---

Lidt baggrundshistorie:

Min mand har en søn på 7½ fra et tidligere forhold. Vi har været sammen
siden drengen (lad os kalde ham D for nemheds skyld) var knap 4 år, har
boet sammen de sidste knap to år, blev gift sidste år og flyttede i hus.
Forældrene flyttede fra hinanden da han var ca. 2 år, så han kan ikke
huske at de har boet sammen.
Måske, måske ikke har det betydning, men han blev født to måneder for
tidligt og lå på sygehuset i et par måneder (vejede kun ca. 1300 gram
ved fødslen, og han er stadig ret lille af sin alder).
D's mor har fået to børn mere med sin kæreste, og han bor fast hos dem,
og er hos os hver anden weekend, i ferier, plus det løse, som vi aftaler
os frem til.
Vi har alle et utroligt godt forhold til hinanden, og kommer som regel
alle 4 til de arrangementer der er i skolen osv. (senest til skolefesten
for et par uger siden).
D har også accepteret mig fra starten af, og der er faktisk ingen
problemer med at være den "onde stedmor". Jeg opdrager på ham nøjagtig
ligesom hans far gør, nogle gange måske endda lidt mere

Han begyndte i børnehaveklasse forrige år, og da det var tid til at
beslutte om han skulle videre i 1. klasse, blev det besluttet at han
skulle gå i børnehaveklassen et år til. Noget som han selv tog meget
positivt, for nu fik han jo lov at gå der et år mere! Det gav ham så
også chancen for at føle sig lidt som den store som nu vidste hvordan
tingene foregik, og måske kunne hjælpe de andre, og på den måde udvikle
sig og modnes lidt mere.

Han er en rigtig sød og god dreng, hjælpsom, kærlig, en dejlig storebror
for sine små søskende, og en god kammerat i klassen.

Men... for der er selvfølgelig et men, ellers intet indlæg i denne
gruppe!
Da moderen kom for at hente hans ting i dag, fortalte hun at hun havde
haft en snak med hans klasselærer (moderen var med ham i skole i dag),
og det går åbenbart ikke så godt med koncentrationsevnen. Det er gået op
og ned i perioder, og vi har også snakket med ham ind i mellem og
forsøgt at forklare ham, at det er vigtigt at han hører efter hvad
læreren siger, og at han ikke fjoller når han bliver bedt om at lade
være.
I perioder har der også været bedring, men nu er han åbenbart næsten
tilbage ved 0 - dvs. som da han startede i 0. klasse for 1½ år siden.

Han er god til de opgaver han bliver stillet overfor - men kun hvis han
bliver placeret for sig selv, for ellers kan han simpelthen ikke
koncentrere sig om dem. Han har for travlt med at pjatte og snakke med
de andre, er der en der taber noget på gulvet flyver han væk fra det han
laver, for at hjælpe med at samle op, og så har han mistet fokus på det
han laver. Fortæller man ham flere ting ad gangen han skal gøre, kan han
som regel kun huske den første indtil man minder ham om resten (men er
det ikke det med mænd og multi-tasking , og han har bare generelt
svært ved at blive færdig med en ting før han er videre med den næste.

At lade ham blive i 0. klasse næste år også er jo ingen mulighed eller
løsning, så nu er spørgsmålet - hvad søren gør vi for at hjælpe ham med
at blive bedre til at koncentrere sig, og samle sig om at huske flere
ting ad gangen, og ikke være så fokuseret på de andre i klassen, men
mere på sig selv?
Hans mor har prøvet at snakke med ham om det, men ifølge det hun siger,
virker det som om han bliver irriteret og ikke rigtig vil snakke om det,
selvom hun siger til ham at det er for at hjælpe ham, og ikke for at
irritere ham eller gøre ham ked af det.
Hun er nød til at rette meget på ham, og huske ham på forskellige ting,
og det resulterer så åbenbart i, at han nogle gange spørger om hun ikke
kan lide ham længere! Det forsikrer hun ham selvfølgelig om, og forsøger
også at rose ham for mange ting, men som hun siger så er hun i tvivl om
hvad hun mere kan gøre for at styrke ham, og om det måske er fordi han
mangler noget selvtillid.

Som sagt er han en glad og dejlig dreng, han er meget åben og også
hurtig til at komme i snak med folk når vi har gæster, og det virker som
om han har det godt uanset om han er hos eller hos sin mor, og vi bilder
da i hvert fald os selv ind, at det vigtigste for ham er, at han er hos
dem han er tryg ved, og at vi alle har et godt forhold til hinanden, så
han ikke oplever nogle konflikter på den front.

Men det bliver vel ris til egen røv hvis han ikke snart lærer lidt mere
om hvordan man gebærder sig i skolen? Det er også muligt der på et
tidspunkt kommer et gevaldigt spring, hvor han på to måneder lærer det
hele, men lige nu virker det ikke som noget vi tør satse på.

Er der nogen herinde der har nogle gode råd til hvordan vi får ham
videre på den bedst mulige måde?
Så siger vi på forhånd tak - og kommer selvfølgelig gerne med
supplerende oplysninger...

--
Heidi

---

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
news:37uslfF5jdglnU1@individual.net...
> Lidt baggrundshistorie:
>
> Min mand har en søn på 7½ fra et tidligere forhold. Vi har været sammen
> siden drengen (lad os kalde ham D for nemheds skyld) var knap 4 år, har
> boet sammen de sidste knap to år, blev gift sidste år og flyttede i hus.
> Forældrene flyttede fra hinanden da han var ca. 2 år, så han kan ikke
> huske at de har boet sammen.

Klip!

Et kort svar på et meget langt indlæg:
Mon ikke drengen keder sig?

Og så vil jeg lige sige, at mange drenge, uanset deres IQ,
keder sig forfærdentlig meget i skolen. De har svært ved
at sidde stille, og det er nu en gang deres natur, og vi skal
give dem lang snor til at lære det - hvor imod pigerne hurtigt
finder melodien.
Så mit råd er: prøv, om I kan få læreren til at give ham noget
mere udfordrende materialer at arbejde med - og så slap lige
lidt af, og lad ham være barn (dreng). Han bliver hurtigt nok
voksen.

Mvh.Bodil.

---

Bodil Grove Christensen wrote:
>
> Klip!
>
> Et kort svar på et meget langt indlæg:
> Mon ikke drengen keder sig?

Det er muligt - det vi har hørt er jo at han sagtens kan klare sin
opgaver hvis han bliver placeret for sig selv, men lige så snart der
sker noget der er mere spændende, så er han der straks.

> Og så vil jeg lige sige, at mange drenge, uanset deres IQ,
> keder sig forfærdentlig meget i skolen. De har svært ved
> at sidde stille, og det er nu en gang deres natur, og vi skal
> give dem lang snor til at lære det - hvor imod pigerne hurtigt
> finder melodien.

Det er vi også klar over - men det er jo alligevel lidt tankevækkende,
at han er en af de eneste, hvis ikke den eneste, som har disse problemer
med at koncentrere sig.

> Så mit råd er: prøv, om I kan få læreren til at give ham noget
> mere udfordrende materialer at arbejde med - og så slap lige
> lidt af, og lad ham være barn (dreng). Han bliver hurtigt nok
> voksen.

Ingen tvivl om det sidste
Det er da også fristende at vente til han kommer i 1. klasse og så håbe
på at han forstår til den tid, at nu er han altså nød til at gøre som
der bliver sagt. Men kunne vi gøre noget inden da, for at det bliver
nemmere for ham, ville vi selvfølgelig gerne det...

Men tak for dit svar!

--
Heidi

---

Hej Heidi

Det kan sagtens være at det "bare" er koncentrationsproblemer, fordi drengen
nu er blandt de største i klassen.
Ikke for at gøre jer forstrækket, men måske skulle I kigge lidt på om
betegnelsen ADHD (Damp) kunne passe på jeres dreng. ADHD kan deles op i tre
typer:

ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
ADHD - kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som
hyperaktivitet og impulsivitet.

Der findes også forskellige grader for ADHD.

Mange mennesker tror at børn med ADHD (Damp) kun er de støjende og
hyperaktive børn, men ADHD børn kan sagtens også være de mere stille børn,
men med koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer.

De følgende kommentarer/råd er ud fra den antagelse at drengen har ADHD.

> Men... for der er selvfølgelig et men, ellers intet indlæg i denne gruppe!
> Da moderen kom for at hente hans ting i dag, fortalte hun at hun havde
> haft en snak med hans klasselærer (moderen var med ham i skole i dag), og
> det går åbenbart ikke så godt med koncentrationsevnen. Det er gået op og
> ned i perioder, og vi har også snakket med ham ind i mellem og forsøgt at
> forklare ham, at det er vigtigt at han hører efter hvad læreren siger, og
> at han ikke fjoller når han bliver bedt om at lade være.
> I perioder har der også været bedring, men nu er han åbenbart næsten
> tilbage ved 0 - dvs. som da han startede i 0. klasse for 1½ år siden.

At have problemer med koncentrationsevnen, er en af symtomerne for ADHD
(Damp).

>
> Han er god til de opgaver han bliver stillet overfor - men kun hvis han
> bliver placeret for sig selv, for ellers kan han simpelthen ikke
> koncentrere sig om dem. Han har for travlt med at pjatte og snakke med de
> andre, er der en der taber noget på gulvet flyver han væk fra det han
> laver, for at hjælpe med at samle op, og så har han mistet fokus på det
> han laver. Fortæller man ham flere ting ad gangen han skal gøre, kan han
> som regel kun huske den første indtil man minder ham om resten (men er det
> ikke det med mænd og multi-tasking , og han har bare generelt svært ved
> at blive færdig med en ting før han er videre med den næste.

At have problemer med "multi-tasking", er en anden af symtomerne for ADHD
(Damp).


> Hans mor har prøvet at snakke med ham om det, men ifølge det hun siger,
> virker det som om han bliver irriteret og ikke rigtig vil snakke om det,
> selvom hun siger til ham at det er for at hjælpe ham, og ikke for at
> irritere ham eller gøre ham ked af det.

Børn med ADHD skal blot blive påmindet om at de skal huske at f.eks. stille
koppen på plads når de er færdige med den. De skal ikke bebrejdes at de har
glemt det, til trods for at du lige har sagt det for 5 minutter siden. De
kan simpelthen ikke gøre for det, så det kræver megen tålmodighed...


> Hun er nød til at rette meget på ham, og huske ham på forskellige ting, og
> det resulterer så åbenbart i, at han nogle gange spørger om hun ikke kan
> lide ham længere! Det forsikrer hun ham selvfølgelig om, og forsøger også
> at rose ham for mange ting, men som hun siger så er hun i tvivl om hvad
> hun mere kan gøre for at styrke ham, og om det måske er fordi han mangler
> noget selvtillid.

I stedet for at rette på ham, skal det ses som et hjælp til at huske. Altså
drengen skal føle det som en hjælp, og ikke som en rettelse. Igen, drengen
kan jo ikke gøre for det, hvis han altså har ADHD.


> Som sagt er han en glad og dejlig dreng, han er meget åben og også hurtig
> til at komme i snak med folk når vi har gæster, og det virker som om han
> har det godt uanset om han er hos eller hos sin mor, og vi bilder da i
> hvert fald os selv ind, at det vigtigste for ham er, at han er hos dem han
> er tryg ved, og at vi alle har et godt forhold til hinanden, så han ikke
> oplever nogle konflikter på den front.
>
> Men det bliver vel ris til egen røv hvis han ikke snart lærer lidt mere om
> hvordan man gebærder sig i skolen? Det er også muligt der på et tidspunkt
> kommer et gevaldigt spring, hvor han på to måneder lærer det hele, men
> lige nu virker det ikke som noget vi tør satse på.
>
> Er der nogen herinde der har nogle gode råd til hvordan vi får ham videre
> på den bedst mulige måde?
> Så siger vi på forhånd tak - og kommer selvfølgelig gerne med
> supplerende oplysninger...

Prøv og læs mere på www.adhd.dk, læs pjecen "Børn med ADHD" under
ADHD-spektret ==> ADHD. På side fire i pjecen er der listet en række
kriterier for hvad ADHD børn skal "lide af" før de betragtes som ADHD børn.
Prøv og læs kriterierne/symptomerne i gennem, og se om det er noget som I
kan genkende. Kontakt eventuelt klasselæreren og/eller skolens psykolog, og
snak om ADHD.

Husk, det er slet ikke sikkert at der overhovedet er noget med jeres dreng
og ADHD der, men udluk ADHD ved at læse på tingene.

Mvh

Emil

---

Emil Jensen [2100] wrote:
> Hej Heidi
>
> Det kan sagtens være at det "bare" er koncentrationsproblemer, fordi
> drengen nu er blandt de største i klassen.

Der er vist i alt 3-4 stykker som er lige så gammel som ham, men jeg ved
ikke helt om de andre også har gået om et år, eller om de bare starter
senere.
Men som gemalen også sagde her i dag, så tror han simpelthen han keder
sig, fordi han har prøvet det hele før, og ikke gider mere.
Vi købte på et tidspunkt nogle lærebøger til ham, med lettere
regnestykker, og dem er han temmelig god til, hvor det nok stadig kniber
noget med at genkende alle bogstaverne, og jeg tror ikke endnu at han
kan stave til andet end sit eget navn, uden hjælp - men jeg ved heller
ikke hvor meget børn normalt kan i den alder??

> Ikke for at gøre jer forstrækket, men måske skulle I kigge lidt på om
> betegnelsen ADHD (Damp) kunne passe på jeres dreng. ADHD kan deles op
> i tre typer:
>
> ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
> ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
> ADHD - kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som
> hyperaktivitet og impulsivitet.

[snip]

Jeg havde faktisk tænkt tanken om der var nogen der ville komme ind på
dette emne
Jeg har læst noget af det du henviser til, og umiddelbart synes jeg ikke
der er "nok" der passer på ham, til at det kan være problemet. I bund og
grund virker han bare som en frisk og glad dreng, fuld af energi, og
svarer slet ikke til de billeder jeg får i hovedet når nogen siger DAMP
(jeg ved også godt at det ikke er det samme som ADHD).
Til tider er han jo nærmest eksemplarisk i sin opførsel - han har feks.
aldrig smidt sig ned på gulvet når vi er ude og handle fordi han vil
have noget slik, og han plager stort set aldrig (ret meget) Har man
sagt nej til at han må få noget, så accepterer han det også.
Og et andet eksempel - vi var engang til en 60-års fødselsdag i
familien, hvor han var eneste barn, og vi hørte flere gange de andre
gæster kommentere, at det var vel nok flot som han kunne finde sig i at
sidde helt stille ved bordet sammen med os andre (nu havde han også en
gameboy med, men alligevel...)
Måske siger disse eksempler ikke så meget om hvorvidt han kan have ADHD
eller ej, men de er jo med til at danne helhedsindtrykket af ham, og det
fortæller mig at det ikke er det, der er problemet.

Men du får alligevel tak for at gøre opmærksom på det. Det kan da godt
være, at vi vil vende tilbage og læse mere om ADHD med tiden, hvis
problemet bliver større!

--
Heidi

---

>
> Jeg havde faktisk tænkt tanken om der var nogen der ville komme ind på
> dette emne
> Jeg har læst noget af det du henviser til, og umiddelbart synes jeg ikke
> der er "nok" der passer på ham, til at det kan være problemet. I bund og
> grund virker han bare som en frisk og glad dreng, fuld af energi, og
> svarer slet ikke til de billeder jeg får i hovedet når nogen siger DAMP
> (jeg ved også godt at det ikke er det samme som ADHD).
> Til tider er han jo nærmest eksemplarisk i sin opførsel - han har feks.
> aldrig smidt sig ned på gulvet når vi er ude og handle fordi han vil have
> noget slik, og han plager stort set aldrig (ret meget) Har man sagt
> nej til at han må få noget, så accepterer han det også.
> Og et andet eksempel - vi var engang til en 60-års fødselsdag i familien,
> hvor han var eneste barn, og vi hørte flere gange de andre gæster
> kommentere, at det var vel nok flot som han kunne finde sig i at sidde
> helt stille ved bordet sammen med os andre (nu havde han også en gameboy
> med, men alligevel...)
> Måske siger disse eksempler ikke så meget om hvorvidt han kan have ADHD
> eller ej, men de er jo med til at danne helhedsindtrykket af ham, og det
> fortæller mig at det ikke er det, der er problemet.
>
> Men du får alligevel tak for at gøre opmærksom på det. Det kan da godt
> være, at vi vil vende tilbage og læse mere om ADHD med tiden, hvis
> problemet bliver større!
>
> --
> Heidi

Hej Heidi

Jeg vil nu godt hænge lidt fast det der med ADHD. Min nevø har fået
diagnosen ADD. H'et er fjernet da han ikke er hyperaktiv!
Hans opførsel er meget lig den du beskriver. Faktisk er der ikke noget der
ikke passer på ham, af det du skriver. Hans lærere og psykologen kaldte ham
et "artigt" dampbarn. Han har så derudover fået diagnosen tourettes syndrom,
da han også har lidt tics, dvs han kommer med nogle små grynt af og til. Men
ADD, ADHD, DAMP og Tourette er nært beslægtede diagnoser. Min nevø er blevet
hjulpet en del, efter at han har fået diagnosen. Større forståelse mindre
skæld ud, og efter at han er kommet i de lidt større klasser har han fået
bevilget hjælp til anskaffelse af en computer. Han bliver medicineret med
ritalin. Uanset hvad man mener om dette, har det hjulpet drengen til at
klare skoletiden med større succes.

En anden ting du skal være opmærksom på er hans kost. Skær meget ned på
sukker og hvidt brød. Ustabilt blodsukker medfører også denne form for
ukoncentreret adfærd. Min erfaring er så også at børn kan blive lettere
hyperaktive, hvad din dreng jo ikke er, men uro og ukoncentreret adfærd kan
altså være følge af forkert kost.

MVH Bente

---

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
news:381di8F5j4a9fU3@individual.net...
> Emil Jensen [2100] wrote:
Hej heidi
>
> Jeg havde faktisk tænkt tanken om der var nogen der ville komme ind på
> dette emne
> Jeg har læst noget af det du henviser til, og umiddelbart synes jeg ikke
> der er "nok" der passer på ham, til at det kan være problemet. I bund og
> grund virker han bare som en frisk og glad dreng, fuld af energi, og
> svarer slet ikke til de billeder jeg får i hovedet når nogen siger DAMP
> (jeg ved også godt at det ikke er det samme som ADHD).

Jeg har selv en 6 årig søn der på mange punkter er lidt ala jeres. Og nu ved
jeg godt du har sagt du ikke tror det er ADHD, men min søn er blevet
undersøgt for ADHD. De mener ikke han har ADHD, men en
opmærksomhedsforstyrrelse på det følelsesmæssige niveau, som skal behandles
som værende ADHD. Han er også skilsmissebarn og har det rigtig svært i hans
forhold til hans far og hans nye kone. Han har rigtig svært ved at
koncentrere sig om opgaver når der er andre børn omkring ham, men rigtig
dygtig til at koncentrere sig og løse opgaver når han er alene. Og blot det
at han har fundet ud af at han godt kan hat givet ham meget selvtillid. Han
går i børnehaveklasse på en special ADHD institution. Jeg tænker lidt på om
I måske skulle overveje at tale med Jeres egen læge og hvis han/hun finder
grundlag for det indstille ham til en undersøgelse på børnespykiatrisk afd.

>
> --
Pia
>

---

On Mon, 21 Feb 2005 20:55:25 +0100, "Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com>
wrote:

>Lidt baggrundshistorie:
>
*klip baggrundshistorie!*

Jeg så for noget tid siden en udsendelse i fjernsynet vedr. specifikt
koncentrationsbesvær og nedsat indlæringsevne. Det var en engelsk
udsendelse så vidt jeg husker. Men i bund og grund fandt de frem til
at en tablet med omega3 fedtsyrer hver dag hjalp gevaldigt.
Koncentrations- og indlæringsevne steg markant.

Måske det var en ide at fodre ham med sådan en pille hver morgen. Det
lyder alt andet lige som en harmløs måde at kurere det på og skulle
det ikke virke skader det i hvert fald ikke. Fisk er brain-food og
vist primært pga. omega3 fedtsyrer så det kunne da være en ide.
--
Tommy

---

Tommy wrote:
>
> Jeg så for noget tid siden en udsendelse i fjernsynet vedr. specifikt
> koncentrationsbesvær og nedsat indlæringsevne. Det var en engelsk
> udsendelse så vidt jeg husker. Men i bund og grund fandt de frem til
> at en tablet med omega3 fedtsyrer hver dag hjalp gevaldigt.
> Koncentrations- og indlæringsevne steg markant.
>
> Måske det var en ide at fodre ham med sådan en pille hver morgen. Det
> lyder alt andet lige som en harmløs måde at kurere det på og skulle
> det ikke virke skader det i hvert fald ikke. Fisk er brain-food og
> vist primært pga. omega3 fedtsyrer så det kunne da være en ide.

Det kan da i hvert fald ikke skade at overveje det, hvis ikke det bliver
bedre. Kan du tilfældigvis huske om der forlød noget om hvor længe
barnet skal tage disse piller, før der er en virkning?

--
Heidi

---

On Tue, 22 Feb 2005 19:45:43 +0100, "Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com>
wrote:

>Tommy wrote:
>>
>> Jeg så for noget tid siden en udsendelse i fjernsynet vedr. specifikt
>> koncentrationsbesvær og nedsat indlæringsevne. Det var en engelsk
>> udsendelse så vidt jeg husker. Men i bund og grund fandt de frem til
>> at en tablet med omega3 fedtsyrer hver dag hjalp gevaldigt.
>> Koncentrations- og indlæringsevne steg markant.
>>
>> Måske det var en ide at fodre ham med sådan en pille hver morgen. Det
>> lyder alt andet lige som en harmløs måde at kurere det på og skulle
>> det ikke virke skader det i hvert fald ikke. Fisk er brain-food og
>> vist primært pga. omega3 fedtsyrer så det kunne da være en ide.
>
>Det kan da i hvert fald ikke skade at overveje det, hvis ikke det bliver
>bedre. Kan du tilfældigvis huske om der forlød noget om hvor længe
>barnet skal tage disse piller, før der er en virkning?

Jeg mener der gik en måned eller to før der rigtigt var ændring at
spore.
--
Tommy

---

Måske er han bare en dreng? Hvem siger at man er lavet til de unaturlige
forhold der er i en skole når man i den alder?

Det er klart at det er _hensigtsmæssigt_ at kunne "opføre sig
ordentligt" i skolesammenhængen. Men det er ikke sikkert at der er noget
"galt" med én fordi man ikke kan.

Istedet for at ændre på drengen kan man også ændre på skolen. F.eks. ved
at skifte til en anden type skole.

/David

---

David Rasmussen wrote:
> Måske er han bare en dreng? Hvem siger at man er lavet til de
> unaturlige forhold der er i en skole når man i den alder?
>
> Det er klart at det er _hensigtsmæssigt_ at kunne "opføre sig
> ordentligt" i skolesammenhængen. Men det er ikke sikkert at der er
> noget "galt" med én fordi man ikke kan.

Nej, men problemet er også nogle gange hjemme, hvor han skal mindes om
det flere gange, hvis han er blevet bedt om at gøre et eller andet, og
måske flere ting på en gang.
Men det kan godt være det er normalt på det niveau. Jeg har ingen
erindring om hvordan jeg selv var i den alder.

> Istedet for at ændre på drengen kan man også ændre på skolen. F.eks.
> ved at skifte til en anden type skole.

Det kom også kort på tale i går, da vi snakkede med hans mor - at hun
måske ville undersøge muligheden for friskole eller privatskole, hvis
ikke det blev bedre.
En anden ting er at der måske er en risiko for at de nuværende 3
børnehaveklasser bliver slået sammen til to 1. klasser, og så vil der
altså lige pludselig være omkring 30 børn i stedet for 20 i en klasse,
hvilket jo sikkert ikke hjælper på koncentrationsevnen!

--
Heidi

---

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
news:381dq8F5hlqs9U1@individual.net...
>
> Nej, men problemet er også nogle gange hjemme, hvor han skal mindes om det
> flere gange, hvis han er blevet bedt om at gøre et eller andet, og måske
> flere ting på en gang.
> Men det kan godt være det er normalt på det niveau. Jeg har ingen
> erindring om hvordan jeg selv var i den alder.
>

Da jeg er pædagog, er jeg meget forsigtig med dianoser, der skal simpelthen
de rigtige fagfolk til, og min erfaring er, at folk er meget hurtigt ude med
dianoserne, selvom de ikke har det faglige belæg for det.
det jeg vil sige er, at i ikke skal bekymre jer om hverken damp eller andet,
før det er bevidst.

> Det kom også kort på tale i går, da vi snakkede med hans mor - at hun
> måske ville undersøge muligheden for friskole eller privatskole, hvis ikke
> det blev bedre.
> En anden ting er at der måske er en risiko for at de nuværende 3
> børnehaveklasser bliver slået sammen til to 1. klasser, og så vil der
> altså lige pludselig være omkring 30 børn i stedet for 20 i en klasse,
> hvilket jo sikkert ikke hjælper på koncentrationsevnen!
>

at ændre skole kan være en rigtig god ide, hvis der er problemer med den
nuværende skole, eller hvis der er problemer med drengen, som den nuværende
skole ikke vil tage sig af.
men sålænge skolen arbejder fornuftigt med barnets problem, vil et skole
skift, bare betyde et unødvendig skift for barnet, og det vil gøre at nye
folk skal igang med at opservere, vurdere og analysere, altså starte forfra.

men bortset fra det, så er jerres tilfælde ikke enestående, jeg er stødt på
det mange gange gennen mit arbejde, og har set lidt utraditionelle metoder
virke.
men nu er det med utraditionelle metoder jo ikke lige det folkeskolen er
bedst til, så her skal i måske selv på banen med forslag.

et par af de metoder jeg har set hjælpe i forhold til konsentrationsevnen
er:

at barnet sider med et sæt stres kugler, to små metal kugler som man leger
med mellem fingrende.

en kugle pude, det er en pude fyldt med kugler på støelse med bordtenis
bolde, den er ret ubehagelig at side på for de fleste, men på en meget lille
grupe børn virker den konsentrations fremmende.

eller barnet kan side på en stor bold, sådan en man bruger til at optræne
sin ryg med, så sider de og gynger lidt frem og tilbage, og det virker på
nogen beroligende, og andre vil straks begynde at sparke bold med den.

af de tre eks. er det kun kugle puden, der er et egentligt pædagogisk
værktøj, de andre er ting man har forsøgt og så har det vist sig at virke,
så det kan mange gange være et spørgsmål om, at bruge fantasien.

stres kuglerne kan forøvrigt erstattes af et stykke læretyggegummi.

lige pt. har vi en dreng der har svært ved at side stille efter nogen tid
med stillesidende undervisning, men når så han begynder at side uroligt,
bliver han bedt om at hendte et glas vand til læreren, og bare denne lille
gå tur på ca. ti meter gør at han kan side stille resten af timen.

Jens

---

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
news:37uslfF5jdglnU1@individual.net...
> Lidt baggrundshistorie:
>
> Min mand har en søn på 7½ fra et tidligere forhold. Vi har været sammen
> siden drengen (lad os kalde ham D for nemheds skyld) var knap 4 år, har
> boet sammen de sidste knap to år, blev gift sidste år og flyttede i hus.
> Forældrene flyttede fra hinanden da han var ca. 2 år, så han kan ikke
> huske at de har boet sammen.
> Måske, måske ikke har det betydning, men han blev født to måneder for
> tidligt og lå på sygehuset i et par måneder (vejede kun ca. 1300 gram
> ved fødslen, og han er stadig ret lille af sin alder).
> D's mor har fået to børn mere med sin kæreste, og han bor fast hos dem,
> og er hos os hver anden weekend, i ferier, plus det løse, som vi aftaler
> os frem til.
> Vi har alle et utroligt godt forhold til hinanden, og kommer som regel
> alle 4 til de arrangementer der er i skolen osv. (senest til skolefesten
> for et par uger siden).
> D har også accepteret mig fra starten af, og der er faktisk ingen
> problemer med at være den "onde stedmor". Jeg opdrager på ham nøjagtig
> ligesom hans far gør, nogle gange måske endda lidt mere
>
> Han begyndte i børnehaveklasse forrige år, og da det var tid til at
> beslutte om han skulle videre i 1. klasse, blev det besluttet at han
> skulle gå i børnehaveklassen et år til. Noget som han selv tog meget
> positivt, for nu fik han jo lov at gå der et år mere! Det gav ham så
> også chancen for at føle sig lidt som den store som nu vidste hvordan
> tingene foregik, og måske kunne hjælpe de andre, og på den måde udvikle
> sig og modnes lidt mere.
>
> Han er en rigtig sød og god dreng, hjælpsom, kærlig, en dejlig storebror
> for sine små søskende, og en god kammerat i klassen.
>
> Men... for der er selvfølgelig et men, ellers intet indlæg i denne
> gruppe!
> Da moderen kom for at hente hans ting i dag, fortalte hun at hun havde
> haft en snak med hans klasselærer (moderen var med ham i skole i dag),
> og det går åbenbart ikke så godt med koncentrationsevnen. Det er gået op
> og ned i perioder, og vi har også snakket med ham ind i mellem og
> forsøgt at forklare ham, at det er vigtigt at han hører efter hvad
> læreren siger, og at han ikke fjoller når han bliver bedt om at lade
> være.
> I perioder har der også været bedring, men nu er han åbenbart næsten
> tilbage ved 0 - dvs. som da han startede i 0. klasse for 1½ år siden.
>
> Han er god til de opgaver han bliver stillet overfor - men kun hvis han
> bliver placeret for sig selv, for ellers kan han simpelthen ikke
> koncentrere sig om dem. Han har for travlt med at pjatte og snakke med
> de andre, er der en der taber noget på gulvet flyver han væk fra det han
> laver, for at hjælpe med at samle op, og så har han mistet fokus på det
> han laver. Fortæller man ham flere ting ad gangen han skal gøre, kan han
> som regel kun huske den første indtil man minder ham om resten (men er
> det ikke det med mænd og multi-tasking , og han har bare generelt
> svært ved at blive færdig med en ting før han er videre med den næste.
>
> At lade ham blive i 0. klasse næste år også er jo ingen mulighed eller
> løsning, så nu er spørgsmålet - hvad søren gør vi for at hjælpe ham med
> at blive bedre til at koncentrere sig, og samle sig om at huske flere
> ting ad gangen, og ikke være så fokuseret på de andre i klassen, men
> mere på sig selv?
> Hans mor har prøvet at snakke med ham om det, men ifølge det hun siger,
> virker det som om han bliver irriteret og ikke rigtig vil snakke om det,
> selvom hun siger til ham at det er for at hjælpe ham, og ikke for at
> irritere ham eller gøre ham ked af det.
> Hun er nød til at rette meget på ham, og huske ham på forskellige ting,
> og det resulterer så åbenbart i, at han nogle gange spørger om hun ikke
> kan lide ham længere! Det forsikrer hun ham selvfølgelig om, og forsøger
> også at rose ham for mange ting, men som hun siger så er hun i tvivl om
> hvad hun mere kan gøre for at styrke ham, og om det måske er fordi han
> mangler noget selvtillid.
>
> Som sagt er han en glad og dejlig dreng, han er meget åben og også
> hurtig til at komme i snak med folk når vi har gæster, og det virker som
> om han har det godt uanset om han er hos eller hos sin mor, og vi bilder
> da i hvert fald os selv ind, at det vigtigste for ham er, at han er hos
> dem han er tryg ved, og at vi alle har et godt forhold til hinanden, så
> han ikke oplever nogle konflikter på den front.
>
> Men det bliver vel ris til egen røv hvis han ikke snart lærer lidt mere
> om hvordan man gebærder sig i skolen? Det er også muligt der på et
> tidspunkt kommer et gevaldigt spring, hvor han på to måneder lærer det
> hele, men lige nu virker det ikke som noget vi tør satse på.
>
> Er der nogen herinde der har nogle gode råd til hvordan vi får ham
> videre på den bedst mulige måde?
> Så siger vi på forhånd tak - og kommer selvfølgelig gerne med
> supplerende oplysninger...
>
> --
> Heidi
> Hej Heidi!

Jeg har selv arbejdet med børn i 0. klasse, som støttepædagog.

Jeg er heller ikke vild med at sætte diagnose på, det er der fagfolk til.

Hvis det var mig der fik de oplysninger, som I har fået af skolen om jeres
barn, ville jeg gribe fat i skolen og høre hvad tanker de har gjort sig, om
det de fortæller jer.
I skal ikke føle jer alene med problemet, men få skabt et samarbejde med
skole, pædagoger osv.
Det er Jeres barn der har brug for hjælp og han kommer i første række.

I kan også ringe til PPR (Pædagogisk, Psykologisk, Rådgivning) i jeres
kommune og høre hvordan de ser på tingene/problemet. De kan evt. komme med
nogen råd til jer og skolen

Og til sidst så husk på, at der er forskellige grader/ former af Damp/ADHD
og hvad de nu ellers hedder og selvom ens barn har fået en diagnose, så er
det stadigvæk ens "guldklump", der er sød, hjælpsom, dejlig og god ved sine
kammerater.
Ham må bare ikke opleve for mange nederlag, for har han virkelig svært ved
at koncentrere sig, er det ikke for at være uartig eller han er dårlig
opdraget at han gør, som han gør.

Jeg håber det kunne hjælpe lidt og at I som familie kan hjælpe jeres dreng i
fællesskab.

Venlig hilsen Jakobs mor

---

>> snip en hel masse om en dejlig dreng

Hejsa!

Sidder her og tænker på at han minder meget om min dreng på 6 år. Han blive
7 i juli og skal så begynde i skole. Han har fået lov til at blive et år i
børnehaven, hvilket for ham, har været og er godt. Nå nu til det jeg tænkte
på...

Har i overvejet hans kost? Der var en der snakket om lyst brød og sukker.
Vores bliver nærmest hyperaktiv, hvis han får for meget sukker. Så kan vi
næsten ikke komme i kontakt med ham. Han bliver urolig og har meget meget
svært ved at koncentre sig. Jeg har læst Frede Bräuners : kost - adfærd -
indlæringsevne. Ret interessant læsning, selvom der er børn/unge der er en
del ældre. Jeg er ved at uddanne mig til køkkenassistent og ved at kost har
meget at sige. Derfor blev jeg alligevel meget chokeret over det han har
skrevet!

Derudover kan jeg se på min søn, at hvis han ikke får sovet nok, jamen så
kan han heller ikke koncentere dig. Men hvem kan det, uden nok søvn????

Åh jo, og så noget motion, det har også hjulpet ham. Det har taget noget af
hans uro i kroppen, dette gælder også massage.

Jeg vil gerne skrive mere, om hvad der har hjulpet min søn. Tror altså ikke
det er Damp din stedsøn har. Den dianose skal man også passe på med, at give
et barn, uden prof hjælp. Vi tænkte nemlig på om det kunne være det, vores
led af. Men efter en god snak med en psyklog (fra ppr) jamen, så har han
altså ikke damp!!! Tag en god snak med skolen, det kan være de har nogle
gode råd. Vi har fået en masse hjælp fra PPR, som en anden omtalte, de har
været smadder søde og en god hjælp.
Efter den første snak vi have med en psykolog, jamen så havde vi pludselig
et "redskab" til at kunne hjælpe ham. Han kunne blive dybt frustret over en
lille ting (f.eks at en anden tog det glas, han havde udtænkt sig). Vi
trøstede, snakkede ja prøvede alt, også at skælde ud. Vi stod og så dybt
frusteret på..... Efter den snak, vidste vi, hvad vi kunne gøre. I dag skal
der meget mere til at vælte hans læs. Børnehaven har også haft meget glæde
af det, de stod jo også sommetider og så frustret på.
Jeg skulle selv sluge en kamel, min søn til psykolog!!!! Den kamlen har jeg
spyttet ud igen, for det har bare hjulpet min søn (og os) så meget.

Nå, håber det kan give lidt at tænke over, måske bare et: JAMEN det er ikke
det der er galt, eller det kan jeg/vi ikke bruge til noget. Så har det jo i
hvert fald udelukket noget. Men du er velkommen til at skrive til mig. Hvis
du mener, jeg kan være nogen hjælp.

MVH

Conny

---

"Conny Nielsen" <connyagnethe@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:yt5Td.486$BO3.387@news.get2net.dk...


Han kunne blive dybt frustret over en
> lille ting (f.eks at en anden tog det glas, han havde udtænkt sig). Vi
> trøstede, snakkede ja prøvede alt, også at skælde ud. Vi stod og så dybt
> frusteret på..... Efter den snak, vidste vi, hvad vi kunne gøre. I dag
skal
> der meget mere til at vælte hans læs. >
> Conny
>
>

Hej Conny.
Vil du dele din viden med os?
mvh. Kirsten

---

> Han kunne blive dybt frustret over en
>> lille ting (f.eks at en anden tog det glas, han havde udtænkt sig). Vi
>> trøstede, snakkede ja prøvede alt, også at skælde ud. Vi stod og så dybt
>> frusteret på..... Efter den snak, vidste vi, hvad vi kunne gøre. I dag
> skal
>> der meget mere til at vælte hans læs. >
>> Conny
>>
>>
>
> Hej Conny.
> Vil du dele din viden med os?
> mvh. Kirsten

Hej Kristen!

Det vil jeg gerne! Rart hvis andre også kan få glæde af det.

