"Lars" skrev d. 16-02-05 21:46 dette indlæg :
> Hejsa.
>
> Er der nogle der har overblik over, om det er tilladt, at lade sine
> hunde rende ude i haven, uden nogen form for hegn eller snor?
>
> Skal (bør) man i givet fald ikke være ude sammen med dem, for at holde
> lidt øje med at de ikke stikker af?
>
> mvh.
>
> Lars
>
>
> --
> Posted via Mailgate.ORG Server -
http://www.Mailgate.ORG
Lars !
Ved erhvervelse af hund træder en række juridiske forhold i kraft. Denne
gennemgang tager sigte på at beskrive de mest almindelige
problemstillinger, og kan derfor ikke anses for udtømmende. Ved konkrete
tvister kan det kun anbefales at søge advokatbistand. Er ikke andet
angivet, stammer de anførte bestemmelser fra Hundeloven.
1. Mærkning
2. Ophold
3. Områder med færdsel
3.1 Det almindelige krav om snor
3.2 Fuldt herredømme
4. Glubske vagthunde
5. Forstyrrende hunde
5.1 Hundelovens regler
5.2 Praksis
5.3 Erhvervsopdræt
6. Skadesforvoldelse
6.1 Hundelovens regler
6.2 Besidder
6.3 Aflivning
7. Binding
8. Erstatningsansvar
8.1 Hundelovens §8
8.2 Ansvarsforsikringens dækning
1. Mærkning
Ejere af hunde skal sørge for, at dyret er tydeligt mærket og
registreret, jfr. §1, stk. 1:
Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder
gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et
skilt, der angiver besidderens navn og adresse.
Det afgørende efter bestemmelsen er, om navneskiltet kan læses og
angiver ejerforholdet.
2. Ophold
Som hovedregel må man kun holde hund i områder, hvor der ikke er
beboelse, jfr. §2:
Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom
i kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan
tilladelse kan kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at
hunden vil blive passet forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid
tilbagetages.
Med baggrund i §2 er der udstedt cikulærer og bekendtgørelser, som
behandler spørgsmålet. Efter disse er udgangspunktet, at den krævede
tilladelse kræves, hvor ejeren kan føre bevis for at hunden vil blive
passet ”forsvarligt”. Hvor dette er tilfældet er underlagt en konkret
vurdering.
3. Områder med færdsel
3.1 Det almindelige krav om snor
Hunde kan normalt kun færdes i områder med færdsel hvis de er i snor,
jfr. §3:
I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde
færdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for
almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med
en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at
være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig
eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at
hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt hunde på de nævnte steder
færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme
over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden
ikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt
hunden bærer skilt som nævnt i § 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke inden 3
døgn efter, at underretning eller fremlysning har fundet sted, indløser
hunden ved at betale de udgifter, som optagelsen har medført, kan
politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud ved
afhændelsen tilfalder ejeren, hvis han melder sig inden 3 måneder og
godtgør sin ret, og ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om afhændelse af optagne hunde.
Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på
de i stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af
færdselshensyn kan bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt., uden for
de dér nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne veje
eller ejendomme.
Stk. 3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over
15.000 indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere,
buldogge, boksere, newfoundlændere, sct bernhardshunde, grand danois'er,
leonbergere, skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere,
hønsehunde (tysk korthår, pointer, setter, griffon), krydsninger af
disse racer samt enhver større hund, der efter sin race eller sin
karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres i bånd eller holdes
indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog
mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelsen gælder ikke hunde, der
benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber o
lign, eller jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømme over
dem, anvendes til jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid.
Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det
besidderen af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.
Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse
anvendes til bevogtning af pladser.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at
bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk 2
udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum.
3.2 Fuldt herredømme
Et ofte forekommende problem er, hvor besidderen af en hund lader den
løbe frit men påstår, at han har stadig har det fulde herredømme.
Retspraksis har dog fastslået at det afgørende er, om ejeren vil kunne
standse hunden, hvis denne fx angriber andre dyr.
Et eksempel er fra 1959 hvor en løsgående hund angriber og dræber en
kat, på trods af at ejeren forsøgte at gribe ind. Østre Landsret
fastslog at ejeren ikke havde fuldt herredømme over hunden, da den på
trods af ejerens indgreb alligevel angreb en omstrejfende kat.
4. Glubske vagthunde
Brug af glubske hunde til vagt vil kun kunne ske med politiets
tilladelse. Sådanne skal indhentes ved den lokale politistation.
5. Forstyrrende hunde
5.1 Hundelovens regler
Det påhviler ejeren af en hund at sørge for, at den ikke er til gene for
de omkringliggende beboelser, jfr. §4:
Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen
eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette
besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne
foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at
lade den fjerne. Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om
hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård
eller på anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor
der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rimeligt
hensyn til bebyggelsesforholdene.
5.2 Praksis
Retspraksis stiller normalt strenge krav før en hund kan kræves fjernet.
Et grundtanke som også findes i en bekendtgørelse omhandlende problemet.
Normalt vil det være en nødvendighed, at alle berørte føler sig generet
af hundens larm. Enkeltståendes beboeres kan normalt kun i specielle
tilfælde medfører fjernelse af hunden.
5.3 Erhvervsopdræt
Ved opdræt af hunde beskyttes omkringboende ved, at kenneler kun kan
placeres hvor naboer ikke eller kun i begrænset omfang berøres. §5 i en
bekendtgørelse fra 1998 udstikker retningslinjerne:
Etablering, udvidelse og ændring af hundekenneler og andre hundehold,
hundehandler og hundepensioner, herunder stalde og udendørs anlæg til
hunde, skal mindst opfylde følgende afstande:
1) Hundekenneler og andre hundehold med 5 eller flere voksne hunde over
18 uger, samt hundehandler:
a) til
nabobeboelse...................................................100 m
b) til eksisterende, eller iflg kommuneplanens rammedel, fremtidigt
byzone- eller sommerhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan
er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til
offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende200
m
2) Hundepensioner:
a) til
nabobeboelse...................................................200 m
b) til eksisterende, eller ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt
byzone- eller sommerhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan
er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til
offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende300
m.
Stk. 2. Dyrehospitaler og dyreklinikker, med hunde interneret i
forbindelse med behandling, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, nr.
2.
Stk. 3. Hvor overholdelse af de i stk 1 nævnte afstande ikke er mulig,
kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning meddele dispensation fra de
stillede afstandskrav til mindre udvidelser og ændringer. Dispensationen
skal være ledsaget af sådanne vilkår, at der ikke opstår risiko for
forurening eller gener for omgivelserne.
6. Skadesforvoldelse
6.1 Hundelovens regler
§6 omhandler ejerens forpligtelser for at undgå, at hunde forvolder
skade på andre:
Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der
efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder
andre skade.
Stk. 2. Har hunden tidligere forårsaget skade, hvorfor dens daværende
besidder er ifaldet bøde- eller erstatningsansvar i henhold til dom,
vedtagelse eller forlig, skal politiet (i København politidirektøren og
uden for København politimesteren) pålægge besidderen at lade hunden
dræbe, når den ikke bestandig holdes indelukket eller er forsynet med
forsvarlig mundkurv. Tilsvarende pålæg kan meddeles besidderen af en
hund, der viser sig bidsk eller glubsk eller har den vane at forulempe
folk ved på gader, veje, stier eller pladser mv, der er åbne for
almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem, eller som
forulemper husdyr i ejendom eller på marken. Overflyttes hunden til en
anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om
pålægget.
Stk. 3. I tilfælde, hvor en hund har skambidt et menneske, kan politiet
efter rådslagning med en hundesagkyndig lade hunden aflive for ejerens
regning.
6.2 Besidder
For at kunne afgøre spørgsmål efter §6 er det nødvendigt at fastslå,
hvem der er at anse for en hunds ”besidder”. Flere domme beskæftiger sig
med spørgsmålet, og hoveddommen må anses at være fra 1948.
En mand havde passet sin brors hund i 4 måneder, fordi ejeren ikke kunne
en passende lejlighed efter nyflytning. Broren blev anset for besidder
efter Hundeloven.
6.3 Aflivning
Kun hvor en hund tidligere har påført sin besidder bøde- eller
erstatningsansvar, kan der ske krav om aflivning. Hertil kommer dog en
vis valgfrihed for ejeren. Besidderen kan som udgangspunkt vælge mellem
at holde hunden indelukket/med mundkurv, eller lade den aflive.
På tilsvarende måde kan der ske aflivning af glubske hunde som på anden
måde forårsager større ulempe for mennesker, dyr og formuegoder. En hund
anses normalt for bidsk, når den angriber uden at være bidsk.
I særlige tilfælde kan der dog ske aflivning uden valgfrihed for ejer.
Efter samråd med en hundesagkyndig kan politiet aflive den glubske hund.
En afgørelse som dog kan påklages til Justitsministeriet.
7. Binding
Hunde må ikke til stadighed holdes bundet, jfr. §5:
Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.
Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang,
og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt
læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal
det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.
Bestemmelsen tager ikke sigte på forbud mod enkeltstående lænkning af
hunde, men skal ses som et værn mod varig lænkning uden reelle årsager.
8. Erstatningsansvar
8.1 Hundelovens §8
Besiddere er ansvarlige for at erstatte den skade som en hund forvolder,
jfr. §8:
Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden
forvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden,
kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde.
Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den
ansvarsforsikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for
skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten
er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller
kommuner.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
assurandørsocietetet nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne
i stk. 2.
8.2 Ansvarsforsikringens dækning
Efter §8, stk. 1, hæfter ansvarsforsikringsselskabet umiddelbart overfor
skadelidte. Herefter kan skadelidte kræve erstatningen udbetalt direkte
fra forsikringsselskabet, hvis de almindelige betingelser for
erstatningsansvar er opfyldte. Efterfølgende må forsikringsselskabet
gøre et krav gældende mod besidderen, hvis erstatningen fx er udbetalt
som følge af stor uagtsomhed.
Lånt fra : Advokatfirmaet Møller & Møller,
www.retssal.dk
M.v.h.
Eifel & Co.
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"