/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
1)Fontstørrelse - 2)Iframes
Fra : Hamzel


Dato : 06-04-05 12:17

Hej med jer

Jeg arbejder på http://lagoni.info/bb/index.html

1) Fontstørrelse i IE og FF
Jeg vil gerne have en skalérbar side, og derfor har jeg angivet
mine fontstørrelser i %.
Underligt nok, virker det som om IE og FF tolker det lidt
forskelligt. Fontstørrelsen virker mindre i IE.
Nogen forslag?

2) Iframe
Jeg har lavet tekstfeltet som en Iframe.
Ideen var at det ville være enkelt, dels at skrive de mange sider
tekst som kommer på senere, og dels at det ville være hurtigt for
brugeren at komme rundt på siden når det kun er Iframen der skal
opdateres.

Imidlertid giver det et problem når jeg senere skal have en
drop-down-menu, da denne ikke kan falde ned over iframen.

Men hvilke alternativer kan i foreslå?
Skal jeg have 40 kopier af "index" med hver sin tekst, eller er
der en mere hensigtsmæssig måde?

Med venlig hilsen
Kenneth Lagoni

P.s.
Tak for et godt forum som jeg bruger meget.

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 06-04-05 12:47

Hamzel skrev:

> Jeg arbejder på http://lagoni.info/bb/index.html

Start med at validere din side. Der er fejl i såvel html som css. Se
evt. min signatur.

> 1) Fontstørrelse i IE og FF
> Jeg vil gerne have en skalérbar side, og derfor har jeg angivet
> mine fontstørrelser i %.

Det kan også være en udmærket ide - men hvis du ikke angiver en fast
størrelse noget sted, vil resultatet afhænge af browserens
standardstørrelse - og det kan sagtens være forskelligt fra browser til
browser.

Når du angiver en font-type (Verdana), så bør du i mine øjne også angive
hvilken (fast) størrelse du foretrækker. Der er stor forskel på hvor
meget forskellige skrifttyper fylder ved samme punktstørrelse - derfor
kan metoden med at angive font-type uden at angive størrelsen give flere
problemer end den løser.


> 2) Iframe
> Jeg har lavet tekstfeltet som en Iframe.

Det er som regel en god ide at undgå at bruge rammer (iframe og frames).
Se evt. her: <http://www.lazycat.org/postcards/frames.html>

[snip]

> Skal jeg have 40 kopier af "index" med hver sin tekst, eller er
> der en mere hensigtsmæssig måde?

Ja - der er i høj grad en mere hensigtsmæssig måde: SSI. Din side ligger
på en IIS5-server, derfor har du formentlig adgang til SSI og måske også
asp.

HTML.dk har en udmærket tutorial om SSI her:
<http://html.dk/tutorials/ssi/>

> Tak for et godt forum som jeg bruger meget.

For en ordens skyld - du skriver i en nyhedsgruppe på usenet. Det er
ikke en del af html.dk, selv om man godt kan bruge (et udvalg af)
grupperne via html.dk.
Se evt. siden her: <http://html.dk/nyhedsgrupper/usenet.asp>

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Standardlinks om validering - hvordan og hvorfor:
<http://www.html-faq.dk/1005.asp>
<http://diveintomark.org/archives/2003/05/05/why_we_wont_help_you>

Hamzel (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Hamzel


Dato : 06-04-05 13:12

Jens GyldenkærneClausen wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Start med at validere din side. Der er fejl i såvel html som css.

Det er ikke så længe siden at jeg validerede, og resultatet var faktisk
rimeligt set med mine (indrømmet, meget tolerante) øjne. En af fejlene var
direkte affødt af at jeg bruger tabeller, og da jeg har planer om at
droppe dette til fordel for css, har jeg ikke gjort noget ved det endnu.

> > 1) Fontstørrelse i IE og FF

> Når du angiver en font-type (Verdana), så bør du i mine øjne også angive
> hvilken (fast) størrelse du foretrækker.

Undskyld.. jeg er lige nødt til at spørge dumt hér...
Hvis jeg angiver en fast størrelse, f.eks. 10px istedet for 100%, mister
jeg så ikke skalérbarheden? Vil det ikke give problemer på små skærme?


> > 2) Iframe

> HTML.dk har en udmærket tutorial om SSI her:
> <http://html.dk/tutorials/ssi/>

Takker. Jeg vil prøve at kigge på det!

> > Tak for et godt forum som jeg bruger meget.
>
> For en ordens skyld - du skriver i en nyhedsgruppe på usenet.

Okay


--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jens Gyldenkærne Cla~ (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 06-04-05 13:31

Hamzel skrev:

> Det er ikke så længe siden at jeg validerede, og resultatet var faktisk
> rimeligt set med mine (indrømmet, meget tolerante) øjne.

To fejl i html-koden og fem fejl i css-koden - det er måske ikke meget,
men måske er det nogen af de fejl der har betydning for dit spørgsmål.

Faktisk er alle dine fontstørrelsesangivelser ikke valid css.


> Undskyld.. jeg er lige nødt til at spørge dumt hér...
> Hvis jeg angiver en fast størrelse, f.eks. 10px istedet for 100%, mister
> jeg så ikke skalérbarheden?

Internet Explorer kan ikke skalere tekst angivet med point eller pixels
- så jo, hvis du angiver størrelsen i pixels, vil IE-brugere få
problemer. Man kan dog angive en mindstestørrelse for tekst i IE (under
handicapindstillinger).

> Vil det ikke give problemer på små skærme?

For små tekster kan give problemer på alle typer skærme. 10px er i mine
øjne for lidt til en brødtekst.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Lasse Reichstein Nie~ (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 07-04-05 21:59

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:

> Hamzel skrev:

>> Jeg vil gerne have en skalérbar side, og derfor har jeg angivet
>> mine fontstørrelser i %.
>
> Det kan også være en udmærket ide - men hvis du ikke angiver en fast
> størrelse noget sted, vil resultatet afhænge af browserens
> standardstørrelse - og det kan sagtens være forskelligt fra browser til
> browser.

Netop. Og så skal man da også respektere brugerens ønske om en
forskellig font.

> Når du angiver en font-type (Verdana), så bør du i mine øjne også angive
> hvilken (fast) størrelse du foretrækker.

Helt uenig. Hvis folk har standardindstillingen for fontstørrelse, så
kan man opnå det samme udseende med en procent- (eller "em"-)
størrelse. Hvis de har en ikke-standard-indstilling, så er der nok en
grund til det, og så skal man lade dem bestemme.

> Der er stor forskel på hvor meget forskellige skrifttyper fylder ved
> samme punktstørrelse - derfor kan metoden med at angive font-type
> uden at angive størrelsen give flere problemer end den løser.

Man skal angive størrelsen, men i forhold til brugerens normale
fontstørrelse (som afhænger af brugerens skærmstørrelse, opløsning,
dpi-instillinger i operativsystemet og hvor godt synet er).

Det problem man kan få (og får) ved at angive en font som Verdana, er
at ikke alle har den. Derfor vil den størrelsesfaktor man vælger, ikke
nødvendigvis passe lige så godt til den font som browseren ender med
at bruge. Det er endnu en grund til ikke at sætte en fontstørrelse
der er mindre end 100%.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Martin Hintzmann And~ (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 06-04-05 15:11

Hamzel wrote:
>
> 1) Fontstørrelse i IE og FF
> Jeg vil gerne have en skalérbar side, og derfor har jeg angivet
> mine fontstørrelser i %.
> Underligt nok, virker det som om IE og FF tolker det lidt
> forskelligt. Fontstørrelsen virker mindre i IE.
> Nogen forslag?
>

Jeg plejer at give body elementet en font-size på 100%. IE det gamle
skrammel behøver dette for at vide at du ønsker brugerens standard font
størrelse.

Font-size angiver jeg så med em enheden på selve tekst elementerne,
h1-h6, p o.s.v.

Jeg angiver ikke font-size udenfor tekst elementerne, f.eks. på en div
blok med tekst indholdet.

--
Martin Hintzmann Andersen
http://www.hintzmann.dk/

Hamzel (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Hamzel


Dato : 06-04-05 16:37

Martin Hintzmann Andersen wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
>
> Font-size angiver jeg så med em enheden på selve tekst elementerne,
> h1-h6, p o.s.v.


Øh... em...?
Kan det bruges til at angive størrelse? Og hvordan?
Er det ikke til at fremhæve?

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Martin Hintzmann And~ (06-04-2005)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 06-04-05 17:17

Hamzel wrote:
> Kan det bruges til at angive størrelse? Og hvordan?

Ja, ligesom du bruger andre størrelse enheder.
Se følgende link som forklarer det ret godt.
http://www.netsteder.dk/artikler/tilgaengtanker/tilgaentanker2.html


> Er det ikke til at fremhæve?
>

Jo i (X)HTML bruges em til at fremhæve, men det har ikke noget at gøre
med em i CSS. Her er em længden på bokstavet m.


--
Martin Hintzmann Andersen
http://www.hintzmann.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408945
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste