---

Hej
Er der nogle som ved hvilke faktorer som bestemmer jordens surhedsgrad ? Debatten her i gruppen tyder på at det med sur jord til f. eks. rhododendron ikke kommer af sig selv ?

Jytte

--
Jytte Jensen
Rørkjærsgade 14, lejl. 227
6700 Esbjerg

---

jytte jensen wrote:

> HejEr der nogle som ved hvilke faktorer som bestemmer jordens
> surhedsgrad ? Debatten her i gruppen tyder på at det med sur jord til
> f. eks. rhododendron ikke kommer af sig selv ?

Jordens surheds grad har ingen direkte forbindelse med planterne,
da planterne ikke direkte har noget, at bruge en surheds grad til.

Dog har surheds graden en forbindelse med tilgængeligheden af visse
næringsstoffer.
Således er jern svært tilgængeligt ved høj surhedsgrad, = højt pH(Rt) =
Basisk.

Hvis man planter en plante, som har været dyrket i ren sphagnum,
i almindelig jord, så risikere planten at dø, fordi planten suger vand
ud af sphagnumen og sphagnumen suger vand ud af jorden, og vandet i
jorden indeholder kalk, fordi kalk er lidt vandopløseligt.
Der kan altså blive opsamlet kalk i sphagnumen, da kalken er basisk,
så bliver sphagnumen basisk.
Da sphagnumen næsten ikke indholder jern, og jern livsvigtigt så kan
der nemt ske det at planten får dødelig jernmangel.

Rhododendron, er særligt udsatte af fire grunde.
1. Rødderne er så fine på Rhododendron, at de har svært ved at brede sig
i ud i den jern holdige jord.
2. Rho. lever sammen med svampe, og hvis den svamp som lever sammen med
planten i sphagnumen, ikke kan leve i jorden så kan rødderne ikke vokse
ud i jorden.
3. Den svamp, som lever sammen med Rho.-en i sphagnumen kan få
sphagnumen til at skrumpe, så at plante hullet bliver for stort, og der
kommer en sprække i jorden rund om planten. Sprækken får sphagnumen til
at tøre ud, og sprækken fyldes med kalkholdig vand hvis det regner..
4. Mange af de sorter men dyrker er sygelige, da man dyrker dem der er
nemme af formere. Rho.-en kan måske nok holde sygdommen stangen, så
længe den passes og plejes, men de døer af sygdomme i knopper, grene og
blade, i en normal have.

Som regel er en jord fuld af svampe sur, fordi svampene udskiller
humussyre,
som er giftige for bakterier. Men regnorme blander rund på jorden,
så den bliver mindre sur.

Kineserne, som har dyrket Rhododendron i årtusinder, dyrker dem i
tilfældig havejord.


Peter

---

Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
news:3B11046F.D482925F@danbbs.dk...
> jytte jensen wrote:

-klip-
> Dog har surheds graden en forbindelse med tilgængeligheden af visse
> næringsstoffer.
> Således er jern svært tilgængeligt ved høj surhedsgrad, = højt pH(Rt) =
> Basisk.
Det er ganske rigtigt - men pudsigt nok er jern også tungt tilgængeligt
i meget sur jord. På mosejord ses ofte jermangel. Jernforgiftning
er heller ikke ualmindeligt - det ser ud som jermangel.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

jytte jensen <jjens@mobilixnet.dk> skrev i en
news:ci4Q6.543$VZ.350120977@news.mobilixnet.dk...
>Hej
>Er der nogle som ved hvilke faktorer som bestemmer jordens surhedsgrad ?
>Debatten her i gruppen tyder på at det med sur jord til f. eks.
rhododendron ikke kommer af sig selv ?

Ved planternes vækst dannes kuldioxid ( CO2) der sammen med vand
giver kulsyre. Kulsyre er surt fordi det danner brintioner ( H+), der er
den egentlige årsag til surhedsgraden i jorden.
Surhedsgraden stiger i jorden pfs af pælantevæksten, derfor kalker landmænd
med års mellemrum deres marker.
Tørvestrøelse ( sphagnum ) er surt og anvendes bl.a. til
Rhododendron. Når den sure tørvestrøelse er omsat i jorden
stiger jordens pH, jorden bliver mindre sur, og så trives Rhododendron
dårligt - den får ofte jernmangel med gule blade o.s.v.
Når det sker er det nødvendigt at der tilføres frisk tørvestrøelse
for at holde jorden sur nok.
Visse gødninger som svovlsur ammoniak virker meget surt i
jorden - det er en god kvæsltofgødning til surbedsbedet.
Hjemmelavet kompost har ikke særlig stor effekt på
jordens surhedsgrad.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> jytte jensen <jjens@mobilixnet.dk> skrev i en
> news:ci4Q6.543$VZ.350120977@news.mobilixnet.dk...
> >Hej
> >Er der nogle som ved hvilke faktorer som bestemmer jordens surhedsgrad ?
> >Debatten her i gruppen tyder på at det med sur jord til f. eks.
> rhododendron ikke kommer af sig selv ?
>
> Ved planternes vækst dannes kuldioxid ( CO2) der sammen med vand
> giver kulsyre. Kulsyre er surt fordi det danner brintioner ( H+), der er
> den egentlige årsag til surhedsgraden i jorden.
> Surhedsgraden stiger i jorden pfs af pælantevæksten, derfor kalker landmænd
> med års mellemrum deres marker.

Når planter gror, danner de ilt og CO2. Så det må være nedbrydningen af
døde plantedele i jorden, der giver den nævnte CO2.
Men det er interessant, at dette sænker pH-værdien; det har jeg aldrig
tænkt på. Hvor har du i øvrigt det fra?

Vil det sige, at pH-værdien ændres i løbet af året som følge af niveauet
af aktivitet (bakterier og smådyr) i jorden? (surere om sommeren end om
vinteren?)

--Johan

---

Johan Myhre Andersen wrote:

> Vil det sige, at pH-værdien ændres i løbet af året som følge af niveauet
> af aktivitet (bakterier og smådyr) i jorden? (surere om sommeren end om
> vinteren?)

Nej, det er svampene som danner humussyre og de er mest aktive om efteråret,
fordi jorden er varm og våd.

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B1167E7.B013FCBA@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > jytte jensen <jjens@mobilixnet.dk> skrev i en
> > news:ci4Q6.543$VZ.350120977@news.mobilixnet.dk...
-klip-

> > Ved planternes vækst dannes kuldioxid ( CO2) der sammen med vand
> > giver kulsyre. Kulsyre er surt fordi det danner brintioner ( H+), der er
> > den egentlige årsag til surhedsgraden i jorden.
> > Surhedsgraden stiger i jorden pfs af plantevæksten, derfor kalker
landmænd
> > med års mellemrum deres marker.
>
> Når planter gror, danner de ilt og CO2. Så det må være nedbrydningen af
> døde plantedele i jorden, der giver den nævnte CO2.
Det er også korrekt, men derudover sker også en forbrænding af sukkerstoffer
inde i roden. Den leverer energi til stofskiftet - samtidig dannes CO2.
De dannede brintioner [H+] inde i rodhåret "byttes" ud med positivt
ladede næringsioner - f.eks. K+, Mg++ o.s.v.

> Men det er interessant, at dette sænker pH-værdien; det har jeg aldrig
> tænkt på. Hvor har du i øvrigt det fra?
Det har jeg undervist i.

>Vil det sige, at pH-værdien ændres i løbet af året som følge af niveauet
> af aktivitet (bakterier og smådyr) i jorden? (surere om sommeren end om
> vinteren?)
Ja.
Måles surhedsgraden i jordvandet med et pH-meter, vil den vise
ca. 0.5 enheder lavere om sommeren. Det sure miljø bevirker at
der opløses flere næringsstoffer - meget smart!
I landbruget måles surhedsgraden derfor på en lidt anden
måde - i stedet for pH kaldes det reaktiontal ( Rt).
Metoden giver samme resultat uanset hvornår jordprøven
udtages.
Det er i øvrigt en god ide for haveejere at få taget Rt i
pryd- og nyttehaven som vejledning for evt. kalktrang.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




> --Johan

---

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> news:3B1167E7.B013FCBA@cpk.auc.dk...
> > "Per A. Hansen" wrote:
> > >
> > > Ved planternes vækst dannes kuldioxid ( CO2) der sammen med vand
> > > giver kulsyre. Kulsyre er surt fordi det danner brintioner ( H+), der er
> > > den egentlige årsag til surhedsgraden i jorden.
> > > Surhedsgraden stiger i jorden pfs af plantevæksten, derfor kalker
> landmænd
> > > med års mellemrum deres marker.

Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor plantevækst bevirker at jorden
bliver surere med årene. Natur, som passer sig selv, ender jo ikke på en
pH=0, men kommer i balance ved en eller anden pH-værdi.
Så når man kalker, må det vel være for at holde jorden på en højere
pH-værdi, end hvad den har fra naturens hånd?

Og selv en dyrket mark må komme i balance omkring en ph-værdi efter
nogle år. Men dette niveua vil måske blive lavere end hvad det var før
jorden blev opdyrket? Fordi der fjernes plantemateriale, som er lettere
basisk eller?


> > nedbrydningen af
> > døde plantedele i jorden, der giver den nævnte CO2.
> Det er også korrekt, men derudover sker også en forbrænding af sukkerstoffer
> inde i roden. Den leverer energi til stofskiftet - samtidig dannes CO2.
> De dannede brintioner [H+] inde i rodhåret "byttes" ud med positivt
> ladede næringsioner - f.eks. K+, Mg++ o.s.v.

Tak for forklaringen. Det lyder jo egentlig fornuftigt, at planten selv
forbrænder nogle af de kulhydrater, den laver i bladene.


> > Men det er interessant, at dette sænker pH-værdien; det har jeg aldrig
> > tænkt på. Hvor har du i øvrigt det fra?
> Det har jeg undervist i.

OK, den er svær at slå! :)

--Johan

---

Johan Myhre Andersen wrote:

> Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor plantevækst bevirker at jorden
> bliver surere med årene. Natur, som passer sig selv, ender jo ikke på en
> pH=0, men kommer i balance ved en eller anden pH-værdi.
> Så når man kalker, må det vel være for at holde jorden på en højere
> pH-værdi, end hvad den har fra naturens hånd?
>
> Og selv en dyrket mark må komme i balance omkring en ph-værdi efter
> nogle år. Men dette niveua vil måske blive lavere end hvad det var før
> jorden blev opdyrket? Fordi der fjernes plantemateriale, som er lettere
> basisk eller?

Kalken bliver vasket ud af svovlet i nedbøren og af Kulsyren, fra planterne.
Da kalken er basisk så falder pH, i takt med at den forsvinder.

Jorden i Danmark er kun 10.500 år gammel, en havbund som isen har lagt på land.

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B154B74.BDA1779E@cpk.auc.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
> >
> > Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> > news:3B1167E7.B013FCBA@cpk.auc.dk...
> > > "Per A. Hansen" wrote:
> > > >
> > > > Ved planternes vækst dannes kuldioxid ( CO2) der sammen med vand
> > > > giver kulsyre. Kulsyre er surt fordi det danner brintioner ( H+),
der er
> > > > den egentlige årsag til surhedsgraden i jorden.
> > > > Surhedsgraden stiger i jorden pfs af plantevæksten, derfor kalker
> > landmænd
> > > > med års mellemrum deres marker.

Hej Johan.
Jeg overså i første omgang at du stillede et spørgsmål for nogen tid
siden. Føgende supplerer det Peter nævnte vedrørende svovl, der
forstærker virkningen.
>
> Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor plantevækst bevirker at jorden
> bliver surere med årene. Natur, som passer sig selv, ender jo ikke på en
> pH=0, men kommer i balance ved en eller anden pH-værdi.
> Så når man kalker, må det vel være for at holde jorden på en højere
> pH-værdi, end hvad den har fra naturens hånd?

Så må vi have fat i lidt kemi.
I rodhårene dannes vand + kuldioxid når organisk stof ( sukker)
forbrænder. Det giver energi til stofskiftet.
Vand + CO2 danner kulsyre
[ H2O + CO2 -> H2CO3 ( kulsyre) -> H+ + HCO3- (bikarbonat)].
Syrevirkningen fremkommer ved af kulsyren fraspalter en
såkaldt brintion (H+), der er positivt ladet - og en negativ ladet
bicarbonatdel.
Det er brintionen, der har syrevirkning.
[H+] i rodhåret byttes ud med en tilsvarende næringspartikel
fra jordvandet f.eks. kalium [ K+], magnesium [Mg++] eller
andre positivt ladede næringsstoffer.
D.v.s. efterhånden som planten gror vil den faktisk
udskille syredelen som et affaldsstof.
Brintionen bindes kraftig i jorden - for at få den
fjernet må den frigøres og udvaskes. Det sker ved at give en
stor mængde base. Den billigste er kalk [ CaCO3].
Resultatet bliver, at den sure brintion udvaskes sammen med en
negativ ladet partikel - f.eks. klor eller bicarbonat [ HCO3-] , da der skal
være
elektrisk balance.
Som du kan se mekanismen vil der til stadighed dannes
sure brintioner ved plantevækst - og det var svaret på dit
spørgsmål.
Neutral jord mht. pH er 7. Ved pH 6 er jorden 10 gange mere
sur. pH er lidt lavere om sommeren netop pga af ovenstående.
Derfor anvendes en metode til måling, der giver samme resultat
året rundt - det kaldes for reaktiontal ( Rt)

Når der udskilles store mængder syre fra roden ved kraftig
vækst vil mange af de omgivende næringsstoffer blive
lettere tilgængelig for planten - det er en meget smart
mekanisme.
Den dannede kuldioxid ( CO2) pibler op af jordens
porer - direkte op i plantens spalteåbninger, hvor den
er klar til en ny runde af fotosyntesen.
Naturen virker faktisk meget smart.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

I artiklen <nzuT6.187$1q2.47983@news.get2net.dk>,
skrev Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk>:

> Så må vi have fat i lidt kemi. I rodhårene dannes vand + kuldioxid når
> organisk stof ( sukker) forbrænder. Det giver energi til stofskiftet.
> Vand + CO2 danner kulsyre [ H2O + CO2 -> H2CO3 ( kulsyre) -> H+ + HCO3-
> (bikarbonat)]. Syrevirkningen fremkommer ved af kulsyren fraspalter en
> såkaldt brintion (H+), der er positivt ladet - og en negativ ladet
> bicarbonatdel. Det er brintionen, der har syrevirkning. [H+] i rodhåret
> byttes ud med en tilsvarende næringspartikel fra jordvandet f.eks.
> kalium [ K+], magnesium [Mg++] eller andre positivt ladede
> næringsstoffer. D.v.s. efterhånden som planten gror vil den faktisk
> udskille syredelen som et affaldsstof. Brintionen bindes kraftig i
> jorden - for at få den fjernet må den frigøres og udvaskes. Det sker
> ved at give en stor mængde base. Den billigste er kalk [ CaCO3].

Man regner med 1 tons jordbrugskalk pr/Ha/år for at vedligeholde RT.

> Resultatet bliver, at den sure brintion udvaskes sammen med en negativ
> ladet partikel - f.eks. klor eller bicarbonat [ HCO3-] , da der skal
> være elektrisk balance. Som du kan se mekanismen vil der til stadighed
> dannes sure brintioner ved plantevækst - og det var svaret på dit
> spørgsmål.
>

Det du, som jeg forstår det, skriver, er at uden tilførsel af base, vil
reaktionstallet ende på et rundt nul; min erfaring er at der på et eller
andet tidspunkt bliver balance ved ca. 4 - 5 (alt efter jordtype) hvis
arealet forbliver urørt.

--
Helge.
StrongArm RiscPC - RISC OS 3.70

---

<juletrae@post4.tele.dk> skrev i en news:4a868ee35cjuletrae@post4.tele.dk...
> I artiklen <nzuT6.187$1q2.47983@news.get2net.dk>,
> skrev Per A. Hansen <per.hansen@get2net.dk>:
>
> > Resultatet bliver, at den sure brintion udvaskes sammen med en negativ
> > ladet partikel - f.eks. klor eller bicarbonat [ HCO3-] , da der skal
> > være elektrisk balance. Som du kan se mekanismen vil der til stadighed
> > dannes sure brintioner ved plantevækst - og det var svaret på dit
> > spørgsmål.
> >
>
> Det du, som jeg forstår det, skriver, er at uden tilførsel af base, vil
> reaktionstallet ende på et rundt nul; min erfaring er at der på et eller
> andet tidspunkt bliver balance ved ca. 4 - 5 (alt efter jordtype) hvis
> arealet forbliver urørt.

Du har ret i, at der er en nedre grænse.
Men den kan ikke komme ned til nul, pH skalaen går fra 1 - 14.
pH går kun langsom nedad efterhånden som baserne i jorden udvaskes.
For hver trin nedad på skalaen bliver jorden 10 gange mere sur,
da skalaen er logaritmisk.
For at komme helt ned på 4 - 5 skal der være noget svovl i jorden -
eller megen uomsat tørvejord.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Hej Per,

tak for forklaringen - også til Peter.
Det er altid sjovt at lære nyt om den verden, der omgiver os.

"Per A. Hansen" wrote:
>
> Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
> news:3B154B74.BDA1779E@cpk.auc.dk...

> > Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor plantevækst bevirker at jorden
> > bliver surere med årene. Natur, som passer sig selv, ender jo ikke på en
> > pH=0, men kommer i balance ved en eller anden pH-værdi.
> > Så når man kalker, må det vel være for at holde jorden på en højere
> > pH-værdi, end hvad den har fra naturens hånd?
>
> Så må vi have fat i lidt kemi.
> I rodhårene dannes vand + kuldioxid når organisk stof ( sukker)
> forbrænder. Det giver energi til stofskiftet.
> Vand + CO2 danner kulsyre
> [ H2O + CO2 -> H2CO3 ( kulsyre) -> H+ + HCO3- (bikarbonat)].
> Syrevirkningen fremkommer ved af kulsyren fraspalter en
> såkaldt brintion (H+), der er positivt ladet - og en negativ ladet
> bicarbonatdel.
> Det er brintionen, der har syrevirkning.
> [H+] i rodhåret byttes ud med en tilsvarende næringspartikel
> fra jordvandet f.eks. kalium [ K+], magnesium [Mg++] eller
> andre positivt ladede næringsstoffer.
> D.v.s. efterhånden som planten gror vil den faktisk
> udskille syredelen som et affaldsstof.
> Brintionen bindes kraftig i jorden - for at få den
> fjernet må den frigøres og udvaskes. Det sker ved at give en
> stor mængde base. Den billigste er kalk [ CaCO3].
> Resultatet bliver, at den sure brintion udvaskes sammen med en
> negativ ladet partikel - f.eks. klor eller bicarbonat [ HCO3-] , da der skal
> være
> elektrisk balance.

Og kommer bicarbonaten fra kalken:
CaCO3 + H+ -> Ca++ + HCO3- ?
Og sker der derfra det modsatte af hvad der sker i rodhårene:
HCO3- + H+ -> kulsyre -> vand og kuldioxid?


> Som du kan se mekanismen vil der til stadighed dannes
> sure brintioner ved plantevækst - og det var svaret på dit
> spørgsmål.

Ja, næsten :) Det var i hvertfald en grundig forklaring. Tak for det!
Men siden pH ikke går mod nul i den fri natur, må der vel være nogle
processen som virker den anden vej?
Eller begynder H+ -ionerne blot at blive udvasket, når koncentrationen
bliver høj nok, dvs. når pH når ned på 4-5, som Helge nævner?

Hvilke negative ioner "hører sammen med" K+ og Mg++?
(f.eks. i NPK-gødning)
Kan de ikke reagere med de udskilte H+?


> Neutral jord mht. pH er 7. Ved pH 6 er jorden 10 gange mere
> sur.

Det er godt nok lidt uden for hus-og-have, men vil det sige at pH=6 har
10 gange højere koncentration af H+ end pH=7, og tilsvarende for lavere
pH?


> Den dannede kuldioxid ( CO2) pibler op af jordens
> porer - direkte op i plantens spalteåbninger, hvor den
> er klar til en ny runde af fotosyntesen.
> Naturen virker faktisk meget smart.

Jeg har læst det samme i en "økobog", dog der nævnt ifm.
bakterieaktivitet og nedbrydning af overfladekompost. Jeg slog det dog
hen, da jeg mente der må være så meget bevægelse i luften, af
CO2-koncentrationen må være ca. lige stor alle steder.
Men hvis man kunstigt hæver CO2-koncentrationen i et drivhus skulle man
kunne øge væksten.

--Johan

---

Johan Myhre Andersen <jma@cpk.auc.dk> skrev i en
news:3B1FB682.4DFD3C3A@cpk.auc.dk...
> Hej Per,
>
> tak for forklaringen - også til Peter.
> Det er altid sjovt at lære nyt om den verden, der omgiver os.
>
> "Per A. Hansen" wrote:
-klip-
>
> Og kommer bicarbonaten fra kalken:
> CaCO3 + H+ -> Ca++ + HCO3- ?

Ja delvis. Kalken er faktisk meget tungtopløseligt i rent vand - det går
fint hvis der er kulsyre i vandet. Derfor opløses kalken ikke før den
kommer under jorden.

> Og sker der derfra det modsatte af hvad der sker i rodhårene:
> HCO3- + H+ -> kulsyre -> vand og kuldioxid?

Ja - denne reaktion løber begge veje - afhængig af
koncentrationen. Som du ser vil en udvaskning af
brintionerne trække f.eks. HCO3- med nedad, d.v.s.
plantevækst vil nødvendigvis medføre et tab af kalk.

> > Som du kan se mekanismen vil der til stadighed dannes
> > sure brintioner ved plantevækst - og det var svaret på dit
> > spørgsmål.

> Ja, næsten :) Det var i hvertfald en grundig forklaring. Tak for det!
> Men siden pH ikke går mod nul i den fri natur, må der vel være nogle
> processen som virker den anden vej?
> Eller begynder H+ -ionerne blot at blive udvasket, når koncentrationen
> bliver høj nok, dvs. når pH når ned på 4-5, som Helge nævner?

Helge har ret i, at den højst kommer i nærheden af 5 - men
det er også 100 hanhe mere surt end ved det neutrale 7.
H+ bindes meget stærkt til jordkolloiderne, der fastholder de
posistivt ladede næringsstoffer. Det er fordi den er så lille.
Brintionerne udvaskes i takt med at de fortrænges fra
kolloiderne, hvor de bindes.

For at fjerne den skal der ret store mængder af andre
tilsvarende positive næringsstoffer. Det kan være fra
kalk eller andre gødningsmineraler, der er positivt ladede.
Når brinten er frigjort føres den nedad med jordvandet -
som tidligere nævnt. Kalkes der ikke vil jordens evne til at
holde på næringsstoffer forhindres - foruden den får en
dårligere struktur.

> Hvilke negative ioner "hører sammen med" K+ og Mg++?
> (f.eks. i NPK-gødning)

Kaliumgødninger er som regel KCl - men også kaliumsulfat
anvendes, når der er kobber i NPK-gødningen ( der må ikke
være klor og kobber sammen p.g.a. faren for dannelse
af giftgasser ved brand.)
Magnesium er som regel sulfater.
Kalkammonsalpeter består af lige dele nitrat (NO3-) og
ammonium (NH4+)

> Kan de ikke reagere med de udskilte H+?

Nej ikke direkte - brint kan kun reagere med basendelen [OH-] og
hydrogenkarbonaten som tidligere vist ved de pH der er
tale om.

> > Neutral jord mht. pH er 7. Ved pH 6 er jorden 10 gange mere
> > sur.
>
> Det er godt nok lidt uden for hus-og-have, men vil det sige at pH=6 har
> 10 gange højere koncentration af H+ end pH=7, og tilsvarende for lavere
> pH?

Ja, skalaen er logaritmisk og går fra 1 - 14.
Tallet 7 svarer til en koncentration af [H+] på 1/10.000.000 etc.

> > Den dannede kuldioxid ( CO2) pibler op af jordens
> > porer - direkte op i plantens spalteåbninger, hvor den
> > er klar til en ny runde af fotosyntesen.
> > Naturen virker faktisk meget smart.
>
> Jeg har læst det samme i en "økobog", dog der nævnt ifm.
> bakterieaktivitet og nedbrydning af overfladekompost. Jeg slog det dog
> hen, da jeg mente der må være så meget bevægelse i luften, af
> CO2-koncentrationen må være ca. lige stor alle steder.

En ret stor del af plantens forsyning af kuldioxid srtammer fra
jorden - frigørelsen sker præcis i takt med behovet for stoffet.
Diffusionen gennem spalteåbningerne sker med en fart på
ca. 400 m/s - men en del blandes ganske rigtigt op i den
øvrige luft. En roemark skal bruge en mængde, der svarer til
hele indholdet i 100 m luftlag dagligt når den producerer
mest - det er fysisk umuligt uden jorden leverede en god del.

> Men hvis man kunstigt hæver CO2-koncentrationen i et drivhus skulle man
> kunne øge væksten.

Det benyttes mange steder. Man har forsøgt sig i landbrugsregi,
men uden nogen nævneværdig virkning. Det blev tilført som
kulsyre i vandet. Men i drivhuse går det fint.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

>
> --Johan

---

"Per A. Hansen" wrote:

<klip af god forklaring om plante- og jord-kemi>

> En ret stor del af plantens forsyning af kuldioxid srtammer fra
> jorden - frigørelsen sker præcis i takt med behovet for stoffet.
> Diffusionen gennem spalteåbningerne sker med en fart på
> ca. 400 m/s - men en del blandes ganske rigtigt op i den
> øvrige luft. En roemark skal bruge en mængde, der svarer til
> hele indholdet i 100 m luftlag dagligt når den producerer
> mest - det er fysisk umuligt uden jorden leverede en god del.

Jamen så er der jo noget om snakken. Heldigt nok - så kan planterne gro
uden dagens stormvejr ;)

Tak for de uddybende forklaringer!

Jeg vil ikke være utilbøjelig til at klatte kalk i min have, ja selv i
kompostbunken! :)

--Johan