---

Hej

Sålænge man ikke har mødt en kvinde der ikke var dejlig, er der vel ingen
grund til at gifte sig!!!

Jeg er snart 50 år og har haft fornøjelsen af at være sammen med mange
kvinder. Forskellige kvinder fra forskellige lande og kulturer.
Det har været utrolig spændende og dejligt.

Jeg kan slet ikke forestille mig et længerevarende forhold der rækker ud
over to år. Hvad skal man så overraske hinanden med af alt muligt og ikke
mindst sexuelle udfoldelser? Hvad kommer man ikke til at gå glip af?

At skulle leve med den samme kvinde resten af livet ville være det samme som
eksempelvis at skulle spise kyllingeretter resten af livet. Ganske vist kan
en kylling tilberedes og spises på mange måder - men livet har der mange
flere spændende hovedretter at byde på. Hvorfor ikke nyde det hele? Hvorfor
ikke prøve en dejlig afrikansk kvinde, en asiatisk, latinamerikansk, en
masokistisk, sadistisk, transexuel osv.
Livet byder på så mange spændende muligheder.

Hvorfor er folk så forhippet på at gifte sig og love hinanden troskab resten
af livet?
Er det ikke de religiøses magters indoktrinering?
Og magthavernes - og folkets interesse - i at skabe et mere stabilt og
føjeligt samfund?

Hvis moralen nu var at det var godt at elske med hinanden.
Vi gik rundt og flirtede og elskede meget mere med hinanden.
Ville livet så ikke blive langt sjovere og intens?

---

Hejsa Sweedy

"Sweedy" <kurts@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3b12da3a$0$4210$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hej
>
> Sålænge man ikke har mødt en kvinde der ikke var dejlig, er der vel ingen
> grund til at gifte sig!!!

Er alle Quinder ikke det da???

> Jeg er snart 50 år og har haft fornøjelsen af at være sammen med mange
> kvinder. Forskellige kvinder fra forskellige lande og kulturer.
> Det har været utrolig spændende og dejligt.

Godt nok.

> Jeg kan slet ikke forestille mig et længerevarende forhold der rækker ud
> over to år. Hvad skal man så overraske hinanden med af alt muligt og ikke
> mindst sexuelle udfoldelser? Hvad kommer man ikke til at gå glip af?

Det du går glip af.....er roen i et dejligt forhold - den varme dybe
kærlighed. At komme så dybt ind under huden på at andet menneske man elsker
at det næsten gør ondt. At man kender hinandens vaner ud og ind - og endda
elsker de dårlige vaner med ;)

> At skulle leve med den samme kvinde resten af livet ville være det samme
som
> eksempelvis at skulle spise kyllingeretter resten af livet.

Så du mener Quinder kan sammenlignes med kyllinger???

> Hvorfor er folk så forhippet på at gifte sig og love hinanden troskab
resten
> af livet?

Fordi vi elsker hinanden og på tiden for ægteskabets indgåen virkelig ønsker
at dele resten af livet.

> Er det ikke de religiøses magters indoktrinering?

Næh - Ateister gifter sig også - bare borgerligt.

> Og magthavernes - og folkets interesse - i at skabe et mere stabilt og
> føjeligt samfund?

Næh..men det er praktisk at være gift, hvis man har børn, og hvis den ene
dør før den anden. Ligeså hvis man går fra hinanden og skal dele et fælles
bo.

> Hvis moralen nu var at det var godt at elske med hinanden.

Sådan ER Moralen og det GØR vi :)

> Vi gik rundt og flirtede og elskede meget mere med hinanden.

Nogle gange mere end andre ;)

> Ville livet så ikke blive langt sjovere og intens?

Sådan er MIT liv - og jeg ER gift. Med jordens dejligste mand :)

Kærlige hilsner
J¤mfruen)
Der mener at de mennesker der ikke oplever den store kærlighed lever et
fattigt liv.

---

Jeg kan sagtens se hvad i begge mener, jeg kommer til at tænke praktisk da
jeg nu engang er en praktisk mand...

Er det ikke vanvittigt Upraktisk med forsørger pligten når man er gift, i
fald den ene part mister jobbet og man måske har børn...???
Er der praktiske fordele ved ægteskab der opvejer det??

Jeg tror ikke jeg ville vælge ægteskabet da det ikke bliver mere ægte end
det er i forvejen pga. en ceremoni + et stykke papir...

Det falder mig ind at det i det hele taget er MEGET mærkeligt med
brylluper....
At give afkald på så meget for at få noget man har i forvejen, meget
mystisk...

Jeg kan dog forstå idén i at holde en fest som symboliserer at man har taget
beslutningen om at 'Nu har vi taget beslutningen at vil vil ha' børn (helst
mange), og lave livet om til en fest, sammen...' Men vi har ikke tænkt os at
hænge hinanden op på noget...Vi er sammen fordi vi VIL....Ikke fordi vi
SKAL....

Der var et interview med en Buddist, en mand på ca. 70 - 75 år, han sagde:
'Min kone må da gerne tage af sted i morgen, men jeg kan lide hende så jeg
vælger at behandle hende så hun får lyst til at blive sammen med mig i
overmorgen også...' Klog mand siger jeg bare...

Henrik Andersen



















"Sweedy" <kurts@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3b12da3a$0$4210$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hej
>
> Sålænge man ikke har mødt en kvinde der ikke var dejlig, er der vel ingen
> grund til at gifte sig!!!
>
> Jeg er snart 50 år og har haft fornøjelsen af at være sammen med mange
> kvinder. Forskellige kvinder fra forskellige lande og kulturer.
> Det har været utrolig spændende og dejligt.
>
> Jeg kan slet ikke forestille mig et længerevarende forhold der rækker ud
> over to år. Hvad skal man så overraske hinanden med af alt muligt og ikke
> mindst sexuelle udfoldelser? Hvad kommer man ikke til at gå glip af?
>
> At skulle leve med den samme kvinde resten af livet ville være det samme
som
> eksempelvis at skulle spise kyllingeretter resten af livet. Ganske vist
kan
> en kylling tilberedes og spises på mange måder - men livet har der mange
> flere spændende hovedretter at byde på. Hvorfor ikke nyde det hele?
Hvorfor
> ikke prøve en dejlig afrikansk kvinde, en asiatisk, latinamerikansk, en
> masokistisk, sadistisk, transexuel osv.
> Livet byder på så mange spændende muligheder.
>
> Hvorfor er folk så forhippet på at gifte sig og love hinanden troskab
resten
> af livet?
> Er det ikke de religiøses magters indoktrinering?
> Og magthavernes - og folkets interesse - i at skabe et mere stabilt og
> føjeligt samfund?
>
> Hvis moralen nu var at det var godt at elske med hinanden.
> Vi gik rundt og flirtede og elskede meget mere med hinanden.
> Ville livet så ikke blive langt sjovere og intens?
>
>

---

Hej Henrik :0)

"Henrik Andersen" <dk8008REMOVE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9f24vl$2khk$1@news.cybercity.dk...

> Er det ikke vanvittigt Upraktisk med forsørger pligten når man er gift, i
> fald den ene part mister jobbet og man måske har børn...???

Hmmm....
Lige med undtagelse af udbetaling af bistandshjælp/pension er det min
opfattelse, at der ikke er forskel på om man er samboende eller gift. Slet
ikke i forbindelse med børn, som du jo nævner.

Alle de ydelser der er tilgængelige i forbindelse med børn, er enten
børnefamilieydelsen, som er uafhængig af indtægt og ægteskabelig status.
Eller ordinære eller ekstraordinære ydelser, der alene er afhængige af, at
man er enlig forsørger. Så er der boligsikring og fripladser i
institutionerne, som er indtægts bestemt for den samlede hustand.

Jeg ved det, for jeg er enlig mor på bistand pt.
Hvis min kæreste skulle få den vanvittige idé, at flytte sammen med mig -
kun som kærester, på prøve - så mister jeg fra den allerførste dag ca.
4.500 - 5.000,- kr. om måneden. Så det er billigere for ham, at have en
lille lækker lejlighed, med alle de udgifter der hører til det - end det er
for ham, at flytte sammen med mig.

Det er ikke sjovt, at være afhængig af ydelser, der stavnsbinder og hæmmer i
sådan grad. Det er nedværdigende og demoraliserende og ødelæggende for
opbyggelsen af et forhold. Det skræmmer potentielle partnerer væk, og det
ydmyger mig og presser mig ud i beslutninger, som jeg ikke er parat til at
træffe.

F.eks. var det sådan med min tidligere kæreste, at vi valgte at flytte
sammen, men ikke fordi vi var parate til det eller følte behov for det - jeg
skammede mig over at skulle melde ud på et forholdsvist tidligt tidspunkt i
vores kæresteforhold, at han ikke kunne være her så meget, at jeg ikke havde
økonomi til at undvære de penge jeg i så fald mistede, hvis ikke han så
ville/kunne opveje det.

Jeg ved godt, at langt de fleste ikke oplyser om deres kæresteforhold, og at
man "bare" kan undlade at gøre opmærksom på det. Det kan jeg ikke af flere
årsager. For det første er ærlighed en grundsten i min livsopfattelse, og
der bliver aldrig ændret ved praksis, hvis alle bare omgår reglerne og
derfor ikke sætter tingene lidt i perspektiv. Derudover ville det være
ødelæggende for min sjælefred, hvis jeg modtog ydelser som jeg reelt ikke er
berettiget til.

At jeg så synes, at de regler der er på området skader mere end de gavner (i
denne forbindelse), det er en anden sag. Jeg har også fået den reaktion hos
de mennesker der forvalter disse bestemmelser. Som de siger, det er jo ikke
meningen, at det skal ramme mennesker som jeg, at det skal være sådan en
belastning for et kæresteforhold. Det er simpelthen for at undgå svindel med
de offentlige midler. Det har så bare denne kedelige bagside og
"ekstra"-effekt, som vist egentlig er ganske utilsigtet.

Og så behøver man altså ikke at være gift :-/

> Er der praktiske fordele ved ægteskab der opvejer det??

Ægteskab har vist ingen praktiske fordele, lige med undtagelse af sikring af
børnenes tilhørsforhold og evt. arve- og bodelingssager.

Men ægteskabet rummer så megen åndelig/mental værdi for mig, at det opvejer
alt andet. Ægteskabet er for mig en dedikation, en frivillig forpligtigelse
der viser verden, at her er to mennesker der elsker hinanden, som har "givet
sig hen" til hinanden og at det er med alle intentioner om at det skal være
for livet. Ægteskabet er for mig et symbol, et ritual, et "statement". Det
er et usynligt knyttet bånd, et løfte om at værne om forholdet gennem
umulige tider, og om at tage sig af hinanden (også økonomisk - jeg
forsørgede da i lange perioder min eks-mand - arbejdede ekstra, på akkord,
havde fuldtidsjob og aftenrengøring ved siden af).

> Jeg tror ikke jeg ville vælge ægteskabet da det ikke bliver mere ægte end
> det er i forvejen pga. en ceremoni + et stykke papir...

Har man det som du giver udtryk for, så vil ægteskab heller ingen betydning
have - udover de ovennævnte og så at det gør et brud en anelse mere
vanskeligt, idet man så skal separeres og efterfølgende skilles. Hvilket gør
et brud lidt mere langtrukkent og muligvis pinefuldt (men måske også mere
velovervejet?).

> Det falder mig ind at det i det hele taget er MEGET mærkeligt med
> brylluper....
> At give afkald på så meget for at få noget man har i forvejen, meget
> mystisk...

Hvad giver man afkald på?
Forsørgelse fra det offentlige - udbetalinger fra A-kasse er vist ikke
afhængig af ægteskabelig status. Det er svjv kun for bistandsklienter og
pensionister ægteskabet kan have en virkelig en voldsom økonomisk hæmmende
effekt (i visse situationer - såsom arbejdsløshed).

> Jeg kan dog forstå idén i at holde en fest som symboliserer at man har
taget
> beslutningen om at 'Nu har vi taget beslutningen at vil vil ha' børn
(helst
> mange), og lave livet om til en fest, sammen...' Men vi har ikke tænkt os
at
> hænge hinanden op på noget...Vi er sammen fordi vi VIL....Ikke fordi vi
> SKAL....

Man er heller ikke gift, fordi man skal - man er det, fordi man gerne vil
være det. Man kan jo bare blive skilt. Så ægtepar er skam også sammen, fordi
de VIL være det, ikke fordi de SKAL.

Jeg må være et godt eksempel - jeg er fraskilt :0) - efter 8½ års ægteskab.

> Der var et interview med en Buddist, en mand på ca. 70 - 75 år, han sagde:
> 'Min kone må da gerne tage af sted i morgen, men jeg kan lide hende så jeg
> vælger at behandle hende så hun får lyst til at blive sammen med mig i
> overmorgen også...' Klog mand siger jeg bare...

Det kan jeg godt tilslutte mig
Men det kan lige så godt være en kvinde man har giftet sig med, som en
samlever. En gift kvinde er også "fri" til at gå.

At jeg så et eller andet sted synes, at ægteskabet er en binding af mental
karakter, som udadtil symboliserer viljen, lysten og evnen til at være to,
og at hengive sig til hinanden - det er jo mit subjektive, romantiserede syn
på det :0)

Tusinde hilsner
Søs, som vist ikke kan se det oprindelige indlæg:
> "Sweedy" <kurts@mail1.stofanet.dk> wrote in message
> news:3b12da3a$0$4210$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9f2ina$ghj$1@news.inet.tele.dk...

Hej Søs

Jeg snipper helt vildt, fordi jeg egentlig er ret enig med dig,
men det følgende fangede mig lige:

> > Jeg tror ikke jeg ville vælge ægteskabet da det ikke bliver
mere ægte end
> > det er i forvejen pga. en ceremoni + et stykke papir...
>
> Har man det som du giver udtryk for, så vil ægteskab heller
ingen betydning
> have - udover de ovennævnte og så at det gør et brud en anelse
mere
> vanskeligt, idet man så skal separeres og efterfølgende
skilles. Hvilket gør
> et brud lidt mere langtrukkent og muligvis pinefuldt (men måske
også mere
> velovervejet?).

Se her er jeg jo så ikke enig. Da jeg blev gift havde jeg ikke
noget særligt forhold til det at være gift. Jeg så intet formål
med det (ud over det praktiske.....min kæreste og jeg kunne
lovligt få lov til at bo i samme land.....det er jo trods alt
rigtig rart). Jeg havde aldrig haft romantiske drømme om at
blive gift og kunne ikke se forskellen i at være gift og så at bo
sammen, ud over lige det papirmæssige. Men da jeg så blev gift
ændrede min opfattelse sig.
Alle andre havde opfattet det så seriøst og kigget på mig med
bekymrede miner (jeg var jo kun lige 20), og jeg havde ikke
fattet en bønne af det. Kunne ikke forstå, hvorfor de synes det
var så alvorligt. Kom alt til alt kunne vi jo bare blive skilt
igen. Det var en praktisk foranstaltning og intet andet !!
Men mit hjerte og min sjæl sagde noget helt andet, da jeg så rent
faktisk gjorde det. Jeg kan ikke sige præcis hvornår det skete,
men jeg tror det var da vi vågnede sammen den næste morgen. Det
havde vi gjort så mange gange før, men noget var anderledes.
Noget indeni mig. Jeg så på ham og mig med andre øjne. Måske
var det i virkeligheden første gang, at jeg tog os dybt seriøst.
Det er meget svært at forklare. Men jeg følte en omsorg,
kærlighed, forpligtelse og samhørighed med ham som langt oversteg
det jeg ellers havde følt. Det overraskede mig meget at det at
blive gift i realiteten betød så meget for mig indvendigt. Det
var helt uventet.

Så ja jeg vil vove den påstand, at det symbolske i handlingen at
gifte sig måske alligevel kan betyde utrolig meget for en, uden
at man er klar over det.
Måske er det noget i stil med det som så mange forældre siger:
"Du kan umuligt forestille dig hvilken kærlighed det er til dit
barn før du selv har prøvet det".
Måske er det bare fordi der er en konkret handling (selve
vielsen) som kommer til at skille "før" og "nu". Måske er det
fordi at det at være sammen som par ofte ikke er en beslutning
men noget som bare sker lidt efter lidt. Ligesom at mange
sikkert begynder at bo sammen lige så stille ved at tilbringe
mere og mere tid sammen og så til sidst er det bare et spørgsmål
om at flytte møbler. Mens det at gifte sig er en konkret
beslutning. En beslutning som tages ved et frieri og som så
planlægges og bygges op til indtil man eksekverer den. Så meget
andet i livet kommer snigende, den ene ting tager den anden og
mange beslutninger tages indirekte ved det man foretager sig
eller ikke foretager sig. Men at gifte sig er noget man gør på
en fastsat dato, med et publikum af ens nærmeste og man siger det
højt. Og man ved et stykke tid forinden at det vil man gøre.
Det er planlagt.
Jeg ved ikke hvad det er. Men jeg måtte altså sande at der var
meget mere end papir i det at blive gift, og det selvom jeg ikke
havde den mindste forudanelse om det.

Og jo for mig gjorde det altså en forskel da overvejelserne om
skilsmisse begyndte. Når jeg sidder her og skriver det så slår
det mig også, at det nok er den eneste ting i mit liv som jeg kan
sige startede på en helt bestemt dato (som jeg i forvejen var mig
bevidst om) og sluttede på en helt bestemt dag (som jeg også i
forvejen var mig bevidst om). Vi blev gift d.12. maj 1994 og
skilt d.31. december 1997. To datoer som jeg aldrig glemmer. Og
jo jeg har haft jobs som er startet på en given dato og sluttet
på en anden men det var jo ikke planlagt, det skete bare sådan.
Den dag jeg blev gift var jo planlagt lang tid i forvejen og det
var min skilsmisse jo også idet man jo altså starter med
seperation. Men jeg har aldrig haft andre forhold hvor jeg kan
sige lige præcis på den dato på det tidspunkt blev vi kærester og
på den dato på det tidspunkt holdt vi op med at være det.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Hej Puk :0)

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:yK8R6.4857$dS3.225701@news010.worldonline.dk...

> Jeg snipper helt vildt, fordi jeg egentlig er ret enig med dig,
> men det følgende fangede mig lige:

Ja, hvis jeg (formastelige) lige trykker mig ud forkert, så kommer du efter
mig, så jeg efterfølgende skal erkende og offentligt gå til bekendelse - at
jeg reelt mener, det du så efterfølgende trykker ud på langt bedre vis *GG*

> Se her er jeg jo så ikke enig. Da jeg blev gift havde jeg ikke
> noget særligt forhold til det at være gift. Jeg så intet formål
> med det (ud over det praktiske.....min kæreste og jeg kunne
> lovligt få lov til at bo i samme land.....det er jo trods alt
> rigtig rart). Jeg havde aldrig haft romantiske drømme om at
> blive gift og kunne ikke se forskellen i at være gift og så at bo
> sammen, ud over lige det papirmæssige. Men da jeg så blev gift
> ændrede min opfattelse sig.

Og det er jo vidunderligt - men hvis nu!
at din opfattelse ikke havde ændret sig, så ville det jeg skrev vel gælde -
nemlig, at så har det ikke den store betydning. Selvfølgelig er jeg bare
_så_ enig med dig i *G*, at selvom man ikke har "den fornemmelse" af
ægteskabet, så kan det jo komme og nærmest blive en "religiøs" oplevelse
efterfølgende :0)

> Det er meget svært at forklare. Men jeg følte en omsorg,
> kærlighed, forpligtelse og samhørighed med ham som langt oversteg
> det jeg ellers havde følt. Det overraskede mig meget at det at
> blive gift i realiteten betød så meget for mig indvendigt. Det
> var helt uventet.

Jeg var nu heller ikke så pokkers seriøs og velfunderet i mine meninger, da
jeg blev gift på min 18 års fødselsdag. Men jeg havde dog et romantiseret
syn på ægteskabet, og gik ind i det med alle intentioner om at det skulle
være for livet

> Så ja jeg vil vove den påstand, at det symbolske i handlingen at
> gifte sig måske alligevel kan betyde utrolig meget for en, uden
> at man er klar over det.

Just præcis. Ihhh.... jeg "glemte" jo også bare ligesom at få trykt det her
med *S*

> skilsmisse begyndte. Når jeg sidder her og skriver det så slår
> det mig også, at det nok er den eneste ting i mit liv som jeg kan
> sige startede på en helt bestemt dato (som jeg i forvejen var mig
> bevidst om) og sluttede på en helt bestemt dag (som jeg også i
> forvejen var mig bevidst om). Vi blev gift d.12. maj 1994 og
> skilt d.31. december 1997. To datoer som jeg aldrig glemmer.

Et eller andet sted er der stadig en "forbindelse" mellem min eksmand og
jeg - vi var gift. Vi elskede, vi kæmpede, vi gjorde hinanden lykkelige, vi
sårede hinanden dybere end noget andet menneske kunne have gjort, vi sov ved
hinandens side i 9½ år stort set uden nogensinde at være fra hinanden, vi
knyttede bånd på så mange planer - og det forsvinder ikke bare ud i den blå,
blå himmel :-/

Måske er det også sådan et eller andet sted for dig.
Jeg ser det stadig i min eksmands øjne, jeg ved det er i mine...
Det ligger ikke ubetinget i ægteskabet - ægteskabet var bare et ydre udtryk,
en symbolsk handling, en manifestation. Men som du skriver, man ved præcis
hvornår det starter og hvornår det "slutter".

Min eksmand og jeg lærte hinanden at kende i slutningen af juni måned 1986
og begyndte at komme sammen nytårsaften 1986/87 - vi blev forlovet d.
13/2-87 og gift på min fødselsdag d. 9/11-87 - vi blev separeret d.
15/5-1996. Og præcis på ½ års dagen for vores separation blev vi skilt.

Jeg kan stadig hans cpr-nummer, husker hver en lille knude i hans krop, hans
ar og hans "historie". Jeg kan stadig se ham for mig, nu er
forelskelsen/kærligheden så blevet til
afstandstagen/"ubehag"/sorg/skuffelse/vrede og tusinde andre ting. Det er
også blevet til ømhed et eller andet sted - for os begge, vi var så unge, så
forelskede, så forvirrede... Vi skabte smukke, vidunderlige børn, vi skabte
en fælles historie... Jeg er ikke længere kun vred/skuffet osv. Jeg er også
taknemmelig for alt jeg lærte, for den personlige vækst jeg fik ud af vores
forhold, for min viden om at vores børn er skabt i kærlighed og forelskelse
og lidenskab, for alle de dage vi valgte hinanden trods modgang og usle
forudsætninger, for vores enorme vilje til hinanden, for den kærlighed der
levede i kaos og hadske ord, men som alligevel var der...

Hmm... sikken du fik mig til at mindes og tænke og glædes og blive rørt.

Også hygge til dig
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9fduta$43c$1@news.inet.tele.dk...

Hej Søs

> Ja, hvis jeg (formastelige) lige trykker mig ud forkert, så
kommer du efter
> mig, så jeg efterfølgende skal erkende og offentligt gå til
bekendelse - at
> jeg reelt mener, det du så efterfølgende trykker ud på langt
bedre vis *GG*

LOL, det var nu ikke ment sådan *S*. Det har bare været én af de
ting jeg netop lærte af at gifte mig. At selvom jeg ikke rigtig
mente, at det havde en betydning inden jeg gjorde det, ja så
måtte jeg sande noget andet bagefter *S*.

> Og det er jo vidunderligt - men hvis nu!
> at din opfattelse ikke havde ændret sig, så ville det jeg skrev
vel gælde -
> nemlig, at så har det ikke den store betydning. Selvfølgelig er
jeg bare
> _så_ enig med dig i *G*, at selvom man ikke har "den
fornemmelse" af
> ægteskabet, så kan det jo komme og nærmest blive en "religiøs"
oplevelse
> efterfølgende :0)

Naturligvis har det ingen betydning, hvis ikke ens opfattelse
ændrer sig.
Og ja det kan blive en næsten religiøs oplevelse. Hvor mange
andre gange i vores liv lover vi offentligt at stå et andet
menneske bi resten af vores liv (nok holder det ikke altid, men
de fleste mener det jo dybt seriøst når de gør det) ? Der er så
meget symbolik i det at blive viet (måske især i en kirke, hvor
jeg oplever det som om der er noget mere ærefrygtigt over det.
Noget meget højtideligt. I modsætning til rådhusvielser, som jeg
ikke har oplevet som nær så stemningsfyldte).

> Jeg var nu heller ikke så pokkers seriøs og velfunderet i mine
meninger, da
> jeg blev gift på min 18 års fødselsdag. Men jeg havde dog et
romantiseret
> syn på ægteskabet, og gik ind i det med alle intentioner om at
det skulle
> være for livet

Jamen det gjorde jeg vel på sin vis også, måske bare uden at være
mig bevidst om det. Nok sagde jeg i mit stille sind, at hvis det
ikke fungerede kunne vi jo altid blive skilt, men jeg troede jo
slet ikke det ville blive en realitet.

> Et eller andet sted er der stadig en "forbindelse" mellem min
eksmand og
> jeg - vi var gift. Vi elskede, vi kæmpede, vi gjorde hinanden
lykkelige, vi
> sårede hinanden dybere end noget andet menneske kunne have
gjort, vi sov ved
> hinandens side i 9½ år stort set uden nogensinde at være fra
hinanden, vi
> knyttede bånd på så mange planer - og det forsvinder ikke bare
ud i den blå,
> blå himmel :-/

Nej det gør det ikke, og gudskelov for det. Til tider når jeg
går og er ked og tænker på om jeg overhovedet kan finde ud af det
med at elske, så kan jeg tænke tilbage og ufravigeligt
konstatere, at det kan jeg. Idag hvor smerten ved skilsmissen er
noget jeg er kommet over, kan jeg stadig kigge tilbage og sidde
med et lille smil på læben ved tanken om hvor intenst vi ønskede
hinanden, hvor megen glæde hans nærværelse gav mig og hvordan mit
hjerte næsten kunne gøre ondt fordi jeg elskede så højt. På
mange måder kan mit forliste ægteskab godt være mit lyspunkt.
Det som fortæller mig at jeg har elsket og været elsket. Det som
fortæller mig, at med den helt rigtige mand på det helt rigtige
tidspunkt, der kan jeg elske så højt, at jeg bliver større end
mig selv.

> Måske er det også sådan et eller andet sted for dig.
> Jeg ser det stadig i min eksmands øjne, jeg ved det er i
mine...
> Det ligger ikke ubetinget i ægteskabet - ægteskabet var bare et
ydre udtryk,
> en symbolsk handling, en manifestation. Men som du skriver, man
ved præcis
> hvornår det starter og hvornår det "slutter".

Det er nok sådan for mig også. Jeg ser aldrig min exmand endsige
snakker med ham (vi bor jo på hver sin side af Atlanterhavet) men
jeg tænker stadig på ham af og til og ønsker ham alt det bedste.
Jeg håber så inderligt at han er lykkelig. Og jeg kan stadig se
på vores bryllupsbilleder og lade en finger løbe kærtegnende over
vores unge ansigter som lyser af kærlighed og mod på livet. Et
mod som måske kun var der, fordi vi ikke anede hvad vi gik ind
til.

> Jeg kan stadig hans cpr-nummer, husker hver en lille knude i
hans krop, hans
> ar og hans "historie". Jeg kan stadig se ham for mig, nu er
> forelskelsen/kærligheden så blevet til
> afstandstagen/"ubehag"/sorg/skuffelse/vrede og tusinde andre
ting. Det er
> også blevet til ømhed et eller andet sted - for os begge, vi
var så unge, så
> forelskede, så forvirrede... Vi skabte smukke, vidunderlige
børn, vi skabte
> en fælles historie... Jeg er ikke længere kun vred/skuffet osv.
Jeg er også
> taknemmelig for alt jeg lærte, for den personlige vækst jeg fik
ud af vores
> forhold, for min viden om at vores børn er skabt i kærlighed og
forelskelse
> og lidenskab, for alle de dage vi valgte hinanden trods modgang
og usle
> forudsætninger, for vores enorme vilje til hinanden, for den
kærlighed der
> levede i kaos og hadske ord, men som alligevel var der...

Lige præcis. Af og til kan jeg godt undres over alt det vi
gjorde på trods. Jeg kan til tider sammenligne mig selv dengang
og nu. Hvor har jeg lært og oplevet meget sammen med ham. Til
tider kan jeg fascineres af hvor accepterende jeg var og til
tider kan jeg længes efter den næsten uskyldsrene måde jeg blot
tog ham til mig uden forbehold. Jeg har aldrig før eller siden
været så åben overfor et andet menneske og til tider kan jeg
fundere over om jeg vil være i stand til det igen. Men det tror
jeg på, at jeg kan. Jeg var jo ikke totalt uden ideer om hvad
jeg ville og ikke ville med og fra en mand. Men da jeg rendte
ind i ham så ændrede mine prioriteter sig og det tror jeg på, at
de kan igen for den helt rigtige *S*.

> Hmm... sikken du fik mig til at mindes og tænke og glædes og
blive rørt.

Jep det kan faktisk være meget varmt og dejligt at mindes et
forlist ægteskab. Det behøver ikke altid være smerten som huskes
mest af alt. Og jeg tror det er sundt at tænke tilbage og lade
sig glæde over alt det dejlige som også var.

Knus
Puk

---

Hejsa Puk :0)

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:IeJS6.1157$R84.264795@news010.worldonline.dk...

> LOL, det var nu ikke ment sådan *S*.

I know, men det var så sjovt at skrive det *G*

> Det har bare været én af de
> ting jeg netop lærte af at gifte mig. At selvom jeg ikke rigtig
> mente, at det havde en betydning inden jeg gjorde det, ja så
> måtte jeg sande noget andet bagefter *S*.

Det synes jeg er rigtigt fedt.

> Hvor mange
> andre gange i vores liv lover vi offentligt at stå et andet
> menneske bi resten af vores liv (nok holder det ikke altid, men
> de fleste mener det jo dybt seriøst når de gør det) ?

Ideelt set skulle det kun være den ene gang, meeeennn..... verden ser ofte
anderledes ud. Og livet er jo alt det der sker, mens man planlægger noget
andet

> Der er så
> meget symbolik i det at blive viet (måske især i en kirke, hvor
> jeg oplever det som om der er noget mere ærefrygtigt over det.
> Noget meget højtideligt. I modsætning til rådhusvielser, som jeg
> ikke har oplevet som nær så stemningsfyldte).

Jeg er også en kirkevielse-pige *S*

> Jamen det gjorde jeg vel på sin vis også, måske bare uden at være
> mig bevidst om det. Nok sagde jeg i mit stille sind, at hvis det
> ikke fungerede kunne vi jo altid blive skilt, men jeg troede jo
> slet ikke det ville blive en realitet.

Nikker.

> Nej det gør det ikke, og gudskelov for det. Til tider når jeg
> går og er ked og tænker på om jeg overhovedet kan finde ud af det
> med at elske, så kan jeg tænke tilbage og ufravigeligt
> konstatere, at det kan jeg. Idag hvor smerten ved skilsmissen er
> noget jeg er kommet over, kan jeg stadig kigge tilbage og sidde
> med et lille smil på læben ved tanken om hvor intenst vi ønskede
> hinanden, hvor megen glæde hans nærværelse gav mig og hvordan mit
> hjerte næsten kunne gøre ondt fordi jeg elskede så højt. På
> mange måder kan mit forliste ægteskab godt være mit lyspunkt.
> Det som fortæller mig at jeg har elsket og været elsket. Det som
> fortæller mig, at med den helt rigtige mand på det helt rigtige
> tidspunkt, der kan jeg elske så højt, at jeg bliver større end
> mig selv.

Hvor er det dejligt og livsbekræftende at læse, og at opleve/vide.

> Det er nok sådan for mig også. Jeg ser aldrig min exmand endsige
> snakker med ham (vi bor jo på hver sin side af Atlanterhavet) men
> jeg tænker stadig på ham af og til og ønsker ham alt det bedste.
> Jeg håber så inderligt at han er lykkelig. Og jeg kan stadig se
> på vores bryllupsbilleder og lade en finger løbe kærtegnende over
> vores unge ansigter som lyser af kærlighed og mod på livet. Et
> mod som måske kun var der, fordi vi ikke anede hvad vi gik ind
> til.

:0)

> Lige præcis. Af og til kan jeg godt undres over alt det vi
> gjorde på trods. Jeg kan til tider sammenligne mig selv dengang
> og nu. Hvor har jeg lært og oplevet meget sammen med ham. Til
> tider kan jeg fascineres af hvor accepterende jeg var og til
> tider kan jeg længes efter den næsten uskyldsrene måde jeg blot
> tog ham til mig uden forbehold.
> Jeg har aldrig før eller siden
> været så åben overfor et andet menneske og til tider kan jeg
> fundere over om jeg vil være i stand til det igen. Men det tror
> jeg på, at jeg kan. Jeg var jo ikke totalt uden ideer om hvad
> jeg ville og ikke ville med og fra en mand. Men da jeg rendte
> ind i ham så ændrede mine prioriteter sig og det tror jeg på, at
> de kan igen for den helt rigtige *S*.

Åh, det er altså rigtigt . Jeg synes, at jeg oplever den samme styrke i min
forelskelse i min nuværende kæreste, det er dog ikke uden alle mulige
krumspring og fiksfakserier og tænders gnidsel. Det driver mig til vanvid
til tider. Jeg kan ofte slet ikke tænke eller handle rationelt, og jeg
bliver vildt glad bare han ser på mig, og dybt ulykkelig hvis han ikke lige
"opdager" mig. Det er ret svært for ham, med de følelsesmæssige rutsjeture
jeg oplever, og det er også lidt underligt for ham, at bittesmå ydre ting,
inden i mig betyder så meget.

Jeg arbejder på at finde en acceptabel løsning på mit "sygelige" behov for
ham, hans nærvær og opmærksomhed - og så hans behov for at kunne trække
vejret (bare engang imellem) *GGG*

> Jep det kan faktisk være meget varmt og dejligt at mindes et
> forlist ægteskab. Det behøver ikke altid være smerten som huskes
> mest af alt. Og jeg tror det er sundt at tænke tilbage og lade
> sig glæde over alt det dejlige som også var.

Ja, det er virkelig dejligt, når man når dertil - men sikken en rejse det
har været for mig :0)
Jeg har heller ikke glemt alle problemerne og den smerte vi gav hinanden -
jeg lukker bare ikke glæden og de positive minder ude mere.

Knuser til dig
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9f2ina$ghj$1@news.inet.tele.dk...
Hi Søs

> Jeg ved det, for jeg er enlig mor på bistand pt.
> Hvis min kæreste skulle få den vanvittige idé, at flytte sammen med mig -
> kun som kærester, på prøve - så mister jeg fra den allerførste dag ca.
> 4.500 - 5.000,- kr. om måneden.

Ja ok så stik den her - jeg er Pt permanent pensionert :)
>
> Det er ikke sjovt, at være afhængig af ydelser, der stavnsbinder og hæmmer
i
> sådan grad. Det er nedværdigende og demoraliserende og ødelæggende for
> opbyggelsen af et forhold.

Nahh det ved jeg nu ikke - jeg er nu meget godt tilfreds med at være på
permanet ydelse - men jeg kan ved min død ikke fatte den forbanede forsørger
pligt - man behøves ikke en gang at gifte sig som du er inde på før fanden
er løs... næ skulle jeg få den ide at dele mit hjem med en anden så kunne
man måske nok se rigemelighedne i at boligstøtten blev halveret - eller jeg
synets rent faktisk den skulle fjernes også skulle man have et fast
tilrådighedes beløb også ku man sætte sien mideler ind hvor man selv skønner
det mest formåls tjeneligt , men tilbage til sagen nej man tager gsu ikke
bare det halve af bolig ydelsen man går fanme ind og vudere dette andet
menneskes indkomst og samregner det med min og hvis det nu f.eks var de
Yberlige jeg delte forlke registere adresse med - så vil jeg ryge ned på
4800 før skat & husleje og ville så ca have et tilrådighedes beløb på minus
6000 kr om måneden.


>Det skræmmer potentielle partnerer væk, og det
> ydmyger mig og presser mig ud i beslutninger, som jeg ikke er parat til at
> træffe.

Nå ja ok der er jeg er sgu mere rå - så læneg det ikke kan bevises så har
man ikke gjort noget ulovligt og for at man skal kunne bevise det så skal
man give sit samtygge til at det man er anklaget i er korekt eller det skal
bevises over enhver tvil- det er sgu svært.


> Jeg ved godt, at langt de fleste ikke oplyser om deres kæresteforhold, og
at
> man "bare" kan undlade at gøre opmærksom på det. Det kan jeg ikke af flere
> årsager. For det første er ærlighed en grundsten i min livsopfattelse,

nahh nu m¨å du sgu holde op søs :) så læneg at loven ikke er retfærdig...så
er det ens opgave selv at justere den lidt her og der indtil verden kommer
til fornuft !

> og
> der bliver aldrig ændret ved praksis, hvis alle bare omgår reglerne og
> derfor ikke sætter tingene lidt i perspektiv. Derudover ville det være
> ødelæggende for min sjælefred, hvis jeg modtog ydelser som jeg reelt ikke
er
> berettiget til.

tjjjaaa min sjælefred er jeg sgu ikke bekymret for men jeg ville reelt gå på
røwen hvis jeg ikke modtog ydelser som jeg ikke var beretiget til :)
Pt ihvertilfæled.

>Det er simpelthen for at undgå svindel med
> de offentlige midler. Det har så bare denne kedelige bagside og
> "ekstra"-effekt, som vist egentlig er ganske utilsigtet.

jow men beregningerne er jo også åndsvage - fordi der sider nogen og skønner
på andres vegne i stedet for at se på hvad er et rigemeligt eksistens
grundlag også give folk ansvar for derres eget liv .

>
> Og så behøver man altså ikke at være gift :-/

nej det gør ikke den store forskeld når det kommer til folke register
spørgsmål.

> > Er der praktiske fordele ved ægteskab der opvejer det??
>
> Ægteskab har vist ingen praktiske fordele, lige med undtagelse af sikring
af
> børnenes tilhørsforhold og evt. arve- og bodelingssager.

selv der er jeg sgu rat sikke på at den der er registret som ens forælder
....så SKAL man arve , men forældrene kan så sætte en bund jeg kan ikke huske
procent satsen - jeg skal f.els arve min bilogiske far selv om jeg stort set
kun har set kød hovedte nogen meget få gange i mit liv ... man skal ikke
betale så meget i skat af det man arver .


> Men ægteskabet rummer så megen åndelig/mental værdi for mig, at det
opvejer
> alt andet. Ægteskabet er for mig en dedikation, en frivillig
forpligtigelse
> der viser verden, at her er to mennesker der elsker hinanden, som har
"givet
> sig hen" til hinanden og at det er med alle intentioner om at det skal
være
> for livet. Ægteskabet er for mig et symbol, et ritual, et "statement". Det
> er et usynligt knyttet bånd, et løfte om at værne om forholdet gennem
> umulige tider, og om at tage sig af hinanden

Ja det er satans men jeg er sgu enig med dig selv om jeg ikke er enig med
mig selv om jeg er enig i det - for på den ene side erdet jo noget små
borgeligt pis - men hvis man lieg skære sup steg is og rædsels fulde lyse
stager væk som skal byttes i smug og gnaver sig ind til menneskene bag
"det" - så er det sgu ok ....
det er en hård tid at være Nihilist i :)


> Hvad giver man afkald på?
> Forsørgelse fra det offentlige - udbetalinger fra A-kasse er vist ikke
> afhængig af ægteskabelig status.

det er de ikke - måske i forbindelse med lidt bolig sikring men det er ikke
meget.

> Det er svjv kun for bistandsklienter og
> pensionister ægteskabet kan have en virkelig en voldsom økonomisk hæmmende
> effekt (i visse situationer - såsom arbejdsløshed).

Det er sgu da tæt på umuligt - well for mig fordi min bedre halvdel er
temligt formuene ... ja så skulle hun selvføligt forsørge mig , det tror jeg
.....hmm...ja ..det ville hun nok ikke ha noget i mod ... men det er sgu da
lidt sært.



> > Der var et interview med en Buddist, en mand på ca. 70 - 75 år, han
sagde:
> > 'Min kone må da gerne tage af sted i morgen, men jeg kan lide hende så
jeg
> > vælger at behandle hende så hun får lyst til at blive sammen med mig i
> > overmorgen også...' Klog mand siger jeg bare...
>
> Det kan jeg godt tilslutte mig
> Men det kan lige så godt være en kvinde man har giftet sig med, som en
> samlever. En gift kvinde er også "fri" til at gå.

Hæ hæ jeg tør sgu ikke andet :) nej ... man gør well sit bedste ...


> At jeg så et eller andet sted synes, at ægteskabet er en binding af mental
> karakter, som udadtil symboliserer viljen, lysten og evnen til at være to,
> og at hengive sig til hinanden - det er jo mit subjektive, romantiserede
syn
> på det :0)

jaa-ee men jeg tør bare ikke indrømme det :)
MvH
Bo

---

Hej Bo :0)

"Chokmah" <chokmah777@hotmail.com skift 777 med 999> skrev i en meddelelse
news:9f5n5b$3qc$1@sunsite.dk...

> Ja ok så stik den her - jeg er Pt permanent pensionert :)

Ja, så slipper du for de 28 afslag på ansøgninger, som jeg sidder med *SS*

> Nahh det ved jeg nu ikke - jeg er nu meget godt tilfreds med at være på
> permanet ydelse - men jeg kan ved min død ikke fatte den forbanede
forsørger
> pligt - man behøves ikke en gang at gifte sig som du er inde på før fanden
> er løs... næ skulle jeg få den ide at dele mit hjem med en anden så kunne
> man måske nok se rigemelighedne i at boligstøtten blev halveret - eller
jeg
> synets rent faktisk den skulle fjernes også skulle man have et fast
> tilrådighedes beløb også ku man sætte sien mideler ind hvor man selv
skønner
> det mest formåls tjeneligt , men tilbage til sagen nej man tager gsu ikke
> bare det halve af bolig ydelsen man går fanme ind og vudere dette andet
> menneskes indkomst og samregner det med min og hvis det nu f.eks var de
> Yberlige jeg delte forlke registere adresse med - så vil jeg ryge ned på
> 4800 før skat & husleje og ville så ca have et tilrådighedes beløb på
minus
> 6000 kr om måneden.

Stik den her *G*
Hvis min kæreste og jeg gifter os, så får jeg ingen bistand (slet, slet ikke
en eneste øre). Og alle ydelser vil bortfalde og så ville den eneste indtægt
"jeg" ville have være børnepengene fra børnenes far og så
børnefamilieydelsen, hvilket er ca. 4400,- kr. om måneden til 4 (5)
personer.
Resten ville han skulle betale - hvilket er umuligt :-/
Så skulle han i hvert fald tjene vildt meget - jeg har udgifter for næsten
12.000,- kr. om måneden og derudover skal der jo også købes mad, betales for
børnenes fornødenheder, transport og f.eks. hytteture og lejrskoler osv.
osv. osv.

Han ville skulle have mindst 16.000,- kr. udbetalt efter skat, for at det
ville kunne "løbe rundt".

> Nå ja ok der er jeg er sgu mere rå - så læneg det ikke kan bevises så har
> man ikke gjort noget ulovligt og for at man skal kunne bevise det så skal
> man give sit samtygge til at det man er anklaget i er korekt eller det
skal
> bevises over enhver tvil- det er sgu svært.

Det ved jeg godt.

> nahh nu m¨å du sgu holde op søs :) så læneg at loven ikke er
retfærdig...så
> er det ens opgave selv at justere den lidt her og der indtil verden kommer
> til fornuft !

Der er sgu' ikke noget der bliver ændret, hvis det eneste man gør - er at
omgå loven. (Medmindre man gør det så effektivt som Glistrup mht. skatten
)

> tjjjaaa min sjælefred er jeg sgu ikke bekymret for men jeg ville reelt gå
på
> røwen hvis jeg ikke modtog ydelser som jeg ikke var beretiget til :)
> Pt ihvertilfæled.

*GG*
Det har jeg det fint nok med.

> jow men beregningerne er jo også åndsvage - fordi der sider nogen og
skønner
> på andres vegne i stedet for at se på hvad er et rigemeligt eksistens
> grundlag også give folk ansvar for derres eget liv .

Der er for mange, der reelt ikke er i stand til at forvalte dette "ansvar
for eget liv", så derfor bliver det hele en smule mere diffust og
skønsmæssigt.

> selv der er jeg sgu rat sikke på at den der er registret som ens forælder
> ...så SKAL man arve , men forældrene kan så sætte en bund jeg kan ikke
huske
> procent satsen - jeg skal f.els arve min bilogiske far selv om jeg stort
set
> kun har set kød hovedte nogen meget få gange i mit liv ... man skal ikke
> betale så meget i skat af det man arver .

Jeg tænkte nu mere i faderskabssager, og forældremyndighed osv.

> Ja det er satans men jeg er sgu enig med dig selv om jeg ikke er enig med
> mig selv om jeg er enig i det

*LOL*
Jamen, jeg er solgt til stanglakrids... det er da uden tvivl den fedeste
formulering jeg kan erindre at have læst/hørt.

> - for på den ene side erdet jo noget små
> borgeligt pis - men hvis man lieg skære sup steg is og rædsels fulde lyse
> stager væk som skal byttes i smug og gnaver sig ind til menneskene bag
> "det" - så er det sgu ok ....
> det er en hård tid at være Nihilist i :)

*SS*

> Det er sgu da tæt på umuligt - well for mig fordi min bedre halvdel er
> temligt formuene ... ja så skulle hun selvføligt forsørge mig , det tror
jeg
> ....hmm...ja ..det ville hun nok ikke ha noget i mod ... men det er sgu da
> lidt sært.

Nikker.

> Hæ hæ jeg tør sgu ikke andet :) nej ... man gør well sit bedste ...

Selverkendelse er en god ting IMO

> jaa-ee men jeg tør bare ikke indrømme det :)

Hehehe - lad du bare være, FreYa kommer skisme snart efter dig med diverse
udskrifter af disse indlæg, og så spidder hun dig og kræver dig til regnskab
*GG*
*vinker lige til FreYa - jeg blev lige grebet af stemningen, du skal
selvfølgelig endelig ikke føle dig presset på nogen måde *SS**

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9fqib0$rp0$2@news.inet.tele.dk...
HI Søs :0)

> Ja, så slipper du for de 28 afslag på ansøgninger, som jeg sidder med *SS*

ja ok - du skulle nu prøve at gå bogen igenem for fonte jeg har en kusine
der er sagsbehandler og hun finder faktisk en del penge der ...det er
indrømmet et større arbejde at søge ... de skal se selv angivelse osv ...
men man kan faktisk få støtte til det meste.

> > pligt - man behøves ikke en gang at gifte sig som du er inde på før
fanden
> > er løs... næ skulle jeg få den ide at dele mit hjem med en anden så

> > 4800 før skat & husleje og ville så ca have et tilrådighedes beløb på
>> altså minus
> > 6000 kr om måneden.
>

> Han ville skulle have mindst 16.000,- kr. udbetalt efter skat, for at det
> ville kunne "løbe rundt".

ja dte ved jeg men der vil i komme under det tilrådighedes beløb som man
skal have dvs 11 000 for 2 voksne + det der er til børnene.

>
> > Nå ja ok der er jeg er sgu mere rå - så læneg det ikke kan bevises så
har
> > man ikke gjort noget ulovligt og for at man skal kunne bevise det så
skal
> > man give sit samtygge til at det man er anklaget i er korekt eller det
> skal
> > bevises over enhver tvil- det er sgu svært.
>
> Det ved jeg godt.
>

> > er det ens opgave selv at justere den lidt her og der indtil verden
kommer
> > til fornuft !
>
> Der er sgu' ikke noget der bliver ændret, hvis det eneste man gør - er at
> omgå loven. (Medmindre man gør det så effektivt som Glistrup mht. skatten
> )

Nahhh .... nå ja nej gu er der ikke noget der bliver lavet om men man kan o
selv foretage lidt kreative justeringer :)
jeg tror sgu jeg var puhh 29 siden jeg røg ude hjemme fra da jeg var 16 før
jeg havde adresse et sted hvor jeg boede ...


> *GG*
> Det har jeg det fint nok med.

jamen det ville jeg da også hvis jeg havde råd :)


> > på andres vegne i stedet for at se på hvad er et rigemeligt eksistens
> > grundlag også give folk ansvar for derres eget liv .
>
> Der er for mange, der reelt ikke er i stand til at forvalte dette "ansvar
> for eget liv", så derfor bliver det hele en smule mere diffust og
> skønsmæssigt.

nej men det som jeg stiler i mod er en simplifikation er loven så der er så
og så meget også ikke så meget vudering.


