/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Problemer med hævning af køb
Fra : me@nowhere.com


Dato : 15-04-05 22:20

En af mine gode venner har haft gevaldige problemer med køb af en PC fra
Midt-Data. En kort opsummering af de største af problemerne:

De leverede harddiske er af forkert fabrikat. Der blev ikke leveret Windows XP
UK som bestilt og efter henvendelse fremsendes Windows XP DK. Bundkortet mangler
de dertilhørende harddisk kabler. Kabinettet mangler de dertilhørende harddisk
skuffer. Bundkortet er defekt da det indbyggede lydkort ikke virker.
Strømforsyningen er defekt og genererer betydelig resonans.

Derudover har han som en del af det samlede køb bestilt montering, installation
af software og 2 dages test af computeren hvilket kostede 1.500 kroner.
Harddiskene af det forkerte fabrikat var ikke monteret i RAID1 som bestilt,
operativsystemet manglede helt og der har tydeligvis ikke fundet en test sted
hvilket ellers ville have fundet det defekte bundkort og strømforsyning.

I alt har hele bestillingen kostet 14.000 kroner og efter 4 ugers løbende klager
til Midt-Data har han stadig ikke fået udbedret manglerne ved bestillingen.
Midt-Data har tilbudt at fremsende et nyt lydkort og slå 500 kroner af prisen
men min ven vil egentlig blot gerne have hvad han har bestilt, bl.a. et
fungerende bundkort, de rigtige harddiske, de manglende harddisk skuffer der
ikke kan købes af anden vej og som hører med til kabinettet samt den bestilte
udgave af Windows og en refundering af de 1.500 kroner for test der ikke er
blevet udført.

Efter de første 2 uger med forvirring, daglige henvendelser til Midt-Data og
ingen udbedering af manglerne ved hans levering ville han gerne hæve købet. Jeg
fik sat ham ind i Købeloven og bedt ham hæve købet med henvisning til Købelovens
paragraffer §76 samt §78 da manglerne ved hans levering ikke er uvæsentlige,
derudover har han udtrykt til Midt-Data at de har brudt Købelovens paragraffer
§21, §42, §73, §74 stk. 2 samt §75a. Han har over 5 gange bedt Midt-Data om at
hæve købet og har i dag fået et svar fra deres salgsdirektør der står
uforstående overfor hans krav og pure nægter at hæve købet.

Jeg har bedt ham om at snakke med Forbrugerstyrelsen på mandag før han sender
hele maskinen tilbage til Midt-Data. Da han snakkede med Forbrugerstyrelsen
tidligere på ugen var de enige med ham i at han kan hæve købet men det nytter
ikke meget når Midt-Data stejler.

Hans primære bekymring P.T. er at han sender maskinen tilbage og ikke får
refunderet sine penge hvorfor han også har gjort indsigelser overfor
dankorttransaktionen til sin bank. Som banker er flest vidste de ikke hvordan de
skulle håndtere dette og afviste først at han kunne gøre indsigelser men efter
at jeg fik ham til at henvise til Forbrugerombudsmandens retningslinjer omkring
Lov om visse betalingsmidler, specifikt omkring manglende levering,
(http://www.forbrug.dk/erhverv/love-og-regler/forbrugerlove/betalingsmiddellov/retningslinier/fjernsalg-og-brug-af-betalingskort/)
ville de snakke med deres jurister. De vil dog ikke tilbageføre transaktionen
selvom det er et fjernsalg da han betalte ved postopkrævning og dermed har
skrevet under på en dankortnota ved levering med Post Danmark.

Puha det var en længere smøre. Jeg håber næsten at I har nogle gode råd da jeg
ellers frygter han skal gennem en længerevarende klagesag hos Forbrugerstyrelsen
der ganske vist har stillet sig yderst forstående overfor hans sag men samtidig
fortalt ham at en klagesag nemt kan tage 6-12 måneder. Indtil videre vil jeg
bede ham sende hele maskinen tilbage på mandag og endnu en gang gøre opmærksom
på sin ret til at hæve købet på grund af de ikke uvæsentlige mangler.

Hvis Midt-Data sender maskinen tilbage til ham vil jeg bede ham nægte at modtage
pakken da han jo har hævet købet. Hvis Midt-Data ikke sender maskinen tilbage
til ham og ikke giver ham hans penge tilbage overvejer min ven at snakke med
politiet om en anmeldelse for bedrageri da de så er uretmæssigt i besiddelse af
hans 14.000 kroner men jeg prøver dog at få ham til at vente med dette da det
umiddelbart blot vil forlænge hans ventetid på at få pengene refunderet.


--
Thor Larholm
<URL: http://pivx.com/qwikfix/> Secure yourself proactively
<URL: http://pivx.com/larholm/> Security mailing list
<URL: http://spamfighter.com/> Fight back at spam



 
 
Povl H. Pedersen (16-04-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 16-04-05 09:52

In article <42602fd6$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk>, <me@nowhere.com> wrote:
> ikke meget når Midt-Data stejler.
>
> Hans primære bekymring P.T. er at han sender maskinen tilbage og ikke får
> refunderet sine penge hvorfor han også har gjort indsigelser overfor
> dankorttransaktionen til sin bank. Som banker er flest vidste de ikke hvordan de
> skulle håndtere dette og afviste først at han kunne gøre indsigelser men efter
> at jeg fik ham til at henvise til Forbrugerombudsmandens retningslinjer omkring
> Lov om visse betalingsmidler, specifikt omkring manglende levering,
> (http://www.forbrug.dk/erhverv/love-og-regler/forbrugerlove/betalingsmiddellov/retningslinier/fjernsalg-og-brug-af-betalingskort/)
> ville de snakke med deres jurister. De vil dog ikke tilbageføre transaktionen
> selvom det er et fjernsalg da han betalte ved postopkrævning og dermed har
> skrevet under på en dankortnota ved levering med Post Danmark.

Han har autoriseret transaktionen, og der er leveret en vare, som dog
har mangler. Han kan ikke trække Dankorttransaktionen tilbage om han
så havde fået en mursten.

Han kan tage den via forbrugerklagenævnet, og hvis han vinder og midtdata
ikke accepterer beslutningen, så kører han den gennem retten, og får sine
penge med processrenter.

> Puha det var en længere smøre. Jeg håber næsten at I har nogle gode råd da jeg
> ellers frygter han skal gennem en længerevarende klagesag hos Forbrugerstyrelsen
> der ganske vist har stillet sig yderst forstående overfor hans sag men samtidig
> fortalt ham at en klagesag nemt kan tage 6-12 måneder. Indtil videre vil jeg
> bede ham sende hele maskinen tilbage på mandag og endnu en gang gøre opmærksom
> på sin ret til at hæve købet på grund af de ikke uvæsentlige mangler.
>
> Hvis Midt-Data sender maskinen tilbage til ham vil jeg bede ham nægte at modtage
> pakken da han jo har hævet købet. Hvis Midt-Data ikke sender maskinen tilbage
> til ham og ikke giver ham hans penge tilbage overvejer min ven at snakke med
> politiet om en anmeldelse for bedrageri da de så er uretmæssigt i besiddelse af
> hans 14.000 kroner men jeg prøver dog at få ham til at vente med dette da det
> umiddelbart blot vil forlænge hans ventetid på at få pengene refunderet.

Der er tale om uenighed om det leverede lever om til det ønskede. Dette er
som udgangspunkt noget der hører under købeloven, som er underlagt privat
påtale.

Det er ikke som udgangspunkt tale om bedrageri. Men udelukkende tale om
at sælger ikke har levet op til sine forpligtelser. Hvis Forbrugerklagenævnet
tager for lang tid, så find en advokat til at udtage stævning mod leverandør.

Thor Larholm (16-04-2005)
Kommentar
Fra : Thor Larholm


Dato : 16-04-05 15:11

"Povl H. Pedersen" <povlhp@acomputer.home.terminal.dk> wrote in message
news:slrnd61khj.5cl.povlhp@ip100.home.terminal.dk...
> Han har autoriseret transaktionen, og der er leveret en vare, som dog
> har mangler. Han kan ikke trække Dankorttransaktionen tilbage om han
> så havde fået en mursten.

Det kunne jo lige så godt have været en mursten der var blevet fremsendt. I så
fald ville det være endnu mere åbenlyst at leveringen af det bestilte ikke havde
fundet sted og at han derfor kan gøre indsigelser overfor transaktionen.

> Han kan tage den via forbrugerklagenævnet, og hvis han vinder og midtdata
> ikke accepterer beslutningen, så kører han den gennem retten, og får sine
> penge med processrenter.

Det er bare lang tid at skulle undvære 14.000 kroner samt at skulle punge 14.000
ekstra ud for at have en anden maskine imens.

> Der er tale om uenighed om det leverede lever om til det ønskede. Dette er
> som udgangspunkt noget der hører under købeloven, som er underlagt privat
> påtale.

Uenighed forudsætter vel en subjektiv vurdering men jeg vil mene det er ret
objektivt om 2 harddiske er Maxtor istedet for Seagate. Hvis du har købt et B&O
fjernsyn er jeg sikker på du ville undre dig over at modtage et Philips.

> Det er ikke som udgangspunkt tale om bedrageri. Men udelukkende tale om
> at sælger ikke har levet op til sine forpligtelser. Hvis Forbrugerklagenævnet
> tager for lang tid, så find en advokat til at udtage stævning mod leverandør.

Tak for besvarelsen :)



--
Thor Larholm
<URL: http://pivx.com/qwikfix/> Secure yourself proactively
<URL: http://pivx.com/larholm/> Security mailing list
<URL: http://spamfighter.com/> Fight back at spam



Jonathan Stein (16-04-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 16-04-05 19:22

Thor Larholm wrote:

>>Han har autoriseret transaktionen, og der er leveret en vare, som dog
>>har mangler. Han kan ikke trække Dankorttransaktionen tilbage om han
>>så havde fået en mursten.
>
> Det kunne jo lige så godt have været en mursten der var blevet fremsendt. I så
> fald ville det være endnu mere åbenlyst at leveringen af det bestilte ikke havde
> fundet sted og at han derfor kan gøre indsigelser overfor transaktionen.

Transaktionen er berettiget, når den er godkendt med underskrift eller
PIN-kode.

Det svarer til at hæve pengene i banken og betale postbudet kontant. Det
er kun, når transaktionen foretages direkte mellem køber og sælger (uden
brug af PIN-kode eller underskrift), at transaktionen kan kræves
tilbageført, hvis sælger ikke overholder visse forpligtelser.

Post Danmark er heller ikke ansvarlig for, om efterkravspakker
indeholder det, som modtageren forventer. Derfor er man langt bedre
sikret ved at betale med Dankort hos sælger end når man handler på
efterkrav.

M.v.h.

Jonathan

--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/

Peter (16-04-2005)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 16-04-05 10:57


<me@nowhere.com> skrev i en meddelelse
news:42602fd6$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> En af mine gode venner har haft gevaldige problemer med køb af en PC fra
> Midt-Data. En kort opsummering af de største af problemerne:
Klip en hel masse fejlbeskrivelser.

Jeg er langtfra sikker på, at han i første omgang kan hæve købet.
Derimod skal han returnere computeren på mandag, og bede Midtdata om at
bygge computeren op, som beskrevet i bestillings ordren og derefter teste
den som aftalt.
Udgifter for ham, opstået ved returneringen, kan de sende på en check, for
det skal han naturligvis ikke betale.

Peter B

Troede Midtdata var blevet lidt klogere, efter deres tur på
Forbrugerstyrelsens had-side over firmaer, der ikke vel rette sig efter
nævnets afgørelser.



Thor Larholm (16-04-2005)
Kommentar
Fra : Thor Larholm


Dato : 16-04-05 15:23

"Peter" <doc_069X@hotmail.com> wrote in message
news:4260e16f$0$159$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg er langtfra sikker på, at han i første omgang kan hæve købet.
> Derimod skal han returnere computeren på mandag, og bede Midtdata om at bygge
> computeren op, som beskrevet i bestillings ordren og derefter teste den som
> aftalt.

Han har ihvertfald tænkt sig at returnere computeren på mandag og bede om at få
leveret hvad han bestilte eller få hævet købet. Jeg har ikke tiltro til at
Midt-Data vil levere hvad han har bestilt og betalt for og så står han i samme
situation i slutningen af næste uge.

> Udgifter for ham, opstået ved returneringen, kan de sende på en check, for det
> skal han naturligvis ikke betale.

Midt-Data har ikke tænkt sig at betale for omkostningerne ved returneringen.

> Peter B
>
> Troede Midtdata var blevet lidt klogere, efter deres tur på
> Forbrugerstyrelsens had-side over firmaer, der ikke vel rette sig efter
> nævnets afgørelser.

Har du et link til dette?

Jeg tror de har meget svært ved at lære af tidligere fejtagelser. Oprindeligt
ville min ven gerne benytte sin lovsikrede 14 dages returret på fjernsalg men
dette nægtede Midt-Data ham og henviste til deres salgsbetingelser hvori der
står "Specialfremstillede varer, som f.eks. specialfremstillede PC'er, kan ikke
returneres". Da min ven snakkede med Forbrugerstyrelsen første gang gav de ham
ret i at en PC ikke er en specialfremstillet vare blot fordi køberen har valgt
komponenter der kan forventes at være på lager hos sælgeren.

Det var måske en anden god idé til at få afsluttet hans sag med Midt-Data, at
henvise til deres ukorrekte afvisning af hans mulighed for returret.




--
Thor Larholm
<URL: http://pivx.com/qwikfix/> Secure yourself proactively
<URL: http://pivx.com/larholm/> Security mailing list
<URL: http://spamfighter.com/> Fight back at spam



Peter (16-04-2005)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 16-04-05 18:13




>> Troede Midtdata var blevet lidt klogere, efter deres tur på
>> Forbrugerstyrelsens had-side over firmaer, der ikke vel rette sig efter
>> nævnets afgørelser.
>
> Har du et link til dette?


Ja, men de er ikke mere på siden.
http://www.forbrug.dk/klage/aktuelt/50405firmatjek/
De kunne absolut ikke lide at stå på den side, så de skyndte sig at ordne de
sager, der var skyld i, at de endte der.

Peter B



Jonathan Stein (16-04-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 16-04-05 19:16

Thor Larholm wrote:

> Jeg tror de har meget svært ved at lære af tidligere fejtagelser. Oprindeligt
> ville min ven gerne benytte sin lovsikrede 14 dages returret på fjernsalg men
> dette nægtede Midt-Data ham og henviste til deres salgsbetingelser hvori der
> står "Specialfremstillede varer, som f.eks. specialfremstillede PC'er, kan ikke
> returneres". Da min ven snakkede med Forbrugerstyrelsen første gang gav de ham
> ret i at en PC ikke er en specialfremstillet vare blot fordi køberen har valgt
> komponenter der kan forventes at være på lager hos sælgeren.

Hvis han har returret jvf. loven, men ikke er blevet oplyst om denne,
udvides fristen til 3 mdr.
Til gengæld er jeg i dette tilfælde ikke helt overbevist om
forbrugerombudsmandens tolkning. Din ven risikerer i hvert fald at blive
prøveklud for en sag om fortrydelsesrettens definering af tilpassede varer.

Du skriver i et andet indlæg, at der tydeligvis ikke er leveret det
bestilte, og hvis sælger ikke vil udbedre dette uden omkostninger for
din ven, er dette en langt mere entydig sag.
En mulighed er at springe forbrugerklagenævnet over og gå direkte til en
advokat. Hvis sagen er som fremstillet og sælger har en smule fornuft,
vil det formentlig være en noget hurtigere løsning.

M.v.h.

Jonathan

--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/

Povl H. Pedersen (17-04-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 17-04-05 10:45

In article <4261559c$0$79460$14726298@news.sunsite.dk>, Jonathan Stein wrote:
> Til gengæld er jeg i dette tilfælde ikke helt overbevist om
> forbrugerombudsmandens tolkning. Din ven risikerer i hvert fald at blive
> prøveklud for en sag om fortrydelsesrettens definering af tilpassede varer.

Jeg mener Dell har tabt i retten, og ikke bare forbrugerklagenævnet.
Standardkomponenter der samles er ikke en særlig tilpasset vare.

Jonathan Stein (17-04-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 17-04-05 16:43

Povl H. Pedersen wrote:

>>Til gengæld er jeg i dette tilfælde ikke helt overbevist om
>>forbrugerombudsmandens tolkning. Din ven risikerer i hvert fald at blive
>>prøveklud for en sag om fortrydelsesrettens definering af tilpassede varer.
>
> Jeg mener Dell har tabt i retten, og ikke bare forbrugerklagenævnet.
> Standardkomponenter der samles er ikke en særlig tilpasset vare.

Jeg er som nævnt heller ikke sikker, men jeg synes det ser ud til at
være det mindst sikre at køre en evt. sag på.

Det lyder også som om maskinen er (eller skulle have været) mere
"tilpasset" (f.eks. speciel RAID-opsætning) end en normal maskine.
Desuden kan de 2 dages test måske opfattes som en tjenesteydelse.

Alt i alt ville jeg sætte mine penge på en ophævelse af købet på grund
af manglerne.

M.v.h.

Jonathan

--
Nye produktpakker med mere diskplads, flere postkasser
mere trafik og flere domæner på samme hotel.
http://www.jsp-hotel.dk/

Povl H. Pedersen (17-04-2005)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 17-04-05 10:41

In article <42611fab$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk>, Thor Larholm wrote:
> Jeg tror de har meget svært ved at lære af tidligere fejtagelser. Oprindeligt
> ville min ven gerne benytte sin lovsikrede 14 dages returret på fjernsalg men
> dette nægtede Midt-Data ham og henviste til deres salgsbetingelser hvori der
> står "Specialfremstillede varer, som f.eks. specialfremstillede PC'er, kan ikke
> returneres". Da min ven snakkede med Forbrugerstyrelsen første gang gav de ham
> ret i at en PC ikke er en specialfremstillet vare blot fordi køberen har valgt
> komponenter der kan forventes at være på lager hos sælgeren.
>
> Det var måske en anden god idé til at få afsluttet hans sag med Midt-Data, at
> henvise til deres ukorrekte afvisning af hans mulighed for returret.

En samlet PC er ikke en specialfremstillet vare. Det har Dell måttet
erkende - mener det var i retten.

Da han bestiller en række standarddele + samling + aftestning, så er
samling og aftestning ydelser der ikke er returret på. Men hvis det
kan dokumenteres aftestningen ikke er foregået, så er det alene omkostningen
til samling (500 kr ?) han hænger på hvis han hæver købet.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste