/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Kan se jeg skal af med penge i re
Fra : Anders Jensen


Dato : 06-04-05 22:10

Jeg skal af med 500 kroner i år. Det er bestemt ikke meget, men når jeg
nu havde regnet med, at jeg skulle have flere tusinde tilbage, så er det
selvfølgeligt lidt øv

Jeg har ingen forstand på selvangivelse og har som sådan heller ingen
interesse i det (og sikkert derfor jeg skal af med penge nu) og jeg
plejer altid, at sætte min indkomst 20-30.000 kroner over hvad jeg
tjener samt ligger jeg lige et par ekstra trækprocenter oveni (sidst
satte jeg den til 45%). Dét havde jeg jo regnet med, at jeg skulle blive
belønnet for nu her i form af en check, men sådan skulle det ikke gå.
Nå, men til spørgsmålene:

1) Jeg har længe overvejet en revisor. Jeg har som sagt ingen forstand
på det men jeg vil jeg gerne have alle fordelene med fradrag og hva' ved
jeg. Hvis nu en revisor lige kan give et tip og sige, "lån 100.000 og
køb skibscontainere i Taiwan, så bliver du rig" (øhh.. måske ville jeg
så finde en anden revisor), så vil det jo være fint, for de har styr på
det med penge!?

2) Jeg tjener godt, har ingen lån og heller ikke ret meget fradrag (kr.
3.300 eller noget i den stil). Det er selvfølgeligt godt ikke at have
nogen lån, men jeg gider bare helst ikke betale så meget skat! Jeg
overvejer lidt om det vil være dumt at låne f.eks. 50-100.000 og så
investere dem i ét eller andet? Hvis man investere lidt langsigtet i
aktier, burde man vel kunne klare renterne på lånet og så score man
samtidigt det fradrag det giver... eller hva'?

Kort og godt... hvad skal man gøre, hvis man gerne vil have lidt mere
fradrag? Jeg vil ikke købe hus de næste par år, da det først og fremmest
koster mere end hvad jeg gider give (det koster jo hurtigt 2-3 mio. i
KBH og det har jeg ikke råd til).

 
 
zilly ink (07-04-2005)
Kommentar
Fra : zilly ink


Dato : 07-04-05 07:12

Anders Jensen wrote:
> Snip <
en masse om at nedbringe skatten.
> snap <

Få fat i en revisor, som du selv er inde på, og få han til at
gennemgå din økonomi med henblik på hvilke type investeringer der
passer bedst til dig, og vurder derefter om evt. konkrete forslag
kunne være interessante.
Når jeg skriver revisor er det fordi han hurtigt, på et neutralt
grundlag, kan vise sig at være pengene værd og typisk ikke har
travlt med at skulle sælge noget.
Hvis du har mulighed for gennem venner, familie, arbejde og andet
at trække refenencer på revisoren, er du godt på vej!

Du kunne som det første oprette en ratepension men henblik på at
nedbringe topskatten.
Indbetal max. og gør det så længe din økonomi tillader det, men
betyder selvføgelig at du har bundet din indbetaling laaang tid
fremover.

--
Zillyink
slet: -get-lost-



Anders Jensen (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Anders Jensen


Dato : 07-04-05 10:14

> Få fat i en revisor, som du selv er inde på, og få han til at
> gennemgå din økonomi med henblik på hvilke type investeringer der
> passer bedst til dig, og vurder derefter om evt. konkrete forslag
> kunne være interessante.

Jeg kunne selvfølgelig gå ned til den lokale revisor pusher, men hvad
koster en "normal" privat revisor pr. år?

> Du kunne som det første oprette en ratepension men henblik på at
> nedbringe topskatten.
> Indbetal max. og gør det så længe din økonomi tillader det, men
> betyder selvføgelig at du har bundet din indbetaling laaang tid
> fremover.

Det er noget kedeligt, at skulle undvære pengene så længe Jeg ville
hellere investere f.eks. 50-100.000 i aktier og så kunne have mulgheden
for at trække dem ud igen, hvis jeg skulle købe hus eller lign.

anders majland (07-04-2005)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 07-04-05 10:49

>vil være dumt at låne f.eks. 50-100.000 og så investere dem i ét eller
>andet?

Det vil jeg mene - Du skal jo tro på at du kan få dem til yngle hurtigere
end den rente du skal betale. Tager du en stor risiko kan det nok lade sig
gøre - men altså også at tabe dem ... Investering i aktier er at gamble, og
specielt med lånte penge.

> Det er noget kedeligt, at skulle undvære pengene så længe Jeg ville
> hellere investere f.eks. 50-100.000 i aktier og så kunne have mulgheden
> for at trække dem ud igen, hvis jeg skulle købe hus eller lign.

Og risikere at der er mindre at trække ud end du satte ind ?

Hvis du har penge stående i banken kan der være en ide i at investere dem
(i akter eller obligationer) men der skal en "sikker fidus" til at spille
med lånte penge ....

> Jeg vil ikke købe hus de næste par år...

Der kan måske være ide i at købe en lejlighed og regne med at vil fortsætte
med at stige i værdi. Men det kan være svært at leje den (lovligt) ud for
det det koster i renter, afdrag og øvrige udgifter. Mhs til sikkerhed er det
vel et sted mellem aktier og obligationer. Risikoen for tab er små og
fortsætter boligboblen kan der være en god gevindst - dog størst hvis du
selv bor i lejligheden en periode inden salg da der du ellers skal beskattes
af gevindsten.

/A




Brian R. (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Brian R.


Dato : 07-04-05 11:38


"Anders Jensen" <aj56176258@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4254f9e5$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Det er noget kedeligt, at skulle undvære pengene så længe Jeg ville
> hellere investere f.eks. 50-100.000 i aktier og så kunne have mulgheden
> for at trække dem ud igen, hvis jeg skulle købe hus eller lign

Bare for at sætte tingene lidt i perspektiv for dig. Hvis du låner 100.000 i
banken til lad os antage 8% (relativ normalt forbrugslån), så får du første
år en renteudgift på ca. 8000, som kan trækkes fra i skat. Såfremt du ikke
har anden positiv kapitalindkomst svarer dette til en fradragsret på ca.
32%. Så du sparer kun ca. 2500,- i skat det første år - herudover skal du
selv kunne forrente din investering med mere end 8%... For mig at se en
meget tvivlsom affære.

Mit bedste råd er, ligesom tidligere anført i diskussionen, skyd de penge du
kan undvære ind på en ratepension for at eliminere din topskat.

Med hensyn til at søge hjælp hos en revisor, så tror jeg ikke udgiften for
dig vil stå mål med skattebesparelsen.
Regn med en årlig udgift imellem tkr. 5-15 afhængigt af, hvor meget råd /
vejledning og hjælp til selvangivelsen du har behov for.

Med venlig hilsen
Brian R. (ex. revisor og HD-R)



Henrik k (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Henrik k


Dato : 07-04-05 21:31


> Jeg har ingen forstand på selvangivelse og har som sådan heller ingen
> interesse i det.

Det er det der er problemet og det efterlader dig jo ikke med mange
muligheder ud over pensionen!

mvh
henrik



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste