/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Bedsteforældre med alkoholproblemer.
Fra : Martin / Fårevejle


Dato : 08-04-05 22:29

Hejsa.

Jeg har som nogen ved en datter på lidt over et år efterhånden og det går
sådan set helt fint med hende.

Problemet er min mor. Hun er som så mange andre kvinder helt tossede med
småbørn. I det år vi har haft hende har min kæreste mor dog været lang mere
inde i billedet end min mor. For stået på den måde at svigermor har støttet
os menneskeligt og min mor har støttet os økonomisk.

Problemet er at min mor efterhånden forventer mere tid sammen med sit
barnebarn. Min mor og far har købr hus ved stranden og hun taler om min
"datters helt egen strand hvor de skal grave sandslotte osv´"...

Som om hun havde forestillet sig at hun skulle have lov at passe hende uden
mor eller far i nærheden.

For farmor drikker nemligt. Og der gør hun tit, og alt for meget. Derfor er
jeg da overhovedet ikke tryg ved at overlade hende til min mor. Det får hun
ganske enkelt ikke lov til når jeg ikke aner hvor meget hun drikker. Den ene
dag er hun nogenlunde ædru og den næste snakker hun i vildelse.

Så no doubt - hun får _ikke_ lov at "passe" hende uden vi selv er i
nærheden.

Men hvordan forklarer jeg hende det så hun fatter hvad problemet er på en
diskret måde. Hun kan slet ikke forstå hvor jeg ikke har hende oftere med
hjem til hende og hvorfor hun som regel ikke er hjemme når jeg venter besøg
af hende.

Og "de gode undskyldninger" er ved at rinde ud.

Tjahh... dette var vist bare for at få luft - for der er vel ingen vej uden
om sandheden - en konfrontation næste gang...

Skal lige nævnes at min mor sgu har drukket siden jeg var 7 - måske længere
tid - og dette var også direkte årsag til at jeg flyttede hjemmefra som
16-årig - gad ik se på hende.

Men vil sefølgelig gerne bevare det forholdvis gode forhold vi har nu.

Min far er helt fin - men tager sig åbenbart ikke af hendes drikkeri.

Og jeg kunne jo osse være ligeglad sådan set så længe jeg var flyttet -
men nu vil hun meget gerne se min datter og passe hende - men de kender
stort set ikke hinanden (for hun har set min datter så sjælendt) så det kan
slet ikke komme på tale.

Jeg kan vel ikke gøre meget andet end en dag at sige til min mor: den dag du
er _ÆDRU_ kan du _MÅSKE_ få lov at passe dit barnebarn!

Gruer bare for reaktioen for i vores familie har vi aldrig før snakket højt
om de mere alvorlige problemer....

Nå men tak for luften... (hun har lige været her - stangstiv - og min datter
kørte med sin mor lige inden hun kom - og så blev besse lige skuffet der -
og jeg måtte stikke en eller anden lam undskyldning)



 
 
Jørn Ibsen (08-04-2005)
Kommentar
Fra : Jørn Ibsen


Dato : 08-04-05 23:05

Martin / Fårevejle <Jadahva@SPAMhotmail.com> skrev:
>
>Og "de gode undskyldninger" er ved at rinde ud.
>
Drop dem.
>
>Men vil sefølgelig gerne bevare det
>forholdvis gode forhold vi har nu.
>
Hvis din mor ikke gør noget for at bevare det gode forhold,
hvorfor skulle du så?

>Min far er helt fin - men tager sig
>åbenbart ikke af hendes drikkeri.
>
Det kan du tro, han gør. Han har lært at leve med det - men det
nager ham ganske sikkert.
>
>Gruer bare for reaktioen for i vores
>familie har vi aldrig før snakket højt
>om de mere alvorlige problemer....
>
Nej, men alle kender sikkert problemet alligevel.

>Nå men tak for luften... (hun har
>lige været her - stangstiv - og min datter
>kørte med sin mor lige inden hun kom
>- og så blev besse lige skuffet der -
>og jeg måtte stikke en eller anden
>lam undskyldning)

Ja, det var lamt.

Du dækker over din mor. Du pakker hende ind i vat og bomuld,
sørger for at hun ikke bliver stødt, og undgår at nævne det
egentlige problem. Alt sammen for hendes skyld.

Men hvorfor? Hvad er det lige, hun gør for jer til gengæld? Prøver
hun at kontrollere sit drikkeri? Sørger hun for at undgå, at I
skal skamme jer over hende? Har barnebarnet givet hende en trang,
til at stoppe drikkeriet, så hun får mulighed for at være sammen
med den lille?

Stop din hensyntagen til en egoistisk person, og fortæl hende
hårdt og kontant, at hun ikke kommer til at være alene med sit
barnebarn. Fortæl hende også hvorfor. Du får det bedst ved at være
ærlig - og desuden er det på tide, at nogen fortæller hende nogle
sandheder. Din far er åbenbart for konfliktsky til at tage fat om
problemet (men tro ikke, at han er ligeglad).

Lad hende vide, at forholdet til hendes barnebarn vil blive helt
anderledes, hvis hun går på afvænning. Indtil da vil hun IKKE være
alene med jeres datter.

Vh. JIB

PS: jeg har selv en alkoholiker på nært hold. Og man gør dem IKKE
en tjeneste ved at dysse problemet ned. Man forværrer det blot.


Cat (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Cat


Dato : 09-04-05 10:46

>
> Lad hende vide, at forholdet til hendes barnebarn vil blive helt
> anderledes, hvis hun går på afvænning. Indtil da vil hun IKKE være
> alene med jeres datter.
>
> Vh. JIB
>
> PS: jeg har selv en alkoholiker på nært hold. Og man gør dem IKKE
> en tjeneste ved at dysse problemet ned. Man forværrer det blot.
>

Du glemmer lige, at Martin modtager økonomisk støtte af sin mor. Det
kunne jo gøre det lidt hårdt for ham at handle efter sin samvittighed.....

Tine (der har en alkoholikerfar, der aldrig har passet hendes børn alene)

Ukendt (08-04-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-04-05 23:37

"Martin / Fårevejle" <Jadahva@SPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse

> Men hvordan forklarer jeg hende det så hun fatter hvad problemet er på en
> diskret måde. Hun kan slet ikke forstå hvor jeg ikke har hende oftere med
> hjem til hende og hvorfor hun som regel ikke er hjemme når jeg venter
besøg
> af hende.

Vi har vist haft emnet oppe før.
Du er nødt til at droppe de gode undskyldninger og så konfrontere din mor,
som du også selv er inde på.

> Skal lige nævnes at min mor sgu har drukket siden jeg var 7 - måske
længere
> tid - og dette var også direkte årsag til at jeg flyttede hjemmefra som
> 16-årig - gad ik se på hende.

Har du aldrig konfronteret hende før ? Heller ikke som barn ?
Min mor har drukket siden jeg var 3 år. Jeg blev efterladt alene hjemme som
4 årig, og da jeg nåede 10 års-alderen mente folk åbenbart også at jeg var
gammel nok til, at modtage min mor selv, når de fandt hende liggende ude på
vejen.
Jeg har bestemt ikke været bange for at fortælle hende min mening, men har
tilgengæld i mange år været meget naiv og følte at hun var mit ansvar,
hvilket andre folk inclusive politiet jo også gjorde hende til.

Det er ikke dit ansvar at pakke din mor ind i vat, og lave undskyldninger
for hende !

> Men vil sefølgelig gerne bevare det forholdvis gode forhold vi har nu.

Du må jo se hvad der sker, når du konfrontere hende....

> Jeg kan vel ikke gøre meget andet end en dag at sige til min mor: den dag
du
> er _ÆDRU_ kan du _MÅSKE_ få lov at passe dit barnebarn!

Hvis hun har drukket siden du var 7 år, skal du nok forberede dig på, at den
dag måske aldrig kommer.
Jeg opgav at få en normal kontakt til min mor for 5 år siden og har ikke
haft kontakt med hende siden, Hun har aldrig set vores datter og har kun set
vores sønnner 3-4 gange

> Gruer bare for reaktioen for i vores familie har vi aldrig før snakket
højt
> om de mere alvorlige problemer....

Nej og det er imo en stor fejl. Det vil måske også hjælpe din far lidt, hvis
i fik snakket ud...

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/







Lars Raaby (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Lars Raaby


Dato : 09-04-05 06:29

Buffy skrev:
> "Martin / Fårevejle" <Jadahva@SPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
>
>
>>Men hvordan forklarer jeg hende det så hun fatter hvad problemet er på en
>>diskret måde. Hun kan slet ikke forstå hvor jeg ikke har hende oftere med
>>hjem til hende og hvorfor hun som regel ikke er hjemme når jeg venter
>
> besøg
>
>>af hende.
>
>
> Vi har vist haft emnet oppe før.

Ja det var oppe i december 2004
http://kortlink.dk/google/qkw

--
MVH Lars
- Enlig far til en lille dreng
http://www.kaspers-verden.dk

Martin / Fårevejle (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Martin / Fårevejle


Dato : 09-04-05 09:57


> Ja det var oppe i december 2004
> http://kortlink.dk/google/qkw

Jeps... blev bare lige "tozzet" på hende igen i går ;)

Men takker for svarene - i har så evigt ret kan jeg godt se på det hele.



Gitte (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Gitte


Dato : 09-04-05 12:51

Hej

>Problemet er min mor. Hun er som så mange andre kvinder helt tossede med
>småbørn. I det år vi har haft hende har min kæreste mor dog været lang mere
>inde i billedet end min mor. For stået på den måde at svigermor har støttet
>os menneskeligt og min mor har støttet os økonomisk.

Jamen det er jo også svært... Men der er nok ikke anden vej udenom,
end at du må konfrontere hende med problemet - ellers vil resten af
dit liv sejle rundt i dårlige undskyldninger, der bliver sværere og
sværere at finde på...
Men du gør helt ret i, ikke at lade jeres datter være alene med din
mor. Og ikke vil lade det ske, før end du tør stole på, at din mor
holder sig ædru...
Har selv haft nøjagtigt samme problem inde på livet, med både en mor
og far, der var alkoholikere. Heldigvis gik tingene så meget i
hårdknude da vores søn var ca. 3 måneder gammel, at vi afbrød enhver
form for kontakt - så det med evt. pasning blev aldrig et aktuelt
spørgsmål/problem. Selv om jeg da udmærket godt er klar over, at min
mor et eller andet sted drømte om at kunne passe sit barnebarn. Men
som sagt, så gjorde hun noget der var så utilgiveligt, at al fremtidig
kontakt blev droppet.
Dvs. hun kontaktede os et års tid efter, for hun ville jo så gerne se
sit barnebarn. Der stillede jeg så nogle betingelser for kontakten,
fx. at det foregik på "neutral grund" (ville ikke have hende ind i mit
hjem, efter hvad hun havde gjort), at hun aldrig ville få lov til at
være alene med min søn og at hun kunne glemme enhver form for kontakt,
hvis hun en enkelt gang mødte beruset op. Det tog hun temmelig ilde
op, mente bestemt ikke at hun havde et alkoholproblem, men at det var
mig, der var hysterisk. Så havde hun ligesom spildt sin chance, og jeg
hverken så eller hørte mere til hende, før 2 år senere, da hun ringede
en nat for at fortælle at min far var ved at dø... Da havde vi så den
kontakt, der nu var nødvendig omkring hans sidste tid (2 uger) og så
omkring begravelsen. Og da jeg så kom for at hente min mor for at køre
hende til begravelsen, havde hun begået selvmord. Og så var problemet
jo ligesom ude af verden

MVH
Gitte


Bodil Grove Christen~ (09-04-2005)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 09-04-05 21:05


"Gitte" <gajb@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1qff51hetrd8aqk1qn39ej9nj8q4qbsfku@4ax.com...
> Hej
>
>>Problemet er min mor. Hun er som så mange andre kvinder helt tossede med
>>småbørn. I det år vi har haft hende har min kæreste mor dog været lang
>>mere
>>inde i billedet end min mor. For stået på den måde at svigermor har
>>støttet
>>os menneskeligt og min mor har støttet os økonomisk.
>
> Jamen det er jo også svært... Men der er nok ikke anden vej udenom,
> end at du må konfrontere hende med problemet - ellers vil resten af
> dit liv sejle rundt i dårlige undskyldninger, der bliver sværere og
> sværere at finde på...
> Men du gør helt ret i, ikke at lade jeres datter være alene med din
> mor. Og ikke vil lade det ske, før end du tør stole på, at din mor
> holder sig ædru...
> Har selv haft nøjagtigt samme problem inde på livet, med både en mor
> og far, der var alkoholikere. Heldigvis gik tingene så meget i
> hårdknude da vores søn var ca. 3 måneder gammel, at vi afbrød enhver
> form for kontakt - så det med evt. pasning blev aldrig et aktuelt
> spørgsmål/problem. Selv om jeg da udmærket godt er klar over, at min
> mor et eller andet sted drømte om at kunne passe sit barnebarn. Men
> som sagt, så gjorde hun noget der var så utilgiveligt, at al fremtidig
> kontakt blev droppet.
> Dvs. hun kontaktede os et års tid efter, for hun ville jo så gerne se
> sit barnebarn. Der stillede jeg så nogle betingelser for kontakten,
> fx. at det foregik på "neutral grund" (ville ikke have hende ind i mit
> hjem, efter hvad hun havde gjort), at hun aldrig ville få lov til at
> være alene med min søn og at hun kunne glemme enhver form for kontakt,
> hvis hun en enkelt gang mødte beruset op. Det tog hun temmelig ilde
> op, mente bestemt ikke at hun havde et alkoholproblem, men at det var
> mig, der var hysterisk. Så havde hun ligesom spildt sin chance, og jeg
> hverken så eller hørte mere til hende, før 2 år senere, da hun ringede
> en nat for at fortælle at min far var ved at dø... Da havde vi så den
> kontakt, der nu var nødvendig omkring hans sidste tid (2 uger) og så
> omkring begravelsen. Og da jeg så kom for at hente min mor for at køre
> hende til begravelsen, havde hun begået selvmord. Og så var problemet
> jo ligesom ude af verden

Ok, Gitte, jeg føler med dig. Det er da en ordentlig afskedssalut
fra en alkoholiker. Men kan man ikke også sige, at drikkeri er
meget langsomt selvmord? Så under alle omstændigheder slap
du måske billigere på denne barske måde.
Gør du noget ved dine oplevelser, f.eks. Al-Anon el.lign.?

Mvh.Bodil.



Gitte (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Gitte


Dato : 10-04-05 06:55

Hej Bodil
>
>Ok, Gitte, jeg føler med dig. Det er da en ordentlig afskedssalut
>fra en alkoholiker. Men kan man ikke også sige, at drikkeri er
>meget langsomt selvmord? Så under alle omstændigheder slap
>du måske billigere på denne barske måde.
>Gør du noget ved dine oplevelser, f.eks. Al-Anon el.lign.?

Ja, det var da en afsked med maner Det værste var sådan set, at
der jo gik fuldstændig panik i tingene, vi kunne jo ikke rigtig nå at
komme med til min fars begravelse... Heldigvis havde vi en enormt sød
og forstående bedemand, der da vi ringede og fortalte hvorfor vi ikke
kom alligevel, fik begravelsen flyttet til ugen efter, tog sig af at
give den øvrige familie besked, tog billeder af kisten osv. osv. Og
fik klaret en nu dobbeltbegravelse, der ikke var helt uproblematisk
(der var kun plads til en, på deres gravsted - de blev så begravet
over/under hinanden i stedet, så de fik deres ønske opfyldt med hvor
de villle begraves).
Men jo, du har ret i at umådeholdent drikkeri også er en form for
langsomt selvmord. Og det er da også drikkeriet, der gennem årene
havde gjort min mor til den hun var, med den psyke der gjorde, at hun
kunne gøre de ting hun gjorde. Og ja, jeg føler faktisk at jeg er
sluppet lettere på denne måde, i stedet for at skulle leve med
bevidstheden om, at jeg aldrig kunne vide hvornår min mor ville opsøge
mig, og genere min familie osv.
I forbindelse med dødsfaldene har jeg ikke gjort noget, har egentlig
ikke følt jeg har haft brug for mere, end hvad en god snak med
familien kunne løse. Men efter jeg i sin tid (som 16-årig) flyttede
hjemmefra, gik jeg en periode til psykolog, både fordi jeg følte mig
dybt unormal og for at få bearbejdet de følelser jeg havde, især
omkring min mor... Bl.a. havde jeg en del mindreværdskomplekser, følte
mig "dømt" pga. mine forældres opførsel og den slags.

MVH
Gitte

Holst (10-04-2005)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 10-04-05 13:32


Martin / Fårevejle wrote:

> Men hvordan forklarer jeg hende det så hun fatter hvad problemet er på en
> diskret måde.

Jeg synes slet ikke, at du skal gøre det på en diskret måde.

Fortæl hende lige ud, at hvis hun ikke får styr på sit drikkeri, så får
hun ikke barnebarnet på besøg uden forældrene er med også.

Men tilbyd også i høj grad din mor at støtte hende i den proces, der
skal til for at blive alkoholfri.

> Jeg kan vel ikke gøre meget andet end en dag at sige til min mor: den dag du
> er _ÆDRU_ kan du _MÅSKE_ få lov at passe dit barnebarn!

Så sig det.

> Gruer bare for reaktioen for i vores familie har vi aldrig før snakket højt
> om de mere alvorlige problemer....

En gang skal jo være den første, og det er måske på tide nu.

ThomasB (11-04-2005)
Kommentar
Fra : ThomasB


Dato : 11-04-05 16:00

"Martin / Fårevejle" <Jadahva@SPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
> Jeg har som nogen ved en datter på lidt over et år efterhånden og det går
> sådan set helt fint med hende.

Glædeligt og tillykke :)

> Problemet er min mor. Hun er som så mange andre kvinder helt tossede med
> småbørn. I det år vi har haft hende har min kæreste mor dog været lang
> mere
> inde i billedet end min mor. For stået på den måde at svigermor har
> støttet
> os menneskeligt og min mor har støttet os økonomisk.
>
> Problemet er at min mor efterhånden forventer mere tid sammen med sit
> barnebarn. Min mor og far har købr hus ved stranden og hun taler om min
> "datters helt egen strand hvor de skal grave sandslotte osv´"...

Ooohh.. de mødre, de mødre, de mødre :)

> Som om hun havde forestillet sig at hun skulle have lov at passe hende
> uden
> mor eller far i nærheden.
>
> For farmor drikker nemligt. Og der gør hun tit, og alt for meget. Derfor
> er
> jeg da overhovedet ikke tryg ved at overlade hende til min mor. Det får
> hun
> ganske enkelt ikke lov til når jeg ikke aner hvor meget hun drikker. Den
> ene
> dag er hun nogenlunde ædru og den næste snakker hun i vildelse.

Med andre ord; Den ene dag er hun verdens sødeste menneske, den anden
verdens dummeste klammeste ulækreste kælling syd for nordpolen

Det er altid det største problem for alkoholbørn, den ene dag er hun fuld og
dum, den anden så sød at man ikke "tør" konfrontere hende med hendes (dit)
problem. Det giver et underligt forhold, som er baseret på skyld, skam,
selvmordsfrygt osv osv..
"Hvis jeg siger noget til hende nu hvor hun er ædru, så begynder hun med
garanti at drikke".
"Tænk hvis jeg konfronterer hende med det nu, og hun har besluttet sig for
aldrig at drikke mere, har jeg så ødelagt det?"

> Så no doubt - hun får _ikke_ lov at "passe" hende uden vi selv er i
> nærheden.

Rigtig god ide.. Og hun får heller ikke lov til at være i nærheden af hende,
når hun har drukket - ikke om så hun giver jer en million kroner.

Problemet er bare at det så bliver DIG der skal bevise at hun har drukket,
og det er svært.
Alkoholikere er EKSPERTER i at være mellem ædru og fuld. De er hamrende gode
til lige at balancere - det er kun nogle gange de kammer over, og er pisse
fulde.

> Men hvordan forklarer jeg hende det så hun fatter hvad problemet er på en
> diskret måde. Hun kan slet ikke forstå hvor jeg ikke har hende oftere med
> hjem til hende og hvorfor hun som regel ikke er hjemme når jeg venter
> besøg
> af hende.

Du behøver overhovedet ikke være diskret. Du skal slet slet ikke være
diskret. Du skal sige tingene lige ud, på en pæn måde, som du ville sige det
til en god ven.
Hvis du siger det surt hører hun for det første ikke efter og for det andet
giver du hende en anledning til at drikke.
Skriv ned hvad du vil sige til hende, ingen beskyldninger - rene facts, og
øv dig foran spejlet - mange gange.

> Og "de gode undskyldninger" er ved at rinde ud.

Du lyver overfor hende, når du giver hende "gode undskyldninger".

Du er co-alkoholiker, du beskytter hende, du dækker over hende, din adfærd
er typisk alkoholikeradfærd. Du er selv blevet alkoholiker, bare uden
alkohol. Din mor har ødelagt dit liv, og hvis du ikke siger STOP, så
ødelægger hun også din datters liv - om ikke direkte så indirekte gennem
dig.

Alene det er du skal bekymre dig om dette er så tarveligt og så usselt. Det
er klassisk og ALLE børn af alkoholikere har det som dig. De oplever
nøjagtigt det samme. Du er bare én blandt mindst 400.000 alkoholbørn.

Der er kun én løsning - og du ved godt hvad det er.

> Tjahh... dette var vist bare for at få luft - for der er vel ingen vej
> uden
> om sandheden - en konfrontation næste gang...

Du skal mande dig op, og det skal bare være NU.

Gør dig dog fri af hende, vær en rebel. Hun financierer dit liv, så hun kan
få lov til at være en del af det - det er igen klassisk. De kommer med
gaver, penge osv. Men det er KUN for hendes skyld, så hun kan få lov at
forpeste dit liv, uden at tage fat i sit eget problem.

> Skal lige nævnes at min mor sgu har drukket siden jeg var 7 - måske
> længere
> tid - og dette var også direkte årsag til at jeg flyttede hjemmefra som
> 16-årig - gad ik se på hende.

Det var din mor der skulle have været flyttet hjemmefra.
Du kan *ikke* ændre på hende, du kan kun ændre på dig selv. Du bestemmer
farten, du bestemmer over dit liv, du bestemmer hvem, hvad, hvor og hvornår
nogen må se din datter, og hvem der må være en del af din familie. Du
bestemmer selv om dit liv fortsat skal forpestes af en alkoholiker, og
risikere selv at ende som en misbruger af mad, alkohol, hash, ting, penge,
damer osv. (hvis det ikke allerede er sket - har du en uddannelse?)

Hun er sit eget ansvar, du er dit ansvar.
Hun skal ingen indflydelse have på dit liv - overhovedet.

De alkoholikerforældre tager så meget af ens energi, tanker, liv, hygge mv.

> Men vil sefølgelig gerne bevare det forholdvis gode forhold vi har nu.

Så hun kan blive ved med at forpeste dit liv? Overskride dine grænser?
Påvirke din datter, din familie, dit liv - DIT LIV?

> Min far er helt fin - men tager sig åbenbart ikke af hendes drikkeri.

Din far er vel lige så pisse bange for at konfrontere hende med det som du
er. Eller også drikker han selv?

DU kan sætte skub i det, DU kan gøre noget, DU kan kræve at hun går i
behandling - og så skal du se, at din far nok skal følge trop.

En alkoholiker bliver aldrig rask, før de har erkendt at de er alkoholikere.
Dvs. at de har sagt til gud og hver mand, at de har et alkoholproblem. Det
er naboer, familie, venner, kollegaer osv.

> Og jeg kunne jo osse være ligeglad sådan set så længe jeg var flyttet -
> men nu vil hun meget gerne se min datter og passe hende - men de kender
> stort set ikke hinanden (for hun har set min datter så sjælendt) så det
> kan
> slet ikke komme på tale.

Nej, hun kan ikke passe din datter, hun kan ikke være en del af dit liv.
Det lyder hårdt, men det er det eneste der hjælper dig OG hende.

> Jeg kan vel ikke gøre meget andet end en dag at sige til min mor: den dag
> du
> er _ÆDRU_ kan du _MÅSKE_ få lov at passe dit barnebarn!

Den dag hun er ædru, går i AA, får hjælpe, tager antabus - whatever, kan hun
selvfølgelig få lov til at passe dit barnebarn - og lige så vigtigt: Kan hun
være en del af dit liv.

> Gruer bare for reaktioen for i vores familie har vi aldrig før snakket
> højt
> om de mere alvorlige problemer....

For hver dag der går, hvor bylden bliver større og større, bliver det svære
og svære at komme hinanden nærmere - start NU!!

Du skal ikke være en VATPIK, du skal vide og vise hvor dine grænser går. Det
er KUN dig det går udover i sidste end - hvis du ikke gør noget.


http://www.al-anon.dk/
Kontakt dem og læs bogen "Rejsen Hjem" af John Bradshaw - det er en bog til
alkobørn - og den virker sgu

> Nå men tak for luften... (hun har lige været her - stangstiv - og min
> datter
> kørte med sin mor lige inden hun kom - og så blev besse lige skuffet der -
> og jeg måtte stikke en eller anden lam undskyldning)

Det gør du selvfølgelig ikke igen, altså lyver overfor hende.

DU skal bare mande dig op, og ikke være bange for at gøre din mor ked af
det.

Mvh ThomasB (som du nok kan gætte, har en alkoholiker tæt inde på livet,
eller det vil sige HAVDE en alkoholiker inde på livet. Det er slut nu, jeg
har sagt stop - og har i øvrigt fået det meget sjovere/bedre)



Cat (11-04-2005)
Kommentar
Fra : Cat


Dato : 11-04-05 16:47

ThomasB wrote:
> "Martin / Fårevejle" <Jadahva@SPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse

<snip et langt enormt rigtigt indlæg om at være tæt på en alkoholiker.>

> Mvh ThomasB (som du nok kan gætte, har en alkoholiker tæt inde på livet,
> eller det vil sige HAVDE en alkoholiker inde på livet. Det er slut nu, jeg
> har sagt stop - og har i øvrigt fået det meget sjovere/bedre)

Jeg ville ønske, at jeg kunne have sagt det lige så godt.

Det var lige på kornet.

Jeg er barn af en velfungerende alkoholiker. Han passede job og
dagligdag og fik tre måltider mad om dagen.

Jeg havde det aldrig lige så slemt, som du beskriver, alligevel kan jeg
genkende mange aspekter.

Til Martin: Brug Thomas's råd. Din datter har brug for, at du beskytter
hende og handler efter din samvittighed. Det kan blive en vane - det med
at leve efter principperne. Det gør det lettere, når hun bliver 13 og
gør, hvad du gør og ikke, hvad du siger.

Tine

Inger Pedersen (11-04-2005)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 11-04-05 20:13


"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse

>> Og "de gode undskyldninger" er ved at rinde ud.
>
> Du lyver overfor hende, når du giver hende "gode undskyldninger".

- klip -

> Du skal mande dig op, og det skal bare være NU.

- klip -

> Du kan *ikke* ændre på hende, du kan kun ændre på dig selv. Du bestemmer
> farten, du bestemmer over dit liv, du bestemmer hvem, hvad, hvor og
> hvornår
> nogen må se din datter, og hvem der må være en del af din familie.

- klip -

> Hun er sit eget ansvar, du er dit ansvar.

- klip -

> DU kan sætte skub i det, DU kan gøre noget, DU kan kræve at hun går i
> behandling - og så skal du se, at din far nok skal følge trop.

- klip -
>
> Nej, hun kan ikke passe din datter, hun kan ikke være en del af dit liv.
> Det lyder hårdt, men det er det eneste der hjælper dig OG hende.
>
>> Jeg kan vel ikke gøre meget andet end en dag at sige til min mor: den dag

- klip -

> Du skal ikke være en VATPIK, du skal vide og vise hvor dine grænser går.
> Det
> er KUN dig det går udover i sidste end - hvis du ikke gør noget.

- klip -

> DU skal bare mande dig op, og ikke være bange for at gøre din mor ked af
> det.

Enig! 120%
Næsten.
For KENDER et barn af en alkoholiker sine egne grænser?
Og hvis man ikke kender dem - kan man så vise dem?
Men til trods herfor er det nødvendigt at beskytte sit barn.
Og derfor er det nødvendigt at lære dem at kende.

Hilsen Inger



ThomasB (12-04-2005)
Kommentar
Fra : ThomasB


Dato : 12-04-05 14:50

"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> Du skal ikke være en VATPIK, du skal vide og vise hvor dine grænser går.
>> Det
>> er KUN dig det går udover i sidste end - hvis du ikke gør noget.
>
> - klip -
>
>> DU skal bare mande dig op, og ikke være bange for at gøre din mor ked af
>> det.
>
> Enig! 120%
> Næsten.
> For KENDER et barn af en alkoholiker sine egne grænser?

Nej.. Det gør de som regel ikke. De er blevet manipuleret så meget med, at
de knapt nok ved hvornår de er sultne.

> Og hvis man ikke kender dem - kan man så vise dem?

Nej, du har ret.

Hvordan finder man ud af, om man kender sine grænser?

> Men til trods herfor er det nødvendigt at beskytte sit barn.
> Og derfor er det nødvendigt at lære dem at kende.

al-anon.dk og "Rejsen Hjem" af John Bradshaw (ham har jeg efterhånden
reklameret meget for) er 2 måder at lære det på.

Mvh ThomasB



Gitte (12-04-2005)
Kommentar
Fra : Gitte


Dato : 12-04-05 15:24

Hej Thomas
>
>Med andre ord; Den ene dag er hun verdens sødeste menneske, den anden
>verdens dummeste klammeste ulækreste kælling syd for nordpolen

Som du dog kan sige det Kender det alt for godt, denne her totale
personlighedsændring...
>
>Det er altid det største problem for alkoholbørn, den ene dag er hun fuld og
>dum, den anden så sød at man ikke "tør" konfrontere hende med hendes (dit)
>problem. Det giver et underligt forhold, som er baseret på skyld, skam,
>selvmordsfrygt osv osv..
>"Hvis jeg siger noget til hende nu hvor hun er ædru, så begynder hun med
>garanti at drikke".
>"Tænk hvis jeg konfronterer hende med det nu, og hun har besluttet sig for
>aldrig at drikke mere, har jeg så ødelagt det?"

Det er jo så det, der er opgaven for os voksne børn, at lære at sætte
os ud over disse her misforståede hensyn...

>
>Du er co-alkoholiker, du beskytter hende, du dækker over hende, din adfærd
>er typisk alkoholikeradfærd. Du er selv blevet alkoholiker, bare uden
>alkohol. Din mor har ødelagt dit liv, og hvis du ikke siger STOP, så
>ødelægger hun også din datters liv - om ikke direkte så indirekte gennem
>dig.

Og det at få et barn selv, kan måske være det "skub" man behøver, for
at frigøre sig helt. Det var det, der gjorde udslaget hos mig... Min
mor MÅTTE bare ikke ødelægge noget for min søn. Han var vigtigere for
mig end hende
>
>Alene det er du skal bekymre dig om dette er så tarveligt og så usselt. Det
>er klassisk og ALLE børn af alkoholikere har det som dig. De oplever
>nøjagtigt det samme. Du er bare én blandt mindst 400.000 alkoholbørn.

Egentlig tankevækkende, at vi er så mange - og ganske sørgeligt.

>
>Gør dig dog fri af hende, vær en rebel. Hun financierer dit liv, så hun kan
>få lov til at være en del af det - det er igen klassisk. De kommer med
>gaver, penge osv. Men det er KUN for hendes skyld, så hun kan få lov at
>forpeste dit liv, uden at tage fat i sit eget problem.

Se, det var jo lidt nyt for mig. Min mor havde også en ide om, at give
mig/os en masse - rent materielt. Har hele tiden opfattet det lidt som
om, hun "købte aflad". Men var ikke klar over, at andre alkoholikere
havde samme adfærdsmønster.
Men måske der ligger noget i det med, at de ved at give
økonomisk/materiel støtte så tror, de virkelig bidrager med noget, og
er uundværlige? Min mor var virkelig "voldsom" på dette område. Af
eksempler kan jeg da lige nævne, at hun har foræret os en (brugt) bil,
spisebord og en seng. Ud over det, fik vi (både min mand og jeg)
typisk 5000 kr hver til jul og fødselsdag. Selvfølgelig har pengene/de
andre ting da været rare nok at få - men hvor ville jeg dog gerne have
haft, at hun fx. i stedet for penge-gaver gad ulejlige sig ud for at
købe noget, bruge tid på at finde noget, hun regnede med vi ville
blive glade for. Eller endnu bedre, være tilregnelig og VÆRE der for
os, på det menneskelige plan...

>
>> Men vil sefølgelig gerne bevare det forholdvis gode forhold vi har nu.
>
>Så hun kan blive ved med at forpeste dit liv? Overskride dine grænser?
>Påvirke din datter, din familie, dit liv - DIT LIV?

Tror desværre du har helt ret. Selv et nogenlunde fornuftigt forhold,
foregår desværre på alkoholikerens præmisser. For i samme øjeblik
vedkommende drikker igen, er ens grænser jo overskredet (eller vil
blive det) - uden man har skyggen af indflydelse. Selvfølgelig er det
fint, hvis man igennem en konfrontation kan "provokere" alkoholikeren
til at gå i behandling - og jeg ville aldrig selv betænke mig et
øjeblik mht. støtte og opbakning hvis det var valget. Men det kræver
jo så, at alkoholikeren erkender, at han/hun har et problem, der
kræver behandling.

>
>En alkoholiker bliver aldrig rask, før de har erkendt at de er alkoholikere.
>Dvs. at de har sagt til gud og hver mand, at de har et alkoholproblem. Det
>er naboer, familie, venner, kollegaer osv.

Og vælger at gøre en aktiv indsats for at komme problemet til livs!!
Og det kan åbenbart være temmelig svært at nå dertil...
>
>> Og jeg kunne jo osse være ligeglad sådan set så længe jeg var flyttet -
>> men nu vil hun meget gerne se min datter og passe hende - men de kender
>> stort set ikke hinanden (for hun har set min datter så sjælendt) så det
>> kan
>> slet ikke komme på tale.
>
>Nej, hun kan ikke passe din datter, hun kan ikke være en del af dit liv.
>Det lyder hårdt, men det er det eneste der hjælper dig OG hende.

Yep, der er nok ikke andet at gøre end at give hende et ultimatum.
Flasken eller sit barnebarn.

>
>Den dag hun er ædru, går i AA, får hjælpe, tager antabus - whatever, kan hun
>selvfølgelig få lov til at passe dit barnebarn - og lige så vigtigt: Kan hun
>være en del af dit liv.

Og så er der en "belønning" at gå efter - som mange nok gerne vil
have...

>
>Mvh ThomasB (som du nok kan gætte, har en alkoholiker tæt inde på livet,
>eller det vil sige HAVDE en alkoholiker inde på livet. Det er slut nu, jeg
>har sagt stop - og har i øvrigt fået det meget sjovere/bedre)

MVH
Gitte - der heller aldrig har haft det bedre, eller har haft en sådan
ro og fred i sit liv, som efter hun også sagde stop
>


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste