---

At en folkekirke, der har grundtvigsk facade, ekskluderede Sten Ribers, fik
mig til at genindmelde mig med henblik på at bidrage til at den fine gamle
institution træder i karakter som redelig og Jesus-præget.

Som den (aldrig ateistiske) Nietzsche skriver, så er kirken ihvertfald en
mere ædel institution end staten - og den man elsker, tugter man.

Derfor søgte jeg sognebåndsløsning til et nabosogn og fik ja, men pludselig
nej - fordi man altså er blevet for politisk til at godtage fremskridtsfolk.
Den vægelsindede præst er blevet efterfulgt af en anden, hvis grunde til
afvisning har været yderst komplicerede og som p.t. granskes af
ombudsmanden, bl.a. fordi Nørrebro-provsten anbefalede denne præst nr 2 at
afvise mig som "en syg mand"
Er syge uvelkomne i kirken? (Jeg er på ingen måde syg.)

Grundtvigs al-magt-til-menighedsrådene er blevet kørt i grøften af, at
velfærdsstaten har gjort kirken til en pengemaskine, og "vennerne" der
styrer i menighedsrådet, passer på at undgå fair representation fra sognet,
og det bidrager til kirkelede, der er analog med politiker-lede.

Ved at blive smidt ud håber jeg at nogen indser at Ebbe Kløvedal Reich har
ret i at kirken aldrig må tage tilbage den dåbsgave som medlemskab er.