EMS laver nogle vældigt brugbare Windows klienter /
udviklingsværktøjer til MySQL, MS-SQL, PostgreSQL og Firebird /
Interbase. Førhen var de crippleware, hvis man ikke købte "Pro"
udgaverne, men siden december har "Lite" versionerne frit kunne
bruges, så længe man har lyst og uden øvrige restriktioner:
http://www.sqlmanager.net/news/607
Jeg har efterhånden været igennem en del mere eller mindre smarte
Windows applikationer til alle mulige databaser (MySQL, Oracle,
PostgreSQL, ...) og EMS-programmerne er noget af det bedste jeg
har set indtil videre. En rigtigt rar ting er, at de adresserer
både udviklere og DBA'er, så man kan klare det meste, uden at
skulle skifte værktøj halvvejs.
Hvorfor jeg skriver dette indlæg? Jeg har ikke aktier i EMS, men
værktøjerne er rigtigt fine i forhold til prisen, så jeg håber at
andre også kan få glæde af dem.
God fornøjelse,
--
Stig