5. Mose 6:
v13 Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, og ved hans navn skal
du sværge.
Altså står farisæerne i et dilemma ifølge deres egen lov! De må ikke sige
Guds navn, mens Moseloven opfordrer dem til at sværge i samme navn!
I 3: Mose 19 udbygges det:
v12 I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn.
Jeg er Herren!
Jesus viser sin moderne sobre indstilling i Matt.5::
v33 I har også hørt, at der er sagt til de gamle: >Du må ikke sværge
falsk,< og: >Du skal holde, hvad du har svoret Herren.< v34 Men jeg siger
jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, v35
eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det
er den store konges by. v36 Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du
kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. v37 Men i jeres tale skal et
ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det
onde.
Hvis mennesker sværger, så overtræder de den manglende kompetance de har
fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres egen sværgen. De kan ikke
sværge ved noget, for de har ikke magten over noget. Ikke engang farven på
deres egne hår!
Jesus var langt klogere.......
Hilsen
Jens