Vores søn var ca 5 år, da vi første gang snakkede med en psykolog fra ppr.
Hun havde kigget på ham og også set ham i børnehaven.
Han er en meget kærlig dreng, men havde alligvel en del konflikter i
børnehaven. Han havde mange venner, men blev også tit ked af det. Hvis han
havde set (ja bruge lige den med glasset igen) et glas og en anden tog det.
Græd han i en strøm, også selvom der kunne stå 10 glas 10 cm derfra. Et
eller andet sted, syntes vi det var noget pjat, han kunne jo bare tage et
nyt glas! Men sådan fungerede det ikke for vores søn, det var HANS glas, han
kunne ikke "se skoven for bare træer".
Han kunne ikke tabe i spil uden han græd og græd. Fik han ikke sin vilje,
alt fra et stykke slik til ikke at måtte se en film osv, mange gange ganske
små ting. Vi syntes jo det var lidt noget pjat og andre så på han som
uartig. Vi undskyldte og undskyldte, han er kommet sent i seng osv osv. Har
haft kæmpr diskutioner med et andet par, som bare ikke kunne fatte, at vores
søn ikke var uartig!!!!
Vi fik en god snak med psykologen, en fysiterupuat (ja, sådan en der hjælper
børn med motorikken ) og 2 fra børnehaven.
Det vores søn havde og har brug for, var ikke skæld ud, det gjorde ham bare
mere forvirret og frusteret. Vi skulle ikke give ham hans vilje, det var
slet ikke det han havde brug for. Derimod havde han brug for, at blive
"bekræftet"og så give ham en anden mulighed. F.eks. Det er var synd, at P
tog det glas du gerne ville have, men se her... Der er 10 glas her, kunne et
af dem ikke bruges? Dette her kan der være meget mere i, er det ikke flot
(når jeg skriver det lyder det lidt "baby" agtigt, det kan jeg godt se!!!)
Men det virkede!!!! Måske ikke første og anden gang, men han græd mindre og
mindre for hver gang. Pludselig en dag, jamen så så han bare ked af det ud,
men græd ikke, træk vejret dybt og tog så et andet glas. Sådan var det med
mange ting, slikket f.eks jamen i stedet for: NEJ Ingen slik før aftensmaden
= et stort hyl. Så et nej, men efter aftensmaden må du få et lille stykke,
eller på fredag til Disney Sjov. Hvis han så begyndte at græde helt vildt:
Du ville gerne have haft det stykke hva?? Det smager også godt, men du må jo
få til aften/disney sjov. Sådan hele tiden give ham en anden mulighed, men
stadigvæk ikke give ham hans vilje. Dette er ikke så nemt som det lyder, det
har været og er stadigvæk hårdt arbejde. Min mand og jeg er jo også kun
mennesker og er også sommetider træt osv. Men stille og roligt har vores søn
ændret "adfærd" han græder ikke ved det mindst modstand (selvfølgelig har
han også dårlige dage!), men kan klare mange flere konflikter.
Han havde virkelig brug for at blive bekræftet, hvilket vi jo også gjorde!
Men vi gjorde det jo ikke når han "skabte" sig over et dumt glas. Vi skulle
lære, at for ham var det altså meget vigtigt med det glas. Så kunne det ikke
nytte noget, at vi bare: For pokker, der er 10 andre glas!!! Tag et af
dem!!!
Vi begyndte at spille meget herhjemme, først nogle små spil der tager max
10-15 min. Dem kunne han ikke sidde stille til i starten. Så vi prøvede, at
"forkorte" spillende. Ville han gå, så sagde, jamen du kan da ikke bare gå,
du jo langt foran mig... Eller nej du er jo langt bagefter mig, men du kan
stadig nå et vinde!!!. Har ellers ALDRIG gået ind for at snyd, så barnet
vinder. Men må erkende, at det har jeg gjort, ikke så han har set det. Men
en sejr i et spil, var guld værd. Han kunne jo så også se, at jeg/vi ikke
blev helt knust over at tabe. Men det var en ballancegang, han skulle jo
heller ikke vinde hver gang! Men stille og roligt, har vi spillet mere og
mere. Først var det en sejr, at han kunne sidde stille til at spil, så til
to (alle nogle der tager 10-15 min) I dag tæsker han sin lillebror, min mand
og jeg i UNO, sommetider tager et spil over 30 min. Alligevel kan vi nu
spille 2-3 spil i træk med ham, uden han mister koncentrationen. Vi snyder
ikke mere (jo engang imellem overfor hans lillebror på 4, men ikke over for
vores søn på 6!) og han kan tabe 3 spil i træk, uden hyl. Vi har sommetider
siddet en hel aften og spillet forskellige spil. Selvfølgelig skal der være
nogle afbrydelser, men han kan koncentrere sig!

Hovsa, det blev en lang smøre, men det er svært at forklare. Kort: Bekræft
og giv et alternertiv. Det handler ikke om at give dem deres vilje.
Se det på den måde: Dit drømmejob er lige blevet givet til din værste
fjende! Vil du så ikke have lov at være ked af det noget tid. Det min søn
skulle lære (og stadig lærer) er at det er ok at være ked af det, men man
behøves ikke græde, slå eller "grave sig ned i "sorgen" over et dumt glas
(eller drømmejob).

For noget tid siden var min søn så til "revurdering", det vil sige psykolog
og fysiteraupeten så på ham igen. Fra at ligge under middel i mange ting, er
vores søn gået til at ligge på middel og nogle steder over middel!!!! Så
bliver man stolt og får blod på tanden. Nogle få steder, ligger han stadig
under middel, men men det er meget få steder og de er blevet bedre!!!

Det skal siges, at børnehaven (og hans støttepædagog) har været en kanon
hjælp. De skulle jo også lære, hvordan de bedst kunne hjælpe vores søn. Så
den kamel jeg skulle sluge over at min guldklump skulle til psykolog, har
jeg, som sagt, spyttet ud igen. Det er det bedste vi har gjort for vores
ældste søn. Han fungere nu godt i børnehaven, har kammerater med hjemme og
er ganske propulær.

MVH

Conny

PS: Håber at denne lange lange smør, kan være en hjælp, men skriv hvis der
er nogen tvivl eller spørgsmål og jeg svare igen.

---

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
> Lidt baggrundshistorie:
>
> Min mand har en søn på 7½ fra et tidligere forhold. Vi har været sammen
> siden drengen (lad os kalde ham D for nemheds skyld) var knap 4 år, har
> boet sammen de sidste knap to år, blev gift sidste år og flyttede i hus.
> Forældrene flyttede fra hinanden da han var ca. 2 år, så han kan ikke
> huske at de har boet sammen.

Nu ved jeg ikke hvordan den skilsmisse foregik, men børn på 2 år, har en ret
udviklet sans for at "noget er galt" - især hvis det er mellem mor og far
der er noget galt.
Dertil skal du lægge at der efter en skilsmisse som regel, kan være
problemer med hvordan man nu skal tilpasse sig de nye roller - dette gælder
naturligvis også for purken her.

Dertil skal du så lægge at du er kommet ind i billedet, og nu skal han
tilpasse sig igen.

Og oven i hatten, skal han nu også tilpasse sig i skolen.

Det er altsammen ret store ting for et barn på 0-7½ år, og det kan ikke
undgåes, at det sætter sine spor.

> Måske, måske ikke har det betydning, men han blev født to måneder for
> tidligt og lå på sygehuset i et par måneder (vejede kun ca. 1300 gram ved
> fødslen, og han er stadig ret lille af sin alder).

Måske, måske ikke. Synes nu generelt at for tidligt fødte, kan halte lidt
bagefter generelt, men det er ikke sikkert det betyder noget.

> D's mor har fået to børn mere med sin kæreste, og han bor fast hos dem, og
> er hos os hver anden weekend, i ferier, plus det løse, som vi aftaler os
> frem til.

Og så oven i skilsmisse, flytning, ny stedmor/stedfar, skole, skal han også
tilpasse sig nye søskende, og moderens nye rolle.

> Vi har alle et utroligt godt forhold til hinanden, og kommer som regel
> alle 4 til de arrangementer der er i skolen osv. (senest til skolefesten
> for et par uger siden).

Det er meget positivt.
Men hvad med at det kun er mor og far, der dukker op? Det er trods alt dem
der betyder mest for ham. I andre kan forvirre ham. Hvem skal han vise
kærlighed, hvem skal han tale mest til, uden en anden bliver skuffet osv
osv.

> Han er en rigtig sød og god dreng, hjælpsom, kærlig, en dejlig storebror
> for sine små søskende, og en god kammerat i klassen.

Positivt.

> Men... for der er selvfølgelig et men, ellers intet indlæg i denne gruppe!
> Da moderen kom for at hente hans ting i dag, fortalte hun at hun havde
> haft en snak med hans klasselærer (moderen var med ham i skole i dag), og
> det går åbenbart ikke så godt med koncentrationsevnen. Det er gået op og
> ned i perioder, og vi har også snakket med ham ind i mellem og forsøgt at
> forklare ham, at det er vigtigt at han hører efter hvad læreren siger, og
> at han ikke fjoller når han bliver bedt om at lade være.

Der er altid en grund til at børn handler som de gør. De er ikke bare
"DAMP", "ADHD" eller hvad det hedder efterhånden - det symptom på et
dysfunktionelt familiesystem.

> I perioder har der også været bedring, men nu er han åbenbart næsten
> tilbage ved 0 - dvs. som da han startede i 0. klasse for 1½ år siden.
>
> Han er god til de opgaver han bliver stillet overfor - men kun hvis han
> bliver placeret for sig selv, for ellers kan han simpelthen ikke
> koncentrere sig om dem. Han har for travlt med at pjatte og snakke med de
> andre, er der en der taber noget på gulvet flyver han væk fra det han
> laver, for at hjælpe med at samle op, og så har han mistet fokus på det
> han laver. Fortæller man ham flere ting ad gangen han skal gøre, kan han
> som regel kun huske den første indtil man minder ham om resten (men er det
> ikke det med mænd og multi-tasking , og han har bare generelt svært ved
> at blive færdig med en ting før han er videre med den næste.
>
> At lade ham blive i 0. klasse næste år også er jo ingen mulighed eller
> løsning, så nu er spørgsmålet - hvad søren gør vi for at hjælpe ham med at
> blive bedre til at koncentrere sig, og samle sig om at huske flere ting ad
> gangen, og ikke være så fokuseret på de andre i klassen, men mere på sig
> selv?

Jeg synes i skal starte med at kigge på familiesystemet, og evt. få styr på
det.
Dernæst ville jeg låne nogle bøger og læse dem. Jeg kan anbefale "Rejsen
Hjem" af John Bradshaw, i det hele taget har John Bradshaw skrevet nogle
gode bøger, man virkelig kan bruge til noget. The family kan også anbefales,
men "Rejsen Hjem" kan bruges til at få styr på Jer selv, så i har den viden,
der viser jer hvor i gør fejl.

> Hans mor har prøvet at snakke med ham om det, men ifølge det hun siger,
> virker det som om han bliver irriteret og ikke rigtig vil snakke om det,
> selvom hun siger til ham at det er for at hjælpe ham, og ikke for at
> irritere ham eller gøre ham ked af det.

Børn gør ikke som man siger, de gør som man gør.
Derfor skal der handling og ikke ord til.

> Hun er nød til at rette meget på ham, og huske ham på forskellige ting, og
> det resulterer så åbenbart i, at han nogle gange spørger om hun ikke kan
> lide ham længere!

Aha, tror du ikke det er en tanke han går rundt med generelt?

> Det forsikrer hun ham selvfølgelig om, og forsøger også at rose ham for
> mange ting, men som hun siger så er hun i tvivl om hvad hun mere kan gøre
> for at styrke ham, og om det måske er fordi han mangler noget selvtillid.

Som sagt tidligere:
Ord kan han ikke bruge til noget, det er handling der virker.
Dvs. at det nytter ikke noget, at man siger "jeg elsker dig", man skal vise
det.

> Som sagt er han en glad og dejlig dreng, han er meget åben og også hurtig
> til at komme i snak med folk når vi har gæster, og det virker som om han
> har det godt uanset om han er hos eller hos sin mor, og vi bilder da i
> hvert fald os selv ind, at det vigtigste for ham er, at han er hos dem han
> er tryg ved, og at vi alle har et godt forhold til hinanden, så han ikke
> oplever nogle konflikter på den front.

For børn (og voksne), er negativ opmærksomhed bedre end ingen opmærksomhed.
Dvs. hvis et barn får mere opmærksomhed ved at være "uartig" så er barnet
uartigt, det er ret simpelt.

> Men det bliver vel ris til egen røv hvis han ikke snart lærer lidt mere om
> hvordan man gebærder sig i skolen?

Det bliver mindst lige så meget ris til jeres røv.
Faktisk er det Jer der har sat ham i situationen, det er Jeres skyld. (måske
ikke din, men mor og far)

> Det er også muligt der på et tidspunkt kommer et gevaldigt spring, hvor
> han på to måneder lærer det hele, men lige nu virker det ikke som noget vi
> tør satse på.

Måske skulle i sætte jer ned sammen, med slik, sodavand, boller, kakao, og
lave lektier sammen med ham, indtil han kan stoffet. Gør det til en leg.
(måske skal mor og far gøre det sammen)

> Er der nogen herinde der har nogle gode råd til hvordan vi får ham videre
> på den bedst mulige måde?
> Så siger vi på forhånd tak - og kommer selvfølgelig gerne med
> supplerende oplysninger...

Når man er en lille forvirret dreng, kan det være ret svært at koncentrere
sig.

Mvh ThomasB

---

Heidi wrote:
> Lidt baggrundshistorie:

[snip]

Jeg vil gerne sige et samlet tak til alle som er kommet med et bidrag
til mit indlæg.
Den har på nogle punkter givet noget at spekulere over, og måske bliver
nogle af forslagene også afprøvet.

Jeg vil dog gerne lige komme med en kommentar til ThomasB og dine
kommentarer om vores "familiesystem".
Med al respekt for dine meninger, og selvom man aldrig kan være 100%
sikker på noget, så er jeg så sikker som jeg overhovedet kan være på, at
han ikke ser det som noget problem at vi alle er med til diverse
arrangementer. Han sidder ikke og hænger op ad os, og spekulerer over
hvem han nu skal snakke med, men han ved at vi er der, hvis han har brug
for noget, og det kan være fuldstændig tilfældigt hvem han henvender sig
til.
Faktisk så tror (og håber!) jeg, at hvis nogen spørger ham om 15 år
hvordan han havde det med sin(e) familie(r) da han var barn, og hvordan
de havde det med hinanden, så vil han ikke kunne have ønsket sig det
bedre.

Derfor kan der selvfølgelig sagtens være begået, og stadig begås, fejl
fra alle parter af, overfor ham, men mht. vores "familiesystem", så tror
jeg helt ærligt ikke der er noget at komme efter...

Endnu engang tak for den tid i har brugt på jeres kommentarer - især
også til Conny for den lange og fine forklaring af hvad i har gjort med
jeres søn. Det gav også lidt at tænke over!
--
Heidi

---

> Endnu engang tak for den tid i har brugt på jeres kommentarer - især også
> til Conny for den lange og fine forklaring af hvad i har gjort med jeres
> søn. Det gav også lidt at tænke over!
> --
> Heidi

Hej Heidi!

Ja, velbekomme!!
Jeg håber at i har kunne bruge noget af det. Du er velkommen, til at skrive
til mig, hvis der er noget, du gerne vil have uddybbet, også på min e-mail.
Alt det vi og børnehaven har gjort har hjulpet vores søn meget, men der er
stadig lang vej. Vi er meget spændte på, hvordan det skal gå til sommer, når
han skal i skole. Men vi regner med, at støtten forsætter og den så senere
kan tages væk.
Vi spiller stadig meget og det er virkelig noget, der har hjulpet vores søn
meget. Især på hans koncentratiom, dette giver jo også hyggeligt sammenvær


MVH

Conny

---

Hej Heidi

www.lisdahl.dk

Det er dejligt at høre, at I voksne kommer godt ud af det med hinanden,
det er helt sikker af stor betydning for D' trivsel.

Jeg kan se, at D er meget opmærksom på andre og kommer i klemme når han
vil være hjælpsom.
Jeg mangler nogle oplysninger om hvilke relationer D har til sine
klassekammerater og de
voksne omkring ham.
Er han en person kammeraterne flokkes om, eller har han få eller slet ingen
kammerater?
Dette har stor betydning for hvordan han opfatter sig selv.
Undersøg hvilken rolle D har i sin klasse. Er han klovnen, den seje,
medløberen osv.
Snak med ham om hvad I ser og får at vide og få ham til at sætte ord på
hvordan han oplever det.

Snak med ham om hvordan han har det med at skulle skifte miljøer hver anden
weekend,
det er hård kost for skilsmissebørn, da det tager tid at omstille sig hver
gang, selvom de kan lide at være begge steder.
Måske ønsker han at bo ved jer. Det er vigtigt at han får lov til at sætte
ord på og det skal I hjælpe ham med, selvom det ikke kan lade sig gøre.
Husk at D er loyal overfor både mor og far. Han kan gå med nogle ting som
han har brug for at få sat ord på, men kan ikke selv.

Snak med D' mor om, at hun skal prøve at undgå at rette på ham. Hun skal
spørge ham om, hvordan hun bedst kan
hjælpe ham med at huske de forskellige ting. Børn er gode til at hjælpe os
voksne med at fortælle, hvad de har brug for, hvis vi
går i dialog med dem, og at de føler, at de bliver respekteret. Hun skal
selvfølgelig stadig være den ansvarlige voksne og sortere
mellem det han kommer med. Hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke. D
lukker helt sikker af for hende når hun retter på ham,
for det har han hørt så tit og er træt af det. Jeg kan godt høre at det
bliver gjort i en god mening, men det har ingen positiv effekt længere.

Om D har lavt selvværd er svært at sige, da jeg ikke kender ham godt nok til
at vurdere det. Ros giver selvtillid og drejer sig om vor tro på hvad vi
kan, men det styrker ikke vores selvværd. Selvværd drejer sig om, hvad og
hvem vi er, uanset hvad vi kan. Derfor er det vigtigt at D oplever at han er
noget i kraft sig selv. Sæt fokus på de gode egenskaber I ser hos ham og
fortæl ham det. Han er måske en god kammerat, han er måske god til at sige
fra (selvom jeg tvivler på det) ellers skal I støtte ham i det, jeg kan læse
at han er en god bror osv.



Med venlig hilsen

Lis Dahl
www.lisdahl.dk



"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
news:37uslfF5jdglnU1@individual.net...
> Lidt baggrundshistorie:
>
> Min mand har en søn på 7½ fra et tidligere forhold. Vi har været sammen
> siden drengen (lad os kalde ham D for nemheds skyld) var knap 4 år, har
> boet sammen de sidste knap to år, blev gift sidste år og flyttede i hus.
> Forældrene flyttede fra hinanden da han var ca. 2 år, så han kan ikke
> huske at de har boet sammen.
> Måske, måske ikke har det betydning, men han blev født to måneder for
> tidligt og lå på sygehuset i et par måneder (vejede kun ca. 1300 gram ved
> fødslen, og han er stadig ret lille af sin alder).
> D's mor har fået to børn mere med sin kæreste, og han bor fast hos dem, og
> er hos os hver anden weekend, i ferier, plus det løse, som vi aftaler os
> frem til.
> Vi har alle et utroligt godt forhold til hinanden, og kommer som regel
> alle 4 til de arrangementer der er i skolen osv. (senest til skolefesten
> for et par uger siden).
> D har også accepteret mig fra starten af, og der er faktisk ingen
> problemer med at være den "onde stedmor". Jeg opdrager på ham nøjagtig
> ligesom hans far gør, nogle gange måske endda lidt mere
>
> Han begyndte i børnehaveklasse forrige år, og da det var tid til at
> beslutte om han skulle videre i 1. klasse, blev det besluttet at han
> skulle gå i børnehaveklassen et år til. Noget som han selv tog meget
> positivt, for nu fik han jo lov at gå der et år mere! Det gav ham så også
> chancen for at føle sig lidt som den store som nu vidste hvordan tingene
> foregik, og måske kunne hjælpe de andre, og på den måde udvikle sig og
> modnes lidt mere.
>
> Han er en rigtig sød og god dreng, hjælpsom, kærlig, en dejlig storebror
> for sine små søskende, og en god kammerat i klassen.
>
> Men... for der er selvfølgelig et men, ellers intet indlæg i denne gruppe!
> Da moderen kom for at hente hans ting i dag, fortalte hun at hun havde
> haft en snak med hans klasselærer (moderen var med ham i skole i dag), og
> det går åbenbart ikke så godt med koncentrationsevnen. Det er gået op og
> ned i perioder, og vi har også snakket med ham ind i mellem og forsøgt at
> forklare ham, at det er vigtigt at han hører efter hvad læreren siger, og
> at han ikke fjoller når han bliver bedt om at lade være.
> I perioder har der også været bedring, men nu er han åbenbart næsten
> tilbage ved 0 - dvs. som da han startede i 0. klasse for 1½ år siden.
>
> Han er god til de opgaver han bliver stillet overfor - men kun hvis han
> bliver placeret for sig selv, for ellers kan han simpelthen ikke
> koncentrere sig om dem. Han har for travlt med at pjatte og snakke med de
> andre, er der en der taber noget på gulvet flyver han væk fra det han
> laver, for at hjælpe med at samle op, og så har han mistet fokus på det
> han laver. Fortæller man ham flere ting ad gangen han skal gøre, kan han
> som regel kun huske den første indtil man minder ham om resten (men er det
> ikke det med mænd og multi-tasking , og han har bare generelt svært ved
> at blive færdig med en ting før han er videre med den næste.
>
> At lade ham blive i 0. klasse næste år også er jo ingen mulighed eller
> løsning, så nu er spørgsmålet - hvad søren gør vi for at hjælpe ham med at
> blive bedre til at koncentrere sig, og samle sig om at huske flere ting ad
> gangen, og ikke være så fokuseret på de andre i klassen, men mere på sig
> selv?
> Hans mor har prøvet at snakke med ham om det, men ifølge det hun siger,
> virker det som om han bliver irriteret og ikke rigtig vil snakke om det,
> selvom hun siger til ham at det er for at hjælpe ham, og ikke for at
> irritere ham eller gøre ham ked af det.
> Hun er nød til at rette meget på ham, og huske ham på forskellige ting, og
> det resulterer så åbenbart i, at han nogle gange spørger om hun ikke kan
> lide ham længere! Det forsikrer hun ham selvfølgelig om, og forsøger også
> at rose ham for mange ting, men som hun siger så er hun i tvivl om hvad
> hun mere kan gøre for at styrke ham, og om det måske er fordi han mangler
> noget selvtillid.
>
> Som sagt er han en glad og dejlig dreng, han er meget åben og også hurtig
> til at komme i snak med folk når vi har gæster, og det virker som om han
> har det godt uanset om han er hos eller hos sin mor, og vi bilder da i
> hvert fald os selv ind, at det vigtigste for ham er, at han er hos dem han
> er tryg ved, og at vi alle har et godt forhold til hinanden, så han ikke
> oplever nogle konflikter på den front.
>
> Men det bliver vel ris til egen røv hvis han ikke snart lærer lidt mere om
> hvordan man gebærder sig i skolen? Det er også muligt der på et tidspunkt
> kommer et gevaldigt spring, hvor han på to måneder lærer det hele, men
> lige nu virker det ikke som noget vi tør satse på.
>
> Er der nogen herinde der har nogle gode råd til hvordan vi får ham videre
> på den bedst mulige måde?
> Så siger vi på forhånd tak - og kommer selvfølgelig gerne med
> supplerende oplysninger...
>
> --
> Heidi