---

krAft og sAft i lAkrids og Anis



Sætter du vodka til pernod, kan du stadig smage anisolien, men den stikker
herligere når tilsætning af (is)vand får oliedråberne til at fælde ud som
smørdråberne i mælk. Hvordan kan smag være anderledes efter om det kolloide
mikrosystem er enfasisk eller tofasisk?



Cognac har fine drue-nuancer og de dyre VSOP er nok værd at betale ekstra
for, men der er altså mere variation og afveksling i, at sprut-vand-1:2
peppes op med anis og lakrids som i nordsøBITTER, stjerneanis'et
DrNielsenBITTER, Underberg og andre geniale mix - som ofte kommer bedst til
deres ret ved at blive fortyndet med vodka eller være lune eller være
iskolde eller være et lille nærigt pift i en stor boblende longdrink.



Pastiche-traditionen søgtes smadret af absint-snobber, der blindt fulgte
solkongeparolen om at forbuden frugt smager bedst. Man forbød absint for at
opreklamere det, ligesom Louis14 forbød sine grimme vægtæpper, når lortet
ikke kunne sælges, - så blev folk vilde med at købe til overpris som
smuglergods. Uden sådant snobberi ingen gobelin-industri .

Nu tror folk at malurten i absint er fornemste hallucinogen, og den er ikke
spor psyke-aktiv i de mængder er er overkommeligt halvbitre.



Pastiche.nobber foretrækker Ricard og Berger og Sambuco og Ouzo og
Marseilles-stjerneanis-luksus , men den syntetisk-gule lakridsede Pernod fra
Paris tror jeg er fremtidens vinder.