Den 06-05-05 07.31 skrev The Grif følgende:
> Hej Kim jeg har lagt et skærmdump i dk.binaer under skærmdump
> den anden side der ikke virker er Elmopen.dk men først efter jeg har logget
> ind
Fejlen på Elmopen ligger ikke hos dig, men på serveren. Du kan evt.
sende en mail til webmasteren og fortælle om fejlen. I så fald skal du
fortælle ham helt nøjagtig, hvad du klikkede på, lige inden fejlen opstod.
Med hensyn til download.com, så får du vist enkelte billeder, men ikke
andre. Dem du får vist ligger på download.com, mens dem du ikke får vist
ligger på i.i.com.com.
Jeg kan se, du bruger Norton Antivirus, så jeg kan forestille mig, at
fejlen kan ligge to steder. Enten har du opsat IE til ikke at vise
billeder, der ligger på fremmede servere, hvis ellers IE kan opsættes
til det. Eller nok mere sandsynligt, det er Norton, der bremser
billederne, måske som led i en antireklame-funktion.
Prøv først at slå Norton fra, inden du besøger download.com. Vises
billederne, så må du på jagt i programmets indstillinger. Kan du ikke
umiddelbart finde indstillingen, kan du muligvis få hjælp i virusgruppen.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Læs hvilke fordele Firefox giver, og lær at udnytte programmets mange
muligheder, når du surfer på nettet.
http://kimludvigsen.dk