---

Hej NG,

Håber jeg kan få et par gode og konstruktive råd, af de af gruppens
skribenter der arbejder som lærere.

Vi har en datter på 8 som går i første klasse. Hun har siden
børnehaveklassen klaget over at drengene mobbede hende. (hun er en stille og
forsigtig pige) I går kom hun så hjem og sagde at hun ikke ville i skole
mere. Historien bag var at nogle af drengene fra hendes egen klasse + nogle
fra parralel klassen havde kastet med sten efter hende. Vi spurgte hvorfor
hun ikke var gået til en voksen. Det havde hun også, men gårdvagten havde
bare sagt at det måtte hun selv finde ud af, og at hun bare kunne gå ind i
klassen.

Jeg ringede så her til aften til hendes klasselærer, og fik at vide at det
kunne man da ikke gøre noget ved. Som gårdvagt var man nødt til at vurdere
om det var noget man skulle blande sig i.

Og det er så her "kæden" springer af for mig. Når et 8 års barn beder en
voksen om hjælp, så er det da for barnet så alvorligt at man skal blande sig
(det er så muligt at det ender med at det er den der henvender sig der skal
have skæld ud) Alt andet er da imho en utrolig arrogant holdning og mangel
på respekt for det enkelte barn.

så spørgsmålene lyder:

1 er det mig der er tosset i bolden??
2 kan man sige at man ikke overholder tilsynspligten?
3 Hvad gør man som forældre i den situation (jeg er jo åbentbart uenig med
klasselæreren i at det er noget der skal gøres noget ved)

på forhånd tak for nogle forhåbentlig gode og konstruktive svar

Peter
P.S. hun fastholder at hun ikke vil i skole i morgen

---

Først og fremmest ros for rent faktisk at beskrive problemet, så man har
noget at svare ud fra (det er ikke alle der gør det).

> 1 er det mig der er tosset i bolden??

Det skal jeg ikke udtale mig om Men du er ikke galt på den i denne
her sammenhæng.

> 2 kan man sige at man ikke overholder tilsynspligten?

Ahw plejer jo at være bedre inde i lovstoffet end os andre, men mit svar
vil være ja og nej. For det første holder han jo opsyn og er til
rådighed, men nej fordi han åbenbart bare sender pigen ind. Så
pædagogisk er det helt galt det han gør, han straffer pigen (med
isolation) for at hun bliver drillet. Endnu mere underligt mener han
åbenbart ikke det er noget alvorligt at der bliver kastet sten efter
hende.

> 3 Hvad gør man som forældre i den situation (jeg er jo åbentbart uenig
> med klasselæreren i at det er noget der skal gøres noget ved)

Jeg ville møde op på skoleinspektørens kontor og fremlægge sagen. Det
plejer at virke bedre end bare at være "en stemme i telefonen", men
ellers ring. Klasselæreren tager åbenbart ikke mobning alvorligt i sin
klasse og det er en meget alvorlig sag. Der kan være hundrede grunde til
klasselæreren ikke vil gå ind i sagen, men det er under alle
omstændigheder kritisabelt at læreren ikke tager kontakt til gårdvagten
for at høre hvordan han opfattede situationen. Gennem min (bevares
begrænset) erfaring som lærer har jeg erfaret at mobning skal kvæles
lige fra første minut, ganske enkelt er der er ingen "tolerancetærskel"
overhovedet. Hvis klasselæreren ikke vil eller evner at gribe ind, så er
det endnu vigtigere at få taget fat inden det ekskalere yderligere.

mvh
Kim


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 230 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent den gratis her: www.spamfighter.dk

---

"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> wrote in message
news:0iC2e.200$xU6.61@news.get2net.dk...
> Først og fremmest ros for rent faktisk at beskrive problemet, så man har
> noget at svare ud fra (det er ikke alle der gør det).
>
>> 1 er det mig der er tosset i bolden??
>
> Det skal jeg ikke udtale mig om

af hjertet tak

Men du er ikke galt på den i denne
> her sammenhæng.
>
>> 2 kan man sige at man ikke overholder tilsynspligten?
>
> Ahw plejer jo at være bedre inde i lovstoffet end os andre, men mit svar
> vil være ja og nej. For det første holder han jo opsyn og er til
> rådighed, men nej fordi han åbenbart bare sender pigen ind. Så
> pædagogisk er det helt galt det han gør, han straffer pigen (med
> isolation) for at hun bliver drillet. Endnu mere underligt mener han
> åbenbart ikke det er noget alvorligt at der bliver kastet sten efter
> hende.
>
>> 3 Hvad gør man som forældre i den situation (jeg er jo åbentbart uenig
>> med klasselæreren i at det er noget der skal gøres noget ved)
>
> Jeg ville møde op på skoleinspektørens kontor og fremlægge sagen. Det
> plejer at virke bedre end bare at være "en stemme i telefonen", men
> ellers ring. Klasselæreren tager åbenbart ikke mobning alvorligt i sin
> klasse og det er en meget alvorlig sag. Der kan være hundrede grunde til
> klasselæreren ikke vil gå ind i sagen, men det er under alle
> omstændigheder kritisabelt at læreren ikke tager kontakt til gårdvagten
> for at høre hvordan han opfattede situationen. Gennem min (bevares
> begrænset) erfaring som lærer har jeg erfaret at mobning skal kvæles
> lige fra første minut, ganske enkelt er der er ingen "tolerancetærskel"
> overhovedet. Hvis klasselæreren ikke vil eller evner at gribe ind, så er
> det endnu vigtigere at få taget fat inden det ekskalere yderligere.

Det der virkelig harmer mig i denne sag er at pigen bliver afvist, når hun
beder om hjælp. Jeg er helt på det ren med at børn vil, kan være og er hårde
ved hinanden, men når et barn henvender sig for at få hjælp, så mener jeg
faktisk ikke der er nogen undskyldning for ikke at gå ind i sagen. det er
DET jeg er lidt harm over.

Desværre er det ikke noget særsyn på den skole at man lukker øjnene for
mobning. Det sidste år min ældste søn gik i skole der, havde de en
klassekammerat der til sidst blev drevet så langt ud at han til sidst tog en
kniv med i skole, OG brugte den - heldigvis kun med skader på tøj til følge.
Jeg synes simpelthen det er forfærdeligt at man tillader børn at blive
drevet SÅ langt ud

Peter

---

>
> Vi har en datter på 8 som går i første klasse. Hun har siden
> børnehaveklassen klaget over at drengene mobbede hende. (hun er en
stille
> og forsigtig pige) I går kom hun så hjem og sagde at hun ikke ville i
> skole mere. Historien bag var at nogle af drengene fra hendes egen
klasse
> + nogle fra parralel klassen havde kastet med sten efter hende. Vi
spurgte
> hvorfor hun ikke var gået til en voksen. Det havde hun også, men
> gårdvagten havde bare sagt at det måtte hun selv finde ud af, og at hun
> bare kunne gå ind i klassen.

Nogle gange sker der det, at barnet og den voksne ikke opfatter
situationen
på samme måde.
Pigen kan have misforstået det, den voksne sagde, eller den voksne kan
misforstå barnets "råb" om hjælp.

Derfor er det en god ide, netop, som du gjorde, at henvende sig til
skolen.


> Jeg ringede så her til aften til hendes klasselærer, og fik at vide at
det
> kunne man da ikke gøre noget ved. Som gårdvagt var man nødt til at
vurdere
> om det var noget man skulle blande sig i.

Det er rigtigt at man som gårdvagt må vurdere en situation hvergang den
opstår, og man kan desværre tage fejl - især hvis der er mange konflikter,
som man skal tage stilling til, på samme tidspunkt


> Og det er så her "kæden" springer af for mig. Når et 8 års barn beder en
> voksen om hjælp, så er det da for barnet så alvorligt at man skal blande
> sig (det er så muligt at det ender med at det er den der henvender sig
der
> skal have skæld ud) Alt andet er da imho en utrolig arrogant holdning og
> mangel på respekt for det enkelte barn.

Det kan jeg sandelig godt forstå. Det er her ligesom med andre krænkelser:
Hvis barnet er ked af det, eller bange, er det det, man skal gå ud fra,
ikke
om den voksne synes det er noget at være ked af.

Jeg synes der er reageret helt forkert, og måske skulle du prøve at
kontakte
gårdvagten eller lederen.
Der hvor jeg arbejder, ville vi aldrig (håber jeg) overse sådan en bøn om
hjælp. Selvom vi synes det lyder som en petitesse, sætter vi os og snakker
med barnet, eller går med det hen til de formodede bøller. Som regel
orienterer vi også klasselæreren om situationen.


> P.S. hun fastholder at hun ikke vil i skole i morgen

Gå med hende, hvis det er muligt, og håb på at hun har klasselæreren i
første time, så alle (bøller, lærer og jer) kan få en stille snak om
sagen.
Lad være med at hidse dig op, det bliver det ikke godt af, og så vil
bøllerne gå helt i baglås. Tal med dem om at jeres pige bliver ked af det,
men hav læreren med i snakken og gå ikke bag vedkomnes ryg.

VH BA


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 1405 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent den gratis her: www.spamfighter.dk

---

"Birgitte Abkjær" <paogbaZEBRA@oncable.dk> wrote in message
news:424af565$0$73797$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>>
>> Vi har en datter på 8 som går i første klasse. Hun har siden
>> børnehaveklassen klaget over at drengene mobbede hende. (hun er en
> stille
>> og forsigtig pige) I går kom hun så hjem og sagde at hun ikke ville i
>> skole mere. Historien bag var at nogle af drengene fra hendes egen
> klasse
>> + nogle fra parralel klassen havde kastet med sten efter hende. Vi
> spurgte
>> hvorfor hun ikke var gået til en voksen. Det havde hun også, men
>> gårdvagten havde bare sagt at det måtte hun selv finde ud af, og at hun
>> bare kunne gå ind i klassen.
>
> Nogle gange sker der det, at barnet og den voksne ikke opfatter
> situationen
> på samme måde.

Nej det er jo lige netop her jeg stejler. Pigen beder om hjælp, fortæller at
der bliver kastet sten på hende. Der er da ikke så meget at "opfatte" Det
er jo det som pigen oplever, og så er det imho gårdvagtens opgave at finde
ud af om pigens "oplevelse" stemmer overens med virkeligheden


> Pigen kan have misforstået det, den voksne sagde, eller den voksne kan
> misforstå barnets "råb" om hjælp.

Det første er selvfølgelig en mulighed, men det er vel ikke anderledes for
en lærer end for en forældre, nemlig at det er den voksnes opgave at barnet
forstår hvad man siger?
>
> Derfor er det en god ide, netop, som du gjorde, at henvende sig til
> skolen.

hmmm ...............ja det syntes jeg jo så ikke det var. mit indtryk var at
klasselæreren mente at det var en bagatel som jeg ikke burdet have spildt
hendes fritid på
>
>
>> Jeg ringede så her til aften til hendes klasselærer, og fik at vide at
> det
>> kunne man da ikke gøre noget ved. Som gårdvagt var man nødt til at
> vurdere
>> om det var noget man skulle blande sig i.
>
> Det er rigtigt at man som gårdvagt må vurdere en situation hvergang den
> opstår, og man kan desværre tage fejl - især hvis der er mange konflikter,
> som man skal tage stilling til, på samme tidspunkt

jamne hvordan kan man sige at man har "vurderet" når man kun har hørt den
ene part, som fremkommer med en (i mine øjne) alvorlig anklage (stenkast)

>
>
>> Og det er så her "kæden" springer af for mig. Når et 8 års barn beder en
>> voksen om hjælp, så er det da for barnet så alvorligt at man skal blande
>> sig (det er så muligt at det ender med at det er den der henvender sig
> der
>> skal have skæld ud) Alt andet er da imho en utrolig arrogant holdning og
>> mangel på respekt for det enkelte barn.
>
> Det kan jeg sandelig godt forstå. Det er her ligesom med andre krænkelser:
> Hvis barnet er ked af det, eller bange, er det det, man skal gå ud fra,
> ikke
> om den voksne synes det er noget at være ked af.

hmmmmmmmmm......vi er måske ikke helt så uenige, soåm jeg først troede

>
> Jeg synes der er reageret helt forkert, og måske skulle du prøve at
> kontakte
> gårdvagten eller lederen.
> Der hvor jeg arbejder, ville vi aldrig (håber jeg) overse sådan en bøn om
> hjælp. Selvom vi synes det lyder som en petitesse, sætter vi os og snakker
> med barnet, eller går med det hen til de formodede bøller. Som regel
> orienterer vi også klasselæreren om situationen.
>
>
>> P.S. hun fastholder at hun ikke vil i skole i morgen
>
> Gå med hende, hvis det er muligt, og håb på at hun har klasselæreren i
> første time, så alle (bøller, lærer og jer) kan få en stille snak om
> sagen.

DET tror jeg ikke er en god ide

> Lad være med at hidse dig op,

for netop der er jeg nok nået til et punkt hvor det bliver meget svært

det bliver det ikke godt af, og så vil
> bøllerne gå helt i baglås. Tal med dem om at jeres pige bliver ked af det,
> men hav læreren med i snakken og gå ikke bag vedkomnes ryg.

og præcis med den holdning klasselærerren indtog, er jeg nok mere tilbøjelig
til at gå udenom hende.

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424adc6b$0$674$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej NG,
>
> Håber jeg kan få et par gode og konstruktive råd, af de af gruppens
> skribenter der arbejder som lærere.
>
> Vi har en datter på 8 som går i første klasse. Hun har siden
> børnehaveklassen klaget over at drengene mobbede hende. (hun er en stille
> og forsigtig pige) I går kom hun så hjem og sagde at hun ikke ville i
> skole mere. Historien bag var at nogle af drengene fra hendes egen klasse
> + nogle fra parralel klassen havde kastet med sten efter hende. Vi spurgte
> hvorfor hun ikke var gået til en voksen. Det havde hun også, men
> gårdvagten havde bare sagt at det måtte hun selv finde ud af, og at hun
> bare kunne gå ind i klassen.
>
> Jeg ringede så her til aften til hendes klasselærer, og fik at vide at det
> kunne man da ikke gøre noget ved. Som gårdvagt var man nødt til at vurdere
> om det var noget man skulle blande sig i.
>
> Og det er så her "kæden" springer af for mig. Når et 8 års barn beder en
> voksen om hjælp, så er det da for barnet så alvorligt at man skal blande
> sig (det er så muligt at det ender med at det er den der henvender sig der
> skal have skæld ud) Alt andet er da imho en utrolig arrogant holdning og
> mangel på respekt for det enkelte barn.
>
> så spørgsmålene lyder:
>
> 1 er det mig der er tosset i bolden??

ikke i denne sammenhæng

> 2 kan man sige at man ikke overholder tilsynspligten?

Nej, det kan man ikke - tilsynspligten foreskriver blot at der skal være en
lærer til stede - men hvis læreren virkelig har sagt det til din datter,
skulle han have smæk i sin bare ! - det kan man ikke byde et barn i første
klasse. Det er for dumt. Men vi kan ikke vide, hvad der egentlig er
foregået, og af og til sker det at voksne og børn går fejl af hinanden. Men
uanset hvad, så er det da torskedumt hvis klasselæreren har ladet dig forstå
at det kan man ikke gøre noget med - jo -satan edeme kan - og skal - man
gøre noget ved det. Og det er det, klasselæreren er til for.

> 3 Hvad gør man som forældre i den situation (jeg er jo åbentbart uenig med
> klasselæreren i at det er noget der skal gøres noget ved)

Du går naturligvis til skolens leder - der er ledelsens overordnede ansvar,
hvis elever bliver mobbet og generet - og du skal tage en alvorlig snak med
klasselæreren - evt. med ledelsens mellemkomst om problemet - for noget
tyder på at hun enten er meget ung eller også er meget gammel - for
naturligvis kan man gøre noget ved det, og det har man faktisk en pligt
til.
I Danmark er der ganske vist ikke noget direktiv om mobning, men der er
flere skoler, der bliver afkrævet en mobningspolitik af deres kommuner - og
det er noget, der har en særlig bevågenhed. Det hjælper ikke umiddelbart din
datter, men det kan måske være med til at forøge fokus på problematikken -
også på din datters skole.
I øvrigt er det uhyggeligt hvordan jeres familie øjensynlig løber ind i den
ene problematik efter den anden hvor skolen og I kommer til at stå som
hinandens fjender (jeg formoder det var der din bonus-søn gik, eller husker
jeg forkert?)
Det er sådanne episoder, som jeg - som lærer - synes er synd og skam fordi
det er med til at skabe en holdning hos nogle elever og forældre at
folkeskolen er noget skidt og at lærerne er idioter. Desværre findes der
brådne kar allevegne - det er bare synd at det er de samme det går ud over.

Men tilbage til sagen: hjælper det ikke at gå til lederen -så gå til
kommunen og evt. til din kommunal- og/eller folketingspolitiker. Det kan
naturligvis ikke være rigtigt at man som barn skal acceptere at blive
mobbet - og det skal de tage alvorligt. En skoleleder, der ikke vil tage det
alvorligt, vil nok blive nødt til det, hvis han /hun får en skrivelse fra
kommunen, eftersom de jo skal tage sådanne klager op -og en skoleleder
bryder sig ikke om al det besvær der skal til for at ordne en sag, som burde
være løst ved lederens mellemkomst. Det giver slemme ridser i karakterbogen
hos lederen, og det har de fleste ledere det ikke godt med.

Jeg er altså vildt forarget, hvis det, du skriver er tilnærmelsesvis
korrekt - det hører ingen steder hjemme at man som forældre til de små skal
få en besked om at det kan man ikke gøre noget ved - jo, det kan man og det
skal man. Klasselæreren skal naturligvis sørge for at tale med de pågældende
involverede - men du kan også selv gøre noget - kontakt de pågældende
forældre privat og forelæg dem problemet.
>
> på forhånd tak for nogle forhåbentlig gode og konstruktive svar
>
> Peter
> P.S. hun fastholder at hun ikke vil i skole i morgen

Det går forhåbentlig over - men ellers er det jo en alvorlig konsekvens som
skolen skal tage alvorlig - prøv at se om du ikke kan følge med hende i
skolen i morgen og forsøg at få klasselæreren i tale på en rolig og
besindig måde. Prøv fx at indlede med, at du mener at I åbenbart har
misforstået hinanden i telefonen, men at du er kommet for at udrede det. Hun
vil nok ikke kunne diskutere denne sag i detaljer på samme tidspunkt, men
forsøg at få et møde i stand, så en evt. mobning bliver stoppet i opløbet.

Vis forståelse for at en gårdvagt ikke kan være alle steder og løse alle
konflikter, og nogen gange bliver man også nødt til at konstatere at man
ikke på stedet kan udrede en situation om hvem, der gør hvad - men da alle
lærere i princippet har tilsynspligten, så er det også alle lærere, der må
være interesseret i at der bliver løst konflikter, der involverer
kasteskyts, for hvad bliver det næste? knive?

--
ahw

---

Arne H.Wilstrup said the following on 30-03-2005 21:27:
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
> news:424adc6b$0$674$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>>Hej NG,
>>
>>Håber jeg kan få et par gode og konstruktive råd, af de af gruppens
>>skribenter der arbejder som lærere.
>>
>>Vi har en datter på 8 som går i første klasse. Hun har siden
>>børnehaveklassen klaget over at drengene mobbede hende. (hun er en stille
>>og forsigtig pige) I går kom hun så hjem og sagde at hun ikke ville i
>>skole mere. Historien bag var at nogle af drengene fra hendes egen klasse
>>+ nogle fra parralel klassen havde kastet med sten efter hende. Vi spurgte
>>hvorfor hun ikke var gået til en voksen. Det havde hun også, men
>>gårdvagten havde bare sagt at det måtte hun selv finde ud af, og at hun
>>bare kunne gå ind i klassen.
>>
>>Jeg ringede så her til aften til hendes klasselærer, og fik at vide at det
>>kunne man da ikke gøre noget ved. Som gårdvagt var man nødt til at vurdere
>>om det var noget man skulle blande sig i.
>>
>>Og det er så her "kæden" springer af for mig. Når et 8 års barn beder en
>>voksen om hjælp, så er det da for barnet så alvorligt at man skal blande
>>sig (det er så muligt at det ender med at det er den der henvender sig der
>>skal have skæld ud) Alt andet er da imho en utrolig arrogant holdning og
>>mangel på respekt for det enkelte barn.
>>
>>så spørgsmålene lyder:
>>
>>1 er det mig der er tosset i bolden??
>
>
> ikke i denne sammenhæng
>
>
>>2 kan man sige at man ikke overholder tilsynspligten?
>
>
> Nej, det kan man ikke - tilsynspligten foreskriver blot at der skal være en
> lærer til stede - men hvis læreren virkelig har sagt det til din datter,
> skulle han have smæk i sin bare ! - det kan man ikke byde et barn i første
> klasse. Det er for dumt. Men vi kan ikke vide, hvad der egentlig er
> foregået, og af og til sker det at voksne og børn går fejl af hinanden. Men
> uanset hvad, så er det da torskedumt hvis klasselæreren har ladet dig forstå
> at det kan man ikke gøre noget med - jo -satan edeme kan - og skal - man
> gøre noget ved det. Og det er det, klasselæreren er til for.
>
>
>>3 Hvad gør man som forældre i den situation (jeg er jo åbentbart uenig med
>>klasselæreren i at det er noget der skal gøres noget ved)
>
>
> Du går naturligvis til skolens leder - der er ledelsens overordnede ansvar,
> hvis elever bliver mobbet og generet - og du skal tage en alvorlig snak med
> klasselæreren - evt. med ledelsens mellemkomst om problemet - for noget
> tyder på at hun enten er meget ung eller også er meget gammel - for
> naturligvis kan man gøre noget ved det, og det har man faktisk en pligt
> til.
> I Danmark er der ganske vist ikke noget direktiv om mobning, men der er
> flere skoler, der bliver afkrævet en mobningspolitik af deres kommuner - og
> det er noget, der har en særlig bevågenhed. Det hjælper ikke umiddelbart din
> datter, men det kan måske være med til at forøge fokus på problematikken -
> også på din datters skole.
> I øvrigt er det uhyggeligt hvordan jeres familie øjensynlig løber ind i den
> ene problematik efter den anden hvor skolen og I kommer til at stå som
> hinandens fjender (jeg formoder det var der din bonus-søn gik, eller husker
> jeg forkert?)
> Det er sådanne episoder, som jeg - som lærer - synes er synd og skam fordi
> det er med til at skabe en holdning hos nogle elever og forældre at
> folkeskolen er noget skidt og at lærerne er idioter. Desværre findes der
> brådne kar allevegne - det er bare synd at det er de samme det går ud over.
>
> Men tilbage til sagen: hjælper det ikke at gå til lederen -så gå til
> kommunen og evt. til din kommunal- og/eller folketingspolitiker. Det kan
> naturligvis ikke være rigtigt at man som barn skal acceptere at blive
> mobbet - og det skal de tage alvorligt. En skoleleder, der ikke vil tage det
> alvorligt, vil nok blive nødt til det, hvis han /hun får en skrivelse fra
> kommunen, eftersom de jo skal tage sådanne klager op -og en skoleleder
> bryder sig ikke om al det besvær der skal til for at ordne en sag, som burde
> være løst ved lederens mellemkomst. Det giver slemme ridser i karakterbogen
> hos lederen, og det har de fleste ledere det ikke godt med.
>
> Jeg er altså vildt forarget, hvis det, du skriver er tilnærmelsesvis
> korrekt - det hører ingen steder hjemme at man som forældre til de små skal
> få en besked om at det kan man ikke gøre noget ved - jo, det kan man og det
> skal man. Klasselæreren skal naturligvis sørge for at tale med de pågældende
> involverede - men du kan også selv gøre noget - kontakt de pågældende
> forældre privat og forelæg dem problemet.
>
>>på forhånd tak for nogle forhåbentlig gode og konstruktive svar
>>
>>Peter
>>P.S. hun fastholder at hun ikke vil i skole i morgen
>
>
> Det går forhåbentlig over - men ellers er det jo en alvorlig konsekvens som
> skolen skal tage alvorlig - prøv at se om du ikke kan følge med hende i
> skolen i morgen og forsøg at få klasselæreren i tale på en rolig og
> besindig måde. Prøv fx at indlede med, at du mener at I åbenbart har
> misforstået hinanden i telefonen, men at du er kommet for at udrede det. Hun
> vil nok ikke kunne diskutere denne sag i detaljer på samme tidspunkt, men
> forsøg at få et møde i stand, så en evt. mobning bliver stoppet i opløbet.
>
> Vis forståelse for at en gårdvagt ikke kan være alle steder og løse alle
> konflikter, og nogen gange bliver man også nødt til at konstatere at man
> ikke på stedet kan udrede en situation om hvem, der gør hvad - men da alle
> lærere i princippet har tilsynspligten, så er det også alle lærere, der må
> være interesseret i at der bliver løst konflikter, der involverer
> kasteskyts, for hvad bliver det næste? knive?
>
> --
> ahw

For en gangs skyld er jeg meget enig med AHW ( ret skal være ret...
) og deler helt han absolutte forargelse.

Kun lige en ting, det er imo en oplagt sag at sørge for at bringe videre
til skolebestyrelsen (ring til formanden), jeg kan ikke forestille mig
det vil det vil blive accepteret. Det løser næppe den konkrete sag, her
og nu, men det kan medvirke til at få sat nogen ting på dagsordenen så
også din datter kan få et godt skoleforløb, det har også hun fortjent.

/carsten

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424afdc8$0$175$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>>
>> 1 er det mig der er tosset i bolden??
>
> ikke i denne sammenhæng

Pyha
>
>> 2 kan man sige at man ikke overholder tilsynspligten?
>
> Nej, det kan man ikke - tilsynspligten foreskriver blot at der skal være
> en lærer til stede - men hvis læreren virkelig har sagt det til din
> datter, skulle han have smæk i sin bare ! - det kan man ikke byde et barn
> i første klasse. Det er for dumt. Men vi kan ikke vide, hvad der egentlig
> er foregået, og af og til sker det at voksne og børn går fejl af hinanden.
> Men uanset hvad, så er det da torskedumt hvis klasselæreren har ladet dig
> forstå at det kan man ikke gøre noget med - jo -satan edeme kan - og
> skal - man gøre noget ved det. Og det er det, klasselæreren er til for.

Joeh.det var jo ligesom også det jeg troede, og derfor jeg ringede til
hende, Selv om HUN ikke havde været på skolen den dag. Jeg troede hun af
den grund bedre kunne forholde sig neutralt, og sagligt da hun jo ikke ville
have nogen grund til at opfatte det skete som en kritik af hende personligt.

>
>> 3 Hvad gør man som forældre i den situation (jeg er jo åbentbart uenig
>> med klasselæreren i at det er noget der skal gøres noget ved)
>
> Du går naturligvis til skolens leder - der er ledelsens overordnede
> ansvar, hvis elever bliver mobbet og generet - og du skal tage en alvorlig
> snak med klasselæreren - evt. med ledelsens mellemkomst om problemet - for
> noget tyder på at hun enten er meget ung eller også er meget gammel - for
> naturligvis kan man gøre noget ved det, og det har man faktisk en pligt
> til.
> I Danmark er der ganske vist ikke noget direktiv om mobning, men der er
> flere skoler, der bliver afkrævet en mobningspolitik af deres kommuner -
> og det er noget, der har en særlig bevågenhed. Det hjælper ikke
> umiddelbart din datter, men det kan måske være med til at forøge fokus på
> problematikken - også på din datters skole.
> I øvrigt er det uhyggeligt hvordan jeres familie øjensynlig løber ind i
> den ene problematik efter den anden hvor skolen og I kommer til at stå som
> hinandens fjender (jeg formoder det var der din bonus-søn gik, eller
> husker jeg forkert?)

Nej du husker rigtigt - og måske er der noget gammelt fra den historie
indblandet..hvem ved

men inden andre her i gruppen begynder at tænke: Nåeeeeeh det er en "evig
kværulant" vi har med at gøre, så vil jeg da lige påpege at vi har et
fortrinligt samarbejde med min søns skole. Rent faktisk blev jeg ringet op i
går af skoleinspektøren, der gerne ville have mig med i foretræde for
folketingets uddannelses udvalg i næste måned - Så jeg KAN altså godt
samarbejde med en skole. Jeg kræver bare at blive taget alvorligt, og blive
behandlet seriøst, så kan jeg såmænd godt acceptere selv rygende uenighed


> Det er sådanne episoder, som jeg - som lærer - synes er synd og skam fordi
> det er med til at skabe en holdning hos nogle elever og forældre at
> folkeskolen er noget skidt og at lærerne er idioter.

tjae - desværre har du jo ret. og den slags eksempler huskes desværre længe.
lige pludselig forstår jeg nu hvordan det kunne komme så vidt at en elev på
samme skole for nogle år siden angreb et par af sine klassekammerater med en
kniv. Jeg kan så h¨åbe på at de forældre der dengang skældte mig ud fordi
jeg havde mest ondt af ham med kniven (der skete kun skader på tøj) engang
får øjnene op lige som jeg har fået det


..
>
> Men tilbage til sagen: hjælper det ikke at gå til lederen -så gå til
> kommunen og evt. til din kommunal- og/eller folketingspolitiker. Det kan
> naturligvis ikke være rigtigt at man som barn skal acceptere at blive
> mobbet - og det skal de tage alvorligt. En skoleleder, der ikke vil tage
> det alvorligt, vil nok blive nødt til det, hvis han /hun får en skrivelse
> fra kommunen, eftersom de jo skal tage sådanne klager op -og en skoleleder
> bryder sig ikke om al det besvær der skal til for at ordne en sag, som
> burde være løst ved lederens mellemkomst. Det giver slemme ridser i
> karakterbogen hos lederen, og det har de fleste ledere det ikke godt med.

hmmmm lederen af skoleforvaltningen må så i dette tilfælde være rette person

>
> Jeg er altså vildt forarget, hvis det, du skriver er tilnærmelsesvis
> korrekt - det hører ingen steder hjemme at man som forældre til de små
> skal få en besked om at det kan man ikke gøre noget ved - jo, det kan man
> og det skal man.

Der er nogle ting vi ikke bruger i vores familie. Vi taler ikke grimt til
hinanden og vi lyver ALDRIG

Klasselæreren skal naturligvis sørge for at tale med de pågældende
> involverede - men du kan også selv gøre noget - kontakt de pågældende
> forældre privat og forelæg dem problemet.

Det med forældrene vil jeg helst undgå. Af flere grunde. Det er jo ikke
selve mobningen jeg harcelerer over. Det er det at skolen tilsyneladende
mener at det ikke er skolens problem. Derudover så er der jo ikke noget der
kan få en forældres parader op som noget der på den mindste måde kan
opfattes som kritik af deres børn. Så det vil være at invitere til en
konflikt som har alle chancer for at eskalere.

>>
>> på forhånd tak for nogle forhåbentlig gode og konstruktive svar
>>
>> Peter
>> P.S. hun fastholder at hun ikke vil i skole i morgen
>
> Det går forhåbentlig over - men ellers er det jo en alvorlig konsekvens
> som skolen skal tage alvorlig - prøv at se om du ikke kan følge med hende
> i skolen i morgen og forsøg at få klasselæreren i tale på en rolig og
> besindig måde. Prøv fx at indlede med, at du mener at I åbenbart har
> misforstået hinanden i telefonen, men at du er kommet for at udrede det.
> Hun vil nok ikke kunne diskutere denne sag i detaljer på samme tidspunkt,
> men forsøg at få et møde i stand, så en evt. mobning bliver stoppet i
> opløbet.
>
> Vis forståelse for at en gårdvagt ikke kan være alle steder og løse alle
> konflikter, og nogen gange bliver man også nødt til at konstatere at man
> ikke på stedet kan udrede en situation om hvem, der gør hvad

Jamen det er jo netop DEN forståelse jeg mangler. Hvis et barn beder en
voksen (det være sig i skolen eller herhjemme) om hjælp og er bange, så er
der ingen undskyldning for ikke at gøre noget

- men da alle
> lærere i princippet har tilsynspligten, så er det også alle lærere, der må
> være interesseret i at der bliver løst konflikter, der involverer
> kasteskyts, for hvad bliver det næste? knive?

præcis kniven er set før på dn skole

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424b06a9$0$737$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >> Vis forståelse for at en gårdvagt ikke kan være alle steder og løse
> >> alle
>> konflikter, og nogen gange bliver man også nødt til at konstatere at man
>> ikke på stedet kan udrede en situation om hvem, der gør hvad
>
> Jamen det er jo netop DEN forståelse jeg mangler. Hvis et barn beder en
> voksen (det være sig i skolen eller herhjemme) om hjælp og er bange, så
> er der ingen undskyldning for ikke at gøre noget

Nu må du være fair - jeg er enig med dig i at man ikke skal negligere
problemet, hvilket jeg også har givet kraftigt udtryk for - naturligvis skal
man ikke det, især ikke hos de små førsteklasser - men sagen er i al sin
enkelthed den at et gårdvagtstilsyn kan forløbe uden en eneste episode, og
andre gange kan det hele "koge" - og her er det altså ikke altid muligt med
4-500 unger at være den store "diplomat" - prøv at forestille dig at der
står 10 unger rundt om den stakkels gårdvagt og alle kræver hans/hendes
fulde opmærksomhed og råber i munden på hinanden samtidig med at der er en
hel del støj i gården. Forestil dig at der på samme tid som din datter
kommer hen til gårdvagten forekommer et stort voldsomt slagsmål, som
gårdvagten må gribe ind i eller at en er kommet alvorligt til skade. Så
forstår jeg godt at man kan blive lidt kort for hovedet, fordi tingene
ramler rundt omkring en.

Men det, jeg så forarges over er naturligvis at barnets klasselærer
tilsyneladende IKKE ønsker at gøre mere ved den sag - og lad mig straks
fastslå at der ikke er tale om at lyve, når et barn fortæller noget. Det er
helt normalt at et barn på din datters alder fantaserer - og det skriver
jeg ikke for at gøre dig vred eller sur eller for at hakke på din datter,
hvilket du sikkert godt er klar over, men nogen gange er det sådan med børn
i den alder (og såmænd også i den større årgang), at de af og til fortæller
de voksne historier, der virker mere drabelige end de i virkeligheden er.
Der er ofte noget om snakken, men ikke altid i den kontekst man hører det i.

Derfor ville jeg som klasselærer, hvis en forældre ringede, sige at det
lyder da alvorligt - det vil jeg straks i morgen undersøge, hvad der kan
ligge bag i.
Det er ualmindelig dumt at skabe en konfrontation med en forældre ved at
sige at det kan man da virkelig ikke gøre noget ved.

Det er så muligt at man vitterlig ikke kan gøre noget ved det -man kan måske
ikke finde "synderen", den pågældende har måske en helt anden forklaring
etc. - men hvis man så som klasselærer tager dette som et godt udgangspunkt
i en snak om at slås, at mobbe etc., så vil det være en bedre måde at
håndtere disse sager på.

Gårdvagten? tja, jeg har jo ikke været til stede, men jeg har i mange år
været gårdvagt og kender naturligvis til de situationer der KAN opstå på en
gang. Nogle små kommer meget ofte hen til gårdvagten fordi den eller den
driller - og det er da ikke fedt at blive drillet, men nogen gange er det
altså også i småtingsafdelingen, hvor ingen er skyldfri.

Ja, jeg har såmænd også mødt små rollinger, der med store kuglerunde øjne
har fortalt drabelige historier om hvad den eller den har gjort - ja, jeg
har endda stået og set på, hvad der er sket og så efterfølgende hørt en hel
anden historie - det betyder altså ikke at børnene lyver,som du skriver -
det betyder at de fantaserer og bringer en hel masse billeder op, som nok
ikke altid er troværdige - igen: det er helt normalt - som jeg skrev en
gang: hvis du nøjes med at tro på halvdelen af hvad børnene siger om skolen,
så kan det være at lærerne kun tror på halvdelen af hvad de siger om
hjemmene.

Må jeg anbefale dig at læse novellen "Alfred" af Finn Søeborg - den er fin
at få forstand af, når man læser hvordan børn opfatter de voksne og deres
sprogbrug.

Og igen: naturligvis skal mobning standses i tide - ingen tvivl om det. Men
det handler for mig at se ikke om skyld eller ikke skyld, men om hvordan man
løser sådanne konflikter fremover, og her er jeg helt på linje med dig: det
hører ingen steder hjemme at en forældre bliver spist af med den besked, som
du har fået.

Forøvrigt: hvis du og jeg ser den samme situation opstå, så kan det være at
vi har helt forskellige fortolkninger af den samme situation. Det har man fx
konstateret med vidneforklaringer - to vidner kan se en og samme ulykke og
alligevel komme frem til noget helt forskelligt. Det er noget, man har
forsket i mange gange - men kan man så sige at vidnerne i disse sager lyver?
Næppe.

I øvrigt tror jeg ikke på at I aldrig "lyver" - i så fald må I jo være
overmennesker - jeg tror da på at man godt kan have et forhold, der ikke gør
det nødvendigt med store, sorte løgne, men blot det at fortælle hinanden små
hvide løgne måske for ikke at såre eller genere den anden, er jo strengt
taget at lyve.

Men læs nu Alfred -en munter novelle og god at få forstand af, selvom den er
skrevet for mange år siden, og forsøg så at tage en snak med klasselæreren
eller nogle af de andre, der er anbefalet af både den ene og anden her og
mon så ikke at tingene løser sig hen ad vejen?

Jeg husker godt situationerne fra min ældste datters skoletid, så jeg kan
såmænd godt forstå dig, tror jeg -og når det gælder vore børn er vi bestemt
ikke altid lige nøgterne.
Fx blev min yngste datter kørt ned af en bil før påske -og lå i koma i fire
dage. Her var det på det overordnede plan muligt for os at konstatere at
vores yngste datter havde "glemt" at tage sin cykelhjelm på selvom hun jo
altid bedyrede at hun havde haft den på. Men hun var angivelig blevet mobbet
af nogle elever på skolen på grund af cykelhjelmen, så hun havde netop den
pågældende dag ikke taget den på da hun blev kørt frontalt ned af en
varevogn på en smal gade.

I dag er hun kommet hjem, men har problemer med sit højre øje - har svært
ved at se - men vi kan godt genkalde os både chok og vrede over at det var
sket, selvom vi inderst inde godt var klare over, at hun havde negligeret
vore påbud om at tage sin cykelhjelm på. Vi håber at hun husker den for
eftertiden. Fandens at vi ikke kan fjernstyre vore børn. -

Jeg skriver dette bare for at forklare at jeg levende kan sætte mig ind i
hvordan man kan have det, når det går ud over ens børn - og det er ikke
altid rationelle tanker man tænker når det sker - hverken i det store eller
små, og det er helt i orden - set fra min pind -at vi som forældre vil
beskytte vore børn bedst muligt - men det bør ikke forlede os til at tro at
vores små poder og podinder er de rene englebørn - og igen: børn lyver ikke
nødvendigvis, men at fantasere kan godt være tilfældet hos de små , også
selvom vi er enige om at voksne naturligvis bør lytte til børns råb om
hjælp.

Hvis du aldrig har oplevet at din datter "lyver" - så har du det til gode -
eller skal vi sige: de fortæller det, de oplever gennem deres egen
genkaldelse af situationen tilsat det kolorit som deres sproglige udvikling
tilsiger dem.
I gamle dage var det forbundet med smæk og straf at "lyve" for de voksne,
selvom vi ikke altid var bevidste om at det blot var en fantasi, men i dag
er det for det meste heldigvis anderledes -håber jeg.
--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424b1649$0$169$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
> news:424b06a9$0$737$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> >> Vis forståelse for at en gårdvagt ikke kan være alle steder og løse
>> >> alle
>>> konflikter, og nogen gange bliver man også nødt til at konstatere at man
>>> ikke på stedet kan udrede en situation om hvem, der gør hvad
>>
>> Jamen det er jo netop DEN forståelse jeg mangler. Hvis et barn beder en
>> voksen (det være sig i skolen eller herhjemme) om hjælp og er bange, så
>> er der ingen undskyldning for ikke at gøre noget
>
> Nu må du være fair - jeg er enig med dig i at man ikke skal negligere
> problemet, hvilket jeg også har givet kraftigt udtryk for

ja og det var jeg glad for at se....................................havde
faktisk også forventet det

- naturligvis skal
> man ikke det, især ikke hos de små førsteklasser - men sagen er i al sin
> enkelthed den at et gårdvagtstilsyn kan forløbe uden en eneste episode, og
> andre gange kan det hele "koge" - og her er det altså ikke altid muligt
> med 4-500 unger at være den store "diplomat" - prøv at forestille dig at
> der står 10 unger rundt om den stakkels gårdvagt og alle kræver
> hans/hendes fulde opmærksomhed og råber i munden på hinanden samtidig med
> at der er en hel del støj i gården. Forestil dig at der på samme tid som
> din datter kommer hen til gårdvagten forekommer et stort voldsomt
> slagsmål, som gårdvagten må gribe ind i eller at en er kommet alvorligt
> til skade. Så forstår jeg godt at man kan blive lidt kort for hovedet,
> fordi tingene ramler rundt omkring en.

Gårdvagten havde tid til at spørge om hvem hun var og hvad klasse hun gik i,
så den med stress tror jeg ikke rigtig på, og sammenholdt med klasselærerens
reaktion, OG kviv episoden for 2 år siden, så er det min opfattelse at man
ikke tager mobning særligt alvorligt
>
> Men det, jeg så forarges over er naturligvis at barnets klasselærer
> tilsyneladende IKKE ønsker at gøre mere ved den sag - og lad mig straks
> fastslå at der ikke er tale om at lyve, når et barn fortæller noget. Det
> er helt normalt at et barn på din datters alder fantaserer - og det
> skriver jeg ikke for at gøre dig vred eller sur eller for at hakke på din
> datter, hvilket du sikkert godt er klar over, men nogen gange er det sådan
> med børn i den alder (og såmænd også i den større årgang), at de af og til
> fortæller de voksne historier, der virker mere drabelige end de i
> virkeligheden er. Der er ofte noget om snakken, men ikke altid i den
> kontekst man hører det i.

ja ja det er jeg med på
>
> Derfor ville jeg som klasselærer, hvis en forældre ringede, sige at det
> lyder da alvorligt - det vil jeg straks i morgen undersøge, hvad der kan
> ligge bag i.
> Det er ualmindelig dumt at skabe en konfrontation med en forældre ved at
> sige at det kan man da virkelig ikke gøre noget ved.

der blev ikke nogen konfrontation. Da jeg konstaterede at hun og jeg absolut
ikke havde samme syn på sagen afsluttede jeg samtale og sagde pænt udskyld
at jeg havde forstyret hende i hendes fritid
>
>
> Gårdvagten? tja, jeg har jo ikke været til stede, men jeg har i mange år
> været gårdvagt og kender naturligvis til de situationer der KAN opstå på
> en gang. Nogle små kommer meget ofte hen til gårdvagten fordi den eller
> den driller - og det er da ikke fedt at blive drillet, men nogen gange er
> det altså også i småtingsafdelingen, hvor ingen er skyldfri.

og det er da også muligt at det er tilfældet i denne sag, men pigens
konklusion er jo så blevet at de voksne kan man ikke regne med
>
>
> Må jeg anbefale dig at læse novellen "Alfred" af Finn Søeborg - den er fin
> at få forstand af, når man læser hvordan børn opfatter de voksne og deres
> sprogbrug.

jamen den vil jeg så støve op
>
>
> I øvrigt tror jeg ikke på at I aldrig "lyver" - i så fald må I jo være
> overmennesker - jeg tror da på at man godt kan have et forhold, der ikke
> gør det nødvendigt med store, sorte løgne, men blot det at fortælle
> hinanden små hvide løgne måske for ikke at såre eller genere den anden, er
> jo strengt taget at lyve.

og det gør vi ikke. Vi har et forhold hvor vi ganske vist kommer til at såre
hinanden, men fordi det er så godt, så fortæller vi også når vi er sårede,
og så kan vi gøre noge ved det. (vi blev forøvrigt gift i lørdags )

>
> Jeg husker godt situationerne fra min ældste datters skoletid, så jeg kan
> såmænd godt forstå dig, tror jeg -og når det gælder vore børn er vi
> bestemt ikke altid lige nøgterne.
> Fx blev min yngste datter kørt ned af en bil før påske -og lå i koma i
> fire dage. Her var det på det overordnede plan muligt for os at konstatere
> at vores yngste datter havde "glemt" at tage sin cykelhjelm på selvom hun
> jo altid bedyrede at hun havde haft den på. Men hun var angivelig blevet
> mobbet af nogle elever på skolen på grund af cykelhjelmen, så hun havde
> netop den pågældende dag ikke taget den på da hun blev kørt frontalt ned
> af en varevogn på en smal gade.

se mail til dig
>
> I dag er hun kommet hjem, men har problemer med sit højre øje - har svært
> ved at se - men vi kan godt genkalde os både chok og vrede over at det var
> sket, selvom vi inderst inde godt var klare over, at hun havde negligeret
> vore påbud om at tage sin cykelhjelm på. Vi håber at hun husker den for
> eftertiden.

jeg håber hun slipper uden men

Fandens at vi ikke kan fjernstyre vore børn. -

hmmmm Jeg plejede at sige til min søn når han påstod han så åndsvag ud med
cykelhjelm at han havde fuldstændig ret, men at jeg ville tro han så endnu
mere åndsvag ud i en rulle stol. DET hjalp
>
> Jeg skriver dette bare for at forklare at jeg levende kan sætte mig ind i
> hvordan man kan have det, når det går ud over ens børn - og det er ikke
> altid rationelle tanker man tænker når det sker - hverken i det store
> eller små, og det er helt i orden - set fra min pind -at vi som forældre
> vil beskytte vore børn bedst muligt - men det bør ikke forlede os til at
> tro at vores små poder og podinder er de rene englebørn - og igen: børn
> lyver ikke nødvendigvis, men at fantasere kan godt være tilfældet hos de
> små , også selvom vi er enige om at voksne naturligvis bør lytte til børns
> råb om hjælp.
>
> Hvis du aldrig har oplevet at din datter "lyver" - så har du det til
> gode - eller skal vi sige: de fortæller det, de oplever gennem deres egen
> genkaldelse af situationen tilsat det kolorit som deres sproglige
> udvikling tilsiger dem.

præcis, men det er jo ikke at lyve. Jeg er opmærksom på at det ikke altid er
"sandheden" hun fortæller, men hun lyver ikke

> I gamle dage var det forbundet med smæk og straf at "lyve" for de voksne,
> selvom vi ikke altid var bevidste om at det blot var en fantasi, men i dag
> er det for det meste heldigvis anderledes -håber jeg.

jep

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424b23a0$0$654$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Gårdvagten havde tid til at spørge om hvem hun var og hvad klasse hun
gik i,
> så den med stress tror jeg ikke rigtig på, og sammenholdt med
> klasselærerens reaktion, OG kviv episoden for 2 år siden, så er det min
> opfattelse at man ikke tager mobning særligt alvorligt

jamen, Peter - det var jo ikke oplysninger du gav videre, vel? Hvis
gårdvagten har spurgt om klasse og person, så har han formentlig søgt at
finde klasselæreren. Da hun så ikke har været på arbejde, så har han ikke
kunnet komme med en meddelelse (og glem alt om at skrive en besked til dagen
efter - det er ikke normalt i sådanne situationer).
>
>
> og det er da også muligt at det er tilfældet i denne sag, men pigens
> konklusion er jo så blevet at de voksne kan man ikke regne med
>>

Ja, det er ikke så rart - desværre
>>
>> Må jeg anbefale dig at læse novellen "Alfred" af Finn Søeborg - den er
>> fin at få forstand af, når man læser hvordan børn opfatter de voksne og
>> deres sprogbrug.
>
> jamen den vil jeg så støve op
>>
>>
>> I øvrigt tror jeg ikke på at I aldrig "lyver" - i så fald må I jo være
>> overmennesker - jeg tror da på at man godt kan have et forhold, der ikke
>> gør det nødvendigt med store, sorte løgne, men blot det at fortælle
>> hinanden små hvide løgne måske for ikke at såre eller genere den anden,
>> er jo strengt taget at lyve.
>
> og det gør vi ikke. Vi har et forhold hvor vi ganske vist kommer til at
> såre hinanden, men fordi det er så godt, så fortæller vi også når vi er
> sårede, og så kan vi gøre noge ved det. (vi blev forøvrigt gift i lørdags
> )

Tillykke! eller skal jeg lege mandchauvenist og sige: kondolerer?
>
> Fandens at vi ikke kan fjernstyre vore børn. -
>
> hmmmm Jeg plejede at sige til min søn når han påstod han så åndsvag ud med
> cykelhjelm at han havde fuldstændig ret, men at jeg ville tro han så endnu
> mere åndsvag ud i en rulle stol. DET hjalp

bravo! Men husk -især når han bliver teenager: tillid er godt - kontrol er
bedre! og jeg mener det faktisk.

Jeg opdagede ved en tilfældighed at min yngste datter var ude med "kæresten"
på rulleskøjter. Han var på cykel, hun på skøjter - det var tusmørke og han
trak hende ved at hun holdt fast på cyklen - ingen cykelhjelm, og så på
cykelstien over en korsvej IMOD færdselsretningen!!! -
Kun et ord fra mig: HJEM! - og så fik hun verdens største skideballe og
forbud mod at have med ham at gøre fremover - ikke fordi hun ikke må have en
kæreste, men fordi hun åbenbart var så forgabet i ham at hun ikke sansede
andet end ham og lod hånt om vores krav til at være agtpågivende når hun
færdedes ude i færdselen.

Samme aften sendte han - dum som han er - en sms til hende hvor han nærmest
truede hende med at slå mig ihjel (han er halvt græker), og det fik hende
til at slå fuldkommen om - hun ville ikke acceptere et sådant angreb på
hendes familie, så hun slog op omgående. (han var ikke just min kop te, så
hurra! men det blander vi os normalt ikke i - det er jo ikke vort liv, men
hendes).

>
>> I gamle dage var det forbundet med smæk og straf at "lyve" for de voksne,
>> selvom vi ikke altid var bevidste om at det blot var en fantasi, men i
>> dag er det for det meste heldigvis anderledes -håber jeg.
>
> jep
>

Nå, men forhåbentlig er sagen løst på en eller anden fredelig facon! Gid din
datter får tilliden til de voksne igen!

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424c1be9$0$173$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Tillykke! eller skal jeg lege mandchauvenist og sige: kondolerer?

he he - Det minder mig om at til vores bryllup ville nogle af vores venner
fra England komme. Manden arbejder i England med svage børn og ville gerne
se JAcobs skole. Jeg ringede så til skoleinspektøren for at høre om jeg
måtte fremvise hans helt fantastiske skole. Jeg indledte forespørgslen med
at spørge om han havde hørt om de "forestående glædelige begivenheder i
vores famile - han svarede: Nej men jeg har tilgengæld hørt at I skal
giftes.
>>
> > Fandens at vi ikke kan fjernstyre vore børn. -
>>
>> hmmmm Jeg plejede at sige til min søn når han påstod han så åndsvag ud
>> med cykelhjelm at han havde fuldstændig ret, men at jeg ville tro han så
>> endnu mere åndsvag ud i en rulle stol. DET hjalp
>
> bravo! Men husk -især når han bliver teenager: tillid er godt - kontrol er
> bedre! og jeg mener det faktisk..

det gør jeg også, men nu bor vi jo i et lille samfund, hvor jeg bestemt
ville høre om det hvis ikke tingene er som lovet
>
> Jeg opdagede ved en tilfældighed at min yngste datter var ude med
> "kæresten" på rulleskøjter. Han var på cykel, hun på skøjter - det var
> tusmørke og han trak hende ved at hun holdt fast på cyklen - ingen
> cykelhjelm, og så på cykelstien over en korsvej IMOD
> færdselsretningen!!! -
> Kun et ord fra mig: HJEM! - og så fik hun verdens største skideballe og
> forbud mod at have med ham at gøre fremover - ikke fordi hun ikke må have
> en kæreste, men fordi hun åbenbart var så forgabet i ham at hun ikke
> sansede andet end ham og lod hånt om vores krav til at være agtpågivende
> når hun færdedes ude i færdselen.

hmmmm. den med hjem til skideballe, var også blevet praktiseret her i huset,
men jeg nå ærligt tilstå at jeg ikke tror på den med at forbyde dem at
omgåes bestemte personer - det forhindrer dog ikke manipulation af værste
skuffe. Mindes engang da min dreng var en 11 12 år og han var begyndt at
omgåes en familie med megen druk og vold. Hvergang der var tale om at de
gerne ville at Dennis kom og legede derovre, så fandt jeg hurtigt på at
tilbyde ham noget der var mere spændende
>
> Samme aften sendte han - dum som han er - en sms til hende hvor han
> nærmest truede hende med at slå mig ihjel (han er halvt græker), og det
> fik hende til at slå fuldkommen om - hun ville ikke acceptere et sådant
> angreb på hendes familie, så hun slog op omgående. (han var ikke just min
> kop te, så hurra! men det blander vi os normalt ikke i - det er jo ikke
> vort liv, men hendes).

præcis
>
> >
>>> I gamle dage var det forbundet med smæk og straf at "lyve" for de
>>> voksne, selvom vi ikke altid var bevidste om at det blot var en fantasi,
>>> men i dag er det for det meste heldigvis anderledes -håber jeg.
>>
>> jep
>>
>
> Nå, men forhåbentlig er sagen løst på en eller anden fredelig facon! Gid
> din datter får tilliden til de voksne igen!

ja den er løst, men nok ikke på en måde du bifalder

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424c3511$0$743$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>
> ja den er løst, men nok ikke på en måde du bifalder
¨
Det lyder interessant - fortæl, fortæl - jeg har oplevet en hel del i mit
liv, så hvis der er noget nyt her, hører jeg meget gerne om det.

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424cdc79$0$182$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
> news:424c3511$0$743$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
> >
>> ja den er løst, men nok ikke på en måde du bifalder
> ¨
> Det lyder interessant - fortæl, fortæl - jeg har oplevet en hel del i mit
> liv, så hvis der er noget nyt her, hører jeg meget gerne om det.
>
allerførst er jeg heller ikke selv så stolt af løsningen, men da skolen
tilsyneladende ikke tager hverken os eller vort barn alvorligt, har vi valgt
heller ikke at tage skolen særligt alvorligt.

Så vi har slet og ret valgt at sige til pigen, at føler hun sig mobbet, og
går forgæves til en voksen efter hjælp og bliver afvist, så må hun gå hjem.

Vi er nu på 3. dagen for episoden og har intet hørt fra skolen, og problemet
er jo ikke nyt. Vi har fremført det på hele 3 forældremøder (har lige
bladret de gamle notater igennem.

Som sagt det er ikke en løsning vi er stolte af, da egentlig finder det
illoyalt over for skolen, men omvendt så kan det siges meget kort: Vi vil
ikke finde os i at vores datter mobbes i skolen, og kan/vil skolen ikke gøre
noget ved problemet, så må vi løse det selv.

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424d29da$0$663$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>> ja den er løst, men nok ikke på en måde du bifalder
> allerførst er jeg heller ikke selv så stolt af løsningen, men da skolen
> tilsyneladende ikke tager hverken os eller vort barn alvorligt, har vi
> valgt heller ikke at tage skolen særligt alvorligt.
>
> Så vi har slet og ret valgt at sige til pigen, at føler hun sig mobbet, og
> går forgæves til en voksen efter hjælp og bliver afvist, så må hun gå
> hjem.

I bør forudsætte at der er nogen hjemme til at tage imod hende, når hun
kommer hjem - og I bør sikre at skolevejen er ufarlig.
Når det er sagt, så ser jeg ingen grund til at undlade at reagere som
forældre - det vil være pænt, hvis I direkte konfronterer skolelederen med
hvad I har besluttet - skoleledere hader forældre, der klager, for de skal
igennem en masse procedurer i det kommunale system, så det undgår de fleste
skoleledere, hvis de kan!

Så jow - hvis skolen ikke vil tage det alvorligt, så er det en ganske
fornuftig løsning, for I skal som forældre beskytte jeres barn, men i samme
åndedrag vil jeg sige, at I så samtidig bør overveje et skoleskift til en
skole, hvor man har en mobbepolitik - det er jo netop noget man tager
alvorligt alle steder, så det bør man naturligvis også gøre på en skole som
jeres.

Hvis episoderne bliver ved, så har I flere muligheder:

1. skolelederen
2. skolebestyrelsen
3. det kommunale/politiske systm
4. pressen
5. skoleskift.

Hvad I vælger afhænger naturligvis af temperament, men jeg kan kun sige, at
jeg ikke ville have reageret så tåbeligt som jeres barns klasselærer
tilsyneladende har reageret. Det SKAL tages alvorligt og det bør ske hos
alle lærere.
>
> Vi er nu på 3. dagen for episoden og har intet hørt fra skolen, og
> problemet er jo ikke nyt. Vi har fremført det på hele 3 forældremøder (har
> lige bladret de gamle notater igennem.

Der findes desværre skoler, som ikke prioriterer det særlig højt - det er
ikke godt.
>
> Som sagt det er ikke en løsning vi er stolte af, da egentlig finder det
> illoyalt over for skolen, men omvendt så kan det siges meget kort: Vi vil
> ikke finde os i at vores datter mobbes i skolen, og kan/vil skolen ikke
> gøre noget ved problemet, så må vi løse det selv.
>
I har varetaget jeres barns interesser når de voksne, der omgiver barnet
åbenbart ikke gør det.
Den eneste betænkelighed jeg har vil være, hvis barnet får lov til at vokse
op på skolen og så fx i 6- eller 7.klasse fortsat skal gå hjem når der er
problemer uden videre - det vil jeg ikke finde smart, eftersom der i givet
fald skulle være grebet ind forlængst.

Som sagt - løsningen er ikke optimal, men jeg ser ikke at der er noget i
vejen med den umiddelbart når det drejer sig om så små børn, men igen:
skolevejen skal være sikker og der skal være nogen hjemme hvis hun kommer.
Og i egen interesse bør I nok også orientere skolelederen at det er det, I
gør - så kan det være at vedkommende begynder at tage tingene mere seriøst
end det tilsyneladende er sket i denne sag.

Held og lykke.

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424da53c$0$181$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
> news:424d29da$0$663$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >>> ja den er løst, men nok ikke på en måde du bifalder
> > allerførst er jeg heller ikke selv så stolt af løsningen, men da skolen
>> tilsyneladende ikke tager hverken os eller vort barn alvorligt, har vi
>> valgt heller ikke at tage skolen særligt alvorligt.
>>
>> Så vi har slet og ret valgt at sige til pigen, at føler hun sig mobbet,
>> og går forgæves til en voksen efter hjælp og bliver afvist, så må hun gå
>> hjem.
>
> I bør forudsætte at der er nogen hjemme til at tage imod hende, når hun
> kommer hjem - og I bør sikre at skolevejen er ufarlig.

Konen er Altid hjemme, og der er sti hele vejen til skole

> Når det er sagt, så ser jeg ingen grund til at undlade at reagere som
> forældre - det vil være pænt, hvis I direkte konfronterer skolelederen med
> hvad I har besluttet - skoleledere hader forældre, der klager, for de skal
> igennem en masse procedurer i det kommunale system, så det undgår de
> fleste skoleledere, hvis de kan!
>
> Så jow - hvis skolen ikke vil tage det alvorligt, så er det en ganske
> fornuftig løsning, for I skal som forældre beskytte jeres barn, men i
> samme åndedrag vil jeg sige, at I så samtidig bør overveje et skoleskift
> til en skole, hvor man har en mobbepolitik - det er jo netop noget man
> tager alvorligt alle steder, så det bør man naturligvis også gøre på en
> skole som jeres.

Ja problemet er jo så bare hvordan man sikrer sig det på forhånd. I det her
tilfælde brugte skoleinspektøren 15 minutter af sin velkomsttale ved
skoleårets start på at fortælle hvordan netop hans skole var en skole for
alle, og hvor mobning ikke fik lov til at forekomme

>
> Hvis episoderne bliver ved, så har I flere muligheder:
>
> 1. skolelederen
> 2. skolebestyrelsen
> 3. det kommunale/politiske systm
> 4. pressen
> 5. skoleskift.
>
> Hvad I vælger afhænger naturligvis af temperament, men jeg kan kun sige,
> at jeg ikke ville have reageret så tåbeligt som jeres barns klasselærer
> tilsyneladende har reageret. Det SKAL tages alvorligt og det bør ske hos
> alle lærere.

Nej - og det er så en trøst at se at ikke alle er ligeglade med mobning

>>
>> Vi er nu på 3. dagen for episoden og har intet hørt fra skolen, og
>> problemet er jo ikke nyt. Vi har fremført det på hele 3 forældremøder
>> (har lige bladret de gamle notater igennem.
>
> Der findes desværre skoler, som ikke prioriterer det særlig højt - det er
> ikke godt.
>>
>> Som sagt det er ikke en løsning vi er stolte af, da egentlig finder det
>> illoyalt over for skolen, men omvendt så kan det siges meget kort: Vi vil
>> ikke finde os i at vores datter mobbes i skolen, og kan/vil skolen ikke
>> gøre noget ved problemet, så må vi løse det selv.
>>
> I har varetaget jeres barns interesser når de voksne, der omgiver barnet
> åbenbart ikke gør det.
> Den eneste betænkelighed jeg har vil være, hvis barnet får lov til at
> vokse op på skolen og så fx i 6- eller 7.klasse fortsat skal gå hjem når
> der er problemer uden videre - det vil jeg ikke finde smart, eftersom der
> i givet fald skulle være grebet ind forlængst.

ja det kan du have ret i. løsnngen er ikke holdbar på sigt, men mon ikke der
alligevel sker noget. Skolelederen bryder sig ikke om at man handler på egen
hånd. For 4 år siden sprugte min søns klasse om de måtte sidde hernede på de
store klassers sidste skoledag, da de havde fundet ud af at de stod på en
"dødsliste" og der skulle foregå et eller andet der skulle gå ud over dem.
JEg kontaktede skoleinspektøren og fortalte om problemet, og blev også
dengang mødt med ligegyldighed, så jeg gav ungerne lov til at være her.
Senere blev jeg så ringet op for at få at vide at han ikke havde været i
skole den pågældende dag. Det kunne jeg jo kun bekræfte, og sagde at hele
klassen havde været her, fordi de var bange for at gå i skole. Det beklagede
inspektøren høfligt, og havde iøvrigt ingen kommentar. "kommentaren" kom
året efter. Al aktivitet/festligholdelse af sidste skoledag var aflyst, med
begrundelse i at det havde taget overhånd. Året efter igen var sidste
skoledag som normalt.

>
> Som sagt - løsningen er ikke optimal, men jeg ser ikke at der er noget i
> vejen med den umiddelbart når det drejer sig om så små børn, men igen:
> skolevejen skal være sikker og der skal være nogen hjemme hvis hun kommer.
> Og i egen interesse bør I nok også orientere skolelederen at det er det, I
> gør - så kan det være at vedkommende begynder at tage tingene mere seriøst
> end det tilsyneladende er sket i denne sag.

Han bliver orienteret når og hvis han reagerer på et manglende barn. Sorry,
men min tillid og lyst til at samarbejde med den skole er altså ikke ret
stor længere
Jeg ved godt at det ikke er særligt pænt, høfligt, loyalt eller smart, men
på et eller andet tidspunkt bliver man bare SÅ træt

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424e508f$0$696$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Han bliver orienteret når og hvis han reagerer på et manglende barn.
Sorry,
> men min tillid og lyst til at samarbejde med den skole er altså ikke ret
> stor længere
> Jeg ved godt at det ikke er særligt pænt, høfligt, loyalt eller smart, men
> på et eller andet tidspunkt bliver man bare SÅ træt

Problemet er blot at hvis barnet mangler, så kan han sætte himmel og jord i
bevægelse for at finde barnet - herunder politi og andre relavante
myndigheder - eftersom at I har indskrevet barnet i skolen, så har barnet
"skolepligt", hvilket naturligvis kan tolkes mere eller mindre restriktivt -
i det hele taget synes jeg ikke at I skal finde jer i mobning, men I bør i
egen og barnets interesse orientere skoleinspektøren om, hvad I har til
hensigt.

Men hvorfor skifter I ikke bare skole? I vil formentlig få mere sjælefred og
undgå disse problemer fremover. Jeg tror nogen gange at det kan være
vanskeligt med alle de lig i lasten, der åbenbart er knyttet til den skole,
at fortsætte som om intet var hændt.

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424e622f$0$172$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
> news:424e508f$0$696$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Han bliver orienteret når og hvis han reagerer på et manglende barn.
> Sorry,
>> men min tillid og lyst til at samarbejde med den skole er altså ikke ret
>> stor længere
>> Jeg ved godt at det ikke er særligt pænt, høfligt, loyalt eller smart,
>> men på et eller andet tidspunkt bliver man bare SÅ træt
>
> Problemet er blot at hvis barnet mangler, så kan han sætte himmel og jord
> i bevægelse for at finde barnet - herunder politi og andre relavante
> myndigheder -

DET tror jeg næppe - sidst hun blev væk, fordi man ikke havde givet en
besked som børnene havde forstået omkring pludselig skema ændring, da
opdagede man ikke at hun manglede før min kone 2 timer senere dukkede op for
at hente hende. Det synes man heller ikke var noget problem

eftersom at I har indskrevet barnet i skolen, så har barnet
> "skolepligt", hvilket naturligvis kan tolkes mere eller mindre
> restriktivt - i det hele taget synes jeg ikke at I skal finde jer i
> mobning, men I bør i egen og barnets interesse orientere skoleinspektøren
> om, hvad I har til hensigt.
>
> Men hvorfor skifter I ikke bare skole? I vil formentlig få mere sjælefred
> og undgå disse problemer fremover. Jeg tror nogen gange at det kan være
> vanskeligt med alle de lig i lasten, der åbenbart er knyttet til den
> skole, at fortsætte som om intet var hændt.

Der er 12 km til nærmeste skole, mod 700 meter nu. Skolelederen forventes
dog snart at fratræde

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse news:424e508f$0

> Han bliver orienteret når og hvis han reagerer på et manglende barn.
Sorry,
> men min tillid og lyst til at samarbejde med den skole er altså ikke ret
> stor længere
> Jeg ved godt at det ikke er særligt pænt, høfligt, loyalt eller smart, men
> på et eller andet tidspunkt bliver man bare SÅ træt

Hvis hverken lærere eller skoleinskeptør tager problemet alvorligt, er det
vel bedst for jeres datter at skifte skole, hvis det er muligt ?

Har selv prøvet at ens børn kommer hjem helt grædefærdige og uden at skolen
har taget dem alvorligt og det er frustrerende. På den ene skole var
situationen ligesom på jeres, hvor hverken lærere eller skoleinspektør tog
mobningen seriøst. På den anden skole ringede jeg til skolelederen og
skældte lidt ud og det hjalp. Her var der tale om store ( 12 årige ) børn,
der slog og sparkede og skolelederen forsøgte, at gøre noget ved problemet,
i samarbejde med lærene og det hjalp også.
Det sidstnævnte var en friskole, hvor vi ikke havde økonomien til at lade
vores børn fortsætte.

De går nu i en stor folkeskole med ca. 1000 elever og denne skole har
overrasket mig rigtig meget ved, at være der med det samme og gøre noget ved
det, hvis der er optræk til mobning. Det er imo kanondygtigt personale på
den skole og sådan skal det også være, når der er så mange børn på stedet,
ellers kunne det jo hurtigt ende i kaos.

Hvis i kan finde en anden skole omkring jeres bopæl, så vil det nok være den
bedste løsning for jeres datter og også for jer på sigt. Det andet holder
ikke i længden....
Hvis pigen kun er 8 år er der jo mange år i skolen endnu, og hun skal jo
gerne kunne komme glad hjem fra skole hver dag.

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

"Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> wrote in message
news:424e64e1$0$154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Hvis hverken lærere eller skoleinskeptør tager problemet alvorligt, er det
> vel bedst for jeres datter at skifte skole, hvis det er muligt ?

se mit svar til Arne
>
> Har selv prøvet at ens børn kommer hjem helt grædefærdige og uden at
> skolen
> har taget dem alvorligt og det er frustrerende. På den ene skole var
> situationen ligesom på jeres, hvor hverken lærere eller skoleinspektør tog
> mobningen seriøst. På den anden skole ringede jeg til skolelederen og
> skældte lidt ud og det hjalp.

hvorfor skal det overhovedet være nødvendigt at skælde ud?? Det burde være
nok at gøre opmærksom på problemet

>Her var der tale om store ( 12 årige ) børn,
> der slog og sparkede og skolelederen forsøgte, at gøre noget ved
> problemet,
> i samarbejde med lærene og det hjalp også.
> Det sidstnævnte var en friskole, hvor vi ikke havde økonomien til at lade
> vores børn fortsætte.
>
> De går nu i en stor folkeskole med ca. 1000 elever og denne skole har
> overrasket mig rigtig meget ved, at være der med det samme og gøre noget
> ved
> det, hvis der er optræk til mobning. Det er imo kanondygtigt personale på
> den skole og sådan skal det også være, når der er så mange børn på stedet,
> ellers kunne det jo hurtigt ende i kaos.
>
> Hvis i kan finde en anden skole omkring jeres bopæl, så vil det nok være
> den
> bedste løsning for jeres datter og også for jer på sigt. Det andet holder
> ikke i længden....
> Hvis pigen kun er 8 år er der jo mange år i skolen endnu, og hun skal jo
> gerne kunne komme glad hjem fra skole hver dag.

Det vil være forbundet med store praktiske problemer, men på sigt bliver det
også skoleskift. Struktur reformen betyder desværre (som det ser ud lige nu)
at der oprettes nogle elendige tilbud til bl. a autisterne, og da vi også
har et autistisk barn, som går på verdens bedste skole (intet mindre) så har
vi valgt at sætte vores hus til salg og flytte hen i nærheden at hans skole,
for han skal ikke flyttes fra den skole - uanset omkostningerne, og det vil
jo løse det andet problem, men samtidig betyder det også at vi ikke kan
flytte pigen nu, for det kan risikere at få den betydning at hun vil få 2
skoleskift inden for kort tid, og det er imho ikke smart

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse news:424ebf2d$0

> > Har selv prøvet at ens børn kommer hjem helt grædefærdige og uden at
> > skolen
> > har taget dem alvorligt og det er frustrerende. På den ene skole var
> > situationen ligesom på jeres, hvor hverken lærere eller skoleinspektør
tog
> > mobningen seriøst. På den anden skole ringede jeg til skolelederen og
> > skældte lidt ud og det hjalp.
>
> hvorfor skal det overhovedet være nødvendigt at skælde ud?? Det burde være
> nok at gøre opmærksom på problemet

Ja, det burde det, men det var det ikke i dette tilfælde, før jeg blev sur.
Problemet på denne skole var også ( tror jeg ), at nogle af forældrene havde
været med til at finansere skolebygningerne, så der har nok været taget
noget hensyn til visse børn, selvom dette dog blev benægtet. Skolelederen
endte dog med, at fortælle alle børn og forældre at hvis børnene ikke
opførte sig ordenligt vil de blive sendt hjem en uge. Børnene vil imo måske
se dette som en belønning, men det vil jo gå ud over de udearbejdende
forældre. Anyway: Det hjalp på balladen.
Børn på 12 -13 år er imo for store til, at gå og slå og sparke.

> Det vil være forbundet med store praktiske problemer, men på sigt bliver
det
> også skoleskift. Struktur reformen betyder desværre (som det ser ud lige
nu)
> at der oprettes nogle elendige tilbud til bl. a autisterne, og da vi også
> har et autistisk barn, som går på verdens bedste skole (intet mindre) så
har
> vi valgt at sætte vores hus til salg og flytte hen i nærheden at hans
skole,
> for han skal ikke flyttes fra den skole - uanset omkostningerne, og det
vil
> jo løse det andet problem, men samtidig betyder det også at vi ikke kan
> flytte pigen nu, for det kan risikere at få den betydning at hun vil få 2
> skoleskift inden for kort tid, og det er imho ikke smart

Ja, så er det nok bedre at vente med at flytte pigen, til i er flyttet.
Håber i finder en god skole, hvor de tager hånd om problemerne, inden de
bliver for store, så jeres datter kan få en god hverdag -uden mobning og
vold.

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424e508f$0$696$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> Han bliver orienteret når og hvis han reagerer på et manglende barn.
> Sorry, men min tillid og lyst til at samarbejde med den skole er altså
> ikke ret stor længere
> Jeg ved godt at det ikke er særligt pænt, høfligt, loyalt eller smart, men
> på et eller andet tidspunkt bliver man bare SÅ træt

Jeg sidder og læser med på sidelinjen som forælder, og kan nikke genkendende
til det meste.

Jeg har en søn i 9. klasse, en datter i 8. klasse og endnu en søn i 4.
klasse.

Ingen af mine børn går længere i folkeskolen, jeg har ganske simpelt
afskrevet den.

Som enlig mor til tre, med et almindeligt lønnet HK-arbejde, er det
selvfølgelig sin sag at betale to efterskoler (børnenes ønsker) og en
privatskole. Men jeg tænkte at andre låner til hus og/eller bil, så kan jeg
vel også investere i noget så vigtigt som mine børns skole (i alt = 6750,-
kr. om måneden til skoleudgifter, efter relevante indkomstbaserede tilskud
fra stat/kommune).

Jeg siger ikke, at man bør fravælge folkeskolen.

Jeg påpeger blot, at for nogle af os kan det føles som sidste udvej når alt
andet er forsøgt.

At netop mine børn og jeg er endt i denne situation skyldes hovedsageligt,
at vi bor i et såkaldt belastet kvarter - dette afspejles i de nærliggende
skoler. Da vi bor tæt på hele familien nu og ikke ønsker at miste vores
netværk (jeg har været alene i 9 år, og især drengene har behov for deres
morbror og deres morfar, da de ikke ser deres far), var og er flytning ikke
en brugbar løsning.

Nogle gange må man tage utraditionelle metoder i brug, i forsøget på at give
sine børn en god og tryg opvækst, inkl. gode muligheder for positiv
skolegang.

De skoler der ligger i vores nærmiljø er efter min mening ved at drukne i
sociale problemer kvarterer som dette er belastet af - og det er egentlig
mit indtryk, at det gælder det meste af København efterhånden. Jeg skyder
derfor ikke på den enkelte lærer, skønt jeg har oplevet min del af uheldige
sammenstød.

Det kan tænkes, at jeg har draget en fejlagtig konklusion, men jeg nåede
simpelthen dertil, at jeg ikke længere mente at der fandtes en folkeskole i
vores nærmiljø der kunne løfte opgaven med at give mine børn en fornuftig
grunduddannelse. Dertil er andelen af børn med problemer hjemmefra for stor,
og det spænder lige fra vold i hjemmene og misbrug til kulturelle konflikter
mellem hjem og samfund/skole.

Eksempler:

1. En kvinde voldtages på Strøget i København af store drenge, et par af
disse drenge går på mine børns tidligere skole. Det udløste stor utryghed
hos især min datter.

2. Et indskolingsbarn solgte knive, og skolen greb selvfølgelig ind - jeg
mener dog at barnet i en så gravende sag burde være flyttet til en anden
skole.

3. Min datter overfaldes af 5-6 drenge med anden etnisk oprindelse i
skoletiden. Hun skubber den ene så hårdt væk fra sig, at han falder og slår
hovedet i jorden - skolens holdning var, at jeg måtte forklare min datter,
at hun ikke måtte være voldelig. Dette var "dråben" mht. min datter. Hun har
aldrig før eller siden været involveret i slagsmål eller andre voldelige
episoder.

4. Min søn (på daværende tidspunkt lige fyldt 14 år) overfaldes og bliver af
politiet kørt på skadestuen, det viste sig at være en fra hans
parallelklasse. På trods af politi-sag, og det faktum at han som overfaldt
min søn var "kendt" af politiet, så var det sådan at skønt SSP samarbejdede
omkring "gerningsmanden" så blev han ikke flyttet fra skolen, og min søn fik
ingen hjælp. Det var dråben mht. min søn. Han, som overfaldt min søn, sidder
nu i fængsel. Han har voldtaget en pige, og det viste sig at drengens
forældre havde ændret i hans papirer, så han kunne komme i folkeskole og
følge undervisningen. Han var 3 år ældre end papirerne angav, og var således
17 år, da han overfaldt min søn (dette skete ikke i skoletiden, skal lige
tilføjes).

5. I min yngste søns klasse, løb han og jeg desværre ind i to kvindelige
lærere, som ikke formåede at differentiere i deres holdninger til forældrene
(er min opfattelse, selvfølgelig). Således oplevede jeg en mindre positiv
behandling som forælder. Blandt andet manglende information om min søns
niveau, begrundet med at jeg alligevel udviste mangel på interesse i hans
skolegang (var disse læreres antagelse/udmelding fra første færd). Dette var
en yderst uheldig tilgang til forældre/skolesamarbejdet fra deres side.
Først efter en direkte henvendelse til skoleledelsen, med deraf følgende
undskyldning - blev samarbejdet nogenlunde acceptabelt. Desværre overførtes
problematikken så til klasseværelset, hvorved min søn mistede lysten til at
gå i skole. Det blev så dråben i hans tilfælde.

Hele vejen igennem søgte jeg at samarbejde med skolen omkring de problemer
der opstod - jeg startede ud som både forældre-repræsentant og medlem af
skolebestyrelsen. Jeg var derudover engageret lokalt i forskellige
projekter, der gerne skulle være medvirkende til at dæmme op for den
uheldige udvikling i nærmiljøet.

Efter at have undersøgt forholdene nærmere, bemærkede jeg, at samtlige 4
folkeskoler der ligger indenfor en for mig acceptabel afstand fra hjemmet,
havde lignende og/eller værre problemer.

Når ovenstående er skrevet, og jeg trængte vist bare til at "få luft", skal
det også med - at jeg har mødt en del engagerede og dejlige lærere. F.eks.
var både min datter og jeg meget kede af at skulle "sige farvel" til hendes
klasselærer - det samme gjorde sig gældende for min ældste søns vedkommende.

Jeg har været igennem perioder med megen frustration, og sandelig også
perioder, hvor denne frustration har været kanaliseret over på lærerne. Men
nu hvor det hele er kommet lidt på afstand, må jeg indrømme, at deres
arbejdsbetingelser er langt fra optimale. F.eks. kan jeg levende forestille
mig antallet af uengagerede forældre min yngste søns lærere har mødt gennem
deres mange år som undervisere - det forandrer dog ikke ved, at jeg ikke
ønsker at blive mødt som sådan.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:424fa893$0$692$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Ingen af mine børn går længere i folkeskolen, jeg har ganske simpelt
> afskrevet den.

Det har du heldigvis også ret til.
>
> Jeg siger ikke, at man bør fravælge folkeskolen.

Det, der er sandheden for dig, behøver ikke at være det for andre.
>
> Jeg påpeger blot, at for nogle af os kan det føles som sidste udvej når
> alt andet er forsøgt.

Det forstår man godt.
>
> Eksempler:
>
> 1. En kvinde voldtages på Strøget i København af store drenge, et par af
> disse drenge går på mine børns tidligere skole. Det udløste stor utryghed
> hos især min datter.

Når der går godt 500.000 børn eller mere i folkeskolen, så kan det da ikke
undre at nogen af dem er kriminelle og udfører ting, som bestemt ikke er
gode.
>
> 2. Et indskolingsbarn solgte knive, og skolen greb selvfølgelig ind - jeg
> mener dog at barnet i en så gravende sag burde være flyttet til en anden
> skole.

Det er ikke noget skolen kan afgøre - hvis forældrene modsætter sig det, så
kan skolen ikke gøre noget - især vil det være vanskeligt med et
indskolingsbarn.

I Københavns kommune kan man ikke engang få flyttet en elev, der har slået
en lærer, hvis eleven selv og forældrene ikke ønsker det. Skolen er
magtesløs i dette tilfælde.
>
> 3. Min datter overfaldes af 5-6 drenge med anden etnisk oprindelse i
> skoletiden. Hun skubber den ene så hårdt væk fra sig, at han falder og
> slår hovedet i jorden - skolens holdning var, at jeg måtte forklare min
> datter, at hun ikke måtte være voldelig. Dette var "dråben" mht. min
> datter. Hun har aldrig før eller siden været involveret i slagsmål eller
> andre voldelige episoder.

Når man ikke kender alle sider af en sag, er det vanskeligt at kommentere
den - hvis jeg havde fået samme svar fra en skole om min datter, havde jeg
reageret omgående på lignende vis.
>
> 4. Min søn (på daværende tidspunkt lige fyldt 14 år) overfaldes og bliver
> af politiet kørt på skadestuen, det viste sig at være en fra hans
> parallelklasse. På trods af politi-sag, og det faktum at han som overfaldt
> min søn var "kendt" af politiet, så var det sådan at skønt SSP
> samarbejdede omkring "gerningsmanden" så blev han ikke flyttet fra skolen,
> og min søn fik ingen hjælp.

Igen: skolen har ingen sanktionsmuligheder- det er alene kommunen der kan
gøre disse ting - at flytte ham ville formentlig blot have fået "nissen" til
at flytte med - jeg arbejder blandt børn, hvoraf en del er voldelige og
kriminelle - men selvom vi har presset på, kan vi ikke få dem flyttet for
politikerne.

Det var dråben mht. min søn. Han, som overfaldt min søn, sidder
> nu i fængsel. Han har voldtaget en pige, og det viste sig at drengens
> forældre havde ændret i hans papirer, så han kunne komme i folkeskole og
> følge undervisningen. Han var 3 år ældre end papirerne angav, og var
> således 17 år, da han overfaldt min søn (dette skete ikke i skoletiden,
> skal lige tilføjes).

Og det kan skolen så intet gøre ved - og hvad angår dokumentfalsk, så er
skolen også uden midler til at konstatere dette. Du retter bager for smed,
synes jeg.
>
> 5. I min yngste søns klasse, løb han og jeg desværre ind i to kvindelige
> lærere, som ikke formåede at differentiere i deres holdninger til
> forældrene (er min opfattelse, selvfølgelig). Således oplevede jeg en
> mindre positiv behandling som forælder. Blandt andet manglende information
> om min søns niveau, begrundet med at jeg alligevel udviste mangel på
> interesse i hans skolegang (var disse læreres antagelse/udmelding fra
> første færd). Dette var en yderst uheldig tilgang til
> forældre/skolesamarbejdet fra deres side. Først efter en direkte
> henvendelse til skoleledelsen, med deraf følgende undskyldning - blev
> samarbejdet nogenlunde acceptabelt. Desværre overførtes problematikken så
> til klasseværelset, hvorved min søn mistede lysten til at gå i skole. Det
> blev så dråben i hans tilfælde.

Som du selv er inde på, så er det din oplevelse - og den kan være reel nok.
Men igen: vi har kun dine ord for det (dermed ikke være sagt at de er
forkerte)
>
> Hele vejen igennem søgte jeg at samarbejde med skolen omkring de problemer
> der opstod - jeg startede ud som både forældre-repræsentant og medlem af
> skolebestyrelsen. Jeg var derudover engageret lokalt i forskellige
> projekter, der gerne skulle være medvirkende til at dæmme op for den
> uheldige udvikling i nærmiljøet.

jamen, det var da fint -

>
> Efter at have undersøgt forholdene nærmere, bemærkede jeg, at samtlige 4
> folkeskoler der ligger indenfor en for mig acceptabel afstand fra hjemmet,
> havde lignende og/eller værre problemer.

Jeg har såmænd også kendskab til en mor som dig, der også engagerede sig på
lignende måde - hun havde så sin opfattelse af hvad der var "sagen" i
lignende tilfælde - men set fra vores "pind" var hun alt andet end et
behageligt bekendtskab- min tavshedspligt forhindrer mig desværre i at gå i
detaljer -men jeg kan sige så meget at dine udsagn på mange måder i
uhyggelig grad ligner dem, jeg har været vidner til -blot med en anden
opfattelse af tingene end dem, du giver udtryk for - derfor er det at jeg
tøver med hurtigt at give dig ret.
>
> Når ovenstående er skrevet, og jeg trængte vist bare til at "få luft",
> skal det også med - at jeg har mødt en del engagerede og dejlige lærere.
> F.eks. var både min datter og jeg meget kede af at skulle "sige farvel"
> til hendes klasselærer - det samme gjorde sig gældende for min ældste søns
> vedkommende.

ja, it takes all sorts to make a world.


>
> Jeg har været igennem perioder med megen frustration, og sandelig også
> perioder, hvor denne frustration har været kanaliseret over på lærerne.
> Men nu hvor det hele er kommet lidt på afstand, må jeg indrømme, at deres
> arbejdsbetingelser er langt fra optimale. F.eks. kan jeg levende
> forestille mig antallet af uengagerede forældre min yngste søns lærere har
> mødt gennem deres mange år som undervisere - det forandrer dog ikke ved,
> at jeg ikke ønsker at blive mødt som sådan.

Og det er helt forståeligt - du bliver blot nødt til at forstå at vi som
lærere også er mennesker- i hvert fald en slags mennesker, der under mange
vanskelige forhold skal håndtere mange forskellige børns behov, deres
forældre, politikernes ønsker og hvad deraf følger.
Vi ved fra undersøgelser at forældrenes krav til folkeskolen er steget
markant samtidig med at de samme forældres engagement IKKE just er steget i
samme grad.

Det er dog godt at du nu har glade børn i privatskolen. Det er vist det
væsentligste.

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:424fb801$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> I Københavns kommune kan man ikke engang få flyttet en elev, der har slået
> en lærer, hvis eleven selv og forældrene ikke ønsker det. Skolen er
> magtesløs i dette tilfælde.

Det lyder ikke rart. Kan læreren så nægte at undervise den pågældende elv,
med henvisning til frygt, eller må man bare makke ret. Det passer
forhåbentlig ikke at der intet er at gøre i den situation???
>>

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424fba95$0$672$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
> news:424fb801$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> I Københavns kommune kan man ikke engang få flyttet en elev, der har
>> slået en lærer, hvis eleven selv og forældrene ikke ønsker det. Skolen er
>> magtesløs i dette tilfælde.
>
> Det lyder ikke rart. Kan læreren så nægte at undervise den pågældende elv,
> med henvisning til frygt, eller må man bare makke ret. Det passer
> forhåbentlig ikke at der intet er at gøre i den situation???
>>>

Desværre jo! Men læreren kan da flytte skole

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:42518447$0$172$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
> news:424fba95$0$672$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
>> news:424fb801$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>>
>>> I Københavns kommune kan man ikke engang få flyttet en elev, der har
>>> slået en lærer, hvis eleven selv og forældrene ikke ønsker det. Skolen
>>> er magtesløs i dette tilfælde.
>>
>> Det lyder ikke rart. Kan læreren så nægte at undervise den pågældende
>> elv, med henvisning til frygt, eller må man bare makke ret. Det passer
>> forhåbentlig ikke at der intet er at gøre i den situation???
>>>>
>
> Desværre jo!

Det lyder fuldstændig vanvittigt

Men læreren kan da flytte skole

ja det er vel ikke for meget forlangt
ironi off

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:4251993b$0$659$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

>>>> I Københavns kommune kan man ikke engang få flyttet en elev, der har
>>>> slået en lærer, hvis eleven selv og forældrene ikke ønsker det. Skolen
>>>> er magtesløs i dette tilfælde.
>>>
>>> Det lyder ikke rart. Kan læreren så nægte at undervise den pågældende
>>> elv, med henvisning til frygt, eller må man bare makke ret. Det passer
>>> forhåbentlig ikke at der intet er at gøre i den situation???
>>>>>
>>
>> Desværre jo!
>
> Det lyder fuldstændig vanvittigt

Tja, det er da de samme vilkår som for min søn - og hvis en 14 årig skal
kunne tackle det, skal en lærer vel også.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42533441$0$73714$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >> Det lyder fuldstændig vanvittigt
>
> Tja, det er da de samme vilkår som for min søn - og hvis en 14 årig skal
> kunne tackle det, skal en lærer vel også.

Det er da noget sludder - skolen er lærernes arbejdsplads - hvis en lærer
slår en elev, så er Fanden løs i Laksegade med bål og brand, politi,
bøder/fængsel etc. Det udsættes din søn ikke for -

Det, du skriver er jo at du faktisk synes at det er i orden at man slår løs
på lærerne, fordi du mener at det samme skal eleverne takle. Hvis du ikke
kan se forskellen, er du at beklage.

Når en elev bliver slået af kammeraterne, så er der voksne, der kan tage sig
af sagen, kontakte forældrene, hvis det er slemt etc. Men lærerne er
retsløse her. Du kan da for alvor ikke mene at fordi man som 14-årig kan
modtage nogle bank, at så er det i orden at lærerne også skal finde sig i
det? Skolen er lærernes arbejdsplads og vi skal naturligvis ikke på vor
arbejdsplads udsættes for vold.

Eleverne skal naturligvis heller ikke udsættes for vold, det er da helt
klart - men i modsætning til lærerne, så er der faktisk forskel på at få
bank som 14-årig af jævnaldrende og så som voksen skal opleve at blive
truet, udsat for vold fra elever, man blot har at undervise dag ud og dag
ind uden at kunne gøre noget.

Vold skal ikke accepteres under nogen former - men lærerne skal altså være
på deres arbejdsplads dag ud og dag ind, år efter år - det samme kan man
ikke sige om eleverne, og der er ikke så mange omkostninger at flytte en
elev som at flytte en lærer, hvis galt skulle være.

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
news:425381c9$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Hej,

>> Tja, det er da de samme vilkår som for min søn - og hvis en 14 årig skal
>> kunne tackle det, skal en lærer vel også.
>
> Det er da noget sludder - skolen er lærernes arbejdsplads - hvis en lærer
> slår en elev, så er Fanden løs i Laksegade med bål og brand, politi,
> bøder/fængsel etc. Det udsættes din søn ikke for -

Det skal du nu ikke sige, det forekommer faktisk at lærere slår på elever.
På efterskolen er en lærer lige blevet afskediget på det grundlag - efter at
politiet var involveret selvfølgelig.

> Det, du skriver er jo at du faktisk synes at det er i orden at man slår
> løs på lærerne, fordi du mener at det samme skal eleverne takle. Hvis du
> ikke kan se forskellen, er du at beklage.

Det du gør er at læse en masse ind i det skrevne, om ikke nødvendigvis står
der.

1) Jeg syntes ikke, at det var okay, at min søn måtte tackle det uden hjælp,
og at alle ressourcerne blev brugt på overfalds-"manden".

2) Så jeg synes heller ikke, at det er okay, hvis det er en lærer det går ud
over.

3) Jeg er faktisk tilhænger af at skolerne får bedre sanktionsmuligheder.

4) Ironi/sarkasme gør sig ikke godt på skrift - det glemmer jeg til tider.

> Når en elev bliver slået af kammeraterne, så er der voksne, der kan tage
> sig af sagen, kontakte forældrene, hvis det er slemt etc.

Det sker dog alt for ofte, at de voksne enten ikke er tilstede, eller ikke
griber hurtigt/effektivt nok ind.

> Men lærerne er retsløse her. Du kan da for alvor ikke mene at fordi man
> som 14-årig kan modtage nogle bank, at så er det i orden at lærerne også
> skal finde sig i det? Skolen er lærernes arbejdsplads og vi skal
> naturligvis ikke på vor arbejdsplads udsættes for vold.
>
> Eleverne skal naturligvis heller ikke udsættes for vold, det er da helt
> klart - men i modsætning til lærerne, så er der faktisk forskel på at få
> bank som 14-årig af jævnaldrende og så som voksen skal opleve at blive
> truet, udsat for vold fra elever, man blot har at undervise dag ud og dag
> ind uden at kunne gøre noget.

Du skriver, at der er forskel - på en måde, så jeg får en følelse af at du
mener, at det skulle være "bedre/lettere" for en 14 årig at få tæsk og ende
på skadestuen, end det ville være for en lærer.

Nu begynder muskelmasse oftest først rigtigt at udvikle sig omkring det 15.
år, hvorfor der f.eks. er aktiviteter i atletik man afventer den mere
intensive træning med. Min 14 årige søn havde ikke mange muligheder for at
forsvarer sig mod en veltrænet 17 årig. I den aldersklasse er der en verden
til forskel.

Du har selvfølgelig al mulig ret til at mene, at det er mere acceptabelt at
en 14 årig udsættes for vold, end at det sker for en 40 årig. Jeg er bare
ikke enig. Jeg mener så heller ikke, at det er mere acceptabelt, at det er
læreren der udsættes for vold - end at det er min søn. Begge dele er
fuldstændigt uacceptabelt efter min mening.

> Vold skal ikke accepteres under nogen former - men lærerne skal altså være
> på deres arbejdsplads dag ud og dag ind, år efter år - det samme kan man
> ikke sige om eleverne, og der er ikke så mange omkostninger at flytte en
> elev som at flytte en lærer, hvis galt skulle være.

Så du mener, at de omkostninger det har haft for min søn at flytte er
mindre, end hvis en lærer skifter arbejdsplads?

Min søn turde ikke gå på gaden - klassekammerater bor i nærmiljøet, også dem
fra parallelklasserne. Han kunne ikke blive blandt sine venner, og han
mistede den daglige kontakt til sin familie og mig. Men den hurtigste/bedste
løsning, som han selv fandt frem til og valgte, var at komme helt væk fra
miljøet og skolen, altså en efterskole.

Sammenligner man det med at skifte arbejdsplads - så ved jeg godt, hvad jeg
ville vælge. Men jeg lever nu heller ikke _for_ mit arbejde, jeg arbejder
for at leve (selvom jeg er fantastisk glad for mit arbejde og meget nødigt
ville skifte job).

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4253a227$0$73693$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> Tja, det er da de samme vilkår som for min søn - og hvis en 14 årig
skal
>>> kunne tackle det, skal en lærer vel også.

[...]



Det har jo intet med rimelighed at gøre - du mener jo at det ville have
været mere rimeligt at det var din søn, der var blevet hjulpet og ikke
voldsmanden. Da han efter din opfattelse ikke blev det, men blev nødt til
at skifte skole, så er det ifølge dig så i orden at lærere i samme situation
også skal skifte skole. Her gør du så fælles front MED voldsmanden på din
skole og MOD offeret. Dermed er du IMOD din søn fordi du er frustreret over
at han ikke fik den berettigede hjælp - for når han skulle lide, så skal
lærerne også.

Det, du dermed advokerer for har jo mere at gøre med hævn som følge af
magtesløshed end en nøgtern overvejelse over RIMELIGHEDEN i at det er
offeret, der skal undgælde fremfor voldsmanden.

Men vold kan aldrig være rimeligt - og derfor er det IKKE rimeligt at en
lærer skal tvinges til at flytte fra sin arbejdsplads fordi man har nogle
tåbelige regler om at forældrene skal bestemme barnets skolegang når dette
overtræder samfundets regler groft.

Det, du signalerer er : min søn blev tvunget til at forlade skolen - det er
bittert, derfor skal lærerne, der svigtede også lide - og derfor er det at
du konkluderer at det er i orden at lærere, der bliver udsat for vold
ligeledes skal forlade skolen, for så kan de lære det, kan de. Øje for øje
og tand for tand. I stedet burde du se på RIMELIGHEDEN af at det er
offeret, der skal lide fremfor misdæderen.

Prøv lige at tænke over dette. Og JA! jeg mener at det er værre for en
voksen lærer at blive udsat for vold fra en elev end det er for en elev at
blive udsat for vold over for en jævnaldrende, alt andet lige, men jeg går
naturligvis IKKE ind for at man skal have lov til at øve vold mod nogen!

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
news:42541474$0$174$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Hej,

> "nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:4253a227$0$73693$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >>> Tja, det er da de samme vilkår som for min søn - og hvis en 14 årig
> skal
>>>> kunne tackle det, skal en lærer vel også.
>
> [...]
> Det har jo intet med rimelighed at gøre - du mener jo at det ville have
> været mere rimeligt at det var din søn, der var blevet hjulpet og ikke
> voldsmanden.

Hvor har jeg skrevet det?

Jeg kan oplyse om, at jeg synes det havde været rimelig om begge blev
hjulpet. Man bør ikke lade voldsforbrydere gå upåagtede hen pga. deres
alder - jeg er sandelig tilhænger af, at der bliver grebet ind.

Nu tror jeg så ikke man kan sige, at voldsmanden blev hjulpet - på trods af
ressourcerne der blev brugt, endte han stadig i fængsel for voldtægt.

> Da han efter din opfattelse ikke blev det, men blev nødt til at skifte
> skole, så er det ifølge dig så i orden at lærere i samme situation også
> skal skifte skole. Her gør du så fælles front MED voldsmanden på din skole
> og MOD offeret. Dermed er du IMOD din søn fordi du er frustreret over at
> han ikke fik den berettigede hjælp - for når han skulle lide, så skal
> lærerne også.

Det var ligegodt sørens så meget du kan få ud af den sætning.

Det var et skriftligt "suk".

Hvordan i himlens navn du kan koge så meget suppe, på så lille et ben, er
mig en gåde.

> Det, du dermed advokerer for har jo mere at gøre med hævn som følge af
> magtesløshed end en nøgtern overvejelse over RIMELIGHEDEN i at det er
> offeret, der skal undgælde fremfor voldsmanden.

Jeg har allerede flere steder givet udtryk for, at jeg ikke finder det
rimeligt at voldsmanden prioriteres over ofret.

> Men vold kan aldrig være rimeligt - og derfor er det IKKE rimeligt at en
> lærer skal tvinges til at flytte fra sin arbejdsplads fordi man har nogle
> tåbelige regler om at forældrene skal bestemme barnets skolegang når dette
> overtræder samfundets regler groft.

Og det skrev jeg så heller ikke.

Jeg skrev:
"Jeg mener så heller ikke, at det er mere acceptabelt, at det er
læreren der udsættes for vold - end at det er min søn. Begge dele er
fuldstændigt uacceptabelt efter min mening."

> Det, du signalerer er : min søn blev tvunget til at forlade skolen - det
> er bittert, derfor skal lærerne, der svigtede også lide -

Jeg skrev:
"Jeg har ikke skrevet, at jeg mente at skolen skulle have opdaget det,
eller at skolen greb netop den sag forkert an"

Jeg konstaterede bare, at skolen ikke kan/kunne flytte voldsmanden, og det
har du jo flere gange givet mig ret i. At jeg finder det er forkasteligt, er
hverken skolens eller lærernes "skyld". Jeg agiterer jo netop for at
skolerne har behov for flere/bedre virkende sanktionsmuligheder.

Hvad er der galt?

> og derfor er det at du konkluderer at det er i orden at lærere, der bliver
> udsat for vold ligeledes skal forlade skolen, for så kan de lære det, kan
> de. Øje for øje og tand for tand. I stedet burde du se på RIMELIGHEDEN af
> at det er offeret, der skal lide fremfor misdæderen.
>
> Prøv lige at tænke over dette. Og JA! jeg mener at det er værre for en
> voksen lærer at blive udsat for vold fra en elev end det er for en elev at
> blive udsat for vold over for en jævnaldrende,

Jeg mener så at begge dele er lige slemt.

Jeg kan virkelig ikke se, hvordan alder skulle gøre det
lettere/nemmere/bedre at blive udsat for vold. Så jeg må beklage, men du kan
ikke overbevise mig om, at "vold" kan gradbøjes i oplevet konsekvens efter
ofrets alder.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42544730$0$73796$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Det var ligegodt sørens så meget du kan få ud af den sætning.
>
> Det var et skriftligt "suk".
>
> Hvordan i himlens navn du kan koge så meget suppe, på så lille et ben, er
> mig en gåde.

Fordi det er en så fantastisk ting at du for alvor kan mene at når din søn
skulle tackle sin situation, så skulle lærerne også - det er vildt
provokerende.
>
>
> Jeg har allerede flere steder givet udtryk for, at jeg ikke finder det
> rimeligt at voldsmanden prioriteres over ofret.

Men alligevel fik du indføjet at det var i orden at en lærer kunne blive
tvunget til at skifte skole, selvom hun var offer, for det måtte din søn.
Se, DET var det, der fik mig i harnisk.
>
> Og det skrev jeg så heller ikke.
>
> Jeg skrev:
> "Jeg mener så heller ikke, at det er mere acceptabelt, at det er
> læreren der udsættes for vold - end at det er min søn. Begge dele er
> fuldstændigt uacceptabelt efter min mening."

Ja, men det var ikke det første du skrev.
>
>> Det, du signalerer er : min søn blev tvunget til at forlade skolen - det
>> er bittert, derfor skal lærerne, der svigtede også lide -
>
> Jeg skrev:
> "Jeg har ikke skrevet, at jeg mente at skolen skulle have opdaget det,
> eller at skolen greb netop den sag forkert an"

Igen: det var ikke det første du skrev.
>
> Jeg konstaterede bare, at skolen ikke kan/kunne flytte voldsmanden, og det
> har du jo flere gange givet mig ret i. At jeg finder det er forkasteligt,
> er hverken skolens eller lærernes "skyld". Jeg agiterer jo netop for at
> skolerne har behov for flere/bedre virkende sanktionsmuligheder.
>
> Hvad er der galt?

Det, du skrev : "Tja, det er da de samme vilkår som for min søn - og hvis
en 14 årig skal
kunne tackle det, skal en lærer vel også."

Med andre ord: din søn blev udsat for en urimelig vold - når en lærer bliver
udsat for en urimelig vold, så er det i orden at han skal skifte skole fordi
netop din søn også skulle gøre det. (AT det skete fremgår jo netop af dine
tilføjelser: han røg på efterskole)-

>
>> og derfor er det at du konkluderer at det er i orden at lærere, der
>> bliver udsat for vold ligeledes skal forlade skolen, for så kan de lære
>> det, kan de. Øje for øje og tand for tand. I stedet burde du se på
>> RIMELIGHEDEN af at det er offeret, der skal lide fremfor misdæderen.
>>
>> Prøv lige at tænke over dette. Og JA! jeg mener at det er værre for en
>> voksen lærer at blive udsat for vold fra en elev end det er for en elev
>> at blive udsat for vold over for en jævnaldrende,
>
> Jeg mener så at begge dele er lige slemt.

Alle har krav på at undgå vold i skolen, men en lærer har en særlig ret,
fordi han/hun dels er "beskyttet" af loven om vold mod tjenestemand i
funktion og fordi han/hun udsætter sig dagligt for alle mulige former for
konflikter, når man er involveret med mange børn - det er læreren, der er i
centrum, det er læreren der hele tiden er i fokus og det er læreren der
forventes at kunne håndtere alle mulige og umulige situationer. Derfor må
læreren også have en sikkerhed for at han/hun kan udføre sit arbejde
betryggende, vel at mærke uden at skulle udsætte sig for vold og voldelige
henvendelser fra eleverne.
At en elev flytter skole giver ikke de samme konsekvenser for alle børn, som
det gør når en lærer skal forlade skolen fordi han ikke kan klare psykisk at
løbe ind i sin voldsmand dag ud og dag ind. Han/hun vil hver eneste gang
skulle håndtere dette psykiske pres, der må være når vedkommende kommer
ind i klassen og at alle eleverne ved at deres skolekammerat har sluppet
godt fra vold mod læreren - og hvis eleven så oven i købet forstår at
udnytte det, så er man lige vidt.


> Jeg kan virkelig ikke se, hvordan alder skulle gøre det
> lettere/nemmere/bedre at blive udsat for vold. Så jeg må beklage, men du
> kan ikke overbevise mig om, at "vold" kan gradbøjes i oplevet konsekvens
> efter ofrets alder.

Jeg gradbøjer ikke offerets alder - jeg forsøger at få¨dig til at se tingene
ud fra en rimelighedsbetragtning - der er forskel på at en lærer, der fx
skulle have ført en flok elever op til afgangsprøven, men som må forlade
skolen fordi hun er angst for at have med voldsmanden at gøre til daglig.
Det giver større konsekvenser for en flok elever, der er helt uskyldige i
forhold til at en enkelt elev bliver slået.
Man kunne fx forlange at den voldelige elev blev flyttet til en anden
skole -uden forældrenes samtykke - men i stedet mener politikerne at det kan
der ikke være tale om - de sidder jo også langt fra virkeligheden i
folkeskolen og vurderer gerne ud fra nogle helt andre kriterier end os, der
har følt det på egen krop i årevis.

Det kan jo ikke være rimeligt at man siger: hvis en lærer bliver overfaldet
af en elev, så må han blot skifte skole, for voldsmanden skal man bestemt
ikke røre ved -det er jo så synd for den stakkels elev, der ikke kan
formulere sig uden at ty til vold.

Og der er altså forskel på at være lærer på en skole, hvor mange elever er
afhængige af den pågældende, hvor læreren altså har sit daglige virke og
helst skal have det i mange år, og så en elev, der kun skal gå på skolen
måske et år mere og som uden særlige omkostninger kunne flyttes - men det
burde være muligt at flytte voldsmanden og ikke tvinge en lærer til at
flytte fordi man af øllebrødsbarmhjertige betragtninger blot hjælper
voldsmanden og straffer offeret.

Som indledningsvis sagt: alle har RET til at undgå vold, hvor de færdes, men
lærerne er særligt sårbare fordi de skal håndtere så mange forskellige
situationer i det daglige, der involverer diverse konflikter, at der må være
muligheder for at blive beskyttet mod overfald.
At politikerne ikke kan indse dette, kan skyldes mange ting - men at du som
forældre ikke kan se at det ud fra et rimelighedskriterium ikke kan passe
at en lærer skal tvinges til at flytte skole ved et overfald fordi
voldsmanden skal pusles om, vel vidende at du selv ønskede at din søn kunne
blive i skolen og voldsmanden sendt hen hvor peberet gror (du kalder det
hjælp til voldsmanden også - men det ligger der jo implicit i debatten, når
vi har med børn at gøre), undrer så mig.

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
news:425381c9$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Når en elev bliver slået af kammeraterne, så er der voksne, der kan tage
> sig af sagen, kontakte forældrene, hvis det er slemt etc.

hvis de har lyst

>
> Vold skal ikke accepteres under nogen former - men lærerne skal altså være
> på deres arbejdsplads dag ud og dag ind, år efter år - det samme kan man
> ikke sige om eleverne, og der er ikke så mange omkostninger at flytte en
> elev som at flytte en lærer, hvis galt skulle være.

Det synes jeg så er en ualmindelig arrogant holdning du der ligger for dagen
(håber jeg har misforstået dig)

har du husket de menneskelige omkostninger

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:42541a36$0$704$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> wrote in message
> news:425381c9$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Vold skal ikke accepteres under nogen former - men lærerne skal altså
være
>> på deres arbejdsplads dag ud og dag ind, år efter år - det samme kan man
>> ikke sige om eleverne, og der er ikke så mange omkostninger at flytte en
>> elev som at flytte en lærer, hvis galt skulle være.
>
> Det synes jeg så er en ualmindelig arrogant holdning du der ligger for
> dagen (håber jeg har misforstået dig)

Plejer jeg at svare dig arrogant? Nej! Men jeg bliver harm over at man kan
mene at det er i orden at lærere bliver ofre for vold fra eleverne og at de
blot skal kunne takle det, begrundet i at en 14-årig også er blevet
overfaldet.

En urimelighed bliver altså ikke mere rimelig af at man fortsætter den.

> har du husket de menneskelige omkostninger

Alle voldssager har menneskelige omkostninger -men der er forskel på et
slagsmål blandt elever i almindelighed - det kan være glemt timen efter og
så det at man som elev overskrider en voksens grænser, oven i købet en
voksen, hvis formål er at undervise den pågældende elev og som er forpligtet
til at være passiv i forbindelse med et angreb (i hvert fald skal
modangrebet være nøje afpasset efter angrebets karakter) - en kraftig
14-årig, der kan sende næsten enhver 3 måneder på hospitalet, vil i medierne
ofte blive fremstillet som en "spinkel" "uskyldig" person, der er blevet
"urimelig provokeret" af læreren.

Det er altså ikke arrogant at mene at omkostningerne alt andet lige er
mindre for en 14-årig end for en lærer, der jo både har sit job, sit
familieliv m.v. på spil i højere grad end en 14-årig, der har ret til at
forsvare sig - men det skal ikke tolkes som om jeg dermed bifalder vold mod
børn begået af børn - på ingen måde - jeg kan blot konstatere at det burde
være muligt at fjerne et voldeligt barn fra en skole -uden
forældre/elev-samtykke - men vi ved fra praksis, at det er nærmest umuligt.

Og i modsætning til den 14-årige, så skal lærerne normalt fortsætte på samme
arbejdsplads år efter år - eleven kan som 14-årig se frem til at slutte
skolegangen inden for rimelig tid.

Så derfor er det - alt andet lige - værre for en lærer at blive overfaldet
psykisk eller fysisk af en elev end det er for en elev at blive overfaldet
af en jævnaldrende.
Men det er ikke det, der er det centrale her. Det centrale er at man i ingen
af tilfældende i Kbh.s kommune kan fjerne en elev, der har været voldelig,
hvis den pågældende elev og forældrene ikke ønsker det.
Det ville jo svare til at en voldsforbryder i samfundet selv skulle bestemme
om det var ham eller offeret der skulle straffes, og DET forarger mig.

En sag, der vakte megen forargelse i sin tid var "sandpapir-sagen" - her
blev en lærer anklaget fordi han angiveligt havde benyttet et stykke
sandpapir mod en elev for at afstraffe den pågældende elev.

Sandheden, der ikke kom rigtig frem i medierne, da sagen blev afgjort, var
at den pågældende elev havde gået rundt i klassen og benyttet sandpapiret
mod alle kammeraterne under et anfald af perfid ondskab. Læreren mente at
han selv skulle smage egen medicin -hvilket naturligvis var forkasteligt,
men den pågældende elev havde man forsøgt at få fjernet fra skolen i årevis
fordi både han og faderen var dybt problematisk, faderen nærmest bejaede
hvad sønnen gik rundt og foretog sig af narrestreger - og han var den
første der var forarget over skolens "overgreb".

Her var læreren en tåbe - at man som lærer kan få lyst til at gøre det
samme, betyder ikke i mine øjne at man bør udføre det, man evt. tænker - her
må man kunne beherske sig - men på den anden side, nytter det jo ikke noget
at kommunerne er så sendrægtige med at foretage de nødvendige indgreb, når
det er påkrævet- I Københavns kommune er det mere reglen end undtagelsen, at
man sylter sagerne og at behandlingskrævede elever får lov til at vente i
årevis.

Min harme bliver ikke mindre, da en tidligere sag i retten blev afgjort med
at slag og spark var noget man som lærer blev nødt til at finde sig i fordi
det så at sige "fuylgte med jobbet".

Lad mig henvise til en artikel i B.T. om voldsproblematikken:
"B.T. onsdag den 11. august 2004

Laila Jensen, konsulent i Danmarks Lærerforening
Stadig flere folkeskolelærere i Danmark må finde sig i daglig vold eller
trusler om vold fra uopdragne elever. Chikanen kan blive så slem, at
hverdagen for lærerne bliver et helvede, og nogle må sygemelde sig i flere
måneder.
På kun otte år er antallet af lærere, der har været udsat for fysisk eller
psykisk vold, steget fra ti procent i 1993 til hele 26 pct. i 2001, viser en
undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse. Det betyder, at
17.000 af Danmarks Lærerforenings 65.577 medlemmer har været udsat for vold
eller trusler om vold.
I Danmarks Lærerforening er konsulent Laila Jensen i tvivl om, hvorvidt
stigningen skyldes, at der er mere vold i folkeskolen, eller om det er
fordi, emnet er mindre tabubelagt.
"DLF har opfordret til, at man på skolerne skal tale om det og legalisere,
at det kan ske. Vi mener klart, at man ikke skal bagatellisere fysisk og
psykisk vold. Det sker, og det skal tages alvorligt af såvel ledelse som
kollegaer," siger konsulent Laila Jensen, der videre oplyser, at antallet af
henvendelser til "rådgivning om psykisk arbejdsmiljø" siden 2001 har ligget
på ca. 1.000 om året. En del af disse drejer sig om vold, trusler om vold,
mobning og chikane.
Lærerne er bestemt ikke upåvirkede af elevernes tyranni. Nogle får varige
mén, og andre har lange perioder, hvor de er psykisk ustabile. Selv på
robuste og erfarne lærere har chikanen en kolossal effekt.
Årsagen til elevernes manglende respekt over for lærerne er bl.a., at vi
opdrager vores børn til at diskutere og sætte spørgsmålstegn ved alt. De er
vant til at blive hørt på og taget alvorligt.
"De tror, de har mere indflydelse, end de skal have," siger Laila Jensen fra
DLF."

Eller:

"Ritzaus Bureau onsdag den 11. august 2004
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Laila
Jensen, konsulent i Danmarks Lærerforening

Det kræver en fælles indsats fra skoler og kommuner, hvis man skal gøre
noget ved det stigende antal tilfælde af vold mod lærere. Det siger Anders
Bondo Christensen i en kommentar til, at hver fjerde lærer har været udsat
for vold eller psykisk vold.
Undersøgelsen, som dagbladet B.T. omtaler onsdag, rummer tal fra 2001, og er
en opfølgning på en tidligere spørgeskema-undersøgelse fra 1994. Dengang
svarede 10 procent af lærerne, at de havde været udsat for vold eller
trusler om vold.
"Vi har prøvet at hente erfaringer fra skoler, der har haft succes med at
vende en negativ udvikling. Det er helt afgørende, at skoler og kommuner går
sammen for at løse problemet. Man får aldrig rettet op på det, hvis man bare
overlader det til den enkelte lærer," siger Anders Bondo Christensen.
Konsulent i DLF, Laila Jensen, siger, at mange kommuner i dag har en
voldspolitik, men at de enkelte skoler med fordel kan udarbejde deres egne
retningslinjer for, hvordan man forebygger vold.
"Alle sager om fysisk vold mod lærere bliver anmeldt som en arbejdsskade.
Men vi arbejder på at ændre opfattelsen af psykisk vold, så den bliver et
arbejdsplads-problem og ikke blot et problem for den enkelte lærer," siger
Laila Jensen.
I Danmarks Lærerforening tilbyder man psykologhjælp til lærere, der har
været udsat for vold eller trusler. Samtidig har foreningen udarbejdet
materialet "Uro i skolen", der skal hjælpe til at forebygge og minimere
trusler og vold.
"Skolen som helhed, herunder ledelse, elever og lærere, må gå ind og lave en
plan for, hvad man skal gøre. Det er også vigtigt, at kommunen er inddraget,
så der er alternative tilbud til de elever, der i en periode ikke kan indgå
i normalundervisningen (fordi de har optrådt truende eller voldeligt,
red.)", siger Anders Bondo Christensen.
Undersøgelsen af vold og trusler mod lærere indgår i en samlet undersøgelse
af det psykiske arbejdsmiljø på hele FTF-området, gennemført af Center for
Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Arbejdsmiljøinstituttet i 2001.
Sammenlignet med en tidligere undersøgelse fra 1994 har alle faggrupper
blandt funktionærer og tjenestemænd oplevet en stigning i antallet af
ansatte, der har været udsat for vold og trusler. Det gælder særligt
politifolk, sundhedspersonale og socialrådgivere. Blandt FTF'erne generelt
svarer 21 procent i 2001-undersøgelsen, at de har oplevet vold eller
trusler. "

Man skal næsten have prøvet det for at kunne udtale sig om hvordan selv
"beskeden" vold virker.

