---

Hvilken dansk lov indeholder bestemmelser om privat flagning? Jeg
troede der var noget der hed »flagloven«, men det kan jeg ikke finde
på retsinfo.

--
Claus Tøndering

---

Claus Tondering skrev:
> Hvilken dansk lov indeholder bestemmelser om privat flagning? Jeg
> troede der var noget der hed »flagloven«, men det kan jeg ikke finde
> på retsinfo.

Så skulle du have kikket efter flagregler:
http://makeashorterlink.com/?C1E0231CA




--
Otto Pæd

---

Otto Pæd <not> writes:
> Så skulle du have kikket efter flagregler:
> http://makeashorterlink.com/?C1E0231CA

Tak skal du have.

Men er disse flagregler lov? Jeg kan stadig ikke finde dem på Retsinfo.

--
Claus Tøndering

---

Claus Tondering wrote:

[klip]

> Men er disse flagregler lov?

Nej.

Så vidt jeg ved er reglerne om, hvilke flag der kan anvendes, og hvordan
de skal anvendes ikke udstedt med hjemmel i lov.

Specielt forbudet mod flagning med fremmed flag, jf. Bekendtgørelse nr.
103 af 10.04.1915, er kritisk, da den uden lovhjemmel opstiller et
forbud for borgerne. Overtrædelse af forbuddet kan dog efter (gammel)
praksis straffes efter en straffelovens § 110 c. Men selvom der åbenbart
er lovhjemmel til at pålægge straf, så har gerningsbeskrivelsen altså
ikke lovhjemmel. Se selv:

"BEKENDTGØRELSE NR. 103 AF 10. APRIL 1915 OM FORBUD MOD AT BENYTTE
FREMMEDE NATIONALFLAG.

Bekendtgørelse nr. 103 af 10.04.1915

I Tilslutning til de gældende Bestemmelser, jfr. kgl. Resolution af
7de Juli 1854, bekendtgjort ved Justitsministeriets Cirkulære af 2den
Augut 1854, forbydes det her i Landet at hejse andet Flag end Dannebrog,
ligesom det forbydes under aaben Himmel, samt i Gæstgiverier,
Beværtninger og andre offentligt tilgængelige Lokaler at benytte
krigsførende Magters Flag, være sig til Udsmykning eller paa anden Maade.

Forbudet omfatter ikke:
a. Fremmede Staters Gesandter, Konsuler og Vicekonsuler. Disse er
berettigede til at hejse vedkommende fremmede Stats Flag fra
Embedskontorer her i Landet samt for Gesandternes Vedkommende tillige
fra deres Boliger.
b. Personer, der har faaet Tilladelse af Justitsministeriet til at hejse
fremmed Nationsflag.

Overtrædelse af nærværende Bekendtgørelse straffes efter Lov Nr. 200
af 9de September 1914, Tillæg til almindelig borgerlig Straffelov af
10de Februar 1866.

Den, der overtræder Bekendtgørelsen, er pligtig til paa Opfordring
af vedkommende Politimyndighed at udlevere det ulovlig benyttede Flag,
og dette kan da tages i Forvaring af det offentlige, indtil den Sag, som
snarest vil være at anlægge i Anledning af Overtrædelsen, er endelig
afsluttet.
Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft."



Ved særlige bekendtgørelser er det givet frit at flage med nordiske flag
og EU-flaget.

/Rune Wold

---

Scripsit Rune Wold <uuu@uu.invalid>

> Specielt forbudet mod flagning med fremmed flag, jf. Bekendtgørelse
> nr. 103 af 10.04.1915, er kritisk, da den uden lovhjemmel opstiller et
> forbud for borgerne. Overtrædelse af forbuddet kan dog efter (gammel)
> praksis straffes efter en straffelovens § 110 c. Men selvom der
> åbenbart er lovhjemmel til at pålægge straf, så har
> gerningsbeskrivelsen altså ikke lovhjemmel.

Man skulle ellers tro at formuleringen "i henhold til lov" i §110c
betød at der skal være særskilt lovhjemmel til gerningsbeskrivelsen.

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Man skulle ellers tro at formuleringen "i henhold til lov" i §110c
> betød at der skal være særskilt lovhjemmel til gerningsbeskrivelsen.

Fornuftig betragtning.

Domfældelserne er fra 30´erne og 40'erne, og formentlig tog man ikke de
her rejste hjemmelsbetragtninger så alvorligt dengang.

/Rune Wold

---

Claus Tondering wrote:
> Hvilken dansk lov indeholder bestemmelser om privat flagning? Jeg
> troede der var noget der hed »flagloven«, men det kan jeg ikke
> finde på retsinfo.

Som Rune Wold anfører, findes ikke en decideret flaglov eller
flagbekendtgørelse. Reglerne for flagning er hovedsageligt blevet
fastlagt i praxis - nogle taler om flagreglement. Der er dog enkelte
retsakter, jfr. også Rune Wolds indlæg:

Hjemlen til at flage med Dannebrog findes i Cirk. nr. 11100 af 02.
august 1854 om ophævelse af forbudet mod flagning i kanceli cirkulære
af 7. januar 1834: "Justits-Min. Cirkl. (til samtlige Amtmænd og
Politidirekteuren i Kjøbenhavn), hvori dem meddeles, at Kongen paa
Justitsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling
under 7de f. M. allernaadigst har bestemt, at det i den allerhøieste
Resolution af 21de Decbr. 1833, bekjendtgjort ved Kanc. Cirkl. af 7de
Jan. 1834, indeholdte Forbud mod Flagheisning maa være ophævet,
saaledes at det for Fremtiden tillades Alle og Enhver i Kongeriget at
heise Dannebrogsflaget uden Split fra deres Eiendomme eller Boliger i
Kjøbstæderne og paa Landet, og at det ligeledes for Fremtiden bliver
fremmede Magters her bosatte Konsuler uformeent sammesteds at lade
deres respektive Nationalflag vaie".

Skr. nr. 11255 af 24. juni 1987 om flagning fra statens bygninger
fastsætter regler om officielle flagdage for danske myndigheder.
Reglerne er ved Cirk. nr. 12047 af 01. februar 2001 udvidet til også
at omfatte udenlandske repræsentationer.

---

KHA wrote:

> findes ikke en decideret flaglov eller flagbekendtgørelse.

Ikke desto mindre er der med "hjemmel" i det nævnte cirkulære(!) fra
1854, udstedt en bekendtgørelse, indeholdende et generelt forbud mod at
flage med udenlandsk flag. Dette forbud er senere modificeret for visse
flag (nordiske, eu). Hvad værre er, er overtrædelse af forbudet strafbelagt.

Det principielle spørgsmål er, om dette forbud egentlig er gyldigt. Det
ville være interessant at høre din mening om det. Det er et af disse
spørgsmål, der typisk grupperer skribenterne som enten århusjurister
eller københavnjurister

/Rune Wold

---

> Det principielle spørgsmål er, om dette forbud egentlig er gyldigt.
> Det ville være interessant at høre din mening om det. Det er et af
> disse spørgsmål, der typisk grupperer skribenterne som enten
> århusjurister eller københavnjurister

Jeg vil fortolke Strafl. § 110 c på samme vis som Henning Makholm.
Såfremt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel til at fastsætte
gerningsbeskrivelsen, vil jeg anse forbudet for ugyldigt, jfr. vist
også H.Zahle, Dansk forfatningsret I (1997), p. 335.

I lyset af UfR.1970.271Ø var min umiddelbare indskydelse derfor, som
dig, at retsafgørelserne fra 1930erne og 1940erne må have været
baseret på en anden, lempeligere hjemmelsopfattelse. Men bkg. nr. 103
af 10. april 1915 førte også til domfældelse i UfR.1997.353Ø,
hvilket fik mig til at revurdere mit syn.

Tese:
Bkg. nr. 103 af 10. april 1915 er udstedt i 'Tilslutning til de
gældende Bestemmelser, jfr. kgl. Resolution af 7de Juli 1854'. Cir.
nr. 11100 af 2. august 1854 bestemmer, at 'Forbud mod Flagheisning maa
være ophævet', men retsakten er efter sit indhold begrænset til
Dannebrog. Cir. påvirker med andre ord ikke den hidtidige retstilstand
fsva. fremmede magters flag. Denne er fastlagt ved Cir. nr. 11100 af
07. januar 1834 (det skulle ikke undre mig, om reguleringen kan spores
endnu længere tilbage, men jeg har desværre ikke adgang til de
relevante bøger) hvorefter 'ingen Privatmand maa lade noget Flag vaie
fra sine Eiendomme i Kjøbstæderne eller paa Landet'.

1915-bkg. er derfor reelt en gentagelse af 1834-cirkulæret (en
bekræftelse af, at ulovligheden af at anvende fremmede magters flag
ikke er ophævet ved 1854-cir.). At der er tale om et cirkulære - og
ikke en lov - kan i så henseende ikke være afgørende, da det netop
stammer fra rigets øverste myndighed, Kongen. Jeg vil derfor ikke
mene, at forbudet med en til vished grænsende sandsynlighed er
ulovligt grundet manglende hjemmel, om end det ikke er videre
hensigtsmæssigt, at 1915-bkg. ikke eksplicit refererer til sin
egentlige hjemmel, nemlig 1834-cirkulæret. Men fik jeg sagen, ville
jeg nok overveje, om der ikke skulle nedlægges påstand om retsaktens
ugyldighed.

Hvorvidt dette så placerer mig på den ene eller den anden side af
sundet ved jeg ikke .

---

KHA wrote:

[klip]

> Hvorvidt dette så placerer mig på den ene eller den anden side af
> sundet ved jeg ikke .

Med århus/københavn splittelsen hentyder jeg til hele diskussionen om
den selvstændige anordningsmyndighed.
Men dette hjemmelsgrundlag kan heller ikke rede 1915 bekendtgørelsen, da
der netop gøres indgreb i borgernes frihed og ejendom.
Da jeg havde forvaltningsret med Jens Peter Christensen, blev
konklusionen vistnok den, at retsgrundlaget, der netop stammer tilbage
fra 1834, i 1915 konstituerede en retssædvane, der ligestilles med
formel lov. Indeholdet af bekendtgørelsen gengiver derfor ikke andet,
end hvad alligevel gælder på lovs niveau. Denne opfattelse er svjv gjort
gældende af Ernst Andersen.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:
> Da jeg havde forvaltningsret med Jens Peter Christensen, blev
> konklusionen vistnok den, at retsgrundlaget, der netop stammer
> tilbage fra 1834, i 1915 konstituerede en retssædvane, der
> ligestilles med formel lov. Indeholdet af bekendtgørelsen
> gengiver derfor ikke andet, end hvad alligevel gælder på lovs
> niveau. Denne opfattelse er svjv gjort gældende af Ernst Andersen.

Ganske interessant. Jeg må med skam erkende, at det er alt for
sjældent, jeg beskæftiger mig med strafferet og statsforfatningsret
.