/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hakkebøffer kedelige
Fra : kautaq


Dato : 26-02-05 14:43

I går købte jeg en bakke hakket okse 3-6% fedt i Rema.
Hjem at lave hakkebøffer med bløde løg, men de blev kedelige
og smagløse. Det er selvfølgelig fordi at der ikke er ret
meget fedt i kødet, men hvad skulle jeg så ha' gjort?

Hakket løg, æg og en sjat rapsolie?

Mvh. Mike den Undrende

--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq

 
 
Hauge (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 26-02-05 14:59

Hejsa
kautaq wrote:
> Hakket løg, æg og en sjat rapsolie?

Prøv at hakke nogle rødbeder i meget små tern, og kom det i køddet, du skal
nok komme et æg deri for at få det til at hænge sammen igen. Det er også
godt med et finthakket løg sammen med rødbederne.

Mvh Hauge



Jørn Ibsen (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Jørn Ibsen


Dato : 27-02-05 00:45

Hauge <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev:
>Hejsa
>kautaq wrote:
>> Hakket løg, æg og en sjat rapsolie?
>
>Prøv at hakke nogle rødbeder i meget
>små tern, og kom det i køddet, du skal
>nok komme et æg deri for at få det
>til at hænge sammen igen. Det er også
>godt med et finthakket løg sammen med rødbederne.
>
Det hedder Bøf Lindstrøm. Hakkebøffer er pr. definition bare
kedelige.

Vh. JIB


Rene' Hjorth (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 27-02-05 17:33

[slet FTHJ1 | 26 Feb 2005 23:45:02 GMT]

>Det hedder Bøf Lindstrøm. Hakkebøffer er pr. definition bare
>kedelige.

Ikke tale om, hakkebøffer kan være rigtigt lækre!

Problemet er blot at mange tror at "hakkekød er hakkekød" helt i stil med at
et æble er et æble og mælk er mælk.

Er man så heldig at være kunde hos en rigtig god slagter, kan man få
smagsfyldte lækre hakkebøffer, hvis de vel at mærke er stegt rigtigt.

Køber man billigt hakkekød i et discount supermarkede kan man naturligvis
ikke helt forvente de store smagsmæssige oplevelser.

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Lisbeth Jacobsen (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 26-02-05 15:31

"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4d434a371ekautaq@post2.tele.dk...

> men hvad skulle jeg så ha' gjort?

Du skulle have købt hakket kød med højere fedtprocent. 3-6% er for lidt til
hakkebøffer.
At tilsætte olie ville ikke hjælpe.

Mvh. Lisbeth




Jens Bruun (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 27-02-05 09:23

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:42208c4d$0$13741$ba624c82@nntp03.dk.telia.net

> Du skulle have købt hakket kød med højere fedtprocent. 3-6% er for
> lidt til hakkebøffer.

Enig. Ønsker man ikke kød med højere fedtprocent, bør man helt afholde sig
fra at lave hakkebøffer. Skæg for sig og snot for sig. Det er heller ikke
muligt at lave velsmagende, fedtfattig mayonaise (min kæphest, hvis nogen
skulle være i tvivl .

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 02/26/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



-V- (27-02-2005)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 27-02-05 14:33

Jens Bruun wrote:
> Det er heller ikke muligt at lave velsmagende, fedtfattig mayonaise
> (min kæphest, hvis nogen skulle være i tvivl .

Jo, det er det skam.
Det foregår bare med en anseelig mængde stoffer, som den almindelige husmor
ikke har til rådighed.

Jeg skal skaffe dig en opskrift, hvis du lyster (og jeg ellers kan finde den
i gamle studiepapirer).






-V-



Jens Bruun (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 27-02-05 15:20

"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4221cc3c$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk

> Jo, det er det skam.

Jeg tror dig ikke.

> Det foregår bare med en anseelig mængde stoffer, som den almindelige
> husmor ikke har til rådighed.

Stoffer? Hvad snakker du om? Mayonaise består af olie, æggeblommer, salt,
sukker eddike og/eller lime/citronsaft. Hvordan kan det laves fedtfattigt?

> Jeg skal skaffe dig en opskrift, hvis du lyster (og jeg ellers kan
> finde den i gamle studiepapirer).

Du skal ikke gøre dig alt for store anstrengelser. Jeg vil - for min
fornøjelses skyld - meget gerne se sådan en opskrift, men jeg tror ikke, jeg
nogen sinde kunne finde på at afprøve den i virkeligheden - heller ikke med
adgang til de rette stoffer.

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 02/26/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Kevin Edelvang (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 27-02-05 18:22

Jens Bruun wrote:

> Stoffer? Hvad snakker du om? Mayonaise består af olie, æggeblommer,
> salt, sukker eddike og/eller lime/citronsaft. Hvordan kan det laves
> fedtfattigt?

Jeg ynder at tilsætte en smule dijonsennep. Men nej, fedtfattig (og samtidig
velsmagende) mayonnaise må være en umulighed.

Mvh
Kevin Edelvang



Rene' Hjorth (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 27-02-05 18:50

[Jens Bruun | Sun, 27 Feb 2005 15:19:54 +0100]

>> Det foregår bare med en anseelig mængde stoffer, som den almindelige
>> husmor ikke har til rådighed.
>
>Stoffer? Hvad snakker du om? Mayonaise består af olie, æggeblommer, salt,
>sukker eddike og/eller lime/citronsaft. Hvordan kan det laves fedtfattigt?

Lad mig tage "V" lidt i forsvar - hvad han jo mener er at med diverse
modificerede ingredienser kan lave et produkt der på mange måder ligner
mayonnaise.

Men derudover kan vi blive noget så rørende enige om at en ægte mayonnaise
udelukkende betår af æggeblommer, salt, olie, eddike/citronsaft og diverse
krydderier - sukker hører ikke til grundopskriften, men kan være blandt
krydderierne: sammen med f.eks. sennep, hvidløg, krydderurter o.m.a.

>Du skal ikke gøre dig alt for store anstrengelser. Jeg vil - for min
>fornøjelses skyld - meget gerne se sådan en opskrift, men jeg tror ikke, jeg
>nogen sinde kunne finde på at afprøve den i virkeligheden - heller ikke med
>adgang til de rette stoffer.

Med diverse konsistensmidler og fyldstoffer kan man sikkert erstatte en stor
del af olien med vand; men det flytter stadig ikke ved det tilfælde at det
så ikke længere er en ægte mayonnaise.

Hvordan har du det ellers med valget af olie dertil? - jeg synes at jeg har
bedst success med 2/3 af den gode bornholmske jomfru rapsolie og 1/3 mild
jomfru olivenolie.

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Jens Bruun (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 27-02-05 19:55

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:qm1421h77td6sih3uaj8jitptcuhr2ooac@4ax.com

> Hvordan har du det ellers med valget af olie dertil? - jeg synes at
> jeg har bedst success med 2/3 af den gode bornholmske jomfru rapsolie
> og 1/3 mild jomfru olivenolie.

Jeg benytter billig rapsolie (7-12 kr/l) og pisker til "færdig" konsistens
med rapsolien. Dernæst tilsætter jeg passende mængde god estragoneddike og
limesaft, og pisker tilbage til "færdig" konsistens - nu med
jomfruolivenolie. Resten af familien er dog ikke så begejstret for
jomfruolivenolie som jeg, så jeg må holde lidt igen. Jeg må hellere skrive
jomfru, da der jo også findes ikke-jomfru, hvilket jeg er tilbøjelig til at
glemme, da jeg ikke selv bruger det.

Jeg vil prøve næste gang med din bornholmske jomfru rapsolie. Hvor køber du
den?

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 02/26/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Rene' Hjorth (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 28-02-05 16:38

[Jens Bruun | Sun, 27 Feb 2005 19:55:24 +0100]

>Resten af familien er dog ikke så begejstret for
>jomfruolivenolie som jeg, så jeg må holde lidt igen. Jeg må hellere skrive
>jomfru, da der jo også findes ikke-jomfru, hvilket jeg er tilbøjelig til at
>glemme, da jeg ikke selv bruger det.

Ditto & ditto. Jeg er også ret fjollet med (jomfru)olivenolie, måske mere
end de fleste - og ja, jeg kender nærmest heller ikke til eksistensen af
ikke-jomfru olivenolie.

>Jeg vil prøve næste gang med din bornholmske jomfru rapsolie. Hvor køber du
>den?

Noget så kedeligt et sted som Kvickly; men jeg må dog indrømme at det ER en
ret lækker olie. Hvis du har problemer med at finde den, så sig endelig til
så jeg kan poste flere informationer.

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Kevin Edelvang (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 28-02-05 22:32

Rene' Hjorth wrote:

> Ditto & ditto. Jeg er også ret fjollet med (jomfru)olivenolie, måske
> mere end de fleste - og ja, jeg kender nærmest heller ikke til
> eksistensen af ikke-jomfru olivenolie.

Ærgeligvis fås "almindelig" olivenolie stort set kun i engros-markeder i
Danmark. Prisforskellen er så lille (læs: Jomfruolien er blevet så billig)
at man har vurderet, folk ikke vil nøjes med den anden. Men der er jo tale
om to helt forskellige produkter. Jeg bryder mig f.eks. ikke synderligt om
jomfruolivenolie i "plain" mayonnaise. Men den "almindelige" er dejlig og
giver *virkelig* en flot farve (olien er mørk og "støvet" gul). Ellers
bruger jeg vanligvis fransk vindruekerneolie.

Mvh
Kevin Edelvang



Rene' Hjorth (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 01-03-05 14:57

[Kevin Edelvang | Mon, 28 Feb 2005 22:32:01 +0100]

>Ærgeligvis fås "almindelig" olivenolie stort set kun i engros-markeder i
>Danmark. Prisforskellen er så lille (læs: Jomfruolien er blevet så billig)
>at man har vurderet, folk ikke vil nøjes med den anden. Men der er jo tale
>om to helt forskellige produkter. Jeg bryder mig f.eks. ikke synderligt om
>jomfruolivenolie i "plain" mayonnaise. Men den "almindelige" er dejlig og
>giver *virkelig* en flot farve (olien er mørk og "støvet" gul). Ellers
>bruger jeg vanligvis fransk vindruekerneolie.

Jo, men olivenolie er jo ikke olivenolie, så selvom markedet primært består
of "luksusolier" kan du jo finde både de milde neutrale og de voldsomme.

Bl.a. har Føtex er serie af olier, der netop spænder fra de milde til det
kraftige.

Men ja, jeg kan også finde på at bruge en kombination af olivenolie og
vindruekerneolie.

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

-V- (28-02-2005)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 28-02-05 00:16

Rene' Hjorth wrote:
>>> Det foregår bare med en anseelig mængde stoffer, som den almindelige
>>> husmor ikke har til rådighed.
>>
>> Stoffer? Hvad snakker du om? Mayonaise består af olie, æggeblommer,
>> salt, sukker eddike og/eller lime/citronsaft. Hvordan kan det laves
>> fedtfattigt?
>
> Men derudover kan vi blive noget så rørende enige om at en ægte
> mayonnaise udelukkende betår af æggeblommer, salt, olie,
> eddike/citronsaft og diverse krydderier - sukker hører ikke til
> grundopskriften, men kan være blandt krydderierne: sammen med f.eks.
> sennep, hvidløg, krydderurter o.m.a.
>
> Med diverse konsistensmidler og fyldstoffer kan man sikkert erstatte
> en stor del af olien med vand; men det flytter stadig ikke ved det
> tilfælde at det så ikke længere er en ægte mayonnaise.

Det er naturligvis en tilsnigelse for jer, Jens og Kevin, at kalde en
modificeret mayonnaise for 'mayonnaise', men ikke desto mindre bliver der
produceret og solgt anseelige mængder af produkter, som I formentlig aldrig
ville røre med en ildtang, fordi I har god smag (og hurra for det).

Jeg har egenhændigt produceret groteske mængder af et produkt, som kaldtes
mayonnaise, som bestod af bl.a. Johannesbrødkernemel, fiskeolie og en masse
andet crap, naturligvis i studiemæssigt øjemed.

Dette produkt blev udsat for et veltrænet sensorisk smagspanel, og blev
bedømt som overvejende god.
De fleste kunne ikke kende forskel på vores produkt og et
mayonnaise-købeprodukt, men de har måske ikke smagt et hjemmelavet produkt -
og deri ligger netop hele humlen.

And the rest is silence.





-V-




Emil (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 28-02-05 00:48

On Mon, 28 Feb 2005 00:15:53 +0100, -V- wrote:

>De fleste kunne ikke kende forskel på vores produkt og et
>mayonnaise-købeprodukt, men de har måske ikke smagt et hjemmelavet produkt -
>og deri ligger netop hele humlen.


Netop! Det er de færreste unge som har smagt 'rigtig' mad
(udokumenteret påstand).
Jeg er bange for, at påstanden er korrekt, når der tales om
hverdagsmad.

Til gengæld oplever jeg, at 'festmad' ofte er tilberedt efter
gamle trditioner. Prestige?


>And the rest is silence.
?


m.v.h. Emil

Rene' Hjorth (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 28-02-05 16:44

[-V- | Mon, 28 Feb 2005 00:15:53 +0100]

>Det er naturligvis en tilsnigelse for jer, Jens og Kevin, at kalde en
>modificeret mayonnaise for 'mayonnaise', men ikke desto mindre bliver der
>produceret og solgt anseelige mængder af produkter, som I formentlig aldrig
>ville røre med en ildtang, fordi I har god smag (og hurra for det).

Lige præcist, og det var også dette jeg regnede med at du mente, hvorfor jeg
ville tage dig i 'tidligt forsvar' :)

>De fleste kunne ikke kende forskel på vores produkt og et
>mayonnaise-købeprodukt, men de har måske ikke smagt et hjemmelavet produkt -
>og deri ligger netop hele humlen.

Du oplever samme skuffende resultat hvis du har en stor flok
(gennemsnits)mennesker på besøg og laver en ægte bearnaise til dem - en stor
del af dem vil synes at den ikke er så lækker, at den er for fed og syrlig
og vil foretrække Knorr's.

For mange mennesker, bl.a. min svigermor, er en bearnaise en "sovs" lavet på
Knorr, og hvis den skal være særligt lækker... bruger man rent faktisk smør
i den mængde som angivet på pakken.

Dermed ikke sagt at min kære svigermor ikke kan lave mad - tværtimod - men
blot et billede på hvordan et s.k. 'convenience' produkt i den grad har
ødelagt vores opfattelse af den ægte vare.

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Hauge (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 28-02-05 17:27

Hejsa
Rene' Hjorth wrote:

> Dermed ikke sagt at min kære svigermor ikke kan lave mad - tværtimod
> - men blot et billede på hvordan et s.k. 'convenience' produkt i den
> grad har ødelagt vores opfattelse af den ægte vare.

Velkommen til den virkelige verden.
Det er nu ikke altid at "ægte" udgaver af mad er bedre end en alternativ
udgave af ditto, og det må de "madkloge" jo desværre indfinde sig med.
Selvom de ikke vil/kan.

--
Mvh Hauge der er glad for at mad ikke er mad, fordi det er sprængfyldt med
olie eller anden fedt.



Rene' Hjorth (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 28-02-05 19:05

[Hauge | Mon, 28 Feb 2005 17:27:24 +0100]

>> Dermed ikke sagt at min kære svigermor ikke kan lave mad - tværtimod
>> - men blot et billede på hvordan et s.k. 'convenience' produkt i den
>> grad har ødelagt vores opfattelse af den ægte vare.
>Velkommen til den virkelige verden.

Jo tak, men hér har jeg nu befundet mig det meste af mit liv.

>Det er nu ikke altid at "ægte" udgaver af mad er bedre end en alternativ
>udgave af ditto, og det må de "madkloge" jo desværre indfinde sig med.
>Selvom de ikke vil/kan.

Hmmm... kan du komme med et par eksempler?

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Hauge (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 28-02-05 19:30

Hej
Rene' Hjorth wrote:
> Hmmm... kan du komme med et par eksempler?

Det er der ikke nogen grund til, da det jo er en smagssag, og det ved du
også godt.

/Hauge



Rene' Hjorth (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 01-03-05 12:49

[Hauge | Mon, 28 Feb 2005 19:30:20 +0100]

>> Hmmm... kan du komme med et par eksempler?
>Det er der ikke nogen grund til, da det jo er en smagssag, og det ved du
>også godt.

Phfffff... dér blev debatten fjollet.

Hvis du vil fremhæve at der blandt diverse 'convenience' produkter findes
versioner der er bedre end den ægte vare, hører jeg da meget gerne om det.

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Jens Bruun (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 01-03-05 13:24

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:bhl8219hs5femt6pe3drv7n5ahvd2j3jdk@4ax.com

> Phfffff... dér blev debatten fjollet.

Næ. Du fangede bare Hauge på det forkerte ben

> Hvis du vil fremhæve at der blandt diverse 'convenience' produkter
> findes versioner der er bedre end den ægte vare, hører jeg da meget
> gerne om det.

Det er vi vist rigtig mange, der gør. Problemet er, at Hauge har malet sig
op i et hjørne, der kan være svært at komme ud af.

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 02/26/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Rene' Hjorth (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 01-03-05 15:00

[Jens Bruun | Tue, 1 Mar 2005 13:23:43 +0100]

>Næ. Du fangede bare Hauge på det forkerte ben

Tror at du har ret :)

>Det er vi vist rigtig mange, der gør. Problemet er, at Hauge har malet sig
>op i et hjørne, der kan være svært at komme ud af.

Ja, desværre.

Men jeg synes faktisk at det kunne være ret sjovt og facinerende hvis han
kunne komme med nogle gode eksempler.

Det eneste jeg kan komme med der bare har et snert af det, er at du kan være
heldig at finde dåsetomater med en mere fyldig smag end friske tomater, men
det eksempel er langt fra hvad vi søger.

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Kevin Edelvang (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 01-03-05 16:06

Rene' Hjorth wrote:

> Men jeg synes faktisk at det kunne være ret sjovt og facinerende hvis
> han kunne komme med nogle gode eksempler.
>
> Det eneste jeg kan komme med der bare har et snert af det, er at du
> kan være heldig at finde dåsetomater med en mere fyldig smag end
> friske tomater, men det eksempel er langt fra hvad vi søger.

Bestemt et godt eksempel. Og et tættere på mayonnaise: Prøv du at lave en
ketchup, der er lige så god som Heinz

Mvh
Kevin Edelvang



Hauge (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 01-03-05 17:20

Hejsa
Rene' Hjorth wrote:
> Tror at du har ret :)

Jeg tror mere at i mad-hystader, så absolut ikke kan acceptere at vi er
nogle der bedre kan li noget industrimad, end jeres olie-jævning-sovs og
lign. mad.

> Ja, desværre.

Jeg er et sted, hvor jeg er stolt af at være, hvor jeg ikke behøver skrige
op med hvor latterlige andre er, fordi de ikke har en trang fanatisk mad.

> Men jeg synes faktisk at det kunne være ret sjovt og facinerende hvis
> han kunne komme med nogle gode eksempler.

"Facinerende"... Allerede med det ord, er du nået på et niveau, hvor jeg er
ved at brække mig af snopperi, lidt ala droningen.
Men indtil nu er i kun nået til det sted, hvor i har nævnt majonæse og Knorr
bearnaice sovs der er elendigt. Kan i slet ikke finde på andet selv?

> Det eneste jeg kan komme med der bare har et snert af det, er at du
> kan være heldig at finde dåsetomater med en mere fyldig smag end
> friske tomater, men det eksempel er langt fra hvad vi søger.

Men dit og åbenbart fleres problem, er at det ikke kan diskuteres, fordi
DU/I mener at i har ret, det mener vi andre også. Sådan er det. Ja vi andre
er idioter, så må i leve som eneste ikke-idioter her, jeg er stolt af at
kunne tillade mig at være mig selv, uden at skulle snoppe.

Mvh Hauge uden hang til oliemad.



Kevin Edelvang (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 01-03-05 17:44

Hauge wrote:


> Jeg tror mere at i mad-hystader, så absolut ikke kan acceptere at vi
> er nogle der bedre kan li noget industrimad, end jeres
> olie-jævning-sovs og lign. mad.

Det kan da ikke komme helt bag på dig, at der findes mad-entusiaster i en
nyhedsgruppe om mad. Sidder du også ovre i lyd-nørde-grupperne og skriger,
at din transistorradio har meget bedre lyd end alle deres dyre lydsystemer
til over 30.000 kroner? Nej, vel?

Lad os dog have vores hobby. Jeg vil i øvrigt ikke bare rakke ned på folk,
der spisser tubemayonnaise og Knorrs bearnaise. Det gør jeg da også selv
engang imellem. Men jeg synes bestemt det hjemmelavede er lækrere, hvis jeg
har råd og tid. Ligesom hjemmelavede, friskbagte boller smager langt bedre
end dem nede fra Kohberg.

Mvh
Kevin Edelvang



Hauge (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 01-03-05 18:02

Hejsa
Kevin Edelvang wrote:
> Det kan da ikke komme helt bag på dig, at der findes mad-entusiaster
> i en nyhedsgruppe om mad. Sidder du også ovre i lyd-nørde-grupperne
> og skriger, at din transistorradio har meget bedre lyd end alle deres
> dyre lydsystemer til over 30.000 kroner? Nej, vel?

Det er vel heller ikke ligefrem det jeg har udtalt. Det jeg prøver at
forklare folket her, er at det altså ikke er ALLE der er hysteriske med at
gamle opskrifter følges 100%.

> Lad os dog have vores hobby.

Jamen det må vi vel alle have, men der er altså nogen der mere eller mindre
direkte, betegner os andre der godt kan lave mad, men ikke har det som en
hobby, at vi er idioter. Der er problemet.

> Jeg vil i øvrigt ikke bare rakke ned på
> folk, der spisser tubemayonnaise og Knorrs bearnaise.

Nej det vil du ikke, men det er der andre der vil og gør.

> Det gør jeg da
> også selv engang imellem.

Der gør selv nedrakkerne, selvom de ikke vil være ved det, for hvordan ville
de ellers kende smagen..

> Men jeg synes bestemt det hjemmelavede er
> lækrere, hvis jeg har råd og tid. Ligesom hjemmelavede, friskbagte
> boller smager langt bedre end dem nede fra Kohberg.

Helt og aldeles enig. Jeg prøver også på at lave de ting selv, som jeg mener
er nødvendigt. Men jeg kan altså ikke li' mad, hvor oplevelsen består i at
den skal skinne af olie.

/Hauge



Jens Bruun (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 01-03-05 19:45

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev i en meddelelse
news:4224a023$0$645$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> Helt og aldeles enig. Jeg prøver også på at lave de ting selv, som
> jeg mener er nødvendigt. Men jeg kan altså ikke li' mad, hvor
> oplevelsen består i at den skal skinne af olie.

Det er efterhånden feset ind. Ingen grund til at gentage det samme mantra
igen og igen.

Fakta er, at du kom med en påstand. En påstand, du så let som ingenting
kunne underbygge med lidt fakta. Det tør du ikke, fordi du ved, du ikke kan
underbygge din åndsvage påstand uden at afsløre, hvor dårlig smag du rent
faktisk har. Du er ikke en skid stolt over din dårlige smag. Tværtimod har
du så dårlig samvittighed over den, at du vælger at glide af på opfordringen
til at fortælle os andre, hvilke industriprodukter du finder bedre end
"originalen". I stedet går du i forsvarsposition og forsøger at svine andre
til.

Og som andre også har fortalt dig: Dette er en nyhedsgruppe om mad og
drikke. Her må du forvente, at i hvertfald en del af gruppens brugere
stiller lidt højere krav til levnedsmidler end gennemsnittet. Du burde i
stedet bruge gruppen til at udvide din horisont, der tydeligvis kan bære en
ekspansion. Udbrud som "Men jeg kan altså ikke li' mad, hvor oplevelsen
består i at den skal skinne af olie" tyder ikke på, du ved særligt meget om
mad. Måske du - som vi andre - kunne lære noget?

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 02/26/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Hauge (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 01-03-05 19:59

Hej
Jens Bruun wrote:
> Det er efterhånden feset ind. Ingen grund til at gentage det samme
> mantra igen og igen.

Nå, der er da ellers nogen her der virker som om de skal have det at vide
ret mange gange, før det når ind.

> Fakta er, at du kom med en påstand.

Netop, som jer, og det er også fakta.

> En påstand, du så let som
> ingenting kunne underbygge med lidt fakta.

Samme kunne i, indtil nu har jeres påstand kun drejet sig om bearnaice og
majonæse.

> Det tør du ikke, fordi du
> ved, du ikke kan underbygge din åndsvage påstand uden at afsløre,
> hvor dårlig smag du rent faktisk har.

Lige netop derfor gider jeg ikke, da I ikke aner en skid om ANDRES smag, kun
hvad JERES smag er, hvad i det er det du ikke fatter?
Hvis jeg kunne li' en rød bil, og du syntes det var en latterlig farve,
betyder det jo ikke at jeg ingen smag har, vel? Vi er _heldigvis_ alle
sammen forskellige.

> Du er ikke en skid stolt over
> din dårlige smag. Tværtimod har du så dårlig samvittighed over den,
> at du vælger at glide af på opfordringen til at fortælle os andre,
> hvilke industriprodukter du finder bedre end "originalen".

Jeg er stolt over den mad jeg selv kan lave, og ganske rimelig tilfreds med
NOGET af den industrimad der laves.

> I stedet
> går du i forsvarsposition og forsøger at svine andre til.

Nej, det er jo netop fordi jeg er nået ned på jeres niveau, indtil nu har
jeg ikke ladt jeers mad for lort, det er det I kalder alt andet end jeres.

> Og som andre også har fortalt dig: Dette er en nyhedsgruppe om mad og
> drikke. Her må du forvente, at i hvertfald en del af gruppens brugere
> stiller lidt højere krav til levnedsmidler end gennemsnittet.

At man laver mad på en anden måde, men dog med 99% de samme råvarer, betyder
ikke at kvaliteten eller smagen er bedre/dårligere, bare at man sammensætter
anderledes. Jeg æder fx. heller ikke pap-pizza, eller for den sags skyld
pizza fra et pizzaria, da det jo også kun er en alternativ franskbrøs med en
masse fyld på. Så hellere bruge fyldet på mad.

> Du
> burde i stedet bruge gruppen til at udvide din horisont, der
> tydeligvis kan bære en ekspansion.

Min horisont fejler faktisk ikke så meget, men jeres gør, da i ikke kan
acceptere at andre har en anden holdning til mad.
Men jeg får nu også noget ud af gruppen her, men nogen gange brækker jeg mig
over snæversynethed.

> Udbrud som "Men jeg kan altså ikke
> li' mad, hvor oplevelsen består i at den skal skinne af olie" tyder
> ikke på, du ved særligt meget om mad. Måske du - som vi andre - kunne
> lære noget?

Lad os tage eksemplet ægte bearnaicesovs, jeg har INTET omod smagen, den er
suveren, men den er alt for vammel, simpelthen på grund af den extreme
mængde af smør. Men det vil jo desværre sige at jeg ikke aner hvad der er
kvalitet. Prøv også at tage alle de opskrifter som goumeterne i tv i
umindelige tider har lavet, hovedparten af indholdet har altid været smør
eller fløde. Gør det mad godt?

Prøv at se det fra vores andres side, istedet for din snævre
goumet-synsvinkel.

/Hauge



Jens Bruun (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 01-03-05 22:07

"Hauge" <hauge@CUTsmart-tech.dk> skrev i en meddelelse
news:4224bb63$0$649$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> Lad os tage eksemplet ægte bearnaicesovs, jeg har INTET omod smagen,
> den er suveren, men den er alt for vammel, simpelthen på grund af den
> extreme mængde af smør. Men det vil jo desværre sige at jeg ikke aner
> hvad der er kvalitet.

Béarnaise _er_ smør (for en stor del). Kan du ikke lide det, fint, men at
lave et erstatningsprodukt uden smør, og så kalde det "béarnaise", er
bedrageri.

> Prøv også at tage alle de opskrifter som
> goumeterne i tv i umindelige tider har lavet, hovedparten af
> indholdet har altid været smør eller fløde. Gør det mad godt?

Ja. Smør og fløde har siden tidernes morgen været med til at gøre vores mad
god og velsmagende. Det er der en naturlig forklaring på. Kender du den?

> Prøv at se det fra vores andres side, istedet for din snævre
> goumet-synsvinkel.

Du bruger "vores" og "din snævre gourmet-synsvinkel". Allerede dér afslører
du, at du nok ikke er verdens mest åbne i hele verden. Spis du din
Knorr-béarnaise i fred, men forvent modstand, hvis du i nærværende gruppe
forsøger at promovere den slags affald som udtryk for god smag (bogstaveligt
talt). Evnen til at sætte pris på god mad og gode råvarer skal - som så
meget andet i verden - tilllæres. At dit liv er for kort til den slags er
dit suveræne valg, men forvent ikke megen forståelse for dine prioriteringer
i netop dette forum.

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 02/26/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Hauge (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 01-03-05 22:25

Hejsa
Jens Bruun wrote:
Snip en masse ævl.
> men forvent
> ikke megen forståelse for dine prioriteringer i netop dette forum.

Du mener altså at dette forum, som omhandler kultur.mad+drikke, kun er for
jer snæversynede madfolk? Så er du helt forkert på den, for så har det intet
med kultur at gøre, men ren snopperi.
Og der skal du ikke regne med ret stor forståelse blandt normale mennesker,
altså os med en normal madsans, os der _også_ spiser for at leve, istedet
for at leve for at spise.

Men drop det, det er lige som at snakke lydkvalitet med en fanatiker, ganske
umuligt. De kan heller ikke se tingene fra andre sider, end lige fra deres
egen. Synd for dem/jer. Rart vi andre har et liv, hvor vi sagtens kan se
tingene fra flere vinkler, endda fra andres.

/Hauge



Kevin Edelvang (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 01-03-05 22:54

Hauge wrote:

> Jens Bruun wrote:

>> men forvent
>> ikke megen forståelse for dine prioriteringer i netop dette forum.

> Du mener altså at dette forum, som omhandler kultur.mad+drikke, kun
> er for jer snæversynede madfolk?

Hov. Nok er Jens (som det er set før) lidt krads i denne tråd, men her siger
han jo blot, at du ikke skal forvente forståelse. Han siger bestemt ikke, at
gruppen kun er for Jens og mig og vi andre snævertsynede madfolk, som
gruppen jo i øvrigt har rigtig mange af. Du må leve med, vi ikke falder dig
til fødderne og priser din gode smag, når du anbefaler pulver. Vi forventer
ingenlunde lignende tilbedelse fra dig, når vi anbefaler gode og sunde måder
at tilberede mad på.

Kys og bliv venner. Vi skal kunne være her alle sammen. Rigtig bearnaise
smager altså bedre end pulveret. Men derfor skal pulverfirmaerne efter min
mening have lov at kalde deres produkter bearnaise. Så kan jeg som
snævertsynet madmand jo bare vælge pulveret fra, men mon ikke også Jens er
enig i det? Og Hauge er jo åbenbart også snobbet som jeg på nogle punkter
(vi var vist enige om hjemmebag?), så du forstår jo godt, hvad vi taler om.

Mvh
Kevin Edelvang



Hauge (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 01-03-05 23:34

Hejsa
Kevin Edelvang wrote:
> Vi forventer ingenlunde lignende
> tilbedelse fra dig, når vi anbefaler gode og sunde måder at tilberede
> mad på.

Var det ikke lige det jeg gjorde? Han bliver ved at at nedgøre andres måde
at lave mad på, uden at læse en hujende fis af hvad jeg skriver.

>
> Kys og bliv venner. Vi skal kunne være her alle sammen. Rigtig
> bearnaise smager altså bedre end pulveret.

Hvilket jeg også skrev, bare det ikke var så vammelfed.

> Men derfor skal
> pulverfirmaerne efter min mening have lov at kalde deres produkter
> bearnaise.

Netop, for så var der jo også nogen der ville bestemme at noget ikke skulle
kaldes mad.
Jeg spiser heller ikke pizza, andet end hvis jeg er på overarb. og firmaet
skal betale, for det kalder jeg heller ikke mad. Det er papmad, men det
betyder jo ikke at jeg kalder pizzaspisende folk for grimme ting, for det
har mest noget med smag at gøre. For smag er der i hvert fald ikke nogen der
skal fortælle mig hvordan skal være, eller hvad der er rigtigt eller
forkert.

> Og Hauge er jo åbenbart
> også snobbet som jeg på nogle punkter (vi var vist enige om
> hjemmebag?), så du forstår jo godt, hvad vi taler om.

Jeg har i løbet af en del indlæg prøvet på at få nogle personer til at
indse, at der er flere grader af interesse for mad, og dets tilbliven. Men
med det samme er man klovn der ikke kender til mad.
Jeg kunne med garanti finde mange andre områder hvor modsatte gælder, for
samme personer, hvis det skulle komme an på det, men det skal det ikke. Jeg
behøver ikke smutte ned på samme lave niveau.

Mvh Hauge



Rene' Hjorth (04-03-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 04-03-05 12:36

[Hauge | Tue, 1 Mar 2005 17:20:25 +0100]

>Jeg tror mere at i mad-hystader, så absolut ikke kan acceptere at vi er
>nogle der bedre kan li noget industrimad, end jeres olie-jævning-sovs og
>lign. mad.

Jeg tror desværre at en seriøs debat med dig er umuligt. Du har åbenbart
besluttet at jeg tilhører en lille klikke af folk der udelukkende snobber
for finere mad.

At vi i virkeligheden er en lille flok der kæmper for at folk får interesse
I at opdage glæden ved hjemmelavet mad af gode råvarer, er åbenbart noget du
har valgt at til fulde ignorere.

Det er synd at du bare brager derud af med din vrede...

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

N/A (24-10-2005)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 24-10-05 12:35



Nicole (24-10-2005)
Kommentar
Fra : Nicole


Dato : 24-10-05 12:35

Hej Hans

Jeg kan se at dine to indlæg;
Kød i tern og
Hakkebøffer kedelige,

er kommet ind i HG "Mad og drikke", som var de sendt den 11.04.2006...

Den computer er åbenbart blevet stillet til at tro, at du er over 6
måneder længere fremme end alle andre

Dobbeltklik på uret i nedre højre hjørne, indstil datoen (og måske også
uret) så de passer, og tryk OK

Det er bare det, at disse to indlæg, ligger øvert i "indbakken for mad +
drikke", og det il de jo gøre, indtil alle andre kommer til april måned
2006

Nicole

Gainsbourg (03-03-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 03-03-05 13:22

> For mange mennesker, bl.a. min svigermor, er en bearnaise en "sovs" lavet
> på
> Knorr, og hvis den skal være særligt lækker... bruger man rent faktisk
> smør
> i den mængde som angivet på pakken.

