---

Da jeg fødte min datter for 6 år siden, tog det 56 timer og smerterne var så
slemme, at det hele var en lettere traumatisk oplevelse for mig. Jeg vil
gerne have flere børn, men tanken om, at skulle igennem det helvede igen,
får mig til at ryste og krympe mig sammen.
Derfor har jeg besluttet mig for en komplet smertefri fødsel næste gang -
altså en epiduralblokade i det øjeblik jeg bliver indlaft på
fødselsafsnittet. Men er det i Danmark overhovedet noget man selv kan
bestemme? (Sidste gang fødte jeg i USA).

---

"Mette" <m@dk> skrev i en meddelelse news:4253e928$0$649

> Da jeg fødte min datter for 6 år siden, tog det 56 timer og smerterne var
så
> slemme, at det hele var en lettere traumatisk oplevelse for mig. Jeg vil
> gerne have flere børn, men tanken om, at skulle igennem det helvede igen,
> får mig til at ryste og krympe mig sammen.

Havde også stærke smerter / veer i 63 timer, da vi fik vores første barn for
12 år siden. Det var også en hård omgang, så jeg kan sagtens følge dig i at
du er bange for at føde igen.

Kan dog trøste dig lidt med, at da vi fik barn nummer to og tre tog det hele
kun henholdsvis 10 og 7 timer. Så selvom det har været langvarigt for dig
første gang, så er det nok usandsynligt, at det skulle tage lige så lang tid
igen.

> Derfor har jeg besluttet mig for en komplet smertefri fødsel næste gang -
> altså en epiduralblokade i det øjeblik jeg bliver indlaft på
> fødselsafsnittet. Men er det i Danmark overhovedet noget man selv kan
> bestemme? (Sidste gang fødte jeg i USA).

Mener at man kan bestemme mere og mere i dag mht. smertelindring under
fødslen. Du kan vist også få lov til at vælge kejsersnit, hvis du helt vil
undgå fødslen den naturlige vej.
Er ikke helt opdateret på området, men jeg mener at have set i tv, at flere
og flere får kejsersnit fordi de er bange for at føde.
En epiduralblokade burde ikke være noget problem, hvis det er det du ønsker.

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

Mette wrote:
> Da jeg fødte min datter for 6 år siden, tog det 56 timer og smerterne
> var så slemme, at det hele var en lettere traumatisk oplevelse for
> mig. Jeg vil gerne have flere børn, men tanken om, at skulle igennem
> det helvede igen, får mig til at ryste og krympe mig sammen.
> Derfor har jeg besluttet mig for en komplet smertefri fødsel næste
> gang - altså en epiduralblokade i det øjeblik jeg bliver indlaft på
> fødselsafsnittet. Men er det i Danmark overhovedet noget man selv kan
> bestemme? (Sidste gang fødte jeg i USA).

Jeg har forstået det sådan, at der er en række muligheder for
smertelindring, som du kan til og fravælge i samråd med din jordemoder der
er tilstede ved fødslen udfra de behov der opstår under fødslen. Det jeg har
hørt (fra Hvidovre Hospital) er det er væsentligt som *udgangspunkt* ikke at
til eller fravælge noget definitivt på forhånd. Fx at vælge en "naturlig
fødsel" uden epidural på forhånd. I det tilfælde kan det så måske opleves
som en nedtur alligevel at skulle have en epidural.

Med hensyn til *din* tidligere erfaring, så vil jeg sige at du skal tale med
den jordmor du går til konsultation hos og fortælle om din tidligere
fødselsoplevelse og dine ønsker til smertelindring. Jeg har ikke indtryk af
at det som udgangspunkt vil være noget problem. Men det er jo aldrig til at
vide, som der bliver sagt i det første svar på dit indlæg, om din næste
fødsel er anderledes end den første og derfor kræver andre
smertelindringsløsninger.

Jeg har linket til en pjece om smertelindringsmuligheder som jeg fik på
Hvidovre.

http://www.hvidovrehospital.dk/hhfoedeafdelingen.nsf/ResponseDokumenter/96DF5056B463E89FC1256CD1002A1F85

med venlig hilsen

Kristine.

---

"Kristine Gazel" <kgazel@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:1b64c$4253fa96$3e3d8e23$20727@nf4.news-service.com...


>
>
http://www.hvidovrehospital.dk/hhfoedeafdelingen.nsf/ResponseDokumenter/96DF
5056B463E89FC1256CD1002A1F85
>
> med venlig hilsen
>
> Kristine.

Tak

---

"Mette" <m@dk> skrev i en meddelelse
news:4253e928$0$649$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Da jeg fødte min datter for 6 år siden, tog det 56 timer og smerterne var
> så
> slemme, at det hele var en lettere traumatisk oplevelse for mig. Jeg vil
> gerne have flere børn, men tanken om, at skulle igennem det helvede igen,
> får mig til at ryste og krympe mig sammen.
> Derfor har jeg besluttet mig for en komplet smertefri fødsel næste gang -
> altså en epiduralblokade i det øjeblik jeg bliver indlaft på
> fødselsafsnittet. Men er det i Danmark overhovedet noget man selv kan
> bestemme? (Sidste gang fødte jeg i USA).
>

Som udgangspunkt er det din fødsel og det er dig der bestemmer (i samråd med
jordmoderen).
Men som andre skriver er det jo langt fra sikkert at det går så slemt næste
gang.
Ved mit første barn tog det ca. 42 timer og var forfærdeligt, med næste barn
tog det 4½ time, og jo det gjorde vanvittig ondt, men det gør en fødsel som
regel, men for pokker hvor gik det stærkt. Tredie barn er født ved
kejsersnit, og det er ikke en oplevelse jeg ønsker for nogen, jeg vil
hellere føde selv.
Min pointe er at alle fødsler er forskellige, og det kan jo være din næste
fødsel bliver en drømmefødsel. Og når man sidder med den lille i armene
bagefter var det jo det hele værd ikke??

MVH Pia

---

"karsten & Pia" <xx@£.de> skrev i en meddelelse
news:4254d8c7$0$73761$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Som udgangspunkt er det din fødsel og det er dig der bestemmer (i samråd
med
> jordmoderen).
> Men som andre skriver er det jo langt fra sikkert at det går så slemt
næste
> gang.


> Ved mit første barn tog det ca. 42 timer og var forfærdeligt, med næste
barn
> tog det 4½ time, og jo det gjorde vanvittig ondt, men det gør en fødsel
som
> regel, men for pokker hvor gik det stærkt. Tredie barn er født ved
> kejsersnit, og det er ikke en oplevelse jeg ønsker for nogen, jeg vil
> hellere føde selv.

Ja, sådan har jeg det også. Jeg vil allerhelst føde selv, fordi man er
hurtigere på benene.
Jeg vil bare ikke føde med smerte. Jeg ved godt, at mange siger, at det en
del af det at være kvinde osv, men jeg kunne først koncentrere mig om
opgaven (at føde) og tænke klart, da jeg fik en epi - ca. 8 timer før selve
fødslen. Dagene forinden var et smertehelvede uden lige, hvor min eneste
tanke var at hoppe ud af vinduet. Jordmoderen fik en mistanke om, at jeg
spændte så meget under smerterne, at udvidelsen ikke kunne finde sted -
efter næsten 1½ døgn var jeg stadig kun 1½ cm, selvom vandet var gået for
længst. Først da jeg fik epi'en og søvn, kom der skred i sagerne - og det
var vidunderligt

> Min pointe er at alle fødsler er forskellige, og det kan jo være din næste
> fødsel bliver en drømmefødsel. Og når man sidder med den lille i armene
> bagefter var det jo det hele værd ikke??

Jeg tør bare ikke tage chancen. Det tog mig næsten en måned at komme til mig
selv bagefter pga. den udmattelse jeg følte pga. den meget langstrakte og
smertefulde fødsel - og jeg drømmer om, at selv hvis det tager 2 dage igen
næste gang, så er det 2 behagelige dage, hvor jeg kan hygge mig og lade op
til de næste 18 år

---

> del af det at være kvinde osv, men jeg kunne først koncentrere mig om
> opgaven (at føde) og tænke klart, da jeg fik en epi - ca. 8 timer før
> selve
> fødslen. Dagene forinden var et smertehelvede uden lige, hvor min eneste
> tanke var at hoppe ud af vinduet. Jordmoderen fik en mistanke om, at jeg
> spændte så meget under smerterne, at udvidelsen ikke kunne finde sted -
> efter næsten 1½ døgn var jeg stadig kun 1½ cm, selvom vandet var gået for
> længst. Først da jeg fik epi'en og søvn, kom der skred i sagerne - og det
> var vidunderligt

Det samme gjorde jeg, 1½ time før min søn blev født fik jeg også
bedøvelse(peditin, fik mig til at døse) der gjorde jeg udvidede mig 8 cm på
en time.

>
> Jeg tør bare ikke tage chancen. Det tog mig næsten en måned at komme til
> mig
> selv bagefter pga. den udmattelse jeg følte pga. den meget langstrakte og
> smertefulde fødsel - og jeg drømmer om, at selv hvis det tager 2 dage igen
> næste gang, så er det 2 behagelige dage, hvor jeg kan hygge mig og lade op
> til de næste 18 år
>

Du skal jo heller ikke tage en chance, når du er gravid igen skal du derimod
tage en god snak med din jordmoder, jeg tror gerne hun vil være behjælpelig
med information omkring bedøvelse. Jeg tror bare ikke du skal lige dig fast
på noget før du er i veer, men det er da altid rart at have en ønskeliste
med, over hvordan du gerne vil have din fødsel udvikler sig, og hvis du
ønsker epidural er der vist ingen der forhindrer dig i det, medmindre du er
i presseperioden, for så er det for sent, men så kan det vist også være lige
meget.

Lad ikke din ene dårlige oplevelse ødelægge oplevelsen af at få endnu et
lille vidunder inden for hjemmets 4 vægge. I samråd med jordmoderen skal du
nok få den fødsel du ønsker. De er fulde af forståelse for at man ikke har
lyst til at gennemgå skræksenariet endnu engang.

Held og lykke med projekt baby.

MVH Pia

---

"karsten & Pia" <xx@£.de> skrev i en meddelelse
news:4254f142$0$73769$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> > del af det at være kvinde osv, men jeg kunne først koncentrere mig om
> > opgaven (at føde) og tænke klart, da jeg fik en epi - ca. 8 timer før
> > selve
> > fødslen. Dagene forinden var et smertehelvede uden lige, hvor min eneste
> > tanke var at hoppe ud af vinduet. Jordmoderen fik en mistanke om, at jeg
> > spændte så meget under smerterne, at udvidelsen ikke kunne finde sted -
> > efter næsten 1½ døgn var jeg stadig kun 1½ cm, selvom vandet var gået
for
> > længst. Først da jeg fik epi'en og søvn, kom der skred i sagerne - og
det
> > var vidunderligt
>
> Det samme gjorde jeg, 1½ time før min søn blev født fik jeg også
> bedøvelse(peditin, fik mig til at døse) der gjorde jeg udvidede mig 8 cm
på
> en time.

Hold da op! Jeg fik et stof sprøjtet ind i åren, der virkede i en time. Det
gjorde, at jeg døsede og hallucinerede om grøntsager - agurker og
gulerødder, der havde høje hatte på og dansede som Fred Astaire - med stok.
Når der kom en lang ve, var det en agurk, når det var en lille ve, var det
en gulerod.
Det var ret syret

Men det er godt, at høre, at jordmødre er lydhøre. Jeg læste nemlig noget
om, at jordmødre mange steder bestemte, hvordan tingene skulle foregå og
ikke ville tillade moderen at få smertestillende... det er et
skrækscenarie

---

Hej Mette.

Da jeg var gravid, skrev min jordemoder mine ønsker til smertelindring ned
på min journal, dvs. epi og akupunktur. Vi snakkede også om, hvilke
forskellige faktorer der kan spille ind i forhold til, om man kan få en epi
eller ej, fx må man vist max være 4 cm åben(er ikke helt sikker).

Men der er også en anden ting, som jeg ved, da jeg selv arbejder inden for
systemet, og det er, at der jo lige som skal være en narkoselæge, der har
tid til at komme og lægge epiduralkateteret. Og det er egentlig ret vigtigt,
at man lige husker på det, så man ikke går helt i koma, hvis narkoselægen
ikke lige står på fødestuen, når man vil have det. Han/hun kan jo faktisk
stå i noget, der er mere livsvigtigt. Jeg ventede ca. 1/2 time på en
narkoselæge. Jordemoderen spurgte bagefter, om jeg syntes, at jeg ventede i
lang tid, men det syntes jeg ikke. Jeg havde jo allerede ligget i mere end
20 timer, så en halv time fra eller til....! Og så gik det ellers hurtigt
derfra.

Men jeg var da ude for, mens jeg var gravid, at ældre kvinder sagde ting
som, ja, da vi fødte måtte vi bare bide tænderne sammen osv. Men det kunne
jeg ikke bruge til ret meget, så jeg sagde, at jeg jo ligesom ikke kunne
gøre for, at det var blevet en mulighed, og jeg da ikke kunne se nogen grund
til at stå tilbage for fremskridtet, bare fordi de ikke havde muligheden for
at få en epidural, da de havde født. Folk får jo heller ikke en pind i
munden og besked på at bide hårdt sammen, når de skal opereres, vel

Jeg oplevede også, at da jeg havde fået epiduralen, at jeg havde meget mere
kontrol med, hvad der skete. Jeg var fuldstændig dehydreret, da jeg lå i
bagende sol, 30 grader hen over middag i begyndelsen af august, så
jordemoderen havde også vurderet, at jeg ikke ville have ret mange kræfter
tilbage. Så jeg blev et helt nyt menneske, da først epiduralen virkede.

Jeg har forresten født i Aalborg.

Mvh. Rikke.

"Mette" <m@dk> skrev i en meddelelse
news:4254f795$0$644$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "karsten & Pia" <xx@£.de> skrev i en meddelelse
> news:4254f142$0$73769$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>
>> > del af det at være kvinde osv, men jeg kunne først koncentrere mig om
>> > opgaven (at føde) og tænke klart, da jeg fik en epi - ca. 8 timer før
>> > selve
>> > fødslen. Dagene forinden var et smertehelvede uden lige, hvor min
>> > eneste
>> > tanke var at hoppe ud af vinduet. Jordmoderen fik en mistanke om, at
>> > jeg
>> > spændte så meget under smerterne, at udvidelsen ikke kunne finde sted -
>> > efter næsten 1½ døgn var jeg stadig kun 1½ cm, selvom vandet var gået
> for
>> > længst. Først da jeg fik epi'en og søvn, kom der skred i sagerne - og
> det
>> > var vidunderligt
>>
>> Det samme gjorde jeg, 1½ time før min søn blev født fik jeg også
>> bedøvelse(peditin, fik mig til at døse) der gjorde jeg udvidede mig 8 cm
> på
>> en time.
>
> Hold da op! Jeg fik et stof sprøjtet ind i åren, der virkede i en time.
> Det
> gjorde, at jeg døsede og hallucinerede om grøntsager - agurker og
> gulerødder, der havde høje hatte på og dansede som Fred Astaire - med
> stok.
> Når der kom en lang ve, var det en agurk, når det var en lille ve, var det
> en gulerod.
> Det var ret syret
>
> Men det er godt, at høre, at jordmødre er lydhøre. Jeg læste nemlig noget
> om, at jordmødre mange steder bestemte, hvordan tingene skulle foregå og
> ikke ville tillade moderen at få smertestillende... det er et
> skrækscenarie
>
>

---

"Brian, Rikke & Kristian" <brauner@tele2adsl.dkFJERNDETTE> skrev i en
meddelelse news:Bvc5e.112$aj1.2@news.get2net.dk...

> Jeg oplevede også, at da jeg havde fået epiduralen, at jeg havde meget
mere
> kontrol med, hvad der skete. Jeg var fuldstændig dehydreret, da jeg lå i
> bagende sol, 30 grader hen over middag i begyndelsen af august, så
> jordemoderen havde også vurderet, at jeg ikke ville have ret mange kræfter
> tilbage. Så jeg blev et helt nyt menneske, da først epiduralen virkede.
>
> Jeg har forresten født i Aalborg.
>
> Mvh. Rikke.

Det glæder mig at høre, for jeg havde det som at blive øh..født på ny efter
min epi. Og ja, man kan sagtens vente en time på en epidural, når man a)har
ligget i vilde smerter, der gør at man mister kontrollen b) Ved, hvad der
venter én.

---

"Mette" <m@dk> skrev i en meddelelse
news:4253e928$0$649$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Da jeg fødte min datter for 6 år siden, tog det 56 timer og smerterne var
> så
> slemme, at det hele var en lettere traumatisk oplevelse for mig. Jeg vil
> gerne have flere børn, men tanken om, at skulle igennem det helvede igen,
> får mig til at ryste og krympe mig sammen.
> Derfor har jeg besluttet mig for en komplet smertefri fødsel næste gang -
> altså en epiduralblokade i det øjeblik jeg bliver indlaft på
> fødselsafsnittet. Men er det i Danmark overhovedet noget man selv kan
> bestemme? (Sidste gang fødte jeg i USA).

En *rigtig* kvinde har mod på at føde sin børn naturligt :) (sagt af en
mand)

Da min kæreste var gravid, trænede hun ca. 1 time om dagen - fysisk træning.
Det var cykling, gymnastik, traveture, meget sund mad, god søvn mv.

Fra hun fik veer til hun fødte gik der under 1 time - ingen efterveer og hun
var klar til flere fødsler dagen efter

Tag og mand dig op, det er SLET SLET ikke sikkert at du får sådan en fødsel
igen, og slet ikke hvis du træner, motionerer, spiser god kost og i det hele
taget tager graviditeten meget lidt "hysterisk".

Hvis du på forhånd forventer at det skal være hårdt for dig at føde, så
bliver det det garanteret også.
Indstil dig på at du får verdens bedste fødsel - og så virker lavement
utroligt godt når veerne tager til.

De kvinder jeg kender, som har fået kejsersnit, epidural, bedøvelse mig her
og der, er alle en smule skuffede over at de ikke tog det i stiv arm, og
prøvede en *rigtig* fødsel

Du kan sagtens klare det - ca. 100.000.000.000.000 kvinder har gjort det før
dig

Mvh ThomasB (som sikkert får 200 sure indlæg nu)

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse

> Da min kæreste var gravid, trænede hun ca. 1 time om dagen - fysisk
træning.
> Det var cykling, gymnastik, traveture, meget sund mad, god søvn mv.

Det kan så være problematisk, hvis man har kvalme i alle 9 mdr., som jeg
havde ved både 1. og 2. barn. 100 vis af de ting jeg forsøgte med kunne jeg
ikke holde i mig. Selv når jeg drak vand, skulle jeg kaste op.
Ved det 3. barn stoppede kvalmen heldigvis efter de normale 3 mdr. og så er
det jo ingen sag, at dyrke motion, få sin nattesøvn osv.

> Fra hun fik veer til hun fødte gik der under 1 time - ingen efterveer og
hun
> var klar til flere fødsler dagen efter

Som sagt tog veerne her 63 timer første gang og jeg fik ingen
smertestillende, så det var en hård omgang, men vi var da klar til barn
nummer to et par år efter.
Det tog ca. 10 timer med barn nummer to, men det virkede jo meget hurtigt
ift.første gang.

> De kvinder jeg kender, som har fået kejsersnit, epidural, bedøvelse mig
her
> og der, er alle en smule skuffede over at de ikke tog det i stiv arm, og
> prøvede en *rigtig* fødsel

Synes også at man skal prøve den naturlige måde, før man tyr til det
smertestillende. Synes dog ikke at man skal lide i dagevis med stærke
smerter uden at få hjælp. Jeg ville gerne have haft et eller andet
smertestillende, ved den første fødsel. Et så langvarigt forløb, kan da
heller ikke være godt for barnet ?


> Mvh ThomasB (som sikkert får 200 sure indlæg nu)

Ingen sure indlæg herfra, men alting med måde.
Din kæreste har været meget heldig, men det er jo ikke tilfældet for alle
kvinder. Især førstegangsfødsler kan jo trække ( alt for ) længe ud....

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

"Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> skrev i en meddelelse
news:425574bb$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Synes også at man skal prøve den naturlige måde, før man tyr til det
> smertestillende. Synes dog ikke at man skal lide i dagevis med stærke
> smerter uden at få hjælp. Jeg ville gerne have haft et eller andet
> smertestillende, ved den første fødsel. Et så langvarigt forløb, kan da
> heller ikke være godt for barnet ?

Nej, det var bestemt ikke sundt for barnet. Jeg blev jo tjekket på kryds og
tværs og det gjorde mit ufødte barn også og hjertelyden faldt enormt mange
gange i løbet af de dage. Jeg udvidede mig bare ikke før ganske få timer før
forløsningen, der heldigvis kun to 28 minutter og ikke kunne mærkes (Det
var tæt på et haste-kejsersnit).
Jeg fik epidural efter 1½ døgn i helvede godt og vel.
Det skal siges, at fødsel blev sat i gang, og jeg har hørt at naturlige veer
ikke skulle være nær så voldsomme, da smerten så bevæger sig i en kurve, så
man kan mærke, at den kommer, topper og stilner af. Det gjorde mine så ikke.
De hamrede bare vild og voldeligt hele tiden.

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42556977$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...


> En *rigtig* kvinde har mod på at føde sin børn naturligt :) (sagt af en
> mand)

Ja, men jeg var også en "rigtigt kvinde", der gik ind til fødslen med en
underskrevet fødselsplan om, at man under ingen omstændigheder måtte tilbyde
mig smertestillende medicin - uanset, hvor meget jeg end tiggede og bad. Jeg
havde i dén grad mod på det. Men, Thomas, modet dalede efter et par dages
smertehelvede. Det kan godt være, at jeg havde haft mere mod på det, hvis
der kun gik en time fra første ve til vræl. Det er så let at være frelst på
andres vejne.

Det er meget meget nemt at sige, at man vil gøre sådan og sådan i en given
situation, men man ved intet, før man oplever smerter, der kan sammenlignes
med at blive ramt af et buldrende lyntog om og om og om igen, hver 3. minut
i to døgn.
Jeg ville sq også have mod på at gøre det hundrede gange igen naturligt,
hvis det kun tog en time første gang.

> Tag og mand dig op, det er SLET SLET ikke sikkert at du får sådan en
fødsel
> igen, og slet ikke hvis du træner, motionerer, spiser god kost og i det
hele
> taget tager graviditeten meget lidt "hysterisk".

Jeg har altså været gravid før. Jeg ved godt hvad det vil sige at være
gravid - det var det nemmeste i verden - og fødslen var noget jeg så frem
til, for jeg frygtede det ikke. Men når man alligevel - trods mod og
forventninger om, at det kan jeg da godt klare - oplever det, jeg gik
igennem i så mange timer, så frygter man næste gang. Og det bliver hverken
værre eller bedre af, om jeg "tænker positivt" eller ej. Kroppen er ligeglad
med positiv tænkning i en sådan situation. For det gør ondt ("ondt" er en
underdrivelse).

Hvis du skulle skide en vandmelon og det kun drejede sig om 5 minutters
smerte - så kunne du nok klare det. Forestil dig så, at vandmelonen skulle
sidde der og brænde i 5-10 timer. Så ville du nok ikke være så kæphøj.
Jeg kan ikke begribe, at du kan få dig selv til at bede mig om at "mande mig
op", når hverken du eller din kæreste har noget begreb om, hvor traumatisk
det kan være at gå i så mange mange timer og dage med så voldsomme smerter.

> Hvis du på forhånd forventer at det skal være hårdt for dig at føde, så
> bliver det det garanteret også.
> Indstil dig på at du får verdens bedste fødsel -

Jamen, herregud, det gjorde jeg jo netop første gang. Det er ikke alle
kvinder, der er hysterisk bange for at føde første gang. Jeg var så sikker
og rolig. Men enhver stærk kvinde ville bukke under hvis hun var igennem mit
forløb.
Jeg kan kun misunde min mormor, der poppede alle fem unger ud på en halv
time, og min mor der fødte sine to børn på ialt 12 timer. 56 timer er bare
lidt af en mundfuld.


> De kvinder jeg kender, som har fået kejsersnit, epidural, bedøvelse mig
her
> og der, er alle en smule skuffede over at de ikke tog det i stiv arm, og
> prøvede en *rigtig* fødsel

Ja, jeg er så én af de mange, der siger, at de var lykkelige for epiduralen.
Pludselig kunne jeg føre en samtale, jeg kunne tænke, jeg havde ikke længere
lyst til at begå selvmord, og det eneste jeg er skuffet over, det var at jeg
ikke fik den blokade læææænge før! Men nææh, jeg skulle jo være en "rigtig"
kvinde - ifølge min EKS-mand. Han var til gengæld dybt skuffet over mig. Men
så er det jo godt, at han ikke er en del af mit liv længere.

> Du kan sagtens klare det - ca. 100.000.000.000.000 kvinder har gjort det
før
> dig

Ja, og jeg har også gjort det. Og det gør jeg bare ikke igen. Regel nummer
et: man kan kun udtale sig skråsikkert om at være en "rigtig kvinde" og om
at "mande sig op", når man har stået i en sammenlignelig situation. Og
ærligt talt: en times fødsel er ikke en sammenlignelig situation. Jeg brugte
til sammenligning 6 timer under den varme bruser på hospitalet for at lindre
smerterne - jeg måtte ikke komme i kar, da vandet var gået.

> Mvh ThomasB (som sikkert får 200 sure indlæg nu)

Hvad havde du regnet med?

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse

- klip -
> En *rigtig* kvinde har mod på at føde sin børn naturligt :) (sagt af en
> mand)

-klip-
> Tag og mand dig op, det er SLET SLET ikke sikkert at du får sådan en
> fødsel igen, og slet ikke hvis du træner, motionerer, spiser god kost og i
> det hele taget tager graviditeten meget lidt "hysterisk".
-klip-
>
> Du kan sagtens klare det - ca. 100.000.000.000.000 kvinder har gjort det
> før dig

Hm.
Å hva så?

En gammel talemåde siger, at hvis mændene skulle føde hvert andet barn, fik
ingen ægtepar mere end - allerhøjst - tre.

Blærerøv!
Du ville måske vinde en anelse respekt, hvis du tilbød at føde bare ét barn


Godt nok har millioner af kvinder født børn gennem årtusinder - men du skal
ikke ret langt tilbage i tiden, før graviditet og fødsel var hyppigste
dødsårsag for kvinder.

FINT, at din kæreste kan - det gør bare ikke, at alle andre osse kan. Sådan
bare lige.

Hilsen Inger - som har født 4 børn ved uproblematiske fødsler.
Men hvad gavner det dem, der HAR bøvlet?

---

"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4255934d$0$43990$14726298@news.sunsite.dk...

> FINT, at din kæreste kan - det gør bare ikke, at alle andre osse kan.
Sådan
> bare lige.

Tja...hun kan føde et barn på en time. Men hverken Thomas eller hun ved,
hvordan hun ville have reageret hvis det havde taget 50+....

---

"Mette" <m@dk> skrev i en meddelelse
>
> Tja...hun kan føde et barn på en time. Men hverken Thomas eller hun ved,
> hvordan hun ville have reageret hvis det havde taget 50+....

Lige netop!

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:42559be3$0$43982$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Mette" <m@dk> skrev i en meddelelse
> >
> > Tja...hun kan føde et barn på en time. Men hverken Thomas eller hun ved,
> > hvordan hun ville have reageret hvis det havde taget 50+....
>
> Lige netop!
>
> Hilsen Inger
>
>

Det er jo heller ikke sikkert næste fødsel bliver lige så let. Der er jo
ikke to fødsler, der er ens siges der jo
Men lad os da håbe det for hende.

LN

---

"Mette" <m@dk> skrev i en meddelelse
news:4253e928$0$649$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Da jeg fødte min datter for 6 år siden, tog det 56 timer og smerterne var
> så
> slemme, at det hele var en lettere traumatisk oplevelse for mig. Jeg vil
> gerne have flere børn, men tanken om, at skulle igennem det helvede igen,
> får mig til at ryste og krympe mig sammen.
> Derfor har jeg besluttet mig for en komplet smertefri fødsel næste gang -
> altså en epiduralblokade i det øjeblik jeg bliver indlaft på
> fødselsafsnittet. Men er det i Danmark overhovedet noget man selv kan
> bestemme? (Sidste gang fødte jeg i USA).
>
>
>
Hej Mette

Ikke to fødsler er ens men for pokker derfor behøver du ikke gå og være
bange, for du skal tale med din jordemoder og fødselslæge og så få det hele
skrevet ned i din vandrejournal og så undlad at lytte til at det pjat om
"rigtige kvinder" for rigtige kvinder er kun noget vi læser om
Jeg var også igennem en meget lang fødsel første gang men blev reddet af en
epidural de 2 sidste gange har jeg klaret det uden hjælp men det hjalp
mig enorm at vide at jeg kunne få hjælp hvis jeg havde brug for det - netop
fordi det stod i mine papirer.
Hilsen
Anja