> > kun har set kød hovedte nogen meget få gange i mit liv ... man skal ikke
> > betale så meget i skat af det man arver .
>
> Jeg tænkte nu mere i faderskabssager, og forældremyndighed osv.

ja ok det var jeg med på tror jeg jamen der for jeg tomlen ned registret
alkoholiker betingede gamle domme erklæret sidnsyg dream on - jeg ville
skulle være heldig bare ta få lov til at se poden ...
>
> > Ja det er satans men jeg er sgu enig med dig selv om jeg ikke er enig
med
> > mig selv om jeg er enig i det
>
> *LOL*
> Jamen, jeg er solgt til stanglakrids... det er da uden tvivl den fedeste
> formulering jeg kan erindre at have læst/hørt.

jow tak men i mangel af bedre :)


> > det er en hård tid at være Nihilist i :)
>
> *SS*

ja dte vil det sgu nok altid være - et eller andet sted er og bliver jeg en
jysk bonde røw på bunde :)

>
> > Det er sgu da tæt på umuligt - well for mig fordi min bedre halvdel er
> > temligt formuene ... ja så skulle hun selvføligt forsørge mig , det tror
>> jeg
> > ....hmm...ja ..det ville hun nok ikke ha noget i mod ... men det er sgu
da
> > lidt sært.
>
> Nikker.

ja og eller hmm jeg ved det ikke hvis det kom til det ... så ville jeg o nok
finde et eller andet jeg kunne side og lave ... men det er jo ikke bare en
fake pension - det for man ikke - der er grænser for hvor meget jeg kan
holde til , men jeg ville sandsyneligtvis godt kunne finde noget med edb -
hvor vi sammen ville spinde peneg nok ... tror jeg ?

> > jaa-ee men jeg tør bare ikke indrømme det :)
>
> Hehehe - lad du bare være, FreYa kommer skisme snart efter dig med diverse
> udskrifter af disse indlæg, og så spidder hun dig og kræver dig til
regnskab
> *GG*
> *vinker lige til FreYa - jeg blev lige grebet af stemningen, du skal
> selvfølgelig endelig ikke føle dig presset på nogen måde *SS**

nej men hun sider og griner - på en eller anden måde ender dte nu altid med
at hænge sammen ...
bedste hilsner
Bo

---

Hej Bo :0)

"Chokmah" <chokmah777@hotmail.com skift 777 med 999> skrev i en meddelelse
news:9fr2vi$g9h$1@sunsite.dk...

> ja ok - du skulle nu prøve at gå bogen igenem for fonte jeg har en kusine
> der er sagsbehandler og hun finder faktisk en del penge der ...det er
> indrømmet et større arbejde at søge ... de skal se selv angivelse osv ...
> men man kan faktisk få støtte til det meste.

Jeg ved det, og jeg har benyttet mig af det i ret stor stil.
Jeg har kraks legatvejviser på cd, og har samlet en mappe opdelt i måneder
osv.

> Nahhh .... nå ja nej gu er der ikke noget der bliver lavet om men man kan
o
> selv foretage lidt kreative justeringer :)
> jeg tror sgu jeg var puhh 29 siden jeg røg ude hjemme fra da jeg var 16
før
> jeg havde adresse et sted hvor jeg boede ...

Jeg kan godt se det med de kreative justeringer.

> nej men det som jeg stiler i mod er en simplifikation er loven så der er
så
> og så meget også ikke så meget vudering.

Jamen, hvad så med alle de undtagelser der konstant opstår, som derved
bliver de huller i sikkerhedsnettet som mennesker kan falde igennem?

> ja ok det var jeg med på tror jeg jamen der for jeg tomlen ned registret
> alkoholiker betingede gamle domme erklæret sidnsyg dream on - jeg ville
> skulle være heldig bare ta få lov til at se poden ...

Hmmm.... Følger det en resten af livet?

> ja dte vil det sgu nok altid være - et eller andet sted er og bliver jeg
en
> jysk bonde røw på bunde :)

En jysk bonderøv kan altså være noget så lækker *tænker lige på kæresten
*

> nej men hun sider og griner - på en eller anden måde ender dte nu altid
med
> at hænge sammen ...

Og når enden er god, er alting godt *SS*

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9fu2pj$p90$3@news.inet.tele.dk...
Hi Søs

> Jeg ved det, og jeg har benyttet mig af det i ret stor stil.
> Jeg har kraks legatvejviser på cd, og har samlet en mappe opdelt i måneder
> osv.

hmm har du arldirg fåed noget ? man kan jo få profesionel hjælp til den
slags !


> Jamen, hvad så med alle de undtagelser der konstant opstår, som derved
> bliver de huller i sikkerhedsnettet som mennesker kan falde igennem?

ja det ved jeg godt men - som f.eks også med AF så sætter man en masse
resourser af på at behandle folk ens i stedte for at lave ne standadisering
også dem - som f.eks mig der fint kan leve med det - lader dem stå og vile i
sig selv også sætter resourserne ind der hvor der er et virkeligt behov.

>
> > ja ok det var jeg med på tror jeg jamen der for jeg tomlen ned registret
> > alkoholiker betingede gamle domme erklæret sidnsyg dream on - jeg ville
> > skulle være heldig bare ta få lov til at se poden ...
>
> Hmmm.... Følger det en resten af livet?

ja & nej ... nu er de fleste af mine jounaler i et lukket system under
alkoholdenheden - dvs at de lukker ikke noget ud som ikke tjener klientens
sag - og det samme gælder med min teaput samenholdt med at min pensions
tildeling er fortaget på et skøn og ikke noget fast grundlag , hvorfor hvis
den givne situation skulle blive aktuel , vil jeg med en go advokat & en
pysikiatrisk evaluering ikke stå stå helst så ringe.

> En jysk bonderøv kan altså være noget så lækker *tænker lige på kæresten
> *

ja pålidelighed er nu ikke nogen døds synd selv om det måske umidelbart kan
virke lidt uspænende .

>
> > nej men hun sider og griner - på en eller anden måde ender dte nu altid
> >med
> > at hænge sammen ...
>
> Og når enden er god, er alting godt *SS*

ja ... lige sådan noget som økonomi , det er alt taget i betragtning lige i
vores tilfæled til herrens pris ikke noget der vil blive et problem.

bedste hilsner
Bo

---

Halløj igen Bo :0)

"Chokmah" <chokmah777@hotmail.com skift 777 med 999> skrev i en meddelelse
news:9fvs5m$8bu$6@sunsite.dk...

> hmm har du arldirg fåed noget ? man kan jo få profesionel hjælp til den
> slags !

Ork, jo!
Jeg har gennem de seneste 5 år nok fået omkring 50.000,- det er ene og alene
fondene der er skyld i at jeg ikke er hjælpeløst ude af trit med mine
udgifter :-/ og at der alligevel bliver en smule til en tur i Nettobådene
(kanalrundfart), på museum, en sjælden gang grillmad osv. osv.

> ja det ved jeg godt men - som f.eks også med AF så sætter man en masse
> resourser af på at behandle folk ens i stedte for at lave ne
standadisering
> også dem - som f.eks mig der fint kan leve med det - lader dem stå og vile
i
> sig selv også sætter resourserne ind der hvor der er et virkeligt behov.

Du har nok en pointe. Jeg frygter bare et eller andet sted, at "systemet"
bliver så stift at det ikke kan tage hånd om "alle". Det er den slet skjulte
socialdemokratiske arv der ligger i mig *LOL* (ja, nu ryger du vel gennem
loftet *S*)

> ja & nej ... nu er de fleste af mine jounaler i et lukket system under
> alkoholdenheden - dvs at de lukker ikke noget ud som ikke tjener klientens
> sag - og det samme gælder med min teaput samenholdt med at min pensions
> tildeling er fortaget på et skøn og ikke noget fast grundlag , hvorfor
hvis
> den givne situation skulle blive aktuel , vil jeg med en go advokat & en
> pysikiatrisk evaluering ikke stå stå helst så ringe.

Oki.

> ja pålidelighed er nu ikke nogen døds synd selv om det måske umidelbart
kan
> virke lidt uspænende .

Nej, pålidelighed er ikke uspændende og absolut ingen dødssynd
Det er rart at aftaler bliver holdt, at man kan stole på hinanden -
kedeligt, det er når man ikke kan mærke at livsnerven engang imellem står og
vibrerer. Der skal være lidt bid i folk, omend ikke andet, så engang imellem

> ja ... lige sådan noget som økonomi , det er alt taget i betragtning lige
i
> vores tilfæled til herrens pris ikke noget der vil blive et problem.

Jamen, det glæder jeg mig så over på jeres vegne.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Henrik Andersen" <dk8008REMOVE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9f24vl$2khk$1@news.cybercity.dk...
> Jeg kan sagtens se hvad i begge mener,

jeg kan ikke se hvem der mener hvad ? hvad svare du på ?

> jeg kommer til at tænke praktisk da
> jeg nu engang er en praktisk mand...

det synest jeg er en formidabel idnsigt som du skal bringe med ind i et evt
forhold til en kvinde jeg er sikker på at den vil tage kejler :)

>
> Er det ikke vanvittigt Upraktisk med forsørger pligten når man er gift, i
> fald den ene part mister jobbet og man måske har børn...???

Det er et helved og egnetligt også et samfundsmæsigt sløvsind med mangel på
respekt for indivinder der gør det til en bydenes nødbendighed at lyve sig
igenem tilværlsen, med mindra man har dte helt af helved til ... hvis min
bedre halvdel skulle få den ide ta gifte os borfalder min indtægt og hun
skal forsøge mig helt og aldles samt hun hænger på al min gæld - med mindre
vi selvføig laver ser eje.

> Er der praktiske fordele ved ægteskab der opvejer det??

jeg tror arldirg der har været nogen - borste fra hvis man vil købe noget
sammen så er det vist billiger at tegene en livs forsikring ( ? )

> Jeg tror ikke jeg ville vælge ægteskabet da det ikke bliver mere ægte end
> det er i forvejen pga. en ceremoni + et stykke papir...

Øhh principielt enig ... men ja sgu så sent som i går ... tænkte jeg /
nævnte jeg at det ville jeg sgu egentæigt gerne , men så må man jo flå en
præst hjem fra Brasillien - der bliver man kun gift for kirken og ikke for
staten - som det burde være her hjemme !
og er man katolsk så kan man bare blive gift i en protestantisk kirke hvis
man skal skilles :)

> Det falder mig ind at det i det hele taget er MEGET mærkeligt med
> brylluper....

jamne det er det da - det er raplenes sindsygt - at få parpire på noget man
godt ved .
men øhh lige i dette ene tilfæled vil jeg nu godt , der ligger ikke noget
sagligt til grund for det ....


> At give afkald på så meget for at få noget man har i forvejen, meget
> mystisk...

jamen med mindre du er gifter dig med en der skyller en formue væk har en
usædvaneligt rineg indkomst i forhld til dig så kan jeg ikke se du giver
afkald på¨noget ?

> Jeg kan dog forstå idén i at holde en fest som symboliserer at man har
taget
> beslutningen om at 'Nu har vi taget beslutningen at vil vil ha' børn
(helst
> mange),

ja børn er sgu alvor også mere ind voksens traditioner.

>og lave livet om til en fest, sammen...' Men vi har ikke tænkt os at
> hænge hinanden op på noget...Vi er sammen fordi vi VIL....Ikke fordi vi
> SKAL....


Øhh ja når du formulere det på den måde - jeg ser så et helved med hamond
orgel sup steg & is dans & taler pænt tøj Puhh det må være som at dø og
komme i helved - uhh har du nogen sinde se´t den slags menneskers bryluppes
billeder - hvor man har lejet en *prof* fortograf der er lige så stor en nar
som ham spaden der sider og klimrere i hamond orglet... det er Dansk dejlig
midelmådigt og helt af helved til :)


> Der var et interview med en Buddist, en mand på ca. 70 - 75 år, han sagde:
> 'Min kone må da gerne tage af sted i morgen, men jeg kan lide hende så jeg
> vælger at behandle hende så hun får lyst til at blive sammen med mig i
> overmorgen også...' Klog mand siger jeg bare...

det ligger i den budistiske natur hvis man følger religionen - prøv taoismen
der er ikke bare tale om kloge dte er reelt genier.
MvH
Bo

---

"Henrik Andersen" <dk8008REMOVE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9f24vl$2khk$1@news.cybercity.dk...
> Jeg kan sagtens se hvad i begge mener,

jeg kan ikke se hvem der mener hvad ? hvad svare du på ?

> jeg kommer til at tænke praktisk da
> jeg nu engang er en praktisk mand...

det synest jeg er en formidabel idnsigt som du skal bringe med ind i et evt
forhold til en kvinde jeg er sikker på at den vil tage kejler :)

>
> Er det ikke vanvittigt Upraktisk med forsørger pligten når man er gift, i
> fald den ene part mister jobbet og man måske har børn...???

Det er et helved og egnetligt også et samfundsmæsigt sløvsind med mangel på
respekt for indivinder der gør det til en bydenes nødbendighed at lyve sig
igenem tilværlsen, med mindra man har dte helt af helved til ... hvis min
bedre halvdel skulle få den ide ta gifte os borfalder min indtægt og hun
skal forsøge mig helt og aldles samt hun hænger på al min gæld - med mindre
vi selvføig laver ser eje.

> Er der praktiske fordele ved ægteskab der opvejer det??

jeg tror arldirg der har været nogen - borste fra hvis man vil købe noget
sammen så er det vist billiger at tegene en livs forsikring ( ? )

> Jeg tror ikke jeg ville vælge ægteskabet da det ikke bliver mere ægte end
> det er i forvejen pga. en ceremoni + et stykke papir...

Øhh principielt enig ... men ja sgu så sent som i går ... tænkte jeg /
nævnte jeg at det ville jeg sgu egentæigt gerne , men så må man jo flå en
præst hjem fra Brasillien - der bliver man kun gift for kirken og ikke for
staten - som det burde være her hjemme !
og er man katolsk så kan man bare blive gift i en protestantisk kirke hvis
man skal skilles :)

> Det falder mig ind at det i det hele taget er MEGET mærkeligt med
> brylluper....

jamne det er det da - det er raplenes sindsygt - at få parpire på noget man
godt ved .
men øhh lige i dette ene tilfæled vil jeg nu godt , der ligger ikke noget
sagligt til grund for det ....


> At give afkald på så meget for at få noget man har i forvejen, meget
> mystisk...

jamen med mindre du er gifter dig med en der skyller en formue væk har en
usædvaneligt rineg indkomst i forhld til dig så kan jeg ikke se du giver
afkald på¨noget ?

> Jeg kan dog forstå idén i at holde en fest som symboliserer at man har
taget
> beslutningen om at 'Nu har vi taget beslutningen at vil vil ha' børn
(helst
> mange),

ja børn er sgu alvor også mere ind voksens traditioner.

>og lave livet om til en fest, sammen...' Men vi har ikke tænkt os at
> hænge hinanden op på noget...Vi er sammen fordi vi VIL....Ikke fordi vi
> SKAL....


Øhh ja når du formulere det på den måde - jeg ser så et helved med hamond
orgel sup steg & is dans & taler pænt tøj Puhh det må være som at dø og
komme i helved - uhh har du nogen sinde se´t den slags menneskers bryluppes
billeder - hvor man har lejet en *prof* fortograf der er lige så stor en nar
som ham spaden der sider og klimrere i hamond orglet... det er Dansk dejlig
midelmådigt og helt af helved til :)


> Der var et interview med en Buddist, en mand på ca. 70 - 75 år, han sagde:
> 'Min kone må da gerne tage af sted i morgen, men jeg kan lide hende så jeg
> vælger at behandle hende så hun får lyst til at blive sammen med mig i
> overmorgen også...' Klog mand siger jeg bare...

det ligger i den budistiske natur hvis man følger religionen - prøv taoismen
der er ikke bare tale om kloge dte er reelt genier.
MvH
Bo

---

Hej Henrik

"Henrik Andersen" <dk8008REMOVE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9f24vl$2khk$1@news.cybercity.dk...

> Der var et interview med en Buddist, en mand på ca. 70 - 75 år, han sagde:
> 'Min kone må da gerne tage af sted i morgen, men jeg kan lide hende så jeg
> vælger at behandle hende så hun får lyst til at blive sammen med mig i
> overmorgen også...' Klog mand siger jeg bare...

Smiler.....sådan lever vi hver dag.

Tilslutter mig iøvrigt sott ´s svar.

Kærlige hilsner
J¤mfruen)