I de seneste århundreder er kristendommen udvandet. Så det
nu er et alment syn i Danmark, at religion er en privatsag.
Derimod vil udsagnet »Islam er en privatsag« fortsat ikke
have nogen mening i muhamedanismen. Hos dem er det absurd
nonsens med adskillelsen af religion og det timelige
hverdagstrivielle samfund. De læner sig ikke tilbage og
siger, at enhver bliver salig i sin tro, og at det står
enhver frit for at være kristen eller muslim. At forny Islam
ved tiltag af den art vil føre ud i Muhamedanismens
Undergang. Det vil resultere i et stadigt pres og debatter
om bestandig at skulle ændre endnu mere muslimsk identitet
for at følge med tiden. Svagheden og svigten er den sikre
vej til tilbagegang, der i sig bærer kimen til tommere og
tommere moskeer. I deres skråsikre overbevisning om eget
bedreværd, nærer korandisciplene foragt for de slappe
dumriandanskere. Vor ligegyldighed til hverdag overfor
Vorherre bestyrker dem i, at vi ikke fortjener at bevare
livet. At vi uegennyttigt overvælder dem med store gaver,
overbeviser dem om, at de ved at gøre sig vanskelige med
vold, sultestrejker, grådselvmedlidenhedsscener osv., kan
tilrane sig meget mere.
Selvsagt har de aldersstegne skrifter fra primitive,
fremmede samfund, Biblen og Koranen, det tilfælles, at mangt
og meget er aldeles uplausibelt for Nudanskerne. Men det 20.
århundredes kirkefolk er så tolerante og selvbegrænsende, at
tillidsfuldt fællesskab er praktisabelt mellem de erklæret
kristne og de andre danske. I den milliardstærke
muhamedanermenighed findes derimod den dag i dag, så
fanatiske bogstavtroende (fundamentalistiske) indslag om
reguleringer af dagligdagens adfærdsnormer, at et
styrkefyldt muhamedanerislæt vil ulykkeliggøre de danskes
fremtidsliv. De blåøjede 1968-naivister vil nok endnu en
stund postulere, at de muhamedanske ikke er nær så slemme,
som Dansk Ydre Mission. Også i denne omgang får de bratte
opvågninger fra deres sommerfuglestøvstroskyldighed, når de
opnår syn for sagn for, at muhamedanismen ikke er nogen
religion, men en militant aggressiv kadre. Men selvfølgelig
er der ikke inden for denne bogs rammer plads til ud i alle
detaljer at dokumentere den erkendelse, jeg er nået til af
muhamedanismens virkelige indhold. Vil nogen have flere
enkeltheder, er en givtig nutidig bog »De I'Islam en général
et du monde moderne en particulier« (1991).
Når man i debatten ofte hører, at Djihad alene skal rettes
mod den tidligere polyteisme og ikke mod skriftfolkene
(jøder og kristne), er det fup og svindel. Den baseres enten
på de betydningsblottede Ahmadiya-afvigere eller på kilder
fra før 624, da Muhamed endnu ikke have styrke til at
bekæmpe Biblens Folk. Så sent som ved Valfarten 631 lod
Muhamed oplæse Sura 9 vers 55, der behandler Polyteisme en
bagatel mildere end Bogfolkene, hvorfor det er absurd at
påstå, at disse skulle være uden for Djihadforfølgelsen.
Tværtimod udtværer vers 29-33 specielt i relation til
kristne og jøder alle de hårdeste behandlingsformer,
startende med befaling om jødernes totale udslettelse. »Oh,
I troende, hav ingen forbindelse med jøden eller den
kristne. Den, der betragter dem som ven, bliver som de« (5.
Sura, vers 56). Sura 48 og flere andre Koranskriftsteder
supplerer: »Angrib dem fra baghold. Hug hovedet af dem,
indtil I har anrettet et stort blodbad blandt dem«.
Udryddelseslysten er selvsagt ikke svækket af den udbredte
tro i den muslimske eftertid om, at årsagen til Muhameds død
632 var, at en jødinde forgiftede den lammesteg, han spiste.
Auschwitz-gaskamrenes ældste forløber er Muhameds
henrettelser af Quraiza-jøderne. Alt dette er ikke
historiske kuriositeter. Nutidens muslimer er overalt
forpligtede til at følge Profetens handlemåde. Størst
almenkendskab er der vist til Algiers henrettelse 30. maj
1957 (overensstemmende med Muhameds nedslagtning i 626) af
ca. 700 jøder over en grav. Med deres familier som
tvangsindlagte tilskuere.
(citater fra Mogens Glistrup: De Fremmede i Landet,
www.glistrup.com )
--
Fødselsdagsgaven til Glistrup:
Bliv stiller for Fremskridtspartiet og vind præmier for 30.000 kr.
Se
http://www.frp.dk