|
| Et par spørgsmål Fra : O(rdblid) |
Dato : 25-02-05 09:46 |
|
1
Er der lærermangel i øjeblikket? Bliver der lærermangel på længere sigt?
(Jeg synes at jeg hører modstridende signaler om dette)
2
Hvordan er meritlæreruddannelsens omdømme ... blandt lærere, blandt
meritlærere, i det øvrige samfund?
3
Synes du meritlæreruddannelsen kan bruges til noget fornuftigt (fx
forudsat at de rigtige mennesker melder sig til den)?
--
Olsen
| |
Anita (25-02-2005)
| Kommentar Fra : Anita |
Dato : 25-02-05 10:20 |
|
O(rdblid) wrote:
> 1
> Er der lærermangel i øjeblikket? Bliver der lærermangel på længere
> sigt? (Jeg synes at jeg hører modstridende signaler om dette)
Generelt: Ikke i seminariebyer, men langt ude på landet ja. Fremtiden er
ikke til at forudse, men jeg tror desværre der uddannes lidt for mange
lærere lige pt. (Nu hvor merit-ordningen er i fuld sving).
> 2
> Hvordan er meritlæreruddannelsens omdømme ... blandt lærere, blandt
> meritlærere, i det øvrige samfund?
På seminariet blev de kaldt surrogatlærere
Jeg ved at nogle af dem har haft svært ved at få job pga. alder.
> 3
> Synes du meritlæreruddannelsen kan bruges til noget fornuftigt (fx
> forudsat at de rigtige mennesker melder sig til den)?
Ja, naturligvis. Men spørgsmålet er hvordan man vurderer om det er de
rigtige mennesker? Hvis man i virkeligheden brænder for at være biolog - er
det ikke sikkert man kan undervise i biologi med samme gejst. Når man har
læst på universitetet og fordybet sig i sine fag på et fagligt højt niveau,
kan det være vanskeligt at bevæge sig helt ned på gulvet igen, og levere
undervisning på 1-5 klassetrin.
Men evner man at finde gejsten for dette felt og evner man at undervise børn
på deres niveau, så ser jeg ingen problemer i meritlæreruddannelsen. Brænder
man for noget helt andet, bør man nok ikke vælge uddannelsen. Men jeg ved at
mange er nødt til at finde på noget andet end det de er uddannet til,
grundet stor arbejdsløshed inden for visse områder.
Venligst Anita
| |
O(rdblid) (25-02-2005)
| Kommentar Fra : O(rdblid) |
Dato : 25-02-05 10:32 |
|
Anita wrote:
> Generelt: Ikke i seminariebyer, men langt ude på landet ja. Fremtiden er
> ikke til at forudse, men jeg tror desværre der uddannes lidt for mange
> lærere lige pt. (Nu hvor merit-ordningen er i fuld sving).
På www.derforlaerer.dk står følgende tal at læse:
År
2002
2005
2010
2015
2018
Mangel
1800
3400
4700
3500
800
> Jeg ved at nogle af dem har haft svært ved at få job pga. alder.
Hmm, hvis en meritlærer skulle have særlige kvalifikationer skulle det
vel blandt andet være en fremskredet alder, ikke?
Hvis man i virkeligheden brænder for at være biolog - er
> det ikke sikkert man kan undervise i biologi med samme gejst.
Nej, det har du selvfølgelig ret i.
--
Olsen
| |
Anita (25-02-2005)
| Kommentar Fra : Anita |
Dato : 25-02-05 11:02 |
|
O(rdblid) wrote:
> Mangel
> 1800
> 3400
> 4700
> 3500
> 800
Det tror jeg du skal tage med et gran salt.
Det antal der bliver færdiguddannet er meget afhængigt af hvor mange der
søger læreruddannelsen. Jo færrere ansøgere, jo dårligere kvalificerede
kommer ind for at fylde pladserne og jo færrere gennemfører uddannelsen.
Desuden kan du være helt sikker på at de steder man mangler lærere er i
yderkommunerne. Og hvis ikke, ja så drejer det sig om de eftertragtede fag:
Tysk og Fysik.
>> Jeg ved at nogle af dem har haft svært ved at få job pga. alder.
>
> Hmm, hvis en meritlærer skulle have særlige kvalifikationer skulle det
> vel blandt andet være en fremskredet alder, ikke?
Jo, det kan man sige. Men det er ofte svære at få job når man ført har
rundet de 50. Det gælder nu heller ikke alle meritlærere, men jeg ved at
nogle af dem har haft svært ved at finde et arbejde. Desuden er der også den
ulempe at mange meritlærere højest har kvalifikation til at undervise i 2
fag, mens vi andre kommer med 4 fag i bagagen.
Venligst Anita
| |
@(none) (04-03-2005)
| Kommentar Fra : @(none) |
Dato : 04-03-05 22:30 |
|
Anita wrote:
> O(rdblid) wrote:
>
>>1
>>Er der lærermangel i øjeblikket? Bliver der lærermangel på længere
>>sigt? (Jeg synes at jeg hører modstridende signaler om dette)
>
>
> Generelt: Ikke i seminariebyer, men langt ude på landet ja. Fremtiden er
> ikke til at forudse, men jeg tror desværre der uddannes lidt for mange
> lærere lige pt. (Nu hvor merit-ordningen er i fuld sving).
>
>
>>2
>>Hvordan er meritlæreruddannelsens omdømme ... blandt lærere, blandt
>>meritlærere, i det øvrige samfund?
>
>
> På seminariet blev de kaldt surrogatlærere
> Jeg ved at nogle af dem har haft svært ved at få job pga. alder.Fagligt engagerede
Ærlig snak! Og en kedelig realitet.
>
>
>>3
>>Synes du meritlæreruddannelsen kan bruges til noget fornuftigt (fx
>>forudsat at de rigtige mennesker melder sig til den)?
>
>
> Ja, naturligvis. Men spørgsmålet er hvordan man vurderer om det er de
> rigtige mennesker? Hvis man i virkeligheden brænder for at være biolog - er
> det ikke sikkert man kan undervise i biologi med samme gejst.
Jo, det kan det tro man kan!
> Når man har
> læst på universitetet og fordybet sig i sine fag på et fagligt højt niveau,
> kan det være vanskeligt at bevæge sig helt ned på gulvet igen, og levere
> undervisning på 1-5 klassetrin.
Nej, da! Hvor har du den fordom fra?
Begejstring for et fag, og viden om et fag, giver trang til
viderformidling. Universitetslæsning eller anden fordybelse ødeløgger
ikke evnen til viderformidling, Tværtom!
>
> Men evner man at finde gejsten for dette felt og evner man at undervise børn
> på deres niveau, så ser jeg ingen problemer i meritlæreruddannelsen. Brænder
> man for noget helt andet, bør man nok ikke vælge uddannelsen. Men jeg ved at
> mange er nødt til at finde på noget andet end det de er uddannet til,
> grundet stor arbejdsløshed inden for visse områder
Og her sidst, er jeg ganske enig..
Det er en fornøjelse at læse dine svar!
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen
| |
Anita (04-03-2005)
| Kommentar Fra : Anita |
Dato : 04-03-05 23:45 |
|
@(none)" <""jhp\"@(none) wrote:
>> Jeg ved at nogle af dem har haft svært ved at få job pga.
>> alder.Fagligt engagerede
> Ærlig snak! Og en kedelig realitet.
Enig.
>> Men spørgsmålet er hvordan man vurderer om det er de
>> rigtige mennesker? Hvis man i virkeligheden brænder for at være
>> biolog - er
>> det ikke sikkert man kan undervise i biologi med samme gejst.
> Jo, det kan det tro man kan!
Det gælder sørme ikke altid. Har set utallige eksempler på dette. Folk som
er så engagerede og involverede i deres fag at de ikke forstår at se på det
de formidler udefra. Men det er jo ikke utænkeligt at det i højere grad
skyldes personlighed end uddannelse.
>> Når man har
>> læst på universitetet og fordybet sig i sine fag på et fagligt højt
>> niveau,
>> kan det være vanskeligt at bevæge sig helt ned på gulvet igen, og
>> levere undervisning på 1-5 klassetrin.
> Nej, da! Hvor har du den fordom fra?
Det er ikke en fordom, det er set før. Hvis man drømmer om at forske tror
jeg næppe man vil se det som en faglig eller personlig udfording at
undervise på folkeskoleniveau.
Jeg siger dog ikke at det per definition ER sådan, blot at det er ret
vanskeligt at gå fra specialeskrivning til undervisning i 5. klasse. Det
kræver omstilling.
> Begejstring for et fag, og viden om et fag, giver trang til
> viderformidling. Universitetslæsning eller anden fordybelse ødeløgger
> ikke evnen til viderformidling, Tværtom!
Nej, men det kan forstyrre ens billede af hvilket niveau formidlingen bør
foregå på for at modtageren får det optimale udbytte. Jeg mener egentlig
heller ikke at lang uddannelse skulle ødelægge evnen til at formidle.
Egentlig tror jeg i høj grad evnen og lysten til formidling i høj grad
ligger i ens personlighed og ikke så høj grad i uddannelsen. Nogle har flair
for det, andre ikke. Sidstnævnte må arbejde hårdt med sig selv for at blive
gode undervisere.
> Det er en fornøjelse at læse dine svar!
Tak.
Venligst Anita
| |
Anita (04-03-2005)
| Kommentar Fra : Anita |
Dato : 04-03-05 23:50 |
|
Anita wrote:
> Egentlig tror jeg i høj grad evnen og lysten til formidling
> i høj grad ligger i ens personlighed og ikke så høj grad i
> uddannelsen.
Kan se at det er blevet sidst på en lang uge. Håber pointen er til at fange
på trods af kludrede formuleringer.
Venligst Anita
| |
Arne H.Wilstrup (25-02-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 25-02-05 17:43 |
|
"O(rdblid)" <olsen1@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:421ee5f4$0$48635$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> 1
> Er der lærermangel i øjeblikket? Bliver der lærermangel på længere sigt?
> (Jeg synes at jeg hører modstridende signaler om dette)
Der er p.t. ingen lærermangel.
>
> 2
> Hvordan er meritlæreruddannelsens omdømme ... blandt lærere, blandt
> meritlærere, i det øvrige samfund?
Det er meget forskelligt - som fagforeningsorienteret mener jeg det er en
uskik - det trækker læreruddannelsen ned på et plan, hvor den imho ikke
hører hjemme: hvis man kan blive lærer på to år, hvorfor så ofre 4? Og
praktikken er også beskåret for meritlærere.
>
> 3
> Synes du meritlæreruddannelsen kan bruges til noget fornuftigt (fx
> forudsat at de rigtige mennesker melder sig til den)?
Nej - jeg synes at hvis man vil have en god læreruddannelse, så skal man
satse på at folk blive "hele" lærere - ikke at de skal kunne komme ind uden
videre som fhv. buschauffører, taxa-ditto, snedkere, tømrere eller lignende.
Folk i disse brancher er sikkert udmærket til deres fag, men det er jo ikke
det, eleverne skal i folkeskolen - de skal opleve pædagogisk ansvarlige
lærere, der spænder bredt - fx kan en meritlærer i fransk sikkert undervise
i fransk, men hvad hvis skolen mangler geografi- og biologilærere? Skal vi
så have cand.mag.'ere i fransk til at varetage den opgave i stedet for?
--
ahw
| |
Søren Olsen (26-02-2005)
| Kommentar Fra : Søren Olsen |
Dato : 26-02-05 14:18 |
|
Arne H.Wilstrup wrote:
>
> hvis man kan blive lærer på to år, hvorfor så ofre 4?
Det er ikke en fair argumentation. Grunden til kun at bruge to år skulle
jo netop være at den studerende allerede har nogen kvalifikationer.
> Nej - jeg synes at hvis man vil have en god læreruddannelse, så skal man
> satse på at folk blive "hele" lærere - ikke at de skal kunne komme ind uden
> videre som fhv. buschauffører, taxa-ditto, snedkere, tømrere eller lignende.
Nej, men måske som fhv. sprogstuderende med lyst og evne til at
formidling over for børn?
Min pointe er at hvis du vælger en "snedker som hader børn" må jeg have
lov at vælge noget bedre.
- fx kan en meritlærer i fransk sikkert undervise
> i fransk, men hvad hvis skolen mangler geografi- og biologilærere?
Det har jo altid været et problem, også mht 'rigtige' lærere. Men dette
skal vel forsøges styret fra skolernes og uddannelsesinstitutionernes side.
--
Olsen
| |
Peter Hindsgaul (26-02-2005)
| Kommentar Fra : Peter Hindsgaul |
Dato : 26-02-05 14:28 |
|
"Søren Olsen" <olsen524@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:422076EC.5010605@mail.dk...
> Arne H.Wilstrup wrote:
>
>>
>> hvis man kan blive lærer på to år, hvorfor så ofre 4?
>
> Det er ikke en fair argumentation. Grunden til kun at bruge to år skulle
> jo netop være at den studerende allerede har nogen kvalifikationer.
>
Det har du bestemt ret i. Problemet har så hidtil været, at en meget stor
del af de, der er blevet optaget på Meritlæreruddannelsen blev optaget på
dispensatiton, fordi de ikke havde de formelle kvalifikationer, der
krævedes.
Personligt har jeg ikke noget mod en meritlæreruddannelse. Efter at have
beskæftiget mig med og interesseret mig for læreruddannelse i næsten 20 år
mener jeg ikke, at der er belæg for at udelukke, at folk kan have erhvervet
sig relevante kvlifikationer andre steder end på seminariet. Det er så bare
væsentligt, at det udelukkende er de, der HAR erhvervet sig
kvalifikationerne, der optages på uddannelsen.
Venlig hilsen
Peter Hindsgaul
| |
Søren Olsen (26-02-2005)
| Kommentar Fra : Søren Olsen |
Dato : 26-02-05 15:50 |
|
Peter Hindsgaul wrote:
> Personligt har jeg ikke noget mod en meritlæreruddannelse. Efter at have
> beskæftiget mig med og interesseret mig for læreruddannelse i næsten 20 år
> mener jeg ikke, at der er belæg for at udelukke, at folk kan have erhvervet
> sig relevante kvlifikationer andre steder end på seminariet. Det er så bare
> væsentligt, at det udelukkende er de, der HAR erhvervet sig
> kvalifikationerne, der optages på uddannelsen.
>
>
Eller med andre ord: At indføre en meritlæreruddannelse bør ikke være
anledning til at sænke de krav som en lærerstuderende skal honore, men
udelukkende være at indbygge en fleksibilitet i uddannelsessystemet.
--
Olsen
| |
Arne H.Wilstrup (26-02-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 26-02-05 20:44 |
|
"Søren Olsen" <olsen524@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:422076EC.5010605@mail.dk...
> Arne H.Wilstrup wrote:
>
>>
>> hvis man kan blive lærer på to år, hvorfor så ofre 4?
>
> Det er ikke en fair argumentation. Grunden til kun at bruge to år skulle
> jo netop være at den studerende allerede har nogen kvalifikationer.
Javist - men man kunne før blive meritlærer ved at komme fra gaden, stort
set - og man kan have mange udmærkede kvalifikationer fx til flykaptajn,
rengøringsassisten eller blot have haft med børn at gøre som husmoder gennem
mange år. Men det er ikke fair over for folk, hvor man kræver en
studentereksamen eller HF og derpå 4 år på seminariet med pædagogik og
psykologi og didaktik samt praktik gennem alle perioderne (3) at en eller
anden person uden nogle af disse kvalifikationer blot kan gennemføre på 2
år. Og det udhuler læreruddannelsen - det har intet med de pågældende
mennesker at gøre, men at gøre med de fagforeningsmæssige og
uddannelsesmæssige forhold at gøre.
PRøv du at sige til en sygeplejerske at en sygehjælper med 1 års uddannelse
blot ved et kursus på et par måneder skal kunne blive sygeplejerske med
følgende argumentation: det kan da ikke kræve så meget at uddele nogle
ordinerede sprøjter og uddele noget ordineret medicin, og se om du
"overlever" det synspunkt.
>
>> Nej - jeg synes at hvis man vil have en god læreruddannelse, så skal man
>> satse på at folk blive "hele" lærere - ikke at de skal kunne komme ind
>> uden videre som fhv. buschauffører, taxa-ditto, snedkere, tømrere eller
>> lignende.
>
> Nej, men måske som fhv. sprogstuderende med lyst og evne til at formidling
> over for børn?
Jeg mener ikke at det er af vejen at være interesseret i at formidle
undervisning over for børn, det er altid et plus, men hvorfor så ikke tage
hele uddannelsen. Jeg mener ikke at man som fhv. sprogstuderende pr.
automatik er kvalificeret til at tage en meritlæreruddannelse. Jeg mener
ikke en gang at en cand.mag. i fransk er det, men det er jo en politisk
beslutning - man kommer nemlig nemt uden om fagdidaktikken for faget,
ligesom man ikke får særlige kvalifikationer i at undervise i andre fag end
netop fransk.
Men jeg vil dog langt hellere have en meritlærer med ovenstående
kvalifikationer end en, der blot fx er fhv. sprogstuderende -for hvad siger
det? Hvis du har et BA-niveau i et sprog, så kan det da være en mulighed,
men hvis du blot har fulgt nogle kurser i et sprog, så finder jeg altså
ikke -undskyld mig - det mere kvalificerende end at man har en
studentereksamen og dermed skal have alle fire år på seminariet.
Jeg betvivler hverken dine evner eller motiver, men jeg har ikke lyst til at
byde en kollega velkommen, der blot har taget to års merit uden andre
kvalifikationer end at have et par kurser i ny og næ og som alene af den
grund har kunnet få lov til at gennemføre en uddannelse til lærer på den
halve tid, men jeg erkender at det er en politisk beslutning - jeg har dog
lov til at forfægte en fagforeningsmæssig beslutning - og det har intet at
gøre med de pågældende personer, der er meritlærere, men alene med at de er
med til at udhule uddannelsen og dermed være med til at trykke lønnen.
Hvis man i almindelighed - blot fx på baggrund af nogle kurser i sprog eller
lignende -kan få lov til at gennemføre en formel uddannelse på den halve
tid, er jeg bange for at det hæmmer muligheden for at rigtige lærere kan få
lov til at få mere i løn, få bedre arbejdsbetingelser m.v. -politikerne vil
slutte at de blot kan ansætte lønmæssige "gidsler", hvor de kan sige: hvis I
lærere ikke makker ret, ansætter vi blot nogle meritlærere, og så kan I ryge
og rejse.
Prøv igen for øvelsens skyld at foreslå en lægeuddannelse på den halve tid
blot med baggrund i at en applikant har en fortid som slagtermester
eller -svend. Prøv at foreslå en tømreruddannelse blot fordi vedkommende har
været skovværksarbejder i Sverige en gang for længe siden.
Med andre ord: jeg frygter ikke meritlærerne som mennesker, men jeg frygter
at de vil medvirke til løntrykkeri, mangel på engagement fordi nogle af dem
blot bruger jobbet som et springbræt til at komme videre til et bedre betalt
job.
Det er helt legalt at man vil videre, at man vil tjene noget mere, men
hermed risikerer man også at man får en folkeskole som en gennemgangslejr
til stor skade for eleverne.
Bed meritlæreren med en sproglig baggrund om at undervise i idræt, i
hjemkundskab, i sløjd, i fysik og kemi, i billedkunst etc. uden at have haft
de pågældende fag på seminariet eller andre steder, og bed vedkommende om at
undervise på et niveau, der svarer folkeskolens elever og ikke er rettet mod
gymnasiet eller højere uddannelser - jeg vil ikke tvivle på at nogle kan
gøre det, men jeg vil mene at det næppe er særlig tilfredsstillende for
disse lærere - og igen: der vil være meritlærere, der gerne vil være
skolelærere med alt hvad det indebærer, inklusive lønnen - men jeg har
desværre også oplevet nogle, der fungerer som lærere i dag, som blot kommer
fra gaden uden særlige kvalifikationer udover at de er cand.mag.'er i
fransk, engelsk etc. og simpelthen ikke har den sociale eller pædagogiske
tæft for at undervise børn og holde af det.
> Det har jo altid været et problem, også mht 'rigtige' lærere. Men dette
> skal vel forsøges styret fra skolernes og uddannelsesinstitutionernes
> side.
Nej, det har IKKE altid været et problem med rigtige lærere - det er
sjældent at det sker. En rigtig lærer vil i 99 % af tilfældene have valgt
det fordi det interesserer vedkommende, medens det ikke nødvendigvis er
tilfældet for en meritlærer, der blot ikke kan få job inden for sit fag.
Hvorfor tror du at en cand.mag. i fransk pludselig bliver folkeskolelærer?
Af kærlighed til børn? fordi det er tiltrækkende at få lavere løn end han
ville kunne få på et gymnasium? Fordi det giver vedkommende nogle
pædagogiske udfordringer? Fordi vedkommende er helt vild efter at undervise
små børn i 1. klasse i matematik? Fordi vedkommende ligefrem brænder efter
at undervise i dansk eller fransk i et tempo, der består af måske 5 %
undervisning og 95 % socialpædagogik?
Jeg tvivler.
Og for de få lærere, der er elendige lærere, så er det sådan at mange af dem
finder ud af det allerede under deres studietid eller kort tid efter
færddiggørelsen af studiet. Andre bliver så siet fra senere - men fælles for
dem alle er at det
oftest er deres første prioritet eller bliver det, når du endelig kommer i
job.
Lærergerningen var ikke min første prioritet, men dog noget jeg ikke var
afvisende over for, og det har dog været min beskæftigelse på godt og ondt i
21 år, også selvom jeg senere har taget en kandidatuddannelse på
universitetet og nu er i gang med en BA-uddannelse samme steds. Jeg gør det
fordi jeg gerne vil forbedre mine faglige kvalifikationer, men har ingen
umiddelbar drøm om at bruge den til andet end folkeskolen, og hvis så skulle
være, så er det i hvert fald ikke fordi jeg har anset folkeskolen som en
gennemgangslejr i den tid, jeg har været lærer.
Men jeg kender udmærket de fagpolitiske realiteter og det er alene af den
grund, jeg vender mig mod udhulingen af vores uddannelse - ikke fordi det
er nogle dårlige mennesker, der bliver meritlærere.
--
ahw
| |
Søren Olsen (27-02-2005)
| Kommentar Fra : Søren Olsen |
Dato : 27-02-05 10:41 |
|
Arne H.Wilstrup wrote:
> "Søren Olsen" <olsen524@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:422076EC.5010605@mail.dk...
>
>>Arne H.Wilstrup skrev:
>
> Javist - men man kunne før blive meritlærer ved at komme fra gaden, stort
> set
> Prøv igen for øvelsens skyld at foreslå en lægeuddannelse på den halve tid
> blot med baggrund i at en applikant har en fortid som slagtermester
> eller -svend. Prøv at foreslå en tømreruddannelse blot fordi vedkommende har
> været skovværksarbejder i Sverige en gang for længe siden.
Jeg kender ikke så meget til hele meritlærer-debatten. Men jeg gør mig
følgende tanke:
(A)
For at en lærerstuderende, som har gennemført en fire-årig uddannelse,
skal kunne kalde sig lærer, skal vedkommende bestå en eksamen.
(B)
For at en lærerstuderende, som har gennemført en et- eller toårig
meritlæreruddannelse, skal kunne kalde sig lærer, skal vedkommende bestå
DEN SAMME eksamen.
Både situation A og B kan ende med 'bestået' eller 'ikke bestået'.
Dette system er der intet galt i, så vidt jeg kan se.
Men hvis det forholder sig sådan at meritlærerstuderende skal bestå en
mindre krævende eksamen, vil jeg kalde det en proletarisering af faget.
Er vi enige?
--
Olsen
| |
Arne H.Wilstrup (27-02-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 27-02-05 19:43 |
|
"Søren Olsen" <olsen524@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:422195A6.2010400@mail.dk...
> >>
>> Javist - men man kunne før blive meritlærer ved at komme fra gaden, stort
>> set
> Jeg kender ikke så meget til hele meritlærer-debatten. Men jeg gør mig
> følgende tanke:
>
> (A)
> For at en lærerstuderende, som har gennemført en fire-årig uddannelse,
> skal kunne kalde sig lærer, skal vedkommende bestå en eksamen.
Forkert- en lærer skal bestå mange eksaminer, have genneført
projekter/BA-projekt, have været i praktik gennem hele perioden -og det kan
ikke meriteres.
Man bliver prøvet i liniefagene, der p.t. er fire stykker, man skal have
bestået eskaminer i pædagogik, psykologi og didaktik, og være bedømt som
egnet under praktikken.
Så det er ikke blot at "bestå en eksamen" - lærereksamen består af mange
forskellige eksaminer.
>
> (B)
> For at en lærerstuderende, som har gennemført en et- eller toårig
> meritlæreruddannelse, skal kunne kalde sig lærer, skal vedkommende bestå
> DEN SAMME eksamen.
Igen: de skal bestå de eksaminer, de ikke får merit for - og de SKAL i
praktik.
>
> Både situation A og B kan ende med 'bestået' eller 'ikke bestået'.
Forkert -formelt: bedømmelserne er efter 13-skalaen, og karakteren skal være
mindst 6 i samtlige fag for at bestå.
>
> Dette system er der intet galt i, så vidt jeg kan se.
Det er så et spørgsmål om det er den måde man bør gøre det på, men det er en
anden diskussion.
>
> Men hvis det forholder sig sådan at meritlærerstuderende skal bestå en
> mindre krævende eksamen, vil jeg kalde det en proletarisering af faget.
>
> Er vi enige?
en meritlærer kan blive meritlærer, hvis vedkommende har en faglig
uddannelse, der kan dokumenteres -og der kan søges om dispensation. Se
venligst mit næste indlæg til dig.
En meritlærer har mindre pædagogik, psykologi og didaktik end end
fuldtidslæreruddannelse sidste gang jeg checkede - og mindre praktik, men
jeg kan naturligvis huske galt her.
Men lad os da høre fra gymnasielærerne, der ofte skriver her: vil det være i
orden med jer, at en lærer med fx. 10 års erfaring fra undervisning i
folkeskolen i dansk eller engelsk med de pågældene linjefag, får lov til at
undervise på gymnasiet? Eller mener man at læreruddannelsen i de fag er for
ringe til at man kan undervise på gymnasieniveau?
Hvis ja, så forstår jeg ærlig talt ikke den megen snak om
meritlæreruddannelsen - gymnasielærerne har mindre pædagogik end lærerne og
ingen krav om praktik - men de er da sikkert gode fagidioter, hvis de
underviser i deres hovedfag.
Hvis vi altså skulle gøre det ordentligt, så ville man kræve - som i
Finland - at lærerne undervistes på universiteterne hvor de derefter kunne
vælge gymnasierne eller folkeskolerne. Men det er der ikke politisk
opbakning til.
--
ahw
| |
Søren Olsen (27-02-2005)
| Kommentar Fra : Søren Olsen |
Dato : 27-02-05 10:50 |
|
Arne H.Wilstrup wrote:
>
> Jeg betvivler hverken dine evner eller motiver,
Jeg må ud af busken og erkende at jeg *overvejer* muligheden af at
uddanne mig som meritlærer i dansk, engelsk og fx billedkunst. Jeg er
p.t. ved at indsamle fakta om uddannelsen og om folkeskolen lige nu.
Med i bagagen har jeg
- ingen studentereksamen
- alder: 48
- meget højt niveau i skriftlig og mundtlig dansk og engelsk
- femten års voksenundervisningserfaring i design og kommunikation
- to års erfaring i undervisning i 6. klasse (design og reklame)
- femten års erfaring som grafisk designer
- stor lyst til at arbejde med børn og unge
- god til samarbejde
- studieegnet, struktureret, analytisk
--
Søren O
| |
Arne H.Wilstrup (27-02-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 27-02-05 19:43 |
|
"Søren Olsen" <olsen524@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:422197AF.4020608@mail.dk...
> Med i bagagen har jeg
>
> - ingen studentereksamen
Ikke nok til at få en meritlæreruddannelse - der skal mindst HF -eksaminer
til. Se dog senere.
> - alder: 48
intet problem
> - meget højt niveau i skriftlig og mundtlig dansk og engelsk
Hvis du ikke kan dokumentere det på studenter-eller HF-niveau, nytter det
ikke noget.
> - femten års voksenundervisningserfaring i design og kommunikation
er ikke en hjælp - jo, personligt, men voksenundervisningserfaring er ikke
nok.
> - to års erfaring i undervisning i 6. klasse (design og reklame)
Hvis det er det eneste, du har - er det heller ikke nok - kan godt benyttes
for at du kan få job, da du jo har en personlig erfaring, men det er ikke
nok til en meritlæreruddannelse.
> - femten års erfaring som grafisk designer
Dur ikke umiddelbart til meritlæreruddannelsen. Det kræver en formel
uddannelse.
> - stor lyst til at arbejde med børn og unge
fint at du har den motivering, men det går altså ikke på motiveringen alene.
> - god til samarbejde
også nødvendigt, men stadig ikke formelt nok.
> - studieegnet, struktureret, analytisk
det skal dokumenteres.
Jeg vil umiddelbart sige at du næppe skal gøre dig forhåbninger om en
meritlæreruddannelse -du må nok se i øjnene at du ikke har de fornødne
kvalifikationer.
Bekendtgørelsen om meritlæreruddannelsen siger :
§ 2. Uddannelsen henvender sig til personer med forudgående faglige eller
pædagogiske kvalifikationer, der ønsker at undervise i folkeskolen.
Jeg kan ikke se at du har de faglige eller pædagogiske kvalifikationer her.
Du har undervist voksne, javel - det er da fint, og det kan måske tælle med
i en samlet vurdering, men formelt set er det ikke nok, desværre.
§ 3. Adgang til uddannelsen forudsætter enten
1) en afsluttet kandidat-, eller bacheloruddannelse i et eller to af
folkeskolens fag eller
Hvilket du ikke har - altså her kommer du ikke på tale.
2) en afsluttet uddannelse som pædagog eller ernærings- og
husholdningsøkonom/professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Heller ikke her.
Stk. 2. Der kan dispenseres fra adgangsforudsætningerne i stk. 1. En
dispensation forudsætter, at ansøgeren
1) er mindst 30 år,
det kriterium opfylder du.
2) vurderes at være studieegnet,
Det skal du kunne dokumentere - at have undervist i mange år og voksne er
ikke nok til at vurdere om du er studieegnet.
3) har en adgangsgivende eksamen eller færdigheder og kundskaber i dansk,
et fremmedsprog og matematik eller et andet fag svarende til mindst
HF-fællesfag-niveau,
har du ikke. Altså her vil du igen falde igennem.
4) har forudgående erhvervsuddannelse eller anden uddannelse på niveau
hermed og
Det afhænger hvad din uddannelse er og om man skønner at den er på niveau
med kravene. Da du ikke har oplyst andet end at du har en lang
undervisningserfaring i undervisning af voksne, går den heller ikke.
5) har mindst 2 års erhvervserfaring, f.eks. undervisningserfaring eller
erfaring fra arbejde med børn og unge.
Det afhænger af om der her har været tale om en fuldtidsstilling eller om
det kun er ganske få timer ugentligt.
Jeg vil ikke umiddelbart mene at du kan komme i betragtning som meritlærer -
dels er det hele erfaring, ikke en formel uddannelse, og det er et krav på
en eller anden måde.
Erfaring kan være godt nok, men det kan også være et års erfaring og 14 års
gentagelse. Uden dokumenteret teoretisk erfaring på HF-niveau, vil du få det
vanskeligt med at komme i betragtning.
Du bliver altså nødt til at tage en HF-uddannelse som minimum i de krævede
discipliner: dansk, fremmedsprog og matematik = fællesfagskravene.
Jeg vil tro at du skal være ualmindelig overbevisende, hvis du skal have den
mindste chance for at blive meritlærer sådan som jeg læser reglerne.
--
ahw
| |
Søren Olsen (27-02-2005)
| Kommentar Fra : Søren Olsen |
Dato : 27-02-05 21:49 |
|
Arne H.Wilstrup wrote:
> 4) har forudgående erhvervsuddannelse eller anden uddannelse på niveau
> hermed og
>
> Det afhænger hvad din uddannelse er og om man skønner at den er på niveau
> med kravene. Da du ikke har oplyst andet end at du har en lang
> undervisningserfaring i undervisning af voksne, går den heller ikke.
Jeg fik ikke nævnt min uddannelse: jeg er grafonom fra Den Grafiske
Højskole 1986. Det er nu en uddannelse på professionsbachelor-niveau,
hvilket det ikke var i 1986.
Jeg forestillede mig at min eventuelle meritlæreruddannelse ville
resultere i at jeg havde dansk og engelsk som linjefag. Men du har ret i
at hvis der skal kompenseres for manglende studentereksamen i disse to
fag, så skal mine færdigheder dokumenteres.
Hvis jeg ikke har planer om at ville undervise i matematik eller fysik,
skal jeg så stadig bruge en studentereksamen i matematik (eller
dokumentere et lignende niveau)?
Tak for dine lange og udtømmende svar.
--
Søren O
| |
Anita (28-02-2005)
| Kommentar Fra : Anita |
Dato : 28-02-05 17:39 |
|
Søren Olsen wrote:
> Hvis jeg ikke har planer om at ville undervise i matematik eller
> fysik, skal jeg så stadig bruge en studentereksamen i matematik (eller
> dokumentere et lignende niveau)?
Jeg vil råde dig til at kontakte det seminarium du forventer at søge ind på.
De vil kunne vejlede dig helt præcist. De ved præcist hvilke krav der
stilles og hvilke ting du evt. mangler at dokumentere.
Men hvis det er sandt hvad Arne påstår - at de nærmest tager folk ind fra
gaden på dispensation, så har du vist ingen problemer med at komme ind.
Venligst Anita
| |
Arne H.Wilstrup (28-02-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 28-02-05 19:33 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:422346cf$0$658$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Søren Olsen wrote:
>> Hvis jeg ikke har planer om at ville undervise i matematik eller
>> fysik, skal jeg så stadig bruge en studentereksamen i matematik (eller
>> dokumentere et lignende niveau)?
>
> Jeg vil råde dig til at kontakte det seminarium du forventer at søge ind
> på.
> De vil kunne vejlede dig helt præcist. De ved præcist hvilke krav der
> stilles og hvilke ting du evt. mangler at dokumentere.
>
> Men hvis det er sandt hvad Arne påstår - at de nærmest tager folk ind fra
> gaden på dispensation, så har du vist ingen problemer med at komme ind.
>
Det var sådan en gang - naturligvis ved du godt at overdrivelse fremmer
forståelsen, ikke sandt? Men det er nu ikke helt skævt. Der blev så rejst
kritik af det og der er vist strammet gevaldigt op nu.
--
ahw
| |
Arne H.Wilstrup (28-02-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 28-02-05 19:32 |
|
"Søren Olsen" <olsen524@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42223247.8000609@mail.dk...
>
>
> Arne H.Wilstrup wrote:
>
>
>> 4) har forudgående erhvervsuddannelse eller anden uddannelse på niveau
>> hermed og
>>
>> Det afhænger hvad din uddannelse er og om man skønner at den er på niveau
>> med kravene. Da du ikke har oplyst andet end at du har en lang
>> undervisningserfaring i undervisning af voksne, går den heller ikke.
>
> Jeg fik ikke nævnt min uddannelse: jeg er grafonom fra Den Grafiske
> Højskole 1986. Det er nu en uddannelse på professionsbachelor-niveau,
> hvilket det ikke var i 1986.
Det kan evt. meriteres.
>
> Jeg forestillede mig at min eventuelle meritlæreruddannelse ville
> resultere i at jeg havde dansk og engelsk som linjefag. Men du har ret i
> at hvis der skal kompenseres for manglende studentereksamen i disse to
> fag, så skal mine færdigheder dokumenteres.
netop.
>
> Hvis jeg ikke har planer om at ville undervise i matematik eller fysik,
> skal jeg så stadig bruge en studentereksamen i matematik (eller
> dokumentere et lignende niveau)?
Du kan ikke nægte at undervise i matematik, hvis det er det du bliver sat
til. En lærer er stadigvæk "enhedslærer" i folkeskolen, og du kan komme til
at undervise i alle fag, bortset fra sløjd, hvis du ikke har
sløjdlæreruddannelsen.
Så du kan ende med at undervise i geografi, biologi, musik uanset om du har
haft det som liniefag på seminariet.
>
> Tak for dine lange og udtømmende svar.
selv tak!
--
ahw
| |
HOVO (04-03-2005)
| Kommentar Fra : HOVO |
Dato : 04-03-05 01:28 |
|
Søren Olsen wrote:
> Det er ikke en fair argumentation. Grunden til kun at bruge to år skulle
> jo netop være at den studerende allerede har nogen kvalifikationer.
>
Ville det være fair at argumentere for at en slagter kan få merit på
lægeuddannelsen (kirurg) fordi han ved noget om at skære i kød og kan
bruge en kniv... (han har da trods alt nogle kvalifikationer i forvejen...)
Det kunne vi ikke drømme og at give ham merit for...
Men drejer det sig om at have ansvaret for læringen hos børn der har et
helt liv tilbage at leve i så kan man give merit for næsten alt...
Hellere hel lærer end halv dit og halv dat....
Der er jo ikke nogle der vil forhindre en kvalificeret person at
gennemføre en "normal" læreruddannelse... Og jo så kan man måske godt
give merit for enkelte dele i uddannelsen. Men jeg mener bare, at der er
ingen garanti for at man kan undervise i dansk i folkeskolen bare fordi
man har læst dansk på universitetet. De to ting er bare så langt fra
hinanden...
Den universitetsuddannedes faglighed er dansk.
Hvor imod den læreruddannedes faglighed er det at undervise
(didaktikken) Faget dansk kommer så i næste niveau nemlig det fag-faglige….
/Hans
| |
Arne H.Wilstrup (04-03-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 04-03-05 16:32 |
|
"HOVO" <news@fjernhovo.dk> skrev i en meddelelse
news:4227aa5b$0$22677$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Søren Olsen wrote:
>
>> Det er ikke en fair argumentation. Grunden til kun at bruge to år skulle
>> jo netop være at den studerende allerede har nogen kvalifikationer.
>>
>
> Ville det være fair at argumentere for at en slagter kan få merit på
> lægeuddannelsen (kirurg) fordi han ved noget om at skære i kød og kan
> bruge en kniv... (han har da trods alt nogle kvalifikationer i
> forvejen...)
>
> Det kunne vi ikke drømme og at give ham merit for...
>
> Men drejer det sig om at have ansvaret for læringen hos børn der har et
> helt liv tilbage at leve i så kan man give merit for næsten alt...
>
> Hellere hel lærer end halv dit og halv dat....
>
> Der er jo ikke nogle der vil forhindre en kvalificeret person at
> gennemføre en "normal" læreruddannelse... Og jo så kan man måske godt give
> merit for enkelte dele i uddannelsen. Men jeg mener bare, at der er ingen
> garanti for at man kan undervise i dansk i folkeskolen bare fordi man har
> læst dansk på universitetet. De to ting er bare så langt fra hinanden...
>
> Den universitetsuddannedes faglighed er dansk.
> Hvor imod den læreruddannedes faglighed er det at undervise (didaktikken)
> Faget dansk kommer så i næste niveau nemlig det fag-faglige….
Kunne ikke have sagt det bedre og korter end dig - dette svar er faktisk
kernen i det, jeg mange gange har forsøgt at trænge igennem med, men nogle
bliver desværre fornærmede over at de på den måde bliver "undervurderet",
hvilket der jo ikke er tale om - i hvert fald ikke nødvendigvis som
mennesker.
--
ahw
| |
kjaer (04-03-2005)
| Kommentar Fra : kjaer |
Dato : 04-03-05 21:17 |
|
"HOVO" <news@fjernhovo.dk> skrev i en meddelelse
news:4227aa5b$0$22677$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Søren Olsen wrote:
>
> > Det er ikke en fair argumentation. Grunden til kun at bruge to år skulle
> > jo netop være at den studerende allerede har nogen kvalifikationer.
> >
>
> Ville det være fair at argumentere for at en slagter kan få merit på
> lægeuddannelsen (kirurg) fordi han ved noget om at skære i kød og kan
> bruge en kniv... (han har da trods alt nogle kvalifikationer i
forvejen...)
>
> Det kunne vi ikke drømme og at give ham merit for...
>
> Men drejer det sig om at have ansvaret for læringen hos børn der har et
> helt liv tilbage at leve i så kan man give merit for næsten alt...
>
> Hellere hel lærer end halv dit og halv dat....
>
Det lyder flot, men folkeskolen fungerer ikke. Børnene lærer ikke nok! Man
må vel prøve andre muligheder når de profesionelle svigter.
| |
Arne H.Wilstrup (04-03-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 04-03-05 23:22 |
|
"kjaer" <villykn@greennet.gl> skrev i en meddelelse
news:2p3Wd.445$zS7.232@news.get2net.dk...
> Det lyder flot, men folkeskolen fungerer ikke. Børnene lærer ikke nok!
Hvor ved du det fra? Og hvad vil "nok" sige?
Man må vel prøve andre muligheder når de profesionelle svigter.
Hvorfra har du det at de "professionelle svigter"? Har du nogen
dokumentation for det eller er det blot noget du gætter?
--
ahw
| |
kjaer (05-03-2005)
| Kommentar Fra : kjaer |
Dato : 05-03-05 01:52 |
|
"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
news:4228df94$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "kjaer" <villykn@greennet.gl> skrev i en meddelelse
> news:2p3Wd.445$zS7.232@news.get2net.dk...
> > Det lyder flot, men folkeskolen fungerer ikke. Børnene lærer ikke nok!
>
> Hvor ved du det fra? Og hvad vil "nok" sige?
>
Det siger den nye undervisningsminister.
| |
Arne H.Wilstrup (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 05-03-05 10:42 |
|
"kjaer" <villykn@greennet.gl> skrev i en meddelelse
news:2r7Wd.1015$Lb4.248@news.get2net.dk...
>
> "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
> news:4228df94$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "kjaer" <villykn@greennet.gl> skrev i en meddelelse
>> news:2p3Wd.445$zS7.232@news.get2net.dk...
>> > Det lyder flot, men folkeskolen fungerer ikke. Børnene lærer ikke nok!
>>
>> Hvor ved du det fra? Og hvad vil "nok" sige?
>>
> Det siger den nye undervisningsminister.
ROTFL! Hvad ved han dog om undervisning i folkeskolen? svaret er retorisk:
ingenting!
--
ahw
| |
kjaer (05-03-2005)
| Kommentar Fra : kjaer |
Dato : 05-03-05 22:09 |
|
"Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
news:42297ef0$0$182$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "kjaer" <villykn@greennet.gl> skrev i en meddelelse
> news:2r7Wd.1015$Lb4.248@news.get2net.dk...
> >
> > "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:4228df94$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >>
> >> "kjaer" <villykn@greennet.gl> skrev i en meddelelse
> >> news:2p3Wd.445$zS7.232@news.get2net.dk...
> >> > Det lyder flot, men folkeskolen fungerer ikke. Børnene lærer ikke
nok!
> >>
> >> Hvor ved du det fra? Og hvad vil "nok" sige?
> >>
> > Det siger den nye undervisningsminister.
>
> ROTFL! Hvad ved han dog om undervisning i folkeskolen? svaret er retorisk:
> ingenting!
>
Han ved åbenbart noget om det der kommer ud af arbejdet! Der er jo andre tal
end den berømte undersøgelse, der viser at det ikke fungerer særlig godt.
Der er langt færre danskere der bliver istand til at tage en uddannelse, end
der er i vore nabolande.
Lad os håbe at vi nu har fået en minister der har format til at ændre
tingene.
| |
Arne H.Wilstrup (06-03-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 06-03-05 13:11 |
|
"kjaer" <villykn@greennet.gl> skrev i en meddelelse
news:FfpWd.243$si5.97@news.get2net.dk...
.
>>
>> ROTFL! Hvad ved han dog om undervisning i folkeskolen? svaret er
>> retorisk:
>> ingenting!
>>
> Han ved åbenbart noget om det der kommer ud af arbejdet! Der er jo andre
> tal
> end den berømte undersøgelse, der viser at det ikke fungerer særlig godt.
Hvor? Hvilke?
> Der er langt færre danskere der bliver istand til at tage en uddannelse,
> end
> der er i vore nabolande.
Ikke dokumenteret - en Haarder-påstand som han heller ikke dokumenterer.
> Lad os håbe at vi nu har fået en minister der har format til at ændre
> tingene.
Det eneste Haarder opnåede i sin tid var at få lavet forarbejdet til
folkeskoleloven af 1993 samt at han fik indført skolebestyrelser og nedlagt
lærerseminarier - og så i øvrigt var kendt som nedskæringsminister.
At han har format til at ændre tingene, ville jeg ikke vædde en halv bajer
på. Han har format til at gøre det bedre end Ulla Tørnæs, men det siger ikke
så meget - det ville enhver "funktionel analfabet" med lethed kunne gøre
uden problemer. Han/hun skulle blot sige to sætninger:
1. Nej, vi vil ikke
2. Andre forskere siger noget andet, så det er ikke regeringens politik.
--
ahw
| |
Anders Wegge Jakobse~ (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 05-03-05 18:29 |
|
"kjaer" == kjaer <villykn@greennet.gl> writes:
> "Arne H.Wilstrup" <dufaardenikke@atse.invalid> skrev i en meddelelse
> news:4228df94$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "kjaer" <villykn@greennet.gl> skrev i en meddelelse
>> news:2p3Wd.445$zS7.232@news.get2net.dk...
>> > Det lyder flot, men folkeskolen fungerer ikke. Børnene lærer ikke nok!
>>
>> Hvor ved du det fra? Og hvad vil "nok" sige?
> Det siger den nye undervisningsminister.
Ignorer Arne. Han er efter eget udsagn "meget, meget klog", men han
har til dato ikke været i stand til at løse problemerne med den
sjettedel der forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter.
--
/Wegge
< http://wiki.wegge.dk/Usenet>
mailto:awegge@gmail.com - Invitationer på FCFS basis
| |
Niels Aage Schmidt (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 05-03-05 19:59 |
|
Du har da vist ikke set, at forskerne bag Pisa har erkendt, at den med 1/6
er en populistisk "and"!
hilsen Niels Aage
| |
Anders Wegge Jakobse~ (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 05-03-05 20:09 |
|
"Niels" == Niels Aage Schmidt <nielsaa@otium.dk> writes:
> Du har da vist ikke set, at forskerne bag Pisa har erkendt, at den med 1/6
> er en populistisk "and"!
Nej, det har jeg ikke. Har du en god henvisning til den konklusion?
--
/Wegge
< http://wiki.wegge.dk/Usenet>
mailto:awegge@gmail.com - Invitationer på FCFS basis
| |
Niels Aage Schmidt (06-03-2005)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 06-03-05 10:00 |
|
Se politiken:
PISA fejlstempler danske elever
17 procent af de danske elever betegnes som 'funktionelle analfabeter' på
baggrund af PISA-undersøgelsen. Men det er dybt misvisende - børnene kan
sagtens læse og skrive, påpeger forskere. Folkene bag PISA indrømmer.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=366121&TemplateID=15410
hilsen Niels Aage
"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3u0np6hb6.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Niels" == Niels Aage Schmidt <nielsaa@otium.dk> writes:
>
>> Du har da vist ikke set, at forskerne bag Pisa har erkendt, at den med
>> 1/6
>> er en populistisk "and"!
>
> Nej, det har jeg ikke. Har du en god henvisning til den konklusion?
>
> --
> /Wegge
> < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
> mailto:awegge@gmail.com - Invitationer på FCFS basis
| |
HOVO (21-03-2005)
| Kommentar Fra : HOVO |
Dato : 21-03-05 00:59 |
| | |
Anders Wegge Jakobse~ (21-03-2005)
| Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 21-03-05 00:59 |
| | |
Arne H.Wilstrup (21-03-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 21-03-05 18:33 |
|
"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3mzsxrhrk.fsf@obelix.wegge.dk...
>
> Så vidt jeg kan se handler ovenstående om fejl i pisa
> undersøgelsen. Men hvad har det lige med de 16% funktionelle analfabet
> at gøre?
Det har vist sig at det er en and den der med funktionelle analfabeter - der
er ikke hold i påstanden. Der er ikke 16 % funktionelle analfabeter, der
går ud af folkeskolen.
--
ahw
| |
HOVO (28-03-2005)
| Kommentar Fra : HOVO |
Dato : 28-03-05 23:15 |
| | |
Anders Wegge Jakobse~ (29-03-2005)
| Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 29-03-05 01:42 |
| | |
HOVO (30-03-2005)
| Kommentar Fra : HOVO |
Dato : 30-03-05 15:34 |
|
Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
> Med andre ord. Jeg har aldrig nogensinde set at de 16% analfabeter
> har været hængt op på PISA, så derfor er det noget af et økseskaft
> svar du kommer med.
>
Jammen så må du sgu til at læse noget relevant literatur fx. dette link
fra DPU..
http://www.dpu.dk/site.asp?p=6647&newsid1=1879
For at lette dig er teksten her....
PISA fejlstempler elever
Det er misvisende, at OECD's PISA-undersøgelse betegner 17 procent af
eleverne som funktionelle analfabeter efter folkeskolen. Og halvdelen af
de tosprogede elever. Faktisk læser og skriver en del af dem så godt, at
de kan få 7-8 til folkeskolens afgangsprøve, læse aviser og tage en
uddannelse.
(Politiken 21. februar, Arbejderen 24. februar)
»Det er helt ude i hampen at kalde nogle af dem for funktionelle
analfabeter«, siger Peter Allerup, professor på Danmarks Pædagogiske
Universitet, som har været med til at lave PISA. Ingen ved, om de er
funktionelle analfabeter. PISA undersøger nemlig ikke, hvad de kan og
ikke kan, men i hvor stor en grad de kan bruge det de læser i nye
sammenhænge. OECD's officielle rapport bruger heller ikke betegnelsen
funktionel analfabet. Det optræder kun i Undervisningsministeriets
danske resume.
PISA-forsker, professor Niels Egelund indrømmer, at man ikke har belæg
for at kalde eleverne funktionelle analfabeter:
»Med en funktionel analfabet forestiller man sig en person, som køber en
togbillet og ikke kan læse, hvad der står. Det er der ikke tale om. PISA
måler, om man kan bruge den viden, man får i en tekst, i en anden
sammenhæng. Det er ikke det samme som at være funktionel analfabet. Det
er bare sådan en popbetegnelse, der er kommet på«.
21.02.05
Men du kan jo spørge hvis du vil vide......
//Hans
| |
@(none) (30-03-2005)
| Kommentar Fra : @(none) |
Dato : 30-03-05 23:07 |
|
HOVO wrote:
> Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
>>
>> Med andre ord. Jeg har aldrig nogensinde set at de 16% analfabeter
>> har været hængt op på PISA, så derfor er det noget af et økseskaft
>> svar du kommer med.
>
>
>
> Jammen så må du sgu til at læse noget relevant literatur fx. dette link
> fra DPU..
>
> http://www.dpu.dk/site.asp?p=6647&newsid1=1879
>
> For at lette dig er teksten her....
>
> PISA fejlstempler elever
> Det er misvisende, at OECD's PISA-undersøgelse betegner 17 procent af
> eleverne som funktionelle analfabeter efter folkeskolen. Og halvdelen af
> de tosprogede elever. Faktisk læser og skriver en del af dem så godt, at
> de kan få 7-8 til folkeskolens afgangsprøve, læse aviser og tage en
> uddannelse.
> (Politiken 21. februar, Arbejderen 24. februar)
Begrebet "Funktioenlt analfabet" er ikke opfundet af OECD.
Udtrykket har været anvendt i årevis,
og kan ikke knyttes specifikt til OECD's PISA-undersøgelse.
På den anden side klarede Danmark sig ikke sig særlig godt i denne/disse
undersøgelse(r), og de konservatives retorik i valgkampen, har været med
til at fordumme debatten.
Måske nogle politikere, og andre demagoger udnytter, at vi er rigtig
mange, der er funktionelle analfabeter?
Måske politikere andre dæmagoger bagefter udnytter, at vi er rigtig
mange,der ikke kan lide at blive kaldt funktionelle anafabeter?
Når en cand. pæd. f.eks kan få sig selv til at skrive:
"Jeg konstaterer tørt og wc-agtigt at du ikke ejer evnen til at læse
funktionelt - du er altså en funktionel analfabet"
så er der et eller andet galt!.
Men det er ikke med OECD!
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen
| |
Arne H.Wilstrup (31-03-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 31-03-05 16:58 |
|
"@(none)" <""jhp\"@(none)"> skrev i en meddelelse
news:424b22f6$0$289$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Når en cand. pæd. f.eks kan få sig selv til at skrive:
> "Jeg konstaterer tørt og wc-agtigt at du ikke ejer evnen til at læse
> funktionelt - du er altså en funktionel analfabet"
> så er der et eller andet galt!.
> Men det er ikke med OECD!
Du behøver såmænd ikke undlade mit navn - jeg ved godt at det er mig, du
sigter til - og det er blevet sagt om dig, fordi du åbenbart har det med at
læse yderst selektivt - men det er jo ikke den eneste form for slibrigheder
der er kommet frem i denne debat - de fleste har du været leveringsdygtig
i - at du så vælger at citere noget fra mig, som i øvrigt er taget ud af sin
sammenhæng og som er et svar på tiltale, hvor du har fremturet på den mest
hjernedøde facon om skolevæsenet, lærerne etc., skal naturligvis også med i
billedet.
Men det er jo typisk dig, at fravælge alle de giftigheder, du har fremkommet
med og så tage et godt svar til dig frem som om du er den forfulgte
uskyldighed.
Nej, der er ikke noget galt når en cand.pæd. (mig) skriver sådan om dig som
svar på dine idelige hetzlignende indlæg mod lærere i almindelighed og mig i
særdeleshed - men hele billedet skal med og det er som sagt typisk dig kun
at vælge de citater, hvor du er blevet angrebet og "glemme" de citater, der
måske forklarer hvorfor man er blevet så irriteret på dig, at selv en af
debattørerne her, en yderst fredsommelig og venlig mand, nemlig Niels Aage,
også valgte at sortere dig fra på grund af dine ubehagelige angreb - når du
som konsulent eller hvad det nu er du hævder at være, kommer så langt ud at
du får et af de mest fredsommelige og tålmodige personer jeg har mødt, til
at gå så vidt, (og han er ikke den eneste), så siger det nok mere om dig end
om mig.
Men tag du og lyv lidt mere - eller rettere - manipuler du bare med
sandheden som du plejer, så kan det være at det også går op for de øvrige
hvad du er for en "grimmer karl". Du har aldrig argumenteret seriøst, men
tværtimod forsøgt at provokere på en så svinsk facon, at det skriger til
himmelen -så tag du bare og tør øjnene, tudefjæs, tag en kiks, gå i seng og
træk dynen godt op over hovedet.
Du ER uden for pædagogisk rækkevidde.
--
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.
It-ansvarlig.
| |
@(none) (04-04-2005)
| Kommentar Fra : @(none) |
Dato : 04-04-05 22:35 |
|
Arne H.Wilstrup wrote:
> "@(none)" <""jhp\"@(none)"> skrev i en meddelelse
> news:424b22f6$0$289$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Når en cand. pæd. f.eks kan få sig selv til at skrive:
>
>>"Jeg konstaterer tørt og wc-agtigt at du ikke ejer evnen til at læse
>>funktionelt - du er altså en funktionel analfabet"
>>så er der et eller andet galt!.
>>Men det er ikke med OECD!
>
>
> Du behøver såmænd ikke undlade mit navn - jeg ved godt at det er mig, du
> sigter til - og det er blevet sagt om dig, fordi du åbenbart har det med at
> læse yderst selektivt - men det er jo ikke den eneste form for slibrigheder
> der er kommet frem i denne debat - de fleste har du været leveringsdygtig
> i - at du så vælger at citere noget fra mig, som i øvrigt er taget ud af sin
> sammenhæng og som er et svar på tiltale, hvor du har fremturet på den mest
> hjernedøde facon om skolevæsenet, lærerne etc., skal naturligvis også med i
> billedet.
Tag selv venligst en googlesøgning, på "funktinelt anafabet +wilstrup"
>
> Men det er jo typisk dig, at fravælge alle de giftigheder, du har fremkommet
> med og så tage et godt svar til dig frem som om du er den forfulgte
> uskyldighed.
Giftighederne kommer fra dig cand.pæd ahw. Det er dig, ahw, der,
genatgne gangemisbruger begrebet "funktionelt analalfabet"'
Og i mine øjne misbruger du også din uddannelse,
Trivielt simpelt at dokumentere.
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen
| |
Arne H.Wilstrup (05-04-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 05-04-05 06:17 |
|
"@(none)" <""jhp\"@(none)"> skrev i en meddelelse
news:4251b2ee$0$241$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Tag selv venligst en googlesøgning, på "funktinelt anafabet +wilstrup"
¨
hvad er en "funktinelt anafabet" for en størrelse? Men det er måske dér
humlen ligger: du er blot dårlig til at stave, eller hva'?
>>
>> Men det er jo typisk dig, at fravælge alle de giftigheder, du har
>> fremkommet med og så tage et godt svar til dig frem som om du er den
>> forfulgte uskyldighed.
> Giftighederne kommer fra dig cand.pæd ahw. Det er dig, ahw, der, genatgne
> gangemisbruger begrebet "funktionelt analalfabet"'
> Og i mine øjne misbruger du også din uddannelse,
nej, jeg misbruger ikke noget som helst, men du misbruger enhver lejlighed
til at genere undertegnede - at du ikke evner at gøre det begavet, er der så
ikke noget at gøre ved.
>
> Trivielt simpelt at dokumentere.
Du har ikke dokumenteret noget som helst -og jeg gør ikke dit arbejde.
--
ahw
| |
@(none) (13-04-2005)
| Kommentar Fra : @(none) |
Dato : 13-04-05 00:42 |
|
Arne H.Wilstrup wrote:
> "@(none)" <""jhp\"@(none)"> skrev i en meddelelse
> news:4251b2ee$0$241$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Tag selv venligst en googlesøgning, på "funktinelt anafabet +wilstrup"
> ¨
>
> hvad er en "funktinelt anafabet" for en størrelse? Men det er måske dér
> humlen ligger: du er blot dårlig til at stave, eller hva'?
Ja, jeg hakkede for hurtigt på tangenterne.
Det er stadig ikke OECD, der har opfundet, eller i det hele taget nogen
sinde har brugt begrebet "funktionelt analfabet".
Derimod har De Hr. cand. pæd AHW gentagne gange præciseret begrebet.
Jeg henviser her til:
http://groups-beta.google.com/groups?q=funktionel%20analfabet%20wilstrup&hl=en&lr=&sa=N&tab=wg
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen
| |
Arne H.Wilstrup (13-04-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 13-04-05 20:42 |
|
"@(none)" <""jhp\"@(none)"> skrev i en meddelelse
news:425c5cc1$0$199$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Arne H.Wilstrup wrote:
>> "@(none)" <""jhp\"@(none)"> skrev i en meddelelse
>> news:4251b2ee$0$241$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> > Tag selv venligst en googlesøgning, på "funktinelt anafabet +wilstrup"
>> ¨
>>
>> hvad er en "funktinelt anafabet" for en størrelse? Men det er måske dér
>> humlen ligger: du er blot dårlig til at stave, eller hva'?
> Ja, jeg hakkede for hurtigt på tangenterne.
> Det er stadig ikke OECD, der har opfundet, eller i det hele taget nogen
> sinde har brugt begrebet "funktionelt analfabet".
Hvor har jeg sagt at det er opfundet af OECD? - jeg har konstateret at OECDs
PISA-undersøgelse er blevet tillagt den påstand og på baggrund af dette har
jeg reageret.
De øvrige, jeg har antydet en form for funktionel analfabetisme over for,
har intet med OECDs opfattelse at gøre eller har at gøre med
PISA-undersøgelsen - det er simpelthen i forbindelse med diskussioner, hvor
et par stykker trængte til at blive sat på plads på grund af deres floskler
om hvem der var i stand til at læse indenad m.v.
> Derimod har De Hr. cand. pæd AHW gentagne gange præciseret begrebet.
> Jeg henviser her til:
> http://groups-beta.google.com/groups?q=funktionel%20analfabet%20wilstrup&hl=en&lr=&sa=N&tab=wg
Jeg står skam ved mit svar til blandt andet PN, der ikke evner at læse
indenad - en person der nok kan læse, men ikke forstå en tekst er - lidt
hurtigt sagt - funktionel analfabet, men der findes da også mere præcise
definitioner.
--
ahw
| |
Niels Aage Schmidt (07-04-2005)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 07-04-05 12:51 |
|
> Tag selv venligst en googlesøgning, på "funktinelt anafabet +wilstrup"
Prøvede lige.
Ingen hits!
Hvor ville du hen med det??
vh pensionisten
| |
@(none) (13-04-2005)
| Kommentar Fra : @(none) |
Dato : 13-04-05 00:20 |
| | |
Niels Aage Schmidt (13-04-2005)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 13-04-05 18:53 |
|
anafabet????
"@(none)" <""jhp\"@(none)"> skrev i en meddelelse
news:425c5794$0$222$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Niels Aage Schmidt wrote:
>>>Tag selv venligst en googlesøgning, på "funktinelt anafabet +wilstrup"
>>
>>
>> Prøvede lige.
>> Ingen hits!
>> Hvor ville du hen med det??
>
> Blot at du, Niels Aage Schmidt, er en eksemplarisk anafabet.
> Af hensyn til andre anafabeter henviss til
>
> http://groups-beta.google.com/groups?q=funktionel%20analfabet%20wilstrup&hl=en&lr=&sa=N&tab=wg
>
>
> Med venlig hilsen
> Jørn Hedegaard Povlsen
| |
Niels Aage Schmidt (07-04-2005)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 07-04-05 12:53 |
|
> Giftighederne kommer fra dig cand.pæd ahw. Det er dig, ahw, der, genatgne
> gangemisbruger begrebet "funktionelt analalfabet"'
> Og i mine øjne misbruger du også din uddannelse,
>
Undskyld, men hvad er en "analalfabet"
Er det ikke noget frækt??
vh p
| |
Arne H.Wilstrup (05-03-2005)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 05-03-05 20:31 |
|
"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3y8d257dc.fsf@obelix.wegge.dk...
> "kjaer" == kjaer <villykn@greennet.gl> writes:
>
> Ignorer Arne. Han er efter eget udsagn "meget, meget klog", men han
> har til dato ikke været i stand til at løse problemerne med den
> sjettedel der forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter.
>
Du kan ikke glemme alle de gange jeg har sat dig til vægs, vel? Det må
bestemt heller ikke være rart, kan jeg forestille mig. Og i denne sag kan
jeg oven i købet sige at jeg er på hjemmebane - og med hensyn til at
ignorere mig - du kan jo ikke en gang selv gøre det, siden du absolut skal
kommentere alt, hvad jeg skriver - jeg kan godt forstå at du ikke kan klare
at blive jordet den ene gang efter den anden, men sådan går det når du er
då dum at bevæge dig ind på et felt, hvor jeg ikke alene er bedre begavet
end dig, men også bedre vidende, er klogere og mere erfaren. Og du kan ikke
undskylde det med at du ikke vidste det, for du ved jo udmærket godt hvad
jeg bestiller i det daglige - du har endda været så sur at du har
offentliggjort min arbejdsplads på nettet, noget der ellers ikke er velset -
du mangler blot at gøre ligesom GB, der udførte telefonterror om natten mod
mig fordi han ikke kunne klare en saglig debat med mig.
Sådan er det med små mennesker i for små sko -
Og for at svare på dit andet spørgsmål om hvem der forlader folkeskolen som
funktionelle analfabeter - vil du helt seriøst mene at det er min skyld at
det sker?
Nej, du - der kan være mange grunde til at der er elever der forlader
folkeskolen uden at kunne læse ordentligt, og det må vi som lærere da
bestemt forholde os til, men det kan jo ikke nytte noget at dine venners
evige omkvæd er falske påstande om "verdens dyreste folkeskole" og lignende,
når de samtidig skærer ned hvert eneste år på folkeskolen - man får det man
betaler for.
Hvis du vil undgå at blive sat til vægs endnu en gang, så burde du måske
forholde dig lidt mere ydmyg til en diskussion om folkeskolen, hvor du
bestemt ikke ved ret meget og hvor du her er omgivet af folk, der er
særdeles kompetente omkring net op dette. En sådan ydmyghed vil ikke alene
klæde dig, men også forlene dig med en mulighed for at blive taget
seriøst -hvilket du næppe bliver med sådanne udtalelser som dem, du
fremkommer med.
--
ahw
| |
HOVO (21-03-2005)
| Kommentar Fra : HOVO |
Dato : 21-03-05 00:51 |
|
kjaer wrote:
>>Søren Olsen wrote:
> Det lyder flot, men folkeskolen fungerer ikke. Børnene lærer ikke nok! Man
> må vel prøve andre muligheder når de profesionelle svigter.
Folkeskolen er OK. Problemet er bare at hver gang vi har rettet ind
efter de politiske strømninger, ja så finder de sgu på noget nyt der er
"politisk" smart.
Problemet er bestemt ikke kun skolens. Vi har idag et samfund der i den
grad har fokus på det enkelte individ. Børn er utroligt selvcentrerede.
Problemet er svage forældre der ikke TØR opdrage deres børn. Forældre
der ikke tør/formår at stille krav til børnene. Der er jo forældre der i
deres misforståede syn på opdragelse ikke kan købe fx. en ny bil uden at
spørge børnene. Med andre ord børn får ikke længer på samme måde lov til
at være børn som tidligere. Dette kan man så have en holdning til, men
det er dog fakta. Der skal sættes mål for ungerne ja næsten fra de
bliver født. Mange forældre og andre køber så al den politiske GEJL om
at de danske unge er i og åh så dårlige... Så knækker kæden... og vi
skal igen til at bruge oceaner af til få at omstille folkeskolen. Tid vi
kunne have brugt meget bedre.......
Næ hvis nu bare alle børn mødte op i skolen og havde lavet lektier, fået
morgenmad og medbringende en solid madpakke til dagen, og havde
opbakning fra ansvarsfulde forældre SÅ kunne vi komme meget længere.
Men ikke alle børn spiser morgenmad, mange oplyser at der ikke var mælk
i huset så de fik COLA til morgenmaden. De medbringer ikke deres bøger,
de har ikke idrætstøj med.. Alle ting der er forældre ansvar...
Og hvis forældre der selv har gået 9-10 år i skole ikke kan hjælpe
ungerne med matematiken, var det så ikke på tide at bruge lidt tid på et
aftenskolekursus for opkvalificering . Man kunne måske glemme alt det
der med at hive ungerne ud af skolen i to uger for at tage på ferie uden
for skoleferierne og så bruge tiden på noget der virkelig gavner
ungerne...... Nemlig deres udvikling og læring til livet..
Man skal sgu ikke lave det nummer og så komme og brokke sig over skolen...
/Hans
| |
Anita (28-03-2005)
| Kommentar Fra : Anita |
Dato : 28-03-05 16:59 |
|
HOVO wrote:
> Problemet er bestemt ikke kun skolens. Vi har idag et samfund der i
> den grad har fokus på det enkelte individ. Børn er utroligt
> selvcentrerede. Problemet er svage forældre der ikke TØR opdrage
> deres børn.
Helt enig. Ingen skal genere lille Peter, og når forældrene endelig har tid
til at være sammen med Peter, så skal det jo være rart og hyggeligt. Så
gider man ikke tage konflikter.
> Næ hvis nu bare alle børn mødte op i skolen og havde lavet lektier,
> fået morgenmad og medbringende en solid madpakke til dagen, og havde
> opbakning fra ansvarsfulde forældre SÅ kunne vi komme meget længere.
Absolut.
> Men ikke alle børn spiser morgenmad, mange oplyser at der ikke var
> mælk i huset så de fik COLA til morgenmaden. De medbringer ikke deres
> bøger, de har ikke idrætstøj med.. Alle ting der er forældre ansvar...
Der er dog også de forældre som er så dårligt stillede at de ikke formår at
sørge for disse ting for deres børn. Forældre som drikker, har psykiske
problemer osv.
Så det drejer sig ikke kun om de overforkældede børn.
> Og hvis forældre der selv har gået 9-10 år i skole ikke kan hjælpe
> ungerne med matematiken, var det så ikke på tide at bruge lidt tid på
> et aftenskolekursus for opkvalificering . Man kunne måske glemme alt
> det der med at hive ungerne ud af skolen i to uger for at tage på ferie
> uden for skoleferierne og så bruge tiden på noget der virkelig gavner
> ungerne...... Nemlig deres udvikling og læring til livet..
>
> Man skal sgu ikke lave det nummer og så komme og brokke sig over
> skolen...
Helt enig. Ikke så meget pga. dén uges ferie - den kan de fleste børn godt
indhente, hvis de gider. Men det drejer sig om de signaler man som forældre
sender til sine børn. "Skolen er ikke så vigtig, vi kan godt skippe en uge
her og dér". Man behøver vel ikke undre sig over at barnet sidenhen får
selvsamme opfattelse?!
Venligst Anita
| |
HOVO (28-03-2005)
| Kommentar Fra : HOVO |
Dato : 28-03-05 23:08 |
|
Anita wrote:
>
> Der er dog også de forældre som er så dårligt stillede at de ikke formår at
> sørge for disse ting for deres børn. Forældre som drikker, har psykiske
> problemer osv.
>
> Så det drejer sig ikke kun om de overforkældede børn.
>
Naturligvis........!
Hans
| |
|
|