.

Et helt essentielt spørgsmål er iøvrigt, om naboen rent faktisk har
udøvet en videregående råden.

Har han rådet over jordstrimlen på en måde, der går videre end ren færdsel?

/Rune Wold

---

Den 21-05-05 14.39 skrev Rune Wold følgende:

> Iøvrigt har jeg lige set din skitse, og jeg må tilstå, at jeg har meget
> svært ved at forstå, hvad de vinder ved at påberåbe sig hævd i stedet
> for blot at stå fast på deres tinglyste ret.

Det kan ikke være fordi, det er hvad naboen har vurderet - inden han har
talt med sin advokat?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Tema med alt hvad det er nødvendigt at vide om nyhedsgrupperne.
http://kimludvigsen.dk

---

Scripsit Rune Wold <uu@invalid.invalid>
> Havedyrkeren wrote:

>> Og som svar på vores forespørgsel om ophævelse af tinglysningen, fik
>> vi så besked på, at de mente, at de havde vundet hævd over jorden.

> At man påberåber sig hævd istedet for den tinglyste ret, kan vel hænge
> samme med at de kan få flere penge for ejendomsretten end
> servitutretten ved et eventuelt salg af deres ejendom.

Nu skal vi nok ikke se bort fra muligheden for at naboen svarede
umiddelbart og uden at lægge nogen spidsfindig juridisk taktik. Det
er mig ikke klart ud fra det oplyste at naboen har brugt juridisk
vejledning til sit svar. Jeg tror ikke han har *tilsigtet* andet end
at blive stående på sin servitutret, og at han blot har brugt "hævd" i
lægmandsbetydningen: "fordi sådan har det altid været, og det kan jeg
ikke se nogen grund til at lave om på". Muligvis fordi han troede at
det krævede en retlig argumentation fra hans side at afvise at ophæve
servitutten.

--
Henning Makholm "Anything you can discover we
would be most happy to review."

---

Scripsit "Havedyrkeren" <havebrug@mail-fjern.dk>

> Jeg vil tro at de tidligere ejere har udarbejdet tinglysningen fordi, at
> garagen på daværende tidspunkt stod som den gjorde, og beboerne i vores
> ejendom på det tidspunkt ikke kunne finde anvendelse for arealet. Derfor
> lavede man tinglysningen, så beboerne i den anden ejendom kunne anvende
> arealet.

Hvis det var årsagen, giver det da dårlig mening at tinglyse det som
en forpligtelse på _din_ ejendom. Din hypotese ville i stedet mere
nærliggende føre til at man tinglyser en forpligtelse for _naboen_ til
at anerkende at stykket mellem det eksisterende hegn og det virkelige
skel hører til din ejendom (og at naboen skal bidrage til
vedligeholdelsen af hegnet indtil du bestemmer at flytte hegnet
tilbage i skellet) - sådan som jeg først forstod din beskrivelse.

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

---

Scripsit "Havedyrkeren" <havebrug@mail-fjern.dk>

> Vi formoder også, at grunden til at man valgte at lave denne tinglysning
> var, at man netop skulle have muligheden for anvende arealet, når der på et
> senere tidspunkt skulle bygges en ny garage.

Den servitut du har citeret, er grundlæggende ubrugelig til at opfylde
det formål. Din teori holder ikke.

--
Henning Makholm "Skidt med din brud
når der står et par nymfer
i tyl og trikot i den lysegrønne skov!"

---

Scripsit "Havedyrkeren" <havebrug@mail-fjern.dk>

>> Faktisk er hævd formentlig det bedste resultat for jer, da i så ikke
>> længere skal svare ejendomsskat for jordstrimlen.

> Ja, det kan man jo sige. Omvendt har vi så også betalt for et grundareal,
> som vi uden erstatning må overgive til naboen,

I burde ikke have købt ejendommen uden at orientere jer om hvile
byrder der var tinglyst på den. Oplysningen om at et stykke af
matriklen i praksis "ejes" af naboen, burde have indgået i jeres
overvejelser om hvad I var villige til at betale den tidligere ejer
for ejendommen. Det er derfor tinglysninger er offentlige.

> desuden får vi et mindre grundareal, der kan betyde, at vores
> bebyggelsesprocent bliver for høj.

Det kan så til gengæld være en årsag til den besynderlige konstruktion
med en servitutret i stedet for en ændret skeldragning - det vil sige
at den fra starten har været tænkt som proforma. Overgangen fra
brugsret til færdselsret efter 10 år er dog stadig svær at forstå.

--
Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den Helige
Andes! Bevara oss från djävulens verk och från Muhammeds,
den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än med
någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av allt."

---

"Havedyrkeren" <havebrug@mail-fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:428df93e$0$63639$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej igen

Hej

> ***øvrige oplysninger***
> Begge skelpæle står stadigt i skel.
> På kommunens tegninger er skellet markeret.

Hvis du evt. pr nedenstående mail sender mig matrikelnummer og adresse (for
ikke at sprede det over hele internettet), så kan jeg godt lige kigge lidt
på situationen, og se om jeg umiddelbart kan konkludere noget derudfra.

Mvh. Michael Laursen (michael_laursen@tele2adsl.dk)
--
Hvorfor vente til i morgen med at bruge de penge,
som man ikke ved om man får mulighed for at bruge.

---

Hej
Og mange tak for dit svar.

> Hvis du evt. pr nedenstående mail sender mig matrikelnummer og adresse
> (for ikke at sprede det over hele internettet), så kan jeg godt lige kigge
> lidt på situationen, og se om jeg umiddelbart kan konkludere noget
> derudfra.
Det var ellers et tilbud, tusind tak skal du have. Det vil vi benytte os af.

---

Havedyrkeren wrote:
>
> (Vi har jo betalt for jorden, da vi købte huset - og i peditesserne også
> ejendomsskat af jorden i mellemtiden)
>
>
Tidligere i denne tråd er der redegjort for at der på din matrikel er et
areal, der matrikulært er vej.

Er det det område I strides om?

Vejarealer (matrikulære) vurders normalt til 0 ved ansættelse af den
offentlige grundværdi, der betales derfor ikke ejendomsskat af det
pågældende areal, hvis det forholdes sig som jeg regner med.
pp

---

Hej
Tak for dit svar Peder.

> Tidligere i denne tråd er der redegjort for at der på din matrikel er et
> areal, der matrikulært er vej.
> Er det det område I strides om?
Nej, det er et område der ligger mellem vores dobbelte garage og vores skel.
Det er svært at beskrive, men jeg har en skitse af det (ca. 36 KB) som jeg
vil poste i dk.binaer under emnet "Jura, oversigtsplan."

> Vejarealer (matrikulære) vurders normalt til 0 ved ansættelse af den
> offentlige grundværdi, der betales derfor ikke ejendomsskat af det
> pågældende areal, hvis det forholdes sig som jeg regner med.
Mange tak for informationen. Det er dog ikke vejarealet, som de vil forsøge
at vinde hævd på.

Mange tak for dit svar.

---

Havedyrkeren skrev den 21-05-2005 14:28:

> Nej, det er et område der ligger mellem vores dobbelte garage og vores skel.
> Det er svært at beskrive, men jeg har en skitse af det (ca. 36 KB) som jeg
> vil poste i dk.binaer under emnet "Jura, oversigtsplan."


Lige som ekstra service til alle jer, der ikke gider, at abonnere på
dk.binaer så har jeg her et messageID:

<news:428f28f6$0$63642$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>



Og så fremt Havedyrkeren er indforstået, så vil jeg lægge billedet op på
min hjemmeside.



mvh


Carsten Riis

---

Efter at have læst alle ovennævnte indlæg i denne sag kan jeg ikke lade være
med at bidrage med mine surt erhvervede erfaringer efter selv at have været
igennem en meget langvarig hævdvindingssag. Vi fik for øvrigt "hjælp" af en
af landets førende advokater inden for området (kr. 2.500,- pr. time excl.
MOMS uha, uha) - det hjalp os ikke så meget og havde vi haft vores nuværende
erfaring havde vi aldrig blandet nogen advokat ind i sagen. Der er meget få
domsafsigelser inden for dette område, så retspraksis er der faktisk næsten
ikke noget af.

Ovennævnte indlæg bærer meget præg af uvidenhed inden for området, idet der
ikke tages følgende i betragtning:

- For at vinde brugs- eller ejendomshævd _SKAL_ man (modsat alt andet) være
i ond tro !!! - Faktisk kan man slet ikke vinde hævd, hvis man er i god tro.

- Da der i denne sag ikke kan være tale om hævdvinding på grundlag af 50 års
uafbrudt brug må der nødvendigvis være tale om brugshævd.

- Da der ved brugshævd ikke sker nogen overdragelse af ejendomsretten skal
ejeren af jordstykket selvfølgelig fortsat betale ejendomsskat af jorden,
selv om vedkommende ikke har rådighed over området (jorden kan for øvrigt
indregnes ved udregning af bygge-procent o.s.v.)

- Om ejendommene har skiftet ejer i det omhandlede tidsrum har intet med
hvædvindingen at gøre - der tages ikke hensyn til / det er sagen
uvedkommende, om der er tale om en eller flere forskellige ejere af begge
ejendomme

- Iflg. den tinglyste servitut er der helt klart tale om en brugsret for
naboen - altså vil han til evig tid kunne bruge arealet (og der er
udtrykkelig ikke tale om en færdselsret - hvilket er noget ganske andet) -
Der er altså tale om en ret for naboen, som man ikke kan "snakke sig fra",
men skal have naboens underskrift på en aflysningserklæring for at få
servitutretten slettet.

- Afbrydelse af en hævdvindende brugsret kan ske ved at ejeren f.eks. fysisk
blokerer for brugerens mulighed for fortsat brug (og brugeren ikke reagerer
inden for en 2-års periode) - eller indgår en aftale om det berørte
jordstykke - f.eks. en lejekontrakt, herefter vil der ikke kunne vindes hævd

- Set i bagklogskabens klare lys, kan vi nu se, at det faktisk ikke drejer
sig om, hvorvidt brugeren kan bevise at vedkommende uafbrudt har brugt et
område i 20 år, men i højere grad om hvorvidt ejeren kan bevise, at han
(også) har gjort brug / benyttet området i hævdvindingsperioden. Selv en
længere periode uden ejerens indgriben vil være til fordel for hævdvinderen)

- Der er så få sager af denne art, så en advokat (efter min mening) ikke er
noget bevendt, for ingen har den nødvendige erfaring

ab (der meget gerne uddyber ovennævnte)

---

PS- vi tabte for øvrigt sagen, men med min nuværende viden er jeg ret sikker
på, at vi i dag havde vundet sagen _uden_ advokatbistand.

- Til "Haveejeren":

- du kan ikke bruge diverse landinspektørers mening til noget
- at skellet fremgår med al ønskelig tydelighed har ikke nogen indflydelse
på en hævdvindingssag (den hævdvindende skal jo være i ond tro)
- jeg har svært ved at se, hvad du mener forskellen er mellem en hævdvinding
af en brugsret og den eksisterende færdselsret - din nabo har jo samme
rettigheder under begge forhold ?

ab

---

Hej AB
Mange tak for dit svar

> PS- vi tabte for øvrigt sagen, men med min nuværende viden er jeg ret
> sikker på, at vi i dag havde vundet sagen _uden_ advokatbistand.
Er det noget, du vil fortælle noget mere om?

> - du kan ikke bruge diverse landinspektørers mening til noget
Der er så mange "uenigheer" om tolkningen af loven i denne sag, at vi føler
vi kan bruge _alles_ mening til noget
Eftersom juristerne er så uenige om fortolkningen af loven i forbindelse med
hævd, vil vores umiddelbare indskydelse være, at en landinspektør bedre om
nogen netop har den største erfaring inden for området.
Om det så kan bruges i retten, ved vi ikke, da det her vil være juristenes
diskussion og dommerens afgørelse.

> - at skellet fremgår med al ønskelig tydelighed har ikke nogen indflydelse
> på en hævdvindingssag (den hævdvindende skal jo være i ond tro)
Ja, men andre oplysninger angiver, at han skal være i god tro. Det er godt
nok ikke til at hitte rede i. Det er også derfor vi mener, at lovgivningen
ikke er tidssvarende.

> - jeg har svært ved at se, hvad du mener forskellen er mellem en
> hævdvinding af en brugsret og den eksisterende færdselsret - din nabo har
> jo samme rettigheder under begge forhold ?
Vi mener, at grunden til at tinglysningsdokumentet i sin tid blev oprettet
var, at garagen netop stod på den uheldige placering af grunden, som den nu
gjorde.
Derfor fik vores modpart brugsret over jorden i 10 år, og derefter ret til
at færdes der, da ejeren af vores ejendom alligevel ikke kunne anvende
arealet bag garagen til noget fornuftigt.
Selv dengang måtte man kunne se, at garagen havde en uhensigtsmæssig
placering, derfor tinglysningen.
En senere aflysning af samme tinglysning ville åbne for, at ejerne af vores
ejendom kunne anvende hele sin grund, når garagen på et senere tidspunkt
skulle flyttes.

Hvis det var hensigten, at modparten skulle have ret til hele arealet,
hvorfor så ikke blot placere skellet ved garagens bagmur een gang for alle
(?)
Hvorfor siger tinglysningsdokumentet ikke noget om, at også garagens bagmur
skal blive stående, såfremt garagen væltes(?)

Det var blot nogle af de tanker, vi har gjort os.

Endnu engang tak for dit svar.

---

"Havedyrkeren" <havebrug@mail-fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:4290beec$0$63688$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>> PS- vi tabte for øvrigt sagen, men med min nuværende viden er jeg ret
>> sikker på, at vi i dag havde vundet sagen _uden_ advokatbistand.
> Er det noget, du vil fortælle noget mere om?
>

Det vil jeg da gerne, for havde vi i retten kunnet komme med vidner / eller
beviser, der kunne bevidne, at også vi havde brugt jordstykket, kunne der jo
ikke vindes brugsret på arealet men kun færdselsret (som ville være for
begge parter). Vores advokat hængte sig til det sidste i om den hævdvindende
havde brugt arealet i en sammenhængende periode - det havde hævdvinderen
ikke, men da vi ikke kunne fremkomme med beviser for, at de hidtidige ejere
af vores ejendom også havde anvendt arealet kunne dommeren skære igennem og
konstatere, at vi og vore tidligere ejere ikke havde brugt arealet i de
forløbne 20 år og vi mistede brugsretten. Tinglysningsloven finder ikke
anvendelse.

>> - du kan ikke bruge diverse landinspektørers mening til noget
> Der er så mange "uenigheer" om tolkningen af loven i denne sag, at vi
> føler vi kan bruge _alles_ mening til noget
> Eftersom juristerne er så uenige om fortolkningen af loven i forbindelse
> med hævd, vil vores umiddelbare indskydelse være, at en landinspektør
> bedre om nogen netop har den største erfaring inden for området.
> Om det så kan bruges i retten, ved vi ikke, da det her vil være juristenes
> diskussion og dommerens afgørelse.
>

Juristerne er absolut ikke uenige - der ligger helt klare grunde for hvornår
der kan vindes hævd. Lovgrundlaget er alene Kong Christian Den Femtis Danske
Lov af 15.04.1683.


For mig at se blander du færdselsretten / brugsretten sammen med spørgsmålet
om der foreligger en form for retfærdighed og her springer kæden af, for
dette retfærdighedsbegrebet er jo ikke indregnet i vores lovgivning.

En landinspektørs udtalelse kan du kun bruge så længe tingene går godt, når
det hele går i hårknude er landinspektøren alene sat til at ekspedere
rettens afgørelse.

Skal du afbryde din nabos råden over arealet må du effektiv blokere adgangen
for ham og håbe på, at han inden 2 år herefter ikke slæber dig i retten og
vinder en hævdsag. Det springende punkt er så, om du kan bevise, at du eller
de tidligere ejere af din ejendom også har benyttet arealet ? Vi blokerede -
havde efterfølgende hegnssyn, hvor alt faldt ud til vores fordel. Herefter
gik naboen i retten og vi tabte - naboen er efterfølgende gået på røven og
har forladt ejendommen, men det ændrer nok ikke på tingenes tilstand.

ab

ab

---

Hej AB
Mange tak for dit svar

> Juristerne er absolut ikke uenige - der ligger helt klare grunde for
> hvornår der kan vindes hævd. Lovgrundlaget er alene Kong Christian Den
> Femtis Danske Lov af 15.04.1683.

Fra: http://www.retssal.dk/emneindex.php3?vis=n&side=673
Har en gårdmand eksempelvis i en menneskealder benyttet en markvej uden at
de retmæssige indehavere har gjort indsigelser, må hans benyttelse beskyttes
hvor han i øvrigt må anses for at være i god tro.

Eftersom det er jurister, der er bag www.retssal.dk, så vil jeg hævde, at
der er uenighed.

Det er ikke vores mening at være provokerende, det er blot en konstatering
fra vores side om, at tolkningen af loven er så "svær", at dette igen
medfører en påstand fra vores side om: at loven er forældet og
utidssvarende.

Mange tak for dit svar.

---

ab© wrote:
> "Havedyrkeren" <havebrug@mail-fjern.dk> skrev i en meddelelse
> news:4290beec$0$63688$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
-snip-

> Skal du afbryde din nabos råden over arealet må du effektiv blokere adgangen
> for ham og håbe på, at han inden 2 år herefter ikke slæber dig i retten og
> vinder en hævdsag. Det springende punkt er så, om du kan bevise, at du eller
> de tidligere ejere af din ejendom også har benyttet arealet ? Vi blokerede -
> havde efterfølgende hegnssyn, hvor alt faldt ud til vores fordel. Herefter
> gik naboen i retten og vi tabte - naboen er efterfølgende gået på røven og
> har forladt ejendommen, men det ændrer nok ikke på tingenes tilstand.

Undskyld mig, men det lyder altså som et elendigt råd, jvf. den
tinglyste servitut. Hvad er det for en 2-års regel du taler om?


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
news:42911126$0$63685$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Undskyld mig, men det lyder altså som et elendigt råd, jvf. den tinglyste
> servitut. Hvad er det for en 2-års regel du taler om?
>

Din udtalelse viser, at du ikke har sat dig ind i lovens virkning / omfang
og følger. Mine udtalelser er givet med grundlag i dommerens meget grundige
gennemgang af sagen - både af hensyn til os og af hensyn til de medvirkende
advokaters håndtering af sagen.

Hvis du som ejer bryder brugerens / hævdvinderens fortsatte råden over
området og denne efterfølgende ikke reagerer inden senest 2 år efter, at du
har umuliggjort hans råden over området - ja, så har han forspildt sin
mulighed for at opnå rettigheder over området.

I vores tilfælde lagde vi nogle ca. 1 ton store sten på det omhandlede
område og brugeren "svarede så igen" med at rejse retssagen. Vi kunne også
have brudt hans råden ved f.eks. at få ham til at skrive under på en
lejekontrakt med en årlig leje af arealet på f.eks. kr. 10,- - herved ville
vi have haft beviset for, at han ikke fortsætter sin hævdvindende råden.

ab

---

ab© wrote:

[klip]

> Hvis du som ejer bryder brugerens / hævdvinderens fortsatte råden over
> området og denne efterfølgende ikke reagerer inden senest 2 år efter, at du
> har umuliggjort hans råden over området - ja, så har han forspildt sin
> mulighed for at opnå rettigheder over området.

Det eneste der kræves, for at bryde hævdsperioden er, faktisk at
forhindre udøvelsen af rådigheden eller ved foretagelse af retsskridt.
Er disse foranstaltninger truffet, så mister den hævdendes råden
retsvirkning som erhvervelsesgrundlag, og dette gælder uanset om den
"hævdende" herefter gør indsigelse indenfor 2 år.

Jeg ved ikke, hvor du har det med de 2 års indsigelsesfrist. Gad vide om
det er fordi, du har misforstået TL § 26?

/Rune Wold

---

ab© wrote:

> "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
> news:42911126$0$63685$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>> Undskyld mig, men det lyder altså som et elendigt råd, jvf. den tinglyste
>>servitut. Hvad er det for en 2-års regel du taler om?
>>
>
>
> Din udtalelse viser, at du ikke har sat dig ind i lovens virkning / omfang
> og følger. Mine udtalelser er givet med grundlag i dommerens meget grundige
> gennemgang af sagen - både af hensyn til os og af hensyn til de medvirkende
> advokaters håndtering af sagen.

Måske misforstod jeg dig da du skrev:

ab© wrote:

> "Havedyrkeren" <havebrug@mail-fjern.dk> skrev i en meddelelse
news:4290beec$0$63688$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

-snip-

> Skal du afbryde din nabos råden over arealet må du effektiv blokere
adgangen for ham og håbe på, at han inden 2 år herefter ikke slæber dig
i retten og vinder en hævdsag. Det springende punkt er så, om du kan
bevise, at du eller de tidligere ejere af din ejendom også har benyttet
arealet ? Vi blokerede - havde efterfølgende hegnssyn, hvor alt faldt ud
til vores fordel. Herefter gik naboen i retten og vi tabte - naboen er

-----

Fordi jeg forstod det som om at du ville hindre ham adgang jvf. den
tinglyste servitut. DVS - for lige at skære det ud i pap for dig:

"Når denne brugsret ophører, skal han og hans husstand have ret til fri
og uhindret færdsel på den førnævnte jordstrimmel."

-snip-

> I vores tilfælde lagde vi nogle ca. 1 ton store sten på det omhandlede
> område og brugeren "svarede så igen" med at rejse retssagen. Vi kunne også
> have brudt hans råden ved f.eks. at få ham til at skrive under på en
> lejekontrakt med en årlig leje af arealet på f.eks. kr. 10,- - herved ville
> vi have haft beviset for, at han ikke fortsætter sin hævdvindende råden.

Nu er din sag jo ikke ens med spørgerens sag, såvidt jeg har læst.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Hej AB
Mange tak for dit svar

> Efter at have læst alle ovennævnte indlæg i denne sag kan jeg ikke lade
> være med at bidrage med mine surt erhvervede erfaringer efter selv at have
> været igennem en meget langvarig hævdvindingssag. Vi fik for øvrigt
> "hjælp" af en af landets førende advokater inden for området (kr. 2.500,-
> pr. time excl. MOMS uha, uha) - det hjalp os ikke så meget og havde vi
> haft vores nuværende erfaring havde vi aldrig blandet nogen advokat ind i
> sagen. Der er meget få domsafsigelser inden for dette område, så
> retspraksis er der faktisk næsten ikke noget af.
Nej, det virker heller ikke til at der er bred enighed om, hvordan loven
skal fortolkes. Og det giver anledning til min kommentar om loven nederst på
siden.

> Ovennævnte indlæg bærer meget præg af uvidenhed inden for området, idet
> der ikke tages følgende i betragtning:
> - For at vinde brugs- eller ejendomshævd _SKAL_ man (modsat alt andet)
> være i ond tro !!! - Faktisk kan man slet ikke vinde hævd, hvis man er i
> god tro.
Også hvad det angår, er der åbenbart uenighed. Dette giver ligeledes
anledning til min kommentar om loven nederst på siden.

> - Da der i denne sag ikke kan være tale om hævdvinding på grundlag af 50
> års uafbrudt brug må der nødvendigvis være tale om brugshævd.
> - Da der ved brugshævd ikke sker nogen overdragelse af ejendomsretten skal
> ejeren af jordstykket selvfølgelig fortsat betale ejendomsskat af jorden,
> selv om vedkommende ikke har rådighed over området (jorden kan for øvrigt
> indregnes ved udregning af bygge-procent o.s.v.)
Se, nu er vi derhenne, hvor vores kæde fuldstændigt hopper af.
Det vil sige, at vi - og fremtidige ejere af vores ejendom - fremover skal
betale ejendomsskat af et areal, som vi overhovedet ikke har lov til at
bruge. Hvis det virkeligt er tilfældet, så har vi meget svært ved at se
retfærdigheden med lovgivningen.

> - Om ejendommene har skiftet ejer i det omhandlede tidsrum har intet med
> hvædvindingen at gøre - der tages ikke hensyn til / det er sagen
> uvedkommende, om der er tale om en eller flere forskellige ejere af begge
> ejendomme
Nej, det har vi også fundet frem til.

> - Iflg. den tinglyste servitut er der helt klart tale om en brugsret for
> naboen - altså vil han til evig tid kunne bruge arealet (og der er
> udtrykkelig ikke tale om en færdselsret - hvilket er noget ganske andet) -
> Der er altså tale om en ret for naboen, som man ikke kan "snakke sig fra",
> men skal have naboens underskrift på en aflysningserklæring for at få
> servitutretten slettet.
Ja.

> - Afbrydelse af en hævdvindende brugsret kan ske ved at ejeren f.eks.
> fysisk blokerer for brugerens mulighed for fortsat brug (og brugeren ikke
> reagerer inden for en 2-års periode) - eller indgår en aftale om det
> berørte jordstykke - f.eks. en lejekontrakt, herefter vil der ikke kunne
> vindes hævd
Ja, men eftersom sagen er sat igang fra deres side, tror jeg det vil blive
betragtet med negative øjne for vores sag, hvis vi går ind og begynder at
anvende arealet nu.

> - Set i bagklogskabens klare lys, kan vi nu se, at det faktisk ikke drejer
> sig om, hvorvidt brugeren kan bevise at vedkommende uafbrudt har brugt et
> område i 20 år, men i højere grad om hvorvidt ejeren kan bevise, at han
> (også) har gjort brug / benyttet området i hævdvindingsperioden. Selv en
> længere periode uden ejerens indgriben vil være til fordel for
> hævdvinderen)
Ja, men der har været andre ting, der har været vigtigere at få i orden på
ejendommen (jeg ved godt, det er sagen andeles uvedkommende, det var blot en
konstatering). Det faldt os ikke ind, at modparten kunne komme og gøre krav
på vores jord, når det tinglyste dokument udtrykkeligt giver udtryk for,
hvem der ejer jorden og skelpælene står, som de gør.

> - Der er så få sager af denne art, så en advokat (efter min mening) ikke
> er noget bevendt, for ingen har den nødvendige erfaring
Det har du sikkert ret i, vi vil nu alligevel forespørge advokaten om hans
mening om sagen for ikke at udelukke noget på forhånd.

Med tanke på loven, så er den åbenbart så forældet og utidssvarende, at den
praktiske anvendelse af loven medfører, at udfaldet af en dom godt nok
bliver efter paragrafferne men ikke dermed retfærdig.
Her tænker vi på baggrundshistorien om loven (det, som vi har kunne finde
online.) Som vi har forstået det, så blev loven oprettet på et tidspunkt,
hvor der ikke (eller kun relativt få steder) var opsat skelpæle, og man
derfor kun havde mulighed for at afgøre en skellinies placering, ved at "gå
ud fra" hvem der havde anvendt arealet igennem en menneskealder, eller hvor
hegnet (ofte et naturligt hegn, beplantning) havde været placeret i en
menneskealder.
Var der tale om vej, så var det igen et spørgsmål om, hvem der havde brugt
vejen igennem mange år.

Hvis det virkeligt kan være rigtigt, at de ifølge loven kan vinde hævd over
jorden, og vi og efterfølgende ejere for bestandigt vil hænge på
ejendomsskatten for jorden, uden at vi kan bruge den, så er der noget helt
galt.

AB, det er bestemt ikke fordi vi på nogen måde stiller spørgsmålstegn ved de
oplysninger, som du har været os behjælpelige med. Ovenstående kommentarer
er en simpel frustration over, at man med loven i hånden ikke "bare" kan
sikre sig ret over andres ejendom, men oven i "købet" sikre sig, at andre
skal afholde udgifterne (ejendomsskat).

Du får mange tak for dit svar. Det er - hmm - rart(?) - at høre fra andre,
der har været i en lignende situation. (Og hermed mener vi bestemt _ikke_,
at det er rart at høre, at I har tabt Jeres sag. Vi ved, hvor mange
frustrationer det giver.)

Tusind tak for dit svar. Hvis du kommer i tanke om mere fra din egen sag,
vil vi blive meget glade for at høre om det.
Igen: mange tak for dit svar.

---

ab© wrote:

[klip]

> - For at vinde brugs- eller ejendomshævd _SKAL_ man (modsat alt
> andet) være i ond tro !!! - Faktisk kan man slet ikke vinde hævd,
> hvis man er i god tro.

Forkert. Man kan være i det man efter en almindelige betragtning ville
kalde ond tro, men må selvfølgelig også gerne være i god tro.

[klip]

> - Da der i denne sag ikke kan være tale om hævdvinding på grundlag af
> 50 års uafbrudt brug må der nødvendigvis være tale om brugshævd.

Forkert. Man kan vinde ejendomshævd efter den alm. 20 års regel. Og den
råden der udøves for at kunne vinde brugshævd, vil ofte være
tilstrækkelig til også at vinde ejendomshævd. Derfor vil ejendomshævd
ske oftere en brugshævd.

[klip]

> - Om ejendommene har skiftet ejer i det omhandlede tidsrum har intet
> med hvædvindingen at gøre - der tages ikke hensyn til / det er sagen
> uvedkommende, om der er tale om en eller flere forskellige ejere af
> begge ejendomme

Med en undtagelse. En senere erhverver kan eksstingvere en utinglyst
hævd, jf. TL § 1. Problemet er blot, at der skal gøres indsigelse om
eksstinktionen, jf. TL § 26, hvilket vist ikke er sket i denne sag.

[klip]

> - Iflg. den tinglyste servitut er der helt klart tale om en brugsret
> for naboen - altså vil han til evig tid kunne bruge arealet (og der
> er udtrykkelig ikke tale om en færdselsret - hvilket er noget ganske
> andet) - Der er altså tale om en ret for naboen, som man ikke kan
> "snakke sig fra", men skal have naboens underskrift på en
> aflysningserklæring for at få servitutretten slettet.

Du har vist ikke læst det tinglyste dokument. Dokumentet hjemler en
brugsret, de første 10 år. Efter de 10 år er gået har han "kun" ret til
fri og uhindret færden, hvilket er mere begrænset end en brugsret. En
begrænset ret til faktisk råden er en servitutret og ikke en brugsret,
og kaldes, når den vedrører færdsel, for en færdselsret eller vejret.

[klip]

> - Afbrydelse af en hævdvindende brugsret kan ske ved at ejeren f.eks.
> fysisk blokerer for brugerens mulighed for fortsat brug (og brugeren
> ikke reagerer inden for en 2-års periode)

Så længe den faktiske råden er blokeret, så kan den hævdende
selvfølgelig ikke fortsætte hævdsperioden blot ved at gøre indsigelse
inden for 2 år efter blokeringen.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:4290bcd3$0$692$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> ab© wrote:
>
> [klip]
>
>> - For at vinde brugs- eller ejendomshævd _SKAL_ man (modsat alt
>> andet) være i ond tro !!! - Faktisk kan man slet ikke vinde hævd,
>> hvis man er i god tro.
>
> Forkert. Man kan være i det man efter en almindelige betragtning ville
> kalde ond tro, men må selvfølgelig også gerne være i god tro.
>

Når man vinder hævd er der tale om en fortrængningsret, idet man fortrænger
en andens ret (en absolut bevidst handling) og man kan ikke foretage denne
fortrængning ved at være i god tro (kende ejerforhold, skelpæles placering
o.s.v.)

>
>> - Da der i denne sag ikke kan være tale om hævdvinding på grundlag af
>> 50 års uafbrudt brug må der nødvendigvis være tale om brugshævd.
>
> Forkert. Man kan vinde ejendomshævd efter den alm. 20 års regel. Og den
> råden der udøves for at kunne vinde brugshævd, vil ofte være
> tilstrækkelig til også at vinde ejendomshævd. Derfor vil ejendomshævd
> ske oftere en brugshævd.
>

Undskyld, men også her fremkommer du med en "lægmandsudtalelse" - man kan
ganske simpel ikke vinde ejendomshævd efter 20 år - hvor har du dog fået den
idé fra ?

>
>> - Om ejendommene har skiftet ejer i det omhandlede tidsrum har intet
>> med hvædvindingen at gøre - der tages ikke hensyn til / det er sagen
>> uvedkommende, om der er tale om en eller flere forskellige ejere af
>> begge ejendomme
>

>
> En
> begrænset ret til faktisk råden er en servitutret og ikke en brugsret, og
> kaldes, når den vedrører færdsel, for en færdselsret eller vejret.
>

Der skælnes ikke mellem en servitutret og brugsret / færdselsret -
forskellen er alene om den er tinglyst. Er retten der giver det jo ikke
nogen forskel.

>
>> - Afbrydelse af en hævdvindende brugsret kan ske ved at ejeren f.eks.
>> fysisk blokerer for brugerens mulighed for fortsat brug (og brugeren
>> ikke reagerer inden for en 2-års periode)
>
> Så længe den faktiske råden er blokeret, så kan den hævdende
> selvfølgelig ikke fortsætte hævdsperioden blot ved at gøre indsigelse
> inden for 2 år efter blokeringen.
>

Den faktiske råden og indsigelse fra udøveren og dennes råden har intet med
hinanden at gøre - indsigelse kan jo i denne forbindelse slet ikke komme på
tale.

ab

---

ab© wrote:

[klip]

> Når man vinder hævd er der tale om en fortrængningsret, idet man fortrænger
> en andens ret (en absolut bevidst handling) og man kan ikke foretage denne
> fortrængning ved at være i god tro (kende ejerforhold, skelpæles placering
> o.s.v.)

Mener du man er i god tro, hvis man foretager den beviste handling med
kendskab til de rette ejerforhold, skelpæles placering. Jeg tror langt
de fleste karakterisere en sådan viden for ond tro.

Den normale forståelse af begrebet god tro er, at man ikke har eller
burde have viden om et bestemt forhold.

Dvs. hvis man udøver en råden, der krænker en andens ejendomsret uden at
man havde kendskab til dette, fordi man ikke vidste eller burde vide, at
ens adfærd var uberettiget, så udøver man denne råden i god tro om den
manglende berettigelse.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke mener, at der kræves god tro i den
sædvanlige forstand for at vinde hævd, men det kan bestemt heller ikke
skade ens sag.

[klip]

> Undskyld, men også her fremkommer du med en "lægmandsudtalelse" - man kan
> ganske simpel ikke vinde ejendomshævd efter 20 år - hvor har du dog fået den
> idé fra ?

Årh det ved jeg såmænd ikke, måske fra:

Illum, Dansk tingsret, 3. udgave 1976, s. 428, hvor Illum klart fastslår
at den 20 årige hævdsregel i D.L. 5-5-1 klart gælder erhvervelse af
ejendomsret.

Ligeså fastslås det af Vagn Carstensen i Formuretlige emner, 3. udg, s. 101.

Men glem teoretikerne når loven er klar:

DL 5-5-1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve
Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at
fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde
det, enten til Pant eller i Forlæning, eller i Forsvar.

DL 5-5-2. Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.

Bemærk især præciseringen i DL 5-5-2.

Iøvrigt siger karnovs noter til DL 5-5-1:

"Hævd kan vindes ikke alene på fuldstændig ejendomsret til fast ejendom
og løsøre, men også på begrænsede rettigheder, således navnlig på
servitutter"

Desuden foreligger flere domme, hvor der vindes ejendomshævd efter 20
år, f.eks. UfR 1992.887 V.

Men alt dette er måske også lægmandssnak?

Du taler om alderstidshævd, og dette kræves kun, når der søges hævd på
*usynbare* servitutter. Det er der oplagt ikke tale om her.

[klip]

> Der skælnes ikke mellem en servitutret og brugsret / færdselsret -
> forskellen er alene om den er tinglyst. Er retten der giver det jo ikke
> nogen forskel.

At du ikke skelner mellem servitutret og brugsret viser blot din enorme
uvidenhed indenfor tingsretten.

---

"Rune Wold" <uu@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:4290fd17$0$635$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
>> Når man vinder hævd er der tale om en fortrængningsret, idet man
>> fortrænger en andens ret (en absolut bevidst handling) og man kan ikke
>> foretage denne fortrængning ved at være i god tro (kende ejerforhold,
>> skelpæles placering o.s.v.)
>
> Mener du man er i god tro, hvis man foretager den beviste handling med
> kendskab til de rette ejerforhold, skelpæles placering. Jeg tror langt de
> fleste karakterisere en sådan viden for ond tro.
>

Nej, du læser jo ikke, hvad jeg skriver - hævdvinding kan alene foretages
hvis den hævdvindende er i _ond_ tro - det er jo netop herved at
lovgivningen adskiller sig i forhold til andre lignende områder.

> Den normale forståelse af begrebet god tro er, at man ikke har eller burde
> have viden om et bestemt forhold.
>

Ja og ? Der er som skrevet jo netop ikke tale om god tro.

> Dvs. hvis man udøver en råden, der krænker en andens ejendomsret uden at
> man havde kendskab til dette, fordi man ikke vidste eller burde vide, at
> ens adfærd var uberettiget, så udøver man denne råden i god tro om den
> manglende berettigelse.
>

Du kan formentlig godt selv høre, at remmen falder af her, når f.eks. i
vores tilfælde alle var klar over, hvor skellet er - kan se skelpælene
o.s.v. Altså brugeren var absolut ikke i god tro (hvilket hegnssynsfolk,
landinspektører og politi også umuliggjorde), alligevel vandt brugeren hævd
/ brugsret over området fordi vi som tidligere skrevet ikke kunne bevise, at
de tidligere ejere af vores ejendom havde benyttet området i de seneste 20
år.

> Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke mener, at der kræves god tro i den
> sædvanlige forstand for at vinde hævd, men det kan bestemt heller ikke
> skade ens sag.
>

God tro er jo ikke til "gradbøjning" enten er man det - eller også er man
det ikke. Når man følger de tvister, der i dagspressen løbende bliver
offentliggjort, er der jo aldrig tale om god tro - brugerne ved skam godt,
at man overtræder en andens ret, men henholder sig til, at det har man
"altid" gjort.

I det konkrete tilfælde synes det at være mere end sandsynligt, at brugeren
fortsat vil have færdselsretten - både begrundet i servituttens ord ("Når
denne brugsret ophører, skal han og hans husstand have ret til fri og
unhindret færdsel på den førnævnte jordstrimmel") og i den uafbrudte brug.

Vedr. DL 5-5-2: Hvor springer du over lovens ord "med mindre ..." ?

ab

---

ab© wrote:

[klip]

> hævdvinding kan alene foretages hvis den hævdvindende er i _ond_ tro

Nu er det altså ligefrem et *krav*, at man er i *ond tro* for, at man
kan vinde hævd.

Man skulle ellers ikke tro, at god tro hos den hævdende ligefrem
udelukkede hævdserhvervelse. At god tro ligefrem skader ens sag er dog
en nyskabelse.

Og 50 års diskussion mellem forskellige juridiske professorer, om
hvorvidt der kræves *god tro* for at vinde hævd, er altså et juridisk
vilskud.

Eller kan det mon være, at ab tager fejl?

[klip]

> Vedr. DL 5-5-2: Hvor springer du over lovens ord "med mindre ..."?

Ordene med mindre findes ikke i bestemmelsen.

Jeg går udfra, at du fastholder dit standpunkt om, at perioden for
ejendomshævd er længere end 20 år. Det er bemærkelsesværdigt, at lovens
ordlyd, retspraksis, juridiske standardværker og karnovs noter til
hævdreglen intet indtryk gør.

/Rune Wold

---

Hej.
Mange mange tak for alle jeres svar.

Nu er der kommet mange forskellige emails om dette emne, så vi vil gerne
lige selv komme med en update.
Vi kontaktede vores advokat i dag og har fået en aftale på onsdag.
Derefter kan vi give nærmere oplysninger om vores egen advokats mening om
sagen.

Rune, du gav os følgende oplysning (mange tak):
DL 5-5-1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve
Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at
fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde
det, enten til Pant eller i Forlæning, eller i Forsvar.

I vores tilfælde er det jo således, at vores modpart ikke "bare er begyndt
at anvende" et areal, men har fået lov til det af tidligere ejere af vores
ejendom.
Vi mener, at det gør en forskel.
Men om det tinglyste dokument falder ind under "pant elelr i forlæning
eller i forsvar", det skal vi ikke kunne sige. (man kan jo dårligt stave sig
igennem det gamle dokument!)

Mange tak for alle jeres svar, vi er meget taknemlige over al den hjælp vi
har modtaget.

---

Havedyrkeren wrote:

[klip]

> Rune, du gav os følgende oplysning (mange tak):

Her kommer en anden oplysning jeg synes er relevant, men som åbenbart
druknede i alle indlæggene.

Hvis det antages, at der i 2001, hvor i køber ejendommen, er vundet
hævd, så må man stille spørgsmålet om i har eksstingveret denne
utinglyste hævd, jf. TL § 1.

Hertil kræves dog for det første, at man kan fortolke jeres købsaftale
således, at der er erhvervet en ret i strid med den utinglyste hævd. Og
her bemærkes, at ikke alle teoretikere mener, at slutsedlens simple
henvisning til matrikelangivelsen er nok i så henseende.
For det andet kræves, at i gør indsigelse, jf. TL § 26, inden 2 år efter
tinglysningen af jeres erhvervelse.

Men ift. alt den diskussion om hævd, så tror jeg det er et meget godt
bud som henning kommer med, om at naboen egentlig blot mener
fastholdelse af den nuværende tinglyste ordning.

/Rune Wold

---

Hej Rune
Mange tak for dit svar

> Her kommer en anden oplysning jeg synes er relevant, men som åbenbart
> druknede i alle indlæggene.
> Hvis det antages, at der i 2001, hvor i køber ejendommen, er vundet hævd,
> så må man stille spørgsmålet om i har eksstingveret denne utinglyste hævd,
> jf. TL § 1.
Tak fordi at du gav dig tid til at minde os om det. Der har været mange
indlæg, så du har ret i, at noget let drukner i mængden.

> Hertil kræves dog for det første, at man kan fortolke jeres købsaftale
> således, at der er erhvervet en ret i strid med den utinglyste hævd. Og
> her bemærkes, at ikke alle teoretikere mener, at slutsedlens simple
> henvisning til matrikelangivelsen er nok i så henseende.
> For det andet kræves, at i gør indsigelse, jf. TL § 26, inden 2 år efter
> tinglysningen af jeres erhvervelse.
Vi har netop ikke gjort vores indsigelse gældende skriftligt. Vi fortalte
dem om vores planer om at flytte garagen, da vi netop var flyttet ind i
huset. Det har vi jo ike nogen mulighed for at bevise.

> Men ift. alt den diskussion om hævd, så tror jeg det er et meget godt bud
> som henning kommer med, om at naboen egentlig blot mener fastholdelse af
> den nuværende tinglyste ordning.
Vi ved, at de har taget en advokat, så det tvivler vi på. Men vi må se, hvad
der sker. Under alle omstændighederne skal vi ned til vores egen advokat i
morgen, så vi kan sætte ham ind i sagen og lade ham komme med en vurdering
af, hvad _han_ mener, vi bør/kan/skal gøre. Der er jo - for at sige det
mildt - meget delte meninger her så vi er spændt på at høre vores egen
advokats holdning.

Igen mange tak for dit svar.

---

Hej igen.
Vi kom i øvrigt til at tænke på, hvornår modparten i givet fald ville kunne
vinde hævd (under den forudsætning, at de _kan_ vinde hævd trods
tinglysningen)?
Brugsretten ophørte i 1982, og de påstår, at de har anvendt arealet lige
siden.

Vil det så være i 1992 at de har vundet hævd, eftersom de på daværende
tidspunkt har rådet over arealet i 20 år (brugsretten inklusive).
Eller i 2002, hvor de _efter_ udløbet af brugsretten har rådet over arealet
i 20 år?

Mange tak på forhånd.

---

Mange mange tak til alle der har svaret
Vi har dd. været ved advokaten, og vi har også modtaget svar fra modpartens
advokat.
Aht. sagen videre færd kan vi ikke afsløre noget offentligt lige nu.
I vil alle få en update, når der er en afklaring.
Mange taknemlige tak til alle, der har hjulpet.