--
ahw

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
news:42542566$0$179$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Hej,

> Og i modsætning til den 14-årige, så skal lærerne normalt fortsætte på
> samme arbejdsplads år efter år - eleven kan som 14-årig se frem til at
> slutte skolegangen inden for rimelig tid.

Der er mange skoler.

Hvad er det der gør, at du mener at lærerne _skal_ fortsætte på samme
arbejdsplads?

Det er nu engang muligt at søge arbejde andre steder.

Jeg forstår slet ikke din argumentation.

mange hilsner

---

"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
news:424fb801$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Hej,

>> Ingen af mine børn går længere i folkeskolen, jeg har ganske simpelt
>> afskrevet den.
>
> Det har du heldigvis også ret til.

Absolut.

> > Jeg siger ikke, at man bør fravælge folkeskolen.
>
> Det, der er sandheden for dig, behøver ikke at være det for andre.

Selvfølgelig ikke.

Jeg hører dog om flere og flere, som til at begynde med prøver en anden
folkeskole og så går slaget ellers sin gang derfra.

> Når der går godt 500.000 børn eller mere i folkeskolen, så kan det da ikke
> undre at nogen af dem er kriminelle og udfører ting, som bestemt ikke er
> gode.

Selvfølgelig ikke. Noget er bare "værre" end andet, og noget er så
graverende at samtlige (stort set) kvindelige lærere f.eks. ikke længere tør
fremstå autoritære overfor de pågældende elever, som alene ved trusler kan
sætte disse lærere til vægs - det er nu engang ikke hensigtsmæssigt. Og da
bestemt heller ikke for de involverede lærere.

> Det er ikke noget skolen kan afgøre - hvis forældrene modsætter sig det,
> så kan skolen ikke gøre noget - især vil det være vanskeligt med et
> indskolingsbarn.
> I Københavns kommune kan man ikke engang få flyttet en elev, der har slået
> en lærer, hvis eleven selv og forældrene ikke ønsker det. Skolen er
> magtesløs i dette tilfælde.

Det er jeg klar over. En dreng fra min datters klasse stak en klassekammerat
med en saks (alvorligt), og heller ikke da kunne eleven fjernes. Jeg
forbeholder mig så retten til at mene, at det er grotesk at forlange af de
øvrige elever, at de skal kunne føle sig trygge nok til at være positive og
"modtagelige" i en læringssituation efterfølgende.

> Når man ikke kender alle sider af en sag, er det vanskeligt at kommentere
> den - hvis jeg havde fået samme svar fra en skole om min datter, havde jeg
> reageret omgående på lignende vis.

Man kan aldrig kende alle sider. Vi anskuer jo verden gennem egne øjne og
har individuelle opfattelser af alt.

Men ingen anfægtede at de havde været 5-6 drenge om at "chikanere" min
datter, ingen anfægtede at hun havde fået adskillige blå mærke efter denne
"chikane" - men der var tilsyneladende en holdning fra skolens side om, at
hun ikke burde have reageret "så voldeligt" at en af drengene slog hovedet
da han faldt.

Jeg foreslog et møde med alle forældrene til de implicerede børn - eller et
møde hvor børnene også selv deltog. Det ønskede man ikke fra skolens side.
Min respons var at min datter har ret til at forsvare sig, at hun efter mit
bedste skøn har handlet som man kan forvente og at skolen ikke i den givne
situation havde givet hende trygge rammer at være i - min datter skal ikke
af dette drage en lære, som vil følge hende resten af livet, og hvor denne
lære ville være at hun ikke burde have forsvaret sig.

Det er ikke rimeligt at forvente, at jeg skulle kunne bakke op om dette som
ansvarlig forælder.

> Igen: skolen har ingen sanktionsmuligheder- det er alene kommunen der kan
> gøre disse ting - at flytte ham ville formentlig blot have fået "nissen"
> til at flytte med - jeg arbejder blandt børn, hvoraf en del er voldelige
> og kriminelle - men selvom vi har presset på, kan vi ikke få dem flyttet
> for politikerne.

Tja, nu i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg jo sige, at var
politiet gået "rigtigt" ind i sagen dengang, var pigen (fra deres
parallelklasse) ikke blevet voldtaget.

Så havde de nemlig ved den lejlighed opdaget, at der var begået
dokumentfalsk, og han var blevet taget ud af den sammenhæng han indgik i i
skolen.

> Og det kan skolen så intet gøre ved - og hvad angår dokumentfalsk, så er
> skolen også uden midler til at konstatere dette. Du retter bager for smed,
> synes jeg.

Hvordan retter jeg bager for smed? Jeg har ikke skrevet, at jeg mente at
skolen skulle have opdaget det, eller at skolen greb netop den sag forkert
an - jeg har alene konstateret de faktiske vilkår.

Som du selv skriver, kan skolen ikke "bare" flytte en elev.

Det ændrer ikke ved det faktum, at i nogle miljøer hersker der vilkår der
gør, at flere og flere ressourcestærke forældre enten flytter deres børn til
andre folkeskoler, eller helt trækker dem ud af folkeskolen. Denne udvikling
synes jeg er mildest talt uheldig - jeg har selv fået en god grunduddannelse
i folkeskolen, og bryder mig ikke om at se hverken at det faglige niveau
falder eller at skolerne (og lærerne) synker i knæ pga. sociale problemer.

At flere og flere forældre med "overskud", og vilje til at bakke op om deres
børns skolegang, tager deres børn ud af disse skoler gør jo, at de børn der
bliver tilbage mister ellers velfungerende klassekammerater og initiativrige
forældre. Det ses bl.a. ved deltagelsen til forældremøder og ved opbakningen
mht. diverse arrangementer lærerne måtte prøve at sætte i værk.

Alt i alt vil jeg mene, at det er en temmelig trist deroute.

> Som du selv er inde på, så er det din oplevelse - og den kan være reel
> nok. Men igen: vi har kun dine ord for det (dermed ikke være sagt at de er
> forkerte)

Selvfølgelig kan I kun få mine ord for det.

Jeg fik en undskyldning fra ledelsens side, og et løfte om at der ville ske
en forbedring - ledelsen var enige i, at deres lærere i dette tilfælde havde
optrådt uheldigt (altså disse to lærere, ikke hele lærerstaben *S*). Det var
og er sådan set nok for mig.

Det var nu heller ikke den eneste årsag til at min yngste kom i privatskole.
Det hænger også sammen med f.eks. frikvartererne, hvor hans storebror og
storesøster ikke længere kunne "holde øje" med ham, og i erkendelse af at en
gårdvagt kun har en krop og to øjne til en skole med 500 elever, hvoraf
mange bærer problemer med sig i skole - så var jeg ganske simpelt ikke tryg
ved det.

> Jeg har såmænd også kendskab til en mor som dig, der også engagerede sig
> på lignende måde - hun havde så sin opfattelse af hvad der var "sagen" i
> lignende tilfælde - men set fra vores "pind" var hun alt andet end et
> behageligt bekendtskab- min tavshedspligt forhindrer mig desværre i at gå
> i detaljer -men jeg kan sige så meget at dine udsagn på mange måder i
> uhyggelig grad ligner dem, jeg har været vidner til -blot med en anden
> opfattelse af tingene end dem, du giver udtryk for - derfor er det at jeg
> tøver med hurtigt at give dig ret.

Jeg behøver nu ikke at få ret i noget, det var ikke derfor jeg skrev.

Jeg har også mødt min del af "engagerede" (citationstegnene er brugt med
fuldt overlæg) forældre, som bl.a. stiller helt urimelige krav til lærerne,
uden skelen til egen (manglende) indsats.

> ja, it takes all sorts to make a world.

Jeg tror på konsekvens - hvis et menneske handler så det skader andre, skal
der være en konsekvens, så det lærer at det gør man ikke.

Når skolerne ingen sanktionsmuligheder har tilbage (ved godt det er en
forenkling), så bliver mulighederne for at skabe trygge rammer også
væsentligt ringere. Efter min bedste overbevisning er det dér folkeskolen
befinder sig i dag.

> Og det er helt forståeligt - du bliver blot nødt til at forstå at vi som
> lærere også er mennesker- i hvert fald en slags mennesker, der under mange
> vanskelige forhold skal håndtere mange forskellige børns behov, deres
> forældre, politikernes ønsker og hvad deraf følger.

Jeg er helt enig.

Samarbejdet vanskeliggøres dog, når jeg mødes med en forudfattet holdning
der er som følger: "Enlige mødre er ikke engagerede i deres børns
skolegang". Jeg ville mene at selve mit engagement tidligere, da jeg stadig
var gift og havde tid (dvs. ikke var alene med tre børn og havde to jobs)
fortæller noget andet. Ligesom det at jeg altid var og er at finde til
forældremøder og øvrige arrangementer fortæller noget - vi sad såmænd ofte
kun 5 forældre til forældremøderne.

> Vi ved fra undersøgelser at forældrenes krav til folkeskolen er steget
> markant samtidig med at de samme forældres engagement IKKE just er steget
> i samme grad.

Helt enig.

Det er jo også oftest (ja, undskyld generaliseringen) disse uengagerede
forældres børn der volder problemer i skolen.

> Det er dog godt at du nu har glade børn i privatskolen. Det er vist det
> væsentligste.

Absolut.

Jeg synes, at det er en af de bedste investeringer jeg har foretaget -
selvom "prisen" er temmelig høj (to jobs - og mindre tid hjemme hos den
yngste). Så er det godt, at jeg nogen gange kan arbejde hjemmefra

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42538191$0$73705$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
> news:424fb801$0$185$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
> >> Ingen af mine børn går længere i folkeskolen, jeg har ganske simpelt
> >> afskrevet den.
> >
> > Det har du heldigvis også ret til.
>
> Absolut.
>
> > > Jeg siger ikke, at man bør fravælge folkeskolen.
> >
> > Det, der er sandheden for dig, behøver ikke at være det for andre.
>
> Selvfølgelig ikke.
>
> Jeg hører dog om flere og flere, som til at begynde med prøver en anden
> folkeskole og så går slaget ellers sin gang derfra.

Vores børn gik på en rigtig god friskole, men da vi skulle flytte begyndte
de så i en lille folkeskole, der et par måneder efter blev lavet om til
friskole.
Her fortsatte de så på den nye friskole, da vi mente at det var bedre end
alternativet med 1000 elever i en folkeskole.

Der var dog mange problemer på denne nye friskole, med børn der slog og
sparkede hinanden. Det hjalp dog lidt da jeg fik fat i skolelederen og
skældte lidt ud. Vi havde også børn, der kom hjem med blå mærker og vores
ældste søn brugte meget tid på, at passe på de mindre børn på skolen og
hente lærere hele tiden.

Vi havde ikke økonomien til at lade vores børn fortsætte på friskolen,
selvom situationen var blevet forbedret, så de måtte flyttes til den store
folkeskole. Jeg var meget bekymret over hvordan det ville gå. Ville der være
meget mobning, ville der være tid nok til eleverne osv.

Det går supergodt.
Vores børn kendte i forvejen nogle af deres klassekammerater, da eleverne
fra den tidligere lille folkeskole ( der blev til friskole ) er flyttet over
på den store skole.
Lærerne tolerere ikke mobning, så der bliver gjort noget med det samme, hvis
der er ved at opstå prolemer.
Desuden lære vores børn mere i den nye skole. Bl.a er der mere læsning og i
matematik er der ugentlig indføring for vores søn i 5. klasse, hvor der
gives karakter. Dette øves allerede nu, så det bliver nemmere for børnene
senere hen.

Pointen i alt dette er sådan set bare, at der findes både gode og dårlige
friskoler, ligesom der findes gode og dårlige folkeskoler. Man forventer dog
( jeg gør i hvert fald ) lidt mere af friskolerne, da man jo betaler en pæn
sum penge til skolen hver måned.

Vi fortryder i hvert fald, at vi ikke lod vores børn flytte med i
folkeskolen, med det samme, men vi havde jo en forestilling om, at det vil
blive det rene kaos med så mange elever på et sted. Det var i dette tilfælde
en forkert formodning.

--
Mvh. www.tjekmig.dk

Tilmeld din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

"Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> skrev i en meddelelse
news:42539176$0$188$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
> >
> Vi fortryder i hvert fald, at vi ikke lod vores børn flytte med i
> folkeskolen, med det samme, men vi havde jo en forestilling om, at det vil
> blive det rene kaos med så mange elever på et sted. Det var i dette
> tilfælde
> en forkert formodning.

Tak for et supergodt indlæg - det er nemlig sådan, at mange har en
mærkværdig fornemmelse af, at privatskoler pr. definition er bedre.

Min afdøde fætter blev af min moster sat i en dyr privatskole, fordi min
moster, der er en fisefornem dame, en snob af rang, mente at kun dér kunne
han lære noget. Hun ville fx ikke erkende at han var ordblind, og blev
fornærmet da man fortalte hende det fra folkeskolens side -for ordblindhed
var det samme som dumhed i hendes øjne.
Som sagt blev han sendt i en friskole, hvor han skulle lære noget, lære at
opføre sig ordentligt og få en god uddannelse.
Hun blev klogere- Han dyrkede håndbold, kom på landsholdet og blev
feteret - en dag læste vi i Ekstra Bladet at han var blevet anholdt for
checkbedragerier - min moster skiftede lynhurtigt til hemmeligt nummer og
ville ikke høre tale om at han havde nogen egen skyld. Næ, han var blevet
lokket af nogle andre etc.

Mine børn har gået på privatskole en overgang, - dog af helt andre grunde
end det med at lære noget - men vi konstaterede at det ikke var lutter
lagkage, at hverken mobning eller vold blev der grebet ind over for, hvorfor
vi tog dem ud og satte dem i en almindelig folkeskole, hvilket vi aldrig har
haft grund til at fortryde.

Summa summarum: der findes både gode og dårlige friskoler-såvel som
folkeskoler -

Jeg gik til noget selvforsvar, hvor en mand med sort bælte, fortalte mig at
hans søn hadede lærerne i folkeskolen af et godt hjerte. Derfor var han
blevet sat i en friskole. Da jeg forsigtigt antydede at det jo næppe sagde
noget om alle folkeskolens lærere, greb han fat i mig og truede mig med at
få bank.

Nogen gange ser man jo at som forældrene -så børnene.

--
ahw

---

Arne H.Wilstrup <dufaardenikke@atse.invalid> wrote:

> Min afdøde fætter blev af min moster sat i en dyr privatskole, fordi min
> moster, der er en fisefornem dame, en snob af rang, mente at kun dér kunne
> han lære noget. Hun ville fx ikke erkende at han var ordblind, og blev
> fornærmet da man fortalte hende det fra folkeskolens side -for ordblindhed
> var det samme som dumhed i hendes øjne.

Er det dog ikke i praksis sådan at kommuners og amters indsats for
ordblinde børn er så ringe, at forældrene helst skal sætte dem i privat
ordblindeskole så tidligt som muligt?
--
Per Erik Rønne

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
news:424adc6b$0$674$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej NG,
>
> Håber jeg kan få et par gode og konstruktive råd, af de af gruppens
> skribenter der arbejder som lærere.

Ring direkte til skoleinspektøren i morgen,
forelæg hende sagen - og snak med hende/ham.
igen, når hun/han har ordnet tingene.

Du skal under ingen omstændigheder finde dig i dette her.

Mvh.Bodil.