"Lyrik" skrev
news:42683d43$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk
[ ... ]
> > Men øh ... hva' med Åb.3,9 (... Satans synagoge° ...). Kunne denne være
> > et udtryk for antisemitisme ?
> +++++++++++++++++++++++++++++
> Ja og derfor er Åbenbaringen ikke en åbenbaring men en Apokalypse som
> betyder "afsløring" ligesom når en statue bliver af-sløret ved at man
> fjerner et lagen fra figuren.
> Her afsløres dens falskneri. Det er et hadsk skrift overfor kvinder og
> også
> som her overfor jøders forsamlingssteder.
> Det indeholder tanken om et tusindårsrige og borgerskab på jorden i
> modstrid
> med det borgerskab i Himlene som resten af NT stiller i udsigt.
>
> Vi har stadig en forklaring til gode angående hvad en "jøde" er!?
Tillad mig indledningsvis at studere ordet 'synagoge' udfra en arkæologisk
synsvinkel.
Selskabet for Bibelsk arkæologi skriver ...
http://www.sba-dk.dk/artman/publish/article_71.shtml
=== citat start ===
Synagogen på Jesu tid
Af Anders Runesson, McMaster University, Canada
Mar 18, 2005, 11:20
Nye fund og ny forståelse. Del 1
De fleste kristne, som læser eller hører evangelierne i kirken om søndagen,
ved, at Jesus prædikede i synagoger på sabbatten. Ligeledes ved de fleste
jøder, som er bekendt med Mishnah og Talmud, noget om, hvad der hørte med
til synagogegudstjenester i oldtiden. Ved en nærmere undersøgelse af de
forskellige kilder fra det første århundrede har nyere forskning imidlertid
fundet adskillige uklarheder, der sætter spørgsmål ved de gængse
forestillinger om, hvad en 'synagoge' var ved slutningen af århundredet.
Som resultat af disse nye studier bliver synagogens tidlige historie nu
skrevet om. Der fremsættes nye teorier, som har langtrækkende følger for,
hvordan vi skal forstå Jesu virke, kirkens udvikling og forholdet mellem
jøder og kristne i oldtiden. En af de vigtigste opdagelser er, at begrebet
'synagoge' i det første århundrede faktisk henviste til to typer
institutioner. For at forstå, hvordan Jesus og andre jøder påvirkede
hinanden dengang, er det afgørende at vide, hvilken af de to institutioner,
der henvises til i Markusevangeliet (jf. boksen ved siden af). Det samfund,
de levede i, skulle snart gennemgå radikale forandringer og aldrig blive det
samme igen.
Fejlen i ældre forskning
En almindelig fejltagelse i tidligere forskning har været, at man fokuserede
for snævert, når man besvarede spørgsmålet om, hvad en synagoge var ved
slutningen af det første århundrede: man nøjedes med bare med at se på ét
aspekt ved synagogen. Desuden var de kilder, som man brugte til
rekonstruktionen, næsten altid en blanding af tekster og arkæologiske rester
fra det første, andet, tredje og endda femte eller sjette århundrede. Med
hensyn til det sidste er det især almindeligt at bruge billeder, der viser
bygninger og kunst fra senere perioder til at illustrere synagoger fra det
første århundrede. Det siger sig selv, at det har skabt en betydelig
forvirring i skildringer af synagogen på Jesu tid.
Arkæologi og tekster
Hvad vi derfor er nødt til at gøre, er at nærme os opgaven med så bredt et
perspektiv som muligt. Det betyder, at vi må se både på synagogens
gudstjeneste (1) og de sociale, 'ikke-liturgiske' aktiviteter, som ifølge
teksterne blev udøvet i synagoger (så som retshandlinger - f.eks. Mark
13,9 - osv.). Desuden må vi se på spørgsmålet om lederskab og hierarkier,
for at vi kan sige noget om synagogen som institution. (2)
Endelig må synagogen som bygning analyseres. Det er for nyligt blevet draget
i tvivl, om der overhovedet eksisterede synagoge-bygninger i det første
århundrede efter Kristus. Forskere har nemlig peget på den kendsgerning, at
ordet sunagg på græsk (som det danske ord 'synagoge' er afledt af) måske
henviser til en forsamling af mennesker og ikke nødvendigvis en bygning. (3)
En vigtig del af diskussionen består i at sætte arkitekturen i de bygninger,
som er blevet udgravet indtil nu (inklusive de nylige udgravninger af Qiryat
Sefer og Jeriko), i forbindelse med den beskrivelse af synagoge-aktiviteter,
som findes i litterære tekster. Når vi gør det, er vi nødt til at spørge, om
de aktiviteter, der nævnes i teksterne, passer til bygningernes indretning.
Det vil sige, at vi er nødt til at vurdere bygningernes anvendelighed i
forhold til de aktiviteter, som ifølge teksterne blev udført i synagoger.
Kildematerialet
Når vi leder efter holdepunkter, der kan sætte os i stand til at foretage en
rekonstruktion af, hvad en synagoge var på Jesu tid, må vi være omhyggelige
med at afgrænse kildematerialet (d.v.s. arkæologiske rester, inskriptioner,
papyri og litterære tekster) til det første århundrede før og efter vor
tidsregning. Samtidig vil vi også kaste et blik på andet og tredje
århundredes materiale for at se, om den retning, tingene i givet fald
udviklede sig i, kan sige os noget om synagogen i tidligere perioder. Som vi
skal se, vil en analyse af alle relevante kilder pege på eksistensen af to
typer institutioner, der begge omtales med de samme synagoge-betegnelser.
Lad os begynde med at se på navnene, som vort kildemateriale bruger for det,
som vi kalder 'synagoge'. Derefter vil vi kaste et blik på nogle
aktiviteter, som er forbundet med institutionen (-erne).
Mange navne, mange funktioner
Synagogen gik i oldtiden under mange (mest græske) navne. To af de mere
almindelige navne er sunagg (som normalt oversættes enten som 'forsamling'
eller 'forsamlingshus') og proseuch (normalt oversat som 'bedehus'). (4)
Institutionen (-erne), som gik under disse navne, kunne fungere som
rådshaller, arkiver (hvor f.eks. optegnelser over frigivne slaver blev
opbevaret), skatkamre og herberger. Aktiviteterne kunne også inkludere
retshandlinger. Desuden kunne politiske møder holdes i de bygninger, som bar
betegnelsen 'synagoge'. Den liturgiske aktivitet, der understreges mest i
kilderne, er frem for alt læsning og undervisning i Toraen. Det er
interessant at bemærke, at den offentlige oplæsning og undervisning i Toraen
var en unik aktivitet for synagogen i oldtiden: Offentlig, rituel læsning af
hellige tekster er, så vidt vides, ikke forekommet i nogen anden religiøs
tradition på den tid. Endelig fandt fælles måltider og offentlige faster
sted i rum, der blev betegnet med udtryk for 'synagoger'. (5)
Funktion og indretning
Nu er det interessant at bemærke, at disse aktiviteter passer rigtig godt
med indretningen af de udgravede bygninger, der er identificeret som
synagoger. Som eksempel kan nævnes synagogen i Ostia (Italien) fra det
første århundrede. Den fremviser et triclinium (en spisesal) blandt sine
karakteristiske træk; det samme gør bygningen i Jeriko, som er udgravet af
Ehud Netzer (jfr. tegningen på forrige side). (6)
Det vigtigste er imidlertid indretningen af hovedsalen. I alle kendte
tilfælde er den udstyret med bænke stillet op langs tre eller fire af
væggene. Hermed bliver det arkitektoniske fokus det tomme område midt i
rummet. Denne konstruktion, der stemmer overens med konstruktionen i f.eks.
Det Britiske Parlament, er indrettet til læsninger, prædikener, undervisning
og diskussioner; det er netop, hvad de litterære kilder hævder som de
væsentligste træk ved den institution, som de kalder for 'synagoge'.
Med hensyn til spørgsmålet, om de institutioner, som bliver benævnt med
synagoge-betegnelser, var formelle eller uformelle, er det første klart
tilfældet. Som argument kan man pege på det noget omstændelige sæt af
betegnelser for embedsmænd på forskellige niveauer. Disse officielle titler
peger på et veletableret, hierarkisk mønster af ledere. Både litterære
tekster, inskriptioner og papyri nævner f.eks. archon ('forstander'),
archisunagogos ('synagogeforstander'), prostates ('formand'), presbuteros
('ældste'), geron ('ældste'), grammateus ('skriver'), nakoros
('opsynsmand'), huperetes ('assistent') eller archihuperetes
('overassistent'). (7)
To typer 'synagoger'
I lyset af informationerne ovenfor er det klart, at 'synagogen' var en
veletableret institution i det første århundrede både i Palæstina og i
Diasporaen. Nogle af aktiviteterne og funktionerne forbundet med synagogen
antyder også, at vi har at gøre med en officiel institution. Men hvis vi ser
nærmere på de litterære tekster, bliver institutionens offentlige art
stadfæstet i visse tilfælde. I andre tilfælde derimod har vi uden tvivl at
gøre med ikke- eller halv-offentlige institutioner båret af bestemte
grupper, som er forenet gennem særlige interesser eller ideer.
I Ny Testamente f.eks. har vi vidnesbyrd om institutioner kaldet synagoger,
der var offentlige landsby-forsamlinger, hvor lokal administration og
retsfunktioner blev udført, og hvor Toraen blev læst og diskuteret på
sabbatterne. (8) Imidlertid har vi også henvisninger til synagoger, der var
halvoffentlige institutioner, der tilhørte bestemte grupper, så som De
Frigivnes synagoge i ApG 6,9. (9) Denne type institution henvises der også
til hos Filon fra Alexandria, forfatter i det første århundrede. Han
beskriver essæernes synagoge i sit skrift Quod Omnis Probus liber sit, par.
81. (10) Vi har et andet eksempel i den velkendte Theodotus inskription,
fundet tæt på tempelbjerget i Jerusalem og dateret til det første
århundrede. (11) Mens forenings-synagogen selvfølgelig ikke ville opretholde
mange af de officielle funktioner fra den offentlige synagoge nævnt ovenfor,
ville begge institutioner lægge vægt på læsningen og diskussionen af Toraen
som det væsentligste træk i forsamlingerne.
Vi er derfor i stand til at påvise eksistensen af to typer institutioner
kaldet 'synagoge' i det første århundrede: den offentlige forsamling i
landsbyen eller byen og den halvoffentlige frivillige forening.
Med eller uden bygning
Som det er påpeget af mange forskere, kan begrebet 'synagoge' henvise til
enten en forsamling eller den bygning, i hvilken forsamlingen mødtes. Vi må
nu tilføje, at begrebet 'synagoge' endnu ikke var fastlagt til at beskrive
kun én slags institution, uanset om denne institutions medlemmer samledes i
bygninger eller ej. Det er først senere, at ordet 'synagoge' bruges
eksklusivt til at angive den institution, vi i dag kender under navnet
synagoge. Derfor er det heller ikke så vigtigt, om den 'synagoge', i hvilken
Jesus prædikede i Kapernaum, var en forsamling uden bygning eller en
bygning, hvor forsamlingen mødtes. (12) Mere vigtigt er det at spørge efter,
hvilken type institution, han brugte som scene for forkyndelsen af sit
budskab.
Jesus, farisæere og synagoger: Hvem styrede hvad?
Så snart det er erkendt, at vi har at gøre med to typer institutioner, der
går under de samme navne i oldtidens litteratur og inskriptioner, finder vi
hurtigt en løsning på det ofte fremsatte spørgsmål om, hvem der var
ansvarlig for 'synagogen'.
Ny Testamente forskningen erklærede længe, at farisæerne, fremstillet som
Jesu fjender i evangelierne, styrede synagogerne. Derfor havde de magten til
at forfølge og straffe Jesus-bevægelsen som kættere. Mark 13,9 advarer
disciplene om, at de som følge af retshandlinger vil blive pisket i
synagoger. Sådanne afsnit er derfor blevet forstået som vidnesbyrd om
farisæernes forfølgelse af Jesus-bevægelsen.
Imidlertid lå den offentlige synagoge-institution, som tog sig af
administration og retshandlinger, ikke i hænderne på én bestemt jødisk
gruppe. Den offentlige synagoge kunne minde om et rådhus med et religiøst
islæt (religion og politik var sammenvævet i oldtiden). Således havde den i
sig selv intet at gøre med farisæerne: Den var ikke 'deres' institution. Det
ser ud til, at for det meste var lederen af synagogen af præstelig
afstamning, og kilderne nævner ikke nogen bestemt tilknytning.
På den anden side stod det folk frit for at søge indflydelse på de
offentlige forsamlingers beslutninger og således tage del i udformningen af
samfundet. En måde at influere begivenhedernes gang kunne ske gennem
fortolkningen af Toraen, loven. Det er, hvad vi ser i de afsnit, der
beskriver Jesus som en, der underviser i synagogen (f.eks. Luk 4,16-30).
Religion og politik var aldrig adskilt i oldtiden. Derfor var Jesu
forkyndelse af det kommende Guds Rige i offentlige synagoger, herunder de
socio-økonomiske omvæltninger i samfundet, dette rige ville medføre, helt
sikkert en politisk handling. Som sådan blev den forstået af de, der deltog
i møderne.
Forenings-synagogen
Hvis den offentlige synagoge mere var som et rådhus, kunne
forenings-synagogen sammenlignes med religionspolitiske partier. Ligesom
essæerne havde deres synagoge (som vi så hos Filon ovenfor), havde
farisæerne og andre jødiske grupper deres. De ville samle sig i enhver form
for bygning, både privat og offentlig, og som en forening styrede de deres
egne affærer, som kun involverede medlemmer. De havde ingen domsmyndighed
over folk i samfundet generelt. Farisæere f.eks. kunne derfor ikke forfølge
eller straffe nogen i deres forenings-synagoger. Imidlertid ville farisæerne
søge at vinde indflydelse i samfundet gennem de offentlige by-forsamlinger,
ligesom Jesus og hans tilhængere søgte at gøre. Det er derfor ikke
overraskende, at der opstod konflikter mellem folk, der tilhørte forskellige
'partier'.
Dannelsen af en ny forenings-synagoge
Mens det farisæiske 'parti' havde eksisteret i ganske lang tid, da Jesus
begyndte sine aktiviteter, ser vi i Ny Testamente fødslen og dannelsen af en
ny frivillig forening. Den begyndte - i sine forskellige forgreninger - at
formulere sit eget program og egne regler.
Matthæusevangeliet er et godt eksempel på en tekst, der fungerede som et
"manifest" for den forening, i hvilken den blev anvendt. (13) Det er nemt at
iagttage de to omgivelser, hvori Jesus - og Matthæus-fællesskabet - var
aktive. Jesus brugte den offentlige sfære i samfundet, f.eks. den offentlige
synagoge, templet i Jerusalem og ethvert udendørs sted, hvor folk kunne
samles (f.eks. Matt 5-7), til forkyndelsen af Riget.
Imidlertid samler Jesus også sine disciple særskilt for at give dem
instrukser for deres fælles liv (Matt 18). Peter udpeges som overhoved for
fællesskabet (Matt 16,13-20). Fællesskabet selv kaldes for ekklesia (Matt
16,18, på dansk oversat som 'kirke' eller 'menighed'). Det er en
synagoge-betegnelse, der også blev anvendt i andre sammenhænge (f.eks.
Judits Bog 6,16 'folkeforsamlingen', jvf. ApG 11,26 'menigheden'). Det siger
sig selv, at denne Kristus-troende forenings-synagoge, som kaldte sig selv
'kirke', kun havde ringe magt til at overføre deres forenings regler og
visioner til samfundet i almindelighed. Det afholdt dem dog ikke fra at
forsøge.
Konkurrence mellem synagoger
Forenings-synagoger styrede altså deres egne affærer og traf beslutninger,
der kun angik dem selv og ikke berørte dem, som ikke var medlemmer. I den
forbindelse skal man huske på, at de fleste af disse grupper, der ønskede at
ændre samfundet i overensstemmelse med deres syn på, hvordan et jødisk
samfund skulle formes, må have været aktive i de offentlige synagoger, hvor
de søgte at influere på de religionspolitiske beslutninger, der berørte
samfundet som helhed. Denne udadvendte aktivitet må have resulteret i en
situation, hvor der visse steder ville være én gruppe, som f.eks.
farisæerne, der havde succes og blev fremtrædende, mens andre grupper ville
have mere indflydelse andre steder.
Afhængig af hvordan det 'ideologiske kort' blev formet i forskellige
geografiske områder, ville nye bevægelser som Jesus-bevægelsen møde
varierende grader af modstand og konfrontation. Ved at læse evangelierne som
kilder både for 30'erne og for den periode, i hvilken teksterne blev samlet,
ser det ud til, at Jesus selv vandt en del sympatisører i de offentlige
synagoger i Galilæas landdistrikter. Omvendt mødte den bevægelse, han
efterlod sig, mere modstand og ligefrem forfølgelse i de bymæssige
omgivelser, i hvilke evangelierne blev forfattet senere i det samme
århundrede.
Konklusion
Skal vi sammenfatte den første del af vor undersøgelse, har nyere studier i
de arkæologiske udgravninger af synagoger og i de tekster, som omtaler
synagoger under forskellige navne, vist, at på Ny Testamentes tid dækkede
begrebet 'synagoge' over flere forskellige institutioner: Det kunne dels
betegne den offentlige synagoge i landsbyen eller byen, hvor administration,
rettergang og tora-læsning fandt sted, og dels forenings-synagogen, hvor en
gruppe samles om deres egen forståelse. Den spirende Jesus-bevægelse kan
opfattes som en sådan forenings-synagoge i det første århundrede.
Kapernaum som eksempel
At studere vekselvirkningen mellem forenings-synagoger og offentlige
synagoger i landsbyer og byer - sammenholdt med iagttagelsen af det voksende
antal af ikke-jødiske potentielle medlemmer i Jesus-bevægelsen - er
afgørende for at forstå den proces, ved hvilken Jesus-bevægelsen endte som
en religion, der var forskellig fra jødedommen. Fordi denne
adskillelsesproces er så vigtig for både ældre og moderne former af jødedom
og kristendom, skal vi rette vores opmærksomhed mod denne udvikling. Det vil
vi gøre ved at fokusere på begge de nævnte faktorer: Synagoger og hedninger.
Her vil den lille by Kapernaum tjene som et fremragende eksempel at studere,
idet vi her har arkæologiske og skriftlige kilder, der dækker adskillige
hundrede år, og som begynder med det første århundrede. Dette vil ske i
næste nummer.
(fortsættes)
oversat af Annette W. Christensen
Forfatteren theol.dr. Anders Runesson har skrevet afhandling om dette emne.
Den udkom i 2001 under titlen The Origins of the Synagogue: A
Socio-Historical Study (ConBNT 37; Stockholm: Almqvist & Wiksell
International).
1. Heather McKay vakte en del diskussion med sit kontroversielle studie
Sabbath and Synagogue. Her argumenterer hun for, at der ikke var nogen
gudstjenester i synagoger på sabbatter i det første århundrede eller
tidligere. (H.A. McKay, Sabbath and Synagogue: The Question of Sabbath
Worship in the Ancient Synagogue; Leiden: E.J. Brill 1994). Hendes teori
blev diskuteret detaljeret (og gendrevet) af van der Horst i 1999: "Was the
Synagogue a Place of Sabbath Worship Before 70 CE?", i bogen (S. Fine,
red.), Jews, Christians, and Polytheists in the Ancient Synagogue: Cultural
Interaction During the Greco-Roman Period (London: Routledge 1994).
2. Et nyere bidrag til diskussionen af synagogen som institution kan findes
i L.M. White, The Social Origins of Christian Architecture. Building God's
House in the Roman World: Architectural Adaptation Among Pagans, Jews, and
Christians. Bind 1 (Valley Forge: Trinity Press International 1996 [1990],
side 61. Se også debatten mellem Kee, Oster og Atkinson (H.C. Kee, "The
Transformation of the Synagogue after 70 C.E.: Its Import for Early
Christianity", New Testament Studies 36 (1990), side 1-24; R.E. Oster,
"Supposed Anachronism in Luke-Acts' Use of SUNAGWGH: A Rejoinder to H.C.
Kee", New Testament Studies 39 (1993), side 178-208; K. Atkinson, "On
Further Defining the First-Century CE Synagogue: Fact or Fiction? A
Rejoinder to H.C. Kee", New Testament Studies 43 (1997), side 491-502. Den
fundamentale uenighed består mellem dem, der hævder, at synagogen i det
første århundrede blot var en uformel samling af mennesker, og dem, der
argumenterer for, at det var en formel, offentlig institution.
3. Således H.C. Kee, "Transformation"; R. Horsley, Archaeology, History, and
Society in Galilee: The Social Context of Jesus and the Rabbis (Valley
Forge: Trinity Press 1996).
4. For en komplet liste over betegnelser, herunder eksempler på hvor de er
fundet, se A. Runesson, The Origins of the Synagogue: A Socio-Historical
Study (ConBNT 37; Stockholm: Almqvist & Wiksell International 2001), side
171-173.
5. For referencer angående de nævnte aktiviteter, se Runesson, Origins, side
174, note 15; 190, note 84; 191-192, note 91. D.D. Binder, Into the Temple
Courts: The Place of the Synagogues in the Second Temple Period (Atlanta:
Society of Biblical Literature 1999), har en god diskussion af
vidnesbyrdene. Se også L.I. Levine, The Ancient Synagogue: The First
Thousand Years (New Haven: Yale University Press 2000).
6. Angående Ostia, se A Runesson, "The Synagogue at Ancient Ostia: The
Building and its History from the First to the Fifth Century", i Birger
Olsson (m.fl.), The Synagogue of Ancient Ostia and the Jews of Rome:
Interdisciplinary Studies (ActaRom ser.4o, nr. 57; Stockholm: Paul Åström
2001), side 29-99; Jeriko bygningen blev offentliggjort på engelsk i en
foreløbig udgravningsrapport i 1999 (E. Netzer, "A Synagogue from the
Hasmonean Period Recently Exposed in the Western Plain of of Jericho",
Israel Exploration Journal 49 (1999), side 203-221. Se også Netzers bidrag
på internetsiden for The Bible and Interpretation:
http://www.bibleinterp.com/articles/Synagogue.htm). Den endelige rapport er,
så vidt vides, ikke udkommet endnu.
7. For referencer til kilder, hvor disse begreber forekommer, se Runesson,
Origins, side 174, note 15. Se også diskussionen i Binder, Into the Temple
Courts, side 343-387, og C. Claußen, Versammlung, Gemeinde, Synagoge: Das
hellenistisch-jüdische Umfeld der frühchristlichen Gemeinden (StUNT 27;
Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht 2002), side 256-293.
8. For en generel henvisning til retshandlinger, se f.eks. Mark.13,9.
Læsning og undervisning i Toraen i Nazarets synagoge er nævnt i Luk 4,16-30.
Se også Mark 1,21-28 for læsning af Toraen i Kapernaums synagoge.
9. Grundtekstens græske sprog er ikke klart her. Enten har vi at gøre med en
synagoge for frigivne, som inkluderede medlemmer fra Kyrene, Alexandria,
Kilikien og provinsen Asien. Eller teksten henviser til mangfoldige
synagoger: Ud over fra De Frigivnes synagoge ville vi dengang i Jerusalem
finde yderligere fire synagoger, som tjente behovene hos de jøder, der kom
fra de nævnte steder.
10. Filon skriver her: "I [de fædrene love] bliver de oplært på alle
tidspunkter, men særligt på hver syvende dag. For denne dag er sat til side
for at blive holdt hellig, og på denne dag afholder de sig fra al andet
arbejde og går til hellige steder, som de kalder synagoger. Dér, placeret i
rækker efter alder, med de yngre neden for de ældre, sidder de sømmeligt og
med lyttende ører, som det passer sig for situationen" (Quod. 81).
11. Den bedste analyse af denne inskription er fundet i J. Kloppenborg,
"Dating Theodotos (CIJ II 1404)". Journal of Jewish Studies 51 (2000), side
243-280.
12. Trods visse forskeres nylige påstande om det modsatte, anser jeg det for
sikkert at identificere 'synagogen' i Mark 1,21 som en bygning. I vers 29
forlader Jesus den nemlig for at gå ind i en anden bygning. Arkæologiske
udgravninger støtter yderligere denne konklusion. Se fortsættelsen i næste
nummer.
13. Matthæus-menigheden havde gennemgået de tre hovedstadier for
tilblivelse, sammenhængskraft og regulering. Se R. Ascough, "Matthew and
Community Formation", i bogen (red. af D.E. Aune), The Gospel of Matthew in
Current Study: Studies in Memory of William G Thompson, S.J (Grand Rapids:
Eerdmans 2001), side 96-126. Angående Matthæus-menigheden som en frivillig
organisation, se også D.C. Duling, "The Matthean Brotherhood and Marginal
Scribal Leadership", i bogen (red. af Ph.F. Esler), Modelling Early
Christianity: Social-Scientific Studies of the New Testament in its Context
(London: Routledge 1995), S. 159-182.
=== citat slut ====
Kan vi tillade os at gøre den konklusion, at med ordet 'synagoge' kan der
menes flere ting ?
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
SETI: Win (vind) 4000 Danish Kr. (around 700 US $), jump ...
3640 news:idWXd.103947$Vf.3986983@news000.worldonline.dk
Info: 3904 news:tWy7e.112614$Vf.4178046@news000.worldonline.dk
(use perhaps
http://www.google.dk/grphp ). File-number: 4027