*ROFL*



Jørgen Hess (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Hess


Dato : 27-02-05 21:36


"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:qm1421h77td6sih3uaj8jitptcuhr2ooac@4ax.com...
> [Jens Bruun | Sun, 27 Feb 2005 15:19:54 +0100]
>
>
> Hvordan har du det ellers med valget af olie dertil? - jeg synes at jeg har
> bedst success med 2/3 af den gode bornholmske jomfru rapsolie og 1/3 mild
> jomfru olivenolie.
>
> René
> www.rene.hjorth.com
> www.lowcarb.dk
Hvorfor kan man ikke bruge rapsolien fra Grønninggård på Stevns? (Stevns har
samme klimasone som Bornholm)
mvh
Jørgen



Rene' Hjorth (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 28-02-05 16:39

[Jørgen Hess | Sun, 27 Feb 2005 21:36:21 +0100]

>Hvorfor kan man ikke bruge rapsolien fra Grønninggård på Stevns? (Stevns har
>samme klimasone som Bornholm)

Det kan man garanteret også... Jeg er ikke den store veltaler for rapsolie,
men har dog fundet én jeg ret godt kan li' og det er derfor dén jeg bruger
:)

René
www.rene.hjorth.com
www.lowcarb.dk

Rikke & Per (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Rikke & Per


Dato : 27-02-05 01:09


"kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4d434a371ekautaq@post2.tele.dk...
>I går købte jeg en bakke hakket okse 3-6% fedt i Rema.
> Hjem at lave hakkebøffer med bløde løg, men de blev kedelige
> og smagløse. Det er selvfølgelig fordi at der ikke er ret
> meget fedt i kødet, men hvad skulle jeg så ha' gjort?
>
> Hakket løg, æg og en sjat rapsolie?
>
> Mvh. Mike den Undrende
>
> --
> Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq

Prøv at lande revet gulerødder i farsen (op til 1/3), form bøffer og vend
disse i rasp inden stegning.

m.v.h. Per



Erling Hansen (27-02-2005)
Kommentar
Fra : Erling Hansen


Dato : 27-02-05 06:48

"Rikke & Per" <> wrote:

> "kautaq" <kautaq@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:4d434a371ekautaq@post2.tele.dk...
> >I går købte jeg en bakke hakket okse 3-6% fedt i Rema.
> > Hjem at lave hakkebøffer med bløde løg, men de blev kedelige
> > og smagløse. Det er selvfølgelig fordi at der ikke er ret
> > meget fedt i kødet, men hvad skulle jeg så ha' gjort?
> >

> m.v.h. Per

Form bøfferne lidt store - lav en lomme i bøffen - fyld op med
æggeblomme rørt med finthakket løg og peber - klem tæt igen og steg.
Hedder vist nok Jægerbøf.
Mvh
Erling

Emil (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 28-02-05 01:33

On Sat, 26 Feb 2005 14:43:12 +0100, kautaq wrote:

>I går købte jeg en bakke hakket okse 3-6% fedt i Rema.
>Hjem at lave hakkebøffer med bløde løg, men de blev kedelige
>og smagløse. Det er selvfølgelig fordi at der ikke er ret
>meget fedt i kødet, men hvad skulle jeg så ha' gjort?

Det er indlysende at kødet mangler fedt og smag. Det kan du opnå
ved at stege bacon sammen med bøfferne, som vil suge det
overskydende fedt i sig under den 'langsomme' stegning (altså
efter bruningen).
Den sprøde bacon er et fint tilbehør til bøfferne.

Et andet trick er, at tilføre den hakkede okse salt, vand, 'det
3. krydderi' og andre krydderier (karry, allehånde m.v.). Så
svarer det til 'dåseprodukterne'. DU bestemmer.


>Hakket løg, æg og en sjat rapsolie?

NIX. Løgene skal steges først på panden, så de får farve. Afkog
med lidt vand, 1-2 dl, så smagen trækkes ud af løgene. Gem
afkoget og løgene.
Løgene kan evt. brunes med et lille drys sukker, så smagen
passer; bruges som tilbehør.
Afkoget bruges til sovsen, som jævnes lidt. Friske, ituskårne
tomater kan koges med i sovsen, som så skal sies, for at fjerne
skind og kerner. Chilli er fint her.

God fornøjelse.


m.v.h. Emil

Lisbeth Jacobsen (28-02-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 28-02-05 06:59

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:k2n421t79dkqe34v41khmdevbakn9jebk0@4ax.com...

> Det er indlysende at kødet mangler fedt og smag. Det kan du opnå
> ved at stege bacon sammen med bøfferne, som vil suge det
> overskydende fedt i sig under den 'langsomme' stegning (altså
> efter bruningen).

Det passer ikke sammen med den undersøgelse, der blev lavet for et par år
siden af Fødevaredirektoratet, der stegte forskellige former for kød og
efterfølgende tjekkede, hvor meget fedt der blev optaget under stegningen.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2002008/Rapport.pdf

Steger du en haffebøf, er det uendeligt lidt fedt, den optager under
stegningen. Afhængig af kødets fedtprocent før stegnignen kan der endog være
tale om, at bøffen MISTER fedt.

Bøffen tager smag af bacon-stegningen, men at påstå, at bøffen "suger det
overskydende fedt i sig" er ikke korrekt. Der lægger sig kun en fin hinde
udenom kødet.

Og vil man have en bøf, der smager af bøf - og ikke af alverdens
tilsætningsstoffer, som bøffen ikke er i familie med - så skal man købe
hakket kød med en ordentlig fedtprocent. (Ca. 10-12%) Og den bøf vil ikke
optage mere fedt under stegningen, men miste fedt.

Mvh. Lisbeth




Emil (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 01-03-05 00:12

Lisbeth Jacobsen wrote:

>Bøffen tager smag af bacon-stegningen, men at påstå, at bøffen "suger det
>overskydende fedt i sig" er ikke korrekt. Der lægger sig kun en fin hinde
>udenom kødet.

Du har ret i alle dine betragtninger (som jeg iøvrigt selv ivrigt
har henvist til).
Men hvad gør man lige, når man står med noget fedtfattigt hakket
oksekød, og gerne vil lave nogle velsmagende hakkebøffer?

Her hjælper kun tips & tricks, for det fedtfattige kød indeholder
ikke umiddelbart megen 'bøfsmag*.

Om man så vil bruge vand, salt, løg, bacon, engelsk sovs, det 3.
krydderi eller noget helt andet, må bero på kokkens erfaring.

Men kokken behøver inspiration til sine forsøg. Derfor mit indlæg
i tråden.


m.v.h. Emil

Lisbeth Jacobsen (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 01-03-05 08:24

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:ub77211j44abclkbqkfibubprqmkm95mfk@4ax.com...


> Men hvad gør man lige, når man står med noget fedtfattigt hakket
> oksekød, og gerne vil lave nogle velsmagende hakkebøffer?

Jamen man står da ikke sådan bare lige med en pakke fedtfattigt hakkekød?
Sådan noget kommer jo ikke dumpende fra øverste hyldei køkkenskabet, når man
mindst venter det *S*

Nå.. anyway... er man havnet i situationen, ville jeg nok lave noget andet
end hakkebøf.
Chili con carne eksempelvis. Eller kødsovs til pastaen.

Diverse krydderier kan være godt - men det bliver jo stadig ikke en
"velsmagende hakkebøf". Det blivber tørt og hårdt og kedeligt. Alt muligt
andet velsmagende.

> Om man så vil bruge vand, salt, løg, bacon, engelsk sovs, det 3.
> krydderi eller noget helt andet, må bero på kokkens erfaring.

Det kan man fint bruge. Og det kan sikkert smage godt. Men det har ikke
meget at gøre med en klassisk hakkebøf. Det er jo ikke kun SMAGEN det beror
på - men også konsistens og udseende.

Mvh. Lisbeth




Emil (01-03-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 01-03-05 22:27

On Tue, 1 Mar 2005 08:23:40, Lisbeth Jacobsen wrote:

>"Emil" skrev
>> Men hvad gør man lige, når man står med noget fedtfattigt hakket
>> oksekød, og gerne vil lave nogle velsmagende hakkebøffer?

>Jamen man står da ikke sådan bare lige med en pakke fedtfattigt hakkekød?

Det afhænger af, hvem man har sendt på indkøb.


>Nå.. anyway... er man havnet i situationen, ville jeg nok lave noget andet
>end hakkebøf.

Udmærket mulighed. Men jeg forstod på spørgsmålet, at der
_skulle_ laves hakkebøf, og der blev spurgt efter de bedste (af
alle dårlige) tricks.


>> Om man så vil bruge vand, salt, løg, bacon, engelsk sovs, det 3.
>> krydderi eller noget helt andet, må bero på kokkens erfaring.

>Det kan man fint bruge. Og det kan sikkert smage godt. Men det har ikke
>meget at gøre med en klassisk hakkebøf. Det er jo ikke kun SMAGEN det beror
>på - men også konsistens og udseende.

Nu synes jeg, at det er rart med variationer over de klassiske
retter; så nogle spændende forsøg kan vel ikke skade.


Her er så en *næsten klassisk* udgave:

Tilsæt 1% (af kødets vægt) salt opløst i 3 strøgne spsk. vand pr.
500 gr. kød. Kødfarsen skal helst hvile i en timestid herefter,
for det optimale resultat.
Det vil give (næsten) perfekt udseende, konsistens, saftighed og
smag, når der anvendes fedtfattigt hakket kød til farsen.

Og ja, jeg har prøvet. Prøv selv, og bliv glædeligt overrasket.
Pandesovsen blev blot ikke så fed som sædvanligt; men smagen var
i top.


m.v.h. Emil

Gainsbourg (03-03-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 03-03-05 13:01

> Tilsæt 1% (af kødets vægt) salt opløst i 3 strøgne spsk. vand pr.
> 500 gr. kød.

....I modsætning til 3 spsk. vand med top på?



Emil (05-03-2005)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 05-03-05 03:02

On Thu, 3 Mar 2005 13:01:14 +0100, Gainsbourg wrote:

>> Tilsæt 1% (af kødets vægt) salt opløst i 3 strøgne spsk. vand pr.
>> 500 gr. kød.

>...I modsætning til 3 spsk. vand med top på?


Din skarpsindighed skal tjene dig til ære!

Faktisk vil vandets overfladespænding gøre, at der kan være mere
vand _på_ en spiseske, end _i_ en spiseske.
Er dit mål (her skeen) meget flad, kan det blive til en ret stor
'overvægt'.

Forsøg har vist, at en gennemsnitsspiseske vand med top, kan
indeholde 19 - 43% mere end en strøget do. (Spiseskeerne var fra
Ikea, Kop & Kande, ukendt, Bilka samt et arvestykke i sølv).
Den dybe sølvspiseske havde den mindste afvigelse, den ukendte
flade spiseske den største.

Så kom ikke her, og så blive spist af med pølsesnak i en
madgruppe.


m.v.h. Emil

Christian Hansen (01-05-2005)
Kommentar
Fra : Christian Hansen


Dato : 01-05-05 12:36

Hej

Jeg købte en bakke hakket oksekød, 3-6% fedt, i brugsen i går og de blev
ikke kedelige.

jeg penslede dem godt med olivenolie og krydrede med friskkværnet peber
og salt.

Så smed jeg dem på min grillpande ved middelhøj temperatur.

De blev ret gode.

mvh Christian

kautaq wrote:
> I går købte jeg en bakke hakket okse 3-6% fedt i Rema.
> Hjem at lave hakkebøffer med bløde løg, men de blev kedelige
> og smagløse. Det er selvfølgelig fordi at der ikke er ret
> meget fedt i kødet, men hvad skulle jeg så ha' gjort?
>
> Hakket løg, æg og en sjat rapsolie?
>
> Mvh. Mike den Undrende
>

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste