Hans Kjaergaard wrote:
> On Wed, 27 Apr 2005 10:16:52 +0200, "jda^fx" <wh@tever.not> wrote:
>
> Men hvad gør man så når enes klon ikke vil starte op (på anden hw) så
> man kan lægge nye drivere ind ?
Hvis den "anden hw" er så tilpas "fremmed" for din Windows-klon, at
den end ikke "kender" harddisk controlleren, så vil Windows ganske
rigtigt ikke starte op...
En metode kunne være, inden kloningen, at "introducere" Windows
for en ekstern controller, f.eks. en IDE/ATA til PCI bussen. Installér
sådan én med driver og det hele. Tag harddisken fra den "fremmede"
PC og tilslut den (som Slave) på den eksterne controller. Og lav så
en klonet kopi af din Windows ud på harddisken på den eksterne
controller.
Så flytter du controller og harddisk over i den "fremmede" maskine.
Med harddisken stadig tilsluttet den eksterne controller (denne gang
som Master) skulle du nu kunne boote din klonede Windows op.
Og det er jo nok til at du så kan begynde at fodre den med de
drivere den mangler i den "fremmede" maskine. Til slut kan du fjerne
den eksterne controller og flytte harddisken ned på den interne.
Indrømmet, det er lidt bøvlet, men det fungerer. Vi bruger omtrent
samme metode på mit job til at lave et "standard" harddisk-image
(Windows klon), som så kan kopieres ud til mange vidt forskellige
typer/mærker af PC'ere. Og det virker fint.
Husk nu at hvis du kloner NT4, 2000, XP maskiner som bagefter skal
køre på det samme netværk, så skal du skifte SID. Og det er jo bl.a.
det, som SYSPREP kan gøre for dig. Men hvis du ikke bruger sysprep,
så kan jeg anbefale den lille gratis utility "NewSID":
http://www.sysinternals.com/ntw2k/source/newsid.shtml
-E.G.