|
|
 | Utro - måske
Fra : Good 799 |
Dato : 16-02-05 17:20 |
|
Hejsa .. Min hustru vil helst ikke at jeg læser hendes SMS'er. Ok med mig,
har da respekt for privat livets fred. Men min nysgerrighed løb af med mig i
aften og her så jeg så nedenstående serie af SMS'er. Alle tre (XX,YY,ZZ) er
andre mænd. Jeg er temmelig sikker på at ZZ er en god ven og ikke noget emne
for utroskab. Men jeg er absolut i tvivl om XX og YY (specielt udfra disse
SMS'er). Hun har ikke nogle Afsendte SMS'er som evt. kunne kaste lys over
sagen.
Dag 1 fulgtes min hustru og jeg hjem fra arbejde, men jeg kørte umiddelbart
derefter hen til noget familie for at ordne deres computer. Medens jeg var
dernede fik jeg en sms fra min hustru, hvor hun skriver: "Vi ses senere - er
det OK?, jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem." Min hustru går til svømning
kl. 21 om aftenen den dag, og hun kom hjem kl. 2058 og sprang afsted til
svømning. Da hun kom hjem senere havde vi en dejlig stilfærdig omgang sex og
faldt i søvn i hinandens arme. Dag 2 - kommer jeg så til at kigge i hendes
tlf. og ser beskederne. Og, JA, selvfølgelig burde jeg ikke have gjort det.
Men nu nager tvivlen mig.
Nogen som har nogle forslag ?
Dag 1: XX: Hej søde har du fri
Dag 2: XX: Hej søde nu så jeg jo ikke bare din mis
Dag 2: XX: YY spørger om du er med på en trekant knus X.X.
Dag 2: XX: Ja men er du knus X.X.
Dag 2: XX: Er du klar til torsdag knus X.X.
Dag 2: ZZ: Hvorfor gik du så?
Dag 2: ZZ: Hvad skal det sige?
Dag 2: ZZ: Nå, det... Ja, nogle gange er verden noget hø, men du ku' jo
prøve at bruge din mand også,
Dag 2: ZZ: Nej, og derfor bør du måske koncentrere dig om ham lidt - eller
bede ham om at koncentrere sig om dig. Så blæser du ikke eller har mel i
munden....
Dag 2: ZZ: Og jeg mener det....
| |
 Ukendt (16-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 16-02-05 17:32 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:421372aa$0$33643$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa .. Min hustru vil helst ikke at jeg læser hendes SMS'er. Ok med mig,
> har da respekt for privat livets fred. Men min nysgerrighed løb af med mig
i
> aften og her så jeg så nedenstående serie af SMS'er. Alle tre (XX,YY,ZZ)
er
> andre mænd. Jeg er temmelig sikker på at ZZ er en god ven og ikke noget
emne
> for utroskab. Men jeg er absolut i tvivl om XX og YY (specielt udfra disse
> SMS'er). Hun har ikke nogle Afsendte SMS'er som evt. kunne kaste lys over
> sagen.
>
> Dag 1 fulgtes min hustru og jeg hjem fra arbejde, men jeg kørte
umiddelbart
> derefter hen til noget familie for at ordne deres computer. Medens jeg var
> dernede fik jeg en sms fra min hustru, hvor hun skriver: "Vi ses senere -
er
> det OK?, jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem." Min hustru går til
svømning
> kl. 21 om aftenen den dag, og hun kom hjem kl. 2058 og sprang afsted til
> svømning. Da hun kom hjem senere havde vi en dejlig stilfærdig omgang sex
og
> faldt i søvn i hinandens arme. Dag 2 - kommer jeg så til at kigge i hendes
> tlf. og ser beskederne. Og, JA, selvfølgelig burde jeg ikke have gjort
det.
> Men nu nager tvivlen mig.
>
> Nogen som har nogle forslag ?
>
> Dag 1: XX: Hej søde har du fri
> Dag 2: XX: Hej søde nu så jeg jo ikke bare din mis
> Dag 2: XX: YY spørger om du er med på en trekant knus X.X.
> Dag 2: XX: Ja men er du knus X.X.
> Dag 2: XX: Er du klar til torsdag knus X.X.
> Dag 2: ZZ: Hvorfor gik du så?
> Dag 2: ZZ: Hvad skal det sige?
> Dag 2: ZZ: Nå, det... Ja, nogle gange er verden noget hø, men du ku' jo
> prøve at bruge din mand også,
> Dag 2: ZZ: Nej, og derfor bør du måske koncentrere dig om ham lidt - eller
> bede ham om at koncentrere sig om dig. Så blæser du ikke eller har mel i
> munden....
> Dag 2: ZZ: Og jeg mener det....
Jeg ville nok gå lidt stille og se om "hun kommer senere, hvis det er OK" på
torsdag.... Gør hun det, ville jeg uden tvivl tage det drastisk op med
hende... Selv om hun ikke skal noget ville jeg alligevel tage det op med
hende... lyder lidt lumsk...
Cacba Out
| |
Dullermaren (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Dullermaren |
Dato : 21-02-05 23:52 |
|
> Cacba Out
>
> tænk nu på om fysisk utroskab er værd at ofre et godt ægteskab for....
det er jo bare sex
efter tyve år fandt vi ud af , at der skulle mere til, for at vi ikke
kedede hinanden ihjel nu er sex med andre tilladt..... det er bare
ikke tilladt at lyve om det ....... og helt ærligt : det fungere over
alt forventning !!!
i starten var der lidt jaloxsi .... men det er overstået ..... tilliden
er i top
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Zeki (16-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 16-02-05 17:35 |
|
Jeg forstår ikke dit "måske" i din overskrift. Hvad er der at være i tvivl
om? Det eneste "svømning" hun foretager sig er i en (eller to?) andre mænds
arme. Føj, hvor ulækkert. Ud fra guttens SMS opfordrer han endda din kone
til at tage sig mere af dig, så det er endda hende der tilsyneladende er den
udfarende (ikke at det undskylder noget som helst).
Det kan være svært at have is i maven i sådan en situation, men du bør nok
ikke fortælle hende, at du har læst hendes SMS'er. Du bør først og fremmest
stille dig selv det spørgsmål om du elsker hende højt nok til at kunne
tilgive hende når det er konfrontationstid (som uangiveligt på den ene eller
anden måde kun er et spørgsmål om tid). Vær afklaret med dig selv inden og
hold fast i den beslutning, så hun ikke manipulerer med dig.
Peronligt ville jeg aldrig kunne tilgive dette. Uanset hvor højt jeg elskede
hende, vil jeg i samme øjeblik at jeg fandt ud af at hun var mig utro, vide
at det var slut!
Held og lykke.
Mvh
Zeki
| |
Mette (16-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 16-02-05 17:49 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:421372aa$0$33643$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa .. Min hustru vil helst ikke at jeg læser hendes SMS'er. Ok med mig,
> har da respekt for privat livets fred.
Det er da klart, at hun helst ikke vil have at du læser hendes sms!! For hun
har jo noget at skjule.
Dr. Phil siger: den som ingenting har at skjule, skjuler ingenting.
Jeg ville spørge hende om der er noget hun gerne vil fortælle dig. Og hvis
hun siger nej, så siger du at du gerne vil, at hun pakker sit tøj og
skrider.
Jeg synes ikke, at du skal føle dig brødebetynget over, at du læste hendes
sms. Det er ikke dig, der er bedrageren.
Hvis hun hidser sig op over, at du læser hendes sms, så må du jo sige, at
hun lige har bevist at du ikke kan have tillid til hende.
| |
Lars Wagner Hansen (16-02-2005)
| Kommentar
Fra : Lars Wagner Hansen |
Dato : 16-02-05 20:48 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:421372aa$0$33643$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa .. Min hustru vil helst ikke at jeg læser hendes SMS'er. Ok med mig,
> har da respekt for privat livets fred.
Allerede her fald jeg af. Hvorfor må du ikke læse dem? Har hun noget at
skjule?
Tag dig en alvorlig snak med hende, og læg kortene på bordet.
Lars
| |
Good 799 (16-02-2005)
| Kommentar
Fra : Good 799 |
Dato : 16-02-05 21:59 |
|
> Men nu nager tvivlen mig.
> Nogen som har nogle forslag ?
Der er slet ikke nogen, der mener jeg kan have mis-/overfortolket de sms'er
jeg har læst?
Jeg mener - det er jo kun dem hun har modtaget, ikke noget om hvad hun selv
har sendt.
| |
Nana Sørensen (16-02-2005)
| Kommentar
Fra : Nana Sørensen |
Dato : 16-02-05 23:17 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4213b3f4$0$33676$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Men nu nager tvivlen mig.
>> Nogen som har nogle forslag ?
>
> Der er slet ikke nogen, der mener jeg kan have mis-/overfortolket de
> sms'er jeg har læst?
> Jeg mener - det er jo kun dem hun har modtaget, ikke noget om hvad hun
> selv har sendt.
>
>
>
Nej. Det skulle undre mig, hvis det var helt ude i hampen. Er ked af at sige
det. Men hvis jeg som kvinde havde skrevet sådan, så var der altså ugler i
mosen,
| |
Zeki (17-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 17-02-05 08:14 |
|
> Der er slet ikke nogen, der mener jeg kan have mis-/overfortolket de
sms'er
> jeg har læst?
Det er ikke noget at misforstå! Og der er ingen formildende omstændigheder.
1)"Nu så jeg jo ikke bare din mis"
2)"Er du med på en trekant?"
3)"Er du klar til på torsdag?"
Hvad venter du på? At gribe hende på fersk gerning?
Vær nu en mand: Ud med hende! En gang utro - altid utro. Det er hårdt, men i
længden er det det bedste for dig.
Mvh
Zeki
| |
 Ukendt (17-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 17-02-05 19:55 |
|
On Thu, 17 Feb 2005 08:13:56 +0100, "Zeki" <Zeki@[fjerndette].dk>
wrote:
>Det er ikke noget at misforstå! Og der er ingen formildende omstændigheder.
Enig. Den er ikke til at misforstå.
>Hvad venter du på? At gribe hende på fersk gerning?
>
>Vær nu en mand: Ud med hende! En gang utro - altid utro. Det er hårdt, men i
>længden er det det bedste for dig.
Der er jeg så ikke enig. Hvis jeg havde haft den holdning, ville jeg
ikke være gift i dag.
Hvis man elsker sin partner, og man finder ind til at han/hun faktisk
fortryder/angrer, så er tilgivelse faktisk en ganske farbar vej frem
(Selv om det er mega hårdt).
/Alex
| |
Zeki (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 18-02-05 09:56 |
|
> >Vær nu en mand: Ud med hende! En gang utro - altid utro. Det er hårdt,
men i
> >længden er det det bedste for dig.
>
> Der er jeg så ikke enig. Hvis jeg havde haft den holdning, ville jeg
> ikke være gift i dag.
> Hvis man elsker sin partner, og man finder ind til at han/hun faktisk
> fortryder/angrer, så er tilgivelse faktisk en ganske farbar vej frem
> (Selv om det er mega hårdt).
Det "skete bare" at din hustru var dig utro, og hun efterfølgende fortrød?
Er din tillid til hende nu på samme niveau som før?
Og hvordan "finder man ud af" at hun fortryder? Hvordan fandt du ud af det?
Personligt ansér jeg det sådan, at enhver kvinde der er sin mand eller
partner utro, er diskvalificeret som hustrumateriale.
Jeg ville aldrig kunne leve med det og ville ikke acceptere et "undskyld,
det var en fejl.". Tilliden ville være helt væk, for hver eneste gang hun
kom for sent hjem fra arbejde, eller hver eneste gang hun skulle til
julefrokost ville jeg tænke "hvad nu hvis...". Jeg ville være utryg og ville
aldrig føle at jeg kunne stole 100% på hende, uanset hvad hun forsøgte at
bilde mig ind.
Mvh
Zeki
| |
Mette (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 18-02-05 10:49 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:Q4iRd.100630$Vf.3907568@news000.worldonline.dk...
> Personligt ansér jeg det sådan, at enhver kvinde der er sin mand eller
> partner utro, er diskvalificeret som hustrumateriale.
> Jeg ville aldrig kunne leve med det og ville ikke acceptere et "undskyld,
> det var en fejl.". Tilliden ville være helt væk, for hver eneste gang hun
> kom for sent hjem fra arbejde, eller hver eneste gang hun skulle til
> julefrokost ville jeg tænke "hvad nu hvis...". Jeg ville være utryg og
ville
> aldrig føle at jeg kunne stole 100% på hende, uanset hvad hun forsøgte at
> bilde mig ind.
Helt enig. At være utro er jo en bevidst handling. Det er jo ikke bare noget
man "kommer til". Det kan godt være, at vedk. fortryder bagefter, når
han/hun opdager, at forholdet er i fare.
Man kan bare ikke blæse og have mel i munden, og jeg ville aldrig kunne
glemme det. Og netop fordi jeg altid ville have det i tankerne, ville min
fremtid med en utro partner være forbi.
Man kan godt aktivt vælge at tilgive, men følelserne ville aldrig blive de
samme igen.
| |
Ukendt (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 18-02-05 11:55 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:Q4iRd.100630$Vf.3907568@news000.worldonline.dk...
> Det "skete bare" at din hustru var dig utro, og hun efterfølgende fortrød?
Det sker ikke bare. Vi bor i et land fyldt med amatørcharlataner der synes
det er en sport at besnakke gifte kvinde helt der ud hvor skyerne er malet
lyserøde, og nogle af os rammer dem altså.
> Er din tillid til hende nu på samme niveau som før?
Ja, absolut.
> Og hvordan "finder man ud af" at hun fortryder? Hvordan fandt du ud af
det?
Det gør man, når man efter en periode med vished beder hende træffe et valg:
Ham eller mig.
Når hun så de næste 2-3 år aldrig går i byen uden chaperone, undlader at
chatte på nettet, og lignende tiltag som jeg ikke havde forlangt, ja så tror
jeg faktisk på at det er alvorligt ment.
> Personligt ansér jeg det sådan, at enhver kvinde der er sin mand eller
> partner utro, er diskvalificeret som hustrumateriale.
Ja, sådan er vi jo forskellige. Men rent statistisk har du 30-40% chance for
at ramme ind i det.
> Jeg ville aldrig kunne leve med det og ville ikke acceptere et "undskyld,
> det var en fejl.". Tilliden ville være helt væk, for hver eneste gang hun
> kom for sent hjem fra arbejde, eller hver eneste gang hun skulle til
> julefrokost ville jeg tænke "hvad nu hvis...". Jeg ville være utryg og
ville
> aldrig føle at jeg kunne stole 100% på hende, uanset hvad hun forsøgte at
> bilde mig ind.
Det lyder som om du har været udsat for det?
Det jeg opdagede var, at der er himmelvid forskel på såret stolthed, og på
kærlighed. Hvis man kan æde den første, så bærer den anden hele vejen.
/Alex
| |
Zeki (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 18-02-05 12:13 |
|
> > Og hvordan "finder man ud af" at hun fortryder? Hvordan fandt du ud af
> det?
> Det gør man, når man efter en periode med vished beder hende træffe et
valg:
> Ham eller mig.
Den må du vist lige forklare. Så hun fortryder at hun var dig utro fordi at
hun "efter en periode" endte med at vælge dig- hendes mand, frem for ham som
hun var dig utro med? Undskylder det selve gerningen?
> Når hun så de næste 2-3 år aldrig går i byen uden chaperone, undlader at
> chatte på nettet, og lignende tiltag som jeg ikke havde forlangt, ja så
tror
> jeg faktisk på at det er alvorligt ment.
Så du "tror" at hun mener det alvorligt, at hun ikke vil være dig utro igen,
fordi...hvad, at hun er stoppet med at chatte med andre mænd på nettet ? (!)
> > Personligt ansér jeg det sådan, at enhver kvinde der er sin mand eller
> > partner utro, er diskvalificeret som hustrumateriale.
> Ja, sådan er vi jo forskellige. Men rent statistisk har du 30-40% chance
for
> at ramme ind i det.
Statistik har intet med det at gøre. Hvis man(d) bliver gift og gør "sit
job" som ægtemand kan 'statisikken' sige 1% - gør man(d) ikke - kan den være
99.
> > Jeg ville aldrig kunne leve med det og ville ikke acceptere et
"undskyld,
> > det var en fejl.". Tilliden ville være helt væk, for hver eneste gang
hun
> > kom for sent hjem fra arbejde, eller hver eneste gang hun skulle til
> > julefrokost ville jeg tænke "hvad nu hvis...". Jeg ville være utryg og
> ville
> > aldrig føle at jeg kunne stole 100% på hende, uanset hvad hun forsøgte
at
> > bilde mig ind.
> Det lyder som om du har været udsat for det?
Nej, men jeg kender mig selv nok til at vide, at det ville være
effekten/konsekvensen.
> Det jeg opdagede var, at der er himmelvid forskel på såret stolthed, og på
> kærlighed. Hvis man kan æde den første, så bærer den anden hele vejen.
Er det det som det handler om, stolthed? Eller handler det om at man ikke er
sin mand utro hvis man elsker ham (højt)?
Mvh
Zeki
| |
Ukendt (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 18-02-05 13:19 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:S4kRd.100647$Vf.3907733@news000.worldonline.dk...
> Den må du vist lige forklare. Så hun fortryder at hun var dig utro fordi
at
> hun "efter en periode" endte med at vælge dig- hendes mand, frem for ham
som
> hun var dig utro med? Undskylder det selve gerningen?
Hvem snakker om at undskylde gerningen?
Må jeg spørge, har du aldrig hørt om tilgivelse?
> Så du "tror" at hun mener det alvorligt, at hun ikke vil være dig utro
igen,
> fordi...hvad, at hun er stoppet med at chatte med andre mænd på nettet ?
(!)
Det er jo ikke hvad jeg skriver. Jeg kan godt genkende anger når jeg ser
den, og det har ikke en disse med handlinger at gøre.
> Nej, men jeg kender mig selv nok til at vide, at det ville være
> effekten/konsekvensen.
Fair nok. Nu er det bare ikke os alle der lever i sådan en sort/hvid verden,
hvor enhver handling og konsekvens kan beskrives i et system. Det største
problem ved denne "regelstyring" er, som jeg ser det, at kærlighed ikke
lader sig definere i faste rammer og regler. Uden nuancerne i livet, vil
kærligheden være reduceret til nogle algoritmer og retningslinier som jeg
ikke har lyst til at leve i.
> > Det jeg opdagede var, at der er himmelvid forskel på såret stolthed, og
på
> > kærlighed. Hvis man kan æde den første, så bærer den anden hele vejen.
>
> Er det det som det handler om, stolthed? Eller handler det om at man ikke
er
> sin mand utro hvis man elsker ham (højt)?
Læs nu hvad jeg skriver, i stedet for at væve.
Jeg siger IKKE at man ikke er utro hvis man elsker sin partner, hvor får du
det fra?
Det jeg mener er, at det der svider når ens partner er utro, er ens sårede
stolthed og forfælgelighed. Mennesker har begået mord på grund af disse.
Men hvis man formår at se igennem stoltheden og forfængeligheden, så de ikke
får lov til at henlægge kærligheden i totalt mørke, så de der (måske) en
farbar vej ud af situationen, det ikke indebærer had, hævn og hvad der nu
ellers kan komme ud af en såret stolthed.
/Alex
| |
Zeki (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 18-02-05 13:55 |
|
> Hvem snakker om at undskylde gerningen?
> Må jeg spørge, har du aldrig hørt om tilgivelse?
Jo da, du har tilgivet hende fordi at hun valgte dig frem for ham den anden.
Ikke sandt? Fordi du kunne "sluge din stolthed" ?
Jeg mener blot at der er visse ting der ikke kan, og bør, tilgives - og hvor
det overhovedet ikke handler om stolthed - men om tillid, troskab osv....du
ved alt det som man står og lover hinanden i kirken.
> > Så du "tror" at hun mener det alvorligt, at hun ikke vil være dig utro
> igen,
> > fordi...hvad, at hun er stoppet med at chatte med andre mænd på nettet ?
> (!)
> Det er jo ikke hvad jeg skriver.
Her hvad du skriver: "Når hun så de næste 2-3 år aldrig går i byen uden
chaperone, undlader at
chatte på nettet, og lignende tiltag som jeg ikke havde forlangt, ja så tror
jeg faktisk på at det er alvorligt ment."
Hvad er det så at du tror hun mener alvorligt? At hun ikke vil være dig utro
igen? Jeg vil da sige, at hvis hun virkelig gør sig store anstrengelser for
at vinde tilliden tilbage, så er det et godt tegn. Hvor lang tid tog det dig
egentlig at få den fulde tillid til hende tilbage?
> Fair nok. Nu er det bare ikke os alle der lever i sådan en sort/hvid
verden,
> hvor enhver handling og konsekvens kan beskrives i et system.
Der er ingen grund til at blive fornærmet, fordi at jeg bruger dine ord imod
dig.
> Læs nu hvad jeg skriver, i stedet for at væve.
> Jeg siger IKKE at man ikke er utro hvis man elsker sin partner, hvor får
du
> det fra? Det jeg mener er, at det der svider når ens partner er utro, er
ens sårede
> stolthed og forfælgelighed.
Stolthed og forfængelighed? Så hvis man bare kan sluge sin stolthed så er
det hele okay, og så kan "kærligheden" alligevel sejre til sidst?
> Men hvis man formår at se igennem stoltheden og forfængeligheden, så de
ikke
> får lov til at henlægge kærligheden i totalt mørke, så de der (måske) en
> farbar vej ud af situationen, det ikke indebærer had, hævn og hvad der nu
> ellers kan komme ud af en såret stolthed.
Så der er "måske" en vej ud af situationen? En vej som ikke leder til "den
mørke side"? Og denne vej inkluderer at man ikke sætter grænser op for hvad
man vil finde sig i, f.eks utroskab? Lækkert signal at sende: "Jeg elsker
dig, så hvis du er mig utro, så vil jeg højest sandsynligt tilgive dig, hvis
jeg ellers kan sluge min stolthed."
Mvh
Zeki
| |
Ukendt (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 18-02-05 14:33 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:WAlRd.100658$Vf.3907934@news000.worldonline.dk...
> > Må jeg spørge, har du aldrig hørt om tilgivelse?
>
> Jo da, du har tilgivet hende fordi at hun valgte dig frem for ham den
anden.
> Ikke sandt? Fordi du kunne "sluge din stolthed" ?
Nej, jeg tilgav hende fordi jeg elskede hende. Hvor svært kan det egentlig
være?
> Jeg mener blot at der er visse ting der ikke kan, og bør, tilgives - og
hvor
> det overhovedet ikke handler om stolthed - men om tillid, troskab
osv....du
> ved alt det som man står og lover hinanden i kirken.
Så vil jeg lige citere hvad præsten faktisk sagde til os den gang vi blev
gift:
"Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke,
kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet
usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den
finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler
alt, tror alt, håber alt, udholder alt."
Der er ikke noget "netto" over hverken ægteskab eller kærlighed, man må tage
hele pakken, på godt og ondt.
> Hvad er det så at du tror hun mener alvorligt? At hun ikke vil være dig
utro
> igen? Jeg vil da sige, at hvis hun virkelig gør sig store anstrengelser
for
> at vinde tilliden tilbage, så er det et godt tegn.
Netop! Hvorfor så al den diskussion, når du godt forstod hvad jeg mente?
> Der er ingen grund til at blive fornærmet, fordi at jeg bruger dine ord
imod
> dig.
Jeg er absolut ikke fornærmet, selv om du fortolker mine ord lidt rigeligt.
Der skal mere til end det 
Men det var faktisk dig selv der var MEGET kategorisk mht. hvad du ville
gøre i bestemte situationer, og jeg kan ikke finde mange nuancer mellem sort
og hvid i det du har skrevet indtil nu.
> Stolthed og forfængelighed? Så hvis man bare kan sluge sin stolthed så er
> det hele okay, og så kan "kærligheden" alligevel sejre til sidst?
Nej, så er det hele ikke okay. Det er heller ikke det jeg skriver (hvis du
vil have endnu et eksempel på en fordrejning). Det jeg skriver er, at hvis
man lader stolthed og forfængelighed styre sit liv, så har kærligheden
trange kår. Dette gælder også selv om der ikke er utroskab involveret.
> Så der er "måske" en vej ud af situationen? En vej som ikke leder til "den
> mørke side"? Og denne vej inkluderer at man ikke sætter grænser op for
hvad
> man vil finde sig i, f.eks utroskab? Lækkert signal at sende: "Jeg elsker
> dig, så hvis du er mig utro, så vil jeg højest sandsynligt tilgive dig,
hvis
> jeg ellers kan sluge min stolthed."
Igen en 180 graders fordrejning.
Hvor læser du at tilgivelse af en situation der ikke ligger inden for det
acceptable, er ensbetydende med at det bliver acceptabelt i fremtiden?
| |
Zeki (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 18-02-05 14:57 |
|
> > Jo da, du har tilgivet hende fordi at hun valgte dig frem for ham den
> anden.
> > Ikke sandt? Fordi du kunne "sluge din stolthed" ?
> Nej, jeg tilgav hende fordi jeg elskede hende. Hvor svært kan det egentlig
> være?
Så hvis hun nu tilfældigvis i stedet traf det forkerte valg - og i stedet
havde valgt ham den anden, så havde du stadig tilgivet hende, af samme
grund?
Eller tilgav du hende blot fordi at hun traf det - for dig - bedste valg?
> Der er ikke noget "netto" over hverken ægteskab eller kærlighed, man må
tage
> hele pakken, på godt og ondt.
På godt og ondt? Det vil med andre ord sige, at du vidste at der var
mulighed for at din hustru ville være dig utro da I blev gift? Eller var det
blot en varedeklaration som blev hæftet på senere? Når man indgår en
ægteskabspagt, så er der visse ting der forpligter.
> Netop! Hvorfor så al den diskussion, når du godt forstod hvad jeg mente?
Jeg forstår godt hvad du mener. Jeg prøver bare at sætte mig ind i
situationen. Derfor alle disse spørgsmål.
> Men det var faktisk dig selv der var MEGET kategorisk mht. hvad du ville
> gøre i bestemte situationer, og jeg kan ikke finde mange nuancer mellem
sort
> og hvid i det du har skrevet indtil nu.
Jamen, naturligvis er det sort eller hvidt hvis man er bevidst om
konsekvensen af sine handlinger, eller følgerne af modpartens. Vil man finde
sig i det eller ej? Jeg ser ikke "sluge sin stolthed" som nogen form for
nuance, blot som sidste udvej i en sin personlige retfærdiggørelse der gør
at man som par kan komme videre.
> > Stolthed og forfængelighed? Så hvis man bare kan sluge sin stolthed så
er
> > det hele okay, og så kan "kærligheden" alligevel sejre til sidst?
> Nej, så er det hele ikke okay. Det er heller ikke det jeg skriver (hvis du
> vil have endnu et eksempel på en fordrejning). Det jeg skriver er, at hvis
> man lader stolthed og forfængelighed styre sit liv, så har kærligheden
> trange kår. Dette gælder også selv om der ikke er utroskab involveret.
Og du taler om sort/hvid? Så der er ingen mellemvej? Enten opgiver man sin
stolthed, eller også vil kærligheden have "trange kår."?
> > Så der er "måske" en vej ud af situationen? En vej som ikke leder til
"den
> > mørke side"? Og denne vej inkluderer at man ikke sætter grænser op for
> hvad
> > man vil finde sig i, f.eks utroskab? Lækkert signal at sende: "Jeg
elsker
> > dig, så hvis du er mig utro, så vil jeg højest sandsynligt tilgive dig,
> hvis
> > jeg ellers kan sluge min stolthed."
> Igen en 180 graders fordrejning.
> Hvor læser du at tilgivelse af en situation der ikke ligger inden for det
> acceptable, er ensbetydende med at det bliver acceptabelt i fremtiden?
Igen: Det handler om grænser. Finder man sig først én gang i at blive trådt
over tæerne, vil der altid være en sandsynlighed for at det vil ske igen,
med mindre der er blevet stillet et ultimatum. Hvad har I aftalt? Du har vel
forhåbentligt fortalt hende, at det er ud, hvis hun skulle være dig utro
igen, ikke?
Mvh
Zeki
| |
Marianne Feddersen (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 18-02-05 15:31 |
|
Zeki wrote:
> På godt og ondt? Det vil med andre ord sige, at du vidste at der var
> mulighed for at din hustru ville være dig utro da I blev gift? Eller var det
> blot en varedeklaration som blev hæftet på senere? Når man indgår en
> ægteskabspagt, så er der visse ting der forpligter.
Det er usandsynligt at Alex eller hans kone er i stand til at spå eller
har været det da de indgik ægteskab. Derfor kan ingen af dem have vidst
hvad fremtiden ville bringe.De ved de stadig ikke og det ved du såmænd
heller ikke.
Det er så nemt at afgive et løfte, det er langt sværere at holde alle
sine løfter og mon ikke der er et par løfter du er rendt fra i tidens
løb (løfter i al almindelighed)?
Angående det med ægteskabspagten, gør det vel ingen forskel om et løfte
bliver afgivet under en ligegyldig ceremoni i kirken eller en almindelig
tirsdag aften derhjemme, løfter bliver ikke nemmere at holde af at de
bliver givet i en bestemt situation og at spå om fremtiden bliver heller
ikke lettere.
Jeg forstår så glimrende Alex´ argumenter angående tilgivelse. Alle
laver fejl (nogle værre end andre) og mange gange fortryder de det. Skal
et fejltrin være nok til, at blive uværdig til et andet menneskes
kærlighed eller bliver verden måske et bedre sted, hvis vi bliver bedre
til at tilgive og elske fremfor at dømme og hade?
--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 10:22 |
|
> > På godt og ondt? Det vil med andre ord sige, at du vidste at der var
> > mulighed for at din hustru ville være dig utro da I blev gift? Eller var
det
> > blot en varedeklaration som blev hæftet på senere? Når man indgår en
> > ægteskabspagt, så er der visse ting der forpligter.
> Det er usandsynligt at Alex eller hans kone er i stand til at spå eller
> har været det da de indgik ægteskab. Derfor kan ingen af dem have vidst
> hvad fremtiden ville bringe.De ved de stadig ikke og det ved du såmænd
> heller ikke.
Nej, men jeg ved at præsten ikke siger "Vil I love at FORSØGE at være
hinanden tro?"
Parret afgiver et løfte til hinanden, og bliver de undervejs klar over at de
(eller én af dem) vil have svært ved - eller ikke kan - holde dette, så kan
de skilles, gå hvert til sit, i stedet for at ty til bedrag og forræderi.
> Det er så nemt at afgive et løfte, det er langt sværere at holde alle
> sine løfter og mon ikke der er et par løfter du er rendt fra i tidens
> løb (løfter i al almindelighed)?
Nu er troskab til sin ægtefælle jo ikke bare et løfte som kan sidestilles
med "jeg lover at tage skrald ud i morgen", vel?
> Angående det med ægteskabspagten, gør det vel ingen forskel om et løfte
> bliver afgivet under en ligegyldig ceremoni i kirken eller en almindelig
> tirsdag aften derhjemme, løfter bliver ikke nemmere at holde af at de
> bliver givet i en bestemt situation og at spå om fremtiden bliver heller
> ikke lettere.
"En ligegyldig ceremoni"...hmm.
At være tro mod hinanden er jo ikke noget der skal aftales på forhånd. Det
er jo hvad begge forventer.
> Jeg forstår så glimrende Alex´ argumenter angående tilgivelse. Alle
> laver fejl (nogle værre end andre) og mange gange fortryder de det. Skal
> et fejltrin være nok til, at blive uværdig til et andet menneskes
> kærlighed eller bliver verden måske et bedre sted, hvis vi bliver bedre
> til at tilgive og elske fremfor at dømme og hade?
Ikke at tilgive sin partner for utroskab er altså det samme som at være dømt
til at dømme og hade? Eller kunne det tænkes, at der findes folk som nyder
at elske og som er gode til at tilgive, men som bare lever efter nogle
normer og har en moral der gør at der er visse ting de bare ikke vil finde
sig i?
Det kan være svært, at erkende over for sig selv, at løbet er kørt og at
utroskab betyder en afslutning på forholdet fordi at konskvenserne af dette
umiddelbart kan virke uoverskuelige. Så er det meget lettere at tilgive
fordi man "elsker" og lade den anden vade ind over sine grænser, mens man
fortsætter som om at intet er sket.
Mvh
Zeki
| |
Marianne Feddersen (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 19-02-05 19:23 |
|
Zeki wrote:
> Nej, men jeg ved at præsten ikke siger "Vil I love at FORSØGE at være
> hinanden tro?"
> Parret afgiver et løfte til hinanden, og bliver de undervejs klar over at de
> (eller én af dem) vil have svært ved - eller ikke kan - holde dette, så kan
> de skilles, gå hvert til sit, i stedet for at ty til bedrag og forræderi.
Præsten siger også "....til døden jer skiller" så skilsmisse er ikke en
option i den sammenhæng.
Desuden indeholder ægteskabsritualet ikke ordet "tro", der bliver sagt
"elske og ære".
"Tale er sølv
Tavshed er guld
Men tilgivelse er guddommelig" 
> Nu er troskab til sin ægtefælle jo ikke bare et løfte som kan sidestilles
> med "jeg lover at tage skrald ud i morgen", vel?
Det afhænger vel af hvorledes man vægter tingene. Du vægter utroskab
tungere end jeg gør. Vi er ikke ens.
> "En ligegyldig ceremoni"...hmm.
> At være tro mod hinanden er jo ikke noget der skal aftales på forhånd. Det
> er jo hvad begge forventer.
Det gør du måske, jeg forventer at ingen af os kan spå om fremtiden.
> Ikke at tilgive sin partner for utroskab er altså det samme som at være dømt
> til at dømme og hade? Eller kunne det tænkes, at der findes folk som nyder
> at elske og som er gode til at tilgive, men som bare lever efter nogle
> normer og har en moral der gør at der er visse ting de bare ikke vil finde
> sig i?
Jeg ved godt at de findes, du skal bare vide at ikke alle har det som
dig. Du vil vel ikke påstå at du har ret, bare fordi du har ret
> Det kan være svært, at erkende over for sig selv, at løbet er kørt og at
> utroskab betyder en afslutning på forholdet fordi at konskvenserne af dette
> umiddelbart kan virke uoverskuelige. Så er det meget lettere at tilgive
> fordi man "elsker" og lade den anden vade ind over sine grænser, mens man
> fortsætter som om at intet er sket.
At det betyder en afslutning for dig, er jo ikke det samme som at det
gælder for alle andre.
--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
Zeki (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 20-02-05 07:58 |
|
> > Nu er troskab til sin ægtefælle jo ikke bare et løfte som kan
sidestilles
> > med "jeg lover at tage skrald ud i morgen", vel?
> Det afhænger vel af hvorledes man vægter tingene. Du vægter utroskab
> tungere end jeg gør. Vi er ikke ens.
Så for dig rangerer løftet til din partner om at være ham tro på samme
niveau som hvad....at love at tage skrald ud?
> > "En ligegyldig ceremoni"...hmm.
> > At være tro mod hinanden er jo ikke noget der skal aftales på forhånd.
Det
> > er jo hvad begge forventer.
>
> Det gør du måske, jeg forventer at ingen af os kan spå om fremtiden.
Korrekt. Du kan ikke spå om du bliver syg eller pludselig vinder en million
i lotto. Men at være sin partner utro er jo et valg man tager, det er jo
ikke noget der pludselig bare rammer én hvis man er heldig/uheldig.
> > Det kan være svært, at erkende over for sig selv, at løbet er kørt og at
> > utroskab betyder en afslutning på forholdet fordi at konskvenserne af
dette
> > umiddelbart kan virke uoverskuelige. Så er det meget lettere at tilgive
> > fordi man "elsker" og lade den anden vade ind over sine grænser, mens
man
> > fortsætter som om at intet er sket.
> At det betyder en afslutning for dig, er jo ikke det samme som at det
> gælder for alle andre.
Du tager slet ikke stilling til det som jeg skriver. Jeg gentager: Det er
langt sværere at tage alt det som er opbygget med partneren (f.eks hus,
børn) og opløse forholdet pga utroskab, end at tilgive og fortsætte som
intet er hændt. Jeg gør mig ikke til dommer for hvad der er "klogest" eller
"det bedste" - det er afhængig af selve situationen og forholdet.
Mvh
Zeki
| |
nusle nuslesen (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 20-02-05 11:34 |
|
"Zeki" <Zeki@[fjerndette].dk> skrev i en meddelelse
news:421835de$0$33668$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
Hej,
> Du tager slet ikke stilling til det som jeg skriver. Jeg gentager: Det er
> langt sværere at tage alt det som er opbygget med partneren (f.eks hus,
> børn) og opløse forholdet pga utroskab, end at tilgive og fortsætte som
> intet er hændt.
Det er jeg bestemt ikke sikker på.
Jeg tror, at det er særdeles vanskeligt at tilgive generelt (og i
særdeleshed utroskab).
Jeg tror også, at det er meget svært (og krævende) at få et dejligt samliv
igen, efter en så følelsesmæssigt ubehagelig omgang.
> Jeg gør mig ikke til dommer for hvad der er "klogest" eller
> "det bedste" - det er afhængig af selve situationen og forholdet.
Men du gør dig til dommer over, hvad der er sværest.
Hvis det var lettest at blive, tror jeg ikke, at så mange ville vælge at gå.
mange hilsner
| |
Zeki (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 20-02-05 12:02 |
|
> > Du tager slet ikke stilling til det som jeg skriver. Jeg gentager: Det
er
> > langt sværere at tage alt det som er opbygget med partneren (f.eks hus,
> > børn) og opløse forholdet pga utroskab, end at tilgive og fortsætte som
> > intet er hændt.
> Det er jeg bestemt ikke sikker på.
> Jeg tror, at det er særdeles vanskeligt at tilgive generelt (og i
> særdeleshed utroskab).
Tjae...det er jo let at sige "jeg tilgiver" og så tro på at man selv også
tror på det, hvis du forstår. Men hvis det alligevel bliver ved med at nage
én og man senere bruger det imod den der var utro, har man så overhovedet
tilgivet?
> Jeg tror også, at det er meget svært (og krævende) at få et dejligt samliv
> igen, efter en så følelsesmæssigt ubehagelig omgang.
Naturligvis.
> > Jeg gør mig ikke til dommer for hvad der er "klogest" eller
> > "det bedste" - det er afhængig af selve situationen og forholdet.
> Men du gør dig til dommer over, hvad der er sværest.
Korrekt. Men her tænker jeg mere rent praktisk end følelsesmæssigt.
> Hvis det var lettest at blive, tror jeg ikke, at så mange ville vælge at
gå.
Måske fordi du ikke hører så meget til dem der vælger at blive? Når jeg
skriver "fortsætte som intet er hændt" inkluderer det jo ofte også at visse
ting bliver inde for hjemmets fire vægge. Utroskab i et forhold er jo
generelt ikke noget man som par stolt og gladeligt fortæller omverdenen om.
Mvh
Zeki
| |
nusle nuslesen (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 20-02-05 12:56 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:88_Rd.100899$Vf.3913524@news000.worldonline.dk...
Hej,
> Tjae...det er jo let at sige "jeg tilgiver" og så tro på at man selv også
> tror på det, hvis du forstår. Men hvis det alligevel bliver ved med at
nage
> én og man senere bruger det imod den der var utro, har man så overhovedet
> tilgivet?
Det vil jeg ikke mene.
Mine børns far var mig utro, ganske kort tid efter at vi indledte vores
forhold (dengang jeg kun var 17 år) - det førte til store følelsesmæssige
udsving hos mig, til megen vrede og skuffelse og en inderlig følelse af at
være blevet såret.
Efter et par turbulente dage, og en erkendelse af at jeg var så forelsket i
ham, at jeg ikke ønskede at forlade ham - så valgte jeg at blive.
Jeg var ikke bevidst om selve det at tilgive, jeg kæmpede for at "forstå" -
jeg lovede mig selv at det ikke skulle "bruges" i vores forhold, men jeg
lagde også nogle rammer om vores forhold, som han måtte vælge til ellers
kunne jeg ikke blive. Jeg havde brug for tid til at føle mig tryg igen.
Der var et par år, hvor jeg døjede med jalousi - eller måske skal det kaldes
angsten for at "miste". Set i bagklogskabens skærende lys, ved jeg nu, at
mit selvværd var lavt og at jeg kun havde ringe tro på, at jeg var "værd at
elske".
At jeg tilgav ham, var jeg som sagt ikke så bevidst om - det er en
erkendelse der er kommet "snigende" senere hen.
Der var så andre ting, som jeg ikke kunne tilgive - hvorfor vi efter knapt
10 år blev skilt. Det var dog den eneste gang, han var mig utro.
> Korrekt. Men her tænker jeg mere rent praktisk end følelsesmæssigt.
Ja, rent praktisk tror jeg også det er lettere at blive, end at gå.
Materialistisk er det f.eks. dyrt at bryde op og skabe nyt - særligt, hvis
det sker flere gange i løbet af livet.
Men hellere dét, end at leve sammen med et menneske jeg ikke længere elsker
og respekterer.
> > Hvis det var lettest at blive, tror jeg ikke, at så mange ville vælge at
> gå.
>
> Måske fordi du ikke hører så meget til dem der vælger at blive?
Sikkert - jeg vil i langt de fleste tilfælde vælge at gå.
Også selvom "fejlen" er mindre fatal i andres øjne end utroskab.
Det handler vist om flere forskellige ting.
Bl.a. tror jeg det handler om, at jeg nu har erfaret, at jeg kan komme "ud
på den anden side", og det har givet mig troen på og styrken til at gennemgå
brud, uden at jeg oplever det som katastrofalt for mig som menneske.
Men det handler også om at beskytte mig selv.
Hvis et menneske jeg elsker, sårer mig, så beskytter jeg mig ved at træde ud
af dette menneskes cirkler - jeg ville heller aldrig frivilligt stille mig
op til øretæver (fysisk) og blive stående - enten gør jeg modstand eller jeg
går. Oftest går jeg, da jeg ikke er til "slåskampe".
Et eller andet sted tror jeg på, at hvis man virkelig elsker hinanden, så
"passer man på hinanden". Jeg føler mig ikke passet på, hvis den jeg elsker
(er forelsket i) handler så det sårer mig - og der er nu engang en del ting,
der kan såre mig. Manglende omsorg, ømhed, nærvær, opmærksomhed osv.
> Når jeg
> skriver "fortsætte som intet er hændt" inkluderer det jo ofte også at
visse
> ting bliver inde for hjemmets fire vægge. Utroskab i et forhold er jo
> generelt ikke noget man som par stolt og gladeligt fortæller omverdenen
om.
Nu er jeg sådan indrettet, at jeg ikke bekymrer mig stort om omverdenen (kun
ca. to dage om måneden, hvor jeg generelt er ude af balance og har erkendt
at ALTING bekymrer mig uforholdsvist meget - hvilket også er præcis de ca.
to dage om måneden, jeg har allermest behov for min partners omsorg. Tænker
det skyldes en generel følelse af sårbarhed).
Jeg er sikker på, at dette med at "fortsætte som intet er hændt" er umuligt,
hvis den ene part er mig.
Uanset om omverdenen kender til utroskaben eller ej, så vil følelsen i mig
være den samme - han delte sig selv med en anden, og han gjorde det uden mit
vidende (ellers hedder det ikke utroskab. Det er nok vigtigt at holde
begreberne adskilt - jeg taler ikke om åbne forhold, indgåede aftaler om
udenomssex mv.).
I en sådan situation har han tilsidesat vores fortrolighed og handlet så han
ved, det vil såre mig.
Så føler jeg mig ikke tryg ved ham, føler ikke at han beskytter mig - og
uanset hvor mærkværdigt det kan lyde i nogles ører i år 2005, så vil jeg
beskyttes af "min mand".
Jeg kan selvfølgelig ikke være hans kvinde og give mig hen til ham fuldt og
helt, når/hvis jeg frygter han vil såre mig.
Så viser jeg ganske andre sider af mig selv, nemlig den styrke der ligger i
at vide, at jeg kan beskytte mig selv. Og den jeg ville beskytte mig mod,
ville være ham.
mange hilsner
| |
Mette (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 20-02-05 13:04 |
|
"nusle nuslesen" <nuslepige@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42187b0a$0$93850$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Et eller andet sted tror jeg på, at hvis man virkelig elsker hinanden, så
> "passer man på hinanden". Jeg føler mig ikke passet på, hvis den jeg
elsker
> (er forelsket i) handler så det sårer mig - og der er nu engang en del
ting,
> der kan såre mig. Manglende omsorg, ømhed, nærvær, opmærksomhed osv.
Bingo. Det handler jo netop om det. At når man elsker hinanden, så handler
man ikke på en måde, der sårer den anden.
> I en sådan situation har han tilsidesat vores fortrolighed og handlet så
han
> ved, det vil såre mig.
>
> Så føler jeg mig ikke tryg ved ham, føler ikke at han beskytter mig - og
> uanset hvor mærkværdigt det kan lyde i nogles ører i år 2005, så vil jeg
> beskyttes af "min mand".
>
> Jeg kan selvfølgelig ikke være hans kvinde og give mig hen til ham fuldt
og
> helt, når/hvis jeg frygter han vil såre mig.
>
> Så viser jeg ganske andre sider af mig selv, nemlig den styrke der ligger
i
> at vide, at jeg kan beskytte mig selv. Og den jeg ville beskytte mig mod,
> ville være ham.
Ja, jeg synes det er så godt skrevet. For det er jo det, der ligger i
modstanden mod ikke-aftalte utroskab. At den mand/kvinde som skulle være den
der beskytter, omslutter elsker (the soft place to fall) selv er årsagen til
den smerte man føler. Hvem har man så tilbage?
| |
Anita (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 20-02-05 14:11 |
|
nusle nuslesen wrote:
> Jeg kan selvfølgelig ikke være hans kvinde og give mig hen til ham
> fuldt og helt, når/hvis jeg frygter han vil såre mig.
>
> Så viser jeg ganske andre sider af mig selv, nemlig den styrke der
> ligger i at vide, at jeg kan beskytte mig selv. Og den jeg ville
> beskytte mig mod, ville være ham.
Smukt skrevet. Og meget rammende for min opfattelse af hvordan jeg ville
reagere, hvis min partner var mig utro.
Venligst Anita
| |
Marianne Feddersen (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 20-02-05 17:34 |
|
Vi er så dybt uenige om det her, at uanset hvor længe vi diskuterede
det, ville vi ikke komme hinanden en tøddel nærmere.
Du mener at man er tro uanset hvad.
Jeg mener at der kan være faktorer der gør, at tingene sommetider går
anderledes end man regnede med.
Jeg ved godt hvem af os der oftest bliver skuffet over et medmenneske.
Da vi ikke kommer nogen vegne, slutter debatten her for mit vedkommende.
--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
Ukendt (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 18-02-05 21:27 |
|
On Fri, 18 Feb 2005 14:56:41 +0100, "Zeki"
<zeki@[fjerndette]tiscali.dk> wrote:
>Så hvis hun nu tilfældigvis i stedet traf det forkerte valg - og i stedet
>havde valgt ham den anden, så havde du stadig tilgivet hende, af samme
>grund?
Ja, ligger det ikke implicit i det at tilgive?
>Eller tilgav du hende blot fordi at hun traf det - for dig - bedste valg?
Hvad tror du selv? Man kan sgu da ikke være beregnende med tilgivelse!
>Igen: Det handler om grænser. Finder man sig først én gang i at blive trådt
>over tæerne, vil der altid være en sandsynlighed for at det vil ske igen,
>med mindre der er blevet stillet et ultimatum. Hvad har I aftalt? Du har vel
>forhåbentligt fortalt hende, at det er ud, hvis hun skulle være dig utro
>igen, ikke?
Det lyder meget som om du har fået nogle hårde slag i livet, eller
også at du er bange for at få dem.
Lev dog livet, og tag det som det kommer. Det er spild af kræfter og
liv at gå og bære nag, eller at grue for hvad der måske aldrig
indtræffer.
Jeg tror ikke flere ord fra mit tastatur bringer os nærmere, så jeg
vil slutte her.
/Alex
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 09:17 |
|
> >Eller tilgav du hende blot fordi at hun traf det - for dig - bedste valg?
> Hvad tror du selv? Man kan sgu da ikke være beregnende med tilgivelse!
Jeg har ligesom regnet ud at du er den meget tilgivende type.
> >Igen: Det handler om grænser. Finder man sig først én gang i at blive
trådt
> >over tæerne, vil der altid være en sandsynlighed for at det vil ske igen,
> >med mindre der er blevet stillet et ultimatum. Hvad har I aftalt? Du har
vel
> >forhåbentligt fortalt hende, at det er ud, hvis hun skulle være dig utro
> >igen, ikke?
Det fik jeg så ikke svar på. Jeg vil derfor konkludere at du vil tilgive
hende - igen.
> Det lyder meget som om du har fået nogle hårde slag i livet, eller
> også at du er bange for at få dem.
Tjae...what doesn't break your back only makes it stronger. Selvfølgelig har
jeg da haft mine kampe, og hvor ville livet være kedeligt uden.
> Lev dog livet, og tag det som det kommer. Det er spild af kræfter og
> liv at gå og bære nag, eller at grue for hvad der måske aldrig
> indtræffer.
Jeg lever da bestemt livet. Men jo ældre man(d) bliver, jo mere er der noget
der hedder ansvar - både over for sig selv, for sin partner og de eventuelle
børn som er med i ligningen. En ligning hvor utroskab bestemt ikke hører
hjemme.
Mvh
Zeki
| |
Ukendt (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 19-02-05 10:03 |
|
On Sat, 19 Feb 2005 09:17:04 +0100, "Zeki" <Zeki@[fjerndette].dk>
wrote:
>> >Igen: Det handler om grænser. Finder man sig først én gang i at blive
>trådt
>> >over tæerne, vil der altid være en sandsynlighed for at det vil ske igen,
Jeg er nu ikke enig i at sandsynlighederne påvirkes af dette. Ens
frygt måske, men ikke sandsynlighederne. Jeg tror faktisk det
forholder sig omvendt, for nu er vi begge den erfaring rigere at livet
gør nas, hvis man ikke passer på det.
>> >Du har vel
>> >forhåbentligt fortalt hende, at det er ud, hvis hun skulle være dig utro
>> >igen, ikke?
Det ligger ligesom i kortene, men på den anden side - Hvor pokker
skulle jeg vide fra hvordan jeg vil reagere?
>Det fik jeg så ikke svar på. Jeg vil derfor konkludere at du vil tilgive
>hende - igen.
Som sagt, det kan jeg ikke vide. Intet i livet er givet på forhånd,
heldigvis.
>Tjae...what doesn't break your back only makes it stronger. Selvfølgelig har
>jeg da haft mine kampe, og hvor ville livet være kedeligt uden.
Netop
>Jeg lever da bestemt livet. Men jo ældre man(d) bliver, jo mere er der noget
>der hedder ansvar - både over for sig selv, for sin partner og de eventuelle
>børn som er med i ligningen. En ligning hvor utroskab bestemt ikke hører
>hjemme.
Utroskab hører ALDRIG hjemme i nogen ligning, lad mig slå det fast.
Det er jo ikke noget man hverken planlægger eller indkalkulerer.
Men vil du påstå at jeg har været uansvarlig over for mig selv, min
kone, og specielt mine børn som stadig bor i en velfungerende familie
med en far og en mor, på grund af mine reaktioner?
/Alex
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 10:29 |
|
"Alex Linaa" < www.linaa.com> skrev i en meddelelse
news:7lvd11lb8k5n79nn4evnsnnlr536kciqvq@4ax.com...
> Utroskab hører ALDRIG hjemme i nogen ligning, lad mig slå det fast.
> Det er jo ikke noget man hverken planlægger eller indkalkulerer.
> Men vil du påstå at jeg har været uansvarlig over for mig selv, min
> kone, og specielt mine børn som stadig bor i en velfungerende familie
> med en far og en mor, på grund af mine reaktioner?
Men din kone har jo været uansvarlig. Hun har via sine handlinger vist dig,
at jeres forhold med børn osv. åbenbart ikke var vigtigt nok for hende. At
hendes lyst til en anden var vigtigere.
Hun er så bare heldig, at du tog hende tilbage, men det er da ikke, dig, der
i første omgang kastede forholdet ud af vinduet. Det er hendes ansvar. Hvis
du havde valgt at gå, var det jo ikke din skyld, at forholdet gik i stykker.
For det valg havde hun allerede truffet.
Men hvis du har det fint med det, og hun er glad, så fred være med det.
Iøvrigt: Hvis man gør noget forkert og slipper afsted med det, så er
sandsynligheden for en gentagelse større, end hvis man gør noget, som
virkeligt giver ubehagelige konsekvenser - som f.eks. et endegyldigt brud.
| |
Ukendt (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 19-02-05 11:05 |
|
On Sat, 19 Feb 2005 10:29:11 +0100, "Mette" <Mette@wamspamnothank.dk>
wrote:
>Hun er så bare heldig, at du tog hende tilbage, men det er da ikke, dig, der
>i første omgang kastede forholdet ud af vinduet. Det er hendes ansvar. Hvis
>du havde valgt at gå, var det jo ikke din skyld, at forholdet gik i stykker.
Jeg forkuserer sjældemt på at finde en skyldig, men på at komme
videre. Jeg ser det ikke som min opgave at straffe, men derimod at
forvalte resten af mit liv, som ret beset er det eneste jeg
overhovedet kan påvirke.
Japanerne har en filosofi i virksomhedsledelse, som jeg meget ofte
bruger i andre sammenhænge: Hvis man har et problem, er det spild af
energi at bruge tid på at finde en skydig. Tiden er mange gange bedre
investeret i at løse problemet.
Mit ansvar i denne sammenhæng var, at jeg havde mulighed for at
reparere i stedet for at slå i stykker. Der skal to til at ødelægge et
forhold ved du.
>Iøvrigt: Hvis man gør noget forkert og slipper afsted med det, så er
>sandsynligheden for en gentagelse større, end hvis man gør noget, som
>virkeligt giver ubehagelige konsekvenser - som f.eks. et endegyldigt brud.
Du mener at det barn der har stjålet i Brugsen uden at blive opdaget,
har en større sandsynlighed for at blive kriminel som voksen?
Det er sat lidt på spidsen, det indrømmer jeg, men jeg er ikke enig.
Tro nu heller ikke at den "skyldige part" går igennem sådan en omgang
uden ar på sjælen, for intet er mere forkert.
/Alex
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 12:55 |
|
"Alex Linaa" < www.linaa.com> skrev i en meddelelse
news:393e11h9p4rdj3m9ghj4b0ukrj0fq3bdp0@4ax.com...
> On Sat, 19 Feb 2005 10:29:11 +0100, "Mette" <Mette@wamspamnothank.dk>
> wrote:
> Mit ansvar i denne sammenhæng var, at jeg havde mulighed for at
> reparere i stedet for at slå i stykker. Der skal to til at ødelægge et
> forhold ved du.
Jeg vil nu mene, at der skal to til at værne om det, men kun det behøver kun
én at smadre det.
Men jeg vil da sige, at hvis du i hjertet føler, at det var den rette
beslutning, så hatten af for dig.
Jeg håber, at din kone har forstået alvoren.
> Tro nu heller ikke at den "skyldige part" går igennem sådan en omgang
> uden ar på sjælen, for intet er mere forkert.
Ifølge ThomasB, bliver en mand mere harmonisk af at få lov til at gå ud og
dyrke sex med hvem han lyster.
Måske det først vil give en sådan mand ar, hvis det er ved at koste ham
forholdet.
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 10:28 |
|
> Utroskab hører ALDRIG hjemme i nogen ligning, lad mig slå det fast.
> Det er jo ikke noget man hverken planlægger eller indkalkulerer.
> Men vil du påstå at jeg har været uansvarlig over for mig selv, min
> kone, og specielt mine børn som stadig bor i en velfungerende familie
> med en far og en mor, på grund af mine reaktioner?
Nej, bestemt ikke!
Nu da det er første gang, at du skriver at der er børn involveret, så
forholder tingene sig naturligvis anderledes.
Mvh
Zeki
| |
Mette (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 18-02-05 14:57 |
|
"Alex Linaa" < www.linaa.com> skrev i en meddelelse
news:4215ee83$0$180$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Så vil jeg lige citere hvad præsten faktisk sagde til os den gang vi blev
> gift:
>
> "Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke,
> kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet
> usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den
> finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler
> alt, tror alt, håber alt, udholder alt."
>
Men sådan er din kærlighed til hende. Men hun kunne åbenbart ikke selv leve
op til det samme (usømmelighed).
Man lover også at elske og ære hinanden. At være utro er at van-ære den
anden.
Jeg tror på, at man kan tilgive alt - ved at træffe en beslutning om det.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at man så giver fribillet. Jeg ville nok
tilgive med tiden, men først efter at han ikke længere var min kæreste/mand.
Jeg tror på vielsesritualet, men der skal to til at holde det.
| |
ThomasB (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 18-02-05 13:41 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> Er det det som det handler om, stolthed? Eller handler det om at man ikke
> er
> sin mand utro hvis man elsker ham (højt)?
Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man kan
tilgive et sidespring.
| |
alpha searcher (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : alpha searcher |
Dato : 18-02-05 13:58 |
|
Hej
> Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man kan
> tilgive et sidespring.
>
Det er vist mere kompliceret end som så. Hvad med ens egen selvfølelse?
Synes du ikke også, at det er vigtigt at have nogle aftaler om den slags?
Hvis man som par er enige om ikke at være utro, hvilket de fleste nok er, så
er det aftalebrud af værste skuffe, hvis den ene part går ud og dyrker sex
udenfor forholdet. Omvendt tror jeg sagtens det kan praktiseres, hvis man
kan enedes om det.
Alpha Searcher
| |
ThomasB (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 18-02-05 14:45 |
|
"alpha searcher" <nixen@bixen.dk> skrev i en meddelelse
>> Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man kan
>> tilgive et sidespring.
>>
> Det er vist mere kompliceret end som så.
Måske, måske ikke :)
> Hvad med ens egen selvfølelse?
Den skal man ikke lægge over på sin partner.
Der sker det, at når man "mister" sin partner til en anden, så mister man
også sit selvværd/selvfølelse.
Hvorimod hvis man har sin selvfølelse gennem sig selv, så mister man kun sin
partner - hvis du forstår.
> Synes du ikke også, at det er vigtigt at have nogle aftaler om den slags?
Jo, helt klart. Det ligger dog implicit når man flytter sammen/kalder sig
kærester/kone/mand mv.
> Hvis man som par er enige om ikke at være utro, hvilket de fleste nok er,
> så er det aftalebrud af værste skuffe, hvis den ene part går ud og dyrker
> sex udenfor forholdet.
Er det værre aftalebrud end, at lade være med at gå ud med skraldespanden,
når man nu har en aftale om det?
> Omvendt tror jeg sagtens det kan praktiseres, hvis man kan enedes om det.
Mange par kan leve i åbne forhold, og alligevel elske hinanden højt.
Hvad er det der gør, at de fleste ikke kan acceptere at ens partner er
sammen med en anden?
| |
Zeki (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 18-02-05 15:01 |
|
> Hvad er det der gør, at de fleste ikke kan acceptere at ens partner er
> sammen med en anden?
Har du nogensinde været forelsket? Mødt en pige, sommerfugle i maven og alt
det der? Hvordan ville du have det, hvis du vidste, at hun - imellem de dage
i så hinanden - lå og humpede med andre mænd?
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 12:00 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Hvad er det der gør, at de fleste ikke kan acceptere at ens partner er
>> sammen med en anden?
>
> Har du nogensinde været forelsket?
Hver dag :)
> Mødt en pige, sommerfugle i maven og alt
> det der?
Hver morgen, når jeg står op med hende :)
> Hvordan ville du have det, hvis du vidste, at hun - imellem de dage
> i så hinanden - lå og humpede med andre mænd?
Jeg ville blive ked af at hun ikke havde fortalt mig, at hun havde den lyst,
så vi havde kunnet tale om det, og lavet en aftale om hvordan det skulle
foregå, og om det var noget jeg ville kunne leve med.
Men samtidig måtte jeg respektere at det var noget hun gerne ville.
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 13:08 |
|
> > Hvordan ville du have det, hvis du vidste, at hun - imellem de dage
> > i så hinanden - lå og humpede med andre mænd?
>
> Jeg ville blive ked af at hun ikke havde fortalt mig, at hun havde den
lyst,
> så vi havde kunnet tale om det, og lavet en aftale om hvordan det skulle
> foregå, og om det var noget jeg ville kunne leve med.
Jamen, skrev du ikke i et andet indlæg:" Hvis man ikke kan tilgive sin
partner, hvem kan man så tilgive"?
Så "om det var noget jeg kunne leve med" har du så allerede tidligere givet
svaret på, da du jo konsekvent forsvarer dem som er deres partner utro.
Du kan ikke både blæse og have mel i munden. Jeg formoder at du vil tilgive
hende, hvorefter alt er som i gamle dage (bortset fra at hun nu ved at
grænserne for hvad du vil finde dig i er rykket)??
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 14:45 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> > Hvordan ville du have det, hvis du vidste, at hun - imellem de dage
>> > i så hinanden - lå og humpede med andre mænd?
>>
>> Jeg ville blive ked af at hun ikke havde fortalt mig, at hun havde den
> lyst,
>> så vi havde kunnet tale om det, og lavet en aftale om hvordan det skulle
>> foregå, og om det var noget jeg ville kunne leve med.
>
> Jamen, skrev du ikke i et andet indlæg:" Hvis man ikke kan tilgive sin
> partner, hvem kan man så tilgive"?
Ja?
> Så "om det var noget jeg kunne leve med" har du så allerede tidligere
> givet
> svaret på, da du jo konsekvent forsvarer dem som er deres partner utro.
Jeg ville være ked af, at hun ikke havde tale med mig om det inden - den
aftale har vi herhjemme.
Vi vil ikke begrænse hinanden med forbud.
> Du kan ikke både blæse og have mel i munden. Jeg formoder at du vil
> tilgive
> hende, hvorefter alt er som i gamle dage (bortset fra at hun nu ved at
> grænserne for hvad du vil finde dig i er rykket)??
Jeg har på forhånd ikke sagt at jeg ikke vil have hende, hvis hun er utro.
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 14:53 |
|
> Jeg ville være ked af, at hun ikke havde tale med mig om det inden - den
> aftale har vi herhjemme.
> Vi vil ikke begrænse hinanden med forbud.
Aha! Så I lever i et åbent forhold hvor I bare kan bolle udenom, hvis I
"taler om det inden."
Hvor ofte er det sket at I har været sammen med andre?
Hvilkem følelse går gennem din krop når du tænker "i dette øjeblik har min
kæreste en fremmed mands penis inde i sig"? En følelse af tilfredshed og
glæde over at I "ikke begrænser hinanden med forbud"? Eller ærgelse over at
I tilsyneladende ikke har nok i hinanden?
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 21-02-05 19:17 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Jeg ville være ked af, at hun ikke havde tale med mig om det inden - den
>> aftale har vi herhjemme.
>> Vi vil ikke begrænse hinanden med forbud.
>
> Aha! Så I lever i et åbent forhold hvor I bare kan bolle udenom, hvis I
> "taler om det inden."
Det kommer helt an på situationen.
> Hvor ofte er det sket at I har været sammen med andre?
Ingen af os har været sammen med andre i de 10 år vi har været sammen.
> Hvilkem følelse går gennem din krop når du tænker "i dette øjeblik har min
> kæreste en fremmed mands penis inde i sig"?
Jeg har som sagt ikke prøvet det.
> En følelse af tilfredshed og
> glæde over at I "ikke begrænser hinanden med forbud"?
Det glæder jeg mig over hver dag.
> Eller ærgelse over at
> I tilsyneladende ikke har nok i hinanden?
Vi har nok i hinanden.
| |
Anita (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 21-02-05 20:23 |
|
ThomasB wrote:
> Jeg har som sagt ikke prøvet det.
Så er det måske også nemt nok at sige som du gør.
> Vi har nok i hinanden.
Hvad vil du sige og føle den dag hun kommer og siger at hun gerne vil have
sex med en anden?
Venligst Anita
| |
Zeki (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 22-02-05 03:31 |
|
> > Hvor ofte er det sket at I har været sammen med andre?
> Ingen af os har været sammen med andre i de 10 år vi har været sammen.
Okay. Hvad siger din kæreste så til, at du synes at I skal leve i et åbent
forhold? Fordi du er jo "bare en mand", ikke? Og "alle mænd har visse behov
og er fra naturen polygame", ikke?
> > Hvilkem følelse går gennem din krop når du tænker "i dette øjeblik har
min
> > kæreste en fremmed mands penis inde i sig"?
> Jeg har som sagt ikke prøvet det.
Du tør ikke engang sætte sig ind i tanken? Sig mig engang, er du en hykler?
Hvad ville du tænke/føle?
> > En følelse af tilfredshed og
> > glæde over at I "ikke begrænser hinanden med forbud"?
> Det glæder jeg mig over hver dag.
Så hvis din kæreste kom til dig og sagde at hun havde lyst til at bolle med
chefen, så ville du bare smile og sig "okay" og så glæde dig over at I ikke
"begrænser hinanden"?
> > Eller ærgelse over at
> > I tilsyneladende ikke har nok i hinanden?
> Vi har nok i hinanden.
På samme måde som min kæreste og jeg. Alligevel mener du, at der er noget i
vejen med mig, men ikke dig. Go figure.
Mvh
Zeki
| |
Mette (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 18-02-05 15:00 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4215f15a$0$163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Hvad er det der gør, at de fleste ikke kan acceptere at ens partner er
> sammen med en anden?
Fordi der er nogle ting i livet, som man har brug for at man kun deler med
én - f.eks. sex. At vide, at det er noget man kun dyrker med hinanden, gør
det mere specielt. Vi gør alt muligt andet med alle mulige mennesker, mens
monogam sex er noget særligt man kun deler med den ene partner, man har. Det
er et "helle".
Og er man gift, så siger man jo ja til at blive ét kød. Det er svært at være
ét kød med samtlige andre kvinder og mænd, som man kunne få lyst til at
dyrke sex med.
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 11:57 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Hvad er det der gør, at de fleste ikke kan acceptere at ens partner er
>> sammen med en anden?
>
> Fordi der er nogle ting i livet, som man har brug for at man kun deler med
> én - f.eks. sex. At vide, at det er noget man kun dyrker med hinanden, gør
> det mere specielt. Vi gør alt muligt andet med alle mulige mennesker, mens
> monogam sex er noget særligt man kun deler med den ene partner, man har.
> Det
> er et "helle".
Det kan man vel sige om alt. Du må ikke vaske op sammen med andre, for så er
det ikke så specielt når vi gør det. Monogam opvask er noget særligt, man
kun deler med den ene partner, man har. Det er et "helle".
"Sex er dejligt, du må kun have det dejligt sammen med mig"..
> Og er man gift, så siger man jo ja til at blive ét kød. Det er svært at
> være
> ét kød med samtlige andre kvinder og mænd, som man kunne få lyst til at
> dyrke sex med.
Hvad er ét kød? Besiddertrang?
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 12:27 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42171b65$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det kan man vel sige om alt. Du må ikke vaske op sammen med andre, for så
er
> det ikke så specielt når vi gør det. Monogam opvask er noget særligt, man
> kun deler med den ene partner, man har. Det er et "helle".
Ja, fint - hvis det er det, man lover hinanden.
Når det gælder et forhold, så lover man også hinanden mere eller mindre
implicit, at man er monogam. Hvis man ved med sig selv, at det ikke er et
løfte, man regner med at kunne holde, så skal man sige det fra starten, så
den anden ved, hvad han eller hun går ind til.
> "Sex er dejligt, du må kun have det dejligt sammen med mig"..
Nej, ikke "du må kun". Du får det til at lyde som om at troskab er noget,
der bliver presset ned over hovedet på én af parterne. Det er da det
overhovedet ikke i et forhold, der bygger på at man deler fælles værdier og
begge er enige om, hvor grænsen er.
Hvis jeg havde en kæreste til hvem jeg blev nødt til at sige "du må kun
dyrke sex med mig", så ville der være et problem. Man burde da slet ikke
være nødt til at sige det. Det bør bære indforstået, at "det gør vi bare
ikke".
> Hvad er ét kød? Besiddertrang?
Ok, så det modsatte af utroskab er besiddertrang? Nej. Ét kød er en
sammensmeltning af krop og sjæl, der viser at man hører sammen og ikke vil
lade nogen komme i mellem én. Et forhold er et samspil mellem to mennesker,
der begge ønsker at gøre alt hvad de kan for at værne om det.
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 14:09 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothank.dk> skrev i en meddelelse
>> Det kan man vel sige om alt. Du må ikke vaske op sammen med andre, for så
> er
>> det ikke så specielt når vi gør det. Monogam opvask er noget særligt, man
>> kun deler med den ene partner, man har. Det er et "helle".
>
> Ja, fint - hvis det er det, man lover hinanden.
> Når det gælder et forhold, så lover man også hinanden mere eller mindre
> implicit, at man er monogam. Hvis man ved med sig selv, at det ikke er et
> løfte, man regner med at kunne holde, så skal man sige det fra starten, så
> den anden ved, hvad han eller hun går ind til.
Men hvad er det der gør sex til noget *så* specielt, at du ikke vil have han
har det sammen med andre?
Hvorfor er troskab et krav, hvis du skal danne forhold?
>> "Sex er dejligt, du må kun have det dejligt sammen med mig"..
>
> Nej, ikke "du må kun". Du får det til at lyde som om at troskab er noget,
> der bliver presset ned over hovedet på én af parterne.
Vi er mennesker - vi begår fejl. Hvad går der af dig, hvis han har fået lidt
af det frække ude?
Han elsker dig jo alligevel..
Han fantaserer om andre kvinder, det er da mindst lige så "slemt".
> Det er da det
> overhovedet ikke i et forhold, der bygger på at man deler fælles værdier
> og
> begge er enige om, hvor grænsen er.
Hvad med at give hinanden plads?
Der går *intet* af dig, eller ham, hvis i er hinanden utro.
> Hvis jeg havde en kæreste til hvem jeg blev nødt til at sige "du må kun
> dyrke sex med mig", så ville der være et problem. Man burde da slet ikke
> være nødt til at sige det. Det bør bære indforstået, at "det gør vi bare
> ikke".
Man alligevel er så mange utro, var det ikke en ide at slække lidt på den
grænse?
>> Hvad er ét kød? Besiddertrang?
>
> Ok, så det modsatte af utroskab er besiddertrang?
Nej. "Men hvis du skal være sammen med mig, vil jeg ikke dele dig med
andre".
> Nej. Ét kød er en
> sammensmeltning af krop og sjæl, der viser at man hører sammen og ikke vil
> lade nogen komme i mellem én.
Hvad mener du med "sammensmæltning"?
> Et forhold er et samspil mellem to mennesker,
> der begge ønsker at gøre alt hvad de kan for at værne om det.
Netop, en god grund til at være large...
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 15:27 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42173a5a$0$179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Men hvad er det der gør sex til noget *så* specielt, at du ikke vil have
han
> har det sammen med andre?
> Hvorfor er troskab et krav, hvis du skal danne forhold?
Rent fysisk kan man ikke komme hinanden nærmere. Når man dyrker sex, så
blotter man sig i mere end én forstand. Når man har én man dyrker sex med,
så får det betydning, at det ikke er noget man går og viser alle og enhver.
Noget andet er, at man rent psykisk også giver slip på hæmninger og
hang-ups. De psykiske og fysiske, jeg viser under sex er nogle sider af mig,
som er forbeholdt én. Hvorfor? Fordi jeg synes det er værdifuldt, at det
ikke er frit for alle at se min nøgne krop eller se, hvordan jeg ser ud, når
jeg får orgasme...
Det er noget jeg deler med én, og som er forbeholdt én, fordi det er en
særlig situation, når man som sagt er blottet og uden hæmninger ligger og
brøler
Troskab er et naturligt krav, fordi jeg ikke vil have andre med i
ægtesengen - forstået på den måde, at jeg ikke vil tænke, at for to dage
siden lå han og blottede sig med en anden, når jeg er den han har valgt at
være sammen med.
En mand, der ikke har nok i én, er ikke en mand for mig.
> Vi er mennesker - vi begår fejl. Hvad går der af dig, hvis han har fået
lidt
> af det frække ude?
Vi kan alle uforvarende komme til at begå fejl. Men man kommer altså ikke
bare til at dyrke sex med en anden, end den man er sammen med - især ikke,
hvis man har lovet at lade være.
Hvad går der af mig, siger du? Spørg hellere, hvad der går af OS. Den
symbiose og det intime fællesskab man har opbygget omkring det at dele sex
som en ekslusiv handling, forsvinder jo som dug for solen. Det vil være
brudt og uopretteligt.
> Han elsker dig jo alligevel..
Men åbenbart ikke nok!
> Han fantaserer om andre kvinder, det er da mindst lige så "slemt".
Hvem siger, at han gør det? Og hvis han gør, så boller han da ikke med dem.
> Hvad med at give hinanden plads?
> Der går *intet* af dig, eller ham, hvis i er hinanden utro.
Plads? Plads til at være utro? Man kan efterhånden give hinanden så meget
"plads" i et forhold, at hele forholdet bliver udhulet. Er pointen i et
forhold vel netop ikke en eller anden form for ekslusivitet. At man vælger
hinanden fordi man vil noget med hinanden, som man ikke vil med nogle andre?
Hvis man giver "plads" til alle de andre, hvor er forholdet så henne? Til
sidst er det eneste, der er konstituerende for forholdet, blot hvem der
tager opvasken og det faktum at man bor sammen, hvis man har "plads" til at
bolle rundt med hvem man lyster.
Et forhold er en ramme. Og hvis man ikke bryder sig om rammen, må man da
være single.
Hvis begge synes det er fint at give "plads", så fred være med det.
Men hvis det kun er den ene, der synes at der skal være en ekslusiv ramme om
dobbeltsengen, så har man virkeligt et problem.
Hvis vi er hinanden utro, er der jo ikke længere noget, der konstiturerer
forholdet. Hvad er der tilbage?
Tillid? Næææhh. Respekt? Næææhhh. Sex?(Hvem har lige lyst til sex, når man
har fundet ud af, hvor lidt det åbenbart betyder?) Næææh. God stemning?
Næææhh. Venskab? Næææhh (Hvem kan være venner med en bedrager?).
Hvad er der lige tilbage, hvis det der definerer forholdet, er røget væk,
fordi man skulle give hinanden "plads"?
> Man alligevel er så mange utro, var det ikke en ide at slække lidt på den
> grænse?
Bare fordi "så mange" er utro, gør det ikke mere rigtigt.
> Nej. "Men hvis du skal være sammen med mig, vil jeg ikke dele dig med
> andre".
Det er slet ikke sådan det lyder! Det lyder gensidigt: "Når VI er sammen,
deler VI ikke hinanden med nogle andre". Som sagt, så ville jeg ikke have en
mand, der skulle have det at vide. Jeg vil kun have en mand, der samstemmigt
siger "at VI ikke deler os med andre".
Ham er jeg fundet.
> Hvad mener du med "sammensmæltning"?
At man bliver som én krop, der fungerer i koordination og samarbejde.
Hvordan ville du have det, hvis din højre arm forlod dig for at prøve af
hvordan det er at sidde på en anden krop?
Når man opfatter en forhold og ægteskab som det at blive ét kød (som der
siges i vielsesritualet) så hænger man sammen.
> > Et forhold er et samspil mellem to mennesker,
> > der begge ønsker at gøre alt hvad de kan for at værne om det.
>
> Netop, en god grund til at være large...
Man værner ikke om forholdet ved at søge noget uden for det.
| |
ThomasB (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 21-02-05 19:11 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothank.dk> skrev i en meddelelse
>> Men hvad er det der gør sex til noget *så* specielt, at du ikke vil have
> han
>> har det sammen med andre?
>> Hvorfor er troskab et krav, hvis du skal danne forhold?
>
> Rent fysisk kan man ikke komme hinanden nærmere. Når man dyrker sex, så
> blotter man sig i mere end én forstand. Når man har én man dyrker sex med,
> så får det betydning, at det ikke er noget man går og viser alle og
> enhver.
> Noget andet er, at man rent psykisk også giver slip på hæmninger og
> hang-ups. De psykiske og fysiske, jeg viser under sex er nogle sider af
> mig,
> som er forbeholdt én. Hvorfor? Fordi jeg synes det er værdifuldt, at det
> ikke er frit for alle at se min nøgne krop eller se, hvordan jeg ser ud,
> når
> jeg får orgasme...
> Det er noget jeg deler med én, og som er forbeholdt én, fordi det er en
> særlig situation, når man som sagt er blottet og uden hæmninger ligger og
> brøler
Med andre ord: du er blufærdig, og derfor må din mand ikke være dig utro.
Men fordi *du* er blufærdig og ikke ville vise dig for andre mænd, betyder
det vel ikke at din mand har det på samme måde.
> Troskab er et naturligt krav, fordi jeg ikke vil have andre med i
> ægtesengen - forstået på den måde, at jeg ikke vil tænke, at for to dage
> siden lå han og blottede sig med en anden, når jeg er den han har valgt at
> være sammen med.
Men hvis det gør ham glad, why not?
> En mand, der ikke har nok i én, er ikke en mand for mig.
Haha, nej det har jeg lissom fattet 
>> Vi er mennesker - vi begår fejl. Hvad går der af dig, hvis han har fået
> lidt
>> af det frække ude?
>
> Vi kan alle uforvarende komme til at begå fejl. Men man kommer altså ikke
> bare til at dyrke sex med en anden, end den man er sammen med - især ikke,
> hvis man har lovet at lade være.
Jo, det kan man godt "komme til".
Men ikke nogesinde at være fristet, kræver et forhold der fungerer 100% i
alle henseender + man selv skal være godt og grundigt i balance, og som alle
ved, så er der ingen der er perfekte.
Fra at være fristet til selve akten er der ca. ret kort :)
> Hvad går der af mig, siger du? Spørg hellere, hvad der går af OS. Den
> symbiose og det intime fællesskab man har opbygget omkring det at dele sex
> som en ekslusiv handling, forsvinder jo som dug for solen. Det vil være
> brudt og uopretteligt.
Det samme ville ske, hvis han vaskede op sammen med en anden.
>> Han elsker dig jo alligevel..
>
> Men åbenbart ikke nok!
Som jeg skrev i starten, så tror jeg ikke (og slet ikke for mænds
vedkommende), at det at være utro, drejer sig om, hvor meget eller hvor lidt
man elsker sin partner.
At man elsker sin partner, udelukker vel i bund og grund ikke, at man ikke
kan være tiltrukket af andre.
>> Han fantaserer om andre kvinder, det er da mindst lige så "slemt".
>
> Hvem siger, at han gør det? Og hvis han gør, så boller han da ikke med
> dem.
Forskellen mellem at onanere til fantasier om andre kvinder, og bolle med
dem IRL (in real life) er ikke så stor for mænd.
Jeg tror egentligt vi mænd lægger nogelunde det samme i det -
kærlighedsmæssigt.
>> Hvad med at give hinanden plads?
>> Der går *intet* af dig, eller ham, hvis i er hinanden utro.
>
> Plads? Plads til at være utro? Man kan efterhånden give hinanden så meget
> "plads" i et forhold, at hele forholdet bliver udhulet. Er pointen i et
> forhold vel netop ikke en eller anden form for ekslusivitet.
Det at bo, have børn og dele hverdagen sammen, er i sig selv eksklusivt.
> At man vælger
> hinanden fordi man vil noget med hinanden, som man ikke vil med nogle
> andre?
> Hvis man giver "plads" til alle de andre, hvor er forholdet så henne? Til
> sidst er det eneste, der er konstituerende for forholdet, blot hvem der
> tager opvasken og det faktum at man bor sammen, hvis man har "plads" til
> at
> bolle rundt med hvem man lyster.
> Et forhold er en ramme. Og hvis man ikke bryder sig om rammen, må man da
> være single.
Alene det, at man kender hinanden så godt - stærke og svage sider, gør at
man noget unikt sammen.
Du ved præcis hvordan du skal gøre din mand glad, og omvendt. Han ved
hvordan han kan trøste dig, og omvendt. At du og han så også tilfredsstiller
sine seksuelle behov andre steder, kan vel ikke skade nogen?
> Hvis begge synes det er fint at give "plads", så fred være med det.
Netop. Spørgsmålet er blot, hvorfor NOGEN ikke kan leve med det -
besiddertrang, lavt selvværd osv?
> Men hvis det kun er den ene, der synes at der skal være en ekslusiv ramme
> om
> dobbeltsengen, så har man virkeligt et problem.
Ja, så får man et problem. Spørgsmålet er blot *hvem* der har problemet.
> Hvis vi er hinanden utro, er der jo ikke længere noget, der konstiturerer
> forholdet. Hvad er der tilbage?
> Tillid? Næææhh.
Man kan jo også have tillid til at den utro gør, hvad der er bedst for
ham/hende.
> Respekt? Næææhhh.
Respekt for at nogle har et behov for at være polygame?
> Sex?(Hvem har lige lyst til sex, når man
> har fundet ud af, hvor lidt det åbenbart betyder?) Næææh.
Jeg har ikke lyst til sex, fordi jeg ved det betyder noget for andre end
mig.
Jeg har sex for min skyld. Har du ikke det da? Har du ikke sex, fordi du er
liderlig?
> God stemning?
> Næææhh.
Der kan sagtens være en god stemning. At man har lidt hyggesex i byen, kan
da ikke gøre at den utro er i dårligt humør (så skal det være meget dårlig
sex). Det kan kun være den der er blevet "bedraget" der er i dårligt humør,
og det er jo det vi diskuterer nu - altså om man skal være i dårligt humør
eller ej ved utroskab.
> Venskab? Næææhh (Hvem kan være venner med en bedrager?).
Men hvis det er ok for dig, at din mand er dig utro, så er han ikke en
bedrager.
Er du skilsmissebarn eller barn af utro forældre?
> Hvad er der lige tilbage, hvis det der definerer forholdet, er røget væk,
> fordi man skulle give hinanden "plads"?
Man har hinanden. Man har en god ven, fast elsker(inde), en at dele glæder
med, en at dele sorger med, børn med, trøster, glæder, rejsekammarat, en at
bo sammen med, en hjælper, en babysitter, en at hygge med, en at dele sine
penge med, en støtte, en der kende en virkelig godt, en at lege med, en man
kan regne med, en der vil spring i havet for dig - altså en SUPERVEN af det
modsatte køn.
Og alt dette vil du sætte overstyr, fordi han var sammen med en anden et
øjeblik seksuelt.
>> Man alligevel er så mange utro, var det ikke en ide at slække lidt på den
>> grænse?
>
> Bare fordi "så mange" er utro, gør det ikke mere rigtigt.
Nej, men noget tyder på at vi måske tænker lidt forkert, når så mange
forhold bliver splittede af 10 minutters sex med en fremmed.
>> Nej. "Men hvis du skal være sammen med mig, vil jeg ikke dele dig med
>> andre".
>
> Det er slet ikke sådan det lyder! Det lyder gensidigt: "Når VI er sammen,
> deler VI ikke hinanden med nogle andre". Som sagt, så ville jeg ikke have
> en
> mand, der skulle have det at vide. Jeg vil kun have en mand, der
> samstemmigt
> siger "at VI ikke deler os med andre".
Hvad med:
"Når VI er sammen respekterer VI, hvis nogen af OS har brug for seksuelt
samkvem med en anden"?
> Ham er jeg fundet.
Don't bed on it ;)
(rent statistisk)
>> Hvad mener du med "sammensmæltning"?
>
> At man bliver som én krop, der fungerer i koordination og samarbejde.
Lyder ikke rart.
> Hvordan ville du have det, hvis din højre arm forlod dig for at prøve af
> hvordan det er at sidde på en anden krop?
Føj.
> Når man opfatter en forhold og ægteskab som det at blive ét kød (som der
> siges i vielsesritualet) så hænger man sammen.
Jeg vil sådan set skide på religiøsitet. (undskyld udtrykket)
Religion er ikke nødvendigvis godt, faktisk er det sjældent godt.
Så hvad der står skrevet af ritualer i en 2000 år gammel bog, rager mig
sådan set en papand, det holder slet slet ikke i år 2005.
Hvad med:
Vi er to 100% selvstændige individer, som skal have det helt til at fungere
på bedste vist, så vi er mest lykkelige.
Du kan ikke være lykkelig med din mand, hvis har får lidt frækt ude i byen,
så højt elsker du ham trods alt ikke.
>> > Et forhold er et samspil mellem to mennesker,
>> > der begge ønsker at gøre alt hvad de kan for at værne om det.
>>
>> Netop, en god grund til at være large...
>
> Man værner ikke om forholdet ved at søge noget uden for det.
Man værner om sit forhold ved at gøre sig selv mest mulig lykkelig, først
når man er mest mulig lykkelig, kan være mest muligt for en anden.
| |
Anita (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 21-02-05 20:18 |
|
ThomasB wrote:
> Jo, det kan man godt "komme til".
Det mener jeg nu ikke man kan. Hvis man gør det, har man overvejet det og
truffet et valg. Ergo "kom man ikke til det", man gjorde det.
> Fra at være fristet til selve akten er der ca. ret kort :)
Det mener jeg heller ikke. Vi lader os friste af forskellige ting hver
eneste dag. God mad, søde sager, smukke kvinder/mænd, lækre ting til
boligen. Det betyder jo ikke at vi hopper på det hele, vel?
> Det samme ville ske, hvis han vaskede op sammen med en anden.
Så hvis jeg vasker op sammen med min mor har jeg været min kæreste utro? Ej
vel. Der er ligesom forskel på hverdagsbegivenheder og den mest intime
situation 2 (eller flere) mennesker kan indgå i. Førstnævnte kan de fleste
gøre med hvem som helst, mens det sidste i mange tilfælde kræver
tiltrækning, tillid, begær og mange andre følelser.
> Som jeg skrev i starten, så tror jeg ikke (og slet ikke for mænds
> vedkommende), at det at være utro, drejer sig om, hvor meget eller
> hvor lidt man elsker sin partner.
Det tror jeg det gør i langt de fleste tilfælde. De fleste er langt lettere
at friste udenfor parforholdet, hvis det ikke kører optimalt derhjemme. Ja
okay, det er da muligt at man stadig elsker sin kæreste, men så er der måske
noget andet der halter (sexlivet, tillid, tid sammen m.v.)
> At man elsker sin partner, udelukker vel i bund og grund ikke, at man
> ikke kan være tiltrukket af andre.
Bestemt ikke. Men der er forskel på tiltrækning og sex. Boller du med alle
du føler dig tiltrukket af?
> Forskellen mellem at onanere til fantasier om andre kvinder, og bolle
> med dem IRL (in real life) er ikke så stor for mænd.
> Jeg tror egentligt vi mænd lægger nogelunde det samme i det -
> kærlighedsmæssigt.
Her tror jeg du udelukkende taler for dig selv og ikke på mandekønnets
vegne. Min kæreste kigger på billeder og fantaserer. Men jeg er ret sikker
på at han finder lang vej til rent faktisk at have sex med en af disse
kvinder.
Venligst Anita
| |
ThomasB (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 22-02-05 11:45 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> Jo, det kan man godt "komme til".
>
> Det mener jeg nu ikke man kan. Hvis man gør det, har man overvejet det og
> truffet et valg. Ergo "kom man ikke til det", man gjorde det.
Det er altid et valg, derfor skrev jeg også "komme til" i gåseøjne.
>> Fra at være fristet til selve akten er der ca. ret kort :)
>
> Det mener jeg heller ikke. Vi lader os friste af forskellige ting hver
> eneste dag. God mad, søde sager, smukke kvinder/mænd, lækre ting til
> boligen. Det betyder jo ikke at vi hopper på det hele, vel?
Nej, ikke hver gang :)
Når man er fristet, så har man lyst, ellers var man ikke fristet.
>> Det samme ville ske, hvis han vaskede op sammen med en anden.
>
> Så hvis jeg vasker op sammen med min mor har jeg været min kæreste utro?
> Ej
> vel. Der er ligesom forskel på hverdagsbegivenheder og den mest intime
> situation 2 (eller flere) mennesker kan indgå i. Førstnævnte kan de fleste
> gøre med hvem som helst, mens det sidste i mange tilfælde kræver
> tiltrækning, tillid, begær og mange andre følelser.
>> Som jeg skrev i starten, så tror jeg ikke (og slet ikke for mænds
>> vedkommende), at det at være utro, drejer sig om, hvor meget eller
>> hvor lidt man elsker sin partner.
>
> Det tror jeg det gør i langt de fleste tilfælde. De fleste er langt
> lettere
> at friste udenfor parforholdet, hvis det ikke kører optimalt derhjemme.
Nemli'. Og i et parforhold kører det altså ikke altid optimalt. Det vil
altid gå op og ned.
Hvis den ene af parterne bliver reduceret til et "stuemøbel" med tiden, så
vil denne part, have brug for/have godt af/være mere fristet osv. Derfor kan
man "komme til" at være utro.
> Ja
> okay, det er da muligt at man stadig elsker sin kæreste, men så er der
> måske
> noget andet der halter (sexlivet, tillid, tid sammen m.v.)
Netop. "jeg kom til"...
>> At man elsker sin partner, udelukker vel i bund og grund ikke, at man
>> ikke kan være tiltrukket af andre.
>
> Bestemt ikke. Men der er forskel på tiltrækning og sex. Boller du med alle
> du føler dig tiltrukket af?
Nej, jeg boller kun med min kæreste.
Men en dårlig måned hjemme, meget arbejde, sur kone osv, kan altsammen være
med til at gøre hverdagen så sur, at man kan "komme til" at prøve noget
spændende for at komme ovenpå igen. Jeg siger ikke at det er den rigtige
løsning for alle, men det behøver bestemt ikke være noget negativt, hvis vi
ser bort fra kulturmoralen.
>> Forskellen mellem at onanere til fantasier om andre kvinder, og bolle
>> med dem IRL (in real life) er ikke så stor for mænd.
>> Jeg tror egentligt vi mænd lægger nogelunde det samme i det -
>> kærlighedsmæssigt.
>
> Her tror jeg du udelukkende taler for dig selv og ikke på mandekønnets
> vegne.
Det tror jeg bestemt ikke.
Mænd føler nærmest at de har sex med de kvinder på billederne/filmene. (ja
ja, vi er ret primitive i forhold til kvinder)
Mænd kan stort set dække deres seksuelle behov, ved at onanere og se
film/billeder.
Vi har ikke samme behov for nærhed som i har.
Så om han tager sig en spiller til en film med kvinder, eller går ned til
nærmeste luder, er stort set det samme følelsesmæssigt for mænd.
> Min kæreste kigger på billeder og fantaserer. Men jeg er ret sikker
> på at han finder lang vej til rent faktisk at have sex med en af disse
> kvinder.
Lad os antage at jeg har ret.
Ville du tage det personligt, hvis det forhold sig sådan?
| |
Anita (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 22-02-05 12:11 |
|
ThomasB wrote:
> Når man er fristet, så har man lyst, ellers var man ikke fristet.
Men at have lyst er ikke det samme som "at gøre det". Jeg har også lyst til
at rejse jorden rundt, købe en masse alt for dyre ting, redde verden fra
krig, sult og elendighed. Men min evne til at tænke, rationelt gør at jeg
handler anderledes. Den evne (til at tænke rationelt) forsvinder jo ikke,
bare fordi det handler om sex.
Kort sagt - der er stor forskel på lyst og handling. Hvis der ikke var det,
ville voldtægtsforbrydelser og overgreb mod børn helt sikkert være mere
udbredte end tilfældet er.
> Nemli'. Og i et parforhold kører det altså ikke altid optimalt. Det
> vil altid gå op og ned.
>
> Hvis den ene af parterne bliver reduceret til et "stuemøbel" med
> tiden, så vil denne part, have brug for/have godt af/være mere
> fristet osv. Derfor kan man "komme til" at være utro.
Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit parforhold ved at
bolle udenom? Det er meget trist efter min mening.
>> Ja
>> okay, det er da muligt at man stadig elsker sin kæreste, men så er
>> der måske
>> noget andet der halter (sexlivet, tillid, tid sammen m.v.)
>
> Netop. "jeg kom til"...
Nej. Jeg overvejede og fandt parforholdet/partneren for let. Jeg ville
hellere noget andet.
> Men en dårlig måned hjemme, meget arbejde, sur kone osv, kan
> altsammen være med til at gøre hverdagen så sur, at man kan "komme
> til" at prøve noget spændende for at komme ovenpå igen. Jeg siger
> ikke at det er den rigtige løsning for alle, men det behøver bestemt
> ikke være noget negativt, hvis vi ser bort fra kulturmoralen.
Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit parforhold ved at
bolle udenom? Jeg tror desværre ikke din kone bliver mindre sur, når hun
opdager hvad du bedriver fritiden med.
>> Her tror jeg du udelukkende taler for dig selv og ikke på
>> mandekønnets vegne.
>
> Det tror jeg bestemt ikke.
Jamen så se at også mænd har svaret dig på dette, her i tråden.
> Mænd føler nærmest at de har sex med de kvinder på
> billederne/filmene. (ja ja, vi er ret primitive i forhold til kvinder)
Nej, ikke alle mænd er så primitive som du gerne vil fremstille dem som.
Nogle af "jer" er rent faktisk i stand til at tænke, selvom pikken er stiv.
> Mænd kan stort set dække deres seksuelle behov, ved at onanere og se
> film/billeder.
Hvorfor så være utro????
> Vi har ikke samme behov for nærhed som i har.
Igen, tal for dig selv. Det ved jeg at min kæreste har.
> Så om han tager sig en spiller til en film med kvinder, eller går ned
> til nærmeste luder, er stort set det samme følelsesmæssigt for mænd.
Igen - der ville min kæreste være meget uenig med dig.
>> Min kæreste kigger på billeder og fantaserer. Men jeg er ret sikker
>> på at han finder lang vej til rent faktisk at have sex med en af
>> disse kvinder.
>
> Lad os antage at jeg har ret.
> Ville du tage det personligt, hvis det forhold sig sådan?
Nu vover jeg at antage at jeg kender min kæreste bedre end du gør, så jeg
ved du ikke har ret. Men dit spørgsmål forstår jeg ikke. Ville jeg tage det
personligt hvis han dyrkede sex med andre kvinder? Ja, det ville jeg så
afgjort tage personligt.
Venligst Anita
| |
alpha searcher (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : alpha searcher |
Dato : 22-02-05 13:33 |
|
Hej
>> Vi har ikke samme behov for nærhed som i har.
>
> Igen, tal for dig selv. Det ved jeg at min kæreste har.
>
>>
Det bliver nok udtrykt forkert, men vi mænd har et større behov for fysisk
samværd altså ren rå sex end mange kvinder. Det er desværre min erfaring og
så skelner vi ikke så meget mellem, hvem vi har denne sex med bare det er
godt. *ggg*
Eller dette er igen heller ikke hele sandheden. Mange mænd har nogle lyster,
som er meget fysiskbetonede, men det er naturligvis noget sluder at sige, at
vi ikke har brug for omsorg, tryghed og kærlighed. Gør man status og laver
en stor undersøgelse, så vil det helt sikkert også vise sig, at mænd
onnanerer mere end kvinder altså gennemsnitsligt flere gange om ugen. Men
heldigvis findes de kvinder også, som frådende kaster sig ud i legen. 
Alpha Searcher
| |
ThomasB (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 23-02-05 10:23 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> Når man er fristet, så har man lyst, ellers var man ikke fristet.
>
> Men at have lyst er ikke det samme som "at gøre det". Jeg har også lyst
> til
> at rejse jorden rundt, købe en masse alt for dyre ting, redde verden fra
> krig, sult og elendighed. Men min evne til at tænke, rationelt gør at jeg
> handler anderledes. Den evne (til at tænke rationelt) forsvinder jo ikke,
> bare fordi det handler om sex.
Du er rationel, fordi du ingen penge har til at rejse jorden rundt.
Det er vel ikke for din mands skyld, at du ikke vil have at han er dig utro?
> Kort sagt - der er stor forskel på lyst og handling. Hvis der ikke var
> det,
> ville voldtægtsforbrydelser og overgreb mod børn helt sikkert være mere
> udbredte end tilfældet er.
VOLDtægt og OVERGREB mod børn, skader nogen fysisk.
>> Nemli'. Og i et parforhold kører det altså ikke altid optimalt. Det
>> vil altid gå op og ned.
>>
>> Hvis den ene af parterne bliver reduceret til et "stuemøbel" med
>> tiden, så vil denne part, have brug for/have godt af/være mere
>> fristet osv. Derfor kan man "komme til" at være utro.
>
> Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit parforhold ved
> at
> bolle udenom? Det er meget trist efter min mening.
Hvor har jeg skrevet noget med at "løse" noget?
Jeg skriver at når det ikke går så godt i et parforhold (bevidst eller
ubevidst), så kan man "komme til" at være utro. Det kan enhver forstå.
Ligesom man ikke bliver alkoholiker, hvis man har det skide godt.
>>> Ja
>>> okay, det er da muligt at man stadig elsker sin kæreste, men så er
>>> der måske
>>> noget andet der halter (sexlivet, tillid, tid sammen m.v.)
>>
>> Netop. "jeg kom til"...
>
> Nej. Jeg overvejede og fandt parforholdet/partneren for let. Jeg ville
> hellere noget andet.
Ikke forstået?
>> Men en dårlig måned hjemme, meget arbejde, sur kone osv, kan
>> altsammen være med til at gøre hverdagen så sur, at man kan "komme
>> til" at prøve noget spændende for at komme ovenpå igen. Jeg siger
>> ikke at det er den rigtige løsning for alle, men det behøver bestemt
>> ikke være noget negativt, hvis vi ser bort fra kulturmoralen.
>
> Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit parforhold ved
> at
> bolle udenom?
Nej.
> Jeg tror desværre ikke din kone bliver mindre sur, når hun
> opdager hvad du bedriver fritiden med.
Jeg har ingen hemmeligheder for hende.
>>> Her tror jeg du udelukkende taler for dig selv og ikke på
>>> mandekønnets vegne.
>>
>> Det tror jeg bestemt ikke.
>
> Jamen så se at også mænd har svaret dig på dette, her i tråden.
Én mand, som er fanatiker hvad utroskab angår.
>> Mænd føler nærmest at de har sex med de kvinder på
>> billederne/filmene. (ja ja, vi er ret primitive i forhold til kvinder)
>
> Nej, ikke alle mænd er så primitive som du gerne vil fremstille dem som.
Stort set. Der skal nok findes et par enkelte der ikke har det således, men
de må have for meget østrogen i kroppen
> Nogle af "jer" er rent faktisk i stand til at tænke, selvom pikken er
> stiv.
Ja.
>> Mænd kan stort set dække deres seksuelle behov, ved at onanere og se
>> film/billeder.
>
> Hvorfor så være utro????
Kedsomhed, sur kone, spænding osv. Det er meget individuelt.
>> Vi har ikke samme behov for nærhed som i har.
>
> Igen, tal for dig selv. Det ved jeg at min kæreste har.
Mænd har ikke samme behov for nærhed som kvinder har.
Og her mener jeg: Mænd har f.eks ikke det samme behov for at blive krammet,
og sagt "jeg elsker dig" til.
Vi skal kunne hvorsomhelst, nårsomhelst, og det kræver altså at man kan
klare sex uden kærlighed.
>> Så om han tager sig en spiller til en film med kvinder, eller går ned
>> til nærmeste luder, er stort set det samme følelsesmæssigt for mænd.
>
> Igen - der ville min kæreste være meget uenig med dig.
Det er muligt at han ikke vil indrømme det overfor dig, men jeg har altså
mange mandlige venner, som kan bekræfte det jeg siger. Og det understøttes i
øvrigt også af sexologer.
>>> Min kæreste kigger på billeder og fantaserer. Men jeg er ret sikker
>>> på at han finder lang vej til rent faktisk at have sex med en af
>>> disse kvinder.
>>
>> Lad os antage at jeg har ret.
>> Ville du tage det personligt, hvis det forhold sig sådan?
>
> Nu vover jeg at antage at jeg kender min kæreste bedre end du gør, så jeg
> ved du ikke har ret.
Du VED ikke at jeg ikke har ret. Du TROR jeg ikke har ret. Det er sådan
noget, mænd ikke vil indrømme overfor deres koner - med god grund.
> Men dit spørgsmål forstår jeg ikke. Ville jeg tage
> det
> personligt hvis han dyrkede sex med andre kvinder? Ja, det ville jeg så
> afgjort tage personligt.
Nej, ville du tage det personligt, hvis der for din mand følelsesmæssigt, er
meget kort fra onani til billeder af kvinder, til direkte sex med f.eks en
luder?
| |
Mette (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 23-02-05 10:47 |
|
> Du er rationel, fordi du ingen penge har til at rejse jorden rundt.
Nej, for selvom man havde alverdens penge, så ville man stadig have ansvar
og forpligtelser over for dem man har valgt at dele livet med - mand og
barn.
Når man vælger at få mand/hustru og børn så vælger man en del af sin
ultimative indivuelle frihed fra, hvor det ikke længere handler om hvad
"jeg" har lyst til ligenu for at gøre _mig_ glad, men hvor det handler om,
hvad der er ansvarligt og godt for forholdet som et hele. Dette betyder at
de egoistiske lyster, man har, ryger ned på en sidsteplads.
Hvis man ikke kan klare det, så bør man nok overveje om, man er klar til et
forhold.
> > Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit parforhold
ved
> > at
> > bolle udenom? Det er meget trist efter min mening.
>
> Hvor har jeg skrevet noget med at "løse" noget?
Jamen, du siger jo selv at man kan "komme til at være utro" pga. Citat:
"Kedsomhed, sur kone, spænding osv." - Er det ikke problemer som man
forsøger at løbe fra/lette/glemme ved netop at være utro?
> Jeg skriver at når det ikke går så godt i et parforhold (bevidst eller
> ubevidst), så kan man "komme til" at være utro. Det kan enhver forstå.
> Ligesom man ikke bliver alkoholiker, hvis man har det skide godt.
Man siger, at nogle folk er mere disponible overfor alkoholmisbrug end
andre. Men sagen er, at alkohol jo netop ikke løser noget som helst.
Tværtimod.
> > Nej. Jeg overvejede og fandt parforholdet/partneren for let. Jeg ville
> > hellere noget andet.
>
> Ikke forstået?
Anita mener ikke, at der er noget, der hedder "jeg kom til" - hun oversætter
det med "jeg overvejede og fandt parforholdet for let. Jeg ville hellere
noget andet". Det er dén tankegang, der ligger bag utroskab, for man kommer
ikke bare til.
Jeg kan komme til at vælte et glas vin, men jeg kan ikke komme til at tage
tøjet af foran en anden mand og lade ham dyrke sex med mig.
> > Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit parforhold
ved
> > at
> > bolle udenom?
>
> Nej.
Hvorfor så gøre det? Spænding? Hvad med gøre en indsats for at få spændingen
tilbage i sit eget forhold?
> > Jamen så se at også mænd har svaret dig på dette, her i tråden.
>
> Én mand, som er fanatiker hvad utroskab angår.
Hellere en fanatiker end end vægelsindet mand, der ikke tør afgive et
troskabsløfte, fordi han er for svag til at kunne holde det.
> Stort set. Der skal nok findes et par enkelte der ikke har det således,
men
> de må have for meget østrogen i kroppen
Så har du vist ikke mødt min kæreste.
| |
ThomasB (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 23-02-05 17:40 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Du er rationel, fordi du ingen penge har til at rejse jorden rundt.
> Hvis man ikke kan klare det, så bør man nok overveje om, man er klar til
> et
> forhold.
Man må overveje om man er klar til et forhold, hvis man på forhånd laver et
ultimatum.
Der er ingen der har været dig utro, hvordan kan du vide om det er så
forfærdeligt, som du gerne vil gøre det til?
Du har måske fantaseret om, hvordan du ville have det, hvis du mand var dig
utro? Katastrofetanker?
>> > Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit parforhold
> ved
>> > at
>> > bolle udenom? Det er meget trist efter min mening.
>>
>> Hvor har jeg skrevet noget med at "løse" noget?
>
> Jamen, du siger jo selv at man kan "komme til at være utro" pga. Citat:
> "Kedsomhed, sur kone, spænding osv." - Er det ikke problemer som man
> forsøger at løbe fra/lette/glemme ved netop at være utro?
Der kan være mange faktorer der spiller ind.
Mennesker er ikke ens, og hvad der er rigtigt for dig, er forkert for andre.
Hvis det kan hjælpe en part til f.eks at få lov til at prøve noget andet, so
be it?
>> Jeg skriver at når det ikke går så godt i et parforhold (bevidst eller
>> ubevidst), så kan man "komme til" at være utro. Det kan enhver forstå.
>> Ligesom man ikke bliver alkoholiker, hvis man har det skide godt.
>
> Man siger, at nogle folk er mere disponible overfor alkoholmisbrug end
> andre. Men sagen er, at alkohol jo netop ikke løser noget som helst.
> Tværtimod.
Netop, man "kommer til" at drikke.
>> > Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit parforhold
> ved
>> > at
>> > bolle udenom?
>>
>> Nej.
>
> Hvorfor så gøre det? Spænding? Hvad med gøre en indsats for at få
> spændingen
> tilbage i sit eget forhold?
Du ved vist meget lidt om parforhold tror jeg.
Er der mon en grund til at parterapeuter har kronede dage?
Er det mon fordi alle mennesker går rundt og gør en indsats for at få
spænding ind i forholdet?
Er det mon fordi man går rundt og spænder hinanden fast i ultimatum'er?
>> > Jamen så se at også mænd har svaret dig på dette, her i tråden.
>>
>> Én mand, som er fanatiker hvad utroskab angår.
>
> Hellere en fanatiker end end vægelsindet mand, der ikke tør afgive et
> troskabsløfte, fordi han er for svag til at kunne holde det.
Hellere en kvinde der tør leve livet, end en død sild.
> > Stort set. Der skal nok findes et par enkelte der ikke har det således,
> men
>> de må have for meget østrogen i kroppen
>
> Så har du vist ikke mødt min kæreste.
Haha, hvorfor har så mange kvinder et rosenrødt billede af deres elskede
mand?
"Min lille-mand er en sød og artig dreng"....
| |
Anita (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 23-02-05 17:57 |
|
ThomasB wrote:
> Haha, hvorfor har så mange kvinder et rosenrødt billede af deres
> elskede mand?
>
> "Min lille-mand er en sød og artig dreng"....
Men du er jo ikke bedre selv. Du prædiker A men praktiserer B. Det har jeg
svært ved at forholde mig til.
Venligst Anita
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 11:54 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> Haha, hvorfor har så mange kvinder et rosenrødt billede af deres
>> elskede mand?
>>
>> "Min lille-mand er en sød og artig dreng"....
>
> Men du er jo ikke bedre selv. Du prædiker A men praktiserer B. Det har jeg
> svært ved at forholde mig til.
Jeg prædiker ikke, jeg stiller spørgsmålstegn ved vores opfattelse af
utroskab, som noget ondt.
| |
Anita (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 25-02-05 12:30 |
|
ThomasB wrote:
> Jeg prædiker ikke, jeg stiller spørgsmålstegn ved vores opfattelse af
> utroskab, som noget ondt.
Nej, du siger at det er sådan mænd gør - og at det er fint og rigtigt at de
gør det.
Jeg stiller spørgsmålstegn ved begge dele.
Venligst Anita
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 13:07 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> Jeg prædiker ikke, jeg stiller spørgsmålstegn ved vores opfattelse af
>> utroskab, som noget ondt.
>
> Nej, du siger at det er sådan mænd gør - og at det er fint og rigtigt at
> de gør det.
Det må du henvise til, for det er ikke det jeg siger.
> Jeg stiller spørgsmålstegn ved begge dele.
Godt, så er vi da halvenige :)
| |
Mette (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 25-02-05 14:53 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421f03da$0$162$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> >> Haha, hvorfor har så mange kvinder et rosenrødt billede af deres
> >> elskede mand?
> >>
> >> "Min lille-mand er en sød og artig dreng"....
> >
> > Men du er jo ikke bedre selv. Du prædiker A men praktiserer B. Det har
jeg
> > svært ved at forholde mig til.
>
> Jeg prædiker ikke, jeg stiller spørgsmålstegn ved vores opfattelse af
> utroskab, som noget ondt.
Alligevel siger du flere gange, at både du og din kæreste ville blive kede
af det, hvis den anden var utro. Så selvom man "beslutter" sig for at
udenomssex er i orden, så er min teori altså, at det alligevel gør ondt, at
den anden vælger en anden frem for den faste partner - også selvom man "har
fået lov".
| |
ThomasB (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 26-02-05 11:29 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> >> Haha, hvorfor har så mange kvinder et rosenrødt billede af deres
>> >> elskede mand?
>> >>
>> >> "Min lille-mand er en sød og artig dreng"....
>> >
>> > Men du er jo ikke bedre selv. Du prædiker A men praktiserer B. Det har
> jeg
>> > svært ved at forholde mig til.
>>
>> Jeg prædiker ikke, jeg stiller spørgsmålstegn ved vores opfattelse af
>> utroskab, som noget ondt.
>
> Alligevel siger du flere gange, at både du og din kæreste ville blive kede
> af det, hvis den anden var utro. Så selvom man "beslutter" sig for at
> udenomssex er i orden, så er min teori altså, at det alligevel gør ondt,
> at
> den anden vælger en anden frem for den faste partner - også selvom man
> "har
> fået lov".
Ja, pga. kulturmoralen. Den kan heldigvis ændres.
| |
Mette (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 26-02-05 12:49 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42204f4d$0$989$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Alligevel siger du flere gange, at både du og din kæreste ville blive
kede
> > af det, hvis den anden var utro. Så selvom man "beslutter" sig for at
> > udenomssex er i orden, så er min teori altså, at det alligevel gør ondt,
> > at
> > den anden vælger en anden frem for den faste partner - også selvom man
> > "har
> > fået lov".
>
> Ja, pga. kulturmoralen. Den kan heldigvis ændres.
Man kan ikke blive ked af det pga. kulturmoralen. Man kan blive ked af det,
fordi ens hjerte såres. Om så hele verden opfattede udenomssex som værende
okie-dokie, så ville jeg stadigvæk ikke synes, at det var det.
Man forsøgte jo netop i 60'erne og op i halvfjerdserne at ændre på moralen
og bryde grænserne ved at prædike "fri kærlighed", og man eksperimenterede
til man var blå i hovedet. Men hvor er bolle-kollerne i dag? Langt de fleste
valgte så senere at slå sig ned i faste parforhold og dyrke monogamien, og
deres børn gjorde det samme. Hvis Sten Hegelers vision virkeligt var et
udtryk for den sande lykke og natur, hvorfor blev det så egentligt aldrig
for alvor til noget?
Ja, der er svinger-klubber og scor.dk, men det er noget der på et eller
andet plan foregår i det skjulte. Hvis det hele var så superfantastisk,
hvorfor slog livsstilen så ikke igennem dengang for 30-40 år siden, så det
ikke var noget, der i dag kun foregik bag nedrullede gardiner?
Kan det være, at det ikke har så meget med kultur-moral (som jo blev rystet
godt og grundtigt op i dengang) at gøre, men at det har at gøre med
menneskers følelser?
Mine følelser er ikke bestemt af en kulturmoral.
Du argumenterer selv for at 90% af alle er hinanden utro - jamen så må det
jo være den nye kulturmoral. Jeg er bare ikke med i den - heldigvis.
Homoseksuelle forelsker sig jo heller ikke i det modsatte køn, selvom
kulturmoralen til alle tider har foreskrevet det...
| |
ThomasB (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 02-03-05 12:00 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> > Alligevel siger du flere gange, at både du og din kæreste ville blive
> kede
>> > af det, hvis den anden var utro. Så selvom man "beslutter" sig for at
>> > udenomssex er i orden, så er min teori altså, at det alligevel gør
>> > ondt,
>> > at
>> > den anden vælger en anden frem for den faste partner - også selvom man
>> > "har
>> > fået lov".
>>
>> Ja, pga. kulturmoralen. Den kan heldigvis ændres.
>
> Man kan ikke blive ked af det pga. kulturmoralen. Man kan blive ked af
> det,
> fordi ens hjerte såres. Om så hele verden opfattede udenomssex som værende
> okie-dokie, så ville jeg stadigvæk ikke synes, at det var det.
>
> Man forsøgte jo netop i 60'erne og op i halvfjerdserne at ændre på moralen
> og bryde grænserne ved at prædike "fri kærlighed", og man eksperimenterede
> til man var blå i hovedet. Men hvor er bolle-kollerne i dag? Langt de
> fleste
> valgte så senere at slå sig ned i faste parforhold og dyrke monogamien, og
> deres børn gjorde det samme. Hvis Sten Hegelers vision virkeligt var et
> udtryk for den sande lykke og natur, hvorfor blev det så egentligt aldrig
> for alvor til noget?
> Ja, der er svinger-klubber og scor.dk, men det er noget der på et eller
> andet plan foregår i det skjulte. Hvis det hele var så superfantastisk,
> hvorfor slog livsstilen så ikke igennem dengang for 30-40 år siden, så det
> ikke var noget, der i dag kun foregik bag nedrullede gardiner?
>
> Kan det være, at det ikke har så meget med kultur-moral (som jo blev
> rystet
> godt og grundtigt op i dengang) at gøre, men at det har at gøre med
> menneskers følelser?
> Mine følelser er ikke bestemt af en kulturmoral.
> Du argumenterer selv for at 90% af alle er hinanden utro - jamen så må det
> jo være den nye kulturmoral. Jeg er bare ikke med i den - heldigvis.
> Homoseksuelle forelsker sig jo heller ikke i det modsatte køn, selvom
> kulturmoralen til alle tider har foreskrevet det...
Jeg taler om at i andre kulturer praktiserer de polygami, og det fungerer
også fint i vores egen kultur, hvis man er enige om det. Det der kan undre,
er at nogle går så meget op i troskab.
| |
Mette (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 02-03-05 21:45 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42259c99$0$190
> Jeg taler om at i andre kulturer praktiserer de polygami, og det fungerer
> også fint i vores egen kultur, hvis man er enige om det. Det der kan
undre,
> er at nogle går så meget op i troskab.
Ja, det der undrer mig meget, er at nogle åbenbart tager så let på troskab.
Troskab er da virkeligt noget særligt. At dele det mest intime i verden (og
nej, det kan ikke sammenlignes med en opvask eller et rundstykke) med ét
menneske og vide, at det vi har her, det er noget som kun vi to har del i.
Det er smukt. Desuden kræver det karakterstyrke. Og mennesker med karakter
kommer bare længere i livet.
| |
Jan Allan Andersen (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 02-03-05 22:53 |
|
Mette wrote:
> Ja, det der undrer mig meget, er at nogle åbenbart tager så let på troskab.
> Troskab er da virkeligt noget særligt. At dele det mest intime i verden (og
> nej, det kan ikke sammenlignes med en opvask eller et rundstykke) med ét
> menneske og vide, at det vi har her, det er noget som kun vi to har del i.
> Det er smukt. Desuden kræver det karakterstyrke. Og mennesker med karakter
> kommer bare længere i livet.
Dét der virkeligt undrer mig meget, er at vi stadigvæk, her i det 21.
århundrede, skal leve med den slags pegen-fingre-ad moral som du giver
udtryk for i ovenstående.
Du har ikke fundet de vises sten, du er ikke nødvendigvis et bedre
menneske end dem der ikke har kunnet styre sig - Uanset grunden til det.
Faktisk synes jeg personligt at du er et værre menneske, for du er
fordømmende, med hvilket jeg mener, at du dømmer andre mennesker ud fra
dine moralske værdier og din moralske målestok, og jeg mener ikke at man
kan tillade sig at dømme andre mennesker udfra lige netop dét -
Skal man holde det i en kristen term, så er lige netop dét vel
forbeholdt Gud og Jesus?
Du har en holdning om at utroskab er uacceptabelt, din mand har en
holdning om det samme - Fint nok, fred være med det og respekt for at I
lever jeres liv ud fra hvad I mener er rigtigt.
Men I skal sgut'te pådutte mig (og andre) at vi skulle være dårligere
mennesker end jer, fordi vi har en anden holdning til tingene, en anden
moral omkring dette.
Lige så vel som jeg respekterer dit/jeres valg, så forventer jeg faktisk
også respekt for mit/vores/andres valg, sålænge disse er truffet på
frivillig basis og ikke går ud over / skader andre mennesker.
Og nej, vi tager absolut ikke let på troskab, vi ser det bare på en
anden måde end du gør - Igen, sålænge vi ikke skader andre, så forventer
jeg faktisk at få respekteret, ikke nødvendigvis forstået, men i det
mindste respekteret vores syn på sagen.
Mvh. Jan
| |
Mette (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 02-03-05 23:23 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:228e7$422635c5$3e3d8433$7401@nf4.news-service.com...
> Mette wrote:
> Dét der virkeligt undrer mig meget, er at vi stadigvæk, her i det 21.
> århundrede, skal leve med den slags pegen-fingre-ad moral som du giver
> udtryk for i ovenstående.
> Du har ikke fundet de vises sten, du er ikke nødvendigvis et bedre
> menneske end dem der ikke har kunnet styre sig - Uanset grunden til det.
Er det pegen fingre at man synes at troskab er en smuk ting? Er det pegen
fingre, at man synes det kræver karakter-styrke?
Er det pegen fingre, at man siger at mennesker med karakter kommer længere i
livet? Måske. Jeg beklager.
Det troede jeg var en almen holdning - at karakterfaste mennesker generelt
kommer længere.
Jeg kæder det blot sammen, fordi det - for mig - er udryk for
karakterstyrke, at man holder sig til én.
> Faktisk synes jeg personligt at du er et værre menneske, for du er
> fordømmende, med hvilket jeg mener, at du dømmer andre mennesker ud fra
> dine moralske værdier og din moralske målestok, og jeg mener ikke at man
> kan tillade sig at dømme andre mennesker udfra lige netop dét -
> Skal man holde det i en kristen term, så er lige netop dét vel
> forbeholdt Gud og Jesus?
Ja, du har ret. Man bør ikke dømme. Og jeg plejer da også at sige, at folk
må gøre med deres liv som de vil. Men i forhold til utroskab, så skal den
forsmåede have en chance for at vælge til og fra - dvs. før det begåes.
Jeg giver dig ret i, at det kan virke fordømmende at stille tingene så
sort/hvidt op som jeg gør. Men jeg siger ikke, at folk, der lever i polygame
forhold er dårlige mennesker. Jeg siger blot, at jeg ikke forstår dem.
Og jeg forstår den utro (uden konsensus) endnu mindre.
Iøvrigt - du dømmer jo også mig, ved at sige, at jeg er et "værre
menneske"...
> Men I skal sgut'te pådutte mig (og andre) at vi skulle være dårligere
> mennesker end jer, fordi vi har en anden holdning til tingene, en anden
> moral omkring dette.
Jeg påpeger blot, at vi har andre værdier, og jeg har flere gange sagt, at
hvis begge parter 100% indforståede med polygami, så fred være med det -
selvom jeg ikke forstår det.
Jeg har hele tiden blot forsøgt at forklare, at mit forhold ikke bygger på
tvang, men på fælles værdier.
Det er ikke det samme som at sige, at andres værdier er "forkerte", men det
er forkerte for mig.
> Lige så vel som jeg respekterer dit/jeres valg, så forventer jeg faktisk
> også respekt for mit/vores/andres valg, sålænge disse er truffet på
> frivillig basis og ikke går ud over / skader andre mennesker.
Det har jeg også givet udtryk for. Beklager hvis mit maleri af det perfekte
forhold - for mig - fremstår som en nedgørelse af andres levevis.
| |
Jan Allan Andersen (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 26-02-05 23:30 |
|
Mette wrote:
> af det, hvis den anden var utro. Så selvom man "beslutter" sig for at
> udenomssex er i orden, så er min teori altså, at det alligevel gør ondt, at
> den anden vælger en anden frem for den faste partner - også selvom man "har
> fået lov".
Det er imo noget pjat at sige, og kan da lige her på stedet aflive den
teori.
Min kæreste "har lov til", det er sgu' noget pjat at sige - Nej, min
kæreste har en side af sig, der er en vigtig del af hende, der er med
til at gøre hende til den kvinde hun er, den kvinde jeg elsker,
respekterer og har et ægte "soul-mate"kærlighedsforhold til.
Min beslutning i den forbindelse er så dikteret af, først og fremmest,
at jeg ikke kan bestemme over hende, eller hende over mig, og derfor
hverken kan eller skal jeg hverken nægte eller give hende lov til noget
som helst, hun beslutter suverænt hvilke valg hun foretager - Hun må så
selvfølgelig også leve med de konsekvenser hendes valg måtte give,
ligesom jeg må leve med de konsekvenser som mine valg måtte give.
Det jeg kan bestemme og er herre over, det er om jeg kan leve med de
valg hun foretager.
Og da jeg ved at den side af hende er en stor del af det menneske hun
er, så kan jeg sagtens leve med det valg hun har truffet.
Jeg siger ikke at det nødvendigvis er nemt, men specielt svært synes jeg
nu heller ikke det har været, og en sjælden gang i mellem kan jeg da
også have mine tvivl om hvorvidt min beslutning i denne retning nu også
er særlig klog for mig selv, kan da godt spekulere på og være nervøs for
om vores kærlighed nu også er stærk nok til at bære dette, om jeg
risikerer at miste hende.
Men "gøre ondt fordi hun vælger en anden end mig", nej, det kan jeg med
bestemthed sige at det så absolut ikke gør.
Al respekt for din/jeres holdning omkring det her spørgsmål, det er
jeres sag.
Jeg har bare en anden holdning til det, og kan ikke på forhånd sige at
utroskab, reelt utroskab, fra hendes side af, nødvendigvis vil medføre
at jeg afbryder vores forhold - Og det forventer jeg faktisk at andre
mennesker respekterer, om ikke nødvendigvis forstår.
Mvh. Jan
| |
Mette (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 27-02-05 10:00 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4c94a$4220f84e$3e3d8433$7407@nf4.news-service.com...
> Min kæreste "har lov til", det er sgu' noget pjat at sige
Ja, det er jo det, jeg mener. Jeg har hverken forbudt min kæreste noget, ej
heller skal jeg give ham lov til noget. Han vælger selv hvad han vil - men
han vælger også konsekvenserne. Og det går jo begge veje,
> Hun må så
> selvfølgelig også leve med de konsekvenser hendes valg måtte give,
> ligesom jeg må leve med de konsekvenser som mine valg måtte give.
> Det jeg kan bestemme og er herre over, det er om jeg kan leve med de
> valg hun foretager.
Ja, man kan ikke styre andre mennesker eller tvinge dem eller diktere. Man
kan kun styre sig selv. Jeg (og min kæreste) har så valgt - længe før vi
mødte hinanden - at utroskab eller udenomssex ikke er noget vi vil tolerere.
Og så er den sådan set ikke længere.
Men der er ikke tale om forbud - bare konsekvenser.
> Mvh. Jan
| |
Zeki (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 23-02-05 18:12 |
|
> Man må overveje om man er klar til et forhold, hvis man på forhånd laver
et
> ultimatum.
Der er krav og grænser i 99% af alle forhold. Og så kan du ellers prædike
"besiddertrang", "lavt selvværd" alt det du vil. Vi kan ikke som mennesker
té os som vi nu lige lyster som f.eks dem der er single - det ved dem der er
"klar til et forhold". Dem som bilder sig selv ind at man alligevel har
samme 'rettigheder' som dem der er single - selvom man er i forhold - har
enten misforstået noget, eller har en partner som er lige som underdanig som
en trofast hund.
> Mennesker er ikke ens, og hvad der er rigtigt for dig, er forkert for
andre.
> Hvis det kan hjælpe en part til f.eks at få lov til at prøve noget andet,
so
> be it?
Hvad ville du sige til at DIN kæreste kom og sagde at hun havde "behov" for
at prøve noget andet? Og vigtigere: Hvad vil du føle?
> Du ved vist meget lidt om parforhold tror jeg.
Ja, du tror. Vi andre kan så passende læne os tilbage, betragte tråden og så
læse os frem til hvem det er som egentlig udviser størst mangel på viden om
forhold: Én som står fast på sine værdier, ikke vil finde sig i hvad som
helst og som beskriver hvordan han/hun vil have det i en given situation?
Eller én vævende skribent som det ene øjeblik skriver og mener det ene, og
det andet øjeblik det modsatte?
> > Hellere en fanatiker end end vægelsindet mand, der ikke tør afgive et
> > troskabsløfte, fordi han er for svag til at kunne holde det.
> Hellere en kvinde der tør leve livet, end en død sild.
Så hvis din kæreste kom til dig og sagde at hun ville bolle med chefen så
ville du lykønske hende med at hun "tør leve livet"? Og bebrejde hende hvis
hun tøvede og efterfølgende kalde hende en "død sild"?
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 13:04 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Man må overveje om man er klar til et forhold, hvis man på forhånd laver
> et
>> ultimatum.
>
> Der er krav og grænser i 99% af alle forhold.
Hvilke krav og grænser tænker du på?
> Og så kan du ellers prædike
> "besiddertrang", "lavt selvværd" alt det du vil. Vi kan ikke som mennesker
> té os som vi nu lige lyster som f.eks dem der er single - det ved dem der
> er
> "klar til et forhold".
Jamen, det er jo netop det jeg stiller spørgsmålstegn ved.
Vidst du at sexologer/psykologer anbefaler at man bor sammen, hver for sig?
Altså:
1. Har hvert vores værelse
2. Har hver vores økonomi
3. Har hver vores fritid
4. Har hvert vores liv
Og nogle anbefaler sågar, at man også har et sexliv udenfor parforholdet -
selvfølgelig aftalt.
> Dem som bilder sig selv ind at man alligevel har
> samme 'rettigheder' som dem der er single - selvom man er i forhold - har
> enten misforstået noget, eller har en partner som er lige som underdanig
> som
> en trofast hund.
Jeg mener ikke at man har samme "rettigheder" som singler, når man er i
parforhold.
Jeg mener at vi skal overveje, om det virkeligt kan være så slemt med
utroskab.
>> Mennesker er ikke ens, og hvad der er rigtigt for dig, er forkert for
> andre.
>> Hvis det kan hjælpe en part til f.eks at få lov til at prøve noget andet,
> so
>> be it?
>
> Hvad ville du sige til at DIN kæreste kom og sagde at hun havde "behov"
> for
> at prøve noget andet? Og vigtigere: Hvad vil du føle?
Det kommer helt an på situationen.
Men umiddelbart ville jeg først undre mig over hvad jeg havde gjort forkert.
For kvinder har det med at være utro, for at få liv i deres mand.
Måske ville jeg føle, at min pik var for lille, eller jeg ikke kunne
tilfredsstille hende seksuelt.
>> Du ved vist meget lidt om parforhold tror jeg.
>
> Ja, du tror. Vi andre kan så passende læne os tilbage, betragte tråden og
> så
> læse os frem til hvem det er som egentlig udviser størst mangel på viden
> om
> forhold: Én som står fast på sine værdier, ikke vil finde sig i hvad som
> helst og som beskriver hvordan han/hun vil have det i en given situation?
Det er bedre at afprøve sine grænser, end at stå fast ved dem.
Ved at stå fast, lærer man ikke noget.
> Eller én vævende skribent som det ene øjeblik skriver og mener det ene, og
> det andet øjeblik det modsatte?
Det må du henvise til.
Det eneste jeg gør, er at stille spørgsmålstegn ved, om utroskab er så
slemt, at man ligefrem skal beslutte på forhånd, at man vil gå fra sin
kæreste. Det synes jeg er ufleksibelt og firkantet.
>> > Hellere en fanatiker end end vægelsindet mand, der ikke tør afgive et
>> > troskabsløfte, fordi han er for svag til at kunne holde det.
>
>> Hellere en kvinde der tør leve livet, end en død sild.
>
> Så hvis din kæreste kom til dig og sagde at hun ville bolle med chefen så
> ville du lykønske hende med at hun "tør leve livet"? Og bebrejde hende
> hvis
> hun tøvede og efterfølgende kalde hende en "død sild"?
Ja, jeg mener at hun tør leve livet, rykke grænser, dele sine følelser, ved
at fortælle mig hendes fantasier.
Men om jeg ville bryde mig om, at hun var mig utro med sin chef, som hun ser
hver dag, er jeg ikke sikker på - det kan godt blive kompliceret.
| |
Zeki (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 25-02-05 14:14 |
|
> > Der er krav og grænser i 99% af alle forhold.
> Hvilke krav og grænser tænker du på?
Det er jo ret individuelt. Nogle markerer f.eks en grænse over for deres
partner, efter at han/hun har brugt fire hele weekender i træk med
gutterne/tøserne, andre sætter det krav at stofmisbrug, utroskab osv ikke er
tilladt. Men hvis et par kender hinanden godt, så behøver de jo ikke at tale
om det. Så du "krav" og "forventninger" går dermed hånd i hånd. Du behøver
vel heller ikke at fortælle din kæreste at du ikke vil finde dig i, at hun
kom daldrende fuld hjem hver eneste dag efter at have gang-banget med hele
kontoret, vel? Eller hvad? Nu kom jeg jo pludselig i tvivl, for tidligere
skrev du at "man ikke bør begrænse hinanden med forbud."
> > Og så kan du ellers prædike
> > "besiddertrang", "lavt selvværd" alt det du vil. Vi kan ikke som
mennesker
> > té os som vi nu lige lyster som f.eks dem der er single - det ved dem
der
> > er
> > "klar til et forhold".
> Jamen, det er jo netop det jeg stiller spørgsmålstegn ved.
> Vidst du at sexologer/psykologer anbefaler at man bor sammen, hver for
sig?
Nej, det vidste jeg ikke. Hvilke sexologer?
> Altså:
> 1. Har hvert vores værelse
> 2. Har hver vores økonomi
> 3. Har hver vores fritid
> 4. Har hvert vores liv
Du må da gerne levere dokumentation eller henvisninger, så skal jeg straks
(ved lejlighed) hoste op med sexologer som mener det modsatte.
> Og nogle anbefaler sågar, at man også har et sexliv udenfor parforholdet -
> selvfølgelig aftalt.
Hvem er "nogle"?
> > Dem som bilder sig selv ind at man alligevel har
> > samme 'rettigheder' som dem der er single - selvom man er i forhold -
har
> > enten misforstået noget, eller har en partner som er lige som underdanig
> > som
> > en trofast hund.
> Jeg mener ikke at man har samme "rettigheder" som singler, når man er i
> parforhold.
> Jeg mener at vi skal overveje, om det virkeligt kan være så slemt med
> utroskab.
Du kan "overveje" alt det du vil, og så lade os andre fortsætte i vores
lykkelige monogame parforhold. Hvis det er retfærdiggørelse for utroskab du
søger og leder efter, så får du den i hvert fald ikke fra mig.
> Det er bedre at afprøve sine grænser, end at stå fast ved dem.
> Ved at stå fast, lærer man ikke noget.
Så jeg kan konkludere, at du ikke har lært noget i ti år?
> > Eller én vævende skribent som det ene øjeblik skriver og mener det ene,
og
> > det andet øjeblik det modsatte?
> Det må du henvise til.
Gerne:
Eksempel 1:
"Jeg har nok i min kæreste" <> "Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke
bliver opdaget, ville han springe på alle de lækre sild, som bager på ham.
Sådan er mænds natur"
Eksempel 2:
"hvis du virkelig elskede hende, ville du også have respekt for at hun havde
et sidespring. Ellers er det ikke kærlighed." <> "jeg ville blive ked af
det... og vurdere om det var noget jeg ville kunne leve med."
Som Anita vist skrev, så prædiker du A, men praktiserer B, og så er det
altså svært at tage dig seriøst.
> Det eneste jeg gør, er at stille spørgsmålstegn ved, om utroskab er så
> slemt, at man ligefrem skal beslutte på forhånd, at man vil gå fra sin
> kæreste. Det synes jeg er ufleksibelt og firkantet.
Yep! Det er helt klart "ufleksibelt og firkantet" hvis man har værdier,
moral og selvrespekt som gør at man ikke vil tolere utroskab. Så hellere
have 'rigtige meninger' som f.eks "at sige på forhånd, at man ikke vil have
noget med den utro partner at gøre, er kun et udtryk for at man mangler
selvværd", eller "hvis du virkelig elskede hende, ville du også have respekt
for at hun havde et sidespring."
Ikke spor "firkantet", vel?
> >> Hellere en kvinde der tør leve livet, end en død sild.
> > Så hvis din kæreste kom til dig og sagde at hun ville bolle med chefen
så
> > ville du lykønske hende med at hun "tør leve livet"? Og bebrejde hende
> > hvis
> > hun tøvede og efterfølgende kalde hende en "død sild"?
> Ja, jeg mener at hun tør leve livet, rykke grænser, dele sine følelser,
ved
> at fortælle mig hendes fantasier.
> Men om jeg ville bryde mig om, at hun var mig utro med sin chef, som hun
ser
> hver dag, er jeg ikke sikker på - det kan godt blive kompliceret.
Du er "ikke sikker på" at du vil bryde dig om at din kæreste gennem ti år
boller med chefen? Fordi hvad....det kan blive "kompliceret"?
Sikke seriøst du tager dit forhold, hvad?
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 16:24 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> > Der er krav og grænser i 99% af alle forhold.
>
>> Hvilke krav og grænser tænker du på?
>
> Det er jo ret individuelt. Nogle markerer f.eks en grænse over for deres
> partner, efter at han/hun har brugt fire hele weekender i træk med
> gutterne/tøserne
Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend med tøserne, så vil
du markere overfor hende at du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare lade
hende være sammen med vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil du
tvinge hende til at være sammen med dig?
Markere.... er det noget man gør overfor sin partner?
>, andre sætter det krav at stofmisbrug,
Stofmisbrug er aldrig godt.
> utroskab osv ikke er
> tilladt.
Ja, det er jo så det..
> Men hvis et par kender hinanden godt, så behøver de jo ikke at tale
> om det.
Det er da en stor misforståelse.
Du mener ikke at det er sådan noget der skal op til revision en gang i
mellem?
> Så du "krav" og "forventninger" går dermed hånd i hånd. Du behøver
> vel heller ikke at fortælle din kæreste at du ikke vil finde dig i, at hun
> kom daldrende fuld hjem hver eneste dag efter at have gang-banget med hele
> kontoret, vel? Eller hvad? Nu kom jeg jo pludselig i tvivl, for tidligere
> skrev du at "man ikke bør begrænse hinanden med forbud."
Det ville nok være noget galt, hvis hun ville gang-bange hele kontoret
Men hvis hun har brug for at udforske hendes seksualitet, so be it.
Men på den anden side, så må den langsommeste sætte tempoet i et parforhold,
og det kan godt være problematisk, hvis den anden kun er til missionær hver
onsdag.
>> > Og så kan du ellers prædike
>> > "besiddertrang", "lavt selvværd" alt det du vil. Vi kan ikke som
> mennesker
>> > té os som vi nu lige lyster som f.eks dem der er single - det ved dem
> der
>> > er
>> > "klar til et forhold".
>
>> Jamen, det er jo netop det jeg stiller spørgsmålstegn ved.
>> Vidst du at sexologer/psykologer anbefaler at man bor sammen, hver for
> sig?
>
> Nej, det vidste jeg ikke. Hvilke sexologer?
Sten Hegeler, og de fleste af dem der støtter op om ham.
>> Altså:
>> 1. Har hvert vores værelse
>> 2. Har hver vores økonomi
>> 3. Har hver vores fritid
>> 4. Har hvert vores liv
>
> Du må da gerne levere dokumentation eller henvisninger, så skal jeg straks
> (ved lejlighed) hoste op med sexologer som mener det modsatte.
http://www.psykoweb.dk/parforhold/sexstiling.htm Scroll ned til "1. Få hver
sin seng og hav dit eget værelse."
http://www.psykoweb.dk/psykodrama/seksualitet1e.htm
"Jeg ved godt, det er svært for børnefamilier
eller par, der bor i en treværelses lejlighed. Men prøv alligevel
at give hinanden hver sit værelse selv dèr.Og hvis I har hver sin økonomi,
ja så behøver du ikke føle bitterhed over, at du ikke kan købe en ny bluse,
fordi at han har brugt månedens overskud til at købe en masse cd ´er etc.
Og du behøver heller ikke "at straffe" ham ved at sige nej til sex,
blot fordi at han bruger alt for mange penge på noget,
som du ikke selv ville vælge. osv. osv.
Du kan f.eks læse dette indlæg:
http://groups.google.dk/groups?hl=da&lr=lang_da&threadm=40e1577f%240%24224%24edfadb0f%40dread14.news.tele.dk&rnum=2&prev=/groups%3Fq%3D%2522hver%2520sin%2520seng%2522%2520%2520vadmand%26hl%3Dda%26lr%3Dlang_da%26sa%3DN%26tab%3Dwg
I øvrigt ville du nok kunne få en masse ud af at læse på www.psykoweb.dk
Jeg glæder mig til dine henvisninger til sexologer der mener det modsatte.
>> Og nogle anbefaler sågar, at man også har et sexliv udenfor
>> parforholdet -
>> selvfølgelig aftalt.
>
> Hvem er "nogle"?
Sexologer, bl.a Sten Hegeler.
>> > Dem som bilder sig selv ind at man alligevel har
>> > samme 'rettigheder' som dem der er single - selvom man er i forhold -
> har
>> > enten misforstået noget, eller har en partner som er lige som
>> > underdanig
>> > som
>> > en trofast hund.
>
>> Jeg mener ikke at man har samme "rettigheder" som singler, når man er i
>> parforhold.
>> Jeg mener at vi skal overveje, om det virkeligt kan være så slemt med
>> utroskab.
>
> Du kan "overveje" alt det du vil, og så lade os andre fortsætte i vores
> lykkelige monogame parforhold.
Nu er der jo mange grader af "lykkelig" :)
Kompromis-lykkelig kan vi kalde det ;)
> Hvis det er retfærdiggørelse for utroskab du
> søger og leder efter, så får du den i hvert fald ikke fra mig.
Hvis jeg ville have retfærdiggørelse, så havde jeg ikke skrevet her, men
taget det i hovedet på mig selv.
Det eneste jeg vil, er at påpege at indstillingen til utroskab, måske skulle
ændres.
>> Det er bedre at afprøve sine grænser, end at stå fast ved dem.
>> Ved at stå fast, lærer man ikke noget.
>
> Så jeg kan konkludere, at du ikke har lært noget i ti år?
Nu behøver man jo ikke afprøve grænser ved at dyrke åbent forhold, man kan
nøjes med at have et åbent sind.
>> > Eller én vævende skribent som det ene øjeblik skriver og mener det ene,
> og
>> > det andet øjeblik det modsatte?
>
>> Det må du henvise til.
>
> Gerne:
>
> Eksempel 1:
> "Jeg har nok i min kæreste" <> "Hvis en mand med sikkerhed ved, at han
> ikke
> bliver opdaget, ville han springe på alle de lækre sild, som bager på ham.
> Sådan er mænds natur"
Som jeg har skrevet tidligere, så har du undladt at citere " ".
Det lød således:
"Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han
springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur. Det
ligger så dybt i os. Vi kan ikke gøre for det og vi elsker vores partner
alligevel, hun laver jo mad og ordner huset + passer børnene "
Jeg burde nok ha' tydeliggjort min noget mere.
Men tror du ikke der er noget om det, når 70% er utro?
> Eksempel 2:
>
> "hvis du virkelig elskede hende, ville du også have respekt for at hun
> havde
> et sidespring. Ellers er det ikke kærlighed." <> "jeg ville blive ked af
> det... og vurdere om det var noget jeg ville kunne leve med."
Igen klipper du noget væsentligt fra:
"Jeg ville blive ked af at hun ikke havde fortalt mig, at hun havde den
lyst,
så vi havde kunnet tale om det, og lavet en aftale om hvordan det skulle
foregå, og om det var noget jeg ville kunne leve med.
Men samtidig måtte jeg respektere at det var noget hun gerne ville."
Jeg ville RESPEKTERE, er ikke det samme som at jeg ikke ville blive ked af
det.
> Som Anita vist skrev, så prædiker du A, men praktiserer B, og så er det
> altså svært at tage dig seriøst.
Jeg prædiker ikke noget, jeg sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af
utroskab.
>> Det eneste jeg gør, er at stille spørgsmålstegn ved, om utroskab er så
>> slemt, at man ligefrem skal beslutte på forhånd, at man vil gå fra sin
>> kæreste. Det synes jeg er ufleksibelt og firkantet.
>
> Yep! Det er helt klart "ufleksibelt og firkantet" hvis man har værdier,
> moral og selvrespekt som gør at man ikke vil tolere utroskab.
Ja, det er.
> Så hellere
> have 'rigtige meninger' som f.eks "at sige på forhånd, at man ikke vil
> have
> noget med den utro partner at gøre, er kun et udtryk for at man mangler
> selvværd", eller "hvis du virkelig elskede hende, ville du også have
> respekt
> for at hun havde et sidespring."
Nemlig.
> Ikke spor "firkantet", vel?
Nej, tværtimod.
>> >> Hellere en kvinde der tør leve livet, end en død sild.
>
>> > Så hvis din kæreste kom til dig og sagde at hun ville bolle med chefen
> så
>> > ville du lykønske hende med at hun "tør leve livet"? Og bebrejde hende
>> > hvis
>> > hun tøvede og efterfølgende kalde hende en "død sild"?
>
>> Ja, jeg mener at hun tør leve livet, rykke grænser, dele sine følelser,
> ved
>> at fortælle mig hendes fantasier.
>> Men om jeg ville bryde mig om, at hun var mig utro med sin chef, som hun
> ser
>> hver dag, er jeg ikke sikker på - det kan godt blive kompliceret.
>
> Du er "ikke sikker på" at du vil bryde dig om at din kæreste gennem ti år
> boller med chefen? Fordi hvad....det kan blive "kompliceret"?
Det det kan godt blive ekstra kompliceret, når utroskab er med mennesker man
normalt er relateret til.
> Sikke seriøst du tager dit forhold, hvad?
Nok mere seriøst end de fleste.
| |
Zeki (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 25-02-05 17:03 |
|
> > Det er jo ret individuelt. Nogle markerer f.eks en grænse over for deres
> > partner, efter at han/hun har brugt fire hele weekender i træk med
> > gutterne/tøserne
> Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend med tøserne, så vil
> du markere overfor hende at du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare
lade
> hende være sammen med vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil
du
> tvinge hende til at være sammen med dig?
Jeg har bemærket at du ikke læser hvad du selv skriver, men hvis du vil
indgå i en dialog eller diskussion med mig, så læs venligst hvad jeg
skriver.
Jeg skriver IKKE "en ekstra weekend med tøserne". Jeg skriver derimod "fire
hele weekender i træk" - kan du se forskellen?
> > Men hvis et par kender hinanden godt, så behøver de jo ikke at tale
> > om det.
> Det er da en stor misforståelse.
Nej, det er ikke. Tror du alle par sætter sig ned og laver "aftaler" for om
utroskab, stoffer, at køre bil fuld osv er tilladt i forholdet? Nej, de gør
da ikke. Det forventer de da af hinanden. Men det kan jo så være svært for
dig at forstå kan jeg se, idet der jo ikke er nogle forbud i dit forhold.
> Du mener ikke at det er sådan noget der skal op til revision en gang i
> mellem?
Det kommer så sandelig an på hvad det er. Hvis den ene part i et ellers tro
og lykkeligt forhold, efter 15 år pludselig får behov for at "realisere" sig
selv, så er der ikke blot tale om en "revision" men en dybdegående
statusopgørelse
> > Nej, det vidste jeg ikke. Hvilke sexologer?
> Sten Hegeler, og de fleste af dem der støtter op om ham.
Jeg vender tilbage til ham (og dine andre links) ved en senere lejlighed.
> http://www.psykoweb.dk/parforhold/sexstiling.htm Scroll ned til "1. Få
hver
> sin seng og hav dit eget værelse."
> http://www.psykoweb.dk/psykodrama/seksualitet1e.htm
> "Jeg ved godt, det er svært for børnefamilier
> eller par, der bor i en treværelses lejlighed. Men prøv alligevel
> at give hinanden hver sit værelse selv dèr.Og hvis I har hver sin økonomi,
> ja så behøver du ikke føle bitterhed over, at du ikke kan købe en ny
bluse,
> fordi at han har brugt månedens overskud til at købe en masse cd ´er etc.
> Og du behøver heller ikke "at straffe" ham ved at sige nej til sex,
> blot fordi at han bruger alt for mange penge på noget,
> som du ikke selv ville vælge. osv. osv.
> Du kan f.eks læse dette indlæg:
>
http://groups.google.dk/groups?hl=da&lr=lang_da&threadm=40e1577f%240%24224%24edfadb0f%40dread14.news.tele.dk&rnum=2&prev=/groups%3Fq%3D%2522hver%2520sin%2520seng%2522%2520%2520vadmand%26hl%3Dda%26lr%3Dlang_da%26sa%3DN%26tab%3Dwg
> I øvrigt ville du nok kunne få en masse ud af at læse på www.psykoweb.dk
Hvad ville jeg "kunne få ud af det"? Noget tekst der gør, at jeg pludselig
får lyst til at være min kæreste utro?
> Det eneste jeg vil, er at påpege at indstillingen til utroskab, måske
skulle
> ændres.
Jamen, den ER jo ændret, takket være den nye form for egoisme som præger
vort samfund, med "mig, mig og atter mig." Hvorfor tror du så mange vælger
at være single? Og fakta er jo at flere og flere er deres partner utro. Vi
er da enige i alt dette.
Forskellen ligger bare i, at du bruger tal og statistik til at sige "se hvor
mange der gør det, derfor må det være okay", hvorimod jeg mener at det
grundlæggende er forkert og tegn på en svag og egoistisk holdning, uanset
hvad procenttallene siger.
(snip - ordkløveri)
> > Som Anita vist skrev, så prædiker du A, men praktiserer B, og så er det
> > altså svært at tage dig seriøst.
> Jeg prædiker ikke noget, jeg sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af
> utroskab.
Vores? Mener du ikke blot din egen?
> >> Det eneste jeg gør, er at stille spørgsmålstegn ved, om utroskab er så
> >> slemt, at man ligefrem skal beslutte på forhånd, at man vil gå fra sin
> >> kæreste. Det synes jeg er ufleksibelt og firkantet.
> > Yep! Det er helt klart "ufleksibelt og firkantet" hvis man har værdier,
> > moral og selvrespekt som gør at man ikke vil tolere utroskab.
> Ja, det er.
Nemlig. Moral, selvrespekt og værdier er alle begreber som vi ikke bryder os
om. For det handler jo kun om MIG og mine behov, ikke?
> > Så hellere
> > have 'rigtige meninger' som f.eks "at sige på forhånd, at man ikke vil
> > have
> > noget med den utro partner at gøre, er kun et udtryk for at man mangler
> > selvværd", eller "hvis du virkelig elskede hende, ville du også have
> > respekt
> > for at hun havde et sidespring."
> Nemlig.
> > Ikke spor "firkantet", vel?
> Nej, tværtimod.
Den vil jeg lade stå og lade andre om at bedømme. Jeg trænger tydeligvis
ikke igennem.
> > Du er "ikke sikker på" at du vil bryde dig om at din kæreste gennem ti
år
> > boller med chefen? Fordi hvad....det kan blive "kompliceret"?
> Det det kan godt blive ekstra kompliceret, når utroskab er med mennesker
man
> normalt er relateret til.
> > Sikke seriøst du tager dit forhold, hvad?
> Nok mere seriøst end de fleste.
Så sandelig. Det er SÅ seriøst at hun kan være sammen med en anden, også
selvom du bliver ked af det. Det er SÅ seriøst at du stadig - efter ti år -
endnu ikke ved om din kæreste synes at det er okay at du til gengæld er
hende utro?
Mvh
Zeki
| |
Mette (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 25-02-05 17:45 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:p0ITd.101723$Vf.3933937@news000.worldonline.dk...
> Forskellen ligger bare i, at du bruger tal og statistik til at sige "se
hvor
> mange der gør det, derfor må det være okay", hvorimod jeg mener at det
> grundlæggende er forkert og tegn på en svag og egoistisk holdning, uanset
> hvad procenttallene siger.
Helt enig!!!
> Nemlig. Moral, selvrespekt og værdier er alle begreber som vi ikke bryder
os
> om. For det handler jo kun om MIG og mine behov, ikke?
Ja, vi lever jo i det nye årtusinde. Skråt op med andre mennesker, det er
MIG det handler om. Moral? Det hører fortiden til og værdier er bare noget,
man har opfundet for at sætte mennesker i spændetrøje.
Eller kan man forestille sig, at der er nogle værdier, der er gode netop
fordi de er statiske og opretholdende?
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 18:02 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> > Det er jo ret individuelt. Nogle markerer f.eks en grænse over for
>> > deres
>> > partner, efter at han/hun har brugt fire hele weekender i træk med
>> > gutterne/tøserne
>
>> Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend med tøserne, så
>> vil
>> du markere overfor hende at du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare
> lade
>> hende være sammen med vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil
> du
>> tvinge hende til at være sammen med dig?
>
> Jeg har bemærket at du ikke læser hvad du selv skriver, men hvis du vil
> indgå i en dialog eller diskussion med mig, så læs venligst hvad jeg
> skriver.
>
> Jeg skriver IKKE "en ekstra weekend med tøserne". Jeg skriver derimod
> "fire
> hele weekender i træk" - kan du se forskellen?
Ja, det har jeg fattet, og jeg har læst og forstået samt dobbeltlæst det du
skriver.
Læs igen, med min kommentar i (parantes):
Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend (altså en ekstra
udover de 4 du talte om før) med tøserne, så vil du markere overfor hende at
du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare lade hende være sammen med
vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil du tvinge hende til at
være sammen med dig?
>> > Men hvis et par kender hinanden godt, så behøver de jo ikke at tale
>> > om det.
>
>> Det er da en stor misforståelse.
>
> Nej, det er ikke. Tror du alle par sætter sig ned og laver "aftaler" for
> om
> utroskab, stoffer, at køre bil fuld osv er tilladt i forholdet? Nej, de
> gør
> da ikke.
Der er den klassiske historie om manden og konen, som hver dag går til
bageren og køber et rundstykke.
Når de kommer hjem, så får manden "overen", og konen får "underen", sådan
tror de hver især, at den anden vil have det. Men i virkeligheden ville
manden hellere have "underen" og konen hellere have "overen", men de har
aldrig sagt noget, men bare gået ud fra at det var sådan. Konen føler hun
ofrer sig, og det samme gør manden. Men i virkeligheden vil de det samme.
Hvis man ikke kan "enes" om et rundstykke, hvordan skulle man så kunne
"enes" om så meget andet og vigtigere?
Got the point?
> Det forventer de da af hinanden.
Samtale fremmer forståelsen..
> Men det kan jo så være svært for
> dig at forstå kan jeg se, idet der jo ikke er nogle forbud i dit forhold.
Jeg bliver glad hver dag, min kæreste er hos mig, jeg har ikke forbudt hende
noget, og derfor ved jeg at hun er hos mig fordi hun vil og ikke fordi hun
er bange for mine dogmer.
>> Du mener ikke at det er sådan noget der skal op til revision en gang i
>> mellem?
>
> Det kommer så sandelig an på hvad det er.
Tja det meste + det vi har diskuteret her i mange dage nu.
> Hvis den ene part i et ellers tro
> og lykkeligt forhold, efter 15 år pludselig får behov for at "realisere"
> sig
> selv, så er der ikke blot tale om en "revision" men en dybdegående
> statusopgørelse
Haha, ja sådan kan du godt sige det.
Forestil dig at du har været sammen med din kæreste i mange mange år.
Som tiden går, går man måske rundt og fantaserer om hvordan ens liv ellers
kunnet have været.
Man går måske og fantaserer om hvordan sex er med andre, og en dag får man
lyst til at realisere sig selv.
Dette er ikke urealistisk, tænk på mænd i slutningen af 30'erne, starten af
40'erne. De oplever ofte en krise, og det er ofte her manden finder en ung
model, og han bliver skilt.
Alternativet kunne være, at konen gav ham lidt plads til at komme ud af sin
krise. Dette vil for hende betyde, at hun måtte give afkald på "lidt" af
ham.
Et andet alternativ kunne være at han ikke fulgte sine "drømme" og blev hos
fruen. Dette kunne sætte sig til en depression, og hvem har så gavn?
Ikke to utroskaber er ens, og derfor kan man ikke sige: "Hvis du er mig
utro, så skrider jeg". (hvilket var udgangspunket for denne debat mellem dig
og mig)
>> > Nej, det vidste jeg ikke. Hvilke sexologer?
>
>> Sten Hegeler, og de fleste af dem der støtter op om ham.
>
> Jeg vender tilbage til ham (og dine andre links) ved en senere lejlighed.
Husker du selv på det?
>> http://www.psykoweb.dk/parforhold/sexstiling.htm Scroll ned til "1. Få
> hver
>> sin seng og hav dit eget værelse."
>
>> http://www.psykoweb.dk/psykodrama/seksualitet1e.htm
>> "Jeg ved godt, det er svært for børnefamilier
>> eller par, der bor i en treværelses lejlighed. Men prøv alligevel
>> at give hinanden hver sit værelse selv dèr.Og hvis I har hver sin
>> økonomi,
>> ja så behøver du ikke føle bitterhed over, at du ikke kan købe en ny
> bluse,
>> fordi at han har brugt månedens overskud til at købe en masse cd ´er etc.
>> Og du behøver heller ikke "at straffe" ham ved at sige nej til sex,
>> blot fordi at han bruger alt for mange penge på noget,
>> som du ikke selv ville vælge. osv. osv.
>
>> Du kan f.eks læse dette indlæg:
>>
> http://groups.google.dk/groups?hl=da&lr=lang_da&threadm=40e1577f%240%24224%24edfadb0f%40dread14.news.tele.dk&rnum=2&prev=/groups%3Fq%3D%2522hver%2520sin%2520seng%2522%2520%2520vadmand%26hl%3Dda%26lr%3Dlang_da%26sa%3DN%26tab%3Dwg
>> I øvrigt ville du nok kunne få en masse ud af at læse på www.psykoweb.dk
>
> Hvad ville jeg "kunne få ud af det"? Noget tekst der gør, at jeg pludselig
> får lyst til at være min kæreste utro?
Nej, ingen siger at du SKAL have lyst til at være din partner utro.
Du kan måske FÅ det, og det kan hun også. Og da i kender hinanden rigtig
godt og har det godt sammen, ville det være tosset at sige på forhånd, at du
ikke vil vide af hende hvis hun er dig utro.
Forstå mig nu ret: Hvis du eller din kæreste vil være utro, så er i det. Det
gør bare det hele lidt lettere, hvis i ikke har en "lovgivning" om det. Du
vil ikke være nødt til at gå fra hende, og din "liberale" holdning vil gøre
at du ikke vil tage hendes sidespring så hårdt.
>> Det eneste jeg vil, er at påpege at indstillingen til utroskab, måske
> skulle
>> ændres.
>
> Jamen, den ER jo ændret, takket være den nye form for egoisme som præger
> vort samfund, med "mig, mig og atter mig." Hvorfor tror du så mange vælger
> at være single? Og fakta er jo at flere og flere er deres partner utro. Vi
> er da enige i alt dette.
Jeg tror bl.a at så mange er utro, fordi de går rundt og småkeder sig, er
småstressede, smådeprimerede osv.
> Forskellen ligger bare i, at du bruger tal og statistik til at sige "se
> hvor
> mange der gør det, derfor må det være okay", hvorimod jeg mener at det
> grundlæggende er forkert og tegn på en svag og egoistisk holdning, uanset
> hvad procenttallene siger.
Jamen, jeg er ikke enig. Måske fordi vores kulturmoral siger, at utroskab er
fyfy, så tør ingen sige at de har lyst til utroskab, og derved forbliver det
utroskab.
Hvis 70% mænd og 60% kvinder er utro, så må man da tro, at det kan løses
uden skilsmisse.
Selvfølgelig kunne mange utroskaber undgåes, men spørgsmålet er om det er
den rette løsning.
> (snip - ordkløveri)
>
>> > Som Anita vist skrev, så prædiker du A, men praktiserer B, og så er det
>> > altså svært at tage dig seriøst.
>
>> Jeg prædiker ikke noget, jeg sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse
>> af
>> utroskab.
>
> Vores? Mener du ikke blot din egen?
Vores = kulturens.
>> >> Det eneste jeg gør, er at stille spørgsmålstegn ved, om utroskab er så
>> >> slemt, at man ligefrem skal beslutte på forhånd, at man vil gå fra sin
>> >> kæreste. Det synes jeg er ufleksibelt og firkantet.
>
>> > Yep! Det er helt klart "ufleksibelt og firkantet" hvis man har værdier,
>> > moral og selvrespekt som gør at man ikke vil tolere utroskab.
>
>> Ja, det er.
>
> Nemlig. Moral, selvrespekt og værdier er alle begreber som vi ikke bryder
> os
> om. For det handler jo kun om MIG og mine behov, ikke?
Undskyld jeg spørger, men hvad vil du helst have:
1. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun er bange for at du går fra
hende?
2. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun ikke har lyst?
(2 udelukker ikke 1)
>> > Så hellere
>> > have 'rigtige meninger' som f.eks "at sige på forhånd, at man ikke vil
>> > have
>> > noget med den utro partner at gøre, er kun et udtryk for at man mangler
>> > selvværd", eller "hvis du virkelig elskede hende, ville du også have
>> > respekt
>> > for at hun havde et sidespring."
>
>> Nemlig.
>
>> > Ikke spor "firkantet", vel?
>
>> Nej, tværtimod.
>
> Den vil jeg lade stå og lade andre om at bedømme. Jeg trænger tydeligvis
> ikke igennem.
Jeg synes det er firkantet, at sige: "Hvis du er mig utro, så går jeg fra
dig".
Du har ikke taget hensyn til situationen.
>> > Du er "ikke sikker på" at du vil bryde dig om at din kæreste gennem ti
> år
>> > boller med chefen? Fordi hvad....det kan blive "kompliceret"?
>
>> Det det kan godt blive ekstra kompliceret, når utroskab er med mennesker
> man
>> normalt er relateret til.
>
>> > Sikke seriøst du tager dit forhold, hvad?
>
>> Nok mere seriøst end de fleste.
>
> Så sandelig. Det er SÅ seriøst at hun kan være sammen med en anden, også
> selvom du bliver ked af det.
Jeg har ikke sagt at hun ikke må, hvilket betyder at når hun ikke gør det,
er det fordi hun ikke har lyst og ikke fordi det er forbudt.
> Det er SÅ seriøst at du stadig - efter ti år -
> endnu ikke ved om din kæreste synes at det er okay at du til gengæld er
> hende utro?
Zeki, jeg tror ikke du helt har forstået hvad jeg siger.
| |
Mette (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 25-02-05 18:56 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421f59f8$0$1003$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend (altså en ekstra
> udover de 4 du talte om før) med tøserne, så vil du markere overfor hende
at
> du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare lade hende være sammen med
> vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil du tvinge hende til at
> være sammen med dig?
Det handler ikke om tvang. Det misforstår du. Det handler om, at man har en
forventning om, at ens kæreste vil være sammen med én. Og hvis hun/han
pludseligt begynder at ture rundt i byen 5 weekender i træk, så er det nok
fordi hun/han søger noget, vedkommende ikke føler han får derhjemme. Ergo er
der grundlag for at man taler sammen. Og hvis hun/han ikke kan se problemet,
må man jo nok gøre op med sig selv om man er lyst til at være i et forhold,
hvor partneren ikke gider én.
Man kan ikke tvinge nogen til noget, men man kan gøre op med sig selv, hvad
man ønsker af sit forhold.
Jeg vil f.eks. ikke fravælges gang på gang. Og det behøver jeg jo ikke at
fortælle en kæreste, der VIL mig og som elsker mig. For han ville ikke
fravælge mig gang på gang.
Ergo behøver man ikke at tvinge hinanden til noget.
> Der er den klassiske historie om manden og konen, som hver dag går til
> bageren og køber et rundstykke.
> Når de kommer hjem, så får manden "overen", og konen får "underen", sådan
> tror de hver især, at den anden vil have det. Men i virkeligheden ville
> manden hellere have "underen" og konen hellere have "overen", men de har
> aldrig sagt noget, men bare gået ud fra at det var sådan. Konen føler hun
> ofrer sig, og det samme gør manden. Men i virkeligheden vil de det samme.
>
> Hvis man ikke kan "enes" om et rundstykke, hvordan skulle man så kunne
> "enes" om så meget andet og vigtigere?
>
> Got the point?
Fordi det andet, der er så meget vigtigere (f.eks. utroskab) bygger på så
grundlæggende værdier, at man bør undersøge om den anden deler samme værdi.
F.eks. bør en person, der går ind for åbne forhold sige dette i starten,
fordi det jo forventes at man lever i monogami. Man kan ikke bare efter et
stykke tid komme og erklære, at man vil have et åbent forhold og dermed
basta, hvis man har foregivet at ville noget andet.
> Jeg bliver glad hver dag, min kæreste er hos mig, jeg har ikke forbudt
hende
> noget, og derfor ved jeg at hun er hos mig fordi hun vil og ikke fordi hun
> er bange for mine dogmer.
Igen antager du, at man kun undlader utroskab, fordi man er blevet tvunget
til det eller er pålagt den andens dogmer. Men du glemmer, at man også
undlader utroskab fordi tanken om at man selv er utro, giver en kvalme,
fordi det er i modstrid med ens værdier og fordi man elsker den anden for
højt.
> Forestil dig at du har været sammen med din kæreste i mange mange år.
> Som tiden går, går man måske rundt og fantaserer om hvordan ens liv ellers
> kunnet have været.
> Man går måske og fantaserer om hvordan sex er med andre, og en dag får man
> lyst til at realisere sig selv.
For det første ved det fleste mennesker i dag, hvordan det er at dyrke sex
med andre - de færreste er jomfruer ved forholdets begyndelse. Så man burde
tro, at man i ungdommen havde dyrket sex nok til at vide, hvordan det er. Så
finder man den rette og har ikke længere et behov for at prøve, hvordan det
er at dyrke sex med andre.
Iøvrigt, hvordan hænger "sex med andre" sammen med selvrealisering? Jeg
troede jo, at du mente, at det blot var sex som man "kom til". Hvis man
ønsker at realisere sig selv via udenomssex, så er det da i særlighed en
aktiv handling som man er bevidst om.
> Alternativet kunne være, at konen gav ham lidt plads til at komme ud af
sin
> krise. Dette vil for hende betyde, at hun måtte give afkald på "lidt" af
> ham.
Igen nævner du sex med andre som løsningen på en krise/et problem. Min tese
er, at man ikke løser nogle kriser - hverken i forholdet eller personligt -
ved at gå ud og dyrke sex med andre. Og jeg forstår ikke, hvorfor nogle
tror, at det løser noget som helst - især ikke når man mener, at det ikke
kan skade, da det jo "bare er sex".
> Du kan måske FÅ det, og det kan hun også. Og da i kender hinanden rigtig
> godt og har det godt sammen, ville det være tosset at sige på forhånd, at
du
> ikke vil vide af hende hvis hun er dig utro.
Hvis jeg fik "lyst" til at være min kæreste utro er det nok tegn på, at vi
ikke har det så godt sammen alligevel. Måske følte jeg ikke, at han opfyldte
mine behov, men er det så ikke bedre, at ordne det i forholdet istedet for
at ordne det udenfor. For når sexen er overstået, så vender man jo tilbage
til et forhold, der ikke har rykket sig en meter - fordi man løste det med
en anden og ikke med partneren.
Iøvrigt - hvis man får kvalme ved tanken om, at den anden har sex med en
anden og opfatter det som et kæmpe svigt, så vil man jo ikke ønske at være
sammen med ham, der svigtede.
> Forstå mig nu ret: Hvis du eller din kæreste vil være utro, så er i det.
Det
> gør bare det hele lidt lettere, hvis i ikke har en "lovgivning" om det. Du
> vil ikke være nødt til at gå fra hende, og din "liberale" holdning vil
gøre
> at du ikke vil tage hendes sidespring så hårdt.
Jamen, jeg tror, at du beskytter dig selv og dine følelser ved på forhånd at
gentage for dig selv, at det er OK hvis din kæreste skulle få lyst til en
anden end dig.
I mit forhold har vi ikke en lovgivning. Vi har heller ikke forbud. Men vi
er begge enige om, at vi er tilhængere og opretholdere af 100% monogami.
Dette betyder jo, at vi kan have 100% tillid til hinanden - uden forbud og
ultimatumer. For i et forhold, hvor man er enige om værdierne, er det ikke
nødvendigt.
Vi føler ikke, at vi begrænser hinanden, tværtimod føler vi, at vi beskytter
hinanden og vores unikke forhold.
> Jeg tror bl.a at så mange er utro, fordi de går rundt og småkeder sig, er
> småstressede, smådeprimerede osv.
Ja, man har problemer, som man tror kan løses ved udenomssex. Alligvel siger
du hele tiden, at det ikke handler om at løse noget. Jamen, hvorfor så gøre
det?
> Undskyld jeg spørger, men hvad vil du helst have:
> 1. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun er bange for at du går fra
> hende?
> 2. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun ikke har lyst?
>
> (2 udelukker ikke 1)
Hvis man har en kæreste, der ikke er utro, fordi vedkommende er bange for at
man vil gå fra ham, og han i virkeligheden har vildt lyst, så er han ikke
manden for mig. Og hvordan kan man vide det? Tja, man kan se på hans
grundlæggende livsværdier for at vurdere, hvilken type mand han er, inden
man påbegynder et seriøst forhold med ham.
> Jeg synes det er firkantet, at sige: "Hvis du er mig utro, så går jeg fra
> dig".
> Du har ikke taget hensyn til situationen.
Situationen er, at den utro i så fald har valgt partneren fra og fundet sine
egne seksuelle behov vigtigere end forholdet og partneren.
Sådan én, har jeg ikke lyst til at fortsætte forholdet med.
| |
ThomasB (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 26-02-05 12:38 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend (altså en ekstra
>> udover de 4 du talte om før) med tøserne, så vil du markere overfor hende
> at
>> du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare lade hende være sammen med
>> vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil du tvinge hende til
>> at
>> være sammen med dig?
>
> Det handler ikke om tvang. Det misforstår du. Det handler om, at man har
> en
> forventning om, at ens kæreste vil være sammen med én. Og hvis hun/han
> pludseligt begynder at ture rundt i byen 5 weekender i træk, så er det nok
> fordi hun/han søger noget, vedkommende ikke føler han får derhjemme.
Ville du ikke kunne respektere, hvis din kæreste havde lyst til at se sine
venner 5 weekender i træk?
Hvad er problemet? Hvis det er det han har lyst til, så lad ham. At du så
tror at det er fordi han fravælger dig, er dit problem - så skal du vel
egentlig bare arbejde lidt med din selvtillid, eller finde en anden mand, du
kan styre med dine "grundlæggende værdier".
> Ergo er
> der grundlag for at man taler sammen. Og hvis hun/han ikke kan se
> problemet,
> må man jo nok gøre op med sig selv om man er lyst til at være i et
> forhold,
> hvor partneren ikke gider én.
Det har ikke noget med ikke at gide én.
Hvor mange weekender i træk "tillader" du din kæreste at gå ud før du får et
problem?
Hvis han spurgte dig før hver weekend, og dem var ok, hvad ville du så sige?
> Man kan ikke tvinge nogen til noget, men man kan gøre op med sig selv,
> hvad
> man ønsker af sit forhold.
> Jeg vil f.eks. ikke fravælges gang på gang.
Men du er samme med ham alle de andre 6 dage om ugen...
> Og det behøver jeg jo ikke at
> fortælle en kæreste, der VIL mig og som elsker mig. For han ville ikke
> fravælge mig gang på gang.
> Ergo behøver man ikke at tvinge hinanden til noget.
Jeg tror du tænker sort/hvidt.
Han vil gerne være sammen med sine venner, ergo fravælger han dig. Synes du
ikke der mangler nogle nuancer?
>> Der er den klassiske historie om manden og konen, som hver dag går til
>> bageren og køber et rundstykke.
>> Når de kommer hjem, så får manden "overen", og konen får "underen", sådan
>> tror de hver især, at den anden vil have det. Men i virkeligheden ville
>> manden hellere have "underen" og konen hellere have "overen", men de har
>> aldrig sagt noget, men bare gået ud fra at det var sådan. Konen føler hun
>> ofrer sig, og det samme gør manden. Men i virkeligheden vil de det samme.
>>
>> Hvis man ikke kan "enes" om et rundstykke, hvordan skulle man så kunne
>> "enes" om så meget andet og vigtigere?
>>
>> Got the point?
>
> Fordi det andet, der er så meget vigtigere (f.eks. utroskab) bygger på så
> grundlæggende værdier, at man bør undersøge om den anden deler samme
> værdi.
To mennesker kan ikke dele de samme "grundværdier". Vi er alle forskellige.
Hvis man tror at man deler de samme "grundværdier", så pådutter man hinanden
sine værdier, hvilket ødelægger individualiteten. Og det er netop respekt
for individualiteten jeg taler for - man skal ikke holde hinanden nede.
> F.eks. bør en person, der går ind for åbne forhold sige dette i starten,
> fordi det jo forventes at man lever i monogami. Man kan ikke bare efter et
> stykke tid komme og erklære, at man vil have et åbent forhold og dermed
> basta, hvis man har foregivet at ville noget andet.
Det er klart at man skal spille med åbne kort.
Men hvis du kom og meddelte din mand, at du i noget tid har gået og
spekuleret over om i skulle prøvet noget "åbent", så skulle han respektere
at du har det sådan.
Så kunne han i situationen tage stilling, i stedet for at henvise til de
"grundlæggende værdier".
Hvis man går og tror at ens mand aldrig kunne finde på at ville sådan noget,
så er man da et fjols. Det kan ske for enhver, også den søde og rare stille
og hyggelige familiemand/kone.
>> Jeg bliver glad hver dag, min kæreste er hos mig, jeg har ikke forbudt
> hende
>> noget, og derfor ved jeg at hun er hos mig fordi hun vil og ikke fordi
>> hun
>> er bange for mine dogmer.
>
> Igen antager du, at man kun undlader utroskab, fordi man er blevet tvunget
> til det eller er pålagt den andens dogmer. Men du glemmer, at man også
> undlader utroskab fordi tanken om at man selv er utro, giver en kvalme,
> fordi det er i modstrid med ens værdier og fordi man elsker den anden for
> højt.
Gennem mange år kan ens "grundlæggende værdier" ændre sig mange 1000 gange.
Det må man RESPEKTERE. Vi er forskellige.
>> Forestil dig at du har været sammen med din kæreste i mange mange år.
>> Som tiden går, går man måske rundt og fantaserer om hvordan ens liv
>> ellers
>> kunnet have været.
>> Man går måske og fantaserer om hvordan sex er med andre, og en dag får
>> man
>> lyst til at realisere sig selv.
>
> For det første ved det fleste mennesker i dag, hvordan det er at dyrke sex
> med andre - de færreste er jomfruer ved forholdets begyndelse.
Ja, og hvad så? Hvis nu det er det man fantaserer om?
> Så man burde
> tro, at man i ungdommen havde dyrket sex nok til at vide, hvordan det er.
Ok, så dem der går i swingerklubber burde havde dyrket sex i deres ungdom?
Tror du "swingere" er særlige typer? Jeg tror det er ganske almindelige
mennesker som du og jeg.
> Så
> finder man den rette og har ikke længere et behov for at prøve, hvordan
> det
> er at dyrke sex med andre.
Er det noget du tror, er det noget du ved, er det noget der står i bibelen,
er det noget vores kultur siger, er det noget vores gener siger? Er det
noget du selv har fundet på? Hvor ved du fra, at du ikke har lyst til at
dyrke sex med andre, når du bliver 40 år?
> Iøvrigt, hvordan hænger "sex med andre" sammen med selvrealisering? Jeg
> troede jo, at du mente, at det blot var sex som man "kom til". Hvis man
> ønsker at realisere sig selv via udenomssex, så er det da i særlighed en
> aktiv handling som man er bevidst om.
Hør nu her:
Der er ikke 2 "utroskaber" der er ens.
Det betyder at nogle har lyst til andre pga:
Selvrealisering, kedsomhed, "kom til", depression, stor sexlyst, manglende
selvværd, kedelig kone, kedeligt sexliv, alm. tiltrækning, få at få liv i
deres mand osv osv osv.. Der er lige så mange grunde, som der er utro
mennesker. Jeg taler IKKE kun om at "komme til".
>> Alternativet kunne være, at konen gav ham lidt plads til at komme ud af
> sin
>> krise. Dette vil for hende betyde, at hun måtte give afkald på "lidt" af
>> ham.
>
> Igen nævner du sex med andre som løsningen på en krise/et problem.
Det kan det også være for NOGEN. Ikke for alle.
> Min tese
> er, at man ikke løser nogle kriser - hverken i forholdet eller
> personligt -
> ved at gå ud og dyrke sex med andre.
Det kommer da helt an på situationen. Men NEJ, generelt løser man ikke nogle
problemer i forholdet med utroskab, FORDI den ene part ikke kan acceptere
det.
> Og jeg forstår ikke, hvorfor nogle
> tror, at det løser noget som helst - især ikke når man mener, at det ikke
> kan skade, da det jo "bare er sex".
For mig virker det som om du bare skal have din søde mand og dine
"grundlæggende værdier" så kører alt bare - wake up. Livet er en del mere
nuanceret/kompliceret.
>> Du kan måske FÅ det, og det kan hun også. Og da i kender hinanden rigtig
>> godt og har det godt sammen, ville det være tosset at sige på forhånd, at
> du
>> ikke vil vide af hende hvis hun er dig utro.
>
> Hvis jeg fik "lyst" til at være min kæreste utro er det nok tegn på, at vi
> ikke har det så godt sammen alligevel.
Så kan i enten gå fra hinanden, eller blive boende sammen og finde en
løsning. Der er mange løsninger.
> Måske følte jeg ikke, at han opfyldte
> mine behov, men er det så ikke bedre, at ordne det i forholdet istedet for
> at ordne det udenfor.
For dig, eller for alle andre mennesker?
> For når sexen er overstået, så vender man jo tilbage
> til et forhold, der ikke har rykket sig en meter - fordi man løste det med
> en anden og ikke med partneren.
Men der var jo en grund til at partneren valgte som hun gjorde.
> Iøvrigt - hvis man får kvalme ved tanken om, at den anden har sex med en
> anden og opfatter det som et kæmpe svigt, så vil man jo ikke ønske at være
> sammen med ham, der svigtede.
Det er jo det vi taler om, hvorfor NOGLE har SÅ store problemer med den
tanke.
>> Forstå mig nu ret: Hvis du eller din kæreste vil være utro, så er i det.
> Det
>> gør bare det hele lidt lettere, hvis i ikke har en "lovgivning" om det.
>> Du
>> vil ikke være nødt til at gå fra hende, og din "liberale" holdning vil
> gøre
>> at du ikke vil tage hendes sidespring så hårdt.
>
> Jamen, jeg tror, at du beskytter dig selv og dine følelser ved på forhånd
> at
> gentage for dig selv, at det er OK hvis din kæreste skulle få lyst til en
> anden end dig.
Nej, jeg beskytter ikke mine følelser, jeg forsøger at arbejde med, hvorfor
disse følelser kommer, og om de følelser er SÅ slemme som vi selv tror.
> I mit forhold har vi ikke en lovgivning. Vi har heller ikke forbud.
Jo, du kalder dem bare "grundlæggende værdier".
> Men vi
> er begge enige om, at vi er tilhængere og opretholdere af 100% monogami.
Ja nu.
> Dette betyder jo, at vi kan have 100% tillid til hinanden - uden forbud og
> ultimatumer. For i et forhold, hvor man er enige om værdierne, er det ikke
> nødvendigt.
Hvis din mands "grundlæggende værdier" ændrer sig med tiden, skal du så
stadig respektere ham?
> Vi føler ikke, at vi begrænser hinanden, tværtimod føler vi, at vi
> beskytter
> hinanden og vores unikke forhold.
Der er mange måder at gøre det på.
>> Jeg tror bl.a at så mange er utro, fordi de går rundt og småkeder sig, er
>> småstressede, smådeprimerede osv.
>
> Ja, man har problemer, som man tror kan løses ved udenomssex. Alligvel
> siger
> du hele tiden, at det ikke handler om at løse noget. Jamen, hvorfor så
> gøre
> det?
Det KAN løse noget for nogen, men jeg er i bund og grund ligeglad med
grundene til utroskab, jeg taler om holdningen til utroskab.
>> Undskyld jeg spørger, men hvad vil du helst have:
>> 1. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun er bange for at du går fra
>> hende?
>> 2. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun ikke har lyst?
>>
>> (2 udelukker ikke 1)
>
> Hvis man har en kæreste, der ikke er utro, fordi vedkommende er bange for
> at
> man vil gå fra ham, og han i virkeligheden har vildt lyst, så er han ikke
> manden for mig.
Hmm...
> Og hvordan kan man vide det? Tja, man kan se på hans
> grundlæggende livsværdier for at vurdere, hvilken type mand han er, inden
> man påbegynder et seriøst forhold med ham.
Hvordan ser man på folk livsværdier? Hvor lang tid går der før man rigtig
kender hinanden?
>> Jeg synes det er firkantet, at sige: "Hvis du er mig utro, så går jeg fra
>> dig".
>> Du har ikke taget hensyn til situationen.
>
> Situationen er, at den utro i så fald har valgt partneren fra og fundet
> sine
> egne seksuelle behov vigtigere end forholdet og partneren.
Nej, sådan ville DU have det hvis du var utro. Det er langt fra sikkert at
din mand har det sådan, eller andre mænd/kvinder for den sags skyld.
> Sådan én, har jeg ikke lyst til at fortsætte forholdet med.
Det der frastøder en mest, er det man har sværest ved at acceptere ved sig
selv.
| |
Mette (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 26-02-05 13:58 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42205fab$0$1001$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Ville du ikke kunne respektere, hvis din kæreste havde lyst til at se sine
> venner 5 weekender i træk?
> Hvad er problemet? Hvis det er det han har lyst til, så lad ham. At du så
> tror at det er fordi han fravælger dig, er dit problem - så skal du vel
> egentlig bare arbejde lidt med din selvtillid, eller finde en anden mand,
du
> kan styre med dine "grundlæggende værdier".
Nej, det ville jeg ikke kunne respektere.
1. Fordi vi i dag kun ser hinanden i weekenden + en aften om ugen.
2. Fordi vi, når vi kommer til at bo sammen og får børn gerne skulle bruge
weekenden på at pleje vores familie og vores forhold.
3. Fordi det signalerer, at vennerne og byen er vigtigere end at være sammen
med mig/os.
4. Hvis vi var vigtigere, ville han så ikke i hvert fald hveranden gang af
sig selv (uden tvang) vælge os fremfor endnu en bytur med vennerne?
Hvis han fik en enormt stor lyst til alt muligt andet end os (familien og
mig), så er det da tegn på, at han prioriterer det fremfor os. Og jeg kan
ikke have en mand, der ikke gider prioriterer det, han har startet sammen
med mig. Og han gider vel i virkeligheden heller ikke mig. Selvom det da er
fedt at kunne ture ud i byen 6 weekends i træk, mens konen derhjemme står
får ungerne og alt det andet.
At jeg "tror" han fravælger mig har intet med min selvtillid at gøre. Det
kan jeg jo se med mine øjne, at han gør.
Jeg opfatter mig selv som en hel del mere værd, end de venner han ønsker at
bruge tid på hver weekend, og derfor ville jeg ikke kunne acceptere det,
hvis han stadig ønsker forholds-goderne, men ikke ønsker at bidrage til det
forhold han nyder godt af.
Jeg styrer ikke min mand med mine værdier. For han har de samme værdier -
ergo styrer vi os selv.
> Det har ikke noget med ikke at gide én.
>
> Hvor mange weekender i træk "tillader" du din kæreste at gå ud før du får
et
> problem?
Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig stået i den situation. For min kæreste
prioriterer samværet med mig og vores forhold fremfor et et pseudo-singleliv
med gutterne. Og hvad du end tror, har jeg aldrig tvunget ham til at vælge
således, hverken direkte eller indirekte. Det har bare været naturligt.
Ligesom jeg holdt op med at styrte i byen med tøserne hver weekend, da jeg
mødte ham. Jeg får mere ud af at bruge min sparsomme fritid med ham.
Og helt ærligt, hvis jeg pludselig fik lyst til at påbegynde det liv igen,
og vælger det fremfor ham, så er det jo dybest set fordi jeg ikke rigtigt
gider ham - jeg putter jo ham på sidstepladsen...
> Hvis han spurgte dig før hver weekend, og dem var ok, hvad ville du så
sige?
"Må jeg gå i byen?" LOL - det ville han ikke spørge om på den måde...
Hvis jeg begyndte at se et mønster med, at vi stort set ikke var sammen i
weekenderne, så ville jeg spørge ham, hvor han prioriteringer ligger - om
han vil noget med os, eller om han hellere vil leve singlelivet. Man kan
ikke begge dele. - Med mindre den anden synes det er helt fint at skulle
være børnepasser og hushovmester, mens han er ude og hygge sig hver eneste
weekend plus én mere hveranden måned.
> Men du er samme med ham alle de andre 6 dage om ugen...
Det er jeg så ikke, men hvis vi boede sammen, så er man jo reelt kun sammen
de få timer, der går med børneafhentning, madlavning, lettere oprydning,
Opvask, Tv-avis og når børnene er puttet, så har man måske en time eller to
sammen, hvor man sidder og stener efter en lang dag. I weekenden har man fri
og mere overskud til at pleje hinanden og pleje forholdet. Hvis den
værdifulde tid blev valgt fra, så er det nok fordi han ikke længere synes,
at det er så vigtigt.
> Jeg tror du tænker sort/hvidt.
> Han vil gerne være sammen med sine venner, ergo fravælger han dig. Synes
du
> ikke der mangler nogle nuancer?
Når man vælger noget til (byture hver weekend) så vælger man altså noget
andet fra. Det er logik for burhøns. Han kan jo ikke både være sammen med
mig og tage på tur i byen alene med gutterne. Ergo, har han valgt det, som
han hellere vil.
Ligesom jeg helt uden sorg vælger byturerne fra, fordi jeg vælger samværet
med ham.
Jeg vil bare ikke spilde mit liv på en mand, der skal tvinges til at være
sammen med mig.
Den situation har jeg været i engang tidligere, og det nedbrød mig i dén
grad at være underprioriteret.
> To mennesker kan ikke dele de samme "grundværdier". Vi er alle
forskellige.
Naturligvis kan de det. Vi er forskellige - nogle kan lide overen, andre
underen, nogle kan lide rock, andre kan lide pop. Men det er ikke så vigtigt
i det store billede. Men det er edderdylmevigtigt at man er enige om de helt
basale ting, som man bygger sit liv og identitet på - er man f.eks. til
monogami eller er man ikke? Det er ikke så kompliceret at finde én, der har
samme holdning som en selv.
> Men hvis du kom og meddelte din mand, at du i noget tid har gået og
> spekuleret over om i skulle prøvet noget "åbent", så skulle han respektere
> at du har det sådan.
Man kan "respektere" på mange måder. Man kan sige: "Fint, gå du bare ud og
bol, jeg venter på dig her" eller man kan sige "Fint, jeg respekterer, at du
har det sådan, men jeg sagde ikke ja til at leve i et åbent forhold, da det
er i strid med hele mit værdigrundlag, derfor kan jeg ikke være sammen med
dig, når du er færdig med at bolle".
> Så kunne han i situationen tage stilling, i stedet for at henvise til de
> "grundlæggende værdier".
Situationen? Der er da ikke nogen anden situation en den, at partneren
ønsker at bolle med en anden. Det er ikke så svært at tage stilling til,
hvis man mener og føler, at det er så dybt forkert.
Og du negligerer betydningen af de grundlæggende værdier. Det er altså ikke
noget, man blot har fundet på. Det er nogle værdier, der ligger så dybt i
én, at man ikke kan eller vil gå på kompromis med dem.
Men sådan nogle har du måske ikke?
> Hvis man går og tror at ens mand aldrig kunne finde på at ville sådan
noget,
> så er man da et fjols. Det kan ske for enhver, også den søde og rare still
e
> og hyggelige familiemand/kone.
Så vil jeg gerne være et fjols. Men hvis min mand ønsker at dyrke sex med en
anden, er han et større fjols.
Og det kan ikke ske for enhver, der lever efter sin overbevisning om, hvad
man mener, der er rigtigt og forkert. For selvom man kan få tanken, har man
mulighed for at undlade at udleve tanken.
> Gennem mange år kan ens "grundlæggende værdier" ændre sig mange 1000
gange.
> Det må man RESPEKTERE. Vi er forskellige.
Det kan de ikke. Ikke hvis man tager værdierne og sig selv alvorligt. Hvis
de grundlæggende værdier kan ændre sig så mange gange, så er de jo netop
ikke grundlæggende...
Jeg har altid satset på stabilitet - at være et menneske, der ikke svajer i
vinden alt efter forgodtbefindende, og jeg har håbet på en mand, hvis liv er
bygget på sten og ikke i sand. En stabil mand, der om 15 år stadig mener det
samme om f.eks. monogami, som han gør i dag.
Nogle værdier bør ikke kunne ændres bare fordi det er moderne. Og hvis de
virkeligt gør det, så skal jeg ikke være sammen med ham længere - for hvilke
andre "grundlæggende" værdier synes han så også lige, at han vil ændre på?
> Ja, og hvad så? Hvis nu det er det man fantaserer om?
Skal man udleve alle sine fantasier?
> Ok, så dem der går i swingerklubber burde havde dyrket sex i deres ungdom?
De burde have dyrket noget mere - få løbet hornene af sig, som man siger.
> Tror du "swingere" er særlige typer? Jeg tror det er ganske almindelige
> mennesker som du og jeg.
Jeg tror det er mennesker, der tror de kan finde hvad de søger i, ved at glo
ind i andres kønsdele.
> Er det noget du tror, er det noget du ved, er det noget der står i
bibelen,
> er det noget vores kultur siger, er det noget vores gener siger? Er det
> noget du selv har fundet på? Hvor ved du fra, at du ikke har lyst til at
> dyrke sex med andre, når du bliver 40 år?
Det ved jeg, fordi nogle værdier ikke ændrer sig. Jeg vil aldrig synes, at
det er ok.
Jeg ved ikke, hvem der har "fundet på det" - men det ændrer ikke ved, at jeg
synes at det er svagt at dyrke udenomssex.
> Hør nu her:
> Der er ikke 2 "utroskaber" der er ens.
> Det betyder at nogle har lyst til andre pga:
> Selvrealisering, kedsomhed, "kom til", depression, stor sexlyst, manglende
> selvværd, kedelig kone, kedeligt sexliv, alm. tiltrækning, få at få liv i
> deres mand osv osv osv.. Der er lige så mange grunde, som der er utro
> mennesker. Jeg taler IKKE kun om at "komme til".
Det har du ellers hele tiden argumenteret for.
Men uanset om det er selvrea., kedsomhed, depression osv, så kan jeg ikke få
ind i mit hovede hvad sex med en fremmed kan gøre ved alle disse ting. Man
keder sig da ikke mindre i sit ægteskab, ved at dyrke sex uden for det.
Konen bliver da ikke mindre kedelig af at man vælger at stikke pikken op i
en helt anden.
Og hvordan får man liv i sin mand, ved at dyrke sex med en anden. Er det
ikke federe at få liv i ham ved rent faktisk at dyrke sex med HAM?
> Det kommer da helt an på situationen. Men NEJ, generelt løser man ikke
nogle
> problemer i forholdet med utroskab, FORDI den ene part ikke kan acceptere
> det.
Man løser heller ikke noget, selvom den anden accepterer det. Det man
forsøger at afhjælpe ved at dyrke sex med en fremmed, vil jo stadig væk være
der, når man er færdig med at dyrke sex. Hverdagen vender tilbage og konen
er stadigvæk kedelig, man er sikkert ikke mere tiltrukket af hende,
selvværdet er det samme (der skal mere til at opbygge selvværd end et knald
med en fremmed dame),madpakkerne skal stadig smøres, depressionen vender
tilbage (sex kan meget, men det kan ikke kurere depression) osv osv. Hvad
har man fået ud af det? Ikke særligt meget udover en erfaring om hvordan en
andens kønsdele føles - heller ikke selvom partneren har accepteret det.
> For mig virker det som om du bare skal have din søde mand og dine
> "grundlæggende værdier" så kører alt bare - wake up. Livet er en del mere
> nuanceret/kompliceret.
Fortæl nu ikke en kvinde, hvis baggrund du ikke har den fjerneste idé om,
hvordan livet nu engang er. Ja, det er nuanceret og kompliceret. Men nogle
ting løber man ikke fra.
Da jeg var gift med min datters far tændte jeg til sidst så meget af på ham,
at jeg fik kvalme. Men tanken om at dyrke sex med en anden faldt mig ALDRIG
ind. Jeg havde ellers både en dårligt ægteskab, en depression, lavt selværd,
ingen spænding og hele baduljen. Men fremmed sex ligger så langt fra mit
værdigrundlag, at jeg end ikke tænkte tanken.
> Så kan i enten gå fra hinanden, eller blive boende sammen og finde en
> løsning. Der er mange løsninger.
Og min løsning er: at man ikke kan både blæse og have mel i munden. Og så må
man vælge.
> > Måske følte jeg ikke, at han opfyldte
> > mine behov, men er det så ikke bedre, at ordne det i forholdet istedet
for
> > at ordne det udenfor.
>
> For dig, eller for alle andre mennesker?
Hvad mener du?
> Men der var jo en grund til at partneren valgte som hun gjorde.
Og det er jo årsagen man skal se på, før man går ud og vælger sex med en
fremmed. Sex er jo bare symptombehandling.
> > I mit forhold har vi ikke en lovgivning. Vi har heller ikke forbud.
>
> Jo, du kalder dem bare "grundlæggende værdier".
Og hvis man helt af sig selv deler de holdninger, så er det ingen lovgivning
eller spændetrøje man pålægger den anden. For den anden har det jo på samme
måde. Min kæreste tvinger ikke mig til at være tro. Han banker mig ikke
oveni hovedet med sine værdier - det er slet ikke nødvendigt, for jeg mener
det samme som ham og det har jeg altid gjort - også længe før jeg mødte ham.
Grundlæggende værdier er ikke tvang. Det er en del af den, man er.
> Ja nu.
Hvis det skulle ændre sig, så er vi bare ikke sammen. Ja, det lyder
firkantet for dig, men for mig lyder det trygt at have nogle ufravigelse
livsværdier, som den anden også har. Det skaber jo fuldkommen tillid til at
vi begge arbejder på at værne om det unikke vi har. Jeg synes faktisk at det
er ret smukt
> Hvis din mands "grundlæggende værdier" ændrer sig med tiden, skal du så
> stadig respektere ham?
I forhold til utroskab? Jeg kan da nok respektere ham, men jeg kan ikke
respektere det han har tænkt sig at foretage sig.
> Hvordan ser man på folk livsværdier? Hvor lang tid går der før man rigtig
> kender hinanden?
Man burde have nogle samtaler om de store ting i livet inden man slår
kludende sammen.
F.eks. datede jeg en fyr, der faktisk i løbet af et par uger sagde, at han
værdsatte at man i sit forhold kunne dyrke sex med andre par. Ham datede jeg
ikke mere derefter.
>> Nej, sådan ville DU have det hvis du var utro. Det er langt fra sikkert
at
> din mand har det sådan, eller andre mænd/kvinder for den sags skyld.
Når man vælger noget til, vælger man noget andet fra.
> Det der frastøder en mest, er det man har sværest ved at acceptere ved sig
> selv.
Så fordi tanken om utroskab - aftalt eller ej - frastøder mig, er det fordi
jeg i virkeligheden har lyst til at prøve det selv???? Øhh....
| |
nusle nuslesen (28-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 28-02-05 23:49 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42205fab$0$1001$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
Hej,
> Hvis man tror at man deler de samme "grundværdier", så pådutter man
> hinanden sine værdier, hvilket ødelægger individualiteten. Og det er netop
> respekt for individualiteten jeg taler for - man skal ikke holde hinanden
> nede.
Hvad med respekten for ens partners ret til at kunne sige til og fra overfor
de ændringer man ønsker at indføre i forholdet?
Skal man ikke inddrage sin partner i vigtige beslutninger, inden de føres ud
i livet?
Ville du også mene, at man kan købe hus, uden at inddrage partneren i om
han/hun synes om det (beliggenhed, pris mv.) - er det ikke kendetegnende for
et forhold, at begge skal have muligheden for at tage stilling til tingene
og finde et fælles grundlag at danne par på?
> Det er klart at man skal spille med åbne kort.
Der er ikke tale om åbne kort ved utroskab - hvis partneren er vidende om
hvad der foregår, og har givet sit tilsagn, så er det ikke utroskab. Så er
det sex med andre, som begge parter er enige om er okay.
> Men hvis du kom og meddelte din mand, at du i noget tid har gået og
> spekuleret over om i skulle prøvet noget "åbent", så skulle han respektere
> at du har det sådan.
>
> Så kunne han i situationen tage stilling, i stedet for at henvise til de
> "grundlæggende værdier".
Man kan ikke tage stilling til det man ikke ved.
> Hvis man går og tror at ens mand aldrig kunne finde på at ville sådan
> noget, så er man da et fjols. Det kan ske for enhver, også den søde og
> rare stille og hyggelige familiemand/kone.
Utroskab kan ikke ske for enhver - men enhver kan potentielt få lyst til sex
med andre end lige partneren.
> Gennem mange år kan ens "grundlæggende værdier" ændre sig mange 1000
> gange.
> Det må man RESPEKTERE. Vi er forskellige.
Man kan IKKE respektere ændringer i de grundlæggende værdier, hvis man ikke
kender dem!
> Ja, og hvad så? Hvis nu det er det man fantaserer om?
Så finder man en partner, hvor partnere også synes det er en fed ting -
eller også bliver man enige med sin nuværende partner om hvordan det evt.
kan leves ud - eller også bryder man med sin partner.
Hvad man ikke gørre er, at dyrke sex med andre velvidende at det er sårende
for partneren - og hvad man ikke gør er, at lyve om det og føre sin partner
bag lyset.
Bedrag har aldrig ført noget godt med sig.
> Ok, så dem der går i swingerklubber burde havde dyrket sex i deres ungdom?
>
> Tror du "swingere" er særlige typer? Jeg tror det er ganske almindelige
> mennesker som du og jeg.
Tror du det at være swingere handler om utroskab?
Det handler om sex med andre, ikke om at handle imod partnerens
vidende/tilsagn.
> Hør nu her:
> Der er ikke 2 "utroskaber" der er ens.
> Det betyder at nogle har lyst til andre pga:
> Selvrealisering, kedsomhed, "kom til", depression, stor sexlyst, manglende
> selvværd, kedelig kone, kedeligt sexliv, alm. tiltrækning, få at få liv i
> deres mand osv osv osv.. Der er lige så mange grunde, som der er utro
> mennesker. Jeg taler IKKE kun om at "komme til".
Men du forvirrer stadig begreberne i vid udstrækning - det er IKKE utroskab,
hvis partneren ved det og har givet sit tilsagn til at det finder sted.
> Det kommer da helt an på situationen. Men NEJ, generelt løser man ikke
> nogle problemer i forholdet med utroskab, FORDI den ene part ikke kan
> acceptere det.
Og/eller ikke ved det. Sådan er det oftest.
> Hvis din mands "grundlæggende værdier" ændrer sig med tiden, skal du så
> stadig respektere ham?
Kan hun respektere ændringer, hvis hun ikke kender til dem?
> Det KAN løse noget for nogen, men jeg er i bund og grund ligeglad med
> grundene til utroskab, jeg taler om holdningen til utroskab.
Utroskab er imod partnerens vidende og/eller imod partnerens vilje.
Hvordan kan du tale for at handle sådan overfor det menneske du elsker?
Igen, du forvirrer begreberne.
> Hvordan ser man på folk livsværdier? Hvor lang tid går der før man rigtig
> kender hinanden?
I et rigtigt godt forhold bliver man nødt til at lære hinanden at kende igen
og igen - for man ændres jo som menneske gennem livet.
Derfor er det så vigtigt med kommunikation og derfor er det vigtigt ikke at
lyve for hinanden. Man kan ikke kende et menneske, som lyver om sig selv -
og ret beset kan man ikke elske et menneske man ikke kender.
Det er det kors mennesker, der ikke kan være sig selv, må leve med - da selv
deres partner ikke kan få lov at kende dem rigtigt, er det kun det andre
"tror" de er, der bliver elsket - ikke det de reelt er.
> Det der frastøder en mest, er det man har sværest ved at acceptere ved sig
> selv.
Den er for letkøbt.
Sex med fremmede frastøder mig ikke, jeg elsker sex - også med fremmede.
Lysten til sex med fremmede, frastøder mig ikke - den kan opstå - sådan er
det.
Men at lyve for sin partner, og bedrage sin partner - og/eller at handle
imod sin partners vilje, det finder jeg frastødende.
Det er at tilsidesætte partnerens følelser, partnerens behov (for tryghed
f.eks.) og partnerens mulighed for at vælge til eller fra.
Det gør man bare ikke.
Grundlæggende er mennesket nemlig frit, også til at træffe valg. Hvis jeg
var min partner utro, uden min partners vidende eller imod min partners
vilje - ville jeg fratage min partner muligheden for at træffe et aktivt
til- eller fravalg i netop den situation. Partneren bliver simpelthen sat
uden for indflydelse.
Taget i betragtning at du himler op om respekten for partnerens
individualitet, er det helt i skoven, at du overhovedet gør dig til fortaler
for utroskab.
Det jeg egentlig tror du taler om (eller vil tale om) er sex med andre,
udenfor forholdet - med partnerens vidende og tilsagn.
Det er IKKE utroskab.
Hvad mennesker finder ud af, bl.a. med deres sexliv - det kan aldrig
blive/være forkert hvis det føles godt og rigtigt for dem, og ikke er
skadende for andre.
Men hvis det er imod den enes vilje, eller uden den enes vidende - kan det
kun være forkert.
mange hilsner
| |
ThomasB (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 02-03-05 14:06 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Ville du ikke kunne respektere, hvis din kæreste havde lyst til at se
>> sine
>> venner 5 weekender i træk?
>> Hvad er problemet? Hvis det er det han har lyst til, så lad ham. At du så
>> tror at det er fordi han fravælger dig, er dit problem - så skal du vel
>> egentlig bare arbejde lidt med din selvtillid, eller finde en anden mand,
> du
>> kan styre med dine "grundlæggende værdier".
>
> Nej, det ville jeg ikke kunne respektere.
> 1. Fordi vi i dag kun ser hinanden i weekenden + en aften om ugen.
Sikkert meget sundt.
> 2. Fordi vi, når vi kommer til at bo sammen og får børn gerne skulle bruge
> weekenden på at pleje vores familie og vores forhold.
Jeps, god ide.
> 3. Fordi det signalerer, at vennerne og byen er vigtigere end at være
> sammen
> med mig/os.
Og hvad nu hvis vennerne er vigtige i en periode?
> 4. Hvis vi var vigtigere, ville han så ikke i hvert fald hveranden gang af
> sig selv (uden tvang) vælge os fremfor endnu en bytur med vennerne?
Det kommer jo også helt an på hans adfærd efter byturen.
Hvis han bare ligge og sover dagen lang, og du skal opvarte hans tømermænd,
så er der et problem. Men hvis han derimod deltager og er aktiv, så er der
vel ikke noget problem.
> Hvis han fik en enormt stor lyst til alt muligt andet end os (familien og
> mig), så er det da tegn på, at han prioriterer det fremfor os.
Ja, og måske med god grund?
Hvis der er børn indblandet, er det selvfølgelig ikke smart at han er væk i
utide.
> Og jeg kan
> ikke have en mand, der ikke gider prioriterer det, han har startet sammen
> med mig.
Men nogle gange har man altså brug for at være sig selv, det er sundt.
> Og han gider vel i virkeligheden heller ikke mig. Selvom det da er
> fedt at kunne ture ud i byen 6 weekends i træk, mens konen derhjemme står
> får ungerne og alt det andet.
Hvad så hvis du de næste 6 uger, kunne få lov til at leve livet, hvis det
var det du havde lyst til?
> At jeg "tror" han fravælger mig har intet med min selvtillid at gøre. Det
> kan jeg jo se med mine øjne, at han gør.
Nej, havde han fravalgt dig, så boede i ikke sammen. (var ved at flytte
sammen)
> Jeg opfatter mig selv som en hel del mere værd, end de venner han ønsker
> at
> bruge tid på hver weekend, og derfor ville jeg ikke kunne acceptere det,
> hvis han stadig ønsker forholds-goderne, men ikke ønsker at bidrage til
> det
> forhold han nyder godt af.
Det var Zeka der satte det på spidsen, og skrev hvad så hvis hun ikke er
hjemme de næste 4 weekender.
> Jeg styrer ikke min mand med mine værdier. For han har de samme værdier -
> ergo styrer vi os selv.
I kan ikke have de samme værdier - det er en illusion, i er to forskellige
mennesker.
>> Det har ikke noget med ikke at gide én.
>>
>> Hvor mange weekender i træk "tillader" du din kæreste at gå ud før du får
> et
>> problem?
>
> Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig stået i den situation.
Men du må da vide hvor din grænse går?
Hvor mange weekender?
> For min kæreste
> prioriterer samværet med mig og vores forhold fremfor et et
> pseudo-singleliv
> med gutterne.
Det er sundt at have gode venner, man ser alene.
Jeg taler ikke om et pseudosingleliv.
> Og hvad du end tror, har jeg aldrig tvunget ham til at vælge
> således, hverken direkte eller indirekte. Det har bare været naturligt.
> Ligesom jeg holdt op med at styrte i byen med tøserne hver weekend, da jeg
> mødte ham. Jeg får mere ud af at bruge min sparsomme fritid med ham.
> Og helt ærligt, hvis jeg pludselig fik lyst til at påbegynde det liv igen,
> og vælger det fremfor ham, så er det jo dybest set fordi jeg ikke rigtigt
> gider ham - jeg putter jo ham på sidstepladsen...
Man prioriterer nogle gange venner højt og nogle gange pertneren højt.
Det er klart at partneren altid bør rangere højest, da det er den person der
afhænger mest af ens tid.
Det skal ikke være et enten venner eller partner.
Din mand må vel godt være væk et par weekender med sine venner?
>> Hvis han spurgte dig før hver weekend, og dem var ok, hvad ville du så
> sige?
>
> "Må jeg gå i byen?" LOL - det ville han ikke spørge om på den måde...
"Jeg har planlagt at jeg skal på jagt med et X og XX i næste weekend,
hvordan passer det dig?"
> Hvis jeg begyndte at se et mønster med, at vi stort set ikke var sammen i
> weekenderne, så ville jeg spørge ham, hvor han prioriteringer ligger - om
> han vil noget med os, eller om han hellere vil leve singlelivet.
Det synes jeg er fint.
> Man kan
> ikke begge dele. - Med mindre den anden synes det er helt fint at skulle
> være børnepasser og hushovmester, mens han er ude og hygge sig hver eneste
> weekend plus én mere hveranden måned.
Som sagt er hveranden weekend sat på spidsen.
>> Men du er samme med ham alle de andre 6 dage om ugen...
>
> Det er jeg så ikke, men hvis vi boede sammen, så er man jo reelt kun
> sammen
> de få timer, der går med børneafhentning, madlavning, lettere oprydning,
> Opvask, Tv-avis og når børnene er puttet, så har man måske en time eller
> to
> sammen, hvor man sidder og stener efter en lang dag. I weekenden har man
> fri
> og mere overskud til at pleje hinanden og pleje forholdet. Hvis den
> værdifulde tid blev valgt fra, så er det nok fordi han ikke længere synes,
> at det er så vigtigt.
Hvis i nu ikke havde børn, så kunne du gå ud med veninderne og han ud med
gutterne.
Problemet opstår hvis den ene sidder tilbage alene.
>> Jeg tror du tænker sort/hvidt.
>> Han vil gerne være sammen med sine venner, ergo fravælger han dig. Synes
> du
>> ikke der mangler nogle nuancer?
>
> Når man vælger noget til (byture hver weekend) så vælger man altså noget
> andet fra. Det er logik for burhøns. Han kan jo ikke både være sammen med
> mig og tage på tur i byen alene med gutterne. Ergo, har han valgt det, som
> han hellere vil.
> Ligesom jeg helt uden sorg vælger byturerne fra, fordi jeg vælger samværet
> med ham.
> Jeg vil bare ikke spilde mit liv på en mand, der skal tvinges til at være
> sammen med mig.
Det er han jo tvunget til, hvis du ikke tillader ham det - hvis det er hans
ønske.
> Den situation har jeg været i engang tidligere, og det nedbrød mig i dén
> grad at være underprioriteret.
Det er begyndt at gå op for mig, at du tidligere er blevet svigtet.
Det er vigtigt at du siger det, for så kan jeg bedre forstå din holdning.
>> To mennesker kan ikke dele de samme "grundværdier". Vi er alle
> forskellige.
>
> Naturligvis kan de det. Vi er forskellige - nogle kan lide overen, andre
> underen, nogle kan lide rock, andre kan lide pop. Men det er ikke så
> vigtigt
> i det store billede. Men det er edderdylmevigtigt at man er enige om de
> helt
> basale ting, som man bygger sit liv og identitet på - er man f.eks. til
> monogami eller er man ikke? Det er ikke så kompliceret at finde én, der
> har
> samme holdning som en selv.
Du skal bare huske, at i "forelskelses/scorefasen", så siger og gør man
nogle ting, som man måske ikke kan stå helt ind for.
"Jeg er helt vild med rock" siger man, selvom man måske ikke er helt så vild
med rock, men det er den ande, og så siger man det. Man sælger sig selv, om
man så må sige :)
Nogle gange tager man andres holdninger, uden at tænke så meget over det.
>> Men hvis du kom og meddelte din mand, at du i noget tid har gået og
>> spekuleret over om i skulle prøvet noget "åbent", så skulle han
>> respektere
>> at du har det sådan.
>
> Man kan "respektere" på mange måder. Man kan sige: "Fint, gå du bare ud og
> bol, jeg venter på dig her" eller man kan sige "Fint, jeg respekterer, at
> du
> har det sådan, men jeg sagde ikke ja til at leve i et åbent forhold, da
> det
> er i strid med hele mit værdigrundlag, derfor kan jeg ikke være sammen med
> dig, når du er færdig med at bolle".
Nej, man kan respektere på én måde.
Men man kan gå på kompromis på mange måde, og man kan lade være med at gå på
kompromis overhovedet.
>> Så kunne han i situationen tage stilling, i stedet for at henvise til de
>> "grundlæggende værdier".
>
> Situationen? Der er da ikke nogen anden situation en den, at partneren
> ønsker at bolle med en anden. Det er ikke så svært at tage stilling til,
> hvis man mener og føler, at det er så dybt forkert.
> Og du negligerer betydningen af de grundlæggende værdier. Det er altså
> ikke
> noget, man blot har fundet på. Det er nogle værdier, der ligger så dybt i
> én, at man ikke kan eller vil gå på kompromis med dem.
> Men sådan nogle har du måske ikke?
Jeg har ikke som sådan værdier, men jeg har grænser. Dog kan mine grænser
til en hver tid flyttes, hvis jeg føler det.
>> Hvis man går og tror at ens mand aldrig kunne finde på at ville sådan
> noget,
>> så er man da et fjols. Det kan ske for enhver, også den søde og rare
>> still
> e
>> og hyggelige familiemand/kone.
>
> Så vil jeg gerne være et fjols. Men hvis min mand ønsker at dyrke sex med
> en
> anden, er han et større fjols.
Haha :)
> Og det kan ikke ske for enhver, der lever efter sin overbevisning om, hvad
> man mener, der er rigtigt og forkert. For selvom man kan få tanken, har
> man
> mulighed for at undlade at udleve tanken.
Ja, men du har helt ret. Alligevel er så mange utro.
>> Gennem mange år kan ens "grundlæggende værdier" ændre sig mange 1000
> gange.
>> Det må man RESPEKTERE. Vi er forskellige.
>
> Det kan de ikke. Ikke hvis man tager værdierne og sig selv alvorligt. Hvis
> de grundlæggende værdier kan ændre sig så mange gange, så er de jo netop
> ikke grundlæggende...
> Jeg har altid satset på stabilitet - at være et menneske, der ikke svajer
> i
> vinden alt efter forgodtbefindende, og jeg har håbet på en mand, hvis liv
> er
> bygget på sten og ikke i sand. En stabil mand, der om 15 år stadig mener
> det
> samme om f.eks. monogami, som han gør i dag.
Men du ved jo reelt ikke om han stadig mener det samme om 15 år. Jeg tror
det er naivt at forvente, at man har de samme grænser om 15 år.
Lad os tænke os, at du om 15 år føler at du har lyst til at prøve en anden
mand.
Ville du så ikke have det rart med, at du vidst at din mand ikke ville gå
fra dig, fordi du har denne lyst?
At han så måske ville blive ked af det, have samme lyst osv, må i tage til
den tid. Men det er da fjollet at begrænse sig selv på forhånd ik'?
Du har sikkert en klar ide om hvordan dit liv skal forme sig sammen med din
mand, men livet går ikke altid efter planen, bl.a fordi vi "kun" er
mennesker.
Ved du forresten hvad det værste man kan sige til en person er?
At "man ikke forventer noget af dem"...
> Nogle værdier bør ikke kunne ændres bare fordi det er moderne. Og hvis de
> virkeligt gør det, så skal jeg ikke være sammen med ham længere - for
> hvilke
> andre "grundlæggende" værdier synes han så også lige, at han vil ændre på?
Er det ikke bedre at lade din partner udvikle sig, end at "kræve" at han
forbliver i gamle roller?
Hvad er i øvrigt mest mode:
1. At vi er polygame fra naturen - mindst 100.000 år.
2. At vi pga. kristendommen de sidste 2000 år er blevet monogame?
>> Ja, og hvad så? Hvis nu det er det man fantaserer om?
>
> Skal man udleve alle sine fantasier?
Nej, det _skal_ man ikke. Det er individuelt.
>> Ok, så dem der går i swingerklubber burde havde dyrket sex i deres
>> ungdom?
>
> De burde have dyrket noget mere - få løbet hornene af sig, som man siger.
Eller også har de bare erkendt at de er seksuelle, også sammen med andre?
>> Tror du "swingere" er særlige typer? Jeg tror det er ganske almindelige
>> mennesker som du og jeg.
>
> Jeg tror det er mennesker, der tror de kan finde hvad de søger i, ved at
> glo
> ind i andres kønsdele.
Jeg tror det er mennesker, der ikke undertrykker deres seksualitet.
>> Er det noget du tror, er det noget du ved, er det noget der står i
> bibelen,
>> er det noget vores kultur siger, er det noget vores gener siger? Er det
>> noget du selv har fundet på? Hvor ved du fra, at du ikke har lyst til at
>> dyrke sex med andre, når du bliver 40 år?
>
> Det ved jeg, fordi nogle værdier ikke ændrer sig. Jeg vil aldrig synes, at
> det er ok.
Hvor har du den holdning fra?
> Jeg ved ikke, hvem der har "fundet på det" - men det ændrer ikke ved, at
> jeg
> synes at det er svagt at dyrke udenomssex.
Eller også er det stærkt at man på trods, tør udleve sine lyster.
>> Hør nu her:
>> Der er ikke 2 "utroskaber" der er ens.
>> Det betyder at nogle har lyst til andre pga:
>> Selvrealisering, kedsomhed, "kom til", depression, stor sexlyst,
>> manglende
>> selvværd, kedelig kone, kedeligt sexliv, alm. tiltrækning, få at få liv i
>> deres mand osv osv osv.. Der er lige så mange grunde, som der er utro
>> mennesker. Jeg taler IKKE kun om at "komme til".
>
> Det har du ellers hele tiden argumenteret for.
Nej.
> Men uanset om det er selvrea., kedsomhed, depression osv, så kan jeg ikke
> få
> ind i mit hovede hvad sex med en fremmed kan gøre ved alle disse ting.
Sikkert ikke ret meget andet, end psykisk for den utro.
> Man
> keder sig da ikke mindre i sit ægteskab, ved at dyrke sex uden for det.
Men man kunne evt. få dækket nogle behov, som gjorde at man kunne "leve
noget mere" i ægteskabet.
Eller også er det det der skal til, for at man får øjnene op for at der er
en verden uden for ægteskabet.
Eller også er det det der skal til, for at bryde med ægtefællen, og komme
videre i livet.
Der er lige så mange grund, som der er utroskaber.
> Konen bliver da ikke mindre kedelig af at man vælger at stikke pikken op i
> en helt anden.
Nej, men det bliver man selv måske, go det smitter af :)
> Og hvordan får man liv i sin mand, ved at dyrke sex med en anden.
Du får ham da af stolen, hvis du siger at du har lyst til det.
> Er det
> ikke federe at få liv i ham ved rent faktisk at dyrke sex med HAM?
Jo, men der er en grund til at så mange går til parterapeuter, bl.a fordi
folk med tiden lever i faste roller, som er svære at komme ud af. Det bliver
ikke lettere med tiden, at ændre sit forhold.
>> Det kommer da helt an på situationen. Men NEJ, generelt løser man ikke
> nogle
>> problemer i forholdet med utroskab, FORDI den ene part ikke kan acceptere
>> det.
>
> Man løser heller ikke noget, selvom den anden accepterer det.
Hvor ved du det fra? Har du prøvet?
> Det man
> forsøger at afhjælpe ved at dyrke sex med en fremmed, vil jo stadig væk
> være
> der, når man er færdig med at dyrke sex. Hverdagen vender tilbage og konen
> er stadigvæk kedelig, man er sikkert ikke mere tiltrukket af hende,
> selvværdet er det samme (der skal mere til at opbygge selvværd end et
> knald
> med en fremmed dame),madpakkerne skal stadig smøres, depressionen vender
> tilbage (sex kan meget, men det kan ikke kurere depression) osv osv. Hvad
> har man fået ud af det? Ikke særligt meget udover en erfaring om hvordan
> en
> andens kønsdele føles - heller ikke selvom partneren har accepteret det.
Det er din egen forestilling.
Folk der lever i "frie" forhold, har en helt anden erfaring end du gætter på
der.
>> For mig virker det som om du bare skal have din søde mand og dine
>> "grundlæggende værdier" så kører alt bare - wake up. Livet er en del mere
>> nuanceret/kompliceret.
>
> Fortæl nu ikke en kvinde, hvis baggrund du ikke har den fjerneste idé om,
> hvordan livet nu engang er. Ja, det er nuanceret og kompliceret. Men nogle
> ting løber man ikke fra.
> Da jeg var gift med min datters far tændte jeg til sidst så meget af på
> ham,
> at jeg fik kvalme. Men tanken om at dyrke sex med en anden faldt mig
> ALDRIG
> ind. Jeg havde ellers både en dårligt ægteskab, en depression, lavt
> selværd,
> ingen spænding og hele baduljen. Men fremmed sex ligger så langt fra mit
> værdigrundlag, at jeg end ikke tænkte tanken.
Ok, det er fair nok. Det er til at forstå.
Forvent ikke at han tænker som du, selvom han siger det.
Det du forventer er set fra et kvindesynspunkt en "drømmemand".
Nobody's perfect.
>> Så kan i enten gå fra hinanden, eller blive boende sammen og finde en
>> løsning. Der er mange løsninger.
>
> Og min løsning er: at man ikke kan både blæse og have mel i munden. Og så
> må
> man vælge.
Jeg er ikke enig.
>> Men der var jo en grund til at partneren valgte som hun gjorde.
>
> Og det er jo årsagen man skal se på, før man går ud og vælger sex med en
> fremmed. Sex er jo bare symptombehandling.
Ja, men det er også god lindring her og nu.
Men som sagt behøver der ikke at være noget i vejen med et parforhold, hvis
den ene er utro.
>> > I mit forhold har vi ikke en lovgivning. Vi har heller ikke forbud.
>>
>> Jo, du kalder dem bare "grundlæggende værdier".
>
> Og hvis man helt af sig selv deler de holdninger, så er det ingen
> lovgivning
> eller spændetrøje man pålægger den anden. For den anden har det jo på
> samme
> måde. Min kæreste tvinger ikke mig til at være tro. Han banker mig ikke
> oveni hovedet med sine værdier - det er slet ikke nødvendigt, for jeg
> mener
> det samme som ham og det har jeg altid gjort - også længe før jeg mødte
> ham.
> Grundlæggende værdier er ikke tvang. Det er en del af den, man er.
Der er altid forskel på handlinger og ord.
>> Ja nu.
>
> Hvis det skulle ændre sig, så er vi bare ikke sammen. Ja, det lyder
> firkantet for dig, men for mig lyder det trygt at have nogle ufravigelse
> livsværdier, som den anden også har. Det skaber jo fuldkommen tillid til
> at
> vi begge arbejder på at værne om det unikke vi har. Jeg synes faktisk at
> det
> er ret smukt
Ja, det gør det også, men for mig lyder det også lidt som fantasi :)
>> Hvis din mands "grundlæggende værdier" ændrer sig med tiden, skal du så
>> stadig respektere ham?
>
> I forhold til utroskab? Jeg kan da nok respektere ham, men jeg kan ikke
> respektere det han har tænkt sig at foretage sig.
Ok, nu er vi ved at nærme os hinanden :)
>> Hvordan ser man på folk livsværdier? Hvor lang tid går der før man rigtig
>> kender hinanden?
>
> Man burde have nogle samtaler om de store ting i livet inden man slår
> kludende sammen.
Ja, det er faktisk en ret god ide, man skal bare passe på ikke at lave
forbud.
I stedet for at sige: "Jeg skrider hvis du er utro", så sige "Jeg er blevet
svigtet tidligere, så derfor er min holdning til utroskab derefter, jeg vil
selvfølgelig ikke forbyde dig noget, men hvis du er mig utro, vil jeg tage
det meget tungt".
Og tænk, hvis han er den mand som du altid har drømt om, så ville du
garanteret også kunne "tilgive" at han var dig utro.
> F.eks. datede jeg en fyr, der faktisk i løbet af et par uger sagde, at han
> værdsatte at man i sit forhold kunne dyrke sex med andre par. Ham datede
> jeg
> ikke mere derefter.
Haha, nej det ville jeg heller ikke have kunnet leve med så tidligt.
>>> Nej, sådan ville DU have det hvis du var utro. Det er langt fra sikkert
> at
>> din mand har det sådan, eller andre mænd/kvinder for den sags skyld.
>
> Når man vælger noget til, vælger man noget andet fra.
Nja, det siger man jo godt nok, men det er altså lidt firkantet.
>> Det der frastøder en mest, er det man har sværest ved at acceptere ved
>> sig
>> selv.
>
> Så fordi tanken om utroskab - aftalt eller ej - frastøder mig, er det
> fordi
> jeg i virkeligheden har lyst til at prøve det selv???? Øhh....
Jeg har ikke sagt at du har lyst til at prøve det, men måske har du svært
ved at acceptere din fantasier om f.eks andre mænd. I vores kultur er vi jo
stort set vokset op med at sex er perverst, især hvis kvinder har en
seksualitet. Det altsammen gør at vi går og føler os lidt småskyldige, når
vi har frække tanker :)
Jeg siger ikke til nogen at du går og fantaserer om 4 håndværkere og en
neger :)
| |
Jan Allan Andersen (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 02-03-05 22:37 |
|
ThomasB wrote:
[snip en frygteligt masse, som jeg efterhånden dårligt nok orker at
sætte mig ind i mere]
Thomas, jeg forstå så ganske meget udemærket, at du "protester" imod den
pegen-fingre-ad moral der tit gives udtryk for lige netop i forbindelse
med et forhold.
Men for mig at se, så har du efterhånden bevæget dig så godt og grundigt
over i den anden grøft, malet dig selv så meget ind i et hjørne, at du
bare langer desperat ud og slet ikke kan se, at nu udtrykker du lige så
meget en pegen-fingre-ad moral som jeg synes at bl.a. Mette gør - Du gør
det bare fra den anden grøft, men det gør det ikke bedre af den grund -
Eller giver dig mere ret for den sags skyld.
I mit hoved er I lige slemme og har lige meget ret/uret.
Mvh. Jan
| |
Mette (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 02-03-05 22:55 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4225ba53$0$200$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Nej, det ville jeg ikke kunne respektere.
> > 1. Fordi vi i dag kun ser hinanden i weekenden + en aften om ugen.
>
> Sikkert meget sundt.
Hvordan "sundt"? Hvis du synes det er så sundt, hvorfor flytter du ikke bare
fra kæresten og nøjes med at se hende et par gange om ugen?
Der er en årsag til, at mennesker flytter sammen og evt. stifter familie.
Det er jo ikke noget man gør, fordi man "skal". Det er noget man gør, fordi
man ikke kan lade være. Det er kærlighed og en længsel efter at dele bord,
seng og liv.
Jeg synes ikke, at det er "sundt" at skulle undvære min kæreste de fleste
hverdagsaftener. Jeg synes ærligt talt ikke, at det er fedt.
> > 3. Fordi det signalerer, at vennerne og byen er vigtigere end at være
> > sammen
> > med mig/os.
>
> Og hvad nu hvis vennerne er vigtige i en periode?
Jamen venner er da altid vigtige - de skal bare ikke være vigtigere. Der er
forskel.
> Det kommer jo også helt an på hans adfærd efter byturen.
> Hvis han bare ligge og sover dagen lang, og du skal opvarte hans
tømermænd,
> så er der et problem. Men hvis han derimod deltager og er aktiv, så er der
> vel ikke noget problem.
Jeg har en datter, og er der noget, jeg sætter pris på, så er det alenetid
sammen med min kæreste. Det er en tid, hvor der ingen krav er, der er ingen,
der kalder "moar". Det er tid til at være voksen i fred og ro.
Denne tid ligger jo om aftenen efter datterens sengetid og en enkelt
aften/nat i weekenden, når hun er hos mine forældre. Hvis min kæreste
begyndte at bruge af vores alenetid sammen, fordi han pludseligt fik behov
for gutterne (Jeg taler ikke om en gang i mellem, men sådan ret ofte) så
ville klart tolke det som om, han prioriterede sig selv og sine venner over
vores forhold. Og jeg er sikker på, at min tolkning er korrekt - ellers
ville han jo netop ikke vælge samvær med venner, over samvær med mig.
> > Hvis han fik en enormt stor lyst til alt muligt andet end os (familien
og
> > mig), så er det da tegn på, at han prioriterer det fremfor os.
>
> Ja, og måske med god grund?
Med god grund? Den må du forklare.
> > Og jeg kan
> > ikke have en mand, der ikke gider prioriterer det, han har startet
sammen
> > med mig.
>
> Men nogle gange har man altså brug for at være sig selv, det er sundt.
Er man "sig selv", når man i stedet turer rundt i byen med gutterne? Hvis
man føler, at man er mere "sig selv", sammen med vennerne, end sammen med
konen og ungerne, så har man nogle ting, man bør tænke over.
Jeg ved godt, at man joker om, at det er så dejligt at være fri fra kranen
og alt det der. Men i gode forhold, hvor man bevidst arbejder for at være en
god partner for hinanden, så er forholdet jo ikke en plage og samvær med
partneren er ikke en pligt.
> Hvad så hvis du de næste 6 uger, kunne få lov til at leve livet, hvis det
> var det du havde lyst til?
Jamen, hvad er "at leve livet"? Jeg mener at leve livet er at være sammen
med de mennesker jeg elsker - især min kæreste og min datter. Der er ikke
noget mere fuldendt. Jeg oplever, at jeg lever livet 1000 gange mere nu, end
da jeg gik meget i byen og var den rene festabe.
Tænk på terminologien - man "lever livet", når man er "sig selv" og leger
single - betyder det, at man er død, når man er hjemme i forholdets trygge
havn?
Det mener jeg bestemt ikke!
Jeg lever jo livet - i højeste potens - og det behøver jeg ikke gå i byen
med veninderne for at gøre.
> > Jeg styrer ikke min mand med mine værdier. For han har de samme
værdier -
> > ergo styrer vi os selv.
>
> I kan ikke have de samme værdier - det er en illusion, i er to forskellige
> mennesker.
Jeg tror ikke, du forstår, hvad begrebet "værdier" betyder. F.eks. synes du
det er godt at stjæle? Nå ikke. Det synes jeg heller ikke. Ergo deler vi
samme værdi omkring det, at man ikke bare tager andre folks ting/penge. I
Danmark er der almindelig konsensus om, at vi er imod dødsstraf - det er en
værdi, der handler om menneskelivets værd. Vi er 4 mio voksne mennesker, der
stort set alle deler den værdi. Men alligevel er vi 4 mio forskellige
mennesker. Vi er stort set alle glade for demokrati - det er en del af vores
fælles værdigrundlag - selvom vi er forskellige mennesker.
Ergo: man kan dele samme værdier, selvom man er to forskellige mennesker.
> Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig stået i den situation.
>
> Men du må da vide hvor din grænse går?
> Hvor mange weekender?
Tja...hvis min kæreste kom og sagde, at han skulle ud med gutterne en
fredag, så ville jeg da ønske ham god tur. Hvis han ugen efter kom og sagde,
at det skulle/ville han igen - så ville jeg begynde at undre mig over,
hvorfor han bruger vores tid på noget andet end os. Tredje weekend i træk
ville jeg spørge ham om, hvorfor han prioriterer som han gør.
I vores tilfælde er det jo netop fordi vores tid er rimeligt begrænset. Der
er ikke mange aftener at tage af, før vi pludseligt ikke har haft alenetid
længe.
> Man prioriterer nogle gange venner højt og nogle gange pertneren højt.
> Det er klart at partneren altid bør rangere højest, da det er den person
der
> afhænger mest af ens tid.
> Det skal ikke være et enten venner eller partner.
Naturligvis. Men det skal ikke være sådan, at man "lever livet" med vennerne
og sukker over, at man skal hjem til konen. Så bør man jo slet ikke være i
et forhold.
> "Jeg har planlagt at jeg skal på jagt med et X og XX i næste weekend,
> hvordan passer det dig?"
Fint. Men hvis det pludseligt blev hver weekend og et mønster, så ville det
for mig være tegn på, at han synes at hans interesser er vigtigere end vores
interesser.
> > Jeg vil bare ikke spilde mit liv på en mand, der skal tvinges til at
være
> > sammen med mig.
>
> Det er han jo tvunget til, hvis du ikke tillader ham det - hvis det er
hans
> ønske.
Jamen, jeg tillader ham alt. Jeg gentager: der er ingen tvang eller forbud i
mit forhold. Men det betyder ikke, at man kan regne med at den anden står
model til hvad som helst.
Hvis jeg oplevede, at han kun var sammen med mig - og ikke vennerne - fordi
han følte sig presset til det, så ville jeg begynde at ransage vores
forhold. For det ville være nedværdigende for mig, hvis han kun er hjemme,
fordi han "skal". Det er slet ikke ønskværdigt for nogle af os. Derfor er
der ingen tvang. Men når man er i et seriøst forhold og man begge er voksne
mennesker, er der en gensidig forventning om, at man vælger hinanden, og
ikke prioriterer venner over partneren. Hvis han følte tvang til samvær med
mig, så ville vores forhold være i krise. For det er jo tegn på, at han ikke
længere værdsætter samværet, men hellere vil noget andet. (Ikke en gang i
mellem, men som et gennemgående fraværs-mønster).
> Det er begyndt at gå op for mig, at du tidligere er blevet svigtet.
> Det er vigtigt at du siger det, for så kan jeg bedre forstå din holdning.
Nej, jeg er ikke blevet svigtet. Jeg valgte for lang tid siden at være i et
"forhold" med en mand, der åbent sagde, at han ikke ville have et forhold
til mig, og en konsekvens var, at han konstant underprioriterede mig.
Jeg valgte selvpineriet, og det kan man så ikke forstå i dag. Men det var
fordi jeg ikke opfattede mig selv som værdifuld nok, at jeg lod mig nøjes
med de smuler han gav mig.
> Du skal bare huske, at i "forelskelses/scorefasen", så siger og gør man
> nogle ting, som man måske ikke kan stå helt ind for.
Det må man så sørge for at rette op på, når forelskesen bliver til
kærlighed, og forholdet bliver seriøst.
> Nogle gange tager man andres holdninger, uden at tænke så meget over det.
Det var noget jeg gjorde, da jeg var 20. Men når man modnes, så ved man hvem
man er og hvad man står for. Og man ved også godt, at man ikke kan være i et
forhold, hvor man "lader som om". Man er mere fast forankret i sine værdier,
når man modnes. Man ved, at det giver bagslag at overtage en andens
holdninger, for det er jo ikke det liv, man vil leve. Det ved man, når man
har erfaring i bagagen.
Når man er umoden stiller man sig an, netop for at sælge sig selv. Men
hvorfor sælge sig selv på falsk grundlag til et menneske, som man jo slet
ikke ville vælge, hvis man stod fast på sine værdier.
(Det svarer til, at jeg sagde "OK" til den date, der ligeud nævnte
partnerbytte som et must i sit forhold, bare fordi jeg ville have ham. Men
når det kom til stykket ville jeg jo netop ikke have ham, når han havde de
værdier).
> Jeg har ikke som sådan værdier, men jeg har grænser. Dog kan mine grænser
> til en hver tid flyttes, hvis jeg føler det.
Jeg er chokeret. Har du ingen værdier??
> Men du ved jo reelt ikke om han stadig mener det samme om 15 år. Jeg tror
> det er naivt at forvente, at man har de samme grænser om 15 år.
Grænser kan rykkes - grundlæggende værdier er rimeligt statiske. For de er
en afspejling af, hvem og hvordan man er som menneske, når alt andet er væk.
Man taler om, at det sidste man kan fratage et menneske, er dets værdighed.
Værdierne er det, der definerer os. Og det er ikke en spændetrøje, men netop
noget _værdi_-fuldt. Det er derfor det hedder værdier.
> Lad os tænke os, at du om 15 år føler at du har lyst til at prøve en
anden
> mand.
> Ville du så ikke have det rart med, at du vidst at din mand ikke ville gå
> fra dig, fordi du har denne lyst?
Jamen, jeg kan føle alt det jeg vil. Men mine værdier forhindrer mig i at
ville udleve denne lyst. Og det er trygt at have sådanne værdier. For så ved
jeg, at uanset hvad der sker i mit liv, så er der noget, jeg kan regne med:
at jeg står fast ved mine dybe overbevisning om, hvad jeg anser for vigtigt
i et forhold, nemlig troskab.
Jeg er ikke et siv, der svajer i vinden, når der gælder disse
overbevisninger og værdier.
Man må stå fast nogle steder i sit liv.
Om jeg ville have det rart med at vide, at han ikke ville gå fra mig? Nej,
jeg ville synes, at han var en tøffelhelt. Og det tænder jeg ærligt talt af
på.
> At han så måske ville blive ked af det, have samme lyst osv, må i tage til
> den tid. Men det er da fjollet at begrænse sig selv på forhånd ik'?
Pudsigt. Jeg ser slet ikke troskab som en begrænsning. Jeg kan slet slet
ikke forstå, hvordan det skulle være en berigelse at bolle med andre mænd.
Hvis jeg ikke føler mig beriget at min mand, så må vi arbejde på det istedet
for.
> Ved du forresten hvad det værste man kan sige til en person er?
> At "man ikke forventer noget af dem"...
Ja, og? Jeg forventer da netop af min mand, at han er mig tro, fordi han
heller ikke er et siv, der svajer i vinden (og evt. panikalderen).
Jeg forventer, at han er en mand, et stabilt menneske, jeg kan regne med -
uanset hvilke storme, der kan komme i vores liv.
> Er det ikke bedre at lade din partner udvikle sig, end at "kræve" at han
> forbliver i gamle roller?
1) Udenomssex er ikke lig med "udvikling". Det er snarere indvikling. Man er
ikke begrænset og underudviklet, hvis man ikke dyrker sex med andre.
Udenomssex er ikke et "skridt videre i udviklingen".
Min man kan da udvikle sig alt det, han vil. Jeg kræver ikke af ham at han
bliver en forstokket gammel nar.
Men jeg kan ikke se, hvad sex med andre har med sagen at gøre i forhold til
"at udvikle sig".
2)Mine forældre (gift 31 år) har begge udviklet sig kollosalt meget siden de
var 18 og 22. Men de har bevidst sørget for, at de udviklede sig sammen, i
samme retning. Fordi de gjorde det er de helt andre menneske i dag, men det
har stadig en masse at tale om. Og en masse at dele.
De havde en bog liggende på sengebordet i mange år: "At elske med den samme
hele livet og stadig elske det".
Man behøver ikke at dyrke sex med en fremmed for at udvikle sig.
> Eller også har de bare erkendt at de er seksuelle, også sammen med andre?
"Erkendt"...hhmm..igen en antydning af, at du mener at man ser lyset, når
man dyrker sex med fremmede.
> Jeg tror det er mennesker, der ikke undertrykker deres seksualitet.
Kæreste venner. Mener du dermed, at man undertrykker sin seksualitet, når
man er monogam? Jeg mener da, at man i særdeleshed har mulighed for udvikle
sin seksualitet, når man er monogam.
> Men fremmed sex ligger så langt fra mit
> > værdigrundlag, at jeg end ikke tænkte tanken.
>
> Ok, det er fair nok. Det er til at forstå.
> Forvent ikke at han tænker som du, selvom han siger det.
Jo, det forventer jeg. Hvis jeg ikke forventede det, så ville jeg jo end
ikke drømme om at være i et seriøst forhold med ham.
Jeg forventer, at hans handlinger stemmer overens med hans ord. Alt andet
ville da være absurd.
"Ja, jeg elsker ham, men jeg tror sq ikke, at han virkeligt efterlever, det
han siger." Hvis jeg på noget tidspunkt blev i tvivl om hans integritet, så
ville jeg da ikke være sammen med ham.
> Det du forventer er set fra et kvindesynspunkt en "drømmemand".
> Nobody's perfect.
Nej, men man kan være perfekte for hinanden. Og jo, jeg har en drømmemand.
Den sidste af sin slags, og jeg var så heldig at snuppe ham for snuden af
alle andre
> Men som sagt behøver der ikke at være noget i vejen med et parforhold,
hvis
> den ene er utro.
??? Du har hele tiden nævnt problemer som årsag til at man rent faktisk
begår utroskab (Kedelig kone osv).
Der er da noget i vejen, når man vælger at dyrke sex med en fremmed uden den
andens vidende.
> Der er altid forskel på handlinger og ord.
Ja, hos mennesker, der ikke ejer skyggen af værdier og integritet. I retorik
opererer man med begrebet "Vir bonus" - det betyder den gode mand, der
handler i overensstemmelse med hans ord. Det er det vigtigste kriterium for
at være et godt menneske, man kan have tillid til.
> Ja, det gør det også, men for mig lyder det også lidt som fantasi :)
Så er jeg bare heldig, at leve et liv, andre opfatter som en fantasi
> > I forhold til utroskab? Jeg kan da nok respektere ham, men jeg kan ikke
> > respektere det han har tænkt sig at foretage sig.
>
> Ok, nu er vi ved at nærme os hinanden :)
NB: Jeg ville miste respekten for ham, hvis ham var mig utro. For så handler
han jo netop stik modsat sine ord.
> Ja, det er faktisk en ret god ide, man skal bare passe på ikke at lave
> forbud.
Der er ikke behov for forbud, når man har fundet den rette (altså en, der
helt af sig selv giver udtryk for sit forhold til monogami).
> Og tænk, hvis han er den mand som du altid har drømt om, så ville du
> garanteret også kunne "tilgive" at han var dig utro.
Nej, for så ville han jo netop ikke være den mand, jeg altid har drømt om.
Så ville han være end mand, der var utro - alt andet, end det, jeg drømmer
om.
> Jeg har ikke sagt at du har lyst til at prøve det, men måske har du svært
> ved at acceptere din fantasier om f.eks andre mænd. I vores kultur er vi
jo
> stort set vokset op med at sex er perverst, især hvis kvinder har en
> seksualitet. Det altsammen gør at vi går og føler os lidt småskyldige, når
> vi har frække tanker :)
>
> Jeg siger ikke til nogen at du går og fantaserer om 4 håndværkere og en
> neger :)
Nej. Jeg har udlevet det jeg skulle inden jeg mødte min kæreste. Jeg har
aldrig haft svært ved at acceptere min seksualitet, aldrig syntes at sex var
perverst. Jeg har været rimeligt seksuelt orienteret siden mine meget
tidlige teenage-år. Og alligevel kunne jeg aldrig drømme om at være min
mand utro.
Iøvrigt: Det er meget sjældent at virkeligheden lever op til
sex-fantasien...
| |
Mette (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 02-03-05 23:06 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:856a5$42263206$3e3d8433$4609@nf4.news-service.com...
> ThomasB wrote:
>
> [snip en frygteligt masse, som jeg efterhånden dårligt nok orker at
> sætte mig ind i mere]
>
> Thomas, jeg forstå så ganske meget udemærket, at du "protester" imod den
> pegen-fingre-ad moral der tit gives udtryk for lige netop i forbindelse
> med et forhold.
>
> Men for mig at se, så har du efterhånden bevæget dig så godt og grundigt
> over i den anden grøft, malet dig selv så meget ind i et hjørne, at du
> bare langer desperat ud og slet ikke kan se, at nu udtrykker du lige så
> meget en pegen-fingre-ad moral som jeg synes at bl.a. Mette gør - Du gør
> det bare fra den anden grøft, men det gør det ikke bedre af den grund -
> Eller giver dig mere ret for den sags skyld.
>
> I mit hoved er I lige slemme og har lige meget ret/uret.
Jeg peger ikke fingre. Jeg giver blot udtryk for, hvad jeg ikke vil tolerere
i et forhold.
| |
ThomasB (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 03-03-05 10:15 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
> [snip en frygteligt masse, som jeg efterhånden dårligt nok orker at sætte
> mig ind i mere]
>
> Thomas, jeg forstå så ganske meget udemærket, at du "protester" imod den
> pegen-fingre-ad moral der tit gives udtryk for lige netop i forbindelse
> med et forhold.
Tak for forståelsen
> Men for mig at se, så har du efterhånden bevæget dig så godt og grundigt
> over i den anden grøft, malet dig selv så meget ind i et hjørne, at du
> bare langer desperat ud og slet ikke kan se, at nu udtrykker du lige så
> meget en pegen-fingre-ad moral som jeg synes at bl.a. Mette gør - Du gør
> det bare fra den anden grøft, men det gør det ikke bedre af den grund -
> Eller giver dig mere ret for den sags skyld.
Ja, du har nok ret, jeg bliver mere og mere desperat for at komme igennem
med min pointer. Men det er særdeles svært, når jeg 1. ikke får udtrykt mig
godt nok (pga af de mange indlæg), 2. ikke føler jeg bliver forstået/bevidst
misforstået. (1 og 2 hænger nok sammen)
> I mit hoved er I lige slemme og har lige meget ret/uret.
Det vigtigste er at jeg selv synes, at jeg har ret
| |
ThomasB (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 03-03-05 10:48 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
>> Hvis man tror at man deler de samme "grundværdier", så pådutter man
>> hinanden sine værdier, hvilket ødelægger individualiteten. Og det er
>> netop respekt for individualiteten jeg taler for - man skal ikke holde
>> hinanden nede.
>
> Hvad med respekten for ens partners ret til at kunne sige til og fra
> overfor de ændringer man ønsker at indføre i forholdet?
Ja, hvad med den?
> Skal man ikke inddrage sin partner i vigtige beslutninger, inden de føres
> ud i livet?
Har jeg sagt andet?
> Ville du også mene, at man kan købe hus, uden at inddrage partneren i om
> han/hun synes om det (beliggenhed, pris mv.) - er det ikke kendetegnende
> for et forhold, at begge skal have muligheden for at tage stilling til
> tingene og finde et fælles grundlag at danne par på?
Nemli'.
>> Det er klart at man skal spille med åbne kort.
>
> Der er ikke tale om åbne kort ved utroskab - hvis partneren er vidende om
> hvad der foregår, og har givet sit tilsagn, så er det ikke utroskab. Så er
> det sex med andre, som begge parter er enige om er okay.
Jeps.
>> Men hvis du kom og meddelte din mand, at du i noget tid har gået og
>> spekuleret over om i skulle prøvet noget "åbent", så skulle han
>> respektere at du har det sådan.
>>
>> Så kunne han i situationen tage stilling, i stedet for at henvise til de
>> "grundlæggende værdier".
>
> Man kan ikke tage stilling til det man ikke ved.
"kom og meddelste din mand"... Hvor står noget om ikke at vide?
>> Hvis man går og tror at ens mand aldrig kunne finde på at ville sådan
>> noget, så er man da et fjols. Det kan ske for enhver, også den søde og
>> rare stille og hyggelige familiemand/kone.
>
> Utroskab kan ikke ske for enhver - men enhver kan potentielt få lyst til
> sex med andre end lige partneren.
Utroskab kan ske for enhver, det viser statistikken/erfaringen.
>> Gennem mange år kan ens "grundlæggende værdier" ændre sig mange 1000
>> gange.
>> Det må man RESPEKTERE. Vi er forskellige.
>
> Man kan IKKE respektere ændringer i de grundlæggende værdier, hvis man
> ikke kender dem!
Nej?
>> Ja, og hvad så? Hvis nu det er det man fantaserer om?
>
> Så finder man en partner, hvor partnere også synes det er en fed ting -
> eller også bliver man enige med sin nuværende partner om hvordan det evt.
> kan leves ud - eller også bryder man med sin partner.
Nemli'.
> Hvad man ikke gørre er, at dyrke sex med andre velvidende at det er
> sårende for partneren - og hvad man ikke gør er, at lyve om det og føre
> sin partner bag lyset.
Nemli'.
> Bedrag har aldrig ført noget godt med sig.
Aldrig?
>> Ok, så dem der går i swingerklubber burde havde dyrket sex i deres
>> ungdom?
>>
>> Tror du "swingere" er særlige typer? Jeg tror det er ganske almindelige
>> mennesker som du og jeg.
>
> Tror du det at være swingere handler om utroskab?
Nej, det handler bl.a om at man ikke begrænser hinandens seksualitet.
> Det handler om sex med andre, ikke om at handle imod partnerens
> vidende/tilsagn.
Jeps.
>> Hør nu her:
>> Der er ikke 2 "utroskaber" der er ens.
>> Det betyder at nogle har lyst til andre pga:
>> Selvrealisering, kedsomhed, "kom til", depression, stor sexlyst,
>> manglende selvværd, kedelig kone, kedeligt sexliv, alm. tiltrækning, få
>> at få liv i deres mand osv osv osv.. Der er lige så mange grunde, som der
>> er utro mennesker. Jeg taler IKKE kun om at "komme til".
>
> Men du forvirrer stadig begreberne i vid udstrækning - det er IKKE
> utroskab, hvis partneren ved det og har givet sit tilsagn til at det
> finder sted.
Nemli'.
>> Det kommer da helt an på situationen. Men NEJ, generelt løser man ikke
>> nogle problemer i forholdet med utroskab, FORDI den ene part ikke kan
>> acceptere det.
>
> Og/eller ikke ved det. Sådan er det oftest.
Og ved du hvorfor?
>> Hvis din mands "grundlæggende værdier" ændrer sig med tiden, skal du så
>> stadig respektere ham?
>
> Kan hun respektere ændringer, hvis hun ikke kender til dem?
Samtale fremmer forståelsen.
>> Det KAN løse noget for nogen, men jeg er i bund og grund ligeglad med
>> grundene til utroskab, jeg taler om holdningen til utroskab.
>
> Utroskab er imod partnerens vidende og/eller imod partnerens vilje.
Ja.
> Hvordan kan du tale for at handle sådan overfor det menneske du elsker?
Hvem har sagt at jeg kan det? Jeg taler for at vi skal slække på grænserne,
og lade hinanden gøre noget mere udenom forholdet.
> Igen, du forvirrer begreberne.
Igen?
>> Hvordan ser man på folk livsværdier? Hvor lang tid går der før man rigtig
>> kender hinanden?
>
> I et rigtigt godt forhold bliver man nødt til at lære hinanden at kende
> igen og igen - for man ændres jo som menneske gennem livet.
Helt enig :)
> Derfor er det så vigtigt med kommunikation og derfor er det vigtigt ikke
> at lyve for hinanden. Man kan ikke kende et menneske, som lyver om sig
> selv - og ret beset kan man ikke elske et menneske man ikke kender.
Nemli'.
> Det er det kors mennesker, der ikke kan være sig selv, må leve med - da
> selv deres partner ikke kan få lov at kende dem rigtigt, er det kun det
> andre "tror" de er, der bliver elsket - ikke det de reelt er.
Ikke forstået?
>> Det der frastøder en mest, er det man har sværest ved at acceptere ved
>> sig selv.
>
> Den er for letkøbt.
>
> Sex med fremmede frastøder mig ikke, jeg elsker sex - også med fremmede.
>
> Lysten til sex med fremmede, frastøder mig ikke - den kan opstå - sådan er
> det.
Er det ok at du er sammen med en mand, som accepterer at du er ham utro?
(lad os kalde det sidespring)
Ville du nyde at være sammen med andre mænd?
> Men at lyve for sin partner, og bedrage sin partner - og/eller at handle
> imod sin partners vilje, det finder jeg frastødende.
Og det er man jo sådan set udeover, hvis man accepterer at ens partners
behov ikke nødvendigvis behøver at indbefatte en selv.
> Det er at tilsidesætte partnerens følelser, partnerens behov (for tryghed
> f.eks.) og partnerens mulighed for at vælge til eller fra.
>
> Det gør man bare ikke.
Nej.
> Grundlæggende er mennesket nemlig frit, også til at træffe valg. Hvis jeg
> var min partner utro, uden min partners vidende eller imod min partners
> vilje - ville jeg fratage min partner muligheden for at træffe et aktivt
> til- eller fravalg i netop den situation. Partneren bliver simpelthen sat
> uden for indflydelse.
Jeps.
Endnu en grund, til at være mere large overfor ens partners behov.
> Taget i betragtning at du himler op om respekten for partnerens
> individualitet, er det helt i skoven, at du overhovedet gør dig til
> fortaler for utroskab.
Jeg er ikke fortaler for "utroskab", jeg prøver at vise at der intet går af
nogen ved at "dele" deres partner med en anden, især vigtigt er at bemærke,
at den der har et sidespring, jo selv har valgt det, og samtidig har valgt
stadig at bo sammen med sin partner.
> Det jeg egentlig tror du taler om (eller vil tale om) er sex med andre,
> udenfor forholdet - med partnerens vidende og tilsagn.
>
> Det er IKKE utroskab.
Du har helt ret. Det er et sidespring.
Men samtidig vil jeg tale om, at HVIS ens partner er UTRO, så er det fjollet
at smide hele forholdet på gulvet - især er det fjollet på forhånd at sige:
"utroskab = skrid".
> Hvad mennesker finder ud af, bl.a. med deres sexliv - det kan aldrig
> blive/være forkert hvis det føles godt og rigtigt for dem, og ikke er
> skadende for andre.
Men "problemet" er jo, at så mange er utro, og så mange forhold går i vasken
pga. utroskab.
Det tyder da på, at noget ikke føles så "rigtigt" for dem, som de går og
tror.
> Men hvis det er imod den enes vilje, eller uden den enes vidende - kan det
> kun være forkert.
Netop.
| |
Mette (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 03-03-05 11:51 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4226d578$0$164$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ja, du har nok ret, jeg bliver mere og mere desperat for at komme igennem
> med min pointer. Men det er særdeles svært, når jeg 1. ikke får udtrykt
mig
> godt nok (pga af de mange indlæg), 2. ikke føler jeg bliver
forstået/bevidst
> misforstået. (1 og 2 hænger nok sammen)
Det er nok fordi det er uhyggeligt svært for os mennesker at sætte os ind i
andres tankegang - uanset, hvor tolerante vi gerne vil være. Det er endnu
svære når, diskussionen handler om værdier - for det er svært at argumentere
for værdier, der for én er en ligeså naturlig del af livet som det er at
trække vejret.
> > I mit hoved er I lige slemme og har lige meget ret/uret.
>
> Det vigtigste er at jeg selv synes, at jeg har ret
Præcis
| |
Mette (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 03-03-05 11:54 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4226dd49$0$159$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Grundlæggende er mennesket nemlig frit, også til at træffe valg. Hvis
jeg
> > var min partner utro, uden min partners vidende eller imod min partners
> > vilje - ville jeg fratage min partner muligheden for at træffe et aktivt
> > til- eller fravalg i netop den situation. Partneren bliver simpelthen
sat
> > uden for indflydelse.
>
> Jeps.
> Endnu en grund, til at være mere large overfor ens partners behov.
Og vel i den tankegang også "mere large" over for partnerens behov for
monogami? Eller er det kun den anden, der skal være large overfor partnerens
eventuelle behov for sex med andre?
| |
nusle nuslesen (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 03-03-05 15:55 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4226dd49$0$159$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej,
> Utroskab kan ske for enhver, det viser statistikken/erfaringen.
Det er vi ikke enige i.
>> Hvad man ikke gørre er, at dyrke sex med andre velvidende at det er
>> sårende for partneren - og hvad man ikke gør er, at lyve om det og føre
>> sin partner bag lyset.
>
> Nemli'.
Og så gik betegnelsen "utroskab" fløjten, ikke?
> > Bedrag har aldrig ført noget godt med sig.
>
> Aldrig?
Ikke mig bekendt.
>>> Det kommer da helt an på situationen. Men NEJ, generelt løser man ikke
>>> nogle problemer i forholdet med utroskab, FORDI den ene part ikke kan
>>> acceptere det.
>>
>> Og/eller ikke ved det. Sådan er det oftest.
>
> Og ved du hvorfor?
Det er individuelt.
> Hvem har sagt at jeg kan det? Jeg taler for at vi skal slække på
> grænserne, og lade hinanden gøre noget mere udenom forholdet.
Hvis man finder en indbyrdes forståelse herfor, så er der ikke tale om
utroskab.
>> Igen, du forvirrer begreberne.
>
> Igen?
Ja, jeg gentog mig selv - igen.
>> Sex med fremmede frastøder mig ikke, jeg elsker sex - også med fremmede.
>>
>> Lysten til sex med fremmede, frastøder mig ikke - den kan opstå - sådan
>> er det.
>
> Er det ok at du er sammen med en mand, som accepterer at du er ham utro?
> (lad os kalde det sidespring)
Jeg vil ikke være utro, så det sker ikke.
> Ville du nyde at være sammen med andre mænd?
Ja, meget.
>> Men at lyve for sin partner, og bedrage sin partner - og/eller at handle
>> imod sin partners vilje, det finder jeg frastødende.
>
> Og det er man jo sådan set udeover, hvis man accepterer at ens partners
> behov ikke nødvendigvis behøver at indbefatte en selv.
Hvorfor så debattere utroskab, når det du mener er åbne forhold (eller hvad
man vælger at kalde det).
> Jeps.
> Endnu en grund, til at være mere large overfor ens partners behov.
Også når partnerens behov er monogami?
> Jeg er ikke fortaler for "utroskab",
Så skulle du ikke bruge det ord - som jeg har nævnt et utal af gange, så
forvirrer det debatten.
> jeg prøver at vise at der intet går af nogen ved at "dele" deres partner
> med en anden,
Det må være individuelt. For nogle er det meget angstprovokerende og
fremmedgørende og så meget andet.
I sådant tilfælde går der noget af dem.
> Men samtidig vil jeg tale om, at HVIS ens partner er UTRO, så er det
> fjollet at smide hele forholdet på gulvet - især er det fjollet på forhånd
> at sige: "utroskab = skrid".
Sådan er vi nogle der har det - derfor giver det mening.
> Men "problemet" er jo, at så mange er utro, og så mange forhold går i
> vasken pga. utroskab.
> Det tyder da på, at noget ikke føles så "rigtigt" for dem, som de går og
> tror.
Eller også tyder det på, at mange mennesker er så meget facade selv i deres
forhold, at de ikke er oprigtige - og derfor ikke får disse ting snakket
igennem med partneren, så en fælles løsning findes.
Eller også tyder det på så meget andet.
>> Men hvis det er imod den enes vilje, eller uden den enes vidende - kan
>> det kun være forkert.
>
> Netop.
Ergo mener du ikke, at utroskab er vejen frem (eller hvad?).
At dyrke sex med andre kan for nogle være "lykken" - men det er det ikke for
alle.
Utroskab derimod er helt grundlæggende "forkert" efter min opfattelse - af
alle de årsager jeg har nævnt i denne tråd.
mange hilsner
| |
Zeki (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 03-03-05 16:02 |
|
> Utroskab kan ske for enhver, det viser statistikken/erfaringen.
At være involveret i et trafikuheld kan "ske for enhver", men utroskab er
følgerne af et valg man har truffet.
At dø i et flystyrt kan også "ske for enhver," men hvis du er bange for at
flyve og nægter at sætte din fod i et fly, så slipper du nok for at høre med
i dén statistik, med mindre du bliver tvunget til at flyve.
På samme måde, siger min erfaring, at man ikke kan tvinge et menneske til at
være utro. Vil man ikke være sin partner utro, så er man det heller ikke.
Logik for
burhøns. Det burde selv én der har læst i nogle psykologibøger da kunne
forstå.
> Jeg taler for at vi skal slække på grænser
> og lade hinanden gøre noget mere udenom forholdet.
Jamen, du og din kæreste kan da "slække" på alle de grænser I har lyst til,
og dermed gøre hinanden så kede af det som I orker, da ingen af jer jo vil
bryde om sidespring. Og så er der alle os andre, som ingen intentioner har i
den retning.
> > Men at lyve for sin partner, og bedrage sin partner - og/eller at handle
> > imod sin partners vilje, det finder jeg frastødende.
> Og det er man jo sådan set udeover, hvis man accepterer at ens partners
> behov ikke nødvendigvis behøver at indbefatte en selv.
Jamen, du er jo lige netop ikke "udeover det", hvis din kæreste har et
sidespring, da du jo har indrømmet at du vil blive "ked af det"
> > Det er at tilsidesætte partnerens følelser, partnerens behov (for
tryghed
> > f.eks.) og partnerens mulighed for at vælge til eller fra.
> > Det gør man bare ikke.
> Nej.
Hvordan kan du på den ene side argumentere for vigtigheden i at "respektere
partnerens behov for sidespring" og på den anden side erklære dig enig i
ovenstående?
> Jeg er ikke fortaler for "utroskab", jeg prøver at vise at der intet går
af
> nogen ved at "dele" deres partner med en anden
Hvem er "nogen"? For det er ikke dig - du vil jo blive "ked af det". Det er
heller ikke mig.
> Men samtidig vil jeg tale om, at HVIS ens partner er UTRO, så er det
fjollet
> at smide hele forholdet på gulvet - især er det fjollet på forhånd at
sige:
> "utroskab = skrid".
Det er sikkert "fjollet" for dig, siden du vil acceptere hvad som helst. Det
er ikke fjollet for dem der sætter en grænse for hvad de vil finde sig i.
Din argumentation hænger simpelthen ikke sammen. Du gør dig til fortaler for
at man skal "respektere partnerens behov (for et sidespring)." Men samtidig
mener du også at man skal respektere - og ikke tilsidesætte - sin partners
følelser. Hvad vil du da stille op hvis du en dag får behov og mulighed for
et sidespring: Gøre det, da din kæreste må "respektere" dine behov? Eller
lade være, da du respekterer din partners følelser og ved at hun vil blive
ked af det?
Mvh
Zeki
| |
Mette (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 03-03-05 17:29 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42272530$0$181$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Og det er man jo sådan set udeover, hvis man accepterer at ens partners
> > behov ikke nødvendigvis behøver at indbefatte en selv.
>
> Hvorfor så debattere utroskab, når det du mener er åbne forhold (eller
hvad
> man vælger at kalde det).
Jeg tror, at Thomas mener, at man helt skal skrotte begrebet "utroskab", da
det blot er en begrænsning af den personlige frihed, som er bestemt af
kulturmoral. Altså, hvis man fra starten af afskaffer begrebet og dermed kan
dyrke sex med andre uden konsekvenser for forholdet, så ville ingen være
kede af det.
Han mener, at man (alle par?) bør afskaffe begrebet - dels for at give
hinanden frihed, dels for at undgå at blive ked af det, hvis det sker.
Han sætter spørgsmålstegn ved om den sårethed man føler, når den anden
dyrker sex uden for forholdet, er noget kulturbestemt. Og han argumenterer
for, at man i stedet skal beslutte sig for ikke at blive ked af det, ved
ikke at have konsekvenser.
Det lyder jo meget plausibelt at afskaffe grænserne, for når der ingen
grænser er, kan de heller ikke overskrides og ingen bliver kede af det.
Jeg argumenterer så for, at det ikke er naturligt eller fedt for alle at
skulle leve i åbne forhold. Det er jo helt fint, hvis begge går stærkt ind
for monogami, men det er jo et kæmpe problem, hvis det kun er den ene, der
foretrækker at leve i et sexuelt åbent forhold. Og man kan ikke
rationalisere sig til at mene, at monogami blot er en begrænsende norm, der
bare er noget man har fundet på, og derved ikke blive ked af det, hvis den
anden ønsker (eller udlever) sex med andre. For hvis monogami er en
grundlæggende værdi man har i forholdet, kan man ikke bare tvinge sig selv
eller overtale sig selv til at føle og mene noget andet, for at undgå at
blive såret, hvis nu det skulle hænde at den anden ønsker polygami.
| |
ThomasB (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 04-03-05 16:26 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Ja, du har nok ret, jeg bliver mere og mere desperat for at komme igennem
>> med min pointer. Men det er særdeles svært, når jeg 1. ikke får udtrykt
> mig
>> godt nok (pga af de mange indlæg), 2. ikke føler jeg bliver
> forstået/bevidst
>> misforstået. (1 og 2 hænger nok sammen)
>
> Det er nok fordi det er uhyggeligt svært for os mennesker at sætte os ind
> i
> andres tankegang - uanset, hvor tolerante vi gerne vil være. Det er endnu
> svære når, diskussionen handler om værdier - for det er svært at
> argumentere
> for værdier, der for én er en ligeså naturlig del af livet som det er at
> trække vejret.
Netop. Det handler om følelser, og ikke en pind andet. Vi må bringe noget
rationalitet ind i billedet
>> > I mit hoved er I lige slemme og har lige meget ret/uret.
>>
>> Det vigtigste er at jeg selv synes, at jeg har ret
>
> Præcis
| |
nusle nuslesen (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 04-03-05 16:39 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42287e08$0$194$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej,
> Netop. Det handler om følelser, og ikke en pind andet. Vi må bringe noget
> rationalitet ind i billedet
Hvorfor?
Føles det ikke skønt at føle?
mange hilsner
| |
ThomasB (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 04-03-05 17:14 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
>> Netop. Det handler om følelser, og ikke en pind andet. Vi må bringe noget
>> rationalitet ind i billedet
>
> Hvorfor?
>
> Føles det ikke skønt at føle?
Det kommer helt an på følelserne.
Glæde føles godt, sorg føles ikke så godt.
Luk øjnene og slap af et øjeblik.
Se for dig, at din mand ligger og boller med en anden kvinde - hvad føler
du? Føles det ikke skønt?
| |
Anita (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 04-03-05 17:32 |
|
ThomasB wrote:
> Luk øjnene og slap af et øjeblik.
> Se for dig, at din mand ligger og boller med en anden kvinde - hvad
> føler du? Føles det ikke skønt?
Hellere føle sorg og andre ubehagelige følelser, end ingenting at føle.
Venligst Anita
| |
ThomasB (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 04-03-05 17:29 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> Hellere føle sorg og andre ubehagelige følelser, end ingenting at føle.
Ja, det er altid sjovt at sætte tingene på spidsen.
Men forresten, er det ikke det man gør ved at give lykkepiller? Heller ingen
følelser, end "dårlige" følelser?
Har du set nogle af de zombier der ligger rundtomkring på psykiatiske
hospitaler, dopet med alverdens "vidunderlige" medicin?
| |
Anita (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 04-03-05 17:52 |
|
ThomasB wrote:
>> Hellere føle sorg og andre ubehagelige følelser, end ingenting at
>> føle.
>
> Ja, det er altid sjovt at sætte tingene på spidsen.
>
> Men forresten, er det ikke det man gør ved at give lykkepiller?
> Heller ingen følelser, end "dårlige" følelser?
> Har du set nogle af de zombier der ligger rundtomkring på psykiatiske
> hospitaler, dopet med alverdens "vidunderlige" medicin?
Nu taler jeg inden for normal-området. Diverse psykiske sygdomme er jeg
naturligvis ikke i stand til at tage højde for.
Venligst Anita
| |
ThomasB (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 04-03-05 18:03 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>>> Hellere føle sorg og andre ubehagelige følelser, end ingenting at
>>> føle.
>>
>> Ja, det er altid sjovt at sætte tingene på spidsen.
>>
>> Men forresten, er det ikke det man gør ved at give lykkepiller?
>> Heller ingen følelser, end "dårlige" følelser?
>> Har du set nogle af de zombier der ligger rundtomkring på psykiatiske
>> hospitaler, dopet med alverdens "vidunderlige" medicin?
>
> Nu taler jeg inden for normal-området. Diverse psykiske sygdomme er jeg
> naturligvis ikke i stand til at tage højde for.
Ok, mit "men forresten", var et sidespring.
Hvorfor vil du hellere føle sorg, end at føle ingenting?
Ville du også hellere føle sorg, hver gang din mand gik ud og børstede
tænder, end at føle ingenting?
| |
Anita (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 04-03-05 18:27 |
|
ThomasB wrote:
> Hvorfor vil du hellere føle sorg, end at føle ingenting?
Fordi at jeg er af den overbevisning at man skal kunne føle sorg for at være
i stand til at føle glæde. Hvis man ikke er i stand til at føle noget,
bliver livet ualmindelig kedeligt og ligegyldigt.
> Ville du også hellere føle sorg, hver gang din mand gik ud og børstede
> tænder, end at føle ingenting?
Nej, for det gør mig ikke ked af det, at min mand børster tænder. Så det
ville ikke give nogen mening at føle sorg i den sammenhæng. Tværtimod ville
jeg mene at man havde følelsesmæssige problemer, hvis man følte sorg i den
situation.
Venligst Anita
| |
Mette (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 04-03-05 19:34 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42288cd8$0$141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Hellere føle sorg og andre ubehagelige følelser, end ingenting at føle.
>
> Ja, det er altid sjovt at sætte tingene på spidsen.
>
> Men forresten, er det ikke det man gør ved at give lykkepiller? Heller
ingen
> følelser, end "dårlige" følelser?
> Har du set nogle af de zombier der ligger rundtomkring på psykiatiske
> hospitaler, dopet med alverdens "vidunderlige" medicin?
De er så ikke dopet på "lykkepiller".
Såkaldte lykkepiller gør ikke alting til leverpostej. Tværtimod fjerner de
følelsen af leverpostej, der kan være ét af symptomerne på depression.
Da jeg var deprimeret følte jeg intet. Ingen glæde, ingen sorg - bare
leverpostej. Jeg fik medicin i ca 3 mdr, og så var mit stofskifte
normaliseret, så jeg var (og stadig) er i stand til at føle både glæde, sorg
og alle de andre følelser man har.
Det er klart, at maniodepressive får medicin, der båder hæmmer det maniske
og det depressive - og det kan så skabe leverpostej. Men forveksl ikke det
med "lykkepiller" - de gør iøvrigt ikke én lykkelig, de gør det bare nemmere
at mærke, at man er det.
| |
ThomasB (05-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 05-03-05 09:56 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> Hvorfor vil du hellere føle sorg, end at føle ingenting?
>
> Fordi at jeg er af den overbevisning at man skal kunne føle sorg for at
> være
> i stand til at føle glæde. Hvis man ikke er i stand til at føle noget,
> bliver livet ualmindelig kedeligt og ligegyldigt.
Ok, så fik du sat det på spidsen igen.
Hvem taler om generelt ingen følelser?
>> Ville du også hellere føle sorg, hver gang din mand gik ud og børstede
>> tænder, end at føle ingenting?
>
> Nej, for det gør mig ikke ked af det, at min mand børster tænder. Så det
> ville ikke give nogen mening at føle sorg i den sammenhæng. Tværtimod
> ville
> jeg mene at man havde følelsesmæssige problemer, hvis man følte sorg i den
> situation.
Nemli' du tænker rationelt: Der går ikke noget af mig, ved at min mand
børster tænder.
Men du føler vel ingenting ved at din mand går ud og børster tænder, men du
vil hellere føle sorg, end at føle ingenting?
| |
ThomasB (05-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 05-03-05 09:57 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> > Hellere føle sorg og andre ubehagelige følelser, end ingenting at føle.
>>
>> Ja, det er altid sjovt at sætte tingene på spidsen.
>>
>> Men forresten, er det ikke det man gør ved at give lykkepiller? Heller
> ingen
>> følelser, end "dårlige" følelser?
>> Har du set nogle af de zombier der ligger rundtomkring på psykiatiske
>> hospitaler, dopet med alverdens "vidunderlige" medicin?
>
> De er så ikke dopet på "lykkepiller".
> Såkaldte lykkepiller gør ikke alting til leverpostej. Tværtimod fjerner de
> følelsen af leverpostej, der kan være ét af symptomerne på depression.
> Da jeg var deprimeret følte jeg intet. Ingen glæde, ingen sorg - bare
> leverpostej. Jeg fik medicin i ca 3 mdr, og så var mit stofskifte
> normaliseret, så jeg var (og stadig) er i stand til at føle både glæde,
> sorg
> og alle de andre følelser man har.
>
> Det er klart, at maniodepressive får medicin, der båder hæmmer det maniske
> og det depressive - og det kan så skabe leverpostej. Men forveksl ikke det
> med "lykkepiller" - de gør iøvrigt ikke én lykkelig, de gør det bare
> nemmere
> at mærke, at man er det.
Du har ret i at lykkepiller ikke nødvendigvis gør en til en zombie.
Men rundtomkring, kan du læse mange historier om mennesker, som følte sig
som zombier på lykkepiller.
| |
Anita (05-03-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 05-03-05 10:36 |
|
ThomasB wrote:
>> Fordi at jeg er af den overbevisning at man skal kunne føle sorg for
>> at være
>> i stand til at føle glæde. Hvis man ikke er i stand til at føle
>> noget, bliver livet ualmindelig kedeligt og ligegyldigt.
>
> Ok, så fik du sat det på spidsen igen.
Nusle skriver: Er det ikke skønt at føle - dette lyder du ikke til at være
enig i, idet nogle følelser er ubehagelige. Jeg mener at de negative
følelser er lige så vigtige som de positive.
Der ER faktisk mennesker som ikke er i stand til at føle sorg og glæde.
(Typisk fordi de har oplevet noget slemt).
> Hvem taler om generelt ingen følelser?
Det er alternativet til at undgå de negative. Man kan ikke gå rundt og kun
føle positivt. Man kan ikke sortere de negative følelser fra. Eller dvs. det
kan man måske godt, men sundt for psyken er det næppe.
> Nemli' du tænker rationelt: Der går ikke noget af mig, ved at min mand
> børster tænder.
Du sammenligner med en situation som for mig at se ingen relevans har. Jeg
tænker ikke at "der ikke går noget af mig", og jeg ville heller ikke tænke
det modsatte i tilfælde af utroskab. For mig er følelser spontane, det er
ikke nogle jeg rationelt tænker over og bestemmer hvordan jeg skal føle.
> Men du føler vel ingenting ved at din mand går ud og børster tænder,
> men du vil hellere føle sorg, end at føle ingenting?
Jeg jeg føler da at det er rart at han børster sine tænder, da det ville
være ret ulækkert hvis han ikke gjorde. Jeg har på ingen måde udtalt at jeg
hellere ville føle sorg end ingenting i forbindelse med tandbørstning, hvor
du har den konklussion fra aner jeg ikke.
Ens følelser skal jo helst passe til situationen. Hvis følelserne er helt
ude af proportioner (fx, store følelser/lille hændende, stor hændelse/ingen
følelser) i forhold til hvad der er sket, mener jeg igen der kan være tale
om psykiske lidelser, som jeg helst vil holde udenfor her.
Venligst Anita
| |
Mette (05-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 05-03-05 10:28 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42297467$0$198$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Du har ret i at lykkepiller ikke nødvendigvis gør en til en zombie.
> Men rundtomkring, kan du læse mange historier om mennesker, som følte sig
> som zombier på lykkepiller.
Og rundt omkring kan du læse mange historier om mennesker, der følte, at de
fik deres liv og deres selv tilbage.
Iøvrigt er jeg meget modstander at brugen af ordet "lykkepiller". For det er
altså ikke piller man tager for at blive lykkelig. Det er piller man tager
for at blive normaliseret. Der er jo ikke kemisk og kunstig lykke i en
pille, så de gør altså bare det, at de fixer stofskiftet, så man bliver i
stand til at føle normalt igen.
Da jeg var deprimeret kunne jeg ikke kende mig selv igen. Den pige jeg altid
havde været, var væk og jeg kunne ikke gøre andet end at sove hele tiden.
Efter 3 mdr på piller så var jeg tilbage til virkeligheden. Jeg opdagede
bl.a. at jeg havde glemt at indsende gældsbreve til SU (3 mdr for sent) og
jeg havde ikke opdaget det i den periode, og havde jeg opdaget det, ville
jeg ikke have kunne samle energi til at putte det i en kuvert og poste det.
Jeg er bestemt glad for min lille kur. Og i dag (1½ år uden piller) har jeg
det virkeligt godt.
| |
Boerge (05-03-2005)
| Kommentar
Fra : Boerge |
Dato : 05-03-05 18:42 |
|
Mette wrote:
> Hvordan "sundt"? Hvis du synes det er så sundt, hvorfor flytter du ikke bare
> fra kæresten og nøjes med at se hende et par gange om ugen?
> Der er en årsag til, at mennesker flytter sammen og evt. stifter familie.
Sandsynligvis....
> Det er jo ikke noget man gør, fordi man "skal". Det er noget man gør, fordi
> man ikke kan lade være. Det er kærlighed og en længsel efter at dele bord,
> seng og liv.
Der behøver ikke være gensidig kærlighed rettet mod sin bofælle. Det kan
blot være et behov for et fællesskab med et andet menneske i stedet for
ensomheden i en tom lejlighed, når vennerne ikke har tid til samvær.
> Jeg synes ikke, at det er "sundt" at skulle undvære min kæreste de fleste
> hverdagsaftener. Jeg synes ærligt talt ikke, at det er fedt.
Det kan skyldes, at du nærer stærke følelser for din kæreste.
> Det må man så sørge for at rette op på, når forelskesen bliver til
> kærlighed, og forholdet bliver seriøst.
Med mindre man sikrer sig, at forholdene aldrig bliver så seriøse, at
man føler sig bundet af dem.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Mette (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 06-03-05 08:28 |
|
"Boerge" <zxdfawd@asdf> skrev i en meddelelse
news:4229ef73$0$90286$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Der behøver ikke være gensidig kærlighed rettet mod sin bofælle. Det kan
> blot være et behov for et fællesskab med et andet menneske i stedet for
> ensomheden i en tom lejlighed, når vennerne ikke har tid til samvær.
Du mener fornuftsforhold? Jeg er sikker på at der nok er nogle, der tænker,
at nu må de hellere se at få sig et fast forhold for at undgå ensomheden,
men det er jo netop sådanne forhold, der kan gå hen og få problemer senere -
hvis udgangpunktet ikke er kærlighed men fornuft.
> > Jeg synes ikke, at det er "sundt" at skulle undvære min kæreste de
fleste
> > hverdagsaftener. Jeg synes ærligt talt ikke, at det er fedt.
>
> Det kan skyldes, at du nærer stærke følelser for din kæreste.
Naturligvis, og det er en dejlig ting!
> > Det må man så sørge for at rette op på, når forelskesen bliver til
> > kærlighed, og forholdet bliver seriøst.
>
> Med mindre man sikrer sig, at forholdene aldrig bliver så seriøse, at
> man føler sig bundet af dem.
Sikrer sig? Det er jo meget tidstypisk, at mange netop undlader at involvere
sig fordi de ikke vil bindes.
Men det er efter min opfattelse et fattigt liv.
Når mine studiekammerater tager hjem fra skole og arbejde, så er lejligheden
tom. Når jeg kommer hjem, så er der min datter og kæreste, der venter på mig
og de er de vigtigste mennesker i mit liv. Det er en rigtig god følelse at
være noget for nogen, som ingen andre kan være det.
| |
ThomasB (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 06-03-05 16:27 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
[snip]
Du vil hellere føle sorg, end ingenting at føle.
Men du vil hellere føle ingenting, når din mand børster tænder, end at føle
sorg ikke?
| |
ThomasB (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 06-03-05 16:40 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Du har ret i at lykkepiller ikke nødvendigvis gør en til en zombie.
>> Men rundtomkring, kan du læse mange historier om mennesker, som følte sig
>> som zombier på lykkepiller.
>
> Og rundt omkring kan du læse mange historier om mennesker, der følte, at
> de
> fik deres liv og deres selv tilbage.
Ja.
> Iøvrigt er jeg meget modstander at brugen af ordet "lykkepiller". For det
> er
> altså ikke piller man tager for at blive lykkelig. Det er piller man tager
> for at blive normaliseret. Der er jo ikke kemisk og kunstig lykke i en
> pille, så de gør altså bare det, at de fixer stofskiftet, så man bliver i
> stand til at føle normalt igen.
Med "normaliseret" mener du vel, at passificere de negative følelser ikke?
> Da jeg var deprimeret kunne jeg ikke kende mig selv igen. Den pige jeg
> altid
> havde været, var væk og jeg kunne ikke gøre andet end at sove hele tiden.
> Efter 3 mdr på piller så var jeg tilbage til virkeligheden. Jeg opdagede
> bl.a. at jeg havde glemt at indsende gældsbreve til SU (3 mdr for sent) og
> jeg havde ikke opdaget det i den periode, og havde jeg opdaget det, ville
> jeg ikke have kunne samle energi til at putte det i en kuvert og poste
> det.
> Jeg er bestemt glad for min lille kur. Og i dag (1½ år uden piller) har
> jeg
> det virkeligt godt.
Jeg ser ikke depression som noget negativt, den markerer en ny fase i vores
liv - den betyder forandring. Depressionen viser os, at vi lever/gør noget
forkert.
"Lykkepillen" sørger for at vi ignorerer disse signaler, så vi kan fortsætte
med det liv, der gør os deprimerede.
Alle har prøvet at være deprimerede, mere eller mindre i styrke, og nej sgu,
det er ikke sjovt, men vi bliver deprimerede af en grund.
Jeg synes det er en klam tendens, at vi skal føle os "unormale" fordi vi
ikke er lykkelige, og det er medicinalindistriens, lægernes og
sundhedsstyrelsens skyld.
Ikke dermed sagt at nogle ikke har gavn af "lykkepiller", men alt alt alt
for mange får dem. Hvis lægen i stedet kunne ordinere end god ven, ville det
være uendeligt meget bedre.
| |
Anita (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 06-03-05 16:51 |
|
ThomasB wrote:
> Du vil hellere føle sorg, end ingenting at føle.
>
> Men du vil hellere føle ingenting, når din mand børster tænder, end
> at føle sorg ikke?
Du må da kunne forstå at det ikke giver nogen mening at hive ét eksempel ud.
Min sætning er en generel holdning til det at føle noget.
Hvad kan du bruge eksemplet til?
/Anita
| |
ThomasB (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 06-03-05 17:17 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Utroskab kan ske for enhver, det viser statistikken/erfaringen.
>
> At være involveret i et trafikuheld kan "ske for enhver", men utroskab er
> følgerne af et valg man har truffet.
>
> At dø i et flystyrt kan også "ske for enhver," men hvis du er bange for at
> flyve og nægter at sætte din fod i et fly, så slipper du nok for at høre
> med
> i dén statistik, med mindre du bliver tvunget til at flyve.
>
> På samme måde, siger min erfaring, at man ikke kan tvinge et menneske til
> at
> være utro. Vil man ikke være sin partner utro, så er man det heller ikke.
> Logik for
> burhøns. Det burde selv én der har læst i nogle psykologibøger da kunne
> forstå.
En der har læst psykologibøger ved også at man ikke kan tingsliggøre
følelser, og sammenligne dem med trafikuheld, flystyrt osv.
>> Jeg taler for at vi skal slække på grænser
>> og lade hinanden gøre noget mere udenom forholdet.
>
> Jamen, du og din kæreste kan da "slække" på alle de grænser I har lyst
> til,
> og dermed gøre hinanden så kede af det som I orker, da ingen af jer jo vil
> bryde om sidespring. Og så er der alle os andre, som ingen intentioner har
> i
> den retning.
Men det jeg siger må interessere dig, ellers havde du ikke deltaget i
debatten.
Prøver du at overtale mig til at sige til min partner, at hun godt kan
skride, hvis hun er mig utro?
>> > Men at lyve for sin partner, og bedrage sin partner - og/eller at
>> > handle
>> > imod sin partners vilje, det finder jeg frastødende.
>
>> Og det er man jo sådan set udeover, hvis man accepterer at ens partners
>> behov ikke nødvendigvis behøver at indbefatte en selv.
>
> Jamen, du er jo lige netop ikke "udeover det", hvis din kæreste har et
> sidespring, da du jo har indrømmet at du vil blive "ked af det".
Nu drejer det sig jo i sidste ende om summen af glæde/lykke i et forhold.
Lad os tage et eksempel som ikke er så følelsesladet som utroskab:
(klippet fra det indlæg jeg postede forleden)
"Inge elsker at se sentimentale film - og stortude over dem. Jeg (deri
paranthes bemærket er langt mere sentimental og romantisk, men ikke har lov
til at vise det -) ødelægger sådanne film for hende ved at komme med dumme
bemærkninger (i mit forsvar og min angst for at bryde helt sammen).
Lad os nu sætte, at hun traf en fyr, som var vidunderlig at se sentimentale
film sammen med. Som var svaret på hendes bønner om fælles hulk. Hvad ville
der komme ud af det? Jo, hun ville vende henrykt og beriget og dejlig hjem
til mig - fuldt tilfredsstillet i sit sentimentalitetsbehov. Min hjerne, mit
intellekt, min fornuft - fortæller mig, at alle parter ville vinde ved sådan
en løsning."
>> > Det er at tilsidesætte partnerens følelser, partnerens behov (for
> tryghed
>> > f.eks.) og partnerens mulighed for at vælge til eller fra.
>> > Det gør man bare ikke.
>
>> Nej.
>
> Hvordan kan du på den ene side argumentere for vigtigheden i at
> "respektere
> partnerens behov for sidespring" og på den anden side erklære dig enig i
> ovenstående?
Fordi ovenstående situation kunne løses, ved at man ikke opfører sig så
følelsesladet vedr. "sidespring".
>> Jeg er ikke fortaler for "utroskab", jeg prøver at vise at der intet går
> af
>> nogen ved at "dele" deres partner med en anden
>
> Hvem er "nogen"? For det er ikke dig - du vil jo blive "ked af det". Det
> er
> heller ikke mig.
Hvor ligger det fornuftige i, at du og jeg bliver kede af det, hvis vores
partner er sammen med en anden?
Ville det fornuftige ikke være, at vi respekterede at vores partner havde et
sådan behov, og hendes vurdering om at hun ville kunne vende hjem mere glad
til os?
>> Men samtidig vil jeg tale om, at HVIS ens partner er UTRO, så er det
> fjollet
>> at smide hele forholdet på gulvet - især er det fjollet på forhånd at
> sige:
>> "utroskab = skrid".
>
> Det er sikkert "fjollet" for dig, siden du vil acceptere hvad som helst.
> Det
> er ikke fjollet for dem der sætter en grænse for hvad de vil finde sig i.
Hvad er dine grænser baseret på? Tænkte situationer? Fantasi? "Sådan gør man
bare"?
> Din argumentation hænger simpelthen ikke sammen. Du gør dig til fortaler
> for
> at man skal "respektere partnerens behov (for et sidespring)."
Ja.
> Men samtidig
> mener du også at man skal respektere - og ikke tilsidesætte - sin partners
> følelser.
Nemlig.
> Hvad vil du da stille op hvis du en dag får behov og mulighed for
> et sidespring: Gøre det, da din kæreste må "respektere" dine behov? Eller
> lade være, da du respekterer din partners følelser og ved at hun vil blive
> ked af det?
Det kommer helt an på situationen.
Pas igen på med kun at stille 2 situationer op, som de eneste muligheder.
Det kan give indtryk af, at du tænker unuanceret.
| |
Boerge (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Boerge |
Dato : 06-03-05 17:31 |
|
ThomasB wrote:
> En der har læst psykologibøger ved også at man ikke kan tingsliggøre
> følelser, og sammenligne dem med trafikuheld, flystyrt osv.
Psykologi kan også prøve at finde rationelle forklaringer på følelser.
Der er ikke langt fra rationelle forklaringer til "tingsliggørelse".
Med venlig hilsen
Børge
| |
Mette (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 06-03-05 18:16 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:422b2442$0$191
> Med "normaliseret" mener du vel, at passificere de negative følelser ikke?
Nej da. Et normalt liv er et liv med både negative og positive følelser. Men
hvis man ikke føler noget positivt eller føler noget overhovedet (det var
bl.a. mit problem), og man isolerer sig og sover dagen lang og ikke kan
klare en almindelig hverdag, fordi alting virker så ligegyldigt, så er der
altså et problem, der rækker ud over, at man "bare ikke lige har lyst til at
være ked af det".
Det er især en unormal tilstand hvis man altid har opfattet sig selv som et
åbent, sprudlende menneske, der kunne klare livet - også de hårde stunder -
med oprejst pande, og man pludselig ikke kan tage sig sammen til at tage
telefonen, når den ringer eller trække på smilebåndet over noget, eller
føler at man sidder i en osteklokke, når man er sammen med andre mennesker.
For mig var det bestemt ikke normalt. Da jeg havde fået medicinen i ca. 1
måned, begyndte jeg så småt at komme op til overfladen igen og begyndte at
mærke noget igen. Jeg passificerede bestemt ingen negative følelser, men jeg
kunne bedre mærke hele det spektrum af følelser, jeg havde.
> Jeg ser ikke depression som noget negativt, den markerer en ny fase i
vores
> liv - den betyder forandring. Depressionen viser os, at vi lever/gør noget
> forkert.
> "Lykkepillen" sørger for at vi ignorerer disse signaler, så vi kan
fortsætte
> med det liv, der gør os deprimerede.
Nu er mennesker jo heldigvis forskellige, men der er almindelig enighed om,
at depression er en reel sygdom, der indvirker på hjernens evne til at
regulere følelser af sorg/glæde. Det er ikke altid, at der er en årsag. Der
er muligvis nogle ting, der trigger depressionen og det er klart, at man i
et behandlingsforløb bør kigge lidt indad og udad på det liv man lever. Men
mange gange rammer det i flæng på et tidspunkt i livet, hvor alting ellers
er perfekte.
Når man står i depressionens mørke, så tvivler jeg på, at nogle vil opfatte
det som noget positivt. For i depressionen er man ikke i stand til at handle
på de signaler, som du taler om. Det er først, når man kommer op til
overfladen at man kan se tingene fra et nyt perspektiv og begynde at
reflektere over, hvordan man kan skabe forandring, hvis det er selve livet,
der er et problem.
For mit eget vedkommende kan jeg sige, at mit liv var super - jeg var
startet på drømmestudiet, havde scoret 10 i min første eksamen, havde et
dejligt liv med min datter og var spændt på næste semester, men da det
endelig kom i gang, kunne jeg ingenting. Og jeg vidste ikke hvorfor.
Alle mennesker er i perioder kede af det eller triste, men der er stor stor
forskel på at være ked af det og på at have en depression.
> Alle har prøvet at være deprimerede, mere eller mindre i styrke, og nej
sgu,
> det er ikke sjovt, men vi bliver deprimerede af en grund.
Igen, der er forskel på at være "nede" og på at have et problem med
serotin-niveauet i hjernen.
> Jeg synes det er en klam tendens, at vi skal føle os "unormale" fordi vi
> ikke er lykkelige, og det er medicinalindistriens, lægernes og
> sundhedsstyrelsens skyld.
Jeg tror ikke, at du læser, hvad jeg skriver. At tage antidepressiv medicin
gør ikke én lykkelig. Man tager ikke Anti-dep. medicin fordi man gerne vil
leve på en lyserød lykkesky. Lykke er jo ikke eufori, men en grundlæggende
og dyb tilfredshed over livet i det store hele - selvom man er lidt stresset
og manden er sur og dum og ungerne er umulige og man ikke nåede bussen og
maden brændte på.
Det er da ikke unormalt at føle sig lidt nede, når tingene ikke lige flasker
sig. Og tro mig, hvis du går til lægen og siger, "jeg er ikke lykkelig, giv
mig lykkepiller", så ville han sige nej.
Antidepressiv medicin hedder ikke lykkepiller, for de gør ikke én lykkelig,
og formålet med at tage dem, er ikke at blive lykkelig. Deres formål er at
hive én ud af en reel depression, der gør at man ikke kan fungere normalt -
altså f.eks. komme ud af sengen og smøre madpakker, tage telefonene, føre en
samtale med andre mennesker osv.
Der er ingen, der siger, at man skal føle sig unormal, hvis man ikke er
lykkelig. Men jeg tror, at alle der har oplevet reel depression gerne vil
tilbage til et normalt liv og et normal jeg, der gør, at de kan fungere i
livet.
> Ikke dermed sagt at nogle ikke har gavn af "lykkepiller", men alt alt alt
> for mange får dem. Hvis lægen i stedet kunne ordinere end god ven, ville
det
> være uendeligt meget bedre.
Når man er deprimeret, så er man slet ikke i stand til at bruge denne gode
ven til noget som helst. Til at lytte? Lytte til hvad? Der er jo ikke noget
konkret man er ked af og som man kan "tale om". De fleste deprimerede sidder
og kigger ud i luften eller sover hele dagen fordi de simpelthen ikke orker
andet. Og slet ikke samvær med familie og gode venner.
| |
ThomasB (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 06-03-05 18:58 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> Du vil hellere føle sorg, end ingenting at føle.
>>
>> Men du vil hellere føle ingenting, når din mand børster tænder, end
>> at føle sorg ikke?
>
> Du må da kunne forstå at det ikke giver nogen mening at hive ét eksempel
> ud.
> Min sætning er en generel holdning til det at føle noget.
Ok, jeg reagerede som jeg gjorde, fordi det i mine øre lød som en kliché.
> Hvad kan du bruge eksemplet til?
At vise at din generelle holdning, ikke kan bruges universelt.
| |
ThomasB (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 06-03-05 19:01 |
|
"Boerge" <zxdfawd@asdf> skrev i en meddelelse
>> En der har læst psykologibøger ved også at man ikke kan tingsliggøre
>> følelser, og sammenligne dem med trafikuheld, flystyrt osv.
>
> Psykologi kan også prøve at finde rationelle forklaringer på følelser.
Netop!
> Der er ikke langt fra rationelle forklaringer til "tingsliggørelse".
Det må du forklare, for jeg forstår ikke helt hvad du mener.
| |
Boerge (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Boerge |
Dato : 06-03-05 19:28 |
|
ThomasB wrote:
>>Der er ikke langt fra rationelle forklaringer til "tingsliggørelse".
>
>
> Det må du forklare, for jeg forstår ikke helt hvad du mener.
Tja, hvis man ikke kan finde en fornuftig forklaring på en følelse, som
man prøver at forklare psykologisk, ligner følelsen et hændeligt uheld.
En følelse bliver betragtet som en genstand, man kan tage frem og kigge
på. I nogle psykologiske genrer har følelser endda både form og farve.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Anita (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 06-03-05 19:56 |
|
ThomasB wrote:
> Ok, jeg reagerede som jeg gjorde, fordi det i mine øre lød som en
> kliché.
>
>> Hvad kan du bruge eksemplet til?
>
> At vise at din generelle holdning, ikke kan bruges universelt.
Det kan den for mig. Orker næsten ikke at uddybe yderligere, da jeg mener at
jeg har forklaret hvad jeg mener med den sætning.
Kan kun omformulere en anelse for måske ad den vej at præcisere: Hellere
være i stand til at føle sorg, end ikke at være i stand til at føle noget.
Venligst Anita
| |
Zeki (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 07-03-05 01:28 |
|
> En der har læst psykologibøger ved også at man ikke kan tingsliggøre
> følelser, og sammenligne dem med trafikuheld, flystyrt osv.
Du taler udenom.
Eller du vil måske stadig påstå at utroskab er noget der "bare sker"?
> > Jamen, du og din kæreste kan da "slække" på alle de grænser I har lyst
> > til,
> > og dermed gøre hinanden så kede af det som I orker, da ingen af jer jo
vil
> > bryde om sidespring. Og så er der alle os andre, som ingen intentioner
har
> > i
> > den retning.
> Men det jeg siger må interessere dig, ellers havde du ikke deltaget i
> debatten.
Overhovedet ikke. Men foragelse kan tit føre til at man motiveret til debat.
> Prøver du at overtale mig til at sige til min partner, at hun godt kan
> skride, hvis hun er mig utro?
Nej, det eneste jeg prøver at "overtale" dig til er at komme med en klar
melding over for mig, hvad du vægter højest: Dit (mulige) behov eller din
kærestes følelser. Du har tilsyneladende ikke fundet ud af det endnu jvf
nedenstående.
> > Jamen, du er jo lige netop ikke "udeover det", hvis din kæreste har et
> > sidespring, da du jo har indrømmet at du vil blive "ked af det".
> Nu drejer det sig jo i sidste ende om summen af glæde/lykke i et forhold.
Du taler udenom igen. Kan vi ikke bare blive enige om at du vil finde dig i
hvad som helst fra din kæreste?
> Lad os tage et eksempel som ikke er så følelsesladet som utroskab:
Nej! Jeg gider sgu ikke have flere eksempler fra din side om tænkte personer
og begivenheder, når jeg spørger ind til DIG og hvad DU vil gøre i en given
situation.
> > Hvordan kan du på den ene side argumentere for vigtigheden i at
> > "respektere
> > partnerens behov for sidespring" og på den anden side erklære dig enig i
> > ovenstående?
> Fordi ovenstående situation kunne løses, ved at man ikke opfører sig så
> følelsesladet vedr. "sidespring".
Og hvordan vil du så lige gøre dig selv "mindre ked af det"?
> >> Jeg er ikke fortaler for "utroskab", jeg prøver at vise at der intet gå
r
> > af
> >> nogen ved at "dele" deres partner med en anden
> > Hvem er "nogen"? For det er ikke dig - du vil jo blive "ked af det". Det
> > er
> > heller ikke mig.
> Hvor ligger det fornuftige i, at du og jeg bliver kede af det, hvis vores
> partner er sammen med en anden?
Fordi vi ikke bryder os om at vores udkårne skider på os og vores følelser
og at hun ved at hun gør sin kæreste ked af det ved at udleve sit "behov"?
Forskellen mellem dig og mig er bare at du vil acceptere det - det vil jeg
ikke.
> Ville det fornuftige ikke være, at vi respekterede at vores partner havde
et
> sådan behov, og hendes vurdering om at hun ville kunne vende hjem mere
glad
> til os?
Jo, klart det vil være fornuftigt. Hvis man da vel og mærke har sat sin
kæreste op på en piedestal hvor hun kan té sig som hun har lyst til uden det
får konsekvenser.
Er du i øvrigt venlig at forklare mig hvordan en kæreste kan tillade sig at
blive "glad" efter hun ved at hun lige har såret sin partner?
> Hvad er dine grænser baseret på? Tænkte situationer? Fantasi? "Sådan gør
man
> bare"?
Nej, når det drejer sig om MIG, så er det ikke "man", men "mig", forstår du?
Der er ting jeg vil finde mig i her i livet, og så er der ting jeg ikke vil
finde mig i. Det kan være meget anderledes for alle mulige andre.
Hvor går dine grænser ift din kæreste (spurgte han for tolvte gang i
forhåbning om denne gang at lokke et svar ud af dig)?
> > Din argumentation hænger simpelthen ikke sammen. Du gør dig til fortaler
> > for
> > at man skal "respektere partnerens behov (for et sidespring)."
> Ja.
> > Men samtidig
> > mener du også at man skal respektere - og ikke tilsidesætte - sin
partners
> > følelser.
> Nemlig.
Så du vil gerne blæse og have mel i munden.
Kan du venligst forklare mig hvordan følgende vil være muligt:
Du er sammen med en anden, fordi du mener at din kæreste skal
"respektere"dine behov. Men samtidig mener du også at du skal respektere din
kæreste følelser.
På hvilken måde "respekterer" du din kærestes følelser, når du ved at hun
vil blive ked af det?
> > Hvad vil du da stille op hvis du en dag får behov og mulighed for
> > et sidespring: Gøre det, da din kæreste må "respektere" dine behov?
Eller
> > lade være, da du respekterer din partners følelser og ved at hun vil
blive
> > ked af det?
> Det kommer helt an på situationen.
Du taler udenom igen. Jeg prøver at omformulere:
Hvad er vigtigst: Dine eventuelle behov, eller din kærestes følelser?
Eller bedre:
Hvis du får/udvikler et behov som din kæreste vil blive ked af, hvad vil du
så gøre?
> Pas igen på med kun at stille 2 situationer op, som de eneste muligheder.
> Det kan give indtryk af, at du tænker unuanceret.
Ha! "Unuanceret". Jeg prøver ellers at spørge dig på alle mulige tænkelige
måder, for at lokke et svar ud af dig. Hvis du ikke selv kender svaret, kan
du da bare skrive det.
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 07-03-05 13:08 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> > Nej, det ville jeg ikke kunne respektere.
>> > 1. Fordi vi i dag kun ser hinanden i weekenden + en aften om ugen.
>>
>> Sikkert meget sundt.
>
> Hvordan "sundt"?
I holder da sammen endnu ikke?
Hvor lang tid har det stået på?
Har i det ikke vildt godt sammen nu? Hvis ikke, tror du så det vil blive
bedre af at i flytter sammen?
> Hvis du synes det er så sundt, hvorfor flytter du ikke bare
> fra kæresten og nøjes med at se hende et par gange om ugen?
Fordi det ville være upraktisk at flytte fra hinanden, når vi nu har boet
sammen så lang tid.
> Der er en årsag til, at mennesker flytter sammen og evt. stifter familie.
Af praktiske årsager vil jeg påstå.
Økonomisk, tidsmæssigt, samfundets forventninger og så er det nemmere at
kontrollere hinanden, når man bor sammen - plus evt. at man er indenfor de 3
måneder forelskelsen varer.
> Det er jo ikke noget man gør, fordi man "skal".
Der ligger rent faktisk et forventningspres fra familie, venner og
omgangskreds.
Selfølgelig er man ikke tvunget, men "det gør man jo bare" - altså flytter
sammen.
> Det er noget man gør, fordi man ikke kan lade være.
Hvorfor kan du ikke lade være?
Hvis jeg nu lovede dig, at dit parforhold ville blive _væsentlig_ bedre i
længden, ville du så ikke kunne lade være?
> Det er kærlighed og en længsel efter at dele bord, seng og liv.
Altså en slags ensomhed?
> Jeg synes ikke, at det er "sundt" at skulle undvære min kæreste de fleste
> hverdagsaftener. Jeg synes ærligt talt ikke, at det er fedt.
Hvorfor ikke?
>> > 3. Fordi det signalerer, at vennerne og byen er vigtigere end at være
>> > sammen
>> > med mig/os.
>>
>> Og hvad nu hvis vennerne er vigtige i en periode?
>
> Jamen venner er da altid vigtige - de skal bare ikke være vigtigere. Der
> er
> forskel.
De må da godt være vigtigere i en periode.
Vi er ikke statiske mennesker, der har behov for at de samme ting hele
livet.
>> Det kommer jo også helt an på hans adfærd efter byturen.
>> Hvis han bare ligge og sover dagen lang, og du skal opvarte hans
> tømermænd,
>> så er der et problem. Men hvis han derimod deltager og er aktiv, så er
>> der
>> vel ikke noget problem.
>
> Jeg har en datter, og er der noget, jeg sætter pris på, så er det alenetid
> sammen med min kæreste. Det er en tid, hvor der ingen krav er, der er
> ingen,
> der kalder "moar". Det er tid til at være voksen i fred og ro.
> Denne tid ligger jo om aftenen efter datterens sengetid og en enkelt
> aften/nat i weekenden, når hun er hos mine forældre. Hvis min kæreste
> begyndte at bruge af vores alenetid sammen, fordi han pludseligt fik behov
> for gutterne (Jeg taler ikke om en gang i mellem, men sådan ret ofte) så
> ville klart tolke det som om, han prioriterede sig selv og sine venner
> over
> vores forhold. Og jeg er sikker på, at min tolkning er korrekt - ellers
> ville han jo netop ikke vælge samvær med venner, over samvær med mig.
Men sådan som det er nu, så fungerer det vel egentligt godt ikke? Ellers
ville i da ikke flytte sammen, altså hvis det ikke fungerede mellem jer.
Så har i weekenderne sammen (+ et par hverdage?), og i kan gøre som i vil
alle de andre dage, inkl. at se venner osv. Det lyder da som et vidunderligt
forhold du har til din mand, det er de mest optimale rammer i har nu. (hvis
man skal lytte til de råd psyko-/sexologer giver.)
>> > Hvis han fik en enormt stor lyst til alt muligt andet end os (familien
> og
>> > mig), så er det da tegn på, at han prioriterer det fremfor os.
>>
>> Ja, og måske med god grund?
>
> Med god grund? Den må du forklare.
Ja, med den gode grund, at det har han lyst til.
>> > Og jeg kan
>> > ikke have en mand, der ikke gider prioriterer det, han har startet
> sammen
>> > med mig.
>>
>> Men nogle gange har man altså brug for at være sig selv, det er sundt.
>
> Er man "sig selv", når man i stedet turer rundt i byen med gutterne?
I stedet?
Han er sig selv, når han gør det han har lyst til.
Ikke dermed sagt, at han må/skal være sammen med vennerne hver og hver anden
dag. For selvfølgelig er der grænser for hvor meget du vil/kan undvære ham.
> Hvis
> man føler, at man er mere "sig selv", sammen med vennerne, end sammen med
> konen og ungerne, så har man nogle ting, man bør tænke over.
Der er jo en grund til at mænd elsker deres "hobbyværksted". De elsker at
stå og lege, og være sig selv. Så kommer der lige en ven forbi med en
enkelt, og så står man og er sig selv sammen.
Når kvinder er sammen, så taler og taler og taler de, og når mænd er sammen,
så kan de bare lade være med at sige noget, der er ingen pinlige pauser. De
er med andre ord; sig selv. På deres tavsheds-tænke-klippe.
Kvinder taler når de tænker.
Mænd tier når de tænker.
Det bl.a derfor vi har brug for at være alene, sammen med venner af samme
køn.
> Jeg ved godt, at man joker om, at det er så dejligt at være fri fra kranen
> og alt det der.
Det er skam ingen joke. Sådan har vi det sgu, og sådan må i også have det.
Dejligt at være sig selv, uden børn, mænd/koner og alt det der - ikke altid,
men en gang i mellem.
> Men i gode forhold, hvor man bevidst arbejder for at være en
> god partner for hinanden, så er forholdet jo ikke en plage og samvær med
> partneren er ikke en pligt.
Jeg vil sgu hellere have en kvinde der er meget ude, men er glad og
"udsnakket" når hun kommer hjem, end en kvinde der forventer at jeg skal
høre og forstå og deltage hendes "højttænkning".
Og kvinder vil vel også hellere have en mand, som har fået sit behov for at
"være sig selv" dækket sammen med mænd, der har det på samme måde.
Så hvis han har brug for "at være sig selv", så ville det klogeste nok være
at "lade han være sig selv".
Du skal ikke regne med at finde en mand, der ikke har behov for at være sig
selv, ligesom man heller ikke skal forvente at finde en kvinde der ikke
"tænker højt" og forventer at man bare lytter.
>> Hvad så hvis du de næste 6 uger, kunne få lov til at leve livet, hvis det
>> var det du havde lyst til?
>
> Jamen, hvad er "at leve livet"? Jeg mener at leve livet er at være sammen
> med de mennesker jeg elsker - især min kæreste og min datter. Der er ikke
> noget mere fuldendt. Jeg oplever, at jeg lever livet 1000 gange mere nu,
> end
> da jeg gik meget i byen og var den rene festabe.
Man forandrer sig hele livet, også selvom man ikke selv synes det.
At du ligenu lever livet ved at være sammen med din kæreste og din datter,
kan ændre sig mange gange.
Da du gik i byen, var det det du havde lyst til, nu har du lyst til noget
andet, og når i er flyttet sammen, kan du igen få lyst til noget tredie.
Nogle gange har du behov for at være dig selv, og selvom du ikke er det
bevidst.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du elsker din mand og din datter, men
at du får lyst til at være sammen med dine veninder i en periode, skal ingen
vel tage fra dig? Så må din mand pænt vente i anden række, og glæde sig til
at du komme hjem med fornyet energi :)
Der går jo ikke noget fra ham, ved at du er meget sammen med dine veninder i
en periode. Tværtimod. Det kan være at han må undvære dig et par dage, men
det kommer tifold hjem - tro mig.
Men hvis den ene ikke er indforstået med, at den anden har nogle behov, så
opstår problemet, og man skruer hinanden ned. Du forventer at han bliver
hjemme, det samme vil han gøre når du vil ud. I bliver for afhængige af
hinandens selskab og underholdning.
Og det er klart at man må mødes et sted på midten, hvor alle er tilfredse,
men man må være _meget_ large overfor hinanden.
> Tænk på terminologien - man "lever livet", når man er "sig selv" og leger
> single - betyder det, at man er død, når man er hjemme i forholdets trygge
> havn?
> Det mener jeg bestemt ikke!
> Jeg lever jo livet - i højeste potens - og det behøver jeg ikke gå i byen
> med veninderne for at gøre.
Der er ikke tale om at lege single.
Og om du vil gå i byen med veninderne, må du helt selv om. Det kommer helt
an på hvad du har lyst til.
Fordelen ved at bo hvert sit sted (have sit eget værelse), er at man kan
invitere venner på besøg, uden at 1. manden skal smides ud mens de er der,
2. vennerne skal have selskab af din mand mens de er der.
Selvfølgelig skal man også ses som par.
Da du boede hjemme, var du så ikke glad for at du havde dit eget værelse,
hvor du og dine venner kunne være fortrolige? Det samme har man stadig behov
for, men nu har man også en mand/kone at tage hensyn til.
Mange skipper vennerne (i en periode) når de finder en kæreste. Det giver jo
også mening når man er forelskede, for så har man kun lyst til at være
sammen med sin nye kæreste. Men når den første forelskelse har lagt sig (3
mdr), så har man igen brug for vennerne, og nu er man måske kommet fra langt
fra dem (mentalt).
Det er ikke alt (og skal heller ikke være), man kan tale med sin partner om.
Nogle ting er det kun vennerne der har "godt af at høre".
Èn god ven, er bedre en 10 gode terapeuter.
>> > Jeg styrer ikke min mand med mine værdier. For han har de samme
> værdier -
>> > ergo styrer vi os selv.
>>
>> I kan ikke have de samme værdier - det er en illusion, i er to
>> forskellige
>> mennesker.
>
> Jeg tror ikke, du forstår, hvad begrebet "værdier" betyder. F.eks. synes
> du
> det er godt at stjæle? Nå ikke. Det synes jeg heller ikke. Ergo deler vi
> samme værdi omkring det, at man ikke bare tager andre folks ting/penge. I
> Danmark er der almindelig konsensus om, at vi er imod dødsstraf - det er
> en
> værdi, der handler om menneskelivets værd. Vi er 4 mio voksne mennesker,
> der
> stort set alle deler den værdi. Men alligevel er vi 4 mio forskellige
> mennesker. Vi er stort set alle glade for demokrati - det er en del af
> vores
> fælles værdigrundlag - selvom vi er forskellige mennesker.
> Ergo: man kan dele samme værdier, selvom man er to forskellige mennesker.
Ok, det betyder at vi som par skal stemme på samme politiske parti?
Hvis vi stemmer på hvert vores parti, så har vi ikke samme værdier, og kan
ikke være sammen som par?
>> Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig stået i den situation.
>>
>> Men du må da vide hvor din grænse går?
>> Hvor mange weekender?
>
> Tja...hvis min kæreste kom og sagde, at han skulle ud med gutterne en
> fredag, så ville jeg da ønske ham god tur. Hvis han ugen efter kom og
> sagde,
> at det skulle/ville han igen - så ville jeg begynde at undre mig over,
> hvorfor han bruger vores tid på noget andet end os. Tredje weekend i træk
> ville jeg spørge ham om, hvorfor han prioriterer som han gør.
> I vores tilfælde er det jo netop fordi vores tid er rimeligt begrænset.
> Der
> er ikke mange aftener at tage af, før vi pludseligt ikke har haft alenetid
> længe.
Så din grænse går altså ved 3 fredage?
>> Man prioriterer nogle gange venner højt og nogle gange pertneren højt.
>> Det er klart at partneren altid bør rangere højest, da det er den person
> der
>> afhænger mest af ens tid.
>> Det skal ikke være et enten venner eller partner.
>
> Naturligvis. Men det skal ikke være sådan, at man "lever livet" med
> vennerne
> og sukker over, at man skal hjem til konen. Så bør man jo slet ikke være i
> et forhold.
Nej, det mener jeg heller ikke have givet udtryk for.
>> "Jeg har planlagt at jeg skal på jagt med et X og XX i næste weekend,
>> hvordan passer det dig?"
>
> Fint. Men hvis det pludseligt blev hver weekend og et mønster, så ville
> det
> for mig være tegn på, at han synes at hans interesser er vigtigere end
> vores
> interesser.
Ja, hvis hans interesse for forholdet _generelt_ er faldende, så er der
grund til revision.
Men det er der da heller ikke tale om, hvis han er ude med nogle venner i
nogle weekender i træk.
>> > Jeg vil bare ikke spilde mit liv på en mand, der skal tvinges til at
> være
>> > sammen med mig.
>>
>> Det er han jo tvunget til, hvis du ikke tillader ham det - hvis det er
> hans
>> ønske.
>
> Jamen, jeg tillader ham alt. Jeg gentager: der er ingen tvang eller forbud
> i
> mit forhold. Men det betyder ikke, at man kan regne med at den anden står
> model til hvad som helst.
> Hvis jeg oplevede, at han kun var sammen med mig - og ikke vennerne -
> fordi
> han følte sig presset til det, så ville jeg begynde at ransage vores
> forhold. For det ville være nedværdigende for mig, hvis han kun er hjemme,
> fordi han "skal". Det er slet ikke ønskværdigt for nogle af os. Derfor er
> der ingen tvang. Men når man er i et seriøst forhold og man begge er
> voksne
> mennesker, er der en gensidig forventning om, at man vælger hinanden, og
> ikke prioriterer venner over partneren. Hvis han følte tvang til samvær
> med
> mig, så ville vores forhold være i krise. For det er jo tegn på, at han
> ikke
> længere værdsætter samværet, men hellere vil noget andet. (Ikke en gang i
> mellem, men som et gennemgående fraværs-mønster).
Han kan ikke føle sig tvunget til noget, hvis du ikke tvinger ham.
At han i en periode har mere lyst til at se vennerne, betyder jo ikke at han
ikke vil se dig, blot at han har mere brug for at se sine venner. Det er vel
ham der afgør hvad han har mest lyst til.
Og det er klart, at hvis han ikke kommer hjem i en måned, så er der noget
galt. Men det er at sætte tingene på spidsen.
Hvis man ellers har et velfungerende parforhold, så kan man sagtens give
hinanden plads, til at se vennerne lige så tosset man vil.
Bare fordi man er mand og kone, behøver man ikke sidde klistret til
hinanden. Ja og det samme kan man sige om sin familie.
>> Det er begyndt at gå op for mig, at du tidligere er blevet svigtet.
>> Det er vigtigt at du siger det, for så kan jeg bedre forstå din holdning.
>
> Nej, jeg er ikke blevet svigtet. Jeg valgte for lang tid siden at være i
> et
> "forhold" med en mand, der åbent sagde, at han ikke ville have et forhold
> til mig, og en konsekvens var, at han konstant underprioriterede mig.
> Jeg valgte selvpineriet, og det kan man så ikke forstå i dag. Men det var
> fordi jeg ikke opfattede mig selv som værdifuld nok, at jeg lod mig nøjes
> med de smuler han gav mig.
Ok, du har altså nogle dårlige erfaringer med en mand.
>> Du skal bare huske, at i "forelskelses/scorefasen", så siger og gør man
>> nogle ting, som man måske ikke kan stå helt ind for.
>
> Det må man så sørge for at rette op på, når forelskesen bliver til
> kærlighed, og forholdet bliver seriøst.
Jeps.
>> Nogle gange tager man andres holdninger, uden at tænke så meget over det.
>
> Det var noget jeg gjorde, da jeg var 20. Men når man modnes, så ved man
> hvem
> man er og hvad man står for. Og man ved også godt, at man ikke kan være i
> et
> forhold, hvor man "lader som om". Man er mere fast forankret i sine
> værdier,
> når man modnes. Man ved, at det giver bagslag at overtage en andens
> holdninger, for det er jo ikke det liv, man vil leve. Det ved man, når man
> har erfaring i bagagen.
Så det du siger er, at når man er over 20 år, så har man flere fordomme?
Det er sådan jeg tolker det når du skriver "man er mere fast forankret i
sine værdier, når man modnes".
> Når man er umoden stiller man sig an, netop for at sælge sig selv. Men
> hvorfor sælge sig selv på falsk grundlag til et menneske, som man jo slet
> ikke ville vælge, hvis man stod fast på sine værdier.
> (Det svarer til, at jeg sagde "OK" til den date, der ligeud nævnte
> partnerbytte som et must i sit forhold, bare fordi jeg ville have ham. Men
> når det kom til stykket ville jeg jo netop ikke have ham, når han havde de
> værdier).
Nogle gange kan en ting virke umiddelbare, men når man tænker nærmere over
dem, så var de lidt mere komplicerede end man først antog, og så kan må få
et helt andet resultat, hvis man giver sig lidt tid og tankefrihed.
Men kan man ikke komme frem til et andet resultat, fordi man har en fast
opfattelse af hvordan tingene skal være (en værdi), så er man fordomsfuld.
>> Jeg har ikke som sådan værdier, men jeg har grænser. Dog kan mine grænser
>> til en hver tid flyttes, hvis jeg føler det.
>
> Jeg er chokeret. Har du ingen værdier??
Hvis du med værdi mener; nogle ting som jeg sætter pris på eller vægter
højt, jo så har jeg værdier - og jeg er meget fleksibel.
>> Men du ved jo reelt ikke om han stadig mener det samme om 15 år. Jeg tror
>> det er naivt at forvente, at man har de samme grænser om 15 år.
>
> Grænser kan rykkes - grundlæggende værdier er rimeligt statiske. For de er
> en afspejling af, hvem og hvordan man er som menneske, når alt andet er
> væk.
Jeg vil nu mene, at vi forandrer os hele livet, og det gælder også det vi
kan lide og ikke lide.
Nogle ting bliver mere vigtige med tiden, andre mindre vigtige.
Jeg er ikke statisk, heller ikke engang "rimelig statisk".
> Man taler om, at det sidste man kan fratage et menneske, er dets
> værdighed.
Ja, det lyder rigtigt.
> Værdierne er det, der definerer os. Og det er ikke en spændetrøje, men
> netop
> noget _værdi_-fuldt. Det er derfor det hedder værdier.
Værdi er ikke det samme som værdig.
Jeg vil nu mene at det er alle tillægsordene der definerer os
> > Lad os tænke os, at du om 15 år føler at du har lyst til at prøve en
> anden
>> mand.
>> Ville du så ikke have det rart med, at du vidst at din mand ikke ville gå
>> fra dig, fordi du har denne lyst?
>
> Jamen, jeg kan føle alt det jeg vil. Men mine værdier forhindrer mig i at
> ville udleve denne lyst.
Synd.
> Og det er trygt at have sådanne værdier.
Ja, for den der ikke har lysten.
> For så
> ved
> jeg, at uanset hvad der sker i mit liv, så er der noget, jeg kan regne
> med:
> at jeg står fast ved mine dybe overbevisning om, hvad jeg anser for
> vigtigt
> i et forhold, nemlig troskab.
Hvis du gør tingene lidt op og sætter noget tid på:
Rydde op - 5 timer ugentligt
Gøre rent - 3 timer ugentligt
Lave mad - 7 timer ugentligt
Hygge sig med børnene og partneren - 20 timer ugentligt
osv osv osv..
Et sidespring om året tager maks 2 timer.
Det er en meget lille procentdel af din/jeres tid, som bliver brugt på
sidespring. Men alligevel anser du det for vigtigt. (Jeg har hørt alle
argumenterne for at man ikke skal have et sidespring, så dem behøver du ikke
gentage)
> Jeg er ikke et siv, der svajer i vinden, når der gælder disse
> overbevisninger og værdier.
Nej, det har jeg forstået.
> Man må stå fast nogle steder i sit liv.
Du mener, at man på nogle områder bliver nødt til at stå fast, selvom det
måske ikke er det mest fornuftige?
> Om jeg ville have det rart med at vide, at han ikke ville gå fra mig? Nej,
> jeg ville synes, at han var en tøffelhelt. Og det tænder jeg ærligt talt
> af
> på.
Han er det modsatte af en tøffelhelt, hvis han har et sidespring, og det er
heller ikke ok ;)
>> At han så måske ville blive ked af det, have samme lyst osv, må i tage
>> til
>> den tid. Men det er da fjollet at begrænse sig selv på forhånd ik'?
>
> Pudsigt. Jeg ser slet ikke troskab som en begrænsning. Jeg kan slet slet
> ikke forstå, hvordan det skulle være en berigelse at bolle med andre mænd.
> Hvis jeg ikke føler mig beriget at min mand, så må vi arbejde på det
> istedet
> for.
Jeps.
>> Ved du forresten hvad det værste man kan sige til en person er?
>> At "man ikke forventer noget af dem"...
>
> Ja, og? Jeg forventer da netop af min mand, at han er mig tro, fordi han
> heller ikke er et siv, der svajer i vinden (og evt. panikalderen).
> Jeg forventer, at han er en mand, et stabilt menneske, jeg kan regne med -
> uanset hvilke storme, der kan komme i vores liv.
Jeps.
>> Er det ikke bedre at lade din partner udvikle sig, end at "kræve" at han
>> forbliver i gamle roller?
>
> 1) Udenomssex er ikke lig med "udvikling". Det er snarere indvikling. Man
> er
> ikke begrænset og underudviklet, hvis man ikke dyrker sex med andre.
> Udenomssex er ikke et "skridt videre i udviklingen".
> Min man kan da udvikle sig alt det, han vil. Jeg kræver ikke af ham at han
> bliver en forstokket gammel nar.
> Men jeg kan ikke se, hvad sex med andre har med sagen at gøre i forhold
> til
> "at udvikle sig".
At udvikle sig, kunne f.eks også være at man fik en mere liberal holdning
til utroskab.
> 2)Mine forældre (gift 31 år) har begge udviklet sig kollosalt meget siden
> de
> var 18 og 22. Men de har bevidst sørget for, at de udviklede sig sammen, i
> samme retning. Fordi de gjorde det er de helt andre menneske i dag, men
> det
> har stadig en masse at tale om. Og en masse at dele.
> De havde en bog liggende på sengebordet i mange år: "At elske med den
> samme
> hele livet og stadig elske det".
Ok.
> Man behøver ikke at dyrke sex med en fremmed for at udvikle sig.
Nej, det _behøver_ man ikke.
>> Eller også har de bare erkendt at de er seksuelle, også sammen med andre?
>
> "Erkendt"...hhmm..igen en antydning af, at du mener at man ser lyset, når
> man dyrker sex med fremmede.
Nej. jeg siger blot at DE har erkendt, at de er seksuelle, også sammen med
andre.
>> Jeg tror det er mennesker, der ikke undertrykker deres seksualitet.
>
> Kæreste venner. Mener du dermed, at man undertrykker sin seksualitet, når
> man er monogam? Jeg mener da, at man i særdeleshed har mulighed for
> udvikle
> sin seksualitet, når man er monogam.
Nej, men jeg tror ikke at de undertrykker deres seksualitet.
>> Men fremmed sex ligger så langt fra mit
>> > værdigrundlag, at jeg end ikke tænkte tanken.
>>
>> Ok, det er fair nok. Det er til at forstå.
>> Forvent ikke at han tænker som du, selvom han siger det.
>
> Jo, det forventer jeg. Hvis jeg ikke forventede det, så ville jeg jo end
> ikke drømme om at være i et seriøst forhold med ham.
> Jeg forventer, at hans handlinger stemmer overens med hans ord. Alt andet
> ville da være absurd.
> "Ja, jeg elsker ham, men jeg tror sq ikke, at han virkeligt efterlever,
> det
> han siger." Hvis jeg på noget tidspunkt blev i tvivl om hans integritet,
> så
> ville jeg da ikke være sammen med ham.
Hvad hvis han ændrer sig med alderen? Er det så ikke ok?
>> Det du forventer er set fra et kvindesynspunkt en "drømmemand".
>> Nobody's perfect.
>
> Nej, men man kan være perfekte for hinanden. Og jo, jeg har en drømmemand.
> Den sidste af sin slags, og jeg var så heldig at snuppe ham for snuden af
> alle andre
Haha, tillykke :)
>> Men som sagt behøver der ikke at være noget i vejen med et parforhold,
> hvis
>> den ene er utro.
>
> ??? Du har hele tiden nævnt problemer som årsag til at man rent faktisk
> begår utroskab (Kedelig kone osv).
> Der er da noget i vejen, når man vælger at dyrke sex med en fremmed uden
> den
> andens vidende.
Nej, der er ikke nødvendigvis noget "i vejen", hvis man har et sidespring.
>> Der er altid forskel på handlinger og ord.
>
> Ja, hos mennesker, der ikke ejer skyggen af værdier og integritet. I
> retorik
> opererer man med begrebet "Vir bonus" - det betyder den gode mand, der
> handler i overensstemmelse med hans ord. Det er det vigtigste kriterium
> for
> at være et godt menneske, man kan have tillid til.
Ja, det lyder meget flot.
>> Ja, det gør det også, men for mig lyder det også lidt som fantasi :)
>
>
> Så er jeg bare heldig, at leve et liv, andre opfatter som en fantasi
Hvor lang tid har du kendt din nuværende kæreste? (kendt = været kærester
med)
>> > I forhold til utroskab? Jeg kan da nok respektere ham, men jeg kan ikke
>> > respektere det han har tænkt sig at foretage sig.
>>
>> Ok, nu er vi ved at nærme os hinanden :)
>
> NB: Jeg ville miste respekten for ham, hvis ham var mig utro. For så
> handler
> han jo netop stik modsat sine ord.
Ja, man kan argumentere for at man skal holde ord. Heri er vi enige.
Men som sagt så ændrer vi os hele livet. Vi opdager nye ting, vi lærer nye
ting, om os selv, hinanden og samfundet.
Vi ændrer opfattelse af hinanden, især efter den første forelskelse har lagt
sig.
Parforholdet, som mange psyko-/sexologer har påpeget, med de rammer vi har
nu, er ikke optimal for menneskelig udvikling - det støtter
skilsmisseprocenten op om.
Når vi er unge, har vi (/kan vi have) mange skiftende partnere og vi
forelsker os nemt.
Kan du sige mig, hvorfor vi _pludselig_ skulle blive statiske og ville have
en fast partner resten af livet?
Du tror ikke at der sidder en rest, af vores ungdom et sted? Eller
forsvinder den med den nye partner, vi så gerne vil dele livet med?
Hvis vi skal være statiske fra vi er 20 og "modne", så går vi til grunde.
Og hvis vi fastholder at vi skal være statiske i et forhold, fordi "det
lovede han jo", så tvinger vi hinanden ned, og undertrykker nogle behov. Det
er med til at forholdet en dag "eksploderer", og skilsmissen lurer lige om
hjørnet.
Jeg siger som sagt ikke, at vi SKAL være hinanden utro, og bolle til højre
og venstre, men rammerne for at kan leve godt og lykkeligt sammen, er ikke
optimale med de "forbud"/uskrevne regler osv, der er i vores samfunds
forventninger/vores egne forventninger til et parforhold.
>> Ja, det er faktisk en ret god ide, man skal bare passe på ikke at lave
>> forbud.
>
> Der er ikke behov for forbud, når man har fundet den rette (altså en, der
> helt af sig selv giver udtryk for sit forhold til monogami).
Ja. Monogami er blot en af de ting vi/nogle/de fleste forventer os af et
parforhold.
Du kan næsten spørge hvem-som-helst om de ville være deres partner utro, og
99,9% af dem vil svare; "nej, selvfølgelig ikke". Men hvorfor er der så så
mange der er utro? Kan du sige mig det?
Er det fordi de mangler "selvkontrol"? Eller er det fordi de har lovet mere
end de/man/nogle kan holde?
Hvis jeg mødte en kvinde som jeg var helt vild med, og sagde til hende;
"Hvis vi skal danne par, så skal du vide, at jeg kun kan love dig 50%
troskab, måske er jeg dig utro, måske ikke". Så ville jeg ikke have en
jordisk chance for at hun ville danne par med mig. Men det er jo mest
realistisk at jeg kun love hende 50% troskab, det viser statistikkerne.
Jeg siger selvfølgelig at jeg lover hende troskab, og jeg mener det sgu i
situationen, bl.a fordi jeg er forelsket.
>> Og tænk, hvis han er den mand som du altid har drømt om, så ville du
>> garanteret også kunne "tilgive" at han var dig utro.
>
> Nej, for så ville han jo netop ikke være den mand, jeg altid har drømt om.
> Så ville han være end mand, der var utro - alt andet, end det, jeg drømmer
> om.
Godt.
Formuler følgende:
Hvilke betingelser stiller du til en mand?
Hvordan skal en mand være for, at du kan forelske dig i ham?
Hvad er dine absolutte krav?
Har du formuleret det?
Prøv så at tænke på dit livs store og ulykkelige kærlighed!
Bestred han disse dyder du lige har formuleret?
Hvorfor faldt du så for ham?
Har du lært af dine fejltagelser?
Nej, det gør man nemlig ikke, for man "falder for" ubevidst.
Det er bl.a derfor at tævede kvinder, finder en ny der vil tæve hende,
selvom hun absolut ikke kan lide tanken om at få tæv.
Så kravet om troskab, er et overfladisk krav, som du i virkeligheden måske
slet ikke det du vægter højest - ubevidst.
Vi blander vores egne følelser, sammen med traditionsbundne "følelser".
Det rationelle ville jo være, hvis din mand havde lyst til at prøve en
anden, du glædede dig til han kom hjem glad og tilfreds = overskud til dig.
Men dine følelser dikterer noget andet.-
>> Jeg har ikke sagt at du har lyst til at prøve det, men måske har du svært
>> ved at acceptere din fantasier om f.eks andre mænd. I vores kultur er vi
> jo
>> stort set vokset op med at sex er perverst, især hvis kvinder har en
>> seksualitet. Det altsammen gør at vi går og føler os lidt småskyldige,
>> når
>> vi har frække tanker :)
>>
>> Jeg siger ikke til nogen at du går og fantaserer om 4 håndværkere og en
>> neger :)
>
> Nej. Jeg har udlevet det jeg skulle inden jeg mødte min kæreste. Jeg har
> aldrig haft svært ved at acceptere min seksualitet, aldrig syntes at sex
> var
> perverst. Jeg har været rimeligt seksuelt orienteret siden mine meget
> tidlige teenage-år. Og alligevel kunne jeg aldrig drømme om at være min
> mand utro.
Nej, og jeg vil heller ikke tvinge dig til at sige at du har lyst til at
være din mand utro, for det tror jeg vitterligt ikke du har lyst til.
> Iøvrigt: Det er meget sjældent at virkeligheden lever op til
> sex-fantasien...
Haha..
Mænds fantasier drejer sig f.eks om 8 blondiner han voldknepper på skift.
Men hvis disse 8 blondier pludselig stod i hans entre, så ville han gå helt
kold, og ikke ane hvad han skulle stille op. Han ville nok smide dem ud
| |
Zeki (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 07-03-05 15:15 |
|
> Hvis jeg nu lovede dig, at dit parforhold ville blive _væsentlig_ bedre i
> længden, ville du så ikke kunne lade være?
Hvorfor er du og din kæreste så ikke flyttet fra hinanden for længst? Eller
er vi igen ige ude i, at det du prædiker kun gælder alle andre?
> Kvinder taler når de tænker.
> Mænd tier når de tænker.
Tal for dig selv!
> Jeg vil sgu hellere have en kvinde der er meget ude, men er glad og
> "udsnakket" når hun kommer hjem, end en kvinde der forventer at jeg skal
> høre og forstå og deltage hendes "højttænkning".
Uhhh, hvor forfærdeligt. Jeg håber ikke for dig, at du en dag rent faktisk
bliver tvunget til at lytte på din kæreste.
> Fordelen ved at bo hvert sit sted (have sit eget værelse), er at man kan
> invitere venner på besøg, uden at 1. manden skal smides ud mens de er der,
> 2. vennerne skal have selskab af din mand mens de er der.
Jeg spørger igen: Hvorfor er du og din kæreste så ikke flyttet fra hinanden,
hvis du mener at det er så fedt at bo "hvert sit sted"?
> At udvikle sig, kunne f.eks også være at man fik en mere liberal holdning
> til utroskab.
Det der dog normalt sker efterhånden som man bliver voksen, er at man finder
de rette værdier. Tror du ikke at det er derfor at folk over 40 generelt er
mere ansvars- og tillidsfulde og er monogame, end 20 årige hormonbefængte
male-byen-rød typer?
Jeg tror det er de færreste voksne mennesker som ønsker at udvikle sig i en
retning sammen med deres partner, hvor det er tillidsbrud, manglende
selvkontrol og respekt, som er dagsordenen.
> > Man behøver ikke at dyrke sex med en fremmed for at udvikle sig.
> Nej, det _behøver_ man ikke.
Men du mener jo at det "gør mere skade end gavn" hvis man ikke tolererer
sidespring.
> > ??? Du har hele tiden nævnt problemer som årsag til at man rent faktisk
> > begår utroskab (Kedelig kone osv).
> > Der er da noget i vejen, når man vælger at dyrke sex med en fremmed uden
> > den
> > andens vidende.
> Nej, der er ikke nødvendigvis noget "i vejen", hvis man har et sidespring.
> >> Der er altid forskel på handlinger og ord.
Der er så sandelig også forskel på sidespring og utroskab. Ved sidespring er
der ikke nødvendigvis foregået et tillidsbrud, hvis det er aftalt spil (som
i dit tilfælde)
> Når vi er unge, har vi (/kan vi have) mange skiftende partnere og vi
> forelsker os nemt.
> Kan du sige mig, hvorfor vi _pludselig_ skulle blive statiske og ville
have
> en fast partner resten af livet?
Fordi vi (eller de fleste af os) bliver voksne? Fordi vi finder vores egne
sande værdier. Det er jo ikke for sjov skyld at stort set alle vælger en
fast partner, får børn og fælles bolig, vel?
Eller mener du, at alle disse mennesker har misforstået noget?
> Du tror ikke at der sidder en rest, af vores ungdom et sted? Eller
> forsvinder den med den nye partner, vi så gerne vil dele livet med?
Der vil altid sidde en rest af ungdom. Nogle vælger at lege med tog i
kælderen, andre vælger at bygge dukkehuse. Men det er nok de færreste som
vælger at såre deres partner og retfærdiggøre det med "desværre, det er
rester fra min ungdom."
> Hvis vi skal være statiske fra vi er 20 og "modne", så går vi til grunde.
Ja, og det er dejligt nok man kan udvikle sig sammen, i stedet for hver for
sig, som du ellers anbefaler.
> Du kan næsten spørge hvem-som-helst om de ville være deres partner utro,
og
> 99,9% af dem vil svare; "nej, selvfølgelig ikke". Men hvorfor er der så så
> mange der er utro? Kan du sige mig det?
Naturligvis vil du modtage det poltisk korrekte svar. Du får heller aldrig
en skoledreng til at indrømme over for klassen, at han masturberer dagligt.
Desuden forstår jeg ikke helt den der med "så mange der er utro". I forhold
til hvad? Tidligere? Dengang en mand var én der havde totaldominans i
hjemmet og konen bare gjorde hvad der blev sagt?
Der er kommet mere fokus på utroskab takket være vores adgang til
massemedier. Og hvorfor tror du? Fordi at der bliver argumenteret for at
utroskab er helt okay, eller fordi at det opfattes som et problem for mange?
> Hvis jeg mødte en kvinde som jeg var helt vild med, og sagde til hende;
> "Hvis vi skal danne par, så skal du vide, at jeg kun kan love dig 50%
> troskab, måske er jeg dig utro, måske ikke". Så ville jeg ikke have en
> jordisk chance for at hun ville danne par med mig.
>Men det er jo mest
> realistisk at jeg kun love hende 50% troskab, det viser statistikkerne.
Så hvis statistikkerne om 10 år siger at 60% er utro, så kan du kun love
hende 60% troskab dér? Helt ærligt, kan du ikke selv se hvor åndssvagt det
lyder?
Er du en selvstændig person? Eller er dine tanker og handlinger styret af
hvad "statistikkerne" siger?
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 07-03-05 16:31 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Hvis jeg nu lovede dig, at dit parforhold ville blive _væsentlig_ bedre i
>> længden, ville du så ikke kunne lade være?
>
> Hvorfor er du og din kæreste så ikke flyttet fra hinanden for længst?
1
Det har jeg svaret på tidligere.
> Eller
> er vi igen ige ude i, at det du prædiker kun gælder alle andre?
2
Du vil ikke forstå hvad jeg skriver vel Zeka?
Om jeg så skrev, at vi alle sammen skulle være modne, og love hinanden
troskab, ville du argumentere imod.
Jeg skriver: "Når så mange mennesker er deres partner utro og det sårer så
mange, må det nødvendigvis betyde, at vore rammer for parforhold ikke er
optimale".
Er du uenig i ovenstående?
Eller vil du fortsætte i samme rille med; "At det bare er folk der mangler
selvkrontrol?".
Come on.. wake up..
Psykologer har sagt det i 50 år, men Zeka ved bedre.
>> Kvinder taler når de tænker.
>> Mænd tier når de tænker.
>
> Tal for dig selv!
3
Det er videnskabeligt bevist. Men neeeeej.. Zeka ved bedre.
>> Jeg vil sgu hellere have en kvinde der er meget ude, men er glad og
>> "udsnakket" når hun kommer hjem, end en kvinde der forventer at jeg skal
>> høre og forstå og deltage hendes "højttænkning".
>
> Uhhh, hvor forfærdeligt. Jeg håber ikke for dig, at du en dag rent faktisk
> bliver tvunget til at lytte på din kæreste.'
4
Jeg elsker at lytte til min kæreste. Men hun har også brug for nogle af sit
eget køn at tale med, og når hun har gjort det, kommer hun til mig glad og
endnu mere dejlig.
>> Fordelen ved at bo hvert sit sted (have sit eget værelse), er at man kan
>> invitere venner på besøg, uden at 1. manden skal smides ud mens de er
>> der,
>> 2. vennerne skal have selskab af din mand mens de er der.
>
> Jeg spørger igen: Hvorfor er du og din kæreste så ikke flyttet fra
> hinanden,
> hvis du mener at det er så fedt at bo "hvert sit sted"?
5
På hvilken måde er det relevant? Jeg har svaret på spørgsmålet tidligere.-
>> At udvikle sig, kunne f.eks også være at man fik en mere liberal holdning
>> til utroskab.
>
> Det der dog normalt sker efterhånden som man bliver voksen, er at man
> finder
> de rette værdier. Tror du ikke at det er derfor at folk over 40 generelt
> er
> mere ansvars- og tillidsfulde og er monogame, end 20 årige hormonbefængte
> male-byen-rød typer?
6
Jo og?
> Jeg tror det er de færreste voksne mennesker som ønsker at udvikle sig i
> en
> retning sammen med deres partner, hvor det er tillidsbrud, manglende
> selvkontrol og respekt, som er dagsordenen.
7
Ja og?
>> > Man behøver ikke at dyrke sex med en fremmed for at udvikle sig.
>
>> Nej, det _behøver_ man ikke.
>
> Men du mener jo at det "gør mere skade end gavn" hvis man ikke tolererer
> sidespring.
8
Hvor har jeg skrevet det?
Jeg har skrevet: "Hvis jeg nu kunne love dig, at din holdning til utroskab,
gør mere skade end gavn, ville du så have lyst til at arbejde med den?"
Du misforstår hele tiden, tror jeg siger ting jeg ikke har sagt, fejlciterer
osv..
Skal vi prøve at læse det jeg *skriver* Zeka?
>> > ??? Du har hele tiden nævnt problemer som årsag til at man rent faktisk
>> > begår utroskab (Kedelig kone osv).
>> > Der er da noget i vejen, når man vælger at dyrke sex med en fremmed
>> > uden
>> > den
>> > andens vidende.
>
>> Nej, der er ikke nødvendigvis noget "i vejen", hvis man har et
>> sidespring.
>
>> >> Der er altid forskel på handlinger og ord.
>
> Der er så sandelig også forskel på sidespring og utroskab. Ved sidespring
> er
> der ikke nødvendigvis foregået et tillidsbrud, hvis det er aftalt spil
> (som
> i dit tilfælde)
9
Og?
>> Når vi er unge, har vi (/kan vi have) mange skiftende partnere og vi
>> forelsker os nemt.
>> Kan du sige mig, hvorfor vi _pludselig_ skulle blive statiske og ville
> have
>> en fast partner resten af livet?
>
> Fordi vi (eller de fleste af os) bliver voksne?
10
Hvad definerer en "voksen"?
> Fordi vi finder vores egne
> sande værdier.
11
Hvad er en "egen sand værdi"?
> Det er jo ikke for sjov skyld at stort set alle vælger en
> fast partner, får børn og fælles bolig, vel?
12
Nej, NETOP!
> Eller mener du, at alle disse mennesker har misforstået noget?
13
Du mener de har misforstået noget, når de er utro.
Jeg mener at de kan gå glip af en masse, og kan skrue hinanden ned.
Hvad mon de lærer når de kommer til parterapeut, fordi deres forhold kører
ad helvede til?
At de skal gå fra hinanden og finde en ny det kan gå ad helvede til med?
Eller tænke lidt over, at de rammer de har i deres traditionelle forhold
måske ikke er helt korrekte?
>> Du tror ikke at der sidder en rest, af vores ungdom et sted? Eller
>> forsvinder den med den nye partner, vi så gerne vil dele livet med?
>
> Der vil altid sidde en rest af ungdom. Nogle vælger at lege med tog i
> kælderen, andre vælger at bygge dukkehuse. Men det er nok de færreste som
> vælger at såre deres partner og retfærdiggøre det med "desværre, det er
> rester fra min ungdom."
14
Men det er partneren der bliver såret, fordi den anden gør noget med nogle
andre.
Hvis partneren ikke blev såret, ville de være ude over de problemer, og de
kunne udfolde sig som de mennesker de er.
Hvem har sagt at parforhold skal være et one-to-one, hvor vi skal være
monogame? Hvem siger at det er det bedste?
>> Hvis vi skal være statiske fra vi er 20 og "modne", så går vi til grunde.
>
> Ja, og det er dejligt nok man kan udvikle sig sammen, i stedet for hver
> for
> sig, som du ellers anbefaler.
15
Så man må kun udvikle sig sammen? Det mener du ikke er at skrue hinanden
ned?
Du må ikke udvikle dig uden mig. Forstår du snart?
>> Du kan næsten spørge hvem-som-helst om de ville være deres partner utro,
> og
>> 99,9% af dem vil svare; "nej, selvfølgelig ikke". Men hvorfor er der så
>> så
>> mange der er utro? Kan du sige mig det?
>
> Naturligvis vil du modtage det poltisk korrekte svar. Du får heller aldrig
> en skoledreng til at indrømme over for klassen, at han masturberer
> dagligt.
16
Og hvad er bedst; et politisk korrekt forhold, hvor man ikke må være utro,
eller et forhold hvor man lader hinanden udvikle, bl.a gennem seksuel leg
med andre, hvis det er det man har lyst til?
> Desuden forstår jeg ikke helt den der med "så mange der er utro". I
> forhold
> til hvad? Tidligere? Dengang en mand var én der havde totaldominans i
> hjemmet og konen bare gjorde hvad der blev sagt?
17
Nemlig, dengang sad konerne i hjemme og passede børn.
Dengang var det også "tilladt" for manden at være sammen med andre, for
konen kunne ikke gøre en skid ved det.
Vi har UDVIKLET os siden da.
Og vi vil udvikle os fremover.
Hvilket forhåbenligt indbefatter at vi får et mere liberalt forhold
parforhold, og erkender at vores rammer ikke er optimale.
Du vil selvfølgelig sige, at du ikke har noget problem med rammerne, men
hvor lang tid er det lige du har været sammen med din kæreste? Har du børn?
Hvorfor bliver så mange skilt? Hvorfor er så mange utro? Hvorfor blomstrer
parteraputer op? Hvorfor ser vi pludselig programmer om parforhold i tv?
Hvorfor dukker så mange swingerklubber op? osv..
Er det HELT urealistisk at det er vores indstilling til parforhold, der er
forkert?
Er det HELT urealistisk at tro, at vi ville kunne leve bedre sammen, ved at
"give hinanden lov til mere"/"blive mindre kede af det, når den anden gør
noget vi ikke bryder os om"?
> Der er kommet mere fokus på utroskab takket være vores adgang til
> massemedier. Og hvorfor tror du? Fordi at der bliver argumenteret for at
> utroskab er helt okay, eller fordi at det opfattes som et problem for
> mange?
18
Det er en kombinatione af flere ting.
Igen stiller du kun to muligheder op.
Hvorfor medierne sætter fokus på det, er sådan set ikke relevant. (penge)
Det relevante er _hvad vi kan gøre ved det_. Og om vi skal ændre holdning
til utroskab.
Til sammenligning:
Homoseksuelle har været undertrykt, homoseksualitet har været forbudt,
homoseksuelle blev slået ihjel.
Og hvad er der sket siden da?
Jo, homoseksualitet er helt ok, kun få ser ned på homoseksuelle. (bl.a
fundamentalistiske kristne)
Vi har ikke fjernet homoseksuelle, vi har integreret deres seksualitet i
vores samfund.
Tror du ikke noget ligende er realistisk mht. utroskab og parforhold?
Tror du ikke vi kan, som vi har gjort med "kone-gå-hjemme", erkende at det
ikke er det smarteste?
Tror du ikke vi kan ændre vores parforhold, til et parsammenhold, hvor vi
giver plads til mere individualitet, og plads til at gøre mere som det
passer os, så _individet_ kan blomstre?
>> Hvis jeg mødte en kvinde som jeg var helt vild med, og sagde til hende;
>> "Hvis vi skal danne par, så skal du vide, at jeg kun kan love dig 50%
>> troskab, måske er jeg dig utro, måske ikke". Så ville jeg ikke have en
>> jordisk chance for at hun ville danne par med mig.
>>Men det er jo mest
>> realistisk at jeg kun love hende 50% troskab, det viser statistikkerne.
>
> Så hvis statistikkerne om 10 år siger at 60% er utro, så kan du kun love
> hende 60% troskab dér? Helt ærligt, kan du ikke selv se hvor åndssvagt det
> lyder?
> Er du en selvstændig person? Eller er dine tanker og handlinger styret af
> hvad "statistikkerne" siger?
19
Zeka, nu holder du sgu snart op kvæulant.
Jeg skriver, at jeg selvfølgelig ville sige at jeg lover hende troskab. Men
det siger alle - 50% må lyve.
| |
ThomasB (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 07-03-05 17:13 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> En der har læst psykologibøger ved også at man ikke kan tingsliggøre
>> følelser, og sammenligne dem med trafikuheld, flystyrt osv.
>
> Du taler udenom.
Jeg synes det var for plat, at sammenligne flystyrt med utroskab.
"det må selv en der har læst et par psykologibøger kunne forstå" skrev du.
Hvilken reaktion forventede du med den sætning?
> Eller du vil måske stadig påstå at utroskab er noget der "bare sker"?
Eftersom det ikke er en speciel type menneske, der er utro, kan enhver være
utro.
Selvfølgelig er utroskab et valg (bevidst eller ubevidst). Det kan "ske for
enhver" at de vælger at være utro.
Skal vi tage den en gang til - kære Zeka?
>> > Jamen, du og din kæreste kan da "slække" på alle de grænser I har lyst
>> > til,
>> > og dermed gøre hinanden så kede af det som I orker, da ingen af jer jo
> vil
>> > bryde om sidespring. Og så er der alle os andre, som ingen intentioner
> har
>> > i
>> > den retning.
>
>> Men det jeg siger må interessere dig, ellers havde du ikke deltaget i
>> debatten.
>
> Overhovedet ikke.
Ikke det mindste? En smule?
> Men foragelse kan tit føre til at man motiveret til debat.
Hvad forarger dig?
At jeg synes vi skal arbejde hen på, at vi ikke skal blive så kede af det,
hvis vores partner har et sidespring?
Eller er det fordi jeg synes din "utro=skrid" er dræbende for et parforhold?
>> Prøver du at overtale mig til at sige til min partner, at hun godt kan
>> skride, hvis hun er mig utro?
>
> Nej, det eneste jeg prøver at "overtale" dig til er at komme med en klar
> melding over for mig, hvad du vægter højest: Dit (mulige) behov eller din
> kærestes følelser.
Du spørger mig om hvad der er vigtigst, mine eller min kærestes følelser?
Sådan som det er nu er vores følelser lige vigtige. Derfor vægter jeg dem
lige højt, selvom jeg burde vægte mine egne højest.
> Du har tilsyneladende ikke fundet ud af det endnu jvf
> nedenstående.
Nå.
>> > Jamen, du er jo lige netop ikke "udeover det", hvis din kæreste har et
>> > sidespring, da du jo har indrømmet at du vil blive "ked af det".
>
>> Nu drejer det sig jo i sidste ende om summen af glæde/lykke i et forhold.
>
> Du taler udenom igen. Kan vi ikke bare blive enige om at du vil finde dig
> i
> hvad som helst fra din kæreste?
Ikke hvadsomhelst, hvilket du også har fået at vide flere gange før.
>> Lad os tage et eksempel som ikke er så følelsesladet som utroskab:
>
> Nej! Jeg gider sgu ikke have flere eksempler fra din side om tænkte
> personer
> og begivenheder, når jeg spørger ind til DIG og hvad DU vil gøre i en
> given
> situation.
Så kom med et eksempel.....
>> > Hvordan kan du på den ene side argumentere for vigtigheden i at
>> > "respektere
>> > partnerens behov for sidespring" og på den anden side erklære dig enig
>> > i
>> > ovenstående?
>
>> Fordi ovenstående situation kunne løses, ved at man ikke opfører sig så
>> følelsesladet vedr. "sidespring".
>
> Og hvordan vil du så lige gøre dig selv "mindre ked af det"?
Det er noget man/jeg skal arbejde med. Man kunne starte med at læse om
emnet.
Jeg er kommet ret langt i erkendelsen af, at der ikke går noget af mig, ved
at min kæreste gør flere ting udenfor parforholdet.
>> >> Jeg er ikke fortaler for "utroskab", jeg prøver at vise at der intet
>> >> gå
> r
>> > af
>> >> nogen ved at "dele" deres partner med en anden
>
>> > Hvem er "nogen"? For det er ikke dig - du vil jo blive "ked af det".
>> > Det
>> > er
>> > heller ikke mig.
>
>> Hvor ligger det fornuftige i, at du og jeg bliver kede af det, hvis vores
>> partner er sammen med en anden?
>
> Fordi vi ikke bryder os om at vores udkårne skider på os og vores følelser
> og at hun ved at hun gør sin kæreste ked af det ved at udleve sit "behov"?
> Forskellen mellem dig og mig er bare at du vil acceptere det - det vil jeg
> ikke.
Forskellen på du og jeg er, at jeg har erkendt, at hun ikke elsker mig
mindre end før, ved at have et sidespring.
>> Ville det fornuftige ikke være, at vi respekterede at vores partner havde
> et
>> sådan behov, og hendes vurdering om at hun ville kunne vende hjem mere
> glad
>> til os?
>
> Jo, klart det vil være fornuftigt. Hvis man da vel og mærke har sat sin
> kæreste op på en piedestal hvor hun kan té sig som hun har lyst til uden
> det
> får konsekvenser.
Hun kan da ikke te sig som hun vil, det kan ingen.
> Er du i øvrigt venlig at forklare mig hvordan en kæreste kan tillade sig
> at
> blive "glad" efter hun ved at hun lige har såret sin partner?
Men hvis du nu ikke blev så ked af det, så ville hun ikke kunne såre dig.
Men hvorfor skulle du blive ked af det? Hun elsker dig lige så meget
alligevel.
>> Hvad er dine grænser baseret på? Tænkte situationer? Fantasi? "Sådan gør
> man
>> bare"?
>
> Nej, når det drejer sig om MIG, så er det ikke "man", men "mig", forstår
> du?
> Der er ting jeg vil finde mig i her i livet, og så er der ting jeg ikke
> vil
> finde mig i. Det kan være meget anderledes for alle mulige andre.
Præcis, men det var blot ikke det du gav udtryk for, da du skrev med Alex
Linaa....
> Hvor går dine grænser ift din kæreste (spurgte han for tolvte gang i
> forhåbning om denne gang at lokke et svar ud af dig)?
Måske har du ikke formuleret dig godt nok så?
Grænsen for at jeg ikke ville blive ked af det?
Grænsen for hvornår jeg ville gå fra hende?
GRÆNSEN FOR HVAD?
>> > Din argumentation hænger simpelthen ikke sammen. Du gør dig til
>> > fortaler
>> > for
>> > at man skal "respektere partnerens behov (for et sidespring)."
>
>> Ja.
>
>> > Men samtidig
>> > mener du også at man skal respektere - og ikke tilsidesætte - sin
> partners
>> > følelser.
>
>> Nemlig.
>
> Så du vil gerne blæse og have mel i munden.
>
> Kan du venligst forklare mig hvordan følgende vil være muligt:
>
> Du er sammen med en anden, fordi du mener at din kæreste skal
> "respektere"dine behov. Men samtidig mener du også at du skal respektere
> din
> kæreste følelser.
>
> På hvilken måde "respekterer" du din kærestes følelser, når du ved at hun
> vil blive ked af det?
Det er klart at jeg ikke kan være min kæreste utro, hvis hun ville blive ked
af det. Men det er jo netop grænser for _hvornår_ man bliver ked af det, jeg
mener er urimelig i de traditionelle forhold.
For 30 år siden, kunne man ikke sige pik, uden at være ved at eksplodere af
rødmen. - det kan man nu.
I dag kan man ikke have et sidespring, uden at partneren er ved at
eksplodere af jalousi. - det ville være rart at kunne om 30 år.
Vi er selv kommet langt i vores forhold, fordi vi er _opmærksomme_ på de
urimelige rammer, et parforhold stiller til et ganske almineligt menneske.
Hvis du stadig ikke mener at rammerne er urimelige, så forklar venligst
hvorfor så mange er utro, så mange gifte bliver skilt, så mange går til
parterapeut, så mange bøger om parforhold udgives, så mange psykologer siger
at vi har forkerte rammer osv. Forklar forklar...
>> > Hvad vil du da stille op hvis du en dag får behov og mulighed for
>> > et sidespring: Gøre det, da din kæreste må "respektere" dine behov?
> Eller
>> > lade være, da du respekterer din partners følelser og ved at hun vil
> blive
>> > ked af det?
>
>> Det kommer helt an på situationen.
>
> Du taler udenom igen. Jeg prøver at omformulere:
>
> Hvad er vigtigst: Dine eventuelle behov, eller din kærestes følelser?
De er begge teoretisk lige vigtige. I praksis vil den "svage" være vigtigst.
> Eller bedre:
>
> Hvis du får/udvikler et behov som din kæreste vil blive ked af, hvad vil
> du
> så gøre?
Tale med hende om det.
> > Pas igen på med kun at stille 2 situationer op, som de eneste
> > muligheder.
>> Det kan give indtryk af, at du tænker unuanceret.
>
> Ha! "Unuanceret". Jeg prøver ellers at spørge dig på alle mulige tænkelige
> måder, for at lokke et svar ud af dig. Hvis du ikke selv kender svaret,
> kan
> du da bare skrive det.
Det gør jeg også, med det resultat at du siger jeg taler udenom....
| |
Zeki (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 07-03-05 17:51 |
|
> > Hvorfor er du og din kæreste så ikke flyttet fra hinanden for længst?
> Det har jeg svaret på tidligere.
Så det er blot ren ønsketænkning fra din side?
> > Eller
> > er vi igen ige ude i, at det du prædiker kun gælder alle andre?
> 2
> Du vil ikke forstå hvad jeg skriver vel Zeka?
Jo, men jeg KAN ikke forstå hvad du (ofte) skriver, Tomas.
> Om jeg så skrev, at vi alle sammen skulle være modne, og love hinanden
> troskab, ville du argumentere imod.
Nej da. Hvorfor skulle jeg da det?
> Jeg skriver: "Når så mange mennesker er deres partner utro og det sårer så
> mange, må det nødvendigvis betyde, at vore rammer for parforhold ikke er
> optimale".
> Er du uenig i ovenstående?
Ja, naturligvis. For dem der ikke er deres partner utro og dem der ikke
sårer nogle, skal da ikke have rammerne ændret, hvis de er glade for dem der
er.
> Eller vil du fortsætte i samme rille med; "At det bare er folk der mangler
> selvkrontrol?".
Jeg kan kun tale for mig selv og alle dem som jeg kender, kendte og har hørt
om. Der er intet i vejen med deres rammer. Måske fordi jeg blot omgiver mig
med lykkelige mennesker?
> Come on.. wake up..
> Psykologer har sagt det i 50 år, men Zeka ved bedre.
Gaaab...tilbage til de såkaldt "højr respekterede" psykologer. De kan da
mene hvad de vil. De kan mene at jeg og min kæreste ikke lever under de
rette rammer. Men faktum er at vi ved bedre.
> >> Kvinder taler når de tænker.
> >> Mænd tier når de tænker.
> > Tal for dig selv!
> Det er videnskabeligt bevist. Men neeeeej.. Zeka ved bedre.
Er det da "videnskabeligt bevist" at mænd ikke tænker mens de taler? Heller
ikke over den næste sætning? Over sammenhæng? Abstraktion?
Har du nogensinde haft en mandlig skolelærer, Tomas?
Har du dokumentation på din langt-ude påstand?
> >> Jeg vil sgu hellere have en kvinde der er meget ude, men er glad og
> >> "udsnakket" når hun kommer hjem, end en kvinde der forventer at jeg
skal
> >> høre og forstå og deltage hendes "højttænkning".
> > Uhhh, hvor forfærdeligt. Jeg håber ikke for dig, at du en dag rent
faktisk
> > bliver tvunget til at lytte på din kæreste.'
> Jeg elsker at lytte til min kæreste. Men hun har også brug for nogle af
sit
> eget køn at tale med, og når hun har gjort det, kommer hun til mig glad og
> endnu mere dejlig.
Men at du helst vil have at hun er "udsnakket" når hun kommer hjem, viser
vist hvor højt du vægter dialog med hende!
> > Jeg spørger igen: Hvorfor er du og din kæreste så ikke flyttet fra
> > hinanden,
> > hvis du mener at det er så fedt at bo "hvert sit sted"?
> På hvilken måde er det relevant? Jeg har svaret på spørgsmålet tidligere.-
Jamen, du kan da ikke forvente at blive taget seriøst hvis du prædiker om
noget som du intet erfaringsgrundlag har i. Du kan kun forestille dig
hvordan det er. Men da jeg har erfaring med at bo "hver for sig" så kan du
jo passende lytte til mig:
Det er ikke så fedt, og jeg glæder mig til den dag jeg flytter sammen med
min kæreste.
> > Men du mener jo at det "gør mere skade end gavn" hvis man ikke tolererer
> > sidespring.
> Hvor har jeg skrevet det?
Nedenstående...
> Jeg har skrevet: "Hvis jeg nu kunne love dig, at din holdning til
utroskab,
> gør mere skade end gavn, ville du så have lyst til at arbejde med den?"
> Du misforstår hele tiden, tror jeg siger ting jeg ikke har sagt,
fejlciterer
> osv..
Der er INTET at misforstå. Du klander mig for at være urokkelig mht utroskab
og mener at min holdning gør "mere skade end gavn."
Så i følge dig hvad skal jeg så gøre for ikke at "gøre mere skade end gavn"?
Acceptere at min kæreste er sammen med en anden hvis hun får lyst? Dvs
tolerere sidespring?
> >> Når vi er unge, har vi (/kan vi have) mange skiftende partnere og vi
> >> forelsker os nemt.
> >> Kan du sige mig, hvorfor vi _pludselig_ skulle blive statiske og ville
> > have
> >> en fast partner resten af livet?
> > Fordi vi (eller de fleste af os) bliver voksne?
> Hvad definerer en "voksen"?
Forskellen mellem barn/ung og voksen er at vi som voksne gør nogle ting som
vi ofte ikke bryder os om, men som er påkrævet af os. Vi kan med andre ord
ikke tillade os at være 100% lystbetonede, fordi der i højere grad hviler et
ansvar på vores skuldre. Voksne kan også i højere grad skelne mellem rigtig
og forkert og har en stop-knap, som f.eks forhindrer dem i at være deres
partner utro, hvis 'tilbuddet' skulle være der.
> > Fordi vi finder vores egne
> > sande værdier.
> Hvad er en "egen sand værdi"?
F.eks at være monogam.
> Hvad mon de lærer når de kommer til parterapeut, fordi deres forhold kører
> ad helvede til?
> At de skal gå fra hinanden og finde en ny det kan gå ad helvede til med?
> Eller tænke lidt over, at de rammer de har i deres traditionelle forhold
> måske ikke er helt korrekte?
Jamen, jeg er da helt sikker på at det første som en hvilken som helst
parterapeut anbefaler til par i krise, er at de begynder at få sidespring!
Not!
> Men det er partneren der bliver såret, fordi den anden gør noget med nogle
> andre.
> Hvis partneren ikke blev såret, ville de være ude over de problemer, og de
> kunne udfolde sig som de mennesker de er.
Det forudsætter at der ikke er følelser på spil. Og helt ærligt: Hvem gider
at være i sådant et forhold udover jer "fornuftsmennesker"?
> Hvem har sagt at parforhold skal være et one-to-one, hvor vi skal være
> monogame? Hvem siger at det er det bedste?
Jamen, det kan da være et Shangri La for nogle at være i sådan et forhold,
hvis begge er enige om det. Det kan være det bedste for dem. Men jeg vil nu
vove at påstå at min kæreste og jeg ved hvad der er bedste for os - nemlig
at vi ikke er sammen med andre.
Jeg vil dog også vove den påstand at det ALDRIG kan være "det bedste" så
længe blot én i parret ikke er med på idéen.
> >> Hvis vi skal være statiske fra vi er 20 og "modne", så går vi til
grunde.
> > Ja, og det er dejligt nok man kan udvikle sig sammen, i stedet for hver
> > for
> > sig, som du ellers anbefaler.
> Så man må kun udvikle sig sammen? Det mener du ikke er at skrue hinanden
> ned?
> Du må ikke udvikle dig uden mig. Forstår du snart?
Nej, nu lægger du ordene i munden på mig. Når jeg sidder hjemme foran
computeren væk fra min kæreste, eller når jeg er på arbejdet, så udvikler
jeg mig naturligvis også. Det som jeg kan forstå at du er fortaler for er,
at "udvikling" inkluderer sidespring. Det er ikke aktuelt for mit
vedkommende og bliver det aldrig.
> Og hvad er bedst; et politisk korrekt forhold, hvor man ikke må være utro,
> eller et forhold hvor man lader hinanden udvikle, bl.a gennem seksuel leg
> med andre, hvis det er det man har lyst til?
Ingen af delene. Det bedste forhold er det hvor man respekterer hinanden,
har fuld tillid til hinanden og ikke "udvikler" sig seksuelt med en fremmed,
mens kæresten venter derhjemme på at blive dybt krænket og såret.
Men igen: Hvis begge er 100% indeforståede med de rammer som du skitserer,
så kan jeg ikke se noget i vejen for det.
> > Desuden forstår jeg ikke helt den der med "så mange der er utro". I
> > forhold
> > til hvad? Tidligere? Dengang en mand var én der havde totaldominans i
> > hjemmet og konen bare gjorde hvad der blev sagt?
> 17
> Nemlig, dengang sad konerne i hjemme og passede børn.
> Dengang var det også "tilladt" for manden at være sammen med andre, for
> konen kunne ikke gøre en skid ved det.
> Vi har UDVIKLET os siden da.
Ja, vi har rent faktisk udviklet os så meget, at man nu rynker på næsen og
anskuer det som "forkert" hvis der opstår utroskab i forholdet. Stakkels os
mænd, hvad skal vi dog gøre, nu når det ikke længere ansés som acceptabelt
at være vores koner utro?
> Og vi vil udvikle os fremover.
> Hvilket forhåbenligt indbefatter at vi får et mere liberalt forhold
> parforhold, og erkender at vores rammer ikke er optimale.
Hvad med at du bare taler for dig selv, i stedet for at hælde dit eget våde
utopia-forhold ned over hovedet på os andre? Vi behøver hverken dig, 60'er
flippere eller "højt respekterede" sexologer, til at fortælle os hvordan vi
bør leve.
> Du vil selvfølgelig sige, at du ikke har noget problem med rammerne, men
> hvor lang tid er det lige du har været sammen med din kæreste? Har du
børn?
Og hvis jeg giver dig et svar, vil du så love at fortælle mig hvad
krystalkuglen siger? Evt inddrage nogle statistikker og procenter, så jeg
ved hvad skal gøre?
> Hvorfor bliver så mange skilt? Hvorfor er så mange utro? Hvorfor blomstrer
> parteraputer op? Hvorfor ser vi pludselig programmer om parforhold i tv?
> Hvorfor dukker så mange swingerklubber op? osv..
Hvorfor stiller du så mange spørgsmål?
> Er det HELT urealistisk at det er vores indstilling til parforhold, der er
> forkert?
Hvad mener du med "vores"? Mener du dit og mit? Kongehusets? Henriette
Kjærs? Fisker-Finn og hans kone fra Bornholm? Hele verdens eller kun dem i
Danmark?
Jeg vil gerne give dig ret i følgende (tror jeg nok): Tit og ofte, så er der
nogle mennesker som lader sig dominere for meget af kulturfænomener og hvad
der politisk korrekt osv. De lader sig påvirke og bringer denne påvirkning
med ind i et parforhold, hvor den måske i virkeligheden ikke hører hjemme.
F.eks er der nu kommet et nyt fænomen der hedder "samtalekøkken". Hey, hvad
nu hvis jeg foretrækker at lave mad i fred og ro, skal jeg så alligevel
acceptere dette nye trendsymbol, blot fordi min kæreste har fået en
fornemmelse for at "sådan et køkken har 'man' bare"? Eller hvad nu hvis jeg
nægtede at besøge hendes familie, fordi jeg af erfaring ved at jeg altid
kommer op at slås med min svigerfar? Skal jeg så alligevel, hvis det nu er
kulturbestemt at 'man' skal have et godt forhold til sin svigerfamilie - og
hvis man ikke har, så skal 'man' finde ud af det sammen?
Vi er individuelle mennesker og skaber individuelle rammer. Hvad er er godt
for nogle er måske meget skidt for andre. Én ting du dog kan være sikker på
er, at "vores indstilling" til parforhold aldrig bliver helt ens, med mindre
vi tænker og handler på samme måde og færdes i samme miljø.
Grundlæggende er langt de fleste dog enige om at utroskab er fælt. Man skal
ære og respektere sin partner, den har de fleste fattet. At der så alligevel
er nogle - eller en del - som ikke kan styre sig, kan skyldes mange
forskellige ting. Det kan være som hævn, som udtryk for afmagt, som ubevidst
handling der endelig fortæller én at nu er det forbi.
> Er det HELT urealistisk at tro, at vi ville kunne leve bedre sammen, ved
at
> "give hinanden lov til mere"/"blive mindre kede af det, når den anden gør
> noget vi ikke bryder os om"?
Hvordan bliver du da enig med dig selv om at blive "mindre ked af det"? Ved
at tvinge dig selv til at elske din partner mindre?
> Det relevante er _hvad vi kan gøre ved det_. Og om vi skal ændre holdning
> til utroskab.
Nej, det mener jeg ikke. Og om der så blev hængt 230 store billboards op i
København hvor der stod "UTROSKAB ER FEDT", om så hele landets sexologer og
psykologer anbefalede det og der blev vist det ene realityshow efter det
andet på TV som forsøgte at gøre det til idealet, så tror jeg folk stadig
vil vælge at lade være med at svigte deres partner hvis de elsker ham/hende.
> Tror du ikke vi kan ændre vores parforhold, til et parsammenhold, hvor vi
> giver plads til mere individualitet, og plads til at gøre mere som det
> passer os, så _individet_ kan blomstre?
Jeg ved godt at fokus på individet er meget fremme i tiden, på bekostning af
fælleskabet. Men derfor behøver man jo ikke at være enig. Forstå mig ret,
hverken min kæreste eller jeg ville synes det var særligt fedt hvis vi begge
var forpligtede dag ud og dag ind til at være sammen fra det øjeblik vi kom
hjem fra arbejde til vi gik i seng. Udover de pratiske ting vi hver især
skal nå, har vi da begge et behov for at kunne "lukke døren" en gang
imellem. Problemer opstår blot hvis alenetiden bliver højeste prioritet og
dét at være sammen med sin kæreste noget der "bare skal overstås".
> >> Hvis jeg mødte en kvinde som jeg var helt vild med, og sagde til hende;
> >> "Hvis vi skal danne par, så skal du vide, at jeg kun kan love dig 50%
> >> troskab, måske er jeg dig utro, måske ikke". Så ville jeg ikke have en
> >> jordisk chance for at hun ville danne par med mig.
> >>Men det er jo mest
> >> realistisk at jeg kun love hende 50% troskab, det viser statistikkerne.
> > Så hvis statistikkerne om 10 år siger at 60% er utro, så kan du kun love
> > hende 60% troskab dér? Helt ærligt, kan du ikke selv se hvor åndssvagt
det
> > lyder?
> > Er du en selvstændig person? Eller er dine tanker og handlinger styret
af
> > hvad "statistikkerne" siger?
> Zeka, nu holder du sgu snart op kvæulant.
> Jeg skriver, at jeg selvfølgelig ville sige at jeg lover hende troskab.
Men
> det siger alle - 50% må lyve.
Du kan kun love hende "50%"??? Jamen, hvorfor? Kender du ikke dig selv godt
nok til at vide om du har potientale til at være din partner utro?
Prøv at forestil dig at du med dig selv gjorde op at du under ingen
omstændigheder vil være hende utro? Er procenten så ikke snarere nede på 0?
Mvh
Zeki
| |
Zeki (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 07-03-05 18:53 |
|
> Jeg synes det var for plat, at sammenligne flystyrt med utroskab.
> "det må selv en der har læst et par psykologibøger kunne forstå" skrev du.
> Hvilken reaktion forventede du med den sætning?
Den jeg modtog.
> > Eller du vil måske stadig påstå at utroskab er noget der "bare sker"?
> Eftersom det ikke er en speciel type menneske, der er utro, kan enhver
være
> utro.
Så du påstår stadig at jeg kunne finde på at være min kæreste utro? Og kunne
det tænkes at der findes flere mennesker i dette land, som har det som jeg?
> Selvfølgelig er utroskab et valg (bevidst eller ubevidst). Det kan "ske
for
> enhver" at de vælger at være utro.
> Skal vi tage den en gang til - kære Zeka?
Mener du om vi skal tage dine selvmodsigelser "en gang til"? Jamen, du er da
velkommen til at gøre dig selv så meget til grin som du orker, Tomas Vi
kan jo starte med følgende: Du skriver lige at utroskab kan "ske for
enhver". Men alligevel giver du Mette ret når hun skriver "Og det kan ikke
ske for enhver, der lever efter sin overbevisning om, hvad man mener, der er
rigtigt og forkert." Du svarer nemlig: "Ja, men du har helt ret."
Så hvad bliver det til Tomas? Kan det "ske for enhver", eller kan det ikke
"ske for enhver"?
> > Men foragelse kan tit føre til at man motiveret til debat.
> Hvad forarger dig?
> At jeg synes vi skal arbejde hen på, at vi ikke skal blive så kede af det,
> hvis vores partner har et sidespring?
> Eller er det fordi jeg synes din "utro=skrid" er dræbende for et
parforhold?
Du kan da sådan set mene hvad du vil, men jeg blev temmelig foraget over at
du går ind og er så frelst og prædiker om ting som du mener er det rette,
men som du ikke selv udlever fordi "behovet ikke er der."
Jeg havde nok taget dig mere seriøst hvis du rent faktisk byggede dine
argumenter på erfaringer, i stedet for 60'er bøger.
> >> Prøver du at overtale mig til at sige til min partner, at hun godt kan
> >> skride, hvis hun er mig utro?
> > Nej, det eneste jeg prøver at "overtale" dig til er at komme med en klar
> > melding over for mig, hvad du vægter højest: Dit (mulige) behov eller
din
> > kærestes følelser.
> Du spørger mig om hvad der er vigtigst, mine eller min kærestes følelser?
> Sådan som det er nu er vores følelser lige vigtige. Derfor vægter jeg dem
> lige højt, selvom jeg burde vægte mine egne højest.
Så du kunne aldrig drømme om et sidespring fordi du vægter jeres følelser
lige højt og du ikke ønsker at såre hende? Tænk dig, sådan tror jeg de
fleste mennesker har det. Jeg tror også de fleste mennesker vil have ganske
svært ved at tage imod dit "du skal ikke blive så ked af det hvis din
kæreste har et sidespring"-råd.
Selv indrømmer du at du vil "blive ked af det". Så hvad er dit råd så til
dig selv?
> > Og hvordan vil du så lige gøre dig selv "mindre ked af det"?
> Det er noget man/jeg skal arbejde med. Man kunne starte med at læse om
> emnet.
> Jeg er kommet ret langt i erkendelsen af, at der ikke går noget af mig,
ved
> at min kæreste gør flere ting udenfor parforholdet.
Med "flere ting" mener du så "flere fyre"? Samtidig?
Så du er kommet "langt"? Er du sikker på at det ikke bare er fordi du ikke
nærer de samme følelser for hende som tidligere?
> > Er du i øvrigt venlig at forklare mig hvordan en kæreste kan tillade sig
> > at
> > blive "glad" efter hun ved at hun lige har såret sin partner?
> Men hvis du nu ikke blev så ked af det, så ville hun ikke kunne såre dig.
Jamen, den eneste måde jeg (og de fleste andre mennesker for den sags skyld)
kunne undgå at "blive ked af det" hvis hun havde humpet med en anden, er jo
hvis jeg ikke nærer dybe følelser for hende. Jo mere ligeglad jeg er med
hende, jo mere ligeglad vil jeg også være med det hun foretager sig, og
omvendt.
> Men hvorfor skulle du blive ked af det? Hun elsker dig lige så meget
> alligevel.
Muligvis. Men oftest er det nu sådan et ingen respekt er lig med ingen
kærlighed. Fortæl mig lige på hvilken måde min kæreste vil respektere mig
ved at bolle udenom, når hun ved at jeg vil blive såret?
> > Hvor går dine grænser ift din kæreste (spurgte han for tolvte gang i
> > forhåbning om denne gang at lokke et svar ud af dig)?
> Måske har du ikke formuleret dig godt nok så?
> Grænsen for at jeg ikke ville blive ked af det?
> Grænsen for hvornår jeg ville gå fra hende?
> GRÆNSEN FOR HVAD?
Hvad skal din kæreste sige, eller gøre, for at du siger "jeg slår op med
dig"?
> > Kan du venligst forklare mig hvordan følgende vil være muligt:
> > Du er sammen med en anden, fordi du mener at din kæreste skal
> > "respektere"dine behov. Men samtidig mener du også at du skal respektere
> > din
> > kæreste følelser.
> > På hvilken måde "respekterer" du din kærestes følelser, når du ved at
hun
> > vil blive ked af det?
> Det er klart at jeg ikke kan være min kæreste utro, hvis hun ville blive
ked
> af det. Men det er jo netop grænser for _hvornår_ man bliver ked af det,
jeg
> mener er urimelig i de traditionelle forhold.
Okay. Men hvilke traditionelle forhold? Kom med et eksempel, så skal jeg nok
love dig at fortælle dig hvorfor tingene hænger sammen som de gør
> For 30 år siden, kunne man ikke sige pik, uden at være ved at eksplodere
af
> rødmen. - det kan man nu.
> I dag kan man ikke have et sidespring, uden at partneren er ved at
> eksplodere af jalousi. - det ville være rart at kunne om 30 år.
Måske ville det være "rart" for dig at kunne programmere dig selv til at
være ligeglad hvis din kæreste havde brugt brikkerne til bingopladerne ovre
i klubben til en kinky leg hvor hun gik på skift: Men os andre levende
mennesker, med følelser vil til den tid stadig være fri
> Vi er selv kommet langt i vores forhold, fordi vi er _opmærksomme_ på de
> urimelige rammer, et parforhold stiller til et ganske almineligt menneske.
Tillykke med det. Hvis I er kommet så langt, hvorfor stiller du så så mange
spørgsmål, som vi andre forlængst har fundet svaret på?
> Hvis du stadig ikke mener at rammerne er urimelige, så forklar venligst
> hvorfor så mange er utro, så mange gifte bliver skilt, så mange går til
> parterapeut, så mange bøger om parforhold udgives, så mange psykologer
siger
> at vi har forkerte rammer osv. Forklar forklar...
Jamen, hvad er "så mange"? Er det 340 om året? 10.000? 250.000?
Én af grundene er at vi lever i det der hedder 'informationssamfundet'. Vi
bliver oplyst i hoved og r..... En ligegyldig teenager kan pludselig være
det store samtalestof, pga noget hun sagde i gårsdagens realityshow; der
bliver vist og publiceret "gode råd" om dette og hint på TV og alle steder
man kommer; dårligt nyt er ikke længere blot godt nyt - det er bedre nyt,
for alle elsker at læse og høre om andres elendigheder - det får os til at
føle os bedre; flere folk søger professionel hjælp i forventning om at en
udefrakommende kan løse knuden - det er blevet 'trendy' at have sin egen
psykolog, osv
Når en jægersoldat som tidligere har været skilt to gange og som bare ikke
kan få det til at fungere med kvinder, er på forsiden af BT søndag med
overskriften "BS Christiansen giver gode råd om parforhold.", eller når
singler reklamerer for det frie og dejlige singleliv mens sidder med et
bedrøvende blik, er det så ikke bare dejligt når man kan se sin kæreste dybt
i øjnene og sige "godt vi ikke er den del af den verden"?
Hvorfor bliver så mange skilt i dag? Tjae...en årsag kan være at det er
fordi de ikke ønsker at være deres partner utro men er så forhippede på
behovet, en anden kan være at det er langt lettere for kvinder i dag, end
for 30 år siden, at blive skilt. De er ikke længere sammen med manden af
nødvendighed.
Hvorfor der er så mange psykologer som mener at "vi" gør noget forkert?
Tjae...hvis de mente at "vi" gjorde alting rigtigt, hvad skulle de så leve
af?
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 07-03-05 20:20 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> > Hvorfor er du og din kæreste så ikke flyttet fra hinanden for længst?
>
>> Det har jeg svaret på tidligere.
>
> Så det er blot ren ønsketænkning fra din side?
Hvad er ønsketænkning? You lost me.
Men, vi kan ikke flytte fra hinanden, det ville være for kompliceret nu
efter 10 år.
Men det vi har gjort, er at give hinanden et værelse med seng, hvor vi kan
være os selv.
Vi kan lukke døren, og passe os selv.
>> > Eller
>> > er vi igen ige ude i, at det du prædiker kun gælder alle andre?
>> 2
>
>> Du vil ikke forstå hvad jeg skriver vel Zeka?
>
> Jo, men jeg KAN ikke forstå hvad du (ofte) skriver, Tomas.
Øv :)
>> Om jeg så skrev, at vi alle sammen skulle være modne, og love hinanden
>> troskab, ville du argumentere imod.
>
> Nej da. Hvorfor skulle jeg da det?
Det virker blot som om..
>> Jeg skriver: "Når så mange mennesker er deres partner utro og det sårer
>> så
>> mange, må det nødvendigvis betyde, at vore rammer for parforhold ikke er
>> optimale".
>
>> Er du uenig i ovenstående?
>
> Ja, naturligvis. For dem der ikke er deres partner utro og dem der ikke
> sårer nogle, skal da ikke have rammerne ændret, hvis de er glade for dem
> der
> er.
Nej, selvfølgelig skal de ikke have rammerne ændret, hvis de går rundt i en
lykkerus dagen lang.
Men helt ærligt, så er parforhold altså ikke så rosenrødt. Nu ved jeg ikke
hvor gammel du er, og hvor mange du har boet sammen med (og hvor lang tid),
men jeg kan afsløre at de fleste jeg kender, ikke har de mest optimale
forhold. Det var egentlig det der fik os til at tænke over og ændre vores.
>> Eller vil du fortsætte i samme rille med; "At det bare er folk der
>> mangler
>> selvkrontrol?".
>
> Jeg kan kun tale for mig selv og alle dem som jeg kender, kendte og har
> hørt
> om. Der er intet i vejen med deres rammer. Måske fordi jeg blot omgiver
> mig
> med lykkelige mennesker?
Ja, eller også fortæller de ikke om deres problemer, da i i jeres kreds,
tror at alles parforhold er rosenrøde.
Det er jo netop det Sten Hegeler siger: Lykken er at vide, hvad der er
normalt.
> > Come on.. wake up..
>> Psykologer har sagt det i 50 år, men Zeka ved bedre.
>
> Gaaab...tilbage til de såkaldt "højr respekterede" psykologer. De kan da
> mene hvad de vil. De kan mene at jeg og min kæreste ikke lever under de
> rette rammer. Men faktum er at vi ved bedre.
Ok, fint nok. I kan gøre jer jeres erfaringer. Ingen tvinger jer til at
følge de råd, som parterapeuter giver.
>> >> Kvinder taler når de tænker.
>> >> Mænd tier når de tænker.
>
>> > Tal for dig selv!
>> Det er videnskabeligt bevist. Men neeeeej.. Zeka ved bedre.
>
> Er det da "videnskabeligt bevist" at mænd ikke tænker mens de taler?
> Heller
> ikke over den næste sætning? Over sammenhæng? Abstraktion?
>
> Har du nogensinde haft en mandlig skolelærer, Tomas?
>
> Har du dokumentation på din langt-ude påstand?
Jeg omformulerer gerne, hvis mit budskab ikke var klart nok:
Når kvinder spekulerer, så taler de og forventer bare man lytter.
Når mænd spekulerer, så tier de, og vil helst være i fred.
Jeg mener selvfølgelig ikke at mænd ikke kan tale mens de taler.
Det er ikke for sjovt, at kvinder har ry for at tale meget.
>> >> Jeg vil sgu hellere have en kvinde der er meget ude, men er glad og
>> >> "udsnakket" når hun kommer hjem, end en kvinde der forventer at jeg
> skal
>> >> høre og forstå og deltage hendes "højttænkning".
>
>> > Uhhh, hvor forfærdeligt. Jeg håber ikke for dig, at du en dag rent
> faktisk
>> > bliver tvunget til at lytte på din kæreste.'
>
>> Jeg elsker at lytte til min kæreste. Men hun har også brug for nogle af
> sit
>> eget køn at tale med, og når hun har gjort det, kommer hun til mig glad
>> og
>> endnu mere dejlig.
>
> Men at du helst vil have at hun er "udsnakket" når hun kommer hjem, viser
> vist hvor højt du vægter dialog med hende!
Jeg vil helst have at hun taler med sine veninder om de ting, veninder er
bedst til at lytte til.
Jeg er mindre interesseret i at høre om dumme-Karen på arbejdet, end hendes
veninder er.
Og hun er mindre interesseret i at høre om et eller andet nyt værktøj, end
mine venner er.
Selvfølgelig elsker jeg at tale med og lytte til min kæreste, om ting der
interesserer os begge og vi kan ikke interessere os for det samme.
Så ja, jeg vil helst have at hun er udsnakket, når hun kommer hjem, for
hendes veninder gør hende glad, på en anden måde end jeg gør hende glad - og
så er hun dobbeltglad
Men jeg lytter gerne, hvis ikke hun lige har en veninde i nærheden.
>> > Jeg spørger igen: Hvorfor er du og din kæreste så ikke flyttet fra
>> > hinanden,
>> > hvis du mener at det er så fedt at bo "hvert sit sted"?
>
>> På hvilken måde er det relevant? Jeg har svaret på spørgsmålet
>> tidligere.-
>
> Jamen, du kan da ikke forvente at blive taget seriøst hvis du prædiker om
> noget som du intet erfaringsgrundlag har i. Du kan kun forestille dig
> hvordan det er. Men da jeg har erfaring med at bo "hver for sig" så kan du
> jo passende lytte til mig:
> Det er ikke så fedt, og jeg glæder mig til den dag jeg flytter sammen med
> min kæreste.
Jeg har naturligvis prøvet ikke at bo sammen med min kæreste, og der var
selvfølgelig også en grund til at vi flyttede sammen.
Jeg kan godt forstå at du glæder dig, men pas på du ikke glæder dig or
meget, for du kunne jo blive skuffet. Lidt ligesom når man ikke fik de gaver
man ønskede sig til jul.
Og lidt ligesom mødrene der lige har ventet 9 mdr på deres baby, og 10 dage
efter hun nedkommer, får hun en depression, fordi det levede ikke op til
hendes forventninger. Men det er ikke barnet der er noget galt med, det var
hendes forventninger.
Sådan er det også at flytte sammen.
Lykken er at vide hvad der er normalt.
Og hvis du tror det er normalt, at et parforhold er pragtfuldt 24/7 (som din
omgangskreds) så bliver du skuffet.
Sådan som i har det nu, ved ikke at bo sammen, så længes i efter hinanden.
Bemærk venligst at både du og Mette, som begge mest ivrige i denne debat,
begge ikke bor sammen med jeres kærester - tankevækkende ikke?
>> > Men du mener jo at det "gør mere skade end gavn" hvis man ikke
>> > tolererer
>> > sidespring.
>
>> Hvor har jeg skrevet det?
>
> Nedenstående...
>
>> Jeg har skrevet: "Hvis jeg nu kunne love dig, at din holdning til
> utroskab,
>> gør mere skade end gavn, ville du så have lyst til at arbejde med den?"
>> Du misforstår hele tiden, tror jeg siger ting jeg ikke har sagt,
> fejlciterer
>> osv..
>
> Der er INTET at misforstå. Du klander mig for at være urokkelig mht
> utroskab
> og mener at min holdning gør "mere skade end gavn."
> Så i følge dig hvad skal jeg så gøre for ikke at "gøre mere skade end
> gavn"?
> Acceptere at min kæreste er sammen med en anden hvis hun får lyst? Dvs
> tolerere sidespring?
Du har misforstået.
Jeg spørger: "Hvis jeg nu kunne love dig, at din holdning til utroskab, gør
mere skade end gavn, ville du så have lyst til at arbejde med den?"
Bemærk ordet: "HVIS".
Ville du have lyst til at arbejde med din holdning til utroskab, HVIS jeg
kunne love dig, at din nuværende holdning til utroskab gør mere skade end
gavn?
>> >> Når vi er unge, har vi (/kan vi have) mange skiftende partnere og vi
>> >> forelsker os nemt.
>> >> Kan du sige mig, hvorfor vi _pludselig_ skulle blive statiske og ville
>> > have
>> >> en fast partner resten af livet?
>
>> > Fordi vi (eller de fleste af os) bliver voksne?
>
>> Hvad definerer en "voksen"?
>
> Forskellen mellem barn/ung og voksen er at vi som voksne gør nogle ting
> som
> vi ofte ikke bryder os om, men som er påkrævet af os. Vi kan med andre ord
> ikke tillade os at være 100% lystbetonede, fordi der i højere grad hviler
> et
> ansvar på vores skuldre. Voksne kan også i højere grad skelne mellem
> rigtig
> og forkert og har en stop-knap, som f.eks forhindrer dem i at være deres
> partner utro, hvis 'tilbuddet' skulle være der.
Det kan der være noget om.
Men når vi er unge og seksuelt uerfarne, så har vi alt at lære, og ingen
fordomme. (kun lidt skam vedr vores seksualitet).
Sært at vores nysgærrighed "pludselig" stopper, når vi får en fast partner -
det synes jeg er synd.
Det eneste der fraholder os fra at være sammen med andre end vores partner,
er at de ville blive kede af det. (og omvendt naturligvis)
Det synes jeg er et meget spinkelt grundlag. Og i grunden synd.
>> > Fordi vi finder vores egne
>> > sande værdier.
>
>> Hvad er en "egen sand værdi"?
>
> F.eks at være monogam.
Ok.
>> Hvad mon de lærer når de kommer til parterapeut, fordi deres forhold
>> kører
>> ad helvede til?
>> At de skal gå fra hinanden og finde en ny det kan gå ad helvede til med?
>> Eller tænke lidt over, at de rammer de har i deres traditionelle forhold
>> måske ikke er helt korrekte?
>
> Jamen, jeg er da helt sikker på at det første som en hvilken som helst
> parterapeut anbefaler til par i krise, er at de begynder at få sidespring!
>
> Not!
Det gør det ikke nej.
De hjæper naturligvis parret til at forstå, at de lever på en forkert måde
sammen. De forklarer også hvorfor de er endt i denne ulykkelige situation.
Det kunne være at de skulle løsne grebet om hinanden.
>> Men det er partneren der bliver såret, fordi den anden gør noget med
>> nogle
>> andre.
>> Hvis partneren ikke blev såret, ville de være ude over de problemer, og
>> de
>> kunne udfolde sig som de mennesker de er.
>
> Det forudsætter at der ikke er følelser på spil. Og helt ærligt: Hvem
> gider
> at være i sådant et forhold udover jer "fornuftsmennesker"?
Nej, det er ikke rigtigt.
Min partner bliver ikke såret, hvis jeg er sammen med mine venner, og det på
trods af at der er mange følelser på spil i mit forhold.
>> Hvem har sagt at parforhold skal være et one-to-one, hvor vi skal være
>> monogame? Hvem siger at det er det bedste?
>
> Jamen, det kan da være et Shangri La for nogle at være i sådan et forhold,
> hvis begge er enige om det. Det kan være det bedste for dem.
Enig.
> Men jeg vil nu
> vove at påstå at min kæreste og jeg ved hvad der er bedste for os - nemlig
> at vi ikke er sammen med andre.
Hvordan er du kommet frem til den konklusion?
Det er du sikkert på baggrund, af at du ikke vil dele din kæreste med andre
ik'? (og omvendt)
Nu kan jeg forestille mig at din kæreste synes Brad Pitt er ret lækker. (gør
de fleste kvinder ikke det?)
HVIS hun havde muligheden for en nat med ham, ville du så lade hende, når du
nu vidste at det ville betyde _meget_ for hende?
> Jeg vil dog også vove den påstand at det ALDRIG kan være "det bedste" så
> længe blot én i parret ikke er med på idéen.
Enig.
>> >> Hvis vi skal være statiske fra vi er 20 og "modne", så går vi til
> grunde.
>
>> > Ja, og det er dejligt nok man kan udvikle sig sammen, i stedet for hver
>> > for
>> > sig, som du ellers anbefaler.
>
>> Så man må kun udvikle sig sammen? Det mener du ikke er at skrue hinanden
>> ned?
>> Du må ikke udvikle dig uden mig. Forstår du snart?
>
> Nej, nu lægger du ordene i munden på mig.
Det gjorde du, ved at skrive "som du ellers anbefaler". Det var ikke det jeg
anbefalede.
> Når jeg sidder hjemme foran
> computeren væk fra min kæreste, eller når jeg er på arbejdet, så udvikler
> jeg mig naturligvis også. Det som jeg kan forstå at du er fortaler for er,
> at "udvikling" inkluderer sidespring. Det er ikke aktuelt for mit
> vedkommende og bliver det aldrig.
Nej, det bliver du ved med at sige.
Jeg har ikke sagt at du eller din partner partout skal være hinanden utro,
og at det er løsningen på alle problemer.
Hvis din partner skulle have lyst til at sidespring, ville det så ikke være
dejligt hvis du ikke blev ked af det, og i stadig kunne elske hinanden lige
højt? For begge parter?
Tror du ikke hun ville kunne berige jeres forhold mere (hvis hun havde lyst
til et sidepring), ved at have det skide sidespring, end hvis hun skulle gå
og undertrykke sine føleler? Helt ærligt?
>> Og hvad er bedst; et politisk korrekt forhold, hvor man ikke må være
>> utro,
>> eller et forhold hvor man lader hinanden udvikle, bl.a gennem seksuel leg
>> med andre, hvis det er det man har lyst til?
>
> Ingen af delene. Det bedste forhold er det hvor man respekterer hinanden,
> har fuld tillid til hinanden og ikke "udvikler" sig seksuelt med en
> fremmed,
> mens kæresten venter derhjemme på at blive dybt krænket og såret.
Jep, det har jeg forstået. Det er jo sådan det fleste parforhold kører, med
det resultat at den ene alligevel er utro.
> Men igen: Hvis begge er 100% indeforståede med de rammer som du skitserer,
> så kan jeg ikke se noget i vejen for det.
Godt! Hvad er der i vejen for at du kan få sådan et forhold?
> > > Desuden forstår jeg ikke helt den der med "så mange der er utro". I
>> > forhold
>> > til hvad? Tidligere? Dengang en mand var én der havde totaldominans i
>> > hjemmet og konen bare gjorde hvad der blev sagt?
>> 17
>> Nemlig, dengang sad konerne i hjemme og passede børn.
>> Dengang var det også "tilladt" for manden at være sammen med andre, for
>> konen kunne ikke gøre en skid ved det.
>> Vi har UDVIKLET os siden da.
>
> Ja, vi har rent faktisk udviklet os så meget, at man nu rynker på næsen og
> anskuer det som "forkert" hvis der opstår utroskab i forholdet.
Naah.. Man taler nok mindre nedsættende om utroskab i dag, end for 50 år
siden.
> Stakkels os
> mænd, hvad skal vi dog gøre, nu når det ikke længere ansés som acceptabelt
> at være vores koner utro?
Så er vores koner os utro, og får psykiske problemer bagefter
>> Og vi vil udvikle os fremover.
>> Hvilket forhåbenligt indbefatter at vi får et mere liberalt forhold
>> parforhold, og erkender at vores rammer ikke er optimale.
>
> Hvad med at du bare taler for dig selv, i stedet for at hælde dit eget
> våde
> utopia-forhold ned over hovedet på os andre? Vi behøver hverken dig, 60'er
> flippere eller "højt respekterede" sexologer, til at fortælle os hvordan
> vi
> bør leve.
Den holdning skal nok vise sig, at være rigtig skidt for dit parforhold.
>> Du vil selvfølgelig sige, at du ikke har noget problem med rammerne, men
>> hvor lang tid er det lige du har været sammen med din kæreste? Har du
> børn?
>
> Og hvis jeg giver dig et svar, vil du så love at fortælle mig hvad
> krystalkuglen siger? Evt inddrage nogle statistikker og procenter, så jeg
> ved hvad skal gøre?
Ja, det vil jeg godt, hvis du vil.
Hvor lang tid har du været sammen med din kæreste, og har du børn?
>> Hvorfor bliver så mange skilt? Hvorfor er så mange utro? Hvorfor
>> blomstrer
>> parteraputer op? Hvorfor ser vi pludselig programmer om parforhold i tv?
>> Hvorfor dukker så mange swingerklubber op? osv..
>
> Hvorfor stiller du så mange spørgsmål?
Fordi der er så meget jeg gerne vil vide :)
>> Er det HELT urealistisk at det er vores indstilling til parforhold, der
>> er
>> forkert?
>
> Hvad mener du med "vores"? Mener du dit og mit? Kongehusets? Henriette
> Kjærs? Fisker-Finn og hans kone fra Bornholm? Hele verdens eller kun dem i
> Danmark?
>
> Jeg vil gerne give dig ret i følgende (tror jeg nok): Tit og ofte, så er
> der
> nogle mennesker som lader sig dominere for meget af kulturfænomener og
> hvad
> der politisk korrekt osv. De lader sig påvirke og bringer denne påvirkning
> med ind i et parforhold, hvor den måske i virkeligheden ikke hører hjemme.
> F.eks er der nu kommet et nyt fænomen der hedder "samtalekøkken". Hey,
> hvad
> nu hvis jeg foretrækker at lave mad i fred og ro, skal jeg så alligevel
> acceptere dette nye trendsymbol, blot fordi min kæreste har fået en
> fornemmelse for at "sådan et køkken har 'man' bare"? Eller hvad nu hvis
> jeg
> nægtede at besøge hendes familie, fordi jeg af erfaring ved at jeg altid
> kommer op at slås med min svigerfar? Skal jeg så alligevel, hvis det nu er
> kulturbestemt at 'man' skal have et godt forhold til sin svigerfamilie -
> og
> hvis man ikke har, så skal 'man' finde ud af det sammen?
>
> Vi er individuelle mennesker og skaber individuelle rammer. Hvad er er
> godt
> for nogle er måske meget skidt for andre. Én ting du dog kan være sikker
> på
> er, at "vores indstilling" til parforhold aldrig bliver helt ens, med
> mindre
> vi tænker og handler på samme måde og færdes i samme miljø.
>
> Grundlæggende er langt de fleste dog enige om at utroskab er fælt. Man
> skal
> ære og respektere sin partner, den har de fleste fattet. At der så
> alligevel
> er nogle - eller en del - som ikke kan styre sig, kan skyldes mange
> forskellige ting. Det kan være som hævn, som udtryk for afmagt, som
> ubevidst
> handling der endelig fortæller én at nu er det forbi.
Du har ret må mange måder, men også lidt uret.
Angående samtalekøkkener: Jeg tror meningen med samtalekøkkener, er at man
har så lidt tid til hinanden, at man må bruge hvert et øjeblik sammen. Det
går bare udover den tid, man har brug for at være alene.
Så et samtalekøkken er symptombehandling på en stresset hverdag.
Samtalekøkkener, skal nok vise sig, at være roden til alt ondt om 10-15 år.
Ang. indstilling til parforhold:
Nej, jeg forventer ikke at vores indstilling skal være den samme.
MEN i bund og grund er mennesker meget ens (selvom vi er meget forskellige),
og derfor er det også let for psykologer, at fortælle præcist hvor diverse
faldgrupper er. Det kan være at du synes disse råd fra psykologer er totalt
latterlige, men lyt nu til dem alligevel, for det kunne jo være at du kunne
bruge dem, i en krise med din kæreste, på et tidspunkt hvor i er knapt på
forelskede.
Den anden ting, som jeg har været inde på tidligere, er at "lykken er at
vide, hvad der er normalt".
Hvis du f.eks tror (har set i pornofilm mv) at man kan give sin kæreste
orgasme bare ved at pikken kører ind og ud af skeden, så vil du (og din
kæreste) blive ret skuffede, for det er ret meget sjældent at det kan lade
sig gøre, ligemeget hvor ophidsede i er.
Det samme gør sig gældende med parforhold. Hvis du tror at det er normalt
bare at leve lykkeligt og godt, så bliver du slemt skuffet. Og lyt ikke til
dine venner, som siger de har det ååhh så godt, for det passer ikke, med
mindre det stadig er meget nyt. De siger det kun, fordi de tror i har det så
godt.
Utroskab:
Vi er enige i, at man skal være sin partner tro, når man nu har lovet det.
Men troskab, er noget man bør tage op engang i mellem.
Jeg ville ønske for alle, at de ikke var så bange for at dele deres partner
seksuelt sammen med andre. (arbejd på det!)
Det ville helt sikkert løse en masse problemer, bl.a at man ikke skulle
"kontrollere" sin partner, og ikke nødvendigvis skulle gå fra hinanden ved
utroskab.
Jeg er ikke selv 100% sådan, men jeg vil påstå at jeg er længere end de
fleste.
Jeg ville nok også tilgive hende det, for jeg har lært at man skal have
respekt for andre mennesker, også selvom de ikke er søde ved en. Hun har så
mange andre kvaliteter, at det ville være dumt af mig at gå fra hende ved
utroskab. Og nej, det ville nok ikke ligefrem være godt for vores forhold.
Men vi begge arbejder hen mod ikke at være jaloux, hvis det skulle ske.
>> Er det HELT urealistisk at tro, at vi ville kunne leve bedre sammen, ved
> at
>> "give hinanden lov til mere"/"blive mindre kede af det, når den anden gør
>> noget vi ikke bryder os om"?
>
> Hvordan bliver du da enig med dig selv om at blive "mindre ked af det"?
> Ved
> at tvinge dig selv til at elske din partner mindre?
Nej, for de ting hænger på ingen måde sammen. Det er jo ikke sådan, at jo
mere man elsker hinanden, jo mere jaloux er man. Det drejer sig om, at man
skal erkende, at der ikke går noget fra en, ved at ens kæresten er utro. Du
mister ikke noget.
>> Det relevante er _hvad vi kan gøre ved det_. Og om vi skal ændre holdning
>> til utroskab.
>
> Nej, det mener jeg ikke. Og om der så blev hængt 230 store billboards op i
> København hvor der stod "UTROSKAB ER FEDT", om så hele landets sexologer
> og
> psykologer anbefalede det og der blev vist det ene realityshow efter det
> andet på TV som forsøgte at gøre det til idealet, så tror jeg folk stadig
> vil vælge at lade være med at svigte deres partner hvis de elsker
> ham/hende.
Ja, svigt, men hvis utroskab ikke blev betegnet som svigt, ligesom
homoseksualitet ikke bliver bliver betegnet som et dødssynd, så var der jo
ikke tale om svigt. Men bare noget man gjorde fordi man ny har lyst, ligesom
homoseksualitet er blevet "lovligt" nu.
>> Tror du ikke vi kan ændre vores parforhold, til et parsammenhold, hvor vi
>> giver plads til mere individualitet, og plads til at gøre mere som det
>> passer os, så _individet_ kan blomstre?
>
> Jeg ved godt at fokus på individet er meget fremme i tiden, på bekostning
> af
> fælleskabet.
Jo mere du selv er i balance, jo mere kan du bidrage til fællesskabet. Jo
mere du selv har, jo mere kan du give til fællesskabet.
Jo flere lyster du får dækket, jo mere glad bliver du og jo mere kan du
bidrage til forhold.
> Men derfor behøver man jo ikke at være enig. Forstå mig ret,
> hverken min kæreste eller jeg ville synes det var særligt fedt hvis vi
> begge
> var forpligtede dag ud og dag ind til at være sammen fra det øjeblik vi
> kom
> hjem fra arbejde til vi gik i seng.
Men ved du hvad, sådan er der mange der har det. Ingen ønsker det, men de
kan ikke gøre for det, det er kommet snigende. Og så hjælper det sgu ikke på
det, at man næsten skal gå og skamme sig over, hvis man tænder på en man har
mødt. Den lille partner-djævel sidder på skulderen og giver en skam. Især
hvis der hænger "utroskab = skrid" over hovedet på en.
> Udover de pratiske ting vi hver især
> skal nå, har vi da begge et behov for at kunne "lukke døren" en gang
> imellem. Problemer opstår blot hvis alenetiden bliver højeste prioritet og
> dét at være sammen med sin kæreste noget der "bare skal overstås".
Helt enig. Og det kan man bl.a undgå ved at være sammen med andre, uden
partneren - ikke seksuelt. (nogle kunne være sammen med andre seksuelt, hvis
det var det de havde lyst til)
Men i sidste end er det jo resultatet der tæller, altså summen af lykke i et
forhold.
>> >> Hvis jeg mødte en kvinde som jeg var helt vild med, og sagde til
>> >> hende;
>> >> "Hvis vi skal danne par, så skal du vide, at jeg kun kan love dig 50%
>> >> troskab, måske er jeg dig utro, måske ikke". Så ville jeg ikke have en
>> >> jordisk chance for at hun ville danne par med mig.
>> >>Men det er jo mest
>> >> realistisk at jeg kun love hende 50% troskab, det viser
>> >> statistikkerne.
>
>> > Så hvis statistikkerne om 10 år siger at 60% er utro, så kan du kun
>> > love
>> > hende 60% troskab dér? Helt ærligt, kan du ikke selv se hvor åndssvagt
> det
>> > lyder?
>> > Er du en selvstændig person? Eller er dine tanker og handlinger styret
> af
>> > hvad "statistikkerne" siger?
>
>> Zeka, nu holder du sgu snart op kvæulant.
>> Jeg skriver, at jeg selvfølgelig ville sige at jeg lover hende troskab.
> Men
>> det siger alle - 50% må lyve.
>
> Du kan kun love hende "50%"??? Jamen, hvorfor? Kender du ikke dig selv
> godt
> nok til at vide om du har potientale til at være din partner utro?
De 50% der er utro, kendte også sig selv godt nok til at vide, at de ikke
ville være deres partner utro.
> Prøv at forestil dig at du med dig selv gjorde op at du under ingen
> omstændigheder vil være hende utro? Er procenten så ikke snarere nede på
> 0?
Jo, generelt i teorien, men ikke generelt i praksis.
| |
Zeki (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 08-03-05 07:08 |
|
> > Så det er blot ren ønsketænkning fra din side?
> Hvad er ønsketænkning? You lost me.
At du og din kæreste flytter "hver for sig"?
> Men helt ærligt, så er parforhold altså ikke så rosenrødt. Nu ved jeg ikke
> hvor gammel du er, og hvor mange du har boet sammen med (og hvor lang
tid),
> men jeg kan afsløre at de fleste jeg kender, ikke har de mest optimale
> forhold. Det var egentlig det der fik os til at tænke over og ændre vores.
Ikke forstået! I har det godt, mens par I kender har det mindre godt, derfor
skal I ændre jeres til deres niveau?
If it ain't broke why fix it?
> > Jeg kan kun tale for mig selv og alle dem som jeg kender, kendte og har
> > hørt
> > om. Der er intet i vejen med deres rammer. Måske fordi jeg blot omgiver
> > mig
> > med lykkelige mennesker?
> Ja, eller også fortæller de ikke om deres problemer, da i i jeres kreds,
> tror at alles parforhold er rosenrøde.
Nej, "vi" er ikke naive. Et forhold kræver skam arbejde. Men jeg kender
ingen mennesker, som bare "kommer til" at være deres partner utro. Det sker
simpelthen ikke fordi de er de typer som de nu er, dvs meget loyale og
trofaste.
> > Er det da "videnskabeligt bevist" at mænd ikke tænker mens de taler?
> Jeg omformulerer gerne, hvis mit budskab ikke var klart nok:
> Når kvinder spekulerer, så taler de og forventer bare man lytter.
> Når mænd spekulerer, så tier de, og vil helst være i fred.
Tjae...vi nærmer os. Jeg vil give dig delvist ret. Når kvinder er sammen
foregår det typisk med en masse snik-snak om slankekure, mode osv. Når mænd
er sammen så laver de typisk noget sammen. Jeg har f.eks en ven der netop er
kommet hjem fra Fillipinerne efter et halvt år. "Samtalen" varede en halv
time - resten af aftenen stod på fodbold
> Jeg kan godt forstå at du glæder dig, men pas på du ikke glæder dig or
> meget, for du kunne jo blive skuffet. Lidt ligesom når man ikke fik de
gaver
> man ønskede sig til jul.
Jamen, jeg har da erfaring med at bo sammen med kærester. Ved skam godt hvad
jeg går ind til.
> Og hvis du tror det er normalt, at et parforhold er pragtfuldt 24/7 (som
din
> omgangskreds) så bliver du skuffet.
Jeg er ikke naiv. Der er opture og nedture ved alt. Men er man voksen og kan
finde ud af at indgå kompromiser, så går det skam nok.
> Sådan som i har det nu, ved ikke at bo sammen, så længes i efter hinanden.
Men at flytte sammen er en naturlig udvikling for os. Jeg kan skam også
savne min kæreste selvom vi bor sammen.
> Jeg spørger: "Hvis jeg nu kunne love dig, at din holdning til utroskab,
gør
> mere skade end gavn, ville du så have lyst til at arbejde med den?"
> Bemærk ordet: "HVIS".
Du opstiller et eksempel som jeg ingen chance har at forholde mig til.
Som regel lytter jeg altid til folk der mener at de har gode råd. Jeg kan så
enten tage imod dem, eller forkaste dem.
> Ville du have lyst til at arbejde med din holdning til utroskab, HVIS jeg
> kunne love dig, at din nuværende holdning til utroskab gør mere skade end
> gavn?
Jamen, du kan da love mig alt det du vil. Jeg kan dog ikke lige se hvordan
du - eller nogle andre - kunne få mig til at acceptere at min kæreste har et
sidespring.
> Sært at vores nysgærrighed "pludselig" stopper, når vi får en fast
partner -
> det synes jeg er synd.
> Det eneste der fraholder os fra at være sammen med andre end vores
partner,
> er at de ville blive kede af det. (og omvendt naturligvis)
Nej, det er ikke rigtigt. Det der fraholder mig for ikke at være sammen med
en anden end min kæreste, er meget andet end "hun vil blive ked af det."
For det første har jeg hverken lyst eller behov. Og selvom jeg havde, ville
jeg føle mig så rådden bagefter, at den dårlige samvittighed slet ikke vil
kunne opveje det udenomknald som du så ivrigt anbefaler. Jeg vil have tabt
over for mig selv. Ikke at kunne stå inde for det man står for er en
forfærdelig følelse.
> > Det forudsætter at der ikke er følelser på spil. Og helt ærligt: Hvem
> > gider
> > at være i sådant et forhold udover jer "fornuftsmennesker"?
> Nej, det er ikke rigtigt.
> Min partner bliver ikke såret, hvis jeg er sammen med mine venner, og det
på
> trods af at der er mange følelser på spil i mit forhold.
Hov, jeg tror vi misforstår hinanden. Jeg taler ikke om "venner", men om
sidespring.
> > Men jeg vil nu
> > vove at påstå at min kæreste og jeg ved hvad der er bedste for os -
nemlig
> > at vi ikke er sammen med andre.
> Hvordan er du kommet frem til den konklusion?
> Det er du sikkert på baggrund, af at du ikke vil dele din kæreste med
andre
> ik'? (og omvendt)
Jamen, det er jo ikke et stykke kød hos slagteren vi taler om her, vel?
Vi er ikke sammen med andre fordi vi begge har valgt at være monogame. Vi
har også valgt at stå inde for vores valg og efterleve det. Naturligvis vil
jeg ikke dele min kæreste med andre, det er derfor det hedder et
"forpligtende" forhold. Man forpligter over for sig selv og hinanden.
> Nu kan jeg forestille mig at din kæreste synes Brad Pitt er ret lækker.
(gør
> de fleste kvinder ikke det?)
> HVIS hun havde muligheden for en nat med ham, ville du så lade hende, når
du
> nu vidste at det ville betyde _meget_ for hende?
Tænk dig, jeg synes også at Monica Belluci er lækker. Hvis jeg havde
mulighed for en nat med hende, ville jeg takke nej. Det samme vil min
kæreste med Brad Pitt. Kald os bare "gammeldags."Har du set den der film med
Robert Redford hvor han tilbyder Demi Moore en million for at gå i seng med
ham og hvor kæresten indvilliger? Glimrende eksempel på hvad der IKKE kan
betale sig.
> > Jeg vil dog også vove den påstand at det ALDRIG kan være "det bedste" så
> > længe blot én i parret ikke er med på idéen.
> Enig.
Så du er enig? Overraskende. Hvad blev der af "komme glad hjem efter et
sidespring med overskud i bagagen"?
> Hvis din partner skulle have lyst til at sidespring, ville det så ikke
være
> dejligt hvis du ikke blev ked af det, og i stadig kunne elske hinanden
lige
> højt? For begge parter?
Nej, det ville ikke være dejligt hvis jeg mistede mine følelser for hende.
> Tror du ikke hun ville kunne berige jeres forhold mere (hvis hun havde
lyst
> til et sidepring), ved at have det skide sidespring, end hvis hun skulle
gå
> og undertrykke sine føleler? Helt ærligt?
Undertrykke sine følelser? For hvem? Jamen, mener du da at der er følelser
involveret med den person som man har et sidespring med? Der er netop ingen
følelser, sidespring er jo ofte ren sex. Mener du ikke "undertrykke sine
lyster"?
> > Ingen af delene. Det bedste forhold er det hvor man respekterer
hinanden,
> > har fuld tillid til hinanden og ikke "udvikler" sig seksuelt med en
> > fremmed,
> > mens kæresten venter derhjemme på at blive dybt krænket og såret.
> Jep, det har jeg forstået. Det er jo sådan det fleste parforhold kører,
med
> det resultat at den ene alligevel er utro.
Så du bliver ved med at påstå at alle lykkelige forhold ender med at der er
en der er utro alligevel? Er du helt overbevist om, at der ikke findes
enkelte mennesker i denne verden, som kan fejre sølv- eller guldbryllup, som
aldrig har været deres partner utro? Og som har levet forholdsvis lykkeligt,
uden at have "behov" for sidespring?
> > Men igen: Hvis begge er 100% indeforståede med de rammer som du
skitserer,
> > så kan jeg ikke se noget i vejen for det.
> Godt! Hvad er der i vejen for at du kan få sådan et forhold?
Hvorfor skal jeg have sådan et forhold, når der ikke er nogen af os der vil
det? Du opstiller et ideal som jeg finder frastødende.
> > Hvad med at du bare taler for dig selv, i stedet for at hælde dit eget
> > våde
> > utopia-forhold ned over hovedet på os andre? Vi behøver hverken dig,
60'er
> > flippere eller "højt respekterede" sexologer, til at fortælle os hvordan
> > vi
> > bør leve.
> Den holdning skal nok vise sig, at være rigtig skidt for dit parforhold.
Så siger vi det.
> Ang. indstilling til parforhold:
> Nej, jeg forventer ikke at vores indstilling skal være den samme.
> MEN i bund og grund er mennesker meget ens (selvom vi er meget
forskellige),
> og derfor er det også let for psykologer, at fortælle præcist hvor diverse
> faldgrupper er. Det kan være at du synes disse råd fra psykologer er
totalt
> latterlige, men lyt nu til dem alligevel, for det kunne jo være at du
kunne
> bruge dem, i en krise med din kæreste, på et tidspunkt hvor i er knapt på
> forelskede.
Jamen, jeg kan da godt lide at læse artikler f.eks på askmen.com. Tag ikke
fejl. Som jeg skrev tidligere så lytter jeg altid på råd. Jeg kan tage imod
dem eller lade være. Da jeg var single tog jeg imod masser af råd, som kom
mig til gavn. Og i en krise skal man da ikke være en ignorant for hvad
omgivelserne prøver at tilbyde af råd.
Men råddet "hey, du vil få det fedt, hvis du og din kæreste tillader
sidespring", kan jeg bare ikke tage seriøst, på samme måde som nu sikkert
næppe vil finde "hey Thomas, du kan få råd til alt det du drømmer om hvis du
røver en bank" særlig attraktiv.
> Det samme gør sig gældende med parforhold. Hvis du tror at det er normalt
> bare at leve lykkeligt og godt, så bliver du slemt skuffet. Og lyt ikke
til
> dine venner, som siger de har det ååhh så godt, for det passer ikke, med
> mindre det stadig er meget nyt. De siger det kun, fordi de tror i har det
så
> godt.
Ærligt talt. Du har været sammen med den samme kvinde i 10 år. I de ti år
har jeg "eksperimenteret" med flere kvinder. Har været inde og uden for
parforhold. Oplevet lykke, ulykke, boet sammen, boet hver for sig. Du kan
ikke belære mig om parforhold. Jeg har allerede oplevet det meste.
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 08-03-05 10:06 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
[snip]
Hvor mange af dine kærester har været dig utro?
| |
Zeki (08-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 08-03-05 14:06 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:422d6b0d$0$146$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>
> [snip]
> Hvor mange af dine kærester har været dig utro?
Ingen (så vidt jeg ved). Men dermed ikke sagt at jeg har haft fuld tillid
til dem alle. Det er faktisk kun sket tre gange (ud af de ca 10-11 gange jeg
har været i forhold der varede længere end et par måneder). Pudsigt nok er
dem jeg har haft 100% tillid også dem jeg var sammen med i længst tid.
| |
nusle nuslesen (11-03-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 11-03-05 08:29 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:422c442f$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej,
> Fordi det ville være upraktisk at flytte fra hinanden, når vi nu har boet
> sammen så lang tid.
Det er også upraktisk at have to husholdninger, når man kunne nøjes med én -
selvom man ikke bor sammen til at begynde med (synergieffekten kan være
værdifuld, og ikke kun efter 10 års samliv).
Og det er "upraktisk" i samfundshenseende, at befolkningen bliver så
egocentrerede (kan evt. erstattes med ordet individualistiske), at en
stigende del vælger at bo alene - det giver boligmangel, med bl.a. stigende
boligpriser til følge (og så bliver det endnu vanskeligere økonomisk at have
to husholdninger, der bliver f.eks. ikke råd til ferier, bil eller andre af
den slags glæder).
Jeg tror, at det ville belaste "summen af lykke" i forholdet (betegnelsen
"summen af lykke" er taget fra dig *S*).
> Hvorfor kan du ikke lade være?
> Hvis jeg nu lovede dig, at dit parforhold ville blive _væsentlig_ bedre i
> længden, ville du så ikke kunne lade være?
Nu er det irrelevant for mig, hvad du kan love - da du ikke er mig og ikke
er min partner
Men selvom du kunne love det, ville jeg vide, at dit løfte ikke er
fyldestgørende og ikke tilgodeser nogle væsentlige behov jeg har - med andre
ord, jeg ville vide, at du ville tage fejl.
Jeg tror, at der er forskel på mennesker - og at du taler ud fra et sted,
hvor dit behov for nærhed og samvær med din partner er opfyldt, og derfor
synes du om den "tænkte" idé at være mere alene end nu. Jeg tror også, at
andre med "underskud på kontoen" over samvær med partneren har det lige
omvendt - de føler større behov for at være tæt, og vil derfor "naturligt"
føle lyst til at bo sammen.
Og så er der måske forskel på mænd og kvinder (sådan lidt generelt)? Hvem
ved.
>> Jeg synes ikke, at det er "sundt" at skulle undvære min kæreste de fleste
>> hverdagsaftener. Jeg synes ærligt talt ikke, at det er fedt.
>
> Hvorfor ikke?
Nu kan jeg ikke udtale mig på andres vegne - så det vil jeg lade være med.
Men jeg sover f.eks. bedre med "manden" ved min side, føler mig tryggere og
sover
dybere (når den indledende fase med at "vænne sig til hinanden" er ovre).
> Så har i weekenderne sammen (+ et par hverdage?), og i kan gøre som i vil
> alle de andre dage, inkl. at se venner osv.
Det kan man også selvom man bor sammen.
> Det lyder da som et vidunderligt
> forhold du har til din mand, det er de mest optimale rammer i har nu.
> (hvis
> man skal lytte til de råd psyko-/sexologer giver.)
Så firkantet kan det ikke siges - samliv på daglig basis med "rummelighed"
nok til at begge kan pleje deres interesser og venskaber osv. kan være fuldt
ud lige så godt (eller i visse tilfælde bedre), det kommer an på menneskerne
der er involveret.
> I stedet?
> Han er sig selv, når han gør det han har lyst til.
> Ikke dermed sagt, at han må/skal være sammen med vennerne hver og hver
> anden
> dag. For selvfølgelig er der grænser for hvor meget du vil/kan undvære
> ham.
Netop - der er grænser. Respekterer man ikke sin partners grænser, vil jeg
mene forholdet har trange kår - uanset om man har eget værelse (lejlighed)
eller ej.
Således er der også grænser for de seksuelle aktiviteter (med andre). Det er
egentlig meget forståeligt.
> Det bl.a derfor vi har brug for at være alene, sammen med venner af samme
> køn.
Enig.
> Det er skam ingen joke. Sådan har vi det sgu, og sådan må i også have det.
> Dejligt at være sig selv, uden børn, mænd/koner og alt det der - ikke
> altid,
> men en gang i mellem.
Ja, det er skønt.
> Jeg vil sgu hellere have en kvinde der er meget ude, men er glad og
> "udsnakket" når hun kommer hjem, end en kvinde der forventer at jeg skal
> høre og forstå og deltage hendes "højttænkning".
>
> Og kvinder vil vel også hellere have en mand, som har fået sit behov for
> at
> "være sig selv" dækket sammen med mænd, der har det på samme måde.
>
> Så hvis han har brug for "at være sig selv", så ville det klogeste nok
> være
> at "lade han være sig selv".
> Du skal ikke regne med at finde en mand, der ikke har behov for at være
> sig
> selv, ligesom man heller ikke skal forvente at finde en kvinde der ikke
> "tænker højt" og forventer at man bare lytter.
Jamen, hvorfor skulle dette være så svært når man bor sammen?
For mig forekommer det at være såre simpelt. Når den første stærke
forelskelse lægger sig, og man igen mærker behovet for at dyrke interesser
og venskaber - så gør man selvfølgelig det begge to. Når begge har
interesser og venskaber der gerne skal dyrkes, er der ingen der sidder med
hænderne i skødet og føler sig ensomme i venten efter partneren. Begge
oplever at blive beriget og at kunne bringe det med sig tilbage til
forholdet (og så giver det noget at snakke med hinanden om).
I mine ører kommer det meget til at lyde som om, at du taler ud fra at den
ene part nødvendigvis må være den anden parts katalysator for det liv der
ikke leves selv.
Helt ærligt, så gad jeg da ikke spilde min tid på at hænge med ørerne over
at min partner var "ude med vennerne" - jeg ville da ringe til en veninde
og gøre det samme - eller nyde at læse en god bog (uden afbrydelser, og ja -
når "manden" afbryder kvinden fordi han gerne vil have sex, så er det også
en afbrydelse *G*).
> Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du elsker din mand og din datter, men
> at du får lyst til at være sammen med dine veninder i en periode, skal
> ingen
> vel tage fra dig? Så må din mand pænt vente i anden række, og glæde sig
> til
> at du komme hjem med fornyet energi :)
Helt enig - men så bilder hun ham vel heller ikke andet ind. Hun er sikkert
ærlig og til at stole på.
Ved utroskab er det stadig min påstand, at der handler man enten:
1. Uden sin partners vidende
2. Imod sin partners vilje
Derfor er det en helt anden snak.
> Der går jo ikke noget fra ham, ved at du er meget sammen med dine veninder
> i
> en periode. Tværtimod. Det kan være at han må undvære dig et par dage, men
> det kommer tifold hjem - tro mig.
Selvfølgelig. Man bliver beriget og vender tilbage med nye og friske input.
> Men hvis den ene ikke er indforstået med, at den anden har nogle behov, så
> opstår problemet, og man skruer hinanden ned. Du forventer at han bliver
> hjemme, det samme vil han gøre når du vil ud. I bliver for afhængige af
> hinandens selskab og underholdning.
>
> Og det er klart at man må mødes et sted på midten, hvor alle er tilfredse,
> men man må være _meget_ large overfor hinanden.
Man må være så large som det passer én, og ikke hverken mere eller mindre.
Kunsten er at finde et menneske man "passer sammen med", så ingen føler at
de skal udøve vold på sig selv for at imødegå den anden.
> Bare fordi man er mand og kone, behøver man ikke sidde klistret til
> hinanden. Ja og det samme kan man sige om sin familie.
Det er vel også mest almindeligt i forelskelsesfasen - og ikke i selve
forholdet.
> At udvikle sig, kunne f.eks også være at man fik en mere liberal holdning
> til utroskab.
Mener du en mere liberal holdning til at handle uden sin partners vidende
og/eller imod sin partners vilje?
Igen; der er forskel på hvad man enes om, hvad man sammen udvikler forholdet
til at rumme - og så at handle uden sin partners vidende og/eller imod sin
partners vilje.
Så mener du en mere liberal holdning til sex med andre - eller mener du en
mere liberal holdning til at handle uden partnerens vidende og/eller imod
partnerens vilje?
> Hvad hvis han ændrer sig med alderen? Er det så ikke ok?
Hvis det sker i løbende dialog og i indbyrdes forståelse - så ville vi nok
ændre os "sammen" - altså begge ændre f.eks. holdning over tid, fordi vi i
fællesskab satte spørgsmålstegn ved tingene og i processen var hinandens
sparringspartnere henimod et ændret syn på f.eks. sex med andre.
Hvis f.eks. min partner ændrer sig med alderen, uden jeg er delagtiggjort,
vil sandsynligheden for at vi "vokser fra hinanden" være overordentlig
stor - ligesom sandsynligheden for at jeg vil vælge den ændrede mand fra,
vil være overordentlig stor. Han vil jo ikke længere være det jeg ville
have, hvis jeg ikke havde ændret mig i samme retning (ikke nødvendigvis
fuldt og helt, men nok til at "skellet" ikke bliver så stort, at der ikke
kan bygges bro).
Og utroskab (som jo er uden partnerens vidende eller imod partnerens vilje)
skaber oftest en afstand der ikke kan bygges bro over igen, hovedsageligt
pga. tillidsbruddet og svigtet af de i fællesskab fastsatte rammer hvori man
finder tryghed - men også fordi parterne bliver "fremmedgjorte" da netop det
at handle imod sin partners vidende og/eller imod sin partners vilje ofte er
udtryk for en opstået afstand.
> Ja, man kan argumentere for at man skal holde ord. Heri er vi enige.
> Men som sagt så ændrer vi os hele livet. Vi opdager nye ting, vi lærer nye
> ting, om os selv, hinanden og samfundet.
> Vi ændrer opfattelse af hinanden, især efter den første forelskelse har
> lagt sig.
> Parforholdet, som mange psyko-/sexologer har påpeget, med de rammer vi har
> nu, er ikke optimal for menneskelig udvikling - det støtter
> skilsmisseprocenten op om.
Den fremherskende og stigende egoisme er heller ikke optimal for menneskelig
udvikling.
> Når vi er unge, har vi (/kan vi have) mange skiftende partnere og vi
> forelsker os nemt.
> Kan du sige mig, hvorfor vi _pludselig_ skulle blive statiske og ville
> have en fast partner resten af livet?
Nej, for det tror jeg ikke vi bliver (medmindre vi vil). Altså statiske.
To mennesker i et forhold, kan sagtens udvikle sig mere end et menneske der
aldrig indgår i et forhold.
Så, min mening er, at du kan ikke sidestille det at være statisk, med det at
være i et forhold.
Er det din opfattelse af et forhold? At mennesker der har en fast partner
hele livet er statiske? Er det sådan du har det?
> Du tror ikke at der sidder en rest, af vores ungdom et sted?
Selvfølgelig - men i mit tilfælde er det ikke kun en rest. Der er ikke megen
forskel på den jeg var og den jeg er i "kærlighedshenseende".
> Eller
> forsvinder den med den nye partner, vi så gerne vil dele livet med?
Den forsvinder ikke, den finder et mål - nemlig partneren
> Ja. Monogami er blot en af de ting vi/nogle/de fleste forventer os af et
> parforhold.
Men det kan man jo så enten lade være med og blive enige om fra
begyndelsen - eller også kan man justere sit forhold hen ad vejen (hvis det
føles nødvendigt) - eller også trives man nu engang med monogami.
Jeg kan stadig ikke se, at det skulle være et argument for utroskab.
> Du kan næsten spørge hvem-som-helst om de ville være deres partner utro,
> og 99,9% af dem vil svare; "nej, selvfølgelig ikke". Men hvorfor er der så
> så mange der er utro? Kan du sige mig det?
Nej, det kan jeg ikke sige dig. Lige så lidt som du kan sige mig det, eller
sige mig hvorfor mennesker der dyrker sex med andre også går fra hinanden.
> Er det fordi de mangler "selvkontrol"?
I nogle tilfælde vil jeg tro.
> Eller er det fordi de har lovet
> mere end de/man/nogle kan holde?
I nogle tilfælde vil jeg tro.
> Hvis jeg mødte en kvinde som jeg var helt vild med, og sagde til hende;
> "Hvis vi skal danne par, så skal du vide, at jeg kun kan love dig 50%
> troskab, måske er jeg dig utro, måske ikke". Så ville jeg ikke have en
> jordisk chance for at hun ville danne par med mig. Men det er jo mest
> realistisk at jeg kun love hende 50% troskab, det viser statistikkerne.
Du læser vist statistikkerne på en helt anden måde end jeg.
Jeg kan love 100% troskab - og jeg kan holde det. Hvis jeg vil dyrke sex med
en anden, har jeg nu engang selvbeherskelse nok til at gå hjem og "cleare"
det med min partner først - og så er jeg ikke utro (for enten er jeg ikke
længere i forholdet, eller også har jeg mistet lysten til sex med den anden,
eller også er min partner og jeg blevet enige om en fælles "løsning").
> Jeg siger selvfølgelig at jeg lover hende troskab, og jeg mener det sgu i
> situationen, bl.a fordi jeg er forelsket.
Men kan du svare mig på, hvorfor du føler lyst til/behov for at handle imod
din partners vilje og/eller uden din partners vidende?
> Formuler følgende:
> Hvilke betingelser stiller du til en mand?
Ufatteligt mange, men jeg skal undlade dig at trætte dig med dem
> Hvordan skal en mand være for, at du kan forelske dig i ham?
Dejlig.
> Hvad er dine absolutte krav?
Hvad mener du? Følelsesmæssige krav, materialistiske krav, intellektuelle
krav?
Der er fantastisk mange.
> Har du formuleret det?
Ja, i vid udstrækning.
> Prøv så at tænke på dit livs store og ulykkelige kærlighed!
>
> Bestred han disse dyder du lige har formuleret?
Nogle af dem, men langt fra alle.
> Hvorfor faldt du så for ham?
Fordi han repræsenterede noget jeg søgte dengang.
> Har du lært af dine fejltagelser?
Absolut.
> Nej, det gør man nemlig ikke, for man "falder for" ubevidst.
Pladder. Selvfølgelig lærer man af sine fejltagelser.
> Det er bl.a derfor at tævede kvinder, finder en ny der vil tæve hende,
> selvom hun absolut ikke kan lide tanken om at få tæv.
Hør nu - der er også mange, som oplever det og aldrig gentager det.
Hvad du tydeligvis ikke er klar over er, at kvinder der får tæsk befinder
sig i en (generelt set) konstant tilstand af "post-traumatisk stress". De
handler ikke rationelt, og hvis hjælpen til dem var bedre, ville langt færre
begå disse gentagende fejltagelser. Det tager minimum et par måneder at
komme sig over chokket over et overfald, uanset hvem det er der har
overfaldet dig (derefter tager det alt fra et par måneder til år at
bearbejde det) - og der findes ingen steder, hvor disse kvinder bliver
beskyttet/hjulpet/taget sig af i så lang tid. Derfor er deres adfærd ikke
nødvendigvis udtryk for deres potentiale - snarere tvært imod.
Mænd der er blevet overfaldet (og har følt sig forsvarsløse og i fare), kan
også fortælle om hvor lang tid det tager at "komme sig" - hvor længe man
kæmper med "eftervirkninger" - og at man reelt befinder sig i en
"chok-tilstand" længe efter.
Det forbløffer mig stadig, hvor uvidende mennesker kan være, og hvordan et
rationelt tænkende menneske kan hævde, at mennesker der udsættes for noget
så traumatiserende som f.eks. en gennembankning - skulle reagerer "normalt",
velgennemtænkt og produktivt i et fremadrettet perspektiv.
Aj, helt ærligt (jeg har noget af en kæphest her).
> Mænds fantasier drejer sig f.eks om 8 blondiner han voldknepper på skift.
> Men hvis disse 8 blondier pludselig stod i hans entre, så ville han gå
> helt kold, og ikke ane hvad han skulle stille op. Han ville nok smide dem
> ud
Nu er det ikke alle mænds fantasier, der drejer sig om det du skriver her.
Men det gør dine vist
Og du skal ikke tro, at mænds fantasier er spor "værre" end kvinders. Hvis
du tror det, kan du måske med fordel læse f.eks. "Når kvinder bestemmer" af
Nancy Friday (måske staver jeg ikke hendes navn rigtigt - det er ved at være
læææænge siden, at jeg læste lidt i denne bog).
mange hilsner
| |
Jan Allan Andersen (13-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 13-03-05 00:38 |
|
ThomasB wrote:
> Men, vi kan ikke flytte fra hinanden, det ville være for kompliceret nu
> efter 10 år.
Jamen altså, det er jo hele jeres fremtidige lykke der står på spil her,
selve essencen af jeres parforhold - Hvordan kan du dog lade jer
risikerer dette på baggrund af trivialiteter som hvad der er praktisk og
at det er kompliceret - Tag jer dog sammen mand
> Men det vi har gjort, er at give hinanden et værelse med seng, hvor vi kan
> være os selv.
> Vi kan lukke døren, og passe os selv.
Det er jo kun en halv løsning og halve løsninger er aldrig gode.
Næh, I bør da tage skridtet fuldt ud.
> Men helt ærligt, så er parforhold altså ikke så rosenrødt. Nu ved jeg ikke
> hvor gammel du er, og hvor mange du har boet sammen med (og hvor lang tid),
> men jeg kan afsløre at de fleste jeg kender, ikke har de mest optimale
> forhold. Det var egentlig det der fik os til at tænke over og ændre vores.
Jeg kender godt nok ikke nogen, hverken unge eller ældre, der har en
forestilling om at parforhold skulle være rosenrødt og problemfrit.
Det skal man vist være meget ung og naiv for at tro.
At de fleste i din bekendtskabskreds ikke har gode forhold, kunne måske
tyde på at de har troet de kunne fortsætte livet som om de var singler?
Og jeg forstår da heller ikke, at fordi deres forhold ikke fungerer
ordentligt, hvorfor skulle I så ændre på jeres forhold?
Fungerede det heller ikke ordentligt i forvejen?
Eller fandt I lige pludseligt ud af/på, efter at have set på de andres
forhold, at hvis deres ikke fungerede ordentligt, så kunne jeres da
heller ikke fungere ordentligt?
> Selvfølgelig elsker jeg at tale med og lytte til min kæreste, om ting der
> interesserer os begge og vi kan ikke interessere os for det samme.
Men du gider altså generelt kun høre og tale om hvad der også
interesserer dig.
Umiddelbart synes jeg da ikke der viser nogen særlig stor interesse i
den kvinde, du indtil videre har delt 10 år af dit liv med.
> Men jeg lytter gerne, hvis ikke hun lige har en veninde i nærheden.
Men åbenbart kun nødtvunget.
> Den holdning skal nok vise sig, at være rigtig skidt for dit parforhold.
Helt ærligt altså - Hvis ikke man gør som "eksperterne" siger, så er man
på røven?
Personligt tror jeg på, at man kommer forbandet langt med ganske
almindelig, sund fornuft - Selvfølgelig skal man ikke bare udelukke hvad
andre siger, men man skal imo også altid lytte efter ens egen indre
stemme, hvad den nu siger om dette og hint.
Og det som min sunde fornuft siger mig, er ikke nødvendigvis det samme
som din sunde fornuft ville sige dig (hvis du altså overhovedet lytter
til den), eller Mette's siger hende, eller Zeki's siger ham osv. osv.
Mvh. Jan
| |
Mette (13-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 13-03-05 14:43 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:422c442f$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej Thomas,
Jeg er netop ved at vende tilbage til overfladen efter en uges influenza.
Jeg vil blot lige kommentere et par ting
> "Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
> >> > Nej, det ville jeg ikke kunne respektere.
> >> > 1. Fordi vi i dag kun ser hinanden i weekenden + en aften om ugen.
> >>
> >> Sikkert meget sundt.
> >
> > Hvordan "sundt"?
>
> I holder da sammen endnu ikke?
> Hvor lang tid har det stået på?
> Har i det ikke vildt godt sammen nu? Hvis ikke, tror du så det vil blive
> bedre af at i flytter sammen?
Jo, vi holder sammen endnu, men da ikke _fordi_ vi ikke bor sammen. Det
faktum, at vi bor hver for sig har noget med økonomi at gøre, og er mere af
nød end lyst. Vi holder sammen fordi vi elsker hinanden og vil hinanden.
Hvis han havde været en af de mænd, der forsøgte at trække det store
bolig-spørgsmål ud i uendeligheder, og forsøgte at undvige samtaler om en
fælles fremtid og bolig sammen, så gad jeg ikke spilde et sekund mere på
ham. Men vi vil begge meget gerne og det er det vi arbejder hen i mod.
Denne situation har stået på i 19 mdr - siden vi blev kærester.
Og jo, vi har det fantastisk sammen - læg mærke til ordet "sammen". Vores
motiv for et fælles hjem er ikke, at vi har det halvskidt nu og håber, at
det bliver bedre af at flytte sammen. Tværtimod, så ved vi jo, at det
fantastiske vi har sammen nu et par dage om ugen kan flerdobles, når vi
deler en rigtig hverdag med hinanden. Og jeg ser frem til det.
Før du beskylder mig for at være naiv, så ved jeg også godt, at parforhold
ikke er 100% rosenrødt. Og det er heller ikke det rosenrøde jeg sætter som
standard for succes.
> > Der er en årsag til, at mennesker flytter sammen og evt. stifter
familie.
>
> Af praktiske årsager vil jeg påstå.
> Økonomisk, tidsmæssigt, samfundets forventninger og så er det nemmere at
> kontrollere hinanden, når man bor sammen - plus evt. at man er indenfor de
3
> måneder forelskelsen varer.
Du må have et vidunderligt forhold, hvis du kun bor sammen med din kæreste
fordi det er praktisk, nemt at kontrollere hinanden osv.
Jeg kender ikke til almindelige mennesker i gode forhold, der flytter sammen
fordi samfundet forventer det, og fordi de lettere kan kontrollere hinanden.
Det lyder som en forklaring du har grebet meget langt ude.
Jeg tror folk flytter sammen fordi de vil hinanden så meget, at de ikke vil
nøjes med at se hinanden et par gange om ugen.
> > Det er jo ikke noget man gør, fordi man "skal".
>
> Der ligger rent faktisk et forventningspres fra familie, venner og
> omgangskreds.
> Selfølgelig er man ikke tvunget, men "det gør man jo bare" - altså flytter
> sammen.
Igen, det kan jeg slet slet ikke genkende. Det må da være et trist forhold,
der bygger på sådanne grundlag - så er det da ikke et under, at man er
fortaler for sidespring, hver sin seng osv, hvis man faktisk kun bor sammen
fordi man føler sig presset til det.
> Hvorfor kan du ikke lade være?
Fordi jeg elsker manden, fordi jeg vil leve med ham og høre hans snorken og
dele hverdagens glæder og sorger med ham - fordi han gør mig tryg, han gør
mig til et bedre menneske ved sin blotte tilstedeværelse.
> Hvis jeg nu lovede dig, at dit parforhold ville blive _væsentlig_ bedre i
> længden, ville du så ikke kunne lade være?
Men det kan du jo ikke love mig. Det er jo et tomt løfte, som jeg ikke kan
bruge til noget som helst. Mit udgangspunkt er jo netop, at vi HAR det
rigtigt godt sammen og at jeg ved, at vi vil bygge videre på vores forhold
når vi flytter sammen. Der vil komme nogle nye dimensioner som vi ikke har
nu. Hvorfor skulle vi "undertrykke vores følelser" og undlade at flytte
sammen, bare fordi en 60'er terapeut mener, at man bliver meget lykkeligere
i længden? Jeg ved, at jeg ville blive meget ulykkelig at aldrig at skulle
bo sammen med manden i mit liv. Og hvad med børnene??? Det holder jo ikke.
Hegelers ægteskab holdt jo heller ikke livet ud....
> > Det er kærlighed og en længsel efter at dele bord, seng og liv.
>
> Altså en slags ensomhed?
Nej. Jeg er ikke ensom. Jeg foretrækker bare tosomhed.
> > Jeg synes ikke, at det er "sundt" at skulle undvære min kæreste de
fleste
> > hverdagsaftener. Jeg synes ærligt talt ikke, at det er fedt.
>
> Hvorfor ikke?
Synes du det er fedt, at skulle undvære din kæreste de fleste dage og nøjes
med at se hende et par afteneer i weekenden? Hvorfor?
Helt ærligt. Man nyder jo og søger samværet med de mennesker, man elsker.
Det er ikke rocket science.
> Men sådan som det er nu, så fungerer det vel egentligt godt ikke? Ellers
> ville i da ikke flytte sammen, altså hvis det ikke fungerede mellem jer.
Vores forhold fungererer godt. Men det er da ingen hemmelighed, at vi begge
er ved at være kede af, at vi hele tiden skal tage afsked. Vi flytter sammen
af kærlighed og lyst og for at være mere sammen. Ikke for at fortsætte på en
måde, hvor vi kun ses to gange om ugen. Det ville jo være for plat.
> Så har i weekenderne sammen (+ et par hverdage?), og i kan gøre som i vil
> alle de andre dage, inkl. at se venner osv. Det lyder da som et
vidunderligt
> forhold du har til din mand, det er de mest optimale rammer i har nu.
(hvis
> man skal lytte til de råd psyko-/sexologer giver.)
Hvis det forhold vi har nu er så superoptimalt i fht. rammerne, hvordan kan
de så være, at vi pløjer nettet igennem for at finde boliger vi kan betale
og drømmer om den dag, hvor vi har et fælles hjem osv osv? Hvis det var så
optimalt, så ville vi jo bare beholde status quo. Men det er bare ikke
optimalt for os at skulle bo hver for sig, når vi hellere vil bo sammen.
Rent økonomisk scorer jeg kassen på at være enlig forsørger, men det ville
jeg hellere end gerne opgive, for at kunne bo sammen med ham. Så på trods af
at psyko-/sexologer mener, at vi pt. har de perfekte rammer, så er de bare
ikke perfekte for os.
Og hvis rammerne var perfekte for alle, så ville folk jo bare lade være med
at flytte sammen. Men på trods af hvad dine eksperter mener, så flytter folk
jo alligevel sammen, sådan helt af sig selv. Så må det jo være fordi
rammerne i det samboende forhold, er det folk vil.
>
> At du ligenu lever livet ved at være sammen med din kæreste og din datter,
> kan ændre sig mange gange.
> Da du gik i byen, var det det du havde lyst til, nu har du lyst til noget
> andet, og når i er flyttet sammen, kan du igen få lyst til noget tredie.
Da jeg gik meget i byen var det for at finde en fast mand og slå mig ned
med. At være single har aldrig sagt mig en skid. Men sådan er vi jo så
forskellige.
> Da du boede hjemme, var du så ikke glad for at du havde dit eget værelse,
> hvor du og dine venner kunne være fortrolige? Det samme har man stadig
behov
> for, men nu har man også en mand/kone at tage hensyn til.
Det er godt med venner, men min holdning er, at det er usundt at have et
helt andet liv ved siden af sit forhold, hvor partneren ikke bliver lukket
ind.
Nu er min kæreste meget vild med fodbold, en interesse som jeg måske til
tider har svært ved at hidse mig op over i samme grad. Men han skal da se
fodbold med vennerne, når han vil (så længe det ikke bliver på bekostning af
al samvær med familien).
Fortrolighed er noget, jeg mener man bør have med sin partner. Det man
plejer at dele med en veninde, bør man kunne dele med sin mand. Fordi
forholdet bygger på, at man er hinandens bedste venner.
> > Nej, jeg er ikke blevet svigtet. Jeg valgte for lang tid siden at være i
> > et
> > "forhold" med en mand, der åbent sagde, at han ikke ville have et
forhold
> > til mig, og en konsekvens var, at han konstant underprioriterede mig.
> > Jeg valgte selvpineriet, og det kan man så ikke forstå i dag. Men det
var
> > fordi jeg ikke opfattede mig selv som værdifuld nok, at jeg lod mig
nøjes
> > med de smuler han gav mig.
>
> Ok, du har altså nogle dårlige erfaringer med en mand.
Ja, og dem lærer man jo for det meste af. Jeg lærte bl.a. hvad jeg ville
finde mig i, og hvor mine grænser gik.
> Så det du siger er, at når man er over 20 år, så har man flere fordomme?
> Det er sådan jeg tolker det når du skriver "man er mere fast forankret i
> sine værdier, når man modnes".
???? Fordomme og værdier er ikke det samme, så nej.
> > Jamen, jeg kan føle alt det jeg vil. Men mine værdier forhindrer mig i
at
> > ville udleve denne lyst.
>
> Synd.
Hvorfor er det synd? Når tanken er mig en vederstyggelighed? Nu læste jeg
lige det om Brad Pitt. Det kan da godt være, at jeg synes at han har nogle
lækre muskler i Troy, men om jeg ville gribe chancen for en nat med ham
"fordi det ville betyde _meget_ for mig"?? Aldrig i livet. En nat med Brad
Pitt ville da ikke betyde en skid for mig, bare fordi han hedder Brad Pitt
og betragtes som lækker. Så heller 20.000 nætter med en mand, der virkeligt
betyder noget for mig, fordi jeg kender ham og elsker ham.
Hvorfor skulle sex med Brad Pitt være så meget mere specielt og fantastisk?
> Hvis du gør tingene lidt op og sætter noget tid på:
> Rydde op - 5 timer ugentligt
> Gøre rent - 3 timer ugentligt
> Lave mad - 7 timer ugentligt
> Hygge sig med børnene og partneren - 20 timer ugentligt
> osv osv osv..
>
> Et sidespring om året tager maks 2 timer.
>
> Det er en meget lille procentdel af din/jeres tid, som bliver brugt på
> sidespring. Men alligevel anser du det for vigtigt. (Jeg har hørt alle
> argumenterne for at man ikke skal have et sidespring, så dem behøver du
ikke
> gentage)
Det vil jeg så undlade - men du ved forhåbentligt godt, at det ikke har
noget med tidsforbrug at gøre.
> Du mener, at man på nogle områder bliver nødt til at stå fast, selvom det
> måske ikke er det mest fornuftige?
Hvordan kan troskab ikke være det mest fornuftige for mig?
> Han er det modsatte af en tøffelhelt, hvis han har et sidespring, og det
er
> heller ikke ok ;)
Han er bare en lort, hvis han har et sidespring.
Jeg vil hellere have en mand.
> Hvad hvis han ændrer sig med alderen? Er det så ikke ok?
Jo, men det bliver uden mig, ved hans side.
> Hvis jeg mødte en kvinde som jeg var helt vild med, og sagde til hende;
> "Hvis vi skal danne par, så skal du vide, at jeg kun kan love dig 50%
> troskab, måske er jeg dig utro, måske ikke". Så ville jeg ikke have en
> jordisk chance for at hun ville danne par med mig. Men det er jo mest
> realistisk at jeg kun love hende 50% troskab, det viser statistikkerne.
Det er jo noget værre sludder. Det er ikke statistikkerne, der dikterer
vores adfærd. Det er kun os selv.
Om så hele verden var utro i følge statistikkerne, er det så en undskyldning
for ikke at have en personlig standard?
Hvad med at tænke selv? Så kunne det være, at statistikkerne en dag så
anderledes ud.
> Så kravet om troskab, er et overfladisk krav, som du i virkeligheden måske
> slet ikke det du vægter højest - ubevidst.
Det er ikke et overfladisk krav. Det er et grundlæggende krav.
| |
ThomasB (14-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 14-03-05 17:28 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
>> Men, vi kan ikke flytte fra hinanden, det ville være for kompliceret nu
>> efter 10 år.
>
> Jamen altså, det er jo hele jeres fremtidige lykke der står på spil her,
> selve essencen af jeres parforhold - Hvordan kan du dog lade jer risikerer
> dette på baggrund af trivialiteter som hvad der er praktisk og at det er
> kompliceret - Tag jer dog sammen mand
Det er ren og skær cost-benefit beregning.
>> Men det vi har gjort, er at give hinanden et værelse med seng, hvor vi
>> kan være os selv.
>> Vi kan lukke døren, og passe os selv.
>
> Det er jo kun en halv løsning og halve løsninger er aldrig gode.
> Næh, I bør da tage skridtet fuldt ud.
Vi står i den situation, at vi har masser af plads til at bo sammen og
alligevel have hvert vores værelse - det er en hel løsning.
Havde vi boet i en 3 værelses lejlighed, så havde situationen været
anderledes.
>> Men helt ærligt, så er parforhold altså ikke så rosenrødt. Nu ved jeg
>> ikke hvor gammel du er, og hvor mange du har boet sammen med (og hvor
>> lang tid), men jeg kan afsløre at de fleste jeg kender, ikke har de mest
>> optimale forhold. Det var egentlig det der fik os til at tænke over og
>> ændre vores.
>
> Jeg kender godt nok ikke nogen, hverken unge eller ældre, der har en
> forestilling om at parforhold skulle være rosenrødt og problemfrit.
Har du husket at tale med dem du kender; om parforhold, eller gætter du?
Tør de være ærlige overfor dig, hvis de tror at dit parforhold er perfekt?
> Det skal man vist være meget ung og naiv for at tro.
Så du erkender altså, at parforhold ikke er rosenrødt?
Hvorfor er det ikke det? Kunne det være/blive det?
> At de fleste i din bekendtskabskreds ikke har gode forhold, kunne måske
> tyde på at de har troet de kunne fortsætte livet som om de var singler?
Læser du ikke hvad jeg skriver?
Hvor har jeg skrevet, at de ikke har gode forhold?
Ikke mest optimal = ikke god?
> Og jeg forstår da heller ikke, at fordi deres forhold ikke fungerer
> ordentligt, hvorfor skulle I så ændre på jeres forhold?
> Fungerede det heller ikke ordentligt i forvejen?
> Eller fandt I lige pludseligt ud af/på, efter at have set på de andres
> forhold, at hvis deres ikke fungerede ordentligt, så kunne jeres da heller
> ikke fungere ordentligt?
Vi fandt ud af, at mange af de problemer der generelt er i parforhold, havde
vi også.
Så de problemer vi troede vi var de eneste i verden der havde, fandt vi ud
af, var ganske almindelige problemer, som alle andre også har/kunne have.
Det fik os til at tænke over hvordan vi kunne undgå disse almindelige
problemer.
Vi har løst temmelig mange problemer, på utraditionel vis.
Bl.a ved at have eget værelse, leve uden nogen former for forbud, ikke
stille krav osv.
Den største ændring er, at vi anmoder hinanden, i stedet for at stille krav.
>> Selvfølgelig elsker jeg at tale med og lytte til min kæreste, om ting der
>> interesserer os begge og vi kan ikke interessere os for det samme.
>
> Men du gider altså generelt kun høre og tale om hvad der også interesserer
> dig.
Nej.
Hvem synes du det er mest interessant at tale om nyt værksøj med; 1. din
kone der ikke interesserer sig for værktøj, eller 2. en god mandlig ven, som
interesserer sig for værktøj?
Hvem af de to, tror du der spørger om hvor mange watt din nye skruemaskine
er på?
Hvem vil du selv være mest interesseret i at tale skruemaskine med?
Har du behov for at tale om skruemaskine med din kone, hvis du har talt med
din ven?
Når du er udsnakket mht. skruemaskiner, kan du tale med din kone om ting,
der interesserer jer begge, og hvis du får en brændende lyst til at tale om
skruemaskiner med din kone, så vil hun naturligvis lytte, men hvis du
spørger hende i morgen, hvor mange watt den er på, så har hun glemt at du
fortalte hende det i går - din ven husker det, fordi han selv interesserer
sig for skruemaskiner.
> Umiddelbart synes jeg da ikke der viser nogen særlig stor interesse i den
> kvinde, du indtil videre har delt 10 år af dit liv med.
Det må du godt synes.
>> Men jeg lytter gerne, hvis ikke hun lige har en veninde i nærheden.
>
> Men åbenbart kun nødtvunget.
Jeg lytter GERNE, hvis hun ikke lige har en veninde i nærheden.
Vi har erkendt, at vi ikke kan være lige gode til at tale om alting.
Hvis du skal løsne en bolt, bruger du ikke en papegøjetang, hvis du skal
tale om skruemaskiner bruger du ikke din kone. Begge ting kan dog godt lade
sig gøre, men resultatet bliver også derefter.
Ligemeget hvor gerne din papegøjetang vil løsne din bolt, er en topnøgle
altså bedre.
Iøvrigt skal papegøjetangen ikke kræve at blive brugt til at løsne bolte
med.
>> Den holdning skal nok vise sig, at være rigtig skidt for dit parforhold.
>
> Helt ærligt altså - Hvis ikke man gør som "eksperterne" siger, så er man
> på røven?
Det behøver man ikke at være.
Hvordan kan en holdning der siger "utro=skrid" gavne et forhold?
Hvis du kan nævne et eksempel, hvor den holdning gavner, så gør det
venligst.
> Personligt tror jeg på, at man kommer forbandet langt med ganske
> almindelig, sund fornuft -
Hver sin økonomi, men fællespulje til de fælles ting, f.eks hus, bil,
husholdning osv.
Jeg har min konto, hun har sin og vi har en fælles
Hvis jeg har lyst til at tage ud og rejse, så inviterer jeg hende med på min
regning - og hvem siger nej til en gratis rejse?
Det betyder så også at jeg bestemmer hvor vi skal hen, når det nu er mig der
inviterer. Så slipper vi for den klassiske konflikt;
hvor-skal-vi-nu-hen-på-ferie-konflikten. Næste år kan hun invitere mig på
den bjergvandring, som hun altid har ønsket sig, men som ikke tiltalte mig,
da vi fælles skulle bestemme. Jeg vil nemlig ikke bruge mine penge på en
bjergvandring - det vil hun. Eller hun kunne lufte for mig, at hun altid har
haft lyst til en bjergvandringsrejse, og så kunne jeg invitere hende på en
sådan.
Det er også sjovere at få en fødselsdagsgave man ikke selv har været med til
at betale.
Men nogle mener altså at det er sund fornuft at have fællesøkonomi, fordi de
synes at det er mest praktisk.
Jeg mener det er sund fornuft at have sin egen økonomi, så man ikke "bare
skal have det til at fungere nemmest", men derimod har sine egne penge som
man kan glæde den anden og sig selv med.
> Selvfølgelig skal man ikke bare udelukke hvad
> andre siger, men man skal imo også altid lytte efter ens egen indre
> stemme, hvad den nu siger om dette og hint.
Ja?
> Og det som min sunde fornuft siger mig, er ikke nødvendigvis det samme som
> din sunde fornuft ville sige dig (hvis du altså overhovedet lytter til
> den), eller Mette's siger hende, eller Zeki's siger ham osv. osv.
Nej, men er det ikke også derfor vi taler om det nu?
| |
Jan Allan Andersen (15-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 15-03-05 05:14 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4235bb8b$0$193$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det er ren og skær cost-benefit beregning.
Okay - Nu er menneskelige forhold/relationer altså reduceret til at være en
beregning, en cost-benefit beregning.
Selvfølgelig vil der altid ligge en vurdering hos hver enkelt, om man "får
noget ud af" at f.eks. indgå i et parforhold, men ligefrem at kalde det for
en cost-benefit beregning, deri ligger der for mig noget bevidst, koldt, vel
nærmest kynisk kalkuleret og beregnende - Det er der altså for meget
romantiker i mig, til at jeg vil reducere et parforhold til.
> Vi står i den situation, at vi har masser af plads til at bo sammen og
> alligevel have hvert vores værelse - det er en hel løsning.
> Havde vi boet i en 3 værelses lejlighed, så havde situationen været
> anderledes.
Men sålænge i har noget sammen, så har I også en "klemme" på hinanden - Ergo
er det kun en halv løsning.
> Har du husket at tale med dem du kender; om parforhold, eller gætter du?
De mennesker jeg gennem mit liv har talt med om parforhold, af den ene eller
den anden bevæggrund, er så ganske klar over at et parforhold ikke er lutter
lagkage hele livet igennem.
> Tør de være ærlige overfor dig, hvis de tror at dit parforhold er perfekt?
Hvorfor skulle de dog tro det? Og hvad mener du i det hele taget med
"perfekt" i denne forbindelse?
Jeg synes min kærestes og mit forhold er noget nært perfekt, men det
udelukker så absolut ikke, at vi ikke kan have vores problemer.
Kunne aldrig drømme om at forgøgle nogen, at min kæreste og mig aldrig
nogensinde skændes, aldrig er uenige, aldrig er urimelige osv.
> Så du erkender altså, at parforhold ikke er rosenrødt?
Har jeg nogensinde påstået at det skulle være det?
> Hvorfor er det ikke det? Kunne det være/blive det?
Nej, det kan det ikke - Og jeg kan for min død ikke indse, at adskilte
forhold skulle gøre et parforhold mere rosenrødt eller perfekt.
Der er intet på livets vej der er perfekt - Hvad man så end ligger i det
begreb.
> Læser du ikke hvad jeg skriver?
> Hvor har jeg skrevet, at de ikke har gode forhold?
> Ikke mest optimal = ikke god?
Beklager, nok lige en overfortolkning fra min side af.
> Vi fandt ud af, at mange af de problemer der generelt er i parforhold,
> havde
> vi også.
> Så de problemer vi troede vi var de eneste i verden der havde, fandt vi ud
> af, var ganske almindelige problemer, som alle andre også har/kunne have.
Og hvad er det så for nogle problemer, som du nu opstiller som generelle
problemer i parforhold?
> Det fik os til at tænke over hvordan vi kunne undgå disse almindelige
> problemer.
Det er der også ganske god fornuft i - Selvom man jo godt kan risikere at
tænke nærmest alting ihjel, også kærligheden, så kan det næppe skade at man
også bruger tid på at tænke over sit parforhold ind i mellem.
> Vi har løst temmelig mange problemer, på utraditionel vis.
> Bl.a ved at have eget værelse, leve uden nogen former for forbud, ikke
> stille krav osv.
Hvordan man løser problemer i et parforhold ved at leve mere eller mindre
seperate liv, det går virkeligt over min forstand.
Hvad er det for problemer I mener at løse, ved at leve i et adskilt forhold?
> Den største ændring er, at vi anmoder hinanden, i stedet for at stille
> krav.
Du mener sådan helt generelt, at der er noget galt i at stille krav?
> Når du er udsnakket mht. skruemaskiner, kan du tale med din kone om ting,
> der interesserer jer begge, og hvis du får en brændende lyst til at tale
> om skruemaskiner med din kone, så vil hun naturligvis lytte, men hvis du
> spørger hende i morgen, hvor mange watt den er på, så har hun glemt at du
> fortalte hende det i går - din ven husker det, fordi han selv interesserer
> sig for skruemaskiner.
Ja, for der er tale om 2 vidt forskellige typer af samtaler, selvom det er
om samme emne.
Med min ven vil det være en fælles begejstring over værktøjet, hvad det kan,
dets muligheder og teknikken.
Med min kæreste er der tale om "opbygning" af et fællesskab, ikke
nødvendigvis en fælles interesse, men et fællesskab hvor emnet som sådan er
af sekundær betydning, selvom det jo da skal interessere i det mindste én af
os.
At dele sine glæder og bekymringer med det mennesker man, sammen med sine
evt. børn, elsker mere end noget andet på jorden, det er med til at opbygge
det fællesskab der på sigt er med til at holde parfoldet sammen.
> Hvordan kan en holdning der siger "utro=skrid" gavne et forhold?
> Hvis du kan nævne et eksempel, hvor den holdning gavner, så gør det
> venligst.
Det kan jeg ikke, for jeg vil nemlig heller ikke på forhånd sige, at hvis
min kæreste skulle gå hen og være mig utro, så er det ud af vagten.
På lige netop det her punkt tror jeg vi er temmelig enige.
Men kan du forklare mig hvordan adskilte forhold skulle kunne gavne
parforholdet?
Kan du nævne et eksempel hvor den holdning gavner?
[Snip en hel del om økonomi]
Min personlige holdning er, at det du giver udtryk for ikke er meget andet
end symptom på en generel vægren sig imod at indgå i fælles forpligtende
forhold.
Men det er jo bare min tolkning af det, tror der er mange andre end dig der
vil være uenig med mig her
Mvh. Jan
| |
ThomasB (15-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 15-03-05 18:46 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
>> Det er ren og skær cost-benefit beregning.
>
> Okay - Nu er menneskelige forhold/relationer altså reduceret til at være
> en beregning, en cost-benefit beregning.
Ja, det har de da altid været.
Kom op med en (f.eks fiktiv) situation, hvor du ikke laver en
"hvad-får-jeg-ud-af-det-kontra-hvad-skal-jeg-give" beregning.
> Selvfølgelig vil der altid ligge en vurdering hos hver enkelt, om man "får
> noget ud af" at f.eks. indgå i et parforhold, men ligefrem at kalde det
> for en cost-benefit beregning, deri ligger der for mig noget bevidst,
> koldt, vel nærmest kynisk kalkuleret og beregnende - Det er der altså for
> meget romantiker i mig, til at jeg vil reducere et parforhold til.
Nu gik det på hvorfor vi ikke flyttede fra hinanden igen, og her har vi
vurderet at under omstændighederne, så kan det ikke betale sig, hverken
økonomisk, praktisk eller menneskeligt.
Der er intet koldt eller kynisk i det.
>> Vi står i den situation, at vi har masser af plads til at bo sammen og
>> alligevel have hvert vores værelse - det er en hel løsning.
>> Havde vi boet i en 3 værelses lejlighed, så havde situationen været
>> anderledes.
>
> Men sålænge i har noget sammen, så har I også en "klemme" på hinanden -
> Ergo er det kun en halv løsning.
Nej, det er din tolkning og jeg synes det viser at du ikke helt har forstået
konceptet.
Hvis man har været sammen i mange år, er det klart at man har "mange
klemmer" på hinanden. Både materialistisk og følelsesmæssigt - det er der
skam ikke noget galt i, tværtimod.
>> Har du husket at tale med dem du kender; om parforhold, eller gætter du?
>
> De mennesker jeg gennem mit liv har talt med om parforhold, af den ene
> eller den anden bevæggrund, er så ganske klar over at et parforhold ikke
> er lutter lagkage hele livet igennem.
Hvordan er det kommet til udtryk?
Hvordan har de sagt det?
"Jeg ved godt at parforhold ikke er lutter lagkage"?
Fortæl fortæl, jeg synes det er interessant..
>> Tør de være ærlige overfor dig, hvis de tror at dit parforhold er
>> perfekt?
>
> Hvorfor skulle de dog tro det? Og hvad mener du i det hele taget med
> "perfekt" i denne forbindelse?
Bedre end gennemsnittet; bedre end det er?
> Jeg synes min kærestes og mit forhold er noget nært perfekt, men det
> udelukker så absolut ikke, at vi ikke kan have vores problemer.
> Kunne aldrig drømme om at forgøgle nogen, at min kæreste og mig aldrig
> nogensinde skændes, aldrig er uenige, aldrig er urimelige osv.
Er dit forhold bedre end din omgangskreds' forhold?
>> Så du erkender altså, at parforhold ikke er rosenrødt?
>
> Har jeg nogensinde påstået at det skulle være det?
Nej, men det kan jeg godt se at mit spørgsmål lagde op til det.
>> Hvorfor er det ikke det? Kunne det være/blive det?
>
> Nej, det kan det ikke - Og jeg kan for min død ikke indse, at adskilte
> forhold skulle gøre et parforhold mere rosenrødt eller perfekt.
Det behøver du heller ikke.
Og som sagt er der ikke tale om at man skal leve adskilt, eller som singler.
Der er tale om at vi er mennesker, og ligemeget hvor meget vi elsker et
andet menneske, har vi brug for at være alene, og føle at vi har et sted
hvor vi suverent bestemmer.
Der er heller ikke tale om, at vi skal bo sammen uden at se hinanden.
Der er tale om, at vi har hvert vores værelse, med hver vores seng, ting,
planter osv.
Et sted der er vores helt eget, et sted vi selv har indrettet og selv
bestemt hvordan skal se ud. Ingen diskussioner om hvilke møbler, hvilke
billeder og hvor de skal stå.
Morgen, middag, aften er vi sammen i vores fælles rum (stue, køkken, alrum,
have), vi spiser sammen, vi hygger os sammen, ser tv sammen, går ud sammen,
leger med barnet sammen osv.
Men vi kan gå ind på vores værelse, lukke døren og så er vi alene, os selv.
Vi kan sidde i fred og have ro til os selv - det er vigtigt.
Hvis jeg kan lide det køligt i rummet, så kan jeg have et vindue åbent.
Jeg kan have lyset tændt, uden at det generer hende.
Hun kan høre musik, selvom jeg ikke kan falde i søvn til musik.
Hun kan se tv.
Jeg kan have computeren tændt.
Jeg kan læse, uden tv'et generer.
Hun kan prutte uden at jeg kan lugte det.
Vi kan onanere uden at skulle ud på toilettet, eller være andre uafslappende
steder.
Hendes vækkeur vækker ikke mig.
Alle mennesker har forskellige døgnrytmer, dem kan vi have i fred.
Hvis jeg står op om natten og skal tisse, så vækker jeg ikke hende osv osv
osv..
Vi kan gå ind til hinanden, putte sammen, bolle, kramme, tænde stearinlys,
sætte musik på osv.
Det er altså noget mere hyggeligt/lidenskabeligt/romantisk, end hvis man
ligger op ad hinanden hver nat.
> Der er intet på livets vej der er perfekt - Hvad man så end ligger i det
> begreb.
Med perfekt mener jeg at man er helt tilfreds.
>> Vi fandt ud af, at mange af de problemer der generelt er i parforhold,
>> havde
>> vi også.
>> Så de problemer vi troede vi var de eneste i verden der havde, fandt vi
>> ud
>> af, var ganske almindelige problemer, som alle andre også har/kunne have.
>
> Og hvad er det så for nogle problemer, som du nu opstiller som generelle
> problemer i parforhold?
Uha, der er mange :)
Kender du "vi skændes, uden egentligt at vide hvad vi skændes over"?
Som regel er der ikke noget at skændes over, og hvis du stopper op i et
skænderi og spørger; "hvad er det vi diskuterer?", så aner man det ikke. Man
skændes bare, uden egentlig at vide hvorfor, man kan måske huske at det
startede med, at hun blev sur over at smøret ikke var stillet i køleskabet.
"Du stiller aldrig smørret ind efter dig!" og så kører hele maskineriet, og
til sidst står man og sårer hinanden.
Sådanne skænderier er jo et signal om, at man går og er lidt småirriteret.
Ville det ikke være dejligt, om man kunne gå ind på sit værelse og få sig en
timeout?
Ikke fordi skænderier kun er negative, det kan skam være rigtigt godt at få
renset luften, men de "håbløse" skænderier er et tegn på at vi har brug for
fred.
Andre problemer kunne være:
- Ikke sex nok.
- Ikke deltagende nok.
- Den ene vil gerne ud og se nogle mennesker, den anden vil sidde hjemme og
se tv.
- Manden siger: "Jeg vil have en lille jolle, så jeg kan tage ud og fiske".
Konen svarer: "Det har vi ikke penge til, og jeg vil hellere ud og rejse".
- Manden: "Du køber alt for meget tøj, er det ikke vigtigere at vi bruger
pengene på en ny bil?"
- Hvor skal vi på ferie i år.
- Hvad skal vi spise.
Osv osv..
Økonomi og sex er nok roden til de fleste problemer.
- Økonomiproblemet kan løses med seperat økonomi.
- Sexproblemet kan løses ved f.eks at have hvert sit værelse (vække
lidenskab), og/eller en bestemmeuge.
- Deltagelse i hjemmets opgaver, kan løses ved at lave et skema, hvor alle
pligter er indført. Så skiftes man til at vælge en pligt der skrives på
skemaet. Nu kender alle deres pligter, og så bliver det faktisk sjovere at
ordne sine pligter, da man selv har valgt dem.
- Når konen vil ud og manden ikke vil med, så kan hun i sin bestemmeuge
bestemme at de skal ud. Han kan så i sin bestemmeuge bestemme at de skal
sidde og se tv.
>> Det fik os til at tænke over hvordan vi kunne undgå disse almindelige
>> problemer.
>
> Det er der også ganske god fornuft i - Selvom man jo godt kan risikere at
> tænke nærmest alting ihjel, også kærligheden, så kan det næppe skade at
> man også bruger tid på at tænke over sit parforhold ind i mellem.
Ja, man kan tænke alting ihjel.
Men hvis rammerne er mest optimale, dvs. at man har elimineret de fleste
konflikmuligheder og turnoffs, så er der endnu mere plads til kærligheden.
Selvfølgelig vil nogen mene, at et forhold uden konflikter er et kedeligt
forhold, og jeg er enig. Men de småirriterende problemer, som f.eks økonomi,
sex, pligter osv er væk, og så er der stadig plads til at skændes - bare
over større og vigtigere ting.
>> Vi har løst temmelig mange problemer, på utraditionel vis.
>> Bl.a ved at have eget værelse, leve uden nogen former for forbud, ikke
>> stille krav osv.
>
> Hvordan man løser problemer i et parforhold ved at leve mere eller mindre
> seperate liv, det går virkeligt over min forstand.
> Hvad er det for problemer I mener at løse, ved at leve i et adskilt
> forhold?
Vi løsner grebet om hinanden :)
>> Den største ændring er, at vi anmoder hinanden, i stedet for at stille
>> krav.
>
> Du mener sådan helt generelt, at der er noget galt i at stille krav?
Ja, det mener jeg. Vi er ikke hinandens chefer eller opdragere. Vi er to
forskellige mennesker på lige fod.
At stille krav er blot endnu en spændetrøje. Parforholdet skulle gerne være
et "fristed", hvor man kan slappe af og have plads til at udvikle sig,
sammen og alene.
Hvis du ved hvad det betyder for din kone, at du går ud med skraldespanden,
så har du automatisk lyst til at gå ud med den.
Men det forudsætter at man kan sætte ord på sine følelser, og kan lytte til
hinanden uden at vurdere.
"Den skraldespand stinker, hvorfor har du ikke været ude med den?"
"Puha, jeg får kvalme af lugten af skraldespanden, vil du ikke være sød at
tage den med ud?"
>> Når du er udsnakket mht. skruemaskiner, kan du tale med din kone om ting,
>> der interesserer jer begge, og hvis du får en brændende lyst til at tale
>> om skruemaskiner med din kone, så vil hun naturligvis lytte, men hvis du
>> spørger hende i morgen, hvor mange watt den er på, så har hun glemt at du
>> fortalte hende det i går - din ven husker det, fordi han selv
>> interesserer sig for skruemaskiner.
>
> Ja, for der er tale om 2 vidt forskellige typer af samtaler, selvom det er
> om samme emne.
> Med min ven vil det være en fælles begejstring over værktøjet, hvad det
> kan, dets muligheder og teknikken.
> Med min kæreste er der tale om "opbygning" af et fællesskab, ikke
> nødvendigvis en fælles interesse, men et fællesskab hvor emnet som sådan
> er af sekundær betydning, selvom det jo da skal interessere i det mindste
> én af os.
> At dele sine glæder og bekymringer med det mennesker man, sammen med sine
> evt. børn, elsker mere end noget andet på jorden, det er med til at
> opbygge det fællesskab der på sigt er med til at holde parfoldet sammen.
Jeg tror vi er enige, vi siger nok det samme med forskellige ord.
Jeg vil lige understrege, at min kæreste lytter til hele molevitten vedr.
min skruemaskine, også det jeg læser op fra brugsanvisningen, men hun kan
naturligvis ikke være lige så interesseret som hvis emnet drejede sig om det
nye IKEA-katalog. Jeg vil egentlig hellere have at hun taler i lang tid med
sine veninder om IKEA-kataloget, og jeg taler med min venner om
skruemaskinen, så kan vi tale om noget der interesserer os begge - for vi
kan tale fra nu af og resten af livet, om ting der interesserer os begge.
Men hvis hun eller jeg har lyst til at tale om noget der kun interesserer en
af os, så lytter vi naturligvis.
>> Hvordan kan en holdning der siger "utro=skrid" gavne et forhold?
>> Hvis du kan nævne et eksempel, hvor den holdning gavner, så gør det
>> venligst.
>
> Det kan jeg ikke, for jeg vil nemlig heller ikke på forhånd sige, at hvis
> min kæreste skulle gå hen og være mig utro, så er det ud af vagten.
> På lige netop det her punkt tror jeg vi er temmelig enige.
>
> Men kan du forklare mig hvordan adskilte forhold skulle kunne gavne
> parforholdet?
> Kan du nævne et eksempel hvor den holdning gavner?
Det har jeg gjort flere gangen ovenfor, men jeg har ikke været inde på at bo
hver for sig.
Se på Mette og Zeki, de bor begge adskilte, og de er vilde med deres
kærester. Så vilde at de vil bo sammen med dem. Om 1 år har de ikke den
længsel mere, de længes ikke efter hinanden i samme grad som da de boede
hver for sig. Jeg tror længsel er en slags forelskelse.
Ligesom når man skal på ferie. Flere måneder inden man skal på ferie, glæder
man sig helt vildt og det er da helt "slemt" dagene inden man skal afsted.
Man længes og det er en dejlig følelse :)
> [Snip en hel del om økonomi]
>
> Min personlige holdning er, at det du giver udtryk for ikke er meget andet
> end symptom på en generel vægren sig imod at indgå i fælles forpligtende
> forhold.
Hvis det forholdt sig sådan, ville man nok ikke vælg at få børn sammen.
> Men det er jo bare min tolkning af det, tror der er mange andre end dig
> der vil være uenig med mig her
Haha, det er muligt. Men grunden til det, er jo nok at vi ser tingene fra
forskellige vinkler :)
Mvh ThomasB
| |
g (18-03-2005)
| Kommentar
Fra : g |
Dato : 18-03-05 00:41 |
|
snakk om utroskap sex1, bli spenende kåt av å pirre og opphisse partneren
din på dine sexuelle eventyr. og la han slikke deg ren og kjenne smaken av
dine kåte safter og smaken av fremmed mann av musa di. ja til sex
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i melding
news:422b247d$0$13747$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> ThomasB wrote:
>> Du vil hellere føle sorg, end ingenting at føle.
>>
>> Men du vil hellere føle ingenting, når din mand børster tænder, end
>> at føle sorg ikke?
>
> Du må da kunne forstå at det ikke giver nogen mening at hive ét eksempel
> ud.
> Min sætning er en generel holdning til det at føle noget.
>
> Hvad kan du bruge eksemplet til?
>
> /Anita
>
>
| |
Jan Allan Andersen (17-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 17-03-05 06:43 |
|
"Mette" <Mette@dk> skrev i en meddelelse
news:4234442a$0$697$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
[Snip en hel, hel masse]
Udover at vi ikke er enige om den umiddelbare konsekvens af utroskab fra
vores respektive partner, selvom jeg heller ikke på forhånd vil udelukke at
et samlivsbrud kan blive resultatet af utroskab fra min kærestes side, så
synes jeg det er et utroligt godt og relevant indlæg, som jeg ellers kan
tilslutte mig fuldt ud
Mvh. Jan
| |
Zeki (17-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 17-03-05 06:43 |
|
> > Okay - Nu er menneskelige forhold/relationer altså reduceret til at være
> > en beregning, en cost-benefit beregning.
> Ja, det har de da altid været.
> Kom op med en (f.eks fiktiv) situation, hvor du ikke laver en
> "hvad-får-jeg-ud-af-det-kontra-hvad-skal-jeg-give" beregning.
Hvis du nu tænker dig godt og grundigt om, kunne det så være at der findes
mennesker som gør ting for at glæde deres partner, men som de ikke selv får
noget ud af?
Som f.eks at være sin kærestes chauffør hvis hun skal køres fra a-b? (hvad
får jeg ud af det udover en tommere benzintank?)
Hvad får jeg ud af at tage opvasken inden hun vågner, når jeg ved at hun
alligevel selv senere vil tage den?
På trods af hvad du tror, så er mennesker nu indrettet sådan, at de elsker
at glæde dem de elsker, uden nødvendigvis at skulle få noget igen.
> Nu gik det på hvorfor vi ikke flyttede fra hinanden igen, og her har vi
> vurderet at under omstændighederne, så kan det ikke betale sig, hverken
> økonomisk, praktisk eller menneskeligt.
Hvorfor så argumentere for at det "menneskeligt" er det bedste for alle
andre parforhold end lige pånær dit?
(SNIP)
> > Men kan du forklare mig hvordan adskilte forhold skulle kunne gavne
> > parforholdet?
> > Kan du nævne et eksempel hvor den holdning gavner?
> Det har jeg gjort flere gangen ovenfor, men jeg har ikke været inde på at
bo
> hver for sig.
> Se på Mette og Zeki, de bor begge adskilte, og de er vilde med deres
> kærester. Så vilde at de vil bo sammen med dem. Om 1 år har de ikke den
> længsel mere, de længes ikke efter hinanden i samme grad som da de boede
> hver for sig.
Hvad får dig til at konkludere det? At du og din kæreste aldrig savner
hinanden fordi I bor sammen? Og så er det nok også sådan for alle andre
mennesker?
Jeg har før boet sammen med kvinder som jeg har savnet, selv efter blot at
have været væk fra dem en arbejdsdag. Det er en dejlig fornemmelse at komme
hjem til én man elsker, i stedet for at komme hjem til en tom lejlighed.
Desuden kan et par sagtens være mere fraværende over for hinanden selvom de
bor sammen, end dem som bor hver for sig.
Mvh
Zeki
| |
Jan Allan Andersen (17-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 17-03-05 06:57 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42371f51$0$173$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Der er intet koldt eller kynisk i det.
Det var kun fordi jeg fik sådan en "grim" fornemmelse af, at I på nærmest
bogholder-vis havde sat jer ned med plus og minus kolonner - Jeg har det jo
med at få overdrevet ind i mellem
Men det er i hvert fald ikke den slags "kan-det-betale-sig-for-mig" måde at
tænke på som jeg tænker på, mere end slags ubevidst tankerække.
Deraf min bemærkning om koldt og kynisk
> Hvordan er det kommet til udtryk?
> Hvordan har de sagt det?
> "Jeg ved godt at parforhold ikke er lutter lagkage"?
> Fortæl fortæl, jeg synes det er interessant..
Det kan ikke gøres op på den måde.
Det er kommet til udtryk gennem samtaler, hvor man på den ene eller anden
måde, i større eller mindre grad, er kommet ind på, eller kommet med
bemærkninger om, emnet.
Det er den slags ikke-katagoriseret og -analyseret erfaring opsamlet gennem
årene - Man er jo ikke teenager længere, trods alt
> Er dit forhold bedre end din omgangskreds' forhold?
Så vidt jeg kan og er i stand til at vurdere, så ja
> Det behøver du heller ikke.
> Og som sagt er der ikke tale om at man skal leve adskilt, eller som
> singler.
Udover at jeg ikke kan indse det, så tror jeg heller ikke på det.
[Snip en bunke]
Mange af de ting du ellers har skrevet i indlægget, kan imo lige så vel lade
sig gøre uden eget værelse etc.
Det er simpelthent et spørgsmål om respekt for hinanden, om at give hinanden
plads og rum til også at være et individ. Det tror jeg simpelthent ikke på
er lettere ved f.eks. at have sit eget værelse.
Mht. til at sove sammen almindeligvis, så nyder jeg at ligge sammen med min
kæreste, ligge i arm eller ligge i ske - Og det gør jeg stadigvæk efter 7
års samliv
Mht. "bestemme-uge", så synes jeg rent ud sagt at det koncept lyder
frygteligt.
Meget andet af det du skriver, mht. til skænderi osv., kan lige så vel opstå
i jeres form for forhold som i vores form for forhold, så deeet .....
Mvh. Jan
| |
ThomasB (17-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 17-03-05 13:45 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> > Okay - Nu er menneskelige forhold/relationer altså reduceret til at
>> > være
>> > en beregning, en cost-benefit beregning.
>
>> Ja, det har de da altid været.
>> Kom op med en (f.eks fiktiv) situation, hvor du ikke laver en
>> "hvad-får-jeg-ud-af-det-kontra-hvad-skal-jeg-give" beregning.
>
> Hvis du nu tænker dig godt og grundigt om, kunne det så være at der findes
> mennesker som gør ting for at glæde deres partner, men som de ikke selv
> får
> noget ud af?
Ingen mennesker gør noget uden de selv får noget ud af det - hvorfor skulle
de dog det?
Får du ikke noget ud af at glæde andre? Deres kærlighed, anerkendelse, kys,
sex?
> Som f.eks at være sin kærestes chauffør hvis hun skal køres fra a-b? (hvad
> får jeg ud af det udover en tommere benzintank?)
Du kunne få det ud af det, at du gør hende glad, hvilket vil komme tilbage
til dig?
Eller du kører hende, så du er sikker på at der ikke sker hende noget på
vejen?
Jeg kender dig ikke, jeg ved ikke hvorfor du kører hende, det ved du bedst
selv.
> Hvad får jeg ud af at tage opvasken inden hun vågner, når jeg ved at hun
> alligevel selv senere vil tage den?
Du får en kæreste som er glad for dig?
Eller en kæreste som tager opvasken en dag, hvor du sover længe - hvilket du
godt kan lide?
> På trods af hvad du tror, så er mennesker nu indrettet sådan, at de elsker
> at glæde dem de elsker, uden nødvendigvis at skulle få noget igen.
Hvis du giver din kæreste blomster, og hun bare lægger dem i et hjørne uden
at sige tak, ville du så ikke blive ked af det? Hvorfor?
>> Nu gik det på hvorfor vi ikke flyttede fra hinanden igen, og her har vi
>> vurderet at under omstændighederne, så kan det ikke betale sig, hverken
>> økonomisk, praktisk eller menneskeligt.
>
> Hvorfor så argumentere for at det "menneskeligt" er det bedste for alle
> andre parforhold end lige pånær dit?
Det har jeg heller ikke.
>> > Men kan du forklare mig hvordan adskilte forhold skulle kunne gavne
>> > parforholdet?
>> > Kan du nævne et eksempel hvor den holdning gavner?
>
>> Det har jeg gjort flere gangen ovenfor, men jeg har ikke været inde på at
> bo
>> hver for sig.
>> Se på Mette og Zeki, de bor begge adskilte, og de er vilde med deres
>> kærester. Så vilde at de vil bo sammen med dem. Om 1 år har de ikke den
>> længsel mere, de længes ikke efter hinanden i samme grad som da de boede
>> hver for sig.
>
> Hvad får dig til at konkludere det?
Det er logik.
Hvordan kan man længes lige så meget efter nogen som sidder ved siden af en
10 timer i døgnet, som efter nogen som man sidder sammen med 1 time i
døgnet?
> At du og din kæreste aldrig savner
> hinanden fordi I bor sammen?
Hvad får dig til at skrive "aldrig"?
Vi savner hinanden mindre i forhold til hvis vi boede hver for sig - er det
ikke logisk nok?
> Og så er det nok også sådan for alle andre
> mennesker?
Ja?
Du påstår at man savner hinanden lige så meget når man bor sammen, som når
man bor hver for sig?
> Jeg har før boet sammen med kvinder som jeg har savnet, selv efter blot at
> have været væk fra dem en arbejdsdag. Det er en dejlig fornemmelse at
> komme
> hjem til én man elsker, i stedet for at komme hjem til en tom lejlighed.
Det er altid dejligt at mødes med dem man elsker.
> Desuden kan et par sagtens være mere fraværende over for hinanden selvom
> de
> bor sammen, end dem som bor hver for sig.
Ja?
| |
ThomasB (17-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 17-03-05 14:05 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
>> Der er intet koldt eller kynisk i det.
>
> Det var kun fordi jeg fik sådan en "grim" fornemmelse af, at I på nærmest
> bogholder-vis havde sat jer ned med plus og minus kolonner - Jeg har det
> jo med at få overdrevet ind i mellem
> Men det er i hvert fald ikke den slags "kan-det-betale-sig-for-mig" måde
> at tænke på som jeg tænker på, mere end slags ubevidst tankerække.
> Deraf min bemærkning om koldt og kynisk
Jow jow, vi har en lille notesbog der hedder "hvad gør jeg for hende".
Så sætter vi hakker i løbet af dagen, og den der har flest hakker skal have
differencen af hakker i tikroner.
(selvfølgelig en joke)
>> Hvordan er det kommet til udtryk?
>> Hvordan har de sagt det?
>> "Jeg ved godt at parforhold ikke er lutter lagkage"?
>> Fortæl fortæl, jeg synes det er interessant..
>
> Det kan ikke gøres op på den måde.
> Det er kommet til udtryk gennem samtaler, hvor man på den ene eller anden
> måde, i større eller mindre grad, er kommet ind på, eller kommet med
> bemærkninger om, emnet.
> Det er den slags ikke-katagoriseret og -analyseret erfaring opsamlet
> gennem årene - Man er jo ikke teenager længere, trods alt
Jeg har gode erfaringer med at tale med mine venner om mit parforhold - både
det gode, og det dårlige (hvis der efterhånden er noget dårligt tilbage)
>> Er dit forhold bedre end din omgangskreds' forhold?
>
> Så vidt jeg kan og er i stand til at vurdere, så ja
Sådan har de fleste det nok.
>> Det behøver du heller ikke.
>> Og som sagt er der ikke tale om at man skal leve adskilt, eller som
>> singler.
>
> Udover at jeg ikke kan indse det, så tror jeg heller ikke på det.
Man behøver heller ikke tro på det før det virker.
I kunne jo lave eksperimentet i en måned, og hvis det ikke er noget for Jer,
så kan i jo bare gå tilbage til de gamle rutiner.
> [Snip en bunke]
>
> Mange af de ting du ellers har skrevet i indlægget, kan imo lige så vel
> lade sig gøre uden eget værelse etc.
>
> Det er simpelthent et spørgsmål om respekt for hinanden, om at give
> hinanden plads og rum til også at være et individ. Det tror jeg
> simpelthent ikke på er lettere ved f.eks. at have sit eget værelse.
Der er mange småproblemer der kan løses ved at have hvert sit værelse.
I en periode, hvor jeres lidenskaben ikke er på sit højeste, kan selv de
mindste problemer blive til store problemer.
Tænk dig hvor mange mennesker, der bliver opereret for snorken - kun fordi
de partout skal dele soveværelse, og konen ikke kan holde larmen ud. Jeg vil
altså hellere have mit eget værelse, end jeg vil opereres for snorken.
Vi har hvert vores værelse, men jeg må indrømme at vi sover sammen 6 ud af 7
dage.
Nu har vi også barn, og så er det meget rart at en af os kan smutte ind til
os selv hvis hun ikke vil sove, eller græder. Så er vi fri for at begges
vores nattesøvne ryger sig en tur.
> Mht. til at sove sammen almindeligvis, så nyder jeg at ligge sammen med
> min kæreste, ligge i arm eller ligge i ske - Og det gør jeg stadigvæk
> efter 7 års samliv
Ahhh.. det er dejligt, lige indtil det bliver for varmt, armen sover osv.
> Mht. "bestemme-uge", så synes jeg rent ud sagt at det koncept lyder
> frygteligt.
Som sagt; prøv det i en måned. Den ene uge bestemmer hun alt, den anden
bestemmer du alt.
I kan selvfølgelig lave grænser for hvad i må bestemme.
> Meget andet af det du skriver, mht. til skænderi osv., kan lige så vel
> opstå i jeres form for forhold som i vores form for forhold, så deeet
> .....
Ja, men det er bare ikke så ofte som før.
Mvh ThomasB
| |
Jan Allan Andersen (18-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 18-03-05 05:47 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42398062$0$173$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jow jow, vi har en lille notesbog der hedder "hvad gør jeg for hende".
> Så sætter vi hakker i løbet af dagen, og den der har flest hakker skal
> have differencen af hakker i tikroner.
> (selvfølgelig en joke)
*LOL* Ja, ja, point well taken *G*
> Sådan har de fleste det nok.
Forhåbentligt da
> Der er mange småproblemer der kan løses ved at have hvert sit værelse.
> I en periode, hvor jeres lidenskaben ikke er på sit højeste, kan selv de
> mindste problemer blive til store problemer.
Mange af de småproblemer du tidligere har nævnt, har jo som sådan intet som
helst at gøre med at have hvert sit værelse.
Som jeg læser/forstår det, så drejer det sig i virkeligheden om muligheden
for at kunne gå for sig selv, tage sig en time-out som du har udtrykt det.
Det behøver man altså ikke sit eget værelse for, det er der da mange andre
muligheder for - Gå en lille tur f.eks.
Du har selv været en del inde på det praktiske i ordningen, så lad også mig
lige se rent og skært praktisk på det et øjeblik.
Prøv du at skaffe en bolig med 4 (om 1½-2 år forhåbentlig 5) børneværelser,
2 voksenværelser, køkken, stue osv., til en pris som en almindelig, men i
den lave del, lønindkomst kan betale i hovedstadsområdet
> Vi har hvert vores værelse, men jeg må indrømme at vi sover sammen 6 ud af
> 7 dage.
Og at I gør det, på trods af al "fornuft" og "praktiskhed", fortæller dig
ikke noget som helst?
Som at det måske egentlig ikke er så "slemt" igen at sove sammen, på trods
af snorken, hosten, døgnrytmer osv.?
Og hvis man ser på det, så er det jo slet ikke alle parterapeuter der
anbefaler noget sådan, f.eks. gør en Martin Østergaard det ikke som en
generelt "fornuftig" ting - Om han gør det i forbindelse med problemer i et
parforhold, det kan jeg ikke sige.
> Nu har vi også barn, og så er det meget rart at en af os kan smutte ind
> til os selv hvis hun ikke vil sove, eller græder. Så er vi fri for at
> begges vores nattesøvne ryger sig en tur.
Der kan være noget praktisk her, ingen tvivl om det. Men det er jo sjældent
værre, end at det kun er kortere perioder der vil/kan være tale om.
> Ahhh.. det er dejligt, lige indtil det bliver for varmt, armen sover osv.
Lægger jeg aldrig mærke til, jeg sover før det kommer så langt
> Som sagt; prøv det i en måned. Den ene uge bestemmer hun alt, den anden
> bestemmer du alt.
> I kan selvfølgelig lave grænser for hvad i må bestemme.
Det kommer ind under katagorien som værende så for meget langt ude, at
lysten til at afprøve det er absolut 0.
> Ja, men det er bare ikke så ofte som før.
Som jeg ser det, er det nok mest pga. at I bruger lige netop dén mulighed
for time-out - Der findes altså også andre.
Mvh. Jan
| |
ThomasB (20-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 20-03-05 14:08 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
>> Jow jow, vi har en lille notesbog der hedder "hvad gør jeg for hende".
>> Så sætter vi hakker i løbet af dagen, og den der har flest hakker skal
>> have differencen af hakker i tikroner.
>> (selvfølgelig en joke)
>
> *LOL* Ja, ja, point well taken *G*
>> Der er mange småproblemer der kan løses ved at have hvert sit værelse.
>> I en periode, hvor jeres lidenskaben ikke er på sit højeste, kan selv de
>> mindste problemer blive til store problemer.
>
> Mange af de småproblemer du tidligere har nævnt, har jo som sådan intet
> som helst at gøre med at have hvert sit værelse.
> Som jeg læser/forstår det, så drejer det sig i virkeligheden om muligheden
> for at kunne gå for sig selv, tage sig en time-out som du har udtrykt det.
> Det behøver man altså ikke sit eget værelse for, det er der da mange andre
> muligheder for - Gå en lille tur f.eks.
Ja, det fungerer også at gå en tur, men så skal man forlade sig eget hjem.
> Du har selv været en del inde på det praktiske i ordningen, så lad også
> mig lige se rent og skært praktisk på det et øjeblik.
> Prøv du at skaffe en bolig med 4 (om 1½-2 år forhåbentlig 5)
> børneværelser, 2 voksenværelser, køkken, stue osv., til en pris som en
> almindelig, men i den lave del, lønindkomst kan betale i hovedstadsområdet
>
Nemlig, så er vi jo ovre i at vi ikke kan lave det mest optimale rammer pga
økonomi - og det er der ikke noget at gøre noget ved.
>> Vi har hvert vores værelse, men jeg må indrømme at vi sover sammen 6 ud
>> af 7 dage.
>
> Og at I gør det, på trods af al "fornuft" og "praktiskhed", fortæller dig
> ikke noget som helst?
> Som at det måske egentlig ikke er så "slemt" igen at sove sammen, på trods
> af snorken, hosten, døgnrytmer osv.?
Hov hov, vi har altså ikke hvert vores værelse fordi vi ikke vil sove
sammen, vi har hvert vores værelse, fordi det er dejligt at have et sted som
er vores eget.
Det mest optimale ville være:
1 værelse hver.
1 fælles soveværelse
> Og hvis man ser på det, så er det jo slet ikke alle parterapeuter der
> anbefaler noget sådan, f.eks. gør en Martin Østergaard det ikke som en
> generelt "fornuftig" ting - Om han gør det i forbindelse med problemer i
> et parforhold, det kan jeg ikke sige.
I Martin Østergaards familie har de hvert deres værelse.
>> Nu har vi også barn, og så er det meget rart at en af os kan smutte ind
>> til os selv hvis hun ikke vil sove, eller græder. Så er vi fri for at
>> begges vores nattesøvne ryger sig en tur.
>
> Der kan være noget praktisk her, ingen tvivl om det. Men det er jo
> sjældent værre, end at det kun er kortere perioder der vil/kan være tale
> om.
Ja, det er rigtigt, men har man hvert sit værelse, så er det overhovedet
ikke noget problem :)
>> Ahhh.. det er dejligt, lige indtil det bliver for varmt, armen sover osv.
>
> Lægger jeg aldrig mærke til, jeg sover før det kommer så langt
Puha, jeg skal have noget arm og benplads, før jeg kan falde i søvn.
>> Som sagt; prøv det i en måned. Den ene uge bestemmer hun alt, den anden
>> bestemmer du alt.
>> I kan selvfølgelig lave grænser for hvad i må bestemme.
>
> Det kommer ind under katagorien som værende så for meget langt ude, at
> lysten til at afprøve det er absolut 0.
Haha.. Ja, det kan godt virke langt ude, men det virker og er sjovt.
Hvad har du at miste ved at prøve i en måned?
>> Ja, men det er bare ikke så ofte som før.
>
> Som jeg ser det, er det nok mest pga. at I bruger lige netop dén mulighed
> for time-out - Der findes altså også andre.
Ja, timeout-værelse, alene-værelse, mine ting-værelse, her bestemmer jeg
værelse, nu skal jeg have noget ro-værelse, her kan jeg sidde og surmule
værelse, her kan jeg udvikle mig værelse, her kan jeg onanere i fred
værelse, her kan jeg sove i fred værelse osv osv.. Der er mange fordele,
hvis man ellers kan lade være med at tolke det som
hun-elsker-mig-ikke-når-hun-vil-sove/hygge/være-alene.
Mvh ThomasB
| |
Jan Allan Andersen (20-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 20-03-05 23:25 |
|
ThomasB wrote:
> Hov hov, vi har altså ikke hvert vores værelse fordi vi ikke vil sove
> sammen, vi har hvert vores værelse, fordi det er dejligt at have et sted
> som er vores eget.
Så forstår jeg simpelthent ikke, at en god del af din, og for den sags skyld
også Steen Heglers, argumentation for hvert sit værelse i et forhold er, at
man næsten får en fornemmelse af at det er nærmest frygteligt at skulle
sove sammen hver nat - Ifølge samme Hegler gør man det jo først og fremmest
fordi man vil kontrollere hinanden.
Og hvad betyder så følgende afsnit;
"Vi kan gå ind til hinanden, putte sammen, bolle, kramme, tænde stearinlys,
sætte musik på osv.
Det er altså noget mere hyggeligt/lidenskabeligt/romantisk, end hvis man
ligger op ad hinanden hver nat."
Udtaler du dig så ikke i virkeligheden om noget du overhovedet ikke aner
noget om?
I sover jo sammen / ligger op ad hinanden næsten hver nat.
Hvor meget af det andet du har skrevet er, som nogen vist har været inde
på / antydet et par gange overfor dig, kun noget du udtaler dig om på et
rent teoretisk plan?
> I Martin Østergaards familie har de hvert deres værelse.
Nu kan jeg ikke lige huske fra "Par på prøve" hvor stor en lejlighed han og
kæresten har - Men det kan da godt være det er en 6-værelses, det skal jeg
ikke lige kunne sige.
Men kan huske at grunden til at de ikke sov sammen normalt, var af rent og
skær praktiske grunde, der var gået over i en praktisk vane - Ikke fordi de
mente det skulle være godt for forholdet / kærligheden / lidenskaben eller
noget andet.
>>> Nu har vi også barn, og så er det meget rart at en af os kan smutte ind
>>> til os selv hvis hun ikke vil sove, eller græder. Så er vi fri for at
>>> begges vores nattesøvne ryger sig en tur.
Jamen, igen - I sover jo sammen langt de fleste nætter, så hvorfor og med
hvilken ret, udover noget rent teoretisk, kan du bruge "fordelene" ved at
sove hver for sig, som en god del af argumentationen for at have hvert sit
værelse?
> Ja, det er rigtigt, men har man hvert sit værelse, så er det overhovedet
> ikke noget problem :)
Jo, der ville være det problem, at jeg ville savne nærheden til min kæreste,
at mærke hende og hendes krop.
Den ville kunne gå for en kort periode, som f.eks. da vores den mindste sov
rigtigt meget skidt om natten, og min kæreste nærmest ikke kunne hænge
sammen mere, for jeg var ikke hjemme, var på natarbejde. Da tog jeg den
lille og lagde mig i et andet værelse, havde den mulighed dengang, så kunne
min kæreste få lov til at sove.
> Puha, jeg skal have noget arm og benplads, før jeg kan falde i søvn.
Havde du det også sådan dengang I var nyforelskede?
> Haha.. Ja, det kan godt virke langt ude, men det virker og er sjovt.
> Hvad har du at miste ved at prøve i en måned?
Jeg tror den der "Bestemme-uge-ting" har ret så meget at gøre med at tage
hensyn til hinanden - Hvem ville dog f.eks. servere noget til sin partner,
som man ved partneren bare ikke kan udstå?
Men ved du hvad? Herhjemme behøver vi ikke "Bestemme-uge" for at tage os af
hinanden og for at glæde hinanden, det kan vi sagtens finde ud af
alligevel.
> Ja, timeout-værelse, alene-værelse, mine ting-værelse, her bestemmer jeg
> værelse, nu skal jeg have noget ro-værelse, her kan jeg sidde og surmule
> værelse, her kan jeg udvikle mig værelse, her kan jeg onanere i fred
> værelse, her kan jeg sove i fred værelse osv osv.. Der er mange fordele,
Jeg synes nok bare der er en hel masse "Mit, mit, mit" og "Mig, mig, mig" i
det, og det forstår jeg altså ikke nogen mener der åbenbart bør være i et
forhold.
Selvfølgelig skal der være plads til vores individuelle forskelligheder,
vores særskilte interesser osv., men i mit hoved er et parforhold først og
fremmest et fællesskab, med alt hvad det medfører af såvel "gode" som
"dårlige" ting, sådan individuelt set.
Man kan selvfølgelig forsøge at begrænse de "dårlige" ting for individet,
man kan også sige de ting der begrænser individet i et parforhold, men set
fra mit synspunkt så kan det nærmest kun blive på bekostning af en del af
fællesskabet, og hvis et parforhold først og fremmest er et fællesskab,
sådan som jeg betragter parforholdet, så vil det jo ikke være godt for
parforholdet.
Mvh. Jan
| |
Zeki (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 21-03-05 08:08 |
|
> >> Kom op med en (f.eks fiktiv) situation, hvor du ikke laver en
> >> "hvad-får-jeg-ud-af-det-kontra-hvad-skal-jeg-give" beregning.
> > Hvis du nu tænker dig godt og grundigt om, kunne det så være at der
findes
> > mennesker som gør ting for at glæde deres partner, men som de ikke selv
> > får
> > noget ud af?
> Ingen mennesker gør noget uden de selv får noget ud af det - hvorfor
skulle
> de dog det?
Men i en såkaldt "cost-benefit" overvejelse opvejer man jo om det kan betale
sig.
> Får du ikke noget ud af at glæde andre? Deres kærlighed, anerkendelse,
kys,
> sex?
Jo, men jeg laver da ikke en
"hvad-får-jeg-ud-af-det-kontra-hvad-skal-jeg-give"-beregning når jeg skal
glæde f.eks min kæreste. Jeg gør det fordi jeg elsker at gøre hende glad.
> > På trods af hvad du tror, så er mennesker nu indrettet sådan, at de
elsker
> > at glæde dem de elsker, uden nødvendigvis at skulle få noget igen.
> Hvis du giver din kæreste blomster, og hun bare lægger dem i et hjørne
uden
> at sige tak, ville du så ikke blive ked af det? Hvorfor?
Fordi hun ikke værdsætter min hengivenhed, derfor. Ikke fordi at jeg
efterfølgende kan konkludere, at min cost-benefit beregning ikke gav bonus
på kontoen.
> >> Nu gik det på hvorfor vi ikke flyttede fra hinanden igen, og her har vi
> >> vurderet at under omstændighederne, så kan det ikke betale sig, hverken
> >> økonomisk, praktisk eller menneskeligt.
> > Hvorfor så argumentere for at det "menneskeligt" er det bedste for alle
> > andre parforhold end lige pånær dit?
> Det har jeg heller ikke.
Så det var en anden ThomasB som gav følgende råd til Mette om at bo hver for
sig: "Hvis jeg nu lovede dig, at dit parforhold ville blive _væsentlig_
bedre i
længden, ville du så ikke kunne lade være"???
Da du ikke taler ud fra egen erfaring, hvor meget værdi har dette råd så?
Igen: Du prædiker A, men praktiserer B. Og så nytter det ikke noget at dække
sig ind under argumentet "praktiske årsager."
> >> Se på Mette og Zeki, de bor begge adskilte, og de er vilde med deres
> >> kærester. Så vilde at de vil bo sammen med dem. Om 1 år har de ikke den
> >> længsel mere, de længes ikke efter hinanden i samme grad som da de
boede
> >> hver for sig.
> > Hvad får dig til at konkludere det?
> Det er logik.
> Hvordan kan man længes lige så meget efter nogen som sidder ved siden af
en
> 10 timer i døgnet, som efter nogen som man sidder sammen med 1 time i
> døgnet?
Jeg forstår godt hvad du mener, og det er skam ganske vigtigt at føle savn
over for den man elsker en gang imellem. Men i mit tilfælde forholder sig
det nu sådan, at min kæreste og jeg ikke på noget tidspunkt har overvejet
IKKE at flytte sammen, fordi det er ih åh så vigtigt at savne hinanden. Ikke
at savne hinanden længere i samme grad som da man boede hver for sig, er jo
ikke det samme som at man pludselig tager hinanden for givet.
> > At du og din kæreste aldrig savner
> > hinanden fordi I bor sammen?
> Hvad får dig til at skrive "aldrig"?
> Vi savner hinanden mindre i forhold til hvis vi boede hver for sig - er
det
> ikke logisk nok?
Men dette er vel ikke ensbetydende med at I elsker hinanden mindre, vel?
> Du påstår at man savner hinanden lige så meget når man bor sammen, som når
> man bor hver for sig?
Nej, det gør jeg ikke, selvom der kan være undtagelser (fyren er f.eks
pilot). Det jeg skriver er at "savn" aldrig kan være den faktor der gør om
man flytter sammen eller ej. "Jeg vil ikke flytte sammen med dig, fordi jeg
er bange for at jeg ikke kommer til at savne dig". Nej, vel?
Mvh
Zeki
| |
Henning (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 21-03-05 19:07 |
|
"Jan Allan Andersen" <akkerdk@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:d834f$423df84c$3e3d8433$26288@nf4.news-service.com...
> ThomasB wrote:
>
>> Hov hov, vi har altså ikke hvert vores værelse fordi vi ikke vil sove
>> sammen, vi har hvert vores værelse, fordi det er dejligt at have et sted
>> som er vores eget.
>
> Så forstår jeg simpelthent ikke, at en god del af din, og for den sags
> skyld
> også Steen Heglers, argumentation for hvert sit værelse i et forhold er,
> at
> man næsten får en fornemmelse af at det er nærmest frygteligt at skulle
> sove sammen hver nat - Ifølge samme Hegler gør man det jo først og
> fremmest
> fordi man vil kontrollere hinanden.
Det morsomme er, at få måneder efter at Inge og Sten havde
proklameret seperate soveværelser, gik de fra hinanden 
MVH
Henning
| |
Jan Allan Andersen (21-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 21-03-05 21:11 |
|
Henning wrote:
> Det morsomme er, at få måneder efter at Inge og Sten havde
> proklameret seperate soveværelser, gik de fra hinanden
Ja, det er jo faktisk ganske "sjovt".
Teorier kan være meget godt, men man skal altså ikke kimse af praksis.
Mvh. Jan
| |
ThomasB (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 22-03-05 09:48 |
|
"Henning" <h2m@.mail.dk> skrev i en meddelelse
>> Så forstår jeg simpelthent ikke, at en god del af din, og for den sags
>> skyld
>> også Steen Heglers, argumentation for hvert sit værelse i et forhold er,
>> at
>> man næsten får en fornemmelse af at det er nærmest frygteligt at skulle
>> sove sammen hver nat - Ifølge samme Hegler gør man det jo først og
>> fremmest
>> fordi man vil kontrollere hinanden.
>
> Det morsomme er, at få måneder efter at Inge og Sten havde
> proklameret seperate soveværelser, gik de fra hinanden
Naah.. det er nu ikke helt rigtigt :)
Der gik over 20 år :)
Mvh ThomasB
| |
ThomasB (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 22-03-05 17:23 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> >> Kom op med en (f.eks fiktiv) situation, hvor du ikke laver en
>> >> "hvad-får-jeg-ud-af-det-kontra-hvad-skal-jeg-give" beregning.
>
>> > Hvis du nu tænker dig godt og grundigt om, kunne det så være at der
> findes
>> > mennesker som gør ting for at glæde deres partner, men som de ikke selv
>> > får
>> > noget ud af?
>
>> Ingen mennesker gør noget uden de selv får noget ud af det - hvorfor
> skulle
>> de dog det?
>
> Men i en såkaldt "cost-benefit" overvejelse opvejer man jo om det kan
> betale
> sig.
Ja, netop.
>> Får du ikke noget ud af at glæde andre? Deres kærlighed, anerkendelse,
> kys,
>> sex?
>
> Jo, men jeg laver da ikke en
> "hvad-får-jeg-ud-af-det-kontra-hvad-skal-jeg-give"-beregning når jeg skal
> glæde f.eks min kæreste. Jeg gør det fordi jeg elsker at gøre hende glad.
Ja, du elsker at gøre hende glad, når hun er glad værdsætter hun dig, elsker
dig, kysser dig, er gladre overfor dig, giver dig noget der glæder dig osv.
Forhold hvor den ene giver meet men sjældent modtager (kærlighed, gaver
osv), holder meget kort :)
>> > På trods af hvad du tror, så er mennesker nu indrettet sådan, at de
> elsker
>> > at glæde dem de elsker, uden nødvendigvis at skulle få noget igen.
>
>> Hvis du giver din kæreste blomster, og hun bare lægger dem i et hjørne
> uden
>> at sige tak, ville du så ikke blive ked af det? Hvorfor?
>
> Fordi hun ikke værdsætter min hengivenhed, derfor.
Altså fordi hun ikke giver dig noget (værdsættelse) tilbage?
> Ikke fordi at jeg
> efterfølgende kan konkludere, at min cost-benefit beregning ikke gav bonus
> på kontoen.
Nej, men det skal ikke ske mange gange, før du dropper det med blomster :)
Du forventer med andre ord at få noget tilbage, enten værdsættelse, glæde,
kærlighed, anerkendelse osv.
Ville du være i forhold med hende, hvis hun aldrig gav noget tilbage?
>> >> Nu gik det på hvorfor vi ikke flyttede fra hinanden igen, og her har
>> >> vi
>> >> vurderet at under omstændighederne, så kan det ikke betale sig,
>> >> hverken
>> >> økonomisk, praktisk eller menneskeligt.
>
>> > Hvorfor så argumentere for at det "menneskeligt" er det bedste for alle
>> > andre parforhold end lige pånær dit?
>
>> Det har jeg heller ikke.
>
> Så det var en anden ThomasB som gav følgende råd til Mette om at bo hver
> for
> sig: "Hvis jeg nu lovede dig, at dit parforhold ville blive _væsentlig_
> bedre i
> længden, ville du så ikke kunne lade være"???
>
> Da du ikke taler ud fra egen erfaring, hvor meget værdi har dette råd så?
> Igen: Du prædiker A, men praktiserer B. Og så nytter det ikke noget at
> dække
> sig ind under argumentet "praktiske årsager."
Når nu vi bor sammen, og har gjort det i så mange år, vil der være flere
omkostninger ved at flytte fra hinanden, end ved at blive boende sammen.
Hvis vi nu ikke havde boet sammen, og havde haft den viden vi har nu, så
havde vi ikke flyttet sammen.
Hvor svært er det at forstå?
>> >> Se på Mette og Zeki, de bor begge adskilte, og de er vilde med deres
>> >> kærester. Så vilde at de vil bo sammen med dem. Om 1 år har de ikke
>> >> den
>> >> længsel mere, de længes ikke efter hinanden i samme grad som da de
> boede
>> >> hver for sig.
>
>> > Hvad får dig til at konkludere det?
>
>> Det er logik.
>> Hvordan kan man længes lige så meget efter nogen som sidder ved siden af
> en
>> 10 timer i døgnet, som efter nogen som man sidder sammen med 1 time i
>> døgnet?
>
> Jeg forstår godt hvad du mener, og det er skam ganske vigtigt at føle savn
> over for den man elsker en gang imellem. Men i mit tilfælde forholder sig
> det nu sådan, at min kæreste og jeg ikke på noget tidspunkt har overvejet
> IKKE at flytte sammen, fordi det er ih åh så vigtigt at savne hinanden.
> Ikke
> at savne hinanden længere i samme grad som da man boede hver for sig, er
> jo
> ikke det samme som at man pludselig tager hinanden for givet.
Jo, det er ih åh så vigtigt at længes efter hinanden. For at holde liv i
denne længsel, kan det være en fordel at blive boende hver for sig.
>> > At du og din kæreste aldrig savner
>> > hinanden fordi I bor sammen?
>
>> Hvad får dig til at skrive "aldrig"?
>> Vi savner hinanden mindre i forhold til hvis vi boede hver for sig - er
> det
>> ikke logisk nok?
>
> Men dette er vel ikke ensbetydende med at I elsker hinanden mindre, vel?
Min kæreste er nu på barsel, jeg er selvstændig og har kontor hjemme.
Jeg kan tydeligt mærke at vi går meget op ad hinanden, på den måde at
forstå, at vi er mindre tolerante overfor hinanden. Ikke fordi vi elsker
hinanden mindre, men når man er meget sammen, så er der også større risiko
for at man bliver "for vant" til hinanden.
Ligesom når man er på ferie med venner. I starten glæder man sig og længes,
når man kommer afsted så hygger man sig og har det dejligt, men i slutningen
af ferien så har man egentlig fået nok af vennerne, måske skændes man lidt
med dem, eller er irriterede over den mindste smule de gør forkert.
Hvis man kunne beholde "glæden ved at skulle afsted" og "hyggen og det
dejlige når man er sammen", så har man det ideelle. Det tror jeg man kan
beholde en stor del af, ved at have hvert sit sted at bo, eller i det
mindste have sit eget værelse.
>> Du påstår at man savner hinanden lige så meget når man bor sammen, som
>> når
>> man bor hver for sig?
>
> Nej, det gør jeg ikke, selvom der kan være undtagelser (fyren er f.eks
> pilot). Det jeg skriver er at "savn" aldrig kan være den faktor der gør om
> man flytter sammen eller ej. "Jeg vil ikke flytte sammen med dig, fordi
> jeg
> er bange for at jeg ikke kommer til at savne dig". Nej, vel?
Nej, det siger man ikke - måske fordi man ikke er klar over, hvor godt det
kan være for et forhold at længes efter hinanden?
Mvh ThomasB
| |
Jan Allan Andersen (22-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 22-03-05 22:15 |
|
ThomasB wrote:
> Ja, du elsker at gøre hende glad, når hun er glad værdsætter hun dig, elsker
> dig, kysser dig, er gladre overfor dig, giver dig noget der glæder dig osv.
>
> Forhold hvor den ene giver meet men sjældent modtager (kærlighed, gaver
> osv), holder meget kort :)
Selvfølgelig, man kan jo ikke blive ved at gi' og gi', så bliver man jo
helt tømt til sidst, der skal også være noget der kan fylde op igen.
Men det er jo langt fra det samme som at sige, at hver eneste gang man
gør/giver noget for/til sin partner, så tænker man samtidigt på om det
nu kan betale sig på den ene eller anden måde.
Så begynder det at minde om noget man talte om i 70'erne, nemlig 50/50
forholdet, inkl. sexliv - Skal du ha' en orgasme, så skal jeg også - Nu
ligger du ovenpå, bagefter er det min tur - Man kunne jo også kalde det
for et noget-for-noget forhold, hvergang.
> Når nu vi bor sammen, og har gjort det i så mange år, vil der være flere
> omkostninger ved at flytte fra hinanden, end ved at blive boende sammen.
> Hvis vi nu ikke havde boet sammen, og havde haft den viden vi har nu, så
> havde vi ikke flyttet sammen.
>
> Hvor svært er det at forstå?
Det der kan være så svært at forstå er, hvordan du kan udtale dig så
skåsikkert om noget du kun har et teoretisk forhold til.
> Nej, det siger man ikke - måske fordi man ikke er klar over, hvor godt det
> kan være for et forhold at længes efter hinanden?
Igen udtaler du dig om noget du kun har et teoretisk forhold til.
Jeg længes da efter min kæreste når vi er væk fra hinanden, hvergang.
Mvh. Jan
| |
N/A (23-03-2005)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 23-03-05 18:20 |
|
| |
Henning (23-03-2005)
| Kommentar
Fra : Henning |
Dato : 23-03-05 18:20 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:423fdbb2$0$148$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Henning" <h2m@.mail.dk> skrev i en meddelelse
>> Det morsomme er, at få måneder efter at Inge og Sten havde
>> proklameret seperate soveværelser, gik de fra hinanden
>
> Naah.. det er nu ikke helt rigtigt :)
>
> Der gik over 20 år :)
Det er faktisk rigtigt, da de havde skrevet og udtalt sig i medierne
vidt og bredt om det seperate soveværelses velsignelser, gik der
mindre end et år da de proklamerede skilsmisse, deres forsøg
med seperate soveværelser var et forsøg på at puste liv i et
forhol der ikke længere fungerede/eksisterede.
MVH
Henning
| |
Jan Allan Andersen (24-03-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 24-03-05 23:41 |
|
Henning wrote:
> Det er faktisk rigtigt, da de havde skrevet og udtalt sig i medierne
> vidt og bredt om det seperate soveværelses velsignelser, gik der
> mindre end et år da de proklamerede skilsmisse, deres forsøg
> med seperate soveværelser var et forsøg på at puste liv i et
> forhol der ikke længere fungerede/eksisterede.
Hmmm - Ikke fordi jeg egentlig ønsker og vil argumenterer imod dig her
Henning, men blev de ikke først skilt i 1983, mens ideen om seperate
soveværelser stammer fra "Kærlighedens ABZ" fra 1961?
Eller er der noget jeg går fejl af her?
Mvh. Jan
| |
Zeki (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 26-02-05 11:39 |
|
> Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend (altså en ekstra
> udover de 4 du talte om før) med tøserne, så vil du markere overfor hende
at
> du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare lade hende være sammen med
> vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil du tvinge hende til at
> være sammen med dig?
Nej, jeg vil ikke tvinge hende, med mindre vi har børn sammen. Men en
partner der prioriterer vennerne højere end kæresten er alligevel ikke noget
for mig, så jeg vil aldrig havne i situationen. Hvad ville du da sige til at
din kæreste kom og sagde: "Thomas, de næste fem weekender ser du mig ikke,
fordi der skal jeg hygge mig med tøserne"? Vil du ikke synes at det var
respektløst over for dig?
(snip - om rundstykker)
> Hvis man ikke kan "enes" om et rundstykke, hvordan skulle man så kunne
> "enes" om så meget andet og vigtigere?
Fordi fordelingen af et rundstykke ikke repræsenterer en menneskelig værdi,
men en sanseoplevelse. Tidligere sidestilte du opvask med utroskab, nu
bringer du rundstykker ind i billedet. Din sammenligninger kan ikke bruges.
> Jeg bliver glad hver dag, min kæreste er hos mig, jeg har ikke forbudt
hende
> noget, og derfor ved jeg at hun er hos mig fordi hun vil og ikke fordi hun
> er bange for mine dogmer.
Så du finder dig i alt? Hvis hun er sammen med en anden - fint med dig. Hvis
hun ikke gider se dig i lang tid og hellere vil se veninderne - fint med
dig.
Hvad nu hvis I får børn? Er denne teenageagtige adfærd så stadig tilladt?
> Forestil dig at du har været sammen med din kæreste i mange mange år.
> Som tiden går, går man måske rundt og fantaserer om hvordan ens liv ellers
> kunnet have været.
> Man går måske og fantaserer om hvordan sex er med andre, og en dag får man
> lyst til at realisere sig selv.
Igen: Det kommer an på hvem "man" er. Er "man" en person, som sætter sine
egne behov højere end forholdets fordi "man" ingen selvkontrol og
ansvarsbevidsthed har eller fordi kærligheden til partneren ganske enkelt er
forsvundet, så ja. En af mine allernæreste venner opgav kone og barn fordi
han havde 'behov' for at "realisere sig selv" Tror du virkelig at han havde
forladt hende hvis han elskede hende højt? Tror du han var sammen med nogle
andre kvinder da forholdet kørte på sidste - og laveste - blus? Nej. Han
gjorde det forbi, fordi at han er en mand med integritet. Han gjorde det
forbi fordi det ligger så fjernt for ham, at bringe fremmede kønsdele ind i
forholdet.
> Dette er ikke urealistisk, tænk på mænd i slutningen af 30'erne, starten
af
> 40'erne. De oplever ofte en krise, og det er ofte her manden finder en ung
> model, og han bliver skilt.
Jeg tror du læser for meget Se&Hør!
> Alternativet kunne være, at konen gav ham lidt plads til at komme ud af
sin
> krise. Dette vil for hende betyde, at hun måtte give afkald på "lidt" af
> ham.
Tidligere skrev du ellers at man skal "løse problemerne MED partneren,
istedet for at gå ud og prøve at få disse ønsker opfyldt sammen med en
anden"
Kan du efterhånden blive enig med dig selv?
> Et andet alternativ kunne være at han ikke fulgte sine "drømme" og blev
hos
> fruen. Dette kunne sætte sig til en depression, og hvem har så gavn?
Hvem siger at man skal blive sammen, uanset hvad? Det handler jo om
prioritering. Hvad er vigtigst for én selv?
> Ikke to utroskaber er ens, og derfor kan man ikke sige: "Hvis du er mig
> utro, så skrider jeg". (hvilket var udgangspunket for denne debat mellem
dig
> og mig)
Tænk dig, det kan "man" faktisk godt. Eller du vil måske vove at påstå at du
kender mig bedre end jeg selv gør?
> >> > Nej, det vidste jeg ikke. Hvilke sexologer?
> >> Sten Hegeler, og de fleste af dem der støtter op om ham.
Nåe...ham 60'er flipperen med fri sex, som mener at par bør bo hver for sig
og kun se hinanden i weekenderne? Ih ja, ham kan jeg virkelig tage seriøst.
> >> http://www.psykoweb.dk/parforhold/sexstiling.htm Scroll ned til "1. Få
> > hver
> >> sin seng og hav dit eget værelse."
....som er taget fra "Kærlighedens ABC" - en bog der blev skrevet i 1961.
Her er noget mere nutidigt:
http://www.urbanavis.dk/article.php?id=1669
"Utroskab kan give psykiske problemer.
Halvdelen af dem, der er utro, får alvorlige, psykiske problemer, viser ny
undersøgelse."
Hvordan hænger det lige sammen med din "ingen har nogensinde taget skade af
utroskab"-tese?
> >> http://www.psykoweb.dk/psykodrama/seksualitet1e.htm
> >> "Jeg ved godt, det er svært for børnefamilier
> >> eller par, der bor i en treværelses lejlighed. Men prøv alligevel
> >> at give hinanden hver sit værelse selv dèr.Og hvis I har hver sin
> >> økonomi,
> >> ja så behøver du ikke føle bitterhed over, at du ikke kan købe en ny
> > bluse,
> >> fordi at han har brugt månedens overskud til at købe en masse cd ´er
etc.
> >> Og du behøver heller ikke "at straffe" ham ved at sige nej til sex,
> >> blot fordi at han bruger alt for mange penge på noget,
> >> som du ikke selv ville vælge. osv. osv.
Tak for linket! Det var morsom læsning hvad de to flippere, mener er det
rette. "Sov i hver jeres seng", "hav hvert jeres værelse", ""lev hver jeres
liv". Vor herre bevares.
> >> Du kan f.eks læse dette indlæg:
> >
http://groups.google.dk/groups?hl=da&lr=lang_da&threadm=40e1577f%240%24224%24edfadb0f%40dread14.news.tele.dk&rnum=2&prev=/groups%3Fq%3D%2522hver%2520sin%2520seng%2522%2520%2520vadmand%26hl%3Dda%26lr%3Dlang_da%26sa%3DN%26tab%3Dwg
Jeg vidste ikke at Per Vadmand er sexolog!
> >> I øvrigt ville du nok kunne få en masse ud af at læse på
www.psykoweb.dk
Og du vil sikkert kunne få noget ud at læse her:
"Der er mange, der forsøger at løse problemet (læs: i forholdet) ved at
begynde at leve et dobbeltliv med sidespring. Men utroskab er ikke løsningen
på problemet, snarere tværtimod" :
http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=17&article=2360
> Nej, ingen siger at du SKAL have lyst til at være din partner utro.
> Du kan måske FÅ det, og det kan hun også. Og da i kender hinanden rigtig
> godt og har det godt sammen, ville det være tosset at sige på forhånd, at
du
> ikke vil vide af hende hvis hun er dig utro.
Hvad er mest "tosset" - at finde sig i alt, eller at vide med sig selv hvad
man med garanti ikke vil finde sig i?
> Forstå mig nu ret: Hvis du eller din kæreste vil være utro, så er i det.
Nej. Hvis én af os har behov for at være sammen med en anden, så stopper vi
forholdet. Det er faktisk ganske simpelt.
> Det gør bare det hele lidt lettere, hvis i ikke har en "lovgivning" om
det.
Hvem siger at tingene skal være "lette"? Tror du at det er let at slå op med
en utro kæreste hvis man elsker hende?
> vil ikke være nødt til at gå fra hende, og din "liberale" holdning vil
gøre
> at du ikke vil tage hendes sidespring så hårdt.
Hvor er du dog hyklerisk! Du sidder og prædiker om ikke at tage sidespring
"så hårdt", men du vil selv "blive ked af det."
> > Forskellen ligger bare i, at du bruger tal og statistik til at sige "se
> > hvor
> > mange der gør det, derfor må det være okay", hvorimod jeg mener at det
> > grundlæggende er forkert og tegn på en svag og egoistisk holdning,
uanset
> > hvad procenttallene siger.
> Jamen, jeg er ikke enig. Måske fordi vores kulturmoral siger, at utroskab
er
> fyfy, så tør ingen sige at de har lyst til utroskab, og derved forbliver
det
> utroskab.
Måske er det at være utro ikke et så vigtigt behov som du skitserer? Måske
er karakter, integritet, tillid, ansvar og respekt vigtigere for nogle end
at få udlevet sin erotiske fantasier med en anden.
> > Nemlig. Moral, selvrespekt og værdier er alle begreber som vi ikke
bryder
> > os
> > om. For det handler jo kun om MIG og mine behov, ikke?
> Undskyld jeg spørger, men hvad vil du helst have:
> 1. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun er bange for at du går fra
> hende?
> 2. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun ikke har lyst?
> (2 udelukker ikke 1)
Klart 2. For 1 har jo muligvis lyst til at være mig utro. Men nu er jeg
heldigvis sammen med
3) En kæreste som jeg kender godt nok til at vide aldrig vil være mig utro
fordi hendes værdier forbyder hende det og fordi hun har integritet.
> Jeg synes det er firkantet, at sige: "Hvis du er mig utro, så går jeg fra
> dig".
> Du har ikke taget hensyn til situationen.
Nej, det er ikke spor firkantet. Som sagt: Der er visse ting man som
menneske vil finde sig i, og så er der visse ting man som menneske ikke vil
finde sig i.
Jeg vil ikke finde mig i at min kæreste er utro, såre simpelt.
Har du - efter ti år - gjort op med dig selv hvad du vil? Eller tænker du
stadig?
> >> > Sikke seriøst du tager dit forhold, hvad?
> >> Nok mere seriøst end de fleste.
> > Så sandelig. Det er SÅ seriøst at hun kan være sammen med en anden, også
> > selvom du bliver ked af det.
> Jeg har ikke sagt at hun ikke må, hvilket betyder at når hun ikke gør det,
> er det fordi hun ikke har lyst og ikke fordi det er forbudt.
Jamen, hvad nu hvis hun FÅR lyst. Hvad vil du så gøre?
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 26-02-05 14:26 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend (altså en ekstra
>> udover de 4 du talte om før) med tøserne, så vil du markere overfor hende
> at
>> du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare lade hende være sammen med
>> vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil du tvinge hende til
>> at
>> være sammen med dig?
>
> Nej, jeg vil ikke tvinge hende, med mindre vi har børn sammen. Men en
> partner der prioriterer vennerne højere end kæresten er alligevel ikke
> noget
> for mig, så jeg vil aldrig havne i situationen. Hvad ville du da sige til
> at
> din kæreste kom og sagde: "Thomas, de næste fem weekender ser du mig ikke,
> fordi der skal jeg hygge mig med tøserne"? Vil du ikke synes at det var
> respektløst over for dig?
Jo, respektløst fordi hun siger 5 weekender på forhånd.
> (snip - om rundstykker)
>
>> Hvis man ikke kan "enes" om et rundstykke, hvordan skulle man så kunne
>> "enes" om så meget andet og vigtigere?
>
> Fordi fordelingen af et rundstykke ikke repræsenterer en menneskelig
> værdi,
> men en sanseoplevelse.
Du mener ikke sex er en sanseoplevelse? Kærtegn?
> Tidligere sidestilte du opvask med utroskab, nu
> bringer du rundstykker ind i billedet. Din sammenligninger kan ikke
> bruges.
De kan i høj grad bruges, men det kræver selvfølgelig at man er villig til
at se det i et lidt større perspektiv.
>> Jeg bliver glad hver dag, min kæreste er hos mig, jeg har ikke forbudt
> hende
>> noget, og derfor ved jeg at hun er hos mig fordi hun vil og ikke fordi
>> hun
>> er bange for mine dogmer.
>
> Så du finder dig i alt?
Nej.
> Hvis hun er sammen med en anden - fint med dig.
Nej.
> Hvis
> hun ikke gider se dig i lang tid og hellere vil se veninderne - fint med
> dig.
Nej, men jeg respekterer hende som menneske, og derfor vil jeg lade hende
dække hendes behov, for at være sammen med vennerne, i stedet for at hun er
tvunget til at sidde og glo på mig.
> Hvad nu hvis I får børn?
Vi har børn.
> Er denne teenageagtige adfærd så stadig tilladt?
Det er ikke teenageradfærd. Det er respekt for hendes behov. Jeg skal nok
klare mine.
Men som det er nu, så er vi stærkest sammen, og hvis hun får et behov for at
tage på ferie med nogle veninder, so be it.
>> Forestil dig at du har været sammen med din kæreste i mange mange år.
>> Som tiden går, går man måske rundt og fantaserer om hvordan ens liv
>> ellers
>> kunnet have været.
>> Man går måske og fantaserer om hvordan sex er med andre, og en dag får
>> man
>> lyst til at realisere sig selv.
>
> Igen: Det kommer an på hvem "man" er. Er "man" en person, som sætter sine
> egne behov højere end forholdets fordi "man" ingen selvkontrol og
> ansvarsbevidsthed har eller fordi kærligheden til partneren ganske enkelt
> er
> forsvundet, så ja.
Det er igen firkantet. Nogle gange har vi behov for at være sammen med
partneren, nogle gange har vi behov for at sige: "Du vil du ikke tilbringe
hele næste uge sammen med mig i sengen", nogle gange har vi behov for at se
venner, og nogle gange konflikter mine interesser med hendes, men så er det
heldigt, at vi er gode til at kommunikere.
> En af mine allernæreste venner opgav kone og barn fordi
> han havde 'behov' for at "realisere sig selv" Tror du virkelig at han
> havde
> forladt hende hvis han elskede hende højt? Tror du han var sammen med
> nogle
> andre kvinder da forholdet kørte på sidste - og laveste - blus? Nej. Han
> gjorde det forbi, fordi at han er en mand med integritet. Han gjorde det
> forbi fordi det ligger så fjernt for ham, at bringe fremmede kønsdele ind
> i
> forholdet.
Det lyder flot.
Måske kunne deres problemer have løst sig, hvis han havde været åben og
fortalt at han ikke tændte på hende mere, og havde lyst til at være sammen
med andre. De kunne så stadig have boet sammen, hvert deres værelse, hver
deres økonomi, fritid mv. DET havde deres barn haft godt af på længere sigt.
At skride fra kone og børn er idioti, hvis man ikke har fortalt åbent om
sine følelser.
>> Dette er ikke urealistisk, tænk på mænd i slutningen af 30'erne, starten
> af
>> 40'erne. De oplever ofte en krise, og det er ofte her manden finder en
>> ung
>> model, og han bliver skilt.
>
> Jeg tror du læser for meget Se&Hør!
Eller også har jeg studeret psykologi.
>> Alternativet kunne være, at konen gav ham lidt plads til at komme ud af
> sin
>> krise. Dette vil for hende betyde, at hun måtte give afkald på "lidt" af
>> ham.
>
> Tidligere skrev du ellers at man skal "løse problemerne MED partneren,
> istedet for at gå ud og prøve at få disse ønsker opfyldt sammen med en
> anden"
Ja, det var hvad du skrev, og jeg svarede at jeg også selv ville gøre det,
men at vi alle er forskellige.
> Kan du efterhånden blive enig med dig selv?
Jeg er konsistent.
>> Et andet alternativ kunne være at han ikke fulgte sine "drømme" og blev
> hos
>> fruen. Dette kunne sætte sig til en depression, og hvem har så gavn?
>
> Hvem siger at man skal blive sammen, uanset hvad? Det handler jo om
> prioritering. Hvad er vigtigst for én selv?
Aha, nu er det hvad der er vigtist for én selv, hvad blev der af din
"tosomhed"?
>> Ikke to utroskaber er ens, og derfor kan man ikke sige: "Hvis du er mig
>> utro, så skrider jeg". (hvilket var udgangspunket for denne debat mellem
> dig
>> og mig)
>
> Tænk dig, det kan "man" faktisk godt. Eller du vil måske vove at påstå at
> du
> kender mig bedre end jeg selv gør?
Jo, man kan selvfølgelig godt sige det, men det lyder tomt.
>> >> > Nej, det vidste jeg ikke. Hvilke sexologer?
>
>> >> Sten Hegeler, og de fleste af dem der støtter op om ham.
>
> Nåe...ham 60'er flipperen med fri sex, som mener at par bør bo hver for
> sig
> og kun se hinanden i weekenderne? Ih ja, ham kan jeg virkelig tage
> seriøst.
Ham kan du roligt tage seriøst, det gør de fleste sexologer.
Læs lidt om ham her:
http://www.weekendavisen.dk/samfund/artikel:aid=3352:dpol=1
>> >> http://www.psykoweb.dk/parforhold/sexstiling.htm Scroll ned til "1. Få
>> > hver
>> >> sin seng og hav dit eget værelse."
>
> ...som er taget fra "Kærlighedens ABC" - en bog der blev skrevet i 1961.
ABZ
> Her er noget mere nutidigt:
> http://www.urbanavis.dk/article.php?id=1669
>
> "Utroskab kan give psykiske problemer.
> Halvdelen af dem, der er utro, får alvorlige, psykiske problemer, viser ny
> undersøgelse."
Kan det være at de får psykologisk problemer, fordi hun bliver tyraniseret
af sin partner, når han får at vide at hun har været utro?
Kan det være at hun skammer sig? Hvorfor skammer hun sig?
> Hvordan hænger det lige sammen med din "ingen har nogensinde taget skade
> af
> utroskab"-tese?
Det hænger ret godt sammen. Især fordi det er den utro der får psykiske
problemer.
>> >> http://www.psykoweb.dk/psykodrama/seksualitet1e.htm
>> >> "Jeg ved godt, det er svært for børnefamilier
>> >> eller par, der bor i en treværelses lejlighed. Men prøv alligevel
>> >> at give hinanden hver sit værelse selv dèr.Og hvis I har hver sin
>> >> økonomi,
>> >> ja så behøver du ikke føle bitterhed over, at du ikke kan købe en ny
>> > bluse,
>> >> fordi at han har brugt månedens overskud til at købe en masse cd ´er
> etc.
>> >> Og du behøver heller ikke "at straffe" ham ved at sige nej til sex,
>> >> blot fordi at han bruger alt for mange penge på noget,
>> >> som du ikke selv ville vælge. osv. osv.
>
> Tak for linket! Det var morsom læsning hvad de to flippere, mener er det
> rette. "Sov i hver jeres seng", "hav hvert jeres værelse", ""lev hver
> jeres
> liv". Vor herre bevares.
Undskyld jeg siger det, men de er altså sexologer, som har folk i terapi.
Jeg tror bestemt de har lidt mere at have det i end dig - vor herre bevares.
>> >> Du kan f.eks læse dette indlæg:
>> >
> http://groups.google.dk/groups?hl=da&lr=lang_da&threadm=40e1577f%240%24224%24edfadb0f%40dread14.news.tele.dk&rnum=2&prev=/groups%3Fq%3D%2522hver%2520sin%2520seng%2522%2520%2520vadmand%26hl%3Dda%26lr%3Dlang_da%26sa%3DN%26tab%3Dwg
>
> Jeg vidste ikke at Per Vadmand er sexolog!
Det er Per Vadmand ikke, men Per Vadmand har god erfaring med at det de
"gamle 60'er flippere" anbefaler.
>> >> I øvrigt ville du nok kunne få en masse ud af at læse på
> www.psykoweb.dk
>
> Og du vil sikkert kunne få noget ud at læse her:
> "Der er mange, der forsøger at løse problemet (læs: i forholdet) ved at
> begynde at leve et dobbeltliv med sidespring. Men utroskab er ikke
> løsningen
> på problemet, snarere tværtimod" :
> http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=17&article=2360
Det er skrevet af Pierre Eggers-Lura, som i en anden artikel skriver:
"Sex begynder ved champagnen - ikke trussekanten! Nogle prøver med et
"sidespring" - som ofte medfører uoverskuelige konsekvenser, men alligevel
hos enkelte kan opleves som ny "energi" og bidrage positivt til et
skrantende parforhold."
http://www.sundhedsinformation.dk/readarticle_print.asp?articleid=970
>> Nej, ingen siger at du SKAL have lyst til at være din partner utro.
>> Du kan måske FÅ det, og det kan hun også. Og da i kender hinanden rigtig
>> godt og har det godt sammen, ville det være tosset at sige på forhånd, at
> du
>> ikke vil vide af hende hvis hun er dig utro.
>
> Hvad er mest "tosset" - at finde sig i alt, eller at vide med sig selv
> hvad
> man med garanti ikke vil finde sig i?
Det er mest tosset at finde sig i alt, men det er slet ikke det der er tale
om.
>> Forstå mig nu ret: Hvis du eller din kæreste vil være utro, så er i det.
>
> Nej. Hvis én af os har behov for at være sammen med en anden, så stopper
> vi
> forholdet. Det er faktisk ganske simpelt.
Ja, det er så det vi diskuterer. Jeg synes det er en barnagtig holdning -
alt eller intet.
>> Det gør bare det hele lidt lettere, hvis i ikke har en "lovgivning" om
> det.
>
> Hvem siger at tingene skal være "lette"? Tror du at det er let at slå op
> med
> en utro kæreste hvis man elsker hende?
Nej, hvorfor så gøre det?
>> vil ikke være nødt til at gå fra hende, og din "liberale" holdning vil
> gøre
>> at du ikke vil tage hendes sidespring så hårdt.
>
> Hvor er du dog hyklerisk! Du sidder og prædiker om ikke at tage sidespring
> "så hårdt", men du vil selv "blive ked af det."
Ja, jeg ville blive ked af det, men jeg ville ikke tage det "så hårdt" at
jeg nødvendigvis ville gå fra hende.
>> > Forskellen ligger bare i, at du bruger tal og statistik til at sige "se
>> > hvor
>> > mange der gør det, derfor må det være okay", hvorimod jeg mener at det
>> > grundlæggende er forkert og tegn på en svag og egoistisk holdning,
> uanset
>> > hvad procenttallene siger.
>
>> Jamen, jeg er ikke enig. Måske fordi vores kulturmoral siger, at utroskab
> er
>> fyfy, så tør ingen sige at de har lyst til utroskab, og derved forbliver
> det
>> utroskab.
>
> Måske er det at være utro ikke et så vigtigt behov som du skitserer?
Måske er det.
> Måske
> er karakter, integritet, tillid, ansvar og respekt vigtigere for nogle end
> at få udlevet sin erotiske fantasier med en anden.
Måske ikke.
>> > Nemlig. Moral, selvrespekt og værdier er alle begreber som vi ikke
> bryder
>> > os
>> > om. For det handler jo kun om MIG og mine behov, ikke?
>
>> Undskyld jeg spørger, men hvad vil du helst have:
>> 1. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun er bange for at du går fra
>> hende?
>> 2. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun ikke har lyst?
>> (2 udelukker ikke 1)
>
> Klart 2. For 1 har jo muligvis lyst til at være mig utro. Men nu er jeg
> heldigvis sammen med
> 3) En kæreste som jeg kender godt nok til at vide aldrig vil være mig utro
> fordi hendes værdier forbyder hende det og fordi hun har integritet.
Værdier og grænser er noget der ændrer sig hele livet. Det har din "ingen
utroskab eller skrid" - holdning ikke taget højde for.
>> Jeg synes det er firkantet, at sige: "Hvis du er mig utro, så går jeg fra
>> dig".
>> Du har ikke taget hensyn til situationen.
>
> Nej, det er ikke spor firkantet. Som sagt: Der er visse ting man som
> menneske vil finde sig i, og så er der visse ting man som menneske ikke
> vil
> finde sig i.
> Jeg vil ikke finde mig i at min kæreste er utro, såre simpelt.
Ja, det har jeg igen igen igen igen fattet at du ikke vil finde dig i, vi
kommer vist ikke videre.
> Har du - efter ti år - gjort op med dig selv hvad du vil? Eller tænker du
> stadig?
Jeg ændrer mig konstant, det gør mennesker.
>> >> > Sikke seriøst du tager dit forhold, hvad?
>
>> >> Nok mere seriøst end de fleste.
>
>> > Så sandelig. Det er SÅ seriøst at hun kan være sammen med en anden,
>> > også
>> > selvom du bliver ked af det.
>
>> Jeg har ikke sagt at hun ikke må, hvilket betyder at når hun ikke gør
>> det,
>> er det fordi hun ikke har lyst og ikke fordi det er forbudt.
>
> Jamen, hvad nu hvis hun FÅR lyst. Hvad vil du så gøre?
Så vil jeg respektere hendes følelser, det er jo det der er hele humlen.
Skulle jeg få hende til at skamme sig over hendes følelser da?
| |
Mette (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 26-02-05 14:45 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:422078c9$0$1012$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
Hej Thomas,
Jeg kom lige til at tænke på noget:
Kunne det tænkes, at den ene part i forholdet siger ja til et åbent forhold
på foranledning af den anden, fordi vedkommende er bange for at blive
forladt, hvis hun/han ikke respekterer det?
Udadtil virker det jo som om begge er indforståede med det, men hvem ved
egentligt hvad der foregår indadtil i åbne forhold?
Jeg tror desværre, at der er mange, der på den måde går på kompromis med
hvad de ønsker, for netop ikke at miste den anden. Og det er jo en ulykkelig
situation. Det kan godt være at den, der ønsker det åbne er superglad, mens
den anden bare spiller glad.
Det er jo en ligeså uholdbar situation, som hvis man må TVINGE den anden til
at være tro.
Uanset hvad, så tror jeg at mennesker bliver dybt ulykkelige over at må
sælge ud af sine værdier for at gøre den anden tilpas. Og så må løsningen
være at gå hver til sit, hvis man over tid udvikler sig i så vidt
forskellige retninger.
Som tidligere nævn er jeg fraskilt - hovedsageligt fordi jeg købte katten i
sækken og for sent opdagede, at vores livssyn var for uforenelige (ikke mht.
utroskab). Jeg kunne ikke leve med det, for det ville betyde, at jeg ville
miste en vigtigt del af min identitet.
Sådan kan man også se på det i forhold til utroskab.
Og det kan lyde firkantet, men ingen bliver glade af at give køb på de ting,
der har så stor værdi for én, bare for at blive i forholdet.
Jeg har aldrig været lykkeligere end i dag
| |
Zeki (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 26-02-05 15:21 |
|
> > Hvad ville du da sige til at din kæreste kom og sagde: "Thomas, de næste
fem weekender ser du mig ikke,
> > fordi der skal jeg hygge mig med tøserne"? Vil du ikke synes at det var
> > respektløst over for dig?
> Jo, respektløst fordi hun siger 5 weekender på forhånd.
Hvad vil konsekvensen så være? At du bare ville finde dig i det? Eller ville
det være et praj til dig om at hun nok nedprioriterer jeres forhold
temmeligt meget?
> > Fordi fordelingen af et rundstykke ikke repræsenterer en menneskelig
> > værdi,
> > men en sanseoplevelse.
> Du mener ikke sex er en sanseoplevelse? Kærtegn?
Hvis man er typen der har behov for at "sprede sit sæd" til alle mulige, så
er det en del af ens værdigrundlag - ikke en del af ens sanser.
> > Tidligere sidestilte du opvask med utroskab, nu
> > bringer du rundstykker ind i billedet. Din sammenligninger kan ikke
> > bruges.
> De kan i høj grad bruges, men det kræver selvfølgelig at man er villig til
> at se det i et lidt større perspektiv.
Ja, det er mig der er noget i vejen med. Jeg har ikke haft en samtale med
min kæreste om det er fjong at vi er hinanden utro. Det er nok derfor jeg
har svært ved at se det "større perspektiv."
> > Så du finder dig i alt?
> Nej.
Hvad blev der så af "vi har ingen forbud i vores forhold"?
> > Hvis hun er sammen med en anden - fint med dig.
> Nej.
Hvad blev der så af "vi har ingen forbud i vores forhold"?
> > Hvis
> > hun ikke gider se dig i lang tid og hellere vil se veninderne - fint med
> > dig.
> Nej, men jeg respekterer hende som menneske, og derfor vil jeg lade hende
> dække hendes behov, for at være sammen med vennerne, i stedet for at hun
er
> tvunget til at sidde og glo på mig.
Så du vil ikke finde dig i det, men vil alligevel finde dig i det alligevel
fordi du "respekterer hende som menneske"?
> > Hvad nu hvis I får børn?
> Vi har børn.
> > Er denne teenageagtige adfærd så stadig tilladt?
> Det er ikke teenageradfærd. Det er respekt for hendes behov. Jeg skal nok
> klare mine.
> Men som det er nu, så er vi stærkest sammen, og hvis hun får et behov for
at
> tage på ferie med nogle veninder, so be it.
Men hvis hun kom og sagde "Thomas, to gutter fra arbejdet har inviteret mig
to uger til Ibiza", vil du så også "respektere hendes behov"?
Jeg prøver igen: Hvor går grænsen for hvad du vil finde dig i? Hvad skal din
kæreste sige eller gøre for at det er slut?
> > Igen: Det kommer an på hvem "man" er. Er "man" en person, som sætter
sine
> > egne behov højere end forholdets fordi "man" ingen selvkontrol og
> > ansvarsbevidsthed har eller fordi kærligheden til partneren ganske
enkelt
> > er
> > forsvundet, så ja.
> Det er igen firkantet. Nogle gange har vi behov for at være sammen med
> partneren, nogle gange har vi behov for at sige: "Du vil du ikke tilbringe
> hele næste uge sammen med mig i sengen", nogle gange har vi behov for at
se
> venner, og nogle gange konflikter mine interesser med hendes, men så er
det
> heldigt, at vi er gode til at kommunikere.
Så du mener også at "vi" har behov for sidespring? Det er jo det vi
diskuterer her. Vi diskuterer ikke om det er okay en gang imellem at se
vores venner, eller om det er okay at bruge en uge i sengen.
> Måske kunne deres problemer have løst sig, hvis han havde været åben og
> fortalt at han ikke tændte på hende mere, og havde lyst til at være sammen
> med andre.
Skrev jeg da det? Formoder du at man straks tænder på en anden hvis
kærligheden til ens partner er væk? At det er den eneste gyldige årsag til
at gnisten er væk?
> De kunne så stadig have boet sammen, hvert deres værelse, hver
> deres økonomi, fritid mv. DET havde deres barn haft godt af på længere
sigt.
> At skride fra kone og børn er idioti, hvis man ikke har fortalt åbent om
> sine følelser.
Hvor skriver jeg at han ikke gjorde det?
> > Jeg tror du læser for meget Se&Hør!
> Eller også har jeg studeret psykologi.
Og hvad skal jeg bruge den information til? Jeg vil f.eks hellere lytte til
en person uden uddannelse med livserfaring, end en person som har været
begravet i bøger og hvis idoler er 60-flippere hvis holdninger forlængst har
mistet validitet.
> >> Alternativet kunne være, at konen gav ham lidt plads til at komme ud af
> > sin
> >> krise. Dette vil for hende betyde, at hun måtte give afkald på "lidt"
af
> >> ham.
> > Tidligere skrev du ellers at man skal "løse problemerne MED partneren,
> > istedet for at gå ud og prøve at få disse ønsker opfyldt sammen med en
> > anden"
> Ja, det var hvad du skrev, og jeg svarede at jeg også selv ville gøre det,
> men at vi alle er forskellige.
Så du er forskellig fra dig selv? Nu spørger jeg dig direkte:
Hvad ville DU gøre - 1) løse problemet i forholdet eller 2) afgive plads så
"krisen" kan løses uden for forholdet
> > Hvem siger at man skal blive sammen, uanset hvad? Det handler jo om
> > prioritering. Hvad er vigtigst for én selv?
> Aha, nu er det hvad der er vigtist for én selv, hvad blev der af din
> "tosomhed"?
Jeg er overrasket over at én der angiveligt har læst psykologi ikke kan
tænke abstrakt. Lad mig gøre det konkret for dig:
Hvad er vigtigt for én selv når man ikke kan få det hele (bolle udenom samt
en lykkelig partner som ser gennem fingre med det):
- at forlade hende for at udleve disse behov
- at lad være med at være sammen med andre, fordi et hurtigt knald ikke er
dét værd og fordi at man ikke ønsker at såre den man elsker/der elsker én.
> > Tænk dig, det kan "man" faktisk godt. Eller du vil måske vove at påstå
at
> > du
> > kender mig bedre end jeg selv gør?
> Jo, man kan selvfølgelig godt sige det, men det lyder tomt.
Ja, det lyder tomt - for dig. For mig er det ikke "tomt" men noget der
ligger dybt i mig. Og netop fordi at der er visse ting der ligger dybt i
mig, og som jeg aldrig vil gå på kompromis med og sælge ud af, så bliver jeg
respekteret.
> >> >> Sten Hegeler, og de fleste af dem der støtter op om ham.
> > Nåe...ham 60'er flipperen med fri sex, som mener at par bør bo hver for
> > sig
> > og kun se hinanden i weekenderne? Ih ja, ham kan jeg virkelig tage
> > seriøst.
> Ham kan du roligt tage seriøst, det gør de fleste sexologer.
Stop nu med det der "det gør de fleste"....det lyder så....hmm..."tomt", og
jeg kan ikke tage det seriøst.
Og selvom hele verden havde den holdning at utroskab er det fedeste, så
ville det ikke rokke en meter ved min overbevisning.
> > Her er noget mere nutidigt:
> > http://www.urbanavis.dk/article.php?id=1669
> > "Utroskab kan give psykiske problemer.
> > Halvdelen af dem, der er utro, får alvorlige, psykiske problemer, viser
ny
> > undersøgelse."
> Kan det være at de får psykologisk problemer, fordi hun bliver tyraniseret
> af sin partner, når han får at vide at hun har været utro?
> Kan det være at hun skammer sig? Hvorfor skammer hun sig?
Det kan være at hun har en samvittighed? Eller føler at hun har brudt
tilliden?
> > Hvordan hænger det lige sammen med din "ingen har nogensinde taget skade
> > af
> > utroskab"-tese?
> Det hænger ret godt sammen. Især fordi det er den utro der får psykiske
> problemer.
Lad mig se:
1 - "ingen tager skade af utroskab"
2 - "utroskab kan give psykiske problemer"
Kan du være lidt tydeligere? Er du enig i 1 eller 2? Eller vil du fortsætte
med at hævde at begge "hænger sammen"?
> >> >> http://www.psykoweb.dk/psykodrama/seksualitet1e.htm
> > Tak for linket! Det var morsom læsning hvad de to flippere, mener er det
> > rette. "Sov i hver jeres seng", "hav hvert jeres værelse", ""lev hver
> > jeres
> > liv". Vor herre bevares.
> Undskyld jeg siger det, men de er altså sexologer, som har folk i terapi.
> Jeg tror bestemt de har lidt mere at have det i end dig - vor herre
bevares.
Have hvad i? Mit forhold? Mit syn på utroskab? Og hvad så om de havde hele
verden i terapi? Skal jeg så straks erklære mig enige i deres syn,
alligevel? Er det tilladt at danne sig sit eget syn? Lader du såkaldte
"sexologer" bedømmer, hvad der er rigtigt og forkert for dig?
> > Jeg vidste ikke at Per Vadmand er sexolog!
> Det er Per Vadmand ikke, men Per Vadmand har god erfaring med at det de
> "gamle 60'er flippere" anbefaler.
Tror du ikke, at der er en grund til at "fri sex" som blev praktiseret
dengang er passé? Kunne det tænkes at der findes folk - som mig - som fandt
ud af, at det ikke var så fedt alligevel? Hvis nej - hvorfor er vores kultur
så ikke indrettet som dengang?
> >> Forstå mig nu ret: Hvis du eller din kæreste vil være utro, så er i
det.
> > Nej. Hvis én af os har behov for at være sammen med en anden, så stopper
> > vi
> > forholdet. Det er faktisk ganske simpelt.
> Ja, det er så det vi diskuterer. Jeg synes det er en barnagtig holdning -
> alt eller intet.
Tjae, jo ældre man bliver, jo mere finder man ud af hvad man står for og
hvad man (ikke) vil finde sig i fra andre. Det kan du så bare kalde
"barnagtigt"
> > Hvem siger at tingene skal være "lette"? Tror du at det er let at slå op
> > med
> > en utro kæreste hvis man elsker hende?
> Nej, hvorfor så gøre det?
Fordi at partneren viser at en fremmed pik oppe i sig er vigtigere for hende
end dine følelser.
> > Hvor er du dog hyklerisk! Du sidder og prædiker om ikke at tage
sidespring
> > "så hårdt", men du vil selv "blive ked af det."
> Ja, jeg ville blive ked af det, men jeg ville ikke tage det "så hårdt" at
> jeg nødvendigvis ville gå fra hende.
Så det er kun alle andre end lige pånær dig som vil tage det "så hårdt"?
> >> Undskyld jeg spørger, men hvad vil du helst have:
> >> 1. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun er bange for at du går fra
> >> hende?
> >> 2. en kæreste der ikke er dig utro fordi hun ikke har lyst?
> >> (2 udelukker ikke 1)
> > Klart 2. For 1 har jo muligvis lyst til at være mig utro. Men nu er jeg
> > heldigvis sammen med
> > 3) En kæreste som jeg kender godt nok til at vide aldrig vil være mig
utro
> > fordi hendes værdier forbyder hende det og fordi hun har integritet.
> Værdier og grænser er noget der ændrer sig hele livet. Det har din "ingen
> utroskab eller skrid" - holdning ikke taget højde for.
Jo, den har. Igen: Du kan påstå at du kender mig bedre end jeg selv, alt det
du vil. Det rykker ikke ved at det er det rene nonsens. Som 10 årig brød jeg
mig ikke om utroskab. Heller ikke som 17 årig eller 32 årig. Uanset om min
kæreste tog 30kg på og alle de "lækre sild" bagte på mig 10 gange om dagen,
så vil jeg STADIG ikke være hende utro. Fordi jeg vil sælge ud af alt det
som jeg står for.
> > Nej, det er ikke spor firkantet. Som sagt: Der er visse ting man som
> > menneske vil finde sig i, og så er der visse ting man som menneske ikke
> > vil
> > finde sig i.
> > Jeg vil ikke finde mig i at min kæreste er utro, såre simpelt.
> Ja, det har jeg igen igen igen igen fattet at du ikke vil finde dig i, vi
> kommer vist ikke videre.
Nej, det vil nemlig aldrig lykkedes dig at overbevise mig om at utroskab er
helt okay, så længe en af parterne ikke er med på idéen.
> > Har du - efter ti år - gjort op med dig selv hvad du vil? Eller tænker
du
> > stadig?
> Jeg ændrer mig konstant, det gør mennesker.
Men hvor går dine grænser? Har du ingen? Er du sådan en slags vægelsindet
mand, som alle kan træde på? Kan du finde ud af at sige "nej, det vil jeg
ikke finde mig i" til din partner?
> >> Jeg har ikke sagt at hun ikke må, hvilket betyder at når hun ikke gør
> >> det,
> >> er det fordi hun ikke har lyst og ikke fordi det er forbudt.
> > Jamen, hvad nu hvis hun FÅR lyst. Hvad vil du så gøre?
> Så vil jeg respektere hendes følelser, det er jo det der er hele humlen.
Mens hun skider på dine? Sikke dog en vattet holdning du har. Vær dog en
mand!
Mvh
Zeki
| |
nospam (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 26-02-05 16:16 |
|
> Tror du ikke, at der er en grund til at "fri sex" som blev praktiseret
> dengang er passé? Kunne det tænkes at der findes folk - som mig - som fandt
> ud af, at det ikke var så fedt alligevel? Hvis nej - hvorfor er vores kultur
> så ikke indrettet som dengang?
Jeg tror, at det var en forholdsvis lille del af befolkningen, som
praktiserede fri sex i 60-70´erne. Men omtalen var stor.
Jeg er sikker på, der praktiseres langt mere fri sex i dag, og at der er
flere, som er utro. Og at der tales og skrives langt mere om det i dag.
Men de fleste, som skriver i denne tråd "opdager" det ikke, fordi de har en
anden moral...
M
| |
Zeki (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 27-02-05 08:25 |
|
> Jeg er sikker på, der praktiseres langt mere fri sex i dag, og at der er
> flere, som er utro. Og at der tales og skrives langt mere om det i dag.
Måske. Men hvis det er så "in" at være utro, være "fri" og kun se på sine
egne behov i dag, hvorfor er kernefamilien så stadig idealet?
Jeg ved ikke om du så det program sidste uge (på DR1 tror jeg det var) som
omhandlede singler og deres liv. Singlerne havde naturligvis travlt med at
forklare om alle de glæder der er ved at være single. Men samtlige af dem
indrømmede dog, at de på et tidspunkt gerne vil stifte familie, få børn,
holde sig til én osv. Nogle var naturligvis mere desperate end andre.
Fred være med, hvis et par er enige om at leve som de var singler i
forholdet, hvis de nu lige opfatter det som det bedste for dem. Men normen
er altså stadig at man ikke kan få begge dele. Man er ikke længere "fri" til
at gøre lige hvad der passer én - man har et ansvar over for hinanden, man
har et tillidsbånd (som f.eks brydes ved utroskab), man har gensidig
respekt. Det er jo det der gør et forhold unikt - at man er noget for
hinanden og sammen og ikke deler dette med hele verden.
Mvh
Zeki
| |
nusle nuslesen (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 03-03-05 09:15 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:422078c9$0$1012$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
Hej,
> At skride fra kone og børn er idioti, hvis man ikke har fortalt åbent om
> sine følelser.
Ikke alle behøver tale om alting. Kommunikation kan være vejen frem i
langt de fleste tilfælde, men er følelserne "døde" i den ene part, er der
ikke megen mening i at tærske langhalm på det. At "tvinge" et menneske til
at kommunikere i håbet om at redde et forhold, som dette menneske ikke er
interesseret i at redde, det kan også kaldes idioti.
> Eller også har jeg studeret psykologi.
Det lyder faktisk meget plausibelt.
Har man først studeret noget, er sandsynligheden for at man bliver
"ensrettet" større. "Pensum" følges og det er både godt og skidt. Ofte
vælger mennesker der uddanner sig på højt niveau et "spor" og så kører de ud
af det. Sidst har vi hørt om dette da erhvervslivet beretter om
højtuddannede der ikke kan fungerer i erhvervslivet/praksis.
Som jeg læser dig, har du valgt dit "spor", og fordi det er pakket ind i
hvad du selv opfatter som hensynet til partnerens "frihed", mener du det er
mere rigtigt end de som måtte vælge anderledes - og som iflg. dig har valgt
som de har, pga. normer og kultur. Selvom disse valg træffes af forskellige
mennesker, med forskellige baggrunde og selvom du selv nævner
swingerklubbers stigende popularitet - dette modsiger dine udsagn om kultur
og normer. Der blev gjort godt og grundigt op med de kulturelle holdninger
til seksualiteten i 70'erne, og det er ikke uden grund, at det hele gik lidt
i sig selv igen.
Psykologiske studier har f.eks. vist, at børn der opdrages uden grænser
klarer
sig dårligere i livet, end børn som opdrages med grænser - de som opdrages i
en demokratisk ånd, hvor de føler de har medindflydelse klarer sig bedst,
men der er stadig tale om grænser.
Børn er blot mennesker der ikke er så gamle og høje endnu
Grænser giver tryghed, man ved hvad man kan forvente af
partneren, og man ved hvad man "siger ja til".
Din holdning om ikke at opstille det du kalder forbud, er utopi.
Fakta er at vi alle forventer visse ting af vores partner, at vi alle
stiller krav og at vi alle har visse "kardinalpunkter", hvor
uoverensstemmelser mellem to som står hinanden nært vil medføre et brud.
Det kan så tænkes, at troskab ikke er et "kardinalpunkt" hos dig - men at
dit istedet ligger i om din partner mishandler jeres børn.
Nogle mennesker kan acceptere at deres partner er dem utro - dvs. dyrker sex
med en anden/andre uden at partneren er vidende om det og har haft mulighed
for at tage stilling til det.
Hvor dine grænser pt. går, ved du bedst selv - men du ved det. Enten fordi
du
har gjort dig praktiske erfaringer der har givet dig den indsigt du føler er
nødvendig for at træffe en beslutning, eller fordi du har haft
problemstillingen oppe at vende teoretisk på en måde der har gjort, at du
føler dig i stand til at træffe en beslutning.
De som måtte vælge anderledes, ved også selv, hvor deres grænser går.
> Kan det være at de får psykologisk problemer, fordi hun bliver tyraniseret
> af sin partner, når han får at vide at hun har været utro?
> Kan det være at hun skammer sig? Hvorfor skammer hun sig?
Det er jo i og for sig irrelevant for debatten - pointen er, at ingen går
"skadesløs" gennem et forløb med utroskab.
> Værdier og grænser er noget der ændrer sig hele livet. Det har din "ingen
> utroskab eller skrid" - holdning ikke taget højde for.
At man skal være ærlige overfor hinanden - er en værdi jeg har haft med mig
gennem hele livet. Det har ikke ændret sig.
Kan være ærlige overfor hinanden, når man er utro?
> Jeg ændrer mig konstant, det gør mennesker.
Jeg ændrer ikke holdning til det at være ærlig.
>> Jamen, hvad nu hvis hun FÅR lyst. Hvad vil du så gøre?
>
> Så vil jeg respektere hendes følelser, det er jo det der er hele humlen.
> Skulle jeg få hende til at skamme sig over hendes følelser da?
Hvis hun udlever det uden at tale med dig om det (dvs. uden dit vidende,
hvilket oftest ligger i det at være utro), så kan du ikke respektere det, da
du ikke ved det.
mange hilsner
| |
Mette (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 03-03-05 09:34 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4226c79a$0$146$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Igen - et smukt indlæg fra Nusle
Jeg kan kun være enig i alt det, der står. Bare lige for at slå det fast.
| |
Ole Laursen (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Laursen |
Dato : 03-03-05 11:52 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> writes:
> > Eller også har jeg studeret psykologi.
>
> Det lyder faktisk meget plausibelt.
>
> Har man først studeret noget, er sandsynligheden for at man bliver
> "ensrettet" større.
Ved du noget om det her? Jeg går selv på en videregående uddannelse og
synes det lyder meget ram forbi. Man får tværtimod præsenteret mange
sider og får et mere nuanceret syn på tingene. Problemet, hvis der er
et, er snarere at man bliver mere relativ, at man godt kan se at andre
kan have ret eller i hvert fald have en grund til at gøre som de gør -
dette kan gøre det sværere at træffe et standpunkt og holde fast på
det.
På videnskabelige uddannelser lærer man netop at stille spørgsmåltegn
ved alt hvad der kan stilles spørgsmåltegn ved og først træffe
beslutninger når man har indsamlet så meget viden som muligt. Overført
til utroskab så bliver det til at man ikke lover sig selv at smide sin
kæreste ud på forhånd, men derimod venter til man står i situationen
og ved hvad man føler og hvorfor vedkommende har været utro. Det kunne
være man kunne forstå og om ikke tilgive, så acceptere. Det kunne også
være at man er blevet krænket så groft at kærligheden dør helt ud.
Eller det kunne være at utroskaben er et symptom på at kærligheden er
døet ud så det er på tide at komme videre.
Under alle omstændigheder giver det én flest muligheder at vente med
at træffe beslutningen. Men hvis man på forhånd ved at det ikke kan gå
- så fred være med det. Jeg ved det ikke selv på forhånd så jeg finder
det svært at sætte mig ind at man kan det (medmindre man har prøvet at
blive svigtet før og det har mærket én). Og jeg synes også det
rationelt set virker mest optimalt at se tingene an. Men måske er jeg
bare for relativ.
> "Pensum" følges og det er både godt og skidt. Ofte vælger mennesker
> der uddanner sig på højt niveau et "spor" og så kører de ud af det.
Et godt pensum er netop ikke et der fastsætter et bestemt spor, men et
der giver én en bred baggrund for at forstå og sammenligne forskellige
ideer.
> Sidst har vi hørt om dette da erhvervslivet beretter om
> højtuddannede der ikke kan fungerer i erhvervslivet/praksis.
Mht. erhvervslivet så er de brede mediers dækning af hele
problematikken med universiteter og erhvervslivet normalt meget dårlig
- i de fleste dækninger jeg har set, er det tydeligt at journalisterne
hverken forstår erhvervsliv eller universitetsliv. Har du en specifik
beretning du tænker på?
> Som jeg læser dig, har du valgt dit "spor", og fordi det er pakket ind i
> hvad du selv opfatter som hensynet til partnerens "frihed", mener du det er
> mere rigtigt end de som måtte vælge anderledes - og som iflg. dig har valgt
> som de har, pga. normer og kultur. Selvom disse valg træffes af forskellige
> mennesker, med forskellige baggrunde og selvom du selv nævner
> swingerklubbers stigende popularitet - dette modsiger dine udsagn om kultur
> og normer.
Jeg må indrømme at jeg ikke kan se modsigelsen. Det er klart at det er
meget ubehageligt at blive ført bag lyset, men det er ikke klart at
det ikke er kulturbestemt at de fleste mennesker (?) tilsyneladende
føler stærkt ubehag ved at dele deres partner.
Og det er vel det sidste der gør at folk her reagerer så stærkt på
utroskab. Tager jeg fejl?
PS: Der er vel ikke noget negativt i sig selv i at noget er
kulturbestemt. Mange dejlige ting, f.eks. klassisk musik, er jo ren
kultur.
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/
| |
nusle nuslesen (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 03-03-05 14:15 |
|
"Ole Laursen" <olau@cs.aau.dk> skrev i en meddelelse
news:tv8fyzdknng.fsf@marge.cs.aau.dk...
Hej,
>> Har man først studeret noget, er sandsynligheden for at man bliver
>> "ensrettet" større.
>
> Ved du noget om det her?
Det vil jeg mene.
> Jeg går selv på en videregående uddannelse og
> synes det lyder meget ram forbi. Man får tværtimod præsenteret mange
> sider og får et mere nuanceret syn på tingene.
Krøllen på halen er - at der ingen garanti er for at
"uddannelsesinstitutionen", parnasset indenfor feltet eller hvem man ellers
kan fremhæve skulle vide bedst - rent faktisk ved bedst. Men de gør det
ganske givet i den bedste mening, og der er intet forgjort i det.
Jeg fremhæver, at ingen er endegyldige "sandheds-orakler", heller ikke
selvom de har taget en længerevarende uddannelse - ligesom en uddannelse
indenfor et område ikke er en garanti for at man ved bedre end f.eks. en
ivrig "autodidakt" på området.
> Problemet, hvis der er
> et, er snarere at man bliver mere relativ, at man godt kan se at andre
> kan have ret eller i hvert fald have en grund til at gøre som de gør -
> dette kan gøre det sværere at træffe et standpunkt og holde fast på
> det.
Det skulle synes at være resultatet, ikke.
At man når et vidensniveau, hvor man ved nok til at vide, at man ikke ved
alt og aldrig kommer til det.
> På videnskabelige uddannelser lærer man netop at stille spørgsmåltegn
> ved alt hvad der kan stilles spørgsmåltegn ved og først træffe
> beslutninger når man har indsamlet så meget viden som muligt.
> Overført
> til utroskab så bliver det til at man ikke lover sig selv at smide sin
> kæreste ud på forhånd, men derimod venter til man står i situationen
> og ved hvad man føler og hvorfor vedkommende har været utro. Det kunne
> være man kunne forstå og om ikke tilgive, så acceptere. Det kunne også
> være at man er blevet krænket så groft at kærligheden dør helt ud.
> Eller det kunne være at utroskaben er et symptom på at kærligheden er
> døet ud så det er på tide at komme videre.
Jeg har prøvet at min partner var mig utro, og jeg tilgav og forholdet
varede herefter i godt 9 år (og det skete, så vidt jeg ved, aldrig igen).
Modsvarer det at indsamle så megen viden som muligt?
Eller mener du så at resultater af forskning ikke kan overføres? Såsom at
man ikke kan konkludere at hvis noget er f.eks. dødeligt for et menneske, så
er det det også for et andet
(Spøg til side igen)
Jeg er en voksen kvinde - slet ikke som den unge pige jeg var dengang det
skete, jeg kender mine begrænsninger nu - svigter man min tillid, vælger jeg
at gå. Jeg vælger endda at gå i tilfælde, hvor "svigtet" er langt mindre
alvorligt end utroskab. Derfor har jeg de sidste 9 år kun haft ét langvarigt
forhold (2½ år).
Det er der mange grunde til, primært handler det om, at hvis ikke forholdet
er godt, har jeg ikke lyst til at investere mig selv i det - man kan sige,
at min "lunte" er blevet meget kortere. Det handler også om, at jeg ikke
længere er bange for at være alene (jeg vil bare helst ikke være det), at
jeg har gjort mig erfaringer der har lært mig at håndtere brud, at jeg føler
mig så værdifuld og elsk-værdig nu, at jeg er i stand til at lægge afstand
til mennesker jeg elsker, hvis de gør mig ondt - simpelthen fordi jeg elsker
mig selv højere end noget andet menneske (og ja, det kan lyde "forkert",
selv i mine ører - men sådan er det nu engang).
Jeg er flere gange gået fra mennesker, som jeg føler meget inderligt for.
Bl.a. min mor, som jeg ikke så i over 7 år, fordi hendes adfærd var sårende
for mig. Bl.a. min eks-mand, som jeg følte kærlighed til lang tid efter
skilsmissen.
Selvom man elsker, og vil alt det bedste er min erfaring, og derefter mine
valg, at det kan være en meget kærlig handling at påtage sig ansvaret for et
brud, og det kan være en meget kærlig handling (overfor en selv mest af alt)
at bryde op, når man ikke længere trives - mine energier bruges bedre og
mere konstruktivt på mig selv, når en jeg elsker sårer mig - end på at
fastholde relationen, eller på at milde den anden parts "slag".
Jeg kan også sige sådan her - selvom man elsker hinanden, kan man miste
evnen til at være tæt.
Jeg har erfaret, at jeg ikke kan være tæt med mennesker der svigter min
tillid og derved sårer mig.
- så jeg levede i 9 år i et ægteskab med en mand, som jeg ikke var tæt med
længere, skønt jeg elskede ham (det var en svær erkendelse, da den kom til
mig første gang). Sådan fungerer jeg altså, har jeg erfaret.
Ville det, set i lyset af mit kendskab til mig selv, ikke være misvisende at
sige til en ny partner (i den begyndende fase, hvor man bl.a. afstemmer
forventninger), at hvis utroskab forekom, ville forholdet måske alligevel
bestå.
> Under alle omstændigheder giver det én flest muligheder at vente med
> at træffe beslutningen. Men hvis man på forhånd ved at det ikke kan gå
> - så fred være med det. Jeg ved det ikke selv på forhånd så jeg finder
> det svært at sætte mig ind at man kan det (medmindre man har prøvet at
> blive svigtet før og det har mærket én). Og jeg synes også det
> rationelt set virker mest optimalt at se tingene an. Men måske er jeg
> bare for relativ.
Jeg synes dine betragtninger er ganske fine - og jeg er heller ikke
tilhænger af, at man er for konkret og evt. "snævertsynet" eller skal vi
sige rigid. Men kender man sig selv, kan man nu godt udtale sig på egne
vegne
> Et godt pensum er netop ikke et der fastsætter et bestemt spor, men et
> der giver én en bred baggrund for at forstå og sammenligne forskellige
> ideer.
Et godt pensum afspejler stadig kun det som underviseren (og evt. den
fagansvarlige, hvis det er i samarbejde) med tiden har læst og fundet
"værdigt". Underviseren (og evt. den fagansvarlige) kan tage fejl af
relevansen, og under alle omstændigheder kender de ikke alt materiale på
området der potentielt kunne være relevant. Der finder med andre ord en
udvælgelse sted, som ingen med sikkerhed kan vide er den optimale. Men sådan
er "arbejdsbetingelserne" nu engang - og jeg tror ikke, at der er bedre
løsninger på bedding (ikke herfra i hvert fald).
> Mht. erhvervslivet så er de brede mediers dækning af hele
> problematikken med universiteter og erhvervslivet normalt meget dårlig
> - i de fleste dækninger jeg har set, er det tydeligt at journalisterne
> hverken forstår erhvervsliv eller universitetsliv. Har du en specifik
> beretning du tænker på?
Nej.
Men jeg har færdes i begge miljøer.
> Jeg må indrømme at jeg ikke kan se modsigelsen. Det er klart at det er
> meget ubehageligt at blive ført bag lyset, men det er ikke klart at
> det ikke er kulturbestemt at de fleste mennesker (?) tilsyneladende
> føler stærkt ubehag ved at dele deres partner.
>
> Og det er vel det sidste der gør at folk her reagerer så stærkt på
> utroskab. Tager jeg fejl?
Det handler for mig at se ikke om at dele partneren seksuelt med andre, når
der er tale om utroskab - hvilket jeg har gjort opmærksom på flere gange.
Utroskab handler mest af alt om tillidsbrud, da man enten fortier eller
lyver.
Svigter man min tillid, og det gør man hvis man lyver for mig eller fortier
noget væsentligt så jeg sættes uden for indflydelse, så vælger jeg at gå.
> PS: Der er vel ikke noget negativt i sig selv i at noget er
> kulturbestemt. Mange dejlige ting, f.eks. klassisk musik, er jo ren
> kultur.
Jeg holder også meget af mange kulturbestemte ting - så jeg synes ikke det
er noget negativt.
mange hilsner
| |
Ole Laursen (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Laursen |
Dato : 03-03-05 15:36 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> writes:
> > Jeg går selv på en videregående uddannelse og
> > synes det lyder meget ram forbi. Man får tværtimod præsenteret mange
> > sider og får et mere nuanceret syn på tingene.
>
> Krøllen på halen er - at der ingen garanti er for at
> "uddannelsesinstitutionen", parnasset indenfor feltet eller hvem man ellers
> kan fremhæve skulle vide bedst - rent faktisk ved bedst. Men de gør det
> ganske givet i den bedste mening, og der er intet forgjort i det.
>
> Jeg fremhæver, at ingen er endegyldige "sandheds-orakler", heller ikke
> selvom de har taget en længerevarende uddannelse - ligesom en uddannelse
> indenfor et område ikke er en garanti for at man ved bedre end f.eks. en
> ivrig "autodidakt" på området.
Nej, det er rigtigt. I øvrigt er de fleste universitetsuddannede jo
ikke sære intellektuelle, men ret almindelige mennesker. Men sådan som
du skrev det, lød det som om man blev dummere af at uddanne sig. Og
det er jo netop ikke sådan at man dropper sin egen refleksion til
fordel for de mest succesrige forskeres "bedste viden" - derimod
drejer det sig om konstant kritisk stillingtagen.
Det er også de færreste forskere der hævder at vide bedst hvis man
taler med dem. Som regel får man både for og imod, eller i hvert fald
en pæn portion måske'er og "det tyder det på". Det er i hvert fald mit
hovedindtryk; der er naturligvis undtagelser. Medierne kan godt lide
mere firkantede fremstillinger.
> Jeg har erfaret, at jeg ikke kan være tæt med mennesker der svigter min
> tillid og derved sårer mig.
>
> - så jeg levede i 9 år i et ægteskab med en mand, som jeg ikke var tæt med
> længere, skønt jeg elskede ham (det var en svær erkendelse, da den kom til
> mig første gang). Sådan fungerer jeg altså, har jeg erfaret.
>
> Ville det, set i lyset af mit kendskab til mig selv, ikke være misvisende at
> sige til en ny partner (i den begyndende fase, hvor man bl.a. afstemmer
> forventninger), at hvis utroskab forekom, ville forholdet måske alligevel
> bestå.
Jo, helt klart. Som du selv siger, har der været nogle omkostninger,
men eftersom du har erfaring for at du har det bedst på den måde, så
ville det være dumt at gøre tingene anderledes. Sådan lyder det i
hvert fald.
Jeg ville ikke afvise at jeg selv ændrer holdning engang. Jeg går dog
stadig og håber på at leve for det meste lykkeligt til mine dages
ende med min kæreste.
Venlig hilsen,
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/
| |
nospam (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 03-03-05 15:51 |
|
> Overført
> til utroskab så bliver det til at man ikke lover sig selv at smide sin
> kæreste ud på forhånd, men derimod venter til man står i situationen
> og ved hvad man føler og hvorfor vedkommende har været utro. Det kunne
> være man kunne forstå og om ikke tilgive, så acceptere. Det kunne også
> være at man er blevet krænket så groft at kærligheden dør helt ud.
> Eller det kunne være at utroskaben er et symptom på at kærligheden er
> døet ud så det er på tide at komme videre.
>
> Under alle omstændigheder giver det én flest muligheder at vente med
> at træffe beslutningen. Men hvis man på forhånd ved at det ikke kan gå
> - så fred være med det. Jeg ved det ikke selv på forhånd så jeg finder
> det svært at sætte mig ind at man kan det (medmindre man har prøvet at
> blive svigtet før og det har mærket én). Og jeg synes også det
> rationelt set virker mest optimalt at se tingene an. Men måske er jeg
> bare for relativ.
Ja.
Det er noget af det mest fornuftige, der er sagt i denne tråd. Jeg kan
sjældent forudsige, hvad jeg mener eller vil gøre, før situationen opstår.
Jeg tror, jeg ved det, men virkeligheden overrasker ofte. Og hurra for det.
M
| |
ThomasB (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 03-03-05 16:33 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
>> At skride fra kone og børn er idioti, hvis man ikke har fortalt åbent om
>> sine følelser.
>
> Ikke alle behøver tale om alting.
"Behøver ikke" er ikke lig med at det er dårligt.
Jo mare man samtaler, jo bedre forstår man hinanden.
> Kommunikation kan være vejen frem i
> langt de fleste tilfælde, men er følelserne "døde" i den ene part, er der
> ikke megen mening i at tærske langhalm på det. At "tvinge" et menneske til
> at kommunikere i håbet om at redde et forhold, som dette menneske ikke er
> interesseret i at redde, det kan også kaldes idioti.
Helt enig.
> Som jeg læser dig, har du valgt dit "spor", og fordi det er pakket ind i
> hvad du selv opfatter som hensynet til partnerens "frihed", mener du det
> er
> mere rigtigt end de som måtte vælge anderledes - og som iflg. dig har
> valgt
> som de har, pga. normer og kultur. Selvom disse valg træffes af
> forskellige
> mennesker, med forskellige baggrunde og selvom du selv nævner
> swingerklubbers stigende popularitet - dette modsiger dine udsagn om
> kultur
> og normer. Der blev gjort godt og grundigt op med de kulturelle holdninger
> til seksualiteten i 70'erne, og det er ikke uden grund, at det hele gik
> lidt
> i sig selv igen.
Det er bestemt ikke gået i sig selv igen. Hele den seksuelle revolution
startede i 60'erne. Dengang kunne man ikke sige pik, uden at få en lussing,
og kvinder havde stort set ingen seksualitet.
Nogle år efter blev pornoen lovlig.
Senere fik kvinder en seksualitet, og fik lov til at have lyster (selvom det
stadig er lidt fyfy).
Senere kunne man sige pik, kusse, fisse, skamlæber osv, uden at rødme.
Og efterhånden kunne man tale med hvemsomhelst om sit sexliv.
I dag går det endnu bedre, swingerklubber blomstrer op, børnene kan tale
endnu mere åbent om deres seksualitet med deres forældre, der tales åbent om
seksualitet i tv osv osv osv..
Så nej, den er ikke gået i sig selv igen, revolutionen foregår til
stadighed, og vil gøre det, indtil AL skam vedr. sex er væk. Med andre ord,
vi skal lige have rystet 2000 års kristendom af os.
> Psykologiske studier har f.eks. vist, at børn der opdrages uden grænser
> klarer
> sig dårligere i livet, end børn som opdrages med grænser - de som opdrages
> i
> en demokratisk ånd, hvor de føler de har medindflydelse klarer sig bedst,
> men der er stadig tale om grænser.
Lyder rigtigt :)
> Børn er blot mennesker der ikke er så gamle og høje endnu
Haha, og voksne er bare sindsyge børn
> Grænser giver tryghed, man ved hvad man kan forvente af
> partneren, og man ved hvad man "siger ja til".
Netop. Og hvis skyld er det så, at der er så megen utroskab?
Måske kan/vil vi bare ikke erkende, at vi måske ikke lever helt som vi
burde?
> Din holdning om ikke at opstille det du kalder forbud, er utopi.
>
> Fakta er at vi alle forventer visse ting af vores partner, at vi alle
> stiller krav og at vi alle har visse "kardinalpunkter", hvor
> uoverensstemmelser mellem to som står hinanden nært vil medføre et brud.
>
> Det kan så tænkes, at troskab ikke er et "kardinalpunkt" hos dig - men at
> dit istedet ligger i om din partner mishandler jeres børn.
>
> Nogle mennesker kan acceptere at deres partner er dem utro - dvs. dyrker
> sex
> med en anden/andre uden at partneren er vidende om det og har haft
> mulighed
> for at tage stilling til det.
>
> Hvor dine grænser pt. går, ved du bedst selv - men du ved det. Enten fordi
> du
> har gjort dig praktiske erfaringer der har givet dig den indsigt du føler
> er
> nødvendig for at træffe en beslutning, eller fordi du har haft
> problemstillingen oppe at vende teoretisk på en måde der har gjort, at du
> føler dig i stand til at træffe en beslutning.
>
> De som måtte vælge anderledes, ved også selv, hvor deres grænser går.
Godt sagt.
>> Kan det være at de får psykologisk problemer, fordi hun bliver
>> tyraniseret
>> af sin partner, når han får at vide at hun har været utro?
>> Kan det være at hun skammer sig? Hvorfor skammer hun sig?
>
> Det er jo i og for sig irrelevant for debatten - pointen er, at ingen går
> "skadesløs" gennem et forløb med utroskab.
Det er særdeles relevant, hvorfor den utro kvinde får psykiske får
problemer.
>> Værdier og grænser er noget der ændrer sig hele livet. Det har din "ingen
>> utroskab eller skrid" - holdning ikke taget højde for.
>
> At man skal være ærlige overfor hinanden - er en værdi jeg har haft med
> mig gennem hele livet. Det har ikke ændret sig.
>
> Kan være ærlige overfor hinanden, når man er utro?
Selvfølgelig skal man være ærlige overfor hinanden. Og ja, man kan godt være
ærlig hvis man har været utro.
>> Jeg ændrer mig konstant, det gør mennesker.
>
> Jeg ændrer ikke holdning til det at være ærlig.
Man kan godt være ærlig og utro.
>>> Jamen, hvad nu hvis hun FÅR lyst. Hvad vil du så gøre?
>>
>> Så vil jeg respektere hendes følelser, det er jo det der er hele humlen.
>> Skulle jeg få hende til at skamme sig over hendes følelser da?
>
> Hvis hun udlever det uden at tale med dig om det (dvs. uden dit vidende,
> hvilket oftest ligger i det at være utro), så kan du ikke respektere det,
> da du ikke ved det.
Selvfølgelig ville jeg blive ked af det, det har jeg aldrig benægtet.
Jeg vil bare ikke som udgangspunkt sige: "Utro = skrid".
| |
Zeki (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 03-03-05 17:15 |
|
> Så nej, den er ikke gået i sig selv igen, revolutionen foregår til
> stadighed, og vil gøre det, indtil AL skam vedr. sex er væk. Med andre
ord,
> vi skal lige have rystet 2000 års kristendom af os.
Skal "vi" da det? Hele vores samfund tager jo udgangspunkt i kristne
idealer. Heldigvis ynder langt de fleste stadig at leve efter disse.
> Netop. Og hvis skyld er det så, at der er så megen utroskab?
> Måske kan/vil vi bare ikke erkende, at vi måske ikke lever helt som vi
> burde?
Så middlet mod utroskab er gensidig enighed om sidespring? Nej. Problemet
ligger ikke i at man ikke "respekterer hinandens behov" som du ellers
prædiker, men at flere enten har svært ved at gå fra det frie singleliv til
det forpligtende forhold og affinde sig med at det nu ikke længere KUN
handler om MIG, eller fordi folk ganske enkelt er for svage og for lette at
friste, eller den hyppigste: At den der er utro er bedøvende ligeglad med
sin partner(s følelser) og i realiteten er i tvivl om forholdet er det rette
for vedkommende.
Men siden du skriver "vi", så kan jeg så konkludere at du har problemer
eller såkaldte "behov" du gerne vil have opfyldt i dit forhold? Eller er vi
endnu engang ude i, at du stempler alle, mens du selv sidder tilbage som den
eneste hellige?
> Det er særdeles relevant, hvorfor den utro kvinde får psykiske får
> problemer.
Tidligere skrev du ellers "ingen har nogensinde taget skade af utroskab"
> Selvfølgelig ville jeg blive ked af det, det har jeg aldrig benægtet.
> Jeg vil bare ikke som udgangspunkt sige: "Utro = skrid".
Nej, selvfølgelig vil du ikke det. Det forudsætter jo at man kender sine
egne grænser.
Mvh
Zeki
| |
Mette (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 03-03-05 17:38 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42272e2f$0$181$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Så nej, den er ikke gået i sig selv igen, revolutionen foregår til
> stadighed, og vil gøre det, indtil AL skam vedr. sex er væk. Med andre
ord,
> vi skal lige have rystet 2000 års kristendom af os.
Jeg kan ikke se hvad skam vedr. sex og kristendom har med hinanden at gøre.
Det er meget muligt, at man i pietismen og op til 70'erne har opfattet sex
som noget, der kun var til for forplantningens skyld, men der er vist ingen
kristne mennesker, der i dag kun dyrker sex for at få børn.
Tværtimod er det jo noget de har glædet sig til i årevis, og så får den
altså hele armen på bryllupsnatten og i årerene fremover.
I øvrigt så kan jeg slet ikke se, at vi i dag skammer os over sex. Sex er
alle steder og vi taler åbent om det. Det er ingen skam at være seksuel.
Alligevel er der altså mange som vælger den gensidige monogami, og udlever
deres seksualitet indenfor de rammer. Og da stort set ingen mennesker er
kristne i dag, så tvivler jeg på, at det er kristendommen (som du mener vi
skal have rystet af os) der afholder disse monogame mennesker fra at bolle
løs med andre.
| |
Paul (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Paul |
Dato : 04-03-05 00:38 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4226c79a$0$146$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Har man først studeret noget, er sandsynligheden for at man bliver
> "ensrettet" større. "Pensum" følges og det er både godt og skidt. Ofte
> vælger mennesker der uddanner sig på højt niveau et "spor" og så kører de
> ud
> af det. Sidst har vi hørt om dette da erhvervslivet beretter om
> højtuddannede der ikke kan fungerer i erhvervslivet/praksis.
Da jeg læste ovenstående kom jeg til at tænke på en diskussion vi havde på
arbejdet.
Så vidt jeg husker er det Bertel Haarder, som omtaler indvandrere med flere
års danskundervisning bag sig og stadig manglende kundskaber som
"funktionelle analfabeter". Min erfaring siger mig, at der også findes
"funktionelle idioter", og det er i mine øjne de mange mennesker som
tilbringer 10-15-20 år med skolegang og studier, hvorefter de kommer ud til
"virkeligheden" og slet ikke er klædt på til livet.
M.v.h.
Paul
| |
nusle nuslesen (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 04-03-05 08:17 |
|
"Paul" <paul_fra_usenet@yahoo.slettes.dk> skrev i en meddelelse
news:0eNVd.1505$DL7.727@news.get2net.dk...
Hej,
> Så vidt jeg husker er det Bertel Haarder, som omtaler indvandrere med
> flere års danskundervisning bag sig og stadig manglende kundskaber som
> "funktionelle analfabeter". Min erfaring siger mig, at der også findes
> "funktionelle idioter", og det er i mine øjne de mange mennesker som
> tilbringer 10-15-20 år med skolegang og studier, hvorefter de kommer ud
> til "virkeligheden" og slet ikke er klædt på til livet.
Det er faktisk ufatteligt trist, når det ender sådan.
Jeg tror en lille del af årsagen til at dette sker er, at nogle der studerer
ikke arbejder (i væsentlig grad) ved siden af - og erhvervslivet har en ikke
uvæsentlig socialiserende virkning. Det kan medføre, at mennesker godt oppe
i tyverne (eller i begyndelsen af 30'erne) kommer ud på arbejdsmarkedet og
reelt i arbejdssammenhænge gebærder sig som var de "teenagere".
Men det størst problem er nok, at de bliver "tænkere" af så lange ubrudte
studier - at de i nogen (eller større) grad bliver ringere til at være
"handlere". I erhvervslivet skal der handling til, så det duer selvfølgelig
ikke.
Jeg synes, at det er synd, at en del "gode hoveder" går tabt på denne måde.
mange hilsner
| |
ThomasB (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 04-03-05 13:56 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Så nej, den er ikke gået i sig selv igen, revolutionen foregår til
>> stadighed, og vil gøre det, indtil AL skam vedr. sex er væk. Med andre
> ord,
>> vi skal lige have rystet 2000 års kristendom af os.
>
> Skal "vi" da det?
Ja.
Hvis du vidste hvor mange der går rundt med kronisk skyld og skam (bl.a over
deres seksualitet), og som er vokset op i et kristent hjem.
> Hele vores samfund tager jo udgangspunkt i kristne
> idealer.
Nævn 3 kristne idealer, som vores samfund tager udgangspunkt i, og som de
fleste lever efter..
> Heldigvis ynder langt de fleste stadig at leve efter disse.
De 10 bud:
1. Du må ikke have andre guder end mig
Idoldyrkelse? Har aldrig været større.
Hvor mange % tror egentlig at Gud eksisterer?
2. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
"Det er da ved gud jeg har"
3. Husk hviledagen og hold den hellig
Husker du den Zeka? Hvilken dag er hviledag?
4. Ær din far og din mor
Den er ikke helt nem, når man er teenager og/eller seksuelt/fysisk/psykisk
misbrugt.
5. Du må ikke begå drab
Her er de fleste vel enige?
Men hvor mange er der blevet slået ihjel under Irak-krigen, som Danmark
deltog i?
6. Du må ikke bryde et ægteskab
"heldigvis ynder langt de fleste at leve efter disse"
"hvis min kone var mig utro, så ville jeg skride"
Er vi oppe på en skilsmisseprocent på 50?
7. Du må ikke stjæle
PH havde en teori om at alle ved livets afslutning, stod til ca. 20 år
fængsel, hvis alt blev gjort op.
En kriminalforsker støttede op om det.
8. Du må ikke vidne falsk mod din næste
Altså en slags, du må ikke bagtale nogen..
9. Du må ikke begære din næstes hus
Det er også nemt ik'?
Ville du ikke ønske, at et af de store huse på Strandvejen var dit?
10. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans
okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
Husk det næste gang du ser en lækker kvinde eller æsel Zeka
>> Netop. Og hvis skyld er det så, at der er så megen utroskab?
>> Måske kan/vil vi bare ikke erkende, at vi måske ikke lever helt som vi
>> burde?
>
> Så middlet mod utroskab er gensidig enighed om sidespring? Nej. Problemet
> ligger ikke i at man ikke "respekterer hinandens behov" som du ellers
> prædiker, men at flere enten har svært ved at gå fra det frie singleliv
> til
> det forpligtende forhold og affinde sig med at det nu ikke længere KUN
> handler om MIG, eller fordi folk ganske enkelt er for svage og for lette
> at
> friste, eller den hyppigste: At den der er utro er bedøvende ligeglad med
> sin partner(s følelser) og i realiteten er i tvivl om forholdet er det
> rette
> for vedkommende.
Du skriver om 4 _årsager_ til utroskab:
1. Enten har folk svært ved at gå fra singleliv til forpligtende forhold
2. Folk er for lette/svage at friste
3. At den utro er bedøvende ligeglad med sin partners følelser.
4. Den ene er i tvivl om forholdet er det rette for vedkommende
Utroskab er jo et symptom på at der er noget galt med den måde vi lever
sammen på - ik?
> Men siden du skriver "vi", så kan jeg så konkludere at du har problemer
> eller såkaldte "behov" du gerne vil have opfyldt i dit forhold? Eller er
> vi
> endnu engang ude i, at du stempler alle, mens du selv sidder tilbage som
> den
> eneste hellige?
Er der kun de to muligheder?
>> Det er særdeles relevant, hvorfor den utro kvinde får psykiske får
>> problemer.
>
> Tidligere skrev du ellers "ingen har nogensinde taget skade af utroskab"
Hvis du læser igen: "ingen har taget FYSISK skade af aftalebrud".
Så du påstår jeg har skrevet noget jeg ikke har.
>> Selvfølgelig ville jeg blive ked af det, det har jeg aldrig benægtet.
>> Jeg vil bare ikke som udgangspunkt sige: "Utro = skrid".
>
> Nej, selvfølgelig vil du ikke det. Det forudsætter jo at man kender sine
> egne grænser.
Nej, det forudsætter at man kun handler med følelserne, og ikke med
fornuften.
| |
Mette (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 04-03-05 14:54 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42285af3$0$159$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ja.
> Hvis du vidste hvor mange der går rundt med kronisk skyld og skam (bl.a
over
> deres seksualitet), og som er vokset op i et kristent hjem.
Ved du da det? Sådan helt præcist? Jeg er sikker på, at jeg kan nævne lige
så mange, der ikke bærer rundt på kronisk skyld og skam. Det er vist meget
individuelt, og du kan simpelthen ikke sidestille kristendom med skyld og
skam. Hele pointen i sand kristendom er jo netop fritagelse fra skyld og
skam.
Men det pudsige er, at du bruger det som et argument. Mener du, at man
skammer sig over sin seksualitet, hvis man synes at monogami er vejen frem?
Er det muligt i din tankegang, at man føler sig seksuelt frigjort i et
monogamt forhold og udvikler sin seksualitet monogamt? Eller har du
besluttet dig for at utroskab og aftalte sidespring er lig med den eneste
form for seksuel frigørelse og udvikling?
For mig at se, har monogami intet med hverken undertrykkelse af seksualitet
eller skam og skyld at gøre. Det har noget at gøre med værder = det man
dybest i dit indre føler og mener er rigtigt og forkert i et forhold.
> Nævn 3 kristne idealer, som vores samfund tager udgangspunkt i, og som de
> fleste lever efter..
Det højeste ideal er at elske sin næste som sig selv. Og du har ret. Det er
der desværre ikke mange, der gør. For vi lever i en tid, hvor "jeg'et"
kommer først, hvor det handler om "mig" og "mine" behov frem for alt.
Hvis man levede efter det ideal, ville ens eventuelle behov for fremmed sex
slet ikke fylde noget som helst i forhold til partnerens behov. Fordi man
elsker den anden ligeså højt som man elsker sig selv. Du kan så argumentere
for, at hvis ens partner ønsker udenomssex, så må man respektere det og
tilsidesætte sit behov for monogami. Men i og med at den anden netop ønsker
det, er jo jo udtryk for, at vedkommende sætter sig selv først.
Hvis begge sætter den andens behov højere end sine egne eller på ligefod -
og det er i gensidighed, så ville man ikke stå med de problemer.
Dr. Phil siger bl.a. at et succesfuldt forhold bygger på, hvordan man hver
dag gør en indsats for at være den bedste partner for hinanden. Det er et
two-way-street.
> De 10 bud:
>
> 1. Du må ikke have andre guder end mig
> Idoldyrkelse? Har aldrig været større.
> Hvor mange % tror egentlig at Gud eksisterer?
Igen argumenterer du med baggrund i procenter og, hvad flertallet mener. Men
gør det selve budet ugyldigt?
Der var engang hvor alle mente, at jorden var flad. Det blev den bare ikke
mere flad af, for den har altid været rund. Det er jo ikke flertallet, der
bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert dybest set.
Er det sundt at dyrke idoler som var de guder? Det tror jeg ikke.
> 2. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
> "Det er da ved gud jeg har"
Der står sådan set bare, at man ikke må misbruge Guds navn. I min bog
betyder det bl.a. at man ikke må gå ud og slå folkeslag ihjel i Guds navn.
Er du uenig i det?
> 3. Husk hviledagen og hold den hellig
> Husker du den Zeka? Hvilken dag er hviledag?
Ville det ikke være skønt for alle, hvis man rent faktisk holdt fri en dag
om ugen og glemte alt om stress og jag? Det fungerer så vidt, jeg ved fint i
Israel, hvor sabbaten er hviledag, som alle ser frem til.
> 4. Ær din far og din mor
> Den er ikke helt nem, når man er teenager og/eller seksuelt/fysisk/psykisk
> misbrugt.
Alle har været teenagere, men vi bliver jo heldigvis ikke ved med at være
det. Og heldigvis er alle heller ikke misbrugt. Jeg synes det er et udmærket
bud - det syntes jeg måske var svært netop som teenager, men i dag kan jeg
jo se, at de er blevet klogere med alderen
> 5. Du må ikke begå drab
> Her er de fleste vel enige?
> Men hvor mange er der blevet slået ihjel under Irak-krigen, som Danmark
> deltog i?
Og som størstedelen af den danske befolkning var uenig i.
> 6. Du må ikke bryde et ægteskab
> "heldigvis ynder langt de fleste at leve efter disse"
> "hvis min kone var mig utro, så ville jeg skride"
> Er vi oppe på en skilsmisseprocent på 50?
Der står rent faktisk senere, at netop hvis man er udsat for utroskab er
skilsmisse en mulighed.
Min din argumentation på dette punkt ville jo slet ikke være relevant, hvis
man holdt bud nr. 10.
> 7. Du må ikke stjæle
> PH havde en teori om at alle ved livets afslutning, stod til ca. 20 år
> fængsel, hvis alt blev gjort op.
> En kriminalforsker støttede op om det.
Men vi ville blive sure og kede af det, hvis vi kom hjem og opdagede at
anlægget var væk sammen med moster Gerdas sølvtøj.
Der er almindelig konsensus om, at man ikke stjæler. At der er nogle, der
gør det, gør det jo ikke mere OK.
> 8. Du må ikke vidne falsk mod din næste
> Altså en slags, du må ikke bagtale nogen..
Eller - du må ikke lyve. Også her er mange skyldige. Men tænk, hvis alle
bare holdt op med at lyve? Ville det ikke være skønt?
> 9. Du må ikke begære din næstes hus
> Det er også nemt ik'?
> Ville du ikke ønske, at et af de store huse på Strandvejen var dit?
Misundelse er en grim ting.
> 10. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans
> okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
> Husk det næste gang du ser en lækker kvinde eller æsel Zeka
Hvis man holdt op med at begære alt det, man ikke har - altså holder op med
at tro, at græsset er grønnere, så kunne det være vi så en lavere
skilsmisseprocent.
Min pointe er: Det kan meget vel være, at de fleste mennesker ikke 100% kan
overholde de 10 bud. Men er det budene, der er noget i vejen med, eller er
det os mennesker? Jeg tror verden ville være et langt skønnere sted, hvis
man kollektivt og aktivt gik ind for de 10 bud og budet om at elske sin
næste som sig selv.
Hvis vi siger "jamen, det er der ingen, der kan overholde, lad os skrotte
dem", så ville der jo blive ragnerok.
Tænk hvis alle begyndte at køre som de ville, hvis man afskaffede
færdelsreglerne? Det ville være fedt at komme hurtigt frem i trafikken, men
ikke så fedt, for dem der bliver mejet ned på den konto.
Ergo er færdselsregler en god og positiv ting, selvom den sætter nogle krav
til selvbeherskelse, og stiller krav om, at man ikke kun tænker på sig selv.
De 10 bud fungerer på samme måde.
> Utroskab er jo et symptom på at der er noget galt med den måde vi lever
> sammen på - ik?
Du antager igen at alle vil have fremmed sex. Men det vil alle altså ikke.
Derfor kan du ikke sige, at det er vores syn på det seksuelt ekslusive
forhold, der er problemet. Det er snarere menneskene i disse forhold. Det
ikke færdselsreglerne, der er problemet - selvom mange får bøder - det er
dem, der sidder ved rattet.
Der var en ung mand i Brønshøj, der syntes det var fedt at lave et race
gennem byen en lørdag aften. Han syntes sikkert at færdselsreglerne var hul
i hovedet, for det begrænsede jo hans frihed til at race. Men to mennesker
døde, et ufødt barn døde og moderen til én af de afdøde begik selvmord af
sorg.
Måske var det ikke færdselsreglerne, der var noget galt med. Måske var det
hans ligegyldighed og tilsidesættelse af dem, der var problemet.
Forstår du min analogi?
>> Hvis du læser igen: "ingen har taget FYSISK skade af aftalebrud".
> Så du påstår jeg har skrevet noget jeg ikke har.
Men psykisk skade kan ramme hårdere end fysisk.
> Nej, det forudsætter at man kun handler med følelserne, og ikke med
> fornuften.
Da jeg var tyve var jeg ærligt talt ikke særlig fornuftig. Det er jeg idag,
især når det gælder hvilken type mand, jeg vil dele mit og mit barns liv
med.
Jeg synes personligt ikke, at det for mig ville være særligt fornuftigt at
fortsætte i et forhold med en mand, der ikke ærede det forhold ved at udvise
troskab.
For det ville jo vise, at vores ideer om det fundamentale grundlag for
forhold, var dybt forskellige. Og så sætter man sig selv op for store
konflikter henad vejen.
Ergo er det for mig fornuftigt at have nogle klare færdelsregler for
forholdet - for at beskytte mig, min datter og netop forholdet.
| |
Zeki (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 04-03-05 15:16 |
|
> > Hele vores samfund tager jo udgangspunkt i kristne
> > idealer.
> Nævn 3 kristne idealer, som vores samfund tager udgangspunkt i, og som de
> fleste lever efter..
Siger "behandel andre som du gerne selv vil behandles" dig noget?
Næstekærlighed? Solidaritet? Hvor mange vil du have?
Men du mener måske at forskere, historikere og almen vidende tager fejl, når
vi siger at Danmark er indrettet på et kristent grundlag?
(Snip - en masse om de 10 bud, da "love" ikke er det samme som værdier)
> Du skriver om 4 _årsager_ til utroskab:
> 1. Enten har folk svært ved at gå fra singleliv til forpligtende forhold
> 2. Folk er for lette/svage at friste
> 3. At den utro er bedøvende ligeglad med sin partners følelser.
> 4. Den ene er i tvivl om forholdet er det rette for vedkommende
> Utroskab er jo et symptom på at der er noget galt med den måde vi lever
> sammen på - ik?
Igen: Nej, det er ikke. Det er ikke forholdet som instutition, men de
individuelle mennesker som der er "noget i vejen med."
> > Men siden du skriver "vi", så kan jeg så konkludere at du har problemer
> > eller såkaldte "behov" du gerne vil have opfyldt i dit forhold? Eller er
> > vi
> > endnu engang ude i, at du stempler alle, mens du selv sidder tilbage som
> > den
> > eneste hellige?
> Er der kun de to muligheder?
Så når du skriver "vi", så gælder det ikke dig selv?
> >> Det er særdeles relevant, hvorfor den utro kvinde får psykiske får
> >> problemer.
> >
> > Tidligere skrev du ellers "ingen har nogensinde taget skade af utroskab"
> Hvis du læser igen: "ingen har taget FYSISK skade af aftalebrud".
> Så du påstår jeg har skrevet noget jeg ikke har.
Men så længe det "kun" er psykiske problemer, så gør det ikke noget?
> >> Selvfølgelig ville jeg blive ked af det, det har jeg aldrig benægtet.
> >> Jeg vil bare ikke som udgangspunkt sige: "Utro = skrid".
> > Nej, selvfølgelig vil du ikke det. Det forudsætter jo at man kender sine
> > egne grænser.
> Nej, det forudsætter at man kun handler med følelserne, og ikke med
> fornuften.
Mener du ikke omvendt?
Min grænse er ikke sat ud fra "fornuft", men ud fra værdier, principper og
standpunkt.
Hvor går din grænse? Det har du endnu ikke svaret på. Er du så "fornuftig"
at din kæreste kan tillade sig alt?
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 04-03-05 16:10 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> > Hele vores samfund tager jo udgangspunkt i kristne
>> > idealer.
>
>> Nævn 3 kristne idealer, som vores samfund tager udgangspunkt i, og som de
>> fleste lever efter..
>
> Siger "behandel andre som du gerne selv vil behandles" dig noget?
> Næstekærlighed? Solidaritet? Hvor mange vil du have?
Det var ét kristent ideal - næstekærlighed.
Hvor står der noget om solidaritet i bibelen, OG er solidaritet ikke det
samme som næstekærlighed?
Er det ikke næstekærlighed, at give sin partner den frihed han/hun har behov
for?
Er det ikke næstekærlighed at "tilgive" sin partners utroskab?
Er det næstekærlighed, at sige skrid i stedet for at vende den anden kind
til?
Næstekærlighed er iøvrigt en illusion. Psykologisk grundregel: Vores
handlinger er cost-benefitberegninger af hvad der er bedst for os selv. So
much for næstekærlighed.. Elsker du ham der lige har kneppet din kone, lige
så meget som dig selv? Ville du behandle ham, som du ville behandle dig
selv?
Du mangler 2 - TO kristne idealer, som vores samfund tager udgangspunkt i,
og som de fleste lever efter.
> Men du mener måske at forskere, historikere og almen vidende tager fejl,
> når
> vi siger at Danmark er indrettet på et kristent grundlag?
Fordi der står i grundloven:
§ 4
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som
sådan af staten
§ 6
Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 66
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
§ 69
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
> (Snip - en masse om de 10 bud, da "love" ikke er det samme som værdier)
Det er "bud" og ikke love.
>> Du skriver om 4 _årsager_ til utroskab:
>> 1. Enten har folk svært ved at gå fra singleliv til forpligtende forhold
>> 2. Folk er for lette/svage at friste
>> 3. At den utro er bedøvende ligeglad med sin partners følelser.
>> 4. Den ene er i tvivl om forholdet er det rette for vedkommende
>
>> Utroskab er jo et symptom på at der er noget galt med den måde vi lever
>> sammen på - ik?
>
> Igen: Nej, det er ikke. Det er ikke forholdet som instutition, men de
> individuelle mennesker som der er "noget i vejen med."
Aha.. Så det er altså mere end flertallet der er "noget i vejen med"?
>> > Men siden du skriver "vi", så kan jeg så konkludere at du har problemer
>> > eller såkaldte "behov" du gerne vil have opfyldt i dit forhold? Eller
>> > er
>> > vi
>> > endnu engang ude i, at du stempler alle, mens du selv sidder tilbage
>> > som
>> > den
>> > eneste hellige?
>
>> Er der kun de to muligheder?
>
> Så når du skriver "vi", så gælder det ikke dig selv?
Jo, men er der kun de to valgmuligheder du har skrevet ovenfor?
>> >> Det er særdeles relevant, hvorfor den utro kvinde får psykiske får
>> >> problemer.
>> >
>> > Tidligere skrev du ellers "ingen har nogensinde taget skade af
>> > utroskab"
>
>> Hvis du læser igen: "ingen har taget FYSISK skade af aftalebrud".
>> Så du påstår jeg har skrevet noget jeg ikke har.
>
> Men så længe det "kun" er psykiske problemer, så gør det ikke noget?
Hvorfor tror du det især er den utro kvinde der får psykiske problemer?
Hint: Skam, skyld...
>> >> Selvfølgelig ville jeg blive ked af det, det har jeg aldrig benægtet.
>> >> Jeg vil bare ikke som udgangspunkt sige: "Utro = skrid".
>
>> > Nej, selvfølgelig vil du ikke det. Det forudsætter jo at man kender
>> > sine
>> > egne grænser.
>
>> Nej, det forudsætter at man kun handler med følelserne, og ikke med
>> fornuften.
>
> Mener du ikke omvendt?
Nej, for at sige "utro=skrid" forudsætter det, at man handler med
følelserne, og ikke med fornuften.
> Min grænse er ikke sat ud fra "fornuft", men ud fra værdier, principper og
> standpunkt.
Altså dine følelser og ikke din fornuft?
> Hvor går din grænse? Det har du endnu ikke svaret på. Er du så "fornuftig"
> at din kæreste kan tillade sig alt?
Jeg vil tillade min kæreste hvad-som-helst. Hun skal ikke i mental
spændetrøje, det kommer der ikke noget godt ud af.
| |
Zeki (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 04-03-05 17:22 |
|
> Det var ét kristent ideal - næstekærlighed.
> Hvor står der noget om solidaritet i bibelen, OG er solidaritet ikke det
> samme som næstekærlighed?
Jo, det kan man da godt sige
> Er det ikke næstekærlighed, at give sin partner den frihed han/hun har
behov
> for?
Er det da "næstekærlighed" at gøre sin partner ulykkelig?
> Er det ikke næstekærlighed at "tilgive" sin partners utroskab?
Er det da "næstekærlighed" at sætte sit eget behov over partnerens?
> Er det næstekærlighed, at sige skrid i stedet for at vende den anden kind
> til?
Nej, men det er konsekvensen af en utilgivelig handling.
> Elsker du ham der lige har kneppet din kone, lige
> så meget som dig selv? Ville du behandle ham, som du ville behandle dig
> selv?
Du har et meget sort/hvidt syn på hvad næstekærlighed egentlig indebærer.
> >> Utroskab er jo et symptom på at der er noget galt med den måde vi lever
> >> sammen på - ik?
> > Igen: Nej, det er ikke. Det er ikke forholdet som instutition, men de
> > individuelle mennesker som der er "noget i vejen med."
> Aha.. Så det er altså mere end flertallet der er "noget i vejen med"?
Hvis de fleste i Voldsmose begår kriminalitet, skal man så gøre overfald,
røverier osv lovligt, her?
Hvis 8 ud af 10 unge mennesker kører bil påvirket på en lørdag aften, er der
så noget i vejen med de to andre?
Hvis 12 ud af 20 voksne er deres partner utro, er det så de tro der fejler
noget?
> > Så når du skriver "vi", så gælder det ikke dig selv?
> Jo, men er der kun de to valgmuligheder du har skrevet ovenfor?
Ahh...så faldt tiøren endelig. Så du er utilfreds i dit forhold - hvorfor?
Har du nogle "behov" som du gennem denne debat søger retfærdiggørelse for?
> > Men så længe det "kun" er psykiske problemer, så gør det ikke noget?
> Hvorfor tror du det især er den utro kvinde der får psykiske problemer?
> Hint: Skam, skyld...
Hvorfor så være utro?
> >> Nej, det forudsætter at man kun handler med følelserne, og ikke med
> >> fornuften.
> > Mener du ikke omvendt?
> Nej, for at sige "utro=skrid" forudsætter det, at man handler med
> følelserne, og ikke med fornuften.
Nej. Når man handler ud fra følelser foregår det oftest spontant og
impulsivt. Der er mere om- og bagtanke ved at handle ud fra fornuft og
rationalitet. Det troede jeg egentlig at du vidste.
> > Min grænse er ikke sat ud fra "fornuft", men ud fra værdier, principper
og
> > standpunkt.
> Altså dine følelser og ikke din fornuft?
Ingen af delene. Men jeg ved da at konsekvensen vil påvirke mine følelser.
Men en kvinde som ikke er interesseret i at gøre mig glad og som skider på
mig og mine følelser, kan jeg ikke bruge til noget.
> > Hvor går din grænse? Det har du endnu ikke svaret på. Er du så
"fornuftig"
> > at din kæreste kan tillade sig alt?
> Jeg vil tillade min kæreste hvad-som-helst. Hun skal ikke i mental
> spændetrøje, det kommer der ikke noget godt ud af.
Aha. Så hun kan røve en bank, begå mord, blive pædofil, svine din familie
til, være dig utro, skide på dine følelser og du vil stadig stå som den
logrende hund?
Hvor ynkeligt egentligt.
Mvh
Zeki
| |
Anita (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 04-03-05 17:44 |
|
Jeg forstår egentlig ikke hele denne drejning af diskussionen til at være et
spørgsmål om religion.
Jeg er ikke kristen, jeg tror ikke på Gud og har udmeldt mig af folkekirken.
Alligevel mener jeg at utroskab i langt de fleste tilfælde vil være
skadeligt for forholdet.
Jeg mener ikke at utroskab er forkert pga. en eller anden religion, men
udelukkende fordi det er at såre sin partner unødigt. Det er jo forhåbentlig
ikke noget man ønsker at gøre med fuldt overlæg.
Venligst Anita
| |
ThomasB (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 04-03-05 18:48 |
|
"Zeki" <Zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Det var ét kristent ideal - næstekærlighed.
>> Hvor står der noget om solidaritet i bibelen, OG er solidaritet ikke det
>> samme som næstekærlighed?
>
> Jo, det kan man da godt sige
Du mangler stadig de sidste to, men pyt nu med det :)
>> Er det ikke næstekærlighed, at give sin partner den frihed han/hun har
> behov
>> for?
>
> Er det da "næstekærlighed" at gøre sin partner ulykkelig?
Nej.
>> Er det ikke næstekærlighed at "tilgive" sin partners utroskab?
>
> Er det da "næstekærlighed" at sætte sit eget behov over partnerens?
Nej.
>> Er det næstekærlighed, at sige skrid i stedet for at vende den anden kind
>> til?
>
> Nej, men det er konsekvensen af en utilgivelig handling.
Aha, så fordi hun er en idiot, så må du også være det? Det er ikke
næstekærlighed.
>> Elsker du ham der lige har kneppet din kone, lige
>> så meget som dig selv? Ville du behandle ham, som du ville behandle dig
>> selv?
>
> Du har et meget sort/hvidt syn på hvad næstekærlighed egentlig indebærer.
Jeg bruger definitionen fra bibelen, altså du skal elske din næste som du
elsker dig selv.
Vend den anden kind til, og alt det der..
>> >> Utroskab er jo et symptom på at der er noget galt med den måde vi
>> >> lever
>> >> sammen på - ik?
>
>> > Igen: Nej, det er ikke. Det er ikke forholdet som instutition, men de
>> > individuelle mennesker som der er "noget i vejen med."
>
>> Aha.. Så det er altså mere end flertallet der er "noget i vejen med"?
>
> Hvis de fleste i Voldsmose begår kriminalitet, skal man så gøre overfald,
> røverier osv lovligt, her?
> Hvis 8 ud af 10 unge mennesker kører bil påvirket på en lørdag aften, er
> der
> så noget i vejen med de to andre?
Det er et spørgsmål om samfundsinteresser, altså politik.
Folks privatliv skal andre mennesker ikke blande sig i.
> Hvis 12 ud af 20 voksne er deres partner utro, er det så de tro der fejler
> noget?
Mener du man fejler noget, hvis man er utro?
Hvis over 50% ikke kan overholde - de ovenikøbet frivillige - rammer, så er
det rammerne der er noget i vejen med.
>> > Så når du skriver "vi", så gælder det ikke dig selv?
>
>> Jo, men er der kun de to valgmuligheder du har skrevet ovenfor?
>
> Ahh...så faldt tiøren endelig. Så du er utilfreds i dit forhold - hvorfor?
Jeg er tilfreds med mit parforhold.
> Har du nogle "behov" som du gennem denne debat søger retfærdiggørelse for?
Det lyder som en projektiv identifikation
Har du behov for at retfærdiggøre dine følelser, der siger at du ville
skride, hvis din partner var utro?
Nå men nej, jeg søger ikke retfærdiggørelse for noget, for jeg har ikke
behov/lyst til at være min partner utro.
>> > Men så længe det "kun" er psykiske problemer, så gør det ikke noget?
>
>> Hvorfor tror du det især er den utro kvinde der får psykiske problemer?
>> Hint: Skam, skyld...
>
> Hvorfor så være utro?
Ja, det er jo så det store 5 k(r)oners spørgsmål - hvorfor er hun utro?
Det er der kun ét svar på: Spørg hende.
Som jeg har skrevet tidligere, så "kan man komme til" af 100.000.000
forskellige grunde, at være sin partner utro. Det hænger ikke _nødvendigvis_
sammen med hvor meget man elsker sin partner.
Måske skal vi kigge lidt på parforholdets rammer/krav/uskrevne love?
Læs i øvrigt den artikel jeg har postet:
news:422880a9$0$173$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
>> >> Nej, det forudsætter at man kun handler med følelserne, og ikke med
>> >> fornuften.
>
>> > Mener du ikke omvendt?
>
>> Nej, for at sige "utro=skrid" forudsætter det, at man handler med
>> følelserne, og ikke med fornuften.
>
> Nej. Når man handler ud fra følelser foregår det oftest spontant og
> impulsivt. Der er mere om- og bagtanke ved at handle ud fra fornuft og
> rationalitet. Det troede jeg egentlig at du vidste.
Du har overvejet hvordan du ville reagere hvis din kæreste var dig utro -
hvorfor?
Hvordan kom du frem til, at du ville gå fra hende?
Måske fordi du ikke ville kunne leve med det du følte da du overvejede,
hvordan du ville reagere.
Altså den følelse du havde da du "fantaserede" om hende sammen med en anden
mand, er de følelser du udtrykker, når du siger at du vil gå fra hende, hvis
hun er dig utro.
Ergo, handler du med dine følelser.
Jeg tror forresten at du prøver at nedgøre/gøre nar af mig, når du skriver
"det troede jeg egentlig du vidste". Det er helt i orden med mig.
>> > Min grænse er ikke sat ud fra "fornuft", men ud fra værdier, principper
> og
>> > standpunkt.
>
>> Altså dine følelser og ikke din fornuft?
>
> Ingen af delene. Men jeg ved da at konsekvensen vil påvirke mine følelser.
Det er fornuftigt for dig, at gå fra hende, fordu du ved at du ikke vil
kunne holde tanken ud.
> Men en kvinde som ikke er interesseret i at gøre mig glad og som skider på
> mig og mine følelser, kan jeg ikke bruge til noget.
Men hvis hun nu kom hjem, og var blevet bollet glad ude i byen, så ville hun
jo kunne give dig mere - følelsesmæssigt. (igen, læs artiklen jeg postede
tidligere)
>> > Hvor går din grænse? Det har du endnu ikke svaret på. Er du så
> "fornuftig"
>> > at din kæreste kan tillade sig alt?
>
>> Jeg vil tillade min kæreste hvad-som-helst. Hun skal ikke i mental
>> spændetrøje, det kommer der ikke noget godt ud af.
>
> Aha. Så hun kan røve en bank, begå mord, blive pædofil, svine din familie
> til, være dig utro, skide på dine følelser og du vil stadig stå som den
> logrende hund?
Du har en tendes til at sætte tingene på spidsen.
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville blive ked af det, hvis hun var mig
utro.
> Hvor ynkeligt egentligt.
Jeg har intet imod at fremstå ynkelig, og det lyder lidt som om du er bange
for at fremstå ynkelig - måske derfor du er så konsekvent (ihvertfald i
tankerne), hvis din kæreste var dig utro.
Just a thought..
| |
Zeki (04-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 04-03-05 20:20 |
|
> > Nej, men det er konsekvensen af en utilgivelig handling.
> Aha, så fordi hun er en idiot, så må du også være det? Det er ikke
> næstekærlighed.
Er jeg da en idiot ved at forlade en kvinde som svigter mig? Eller vil jeg
være en idiot ved at blive, så hun kan svigte mig igen og igen fordi hun ved
at jeg finder mig i at blive trådt på?
> > Hvis de fleste i Voldsmose begår kriminalitet, skal man så gøre
overfald,
> > røverier osv lovligt, her?
> > Hvis 8 ud af 10 unge mennesker kører bil påvirket på en lørdag aften, er
> > der
> > så noget i vejen med de to andre?
> Det er et spørgsmål om samfundsinteresser, altså politik.
> Folks privatliv skal andre mennesker ikke blande sig i.
Og alligevel har du selv ganske travlt med at stemple alle dem som ikke lige
ønsker det frie og åbne forhold uden forbud.
> > Hvis 12 ud af 20 voksne er deres partner utro, er det så de tro der
fejler
> > noget?
> Mener du man fejler noget, hvis man er utro?
Nej, det gør jeg ikke. Der kan jo være mange forskellige grunde. Men du
skriver jo at "vi" lever forkert pga nogle statistikker som viser at mange
er deres partner utro og foreslår derfor at "vi" indretter os som du
anbefaler. Du fortsætter med andre ord dit korstog mod os som ikke anbefaler
den levestil.
> Hvis over 50% ikke kan overholde - de ovenikøbet frivillige - rammer, så
er
> det rammerne der er noget i vejen med.
Nej, det er ikke rammerne. Det er folks manglende vilje og selvkontrol. Nu
da du er så pjattet med statistikker, så kan du måske give et bud på et
procenttal, på hvor mange mennesker der mener at der ikke skal være rammer i
et forhold med den de elsker. At alt er tilladt, lige fra sidespring til
længerevarende fravær fra forholdet.
Hvor mange vil du skyde på har det som dig? 2%? 5%?
> > Ahh...så faldt tiøren endelig. Så du er utilfreds i dit forhold -
hvorfor?
> Jeg er tilfreds med mit parforhold.
Hvorfor så give mig ret i at "vi lever ikke som vi burde" ombefatter dig?
På hvilken måde lever DU ikke "som du burde"???
> > Har du nogle "behov" som du gennem denne debat søger retfærdiggørelse
for?
> Det lyder som en projektiv identifikation
> Har du behov for at retfærdiggøre dine følelser, der siger at du ville
> skride, hvis din partner var utro?
Nej, overhovedet ikke. Det er jo ikke mig som er i tvivl om noget som helst
og rejser spørgsmålet om sidespring er okay - det er jo dig!
Jeg ved hvad jeg står for, ved hvad jeg vil finde mig i, og kender mine
grænser.
> Nå men nej, jeg søger ikke retfærdiggørelse for noget, for jeg har ikke
> behov/lyst til at være min partner utro.
Nej, det har du vel ikke. Men hvad nu hvsi du får? Hvad så? Hvad er
vigtigt - at din kæreste "respekterer" dine behov? Eller at du respekterer
din kærestes følelser?
> Som jeg har skrevet tidligere, så "kan man komme til" af 100.000.000
> forskellige grunde, at være sin partner utro. Det hænger ikke
_nødvendigvis_
> sammen med hvor meget man elsker sin partner.
Hvis to mennesker elsker hinanden meget højt, så er de ikke utro. Tror du da
nyforelskede mennesker som går rundt med sommerfugle i maven er deres
partner utro?
> Du har overvejet hvordan du ville reagere hvis din kæreste var dig utro -
> hvorfor?
Det er ikke noget jeg har "overvejet". Hvordan jeg vil reagere vidste jeg da
allerede FØR jeg mødte min kæreste. Jeg vidste det også før jeg mødte mine
tidligere kærester. Som sagt, så ligger det dybt i mig.
> Hvordan kom du frem til, at du ville gå fra hende?
Tjae...hvordan kom jeg frem til at det ikke er så smart at stjæle, begå
mord, negligere min familie, huske at spise morgenmad, huske at ringe og
melde mig syg fra arbejdet når jeg er syg, skifte olie på bilen efter 5000
km....aner det ikke. Jeg har vel fundet ud af hvad der bedst kan betale sig
(for mig).
På samme måde kender jeg mig selv godt nok til at vide at jeg ALDRIG vil
acceptere utroskab, uanset mine følelser for hende.
Hvordan fandt du ud af at du vil finde dig i alt fra din partner?
> Måske fordi du ikke ville kunne leve med det du følte da du overvejede,
> hvordan du ville reagere.
Tværtimod. Jeg ville ikke kunne leve med "nå, du var mig utro, men det gør
ikke noget for jeg elsker dig jo."
> Altså den følelse du havde da du "fantaserede" om hende sammen med en
anden
> mand, er de følelser du udtrykker, når du siger at du vil gå fra hende,
hvis
> hun er dig utro.
Hvad fabler du om? Jeg har da aldrig "fantaseret" om min kæreste med en
fremmed mand. Desuden handler det jo ikke så meget om selve akten, men at
hun SKIDER på mine følelser, da hun ved at jeg vil blive såret.
Hvordan vil du da have det med din kæreste hvis hun skider på dig og dine
følelser?
> Ergo, handler du med dine følelser.
Nej, for pokker. Hvis jeg handlede med mine følelser, så vil jeg "overgive"
mig og fortsætte, da jeg jo elsker hende.
> Jeg tror forresten at du prøver at nedgøre/gøre nar af mig, når du skriver
> "det troede jeg egentlig du vidste". Det er helt i orden med mig.
Tjae....selv skolebørn over femte klasse ved at følelser=impulser,
rationalitet=omtanke, og jeg formoder da ikke at du går i folkeskole?
> > Men en kvinde som ikke er interesseret i at gøre mig glad og som skider
på
> > mig og mine følelser, kan jeg ikke bruge til noget.
> Men hvis hun nu kom hjem, og var blevet bollet glad ude i byen, så ville
hun
> jo kunne give dig mere - følelsesmæssigt. (igen, læs artiklen jeg postede
> tidligere)
Du bliver mere og mere desperat i dine argumenter, synes jeg. Er du venlig
at forklare mig hvordan jeg kan blive glad (følelsemæssigt) ved at min
kæreste er sammen med en anden?
Vil du selv blive glad over alle de kommende "følelsesmæssige" glæder din
kæreste vil have med hjem i bagagen til dig, når hun kommer hjem efter et
sidespring?
Nå nej, det har du jo svaret på. Du vil blive selv "ked af det". Så det du
prædiker gælder kun alle andre.
> >> Jeg vil tillade min kæreste hvad-som-helst. Hun skal ikke i mental
> >> spændetrøje, det kommer der ikke noget godt ud af.
> > Aha. Så hun kan røve en bank, begå mord, blive pædofil, svine din
familie
> > til, være dig utro, skide på dine følelser og du vil stadig stå som den
> > logrende hund?
> Du har en tendes til at sætte tingene på spidsen.
Så svar mig venligst blot på følgende:
Du får mulighed og lyst til et sidespring, hvad vil du gøre:
1) Lade være, da du ikke ønsker at gøre din kæreste "ked af det"
2) Gøre det, da din kæreste må "respektere dine behov"
> Jeg har intet imod at fremstå ynkelig, og det lyder lidt som om du er
bange
> for at fremstå ynkelig
Jeg skriver hvad jeg mener, og mener hvad jeg skriver. Om mine holdninger
ligeledes er "ynkelige" i andres øjne, er jeg egentlig lige så indifferent
over for.
Mvh
Zeki
| |
Boerge (05-03-2005)
| Kommentar
Fra : Boerge |
Dato : 05-03-05 17:40 |
|
Mette wrote:
> Men det pudsige er, at du bruger det som et argument. Mener du, at man
> skammer sig over sin seksualitet, hvis man synes at monogami er vejen frem?
> Er det muligt i din tankegang, at man føler sig seksuelt frigjort i et
> monogamt forhold og udvikler sin seksualitet monogamt? Eller har du
> besluttet dig for at utroskab og aftalte sidespring er lig med den eneste
> form for seksuel frigørelse og udvikling?
Gad vide, om den store forskel på de to synspunkter er, om man blander
sex og kærlighed.
> For mig at se, har monogami intet med hverken undertrykkelse af seksualitet
> eller skam og skyld at gøre. Det har noget at gøre med værder = det man
> dybest i dit indre føler og mener er rigtigt og forkert i et forhold.
Det skyldes nok, at du forbinder sex med kærlighed. Sandsynligvis ønsker
man seksuelle forhold med flest mulige partnere, hvis man mest fokuserer
på den fysiske seksualitet. Med mange seksuelle partnere får man sikkert
erfaring med flere måder at udleve sin fysiske seksualitet, og undgår et
følelsesmæssigt afhængighedsforhold til et andet menneske.
Konsekvensen kan være en stor følelsesmæssig smerte, fordi kærligheden
mangler, og man er nødt til at fortrænge nogle indre følelser for at
overleve. Desværre kommer de fortrængte følelser typisk til udtryk på
andre måder - f.eks. skjult bag noget, der ligner logiske resonnementer.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Boerge (05-03-2005)
| Kommentar
Fra : Boerge |
Dato : 05-03-05 18:23 |
|
Mette wrote:
> Jeg kan ikke se hvad skam vedr. sex og kristendom har med hinanden at gøre.
Det kan jeg heller ikke.
> I øvrigt så kan jeg slet ikke se, at vi i dag skammer os over sex. Sex er
> alle steder og vi taler åbent om det. Det er ingen skam at være seksuel.
Det er jeg ikke helt enig i. Butikkerne med seksuelle artikler og porno
ligger ikke i gågaderne i de større byer, og massageklinikker har ingen
facadeskilte eller annoncer i de medier, sndre servicebrancher benytter.
Der er også skam forbundet med kærlighed og forelskelse, mens "at elske"
ofte henviser til et fysisk seksuelt samkvem snarere end en følelse.
> Alligevel er der altså mange som vælger den gensidige monogami, og udlever
> deres seksualitet indenfor de rammer.
Det tror jeg bare ikke, vi taler så meget om. De omtales mest indirekte
som en partner eller familie, der skal tages hensyn til og begrænser ens
udfoldelsesmuligheder. Der er nok mere prestige ved at "score" end ved
at være sammen med en fast partner eller leje en prostitueret.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Mette (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 06-03-05 08:31 |
|
"Boerge" <zxdfawd@asdf> skrev i en meddelelse
news:4229e0c8$0$90259$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Det skyldes nok, at du forbinder sex med kærlighed. Sandsynligvis ønsker
> man seksuelle forhold med flest mulige partnere, hvis man mest fokuserer
> på den fysiske seksualitet. Med mange seksuelle partnere får man sikkert
> erfaring med flere måder at udleve sin fysiske seksualitet, og undgår et
> følelsesmæssigt afhængighedsforhold til et andet menneske.
Er det så slemt, at elske nogen så højt? At elske højt, er ikke det samme
som sygelig afhængighed. Men når man er i et gensidigt kærlighedsforhold, så
forpligter man sig også over for hinanden følelesmæssigt og ganske
frivilligt. Det føles altså ikke som at være bundet.
Og ja, jeg forbinder sex med kærlighed. Sex med min kæreste er bl.a. udtryk
for den kærlighed jeg føler for ham.
> Konsekvensen kan være en stor følelsesmæssig smerte, fordi kærligheden
> mangler, og man er nødt til at fortrænge nogle indre følelser for at
> overleve. Desværre kommer de fortrængte følelser typisk til udtryk på
> andre måder - f.eks. skjult bag noget, der ligner logiske resonnementer.
Det må du lige uddybe...
| |
Mette (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 06-03-05 08:34 |
|
"Boerge" <zxdfawd@asdf> skrev i en meddelelse
news:4229eaf3$0$90292$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Det er jeg ikke helt enig i. Butikkerne med seksuelle artikler og porno
> ligger ikke i gågaderne i de større byer, og massageklinikker har ingen
> facadeskilte eller annoncer i de medier, sndre servicebrancher benytter.
Så har du ikke set diverse ungdomsprogrammer for tiden.
> Der er også skam forbundet med kærlighed og forelskelse, mens "at elske"
> ofte henviser til et fysisk seksuelt samkvem snarere end en følelse.
Det kan jeg slet ikke se. At elske er da netop en følelse og handler ikke i
første omgang om sex.
> Det tror jeg bare ikke, vi taler så meget om. De omtales mest indirekte
> som en partner eller familie, der skal tages hensyn til og begrænser ens
> udfoldelsesmuligheder. Der er nok mere prestige ved at "score" end ved
> at være sammen med en fast partner eller leje en prostitueret.
Det er slet ikke min oplevelse. Jeg har ikke hørt nogle omtale deres kæreste
eller hustru indirekte som en der begrænsede ens muligheder - især ikke,
hvis de elskede vedkommende. Hvis man når dertil, hvor man skammer sig over
at være "bundet", så skal man jo ikke være i forholdet.
| |
Boerge (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Boerge |
Dato : 06-03-05 09:16 |
|
Mette wrote:
> Så har du ikke set diverse ungdomsprogrammer for tiden.
Nej, men det er næppe et almindeligt reklamemedie. Massageklinikker kan
hverken findes på "De gule Sider" eller de lokale annonceaviser. De kan
kun findes under de særlige rubrikker i Ekstra Bladet og Den Blå Avis.
Derudover kan jeg ikke mindes at have set en pornobutik på strøget eller
i et butikscenter i en storby.
> Det kan jeg slet ikke se. At elske er da netop en følelse og handler ikke i
> første omgang om sex.
Alligevel har jeg flere gange hørt begrebet brugt om sex.
> Det er slet ikke min oplevelse. Jeg har ikke hørt nogle omtale deres kæreste
> eller hustru indirekte som en der begrænsede ens muligheder - især ikke,
> hvis de elskede vedkommende. Hvis man når dertil, hvor man skammer sig over
> at være "bundet", så skal man jo ikke være i forholdet.
Jeg tror ikke helt, du forstod mig. Jeg tænker på de tilfælde, hvor man
er nødt til at inddrage sin familie om en beslutning om deltagelse i en
fest eller en udflugt. Samtidig har jeg hørt flere tale om, at de skal
ud og score end tale om, at de skal hygge sig seksuelt med sin partner.
Det seksuelle samvær med partneren hører man mest indirekte om i form af
en nyhed om, at de skal have barn.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Boerge (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Boerge |
Dato : 06-03-05 09:32 |
|
Mette wrote:
> Er det så slemt, at elske nogen så højt?
Ja - hvis forholdet slutter, og følelerne ikke længere er gensidige.
>>Konsekvensen kan være en stor følelsesmæssig smerte, fordi kærligheden
>>mangler, og man er nødt til at fortrænge nogle indre følelser for at
>>overleve. Desværre kommer de fortrængte følelser typisk til udtryk på
>>andre måder - f.eks. skjult bag noget, der ligner logiske resonnementer.
>
>
> Det må du lige uddybe...
Det indlæg, det indlæg, jeg besvarede, var et svar på, var ellers et
godt eksempel på, at fortrængte følelser var omsat til logiske tanker.
Nogle følelser om utroskab kom pludselig til at handle om kristendom,
krigen mod Irak og meget andet.
Jeg forestiller mig, at mange seksuelle forhold med skiftende partnere
kræver, at man ubevidst holder en vis følelsesmæssig distance for at
minimere de følelsesmæssige smerter ved at tage afsked. Dermed får man
aldrig tilfredsstillet sine følelsesmæssige behov for bl.a. kærlighed,
og sex bliver i stedet en slags rusmiddel, som man bliver afhængig af.
Med venlig hilsen
Børge
| |
Mette (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 06-03-05 09:56 |
|
"Boerge" <zxdfawd@asdf> skrev i en meddelelse
news:422abffe$0$90283$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg forestiller mig, at mange seksuelle forhold med skiftende partnere
> kræver, at man ubevidst holder en vis følelsesmæssig distance for at
> minimere de følelsesmæssige smerter ved at tage afsked. Dermed får man
> aldrig tilfredsstillet sine følelsesmæssige behov for bl.a. kærlighed,
> og sex bliver i stedet en slags rusmiddel, som man bliver afhængig af.
Ja, jeg tror sex på den måde kan blive en substitut for nærhed.
Men som jeg siger: it is better to have loved and lost, than never to have
loved at all.
Vi elsker jo også vores børn med hud og hår, men de er kun til låns og vi
"mister" dem mere eller mindre, når de selv får deres egne liv. Men det er
ikke en god grund til ikke at knytte sig til dem.
| |
ThomasB (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 06-03-05 18:53 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette].dk> skrev i en meddelelse
>> > Nej, men det er konsekvensen af en utilgivelig handling.
>
>> Aha, så fordi hun er en idiot, så må du også være det? Det er ikke
>> næstekærlighed.
>
> Er jeg da en idiot ved at forlade en kvinde som svigter mig? Eller vil jeg
> være en idiot ved at blive, så hun kan svigte mig igen og igen fordi hun
> ved
> at jeg finder mig i at blive trådt på?
Det kommer da helt an på situationen.
Men umiddelbart vinder ingen af jer noget, ved at gå fra hinanden.
>> > Hvis de fleste i Voldsmose begår kriminalitet, skal man så gøre
> overfald,
>> > røverier osv lovligt, her?
>> > Hvis 8 ud af 10 unge mennesker kører bil påvirket på en lørdag aften,
>> > er
>> > der
>> > så noget i vejen med de to andre?
>
>> Det er et spørgsmål om samfundsinteresser, altså politik.
>> Folks privatliv skal andre mennesker ikke blande sig i.
>
> Og alligevel har du selv ganske travlt med at stemple alle dem som ikke
> lige
> ønsker det frie og åbne forhold uden forbud.
Jeg har ikke stemplet nogen, det klarer de fint selv.
Du lagde ud med ikke du overhovedet ikke kunne forstå at Alex Linaa kunne
blive sammen med sin kæreste, på trods af at hun havde været ham utro. Hvem
stempler hvem?
>> > Hvis 12 ud af 20 voksne er deres partner utro, er det så de tro der
> fejler
>> > noget?
>
>> Mener du man fejler noget, hvis man er utro?
>
> Nej, det gør jeg ikke. Der kan jo være mange forskellige grunde. Men du
> skriver jo at "vi" lever forkert pga nogle statistikker som viser at mange
> er deres partner utro og foreslår derfor at "vi" indretter os som du
> anbefaler.
Ikke som *jeg* anbefaler, men som mange anerkendte psyko-/sexologer har ret
gode erfaringer med.
> Du fortsætter med andre ord dit korstog mod os som ikke anbefaler
> den levestil.
Du bestemmer selv din levestil, du bestemmer også selv om du vil lytte til
andres erfaringer, eller blot feje dem af bordet, uden selv at have prøvet
dem. Ingen tvinger dig, intet korstog herfra.
>> Hvis over 50% ikke kan overholde - de ovenikøbet frivillige - rammer, så
> er
>> det rammerne der er noget i vejen med.
>
> Nej, det er ikke rammerne.
Hvordan kan du sige det, når anerkendte og højt respekterede
psyko-/sexologer, påpeger at rammerne ikke er optimale ved et traditionelt
parforhold?
> Det er folks manglende vilje og selvkontrol.
Er det også folks manglende vilje og selvkontrol, der gør at de bliver
deprimerede?
> Nu
> da du er så pjattet med statistikker, så kan du måske give et bud på et
> procenttal, på hvor mange mennesker der mener at der ikke skal være rammer
> i
> et forhold med den de elsker. At alt er tilladt, lige fra sidespring til
> længerevarende fravær fra forholdet.
>
> Hvor mange vil du skyde på har det som dig? 2%? 5%?
Du lægger mig i munden, at der ikke skal være rammer. Det er usandt.
>> > Ahh...så faldt tiøren endelig. Så du er utilfreds i dit forhold -
> hvorfor?
>
>> Jeg er tilfreds med mit parforhold.
>
> Hvorfor så give mig ret i at "vi lever ikke som vi burde" ombefatter dig?
> På hvilken måde lever DU ikke "som du burde"???
Det er en process. Vi kan ikke ændre os fra den ene dag til den anden, og
mit parforhold er stadig i udvikling.
Det betyder at vi jævnligt tager emner op, bl.a børn, sidespring, pligter,
venner osv, og taler om dem.
Vi er sikkert ikke kommet så forfærdeligt meget længere mht. utroskab, end
andre - følelsesmæssigt, men vi er opmærksomme på at tingene ikke altid er
sort/hvide OG at et sidespring; 1. ikke nødvendigvis betyder, at vi skal gå
fra hinanden, 2. at vi kan og skal have respekt for hinandens behov/lyst, 3.
at et sidespring ikke betyder at vi ikke elsker hinanden, 4. at der ikke går
noget fra den anden ved sidespring osv.
Det er jeg tilfreds med.
>> > Har du nogle "behov" som du gennem denne debat søger retfærdiggørelse
> for?
>
>> Det lyder som en projektiv identifikation
>> Har du behov for at retfærdiggøre dine følelser, der siger at du ville
>> skride, hvis din partner var utro?
>
> Nej, overhovedet ikke. Det er jo ikke mig som er i tvivl om noget som
> helst
> og rejser spørgsmålet om sidespring er okay - det er jo dig!
> Jeg ved hvad jeg står for, ved hvad jeg vil finde mig i, og kender mine
> grænser.
Ja, det siger du jo sjovt nok hele tiden.
>> Nå men nej, jeg søger ikke retfærdiggørelse for noget, for jeg har ikke
>> behov/lyst til at være min partner utro.
>
> Nej, det har du vel ikke. Men hvad nu hvsi du får? Hvad så? Hvad er
> vigtigt - at din kæreste "respekterer" dine behov? Eller at du respekterer
> din kærestes følelser?
Det vigtigste er at vi finder en løsning, som er mest optimal for forholdet.
Hendes negative følelser, og mine positive følelser, er mindst lige vigtige,
hvis jeg havde lyst til et sidespring.
>> Som jeg har skrevet tidligere, så "kan man komme til" af 100.000.000
>> forskellige grunde, at være sin partner utro. Det hænger ikke
> _nødvendigvis_
>> sammen med hvor meget man elsker sin partner.
>
> Hvis to mennesker elsker hinanden meget højt, så er de ikke utro. Tror du
> da
> nyforelskede mennesker som går rundt med sommerfugle i maven er deres
> partner utro?
Hvor lang tid varer en forelskelse? 3 mdr?
>> Du har overvejet hvordan du ville reagere hvis din kæreste var dig utro -
>> hvorfor?
>
> Det er ikke noget jeg har "overvejet". Hvordan jeg vil reagere vidste jeg
> da
> allerede FØR jeg mødte min kæreste. Jeg vidste det også før jeg mødte mine
> tidligere kærester. Som sagt, så ligger det dybt i mig.
Det er ikke noget du har lyst til at arbejde med?
Hvis jeg nu kunne love dig, at din holdning til utroskab, gør mere skade end
gavn, ville du så have lyst til at arbejde med den?
>> Hvordan kom du frem til, at du ville gå fra hende?
>
> Tjae...hvordan kom jeg frem til at det ikke er så smart at stjæle, begå
> mord, negligere min familie, huske at spise morgenmad, huske at ringe og
> melde mig syg fra arbejdet når jeg er syg, skifte olie på bilen efter 5000
> km....aner det ikke. Jeg har vel fundet ud af hvad der bedst kan betale
> sig
> (for mig).
Eller også har nogen fortalt dig det? Opdragelse?
> På samme måde kender jeg mig selv godt nok til at vide at jeg ALDRIG vil
> acceptere utroskab, uanset mine følelser for hende.
Nu skriver jeg "hvorfor"?
Det du har tænkt dig at svare, stiller du igen spørgsmålet "hvorfor". Gør
det et 4 gange, og skriv svaret her.
> Hvordan fandt du ud af at du vil finde dig i alt fra din partner?
Det har jeg aldrig givet udtryk for, men hvis du mener, hvordan jeg fandt ud
af at jeg vil respektere min kærestes behov, så fandt jeg ud af det, da jeg
begyndte at læse om parforhold.
>> Måske fordi du ikke ville kunne leve med det du følte da du overvejede,
>> hvordan du ville reagere.
>
> Tværtimod. Jeg ville ikke kunne leve med "nå, du var mig utro, men det gør
> ikke noget for jeg elsker dig jo."
Men det ville da klart være det mest rationelle.
Der går som sagt ikke noget af dig, tværtimod vil hun kunne give noget mere
til forholdet, hvis hun fik dækket så mange af hendes behov som overhovedet
muligt.
>> Altså den følelse du havde da du "fantaserede" om hende sammen med en
> anden
>> mand, er de følelser du udtrykker, når du siger at du vil gå fra hende,
> hvis
>> hun er dig utro.
>
> Hvad fabler du om? Jeg har da aldrig "fantaseret" om min kæreste med en
> fremmed mand. Desuden handler det jo ikke så meget om selve akten, men at
> hun SKIDER på mine følelser, da hun ved at jeg vil blive såret.
Pointe: Hun skal lade være for din skyld.
Altså undertrykker hun en lyst/behov, for din skyld.
Men du vil ikke lade hende gøre det for hendes skyld? (uden negative
konsekvenser)
Dine negative følelser, er mere værd end hendes positive følelser?
Kan du se at rammerne ikke er optimale?
> Hvordan vil du da have det med din kæreste hvis hun skider på dig og dine
> følelser?
Jeg ville blive ked af det.
>> Ergo, handler du med dine følelser.
>
> Nej, for pokker. Hvis jeg handlede med mine følelser, så vil jeg
> "overgive"
> mig og fortsætte, da jeg jo elsker hende.
Nej, det ville være rationelt.
Dine følelser fortæller dig, at du ikke vil finde dig i det.
>> Jeg tror forresten at du prøver at nedgøre/gøre nar af mig, når du
>> skriver
>> "det troede jeg egentlig du vidste". Det er helt i orden med mig.
>
> Tjae....selv skolebørn over femte klasse ved at følelser=impulser,
> rationalitet=omtanke, og jeg formoder da ikke at du går i folkeskole?
Er det så de fysiske eller psykiske følelser? Hvor vil du hen?
En følelse af tomhed, kan man have hele livet, hvordan får du det til at
hænge sammen med "impuls"?
Du tror ikke det er lidt mere nuanceret?
>> > Men en kvinde som ikke er interesseret i at gøre mig glad og som skider
> på
>> > mig og mine følelser, kan jeg ikke bruge til noget.
>
>> Men hvis hun nu kom hjem, og var blevet bollet glad ude i byen, så ville
> hun
>> jo kunne give dig mere - følelsesmæssigt. (igen, læs artiklen jeg postede
>> tidligere)
>
> Du bliver mere og mere desperat i dine argumenter, synes jeg.
Det er i orden.
> Er du venlig
> at forklare mig hvordan jeg kan blive glad (følelsemæssigt) ved at min
> kæreste er sammen med en anden?
Ja, det vil jeg godt.
HVIS, du ikke var så emotionel omkring sidespring, så ville din kæreste
kunne få lidt ude i byen, hvis det var det hun havde lyst til, og derved
ville hun blive gladere. Så kan du godt regne ud, at hun vil have en del
mere overskud til dig, end hvis hun skulle gå og undertrykke sin lyst ikke?
Og overskud til dig, må nødvendigvis, hvis du elsker hende, betyde mere
lykke for dig og dit parforhold.
Og det gælder altså ikke kun sidespring.
> Vil du selv blive glad over alle de kommende "følelsesmæssige" glæder din
> kæreste vil have med hjem i bagagen til dig, når hun kommer hjem efter et
> sidespring?
> Nå nej, det har du jo svaret på. Du vil blive selv "ked af det". Så det du
> prædiker gælder kun alle andre.
Jeg ville blive væsentlig mindre ked af det i dag, end for 3 år siden. FORDI
jeg _delvist_ har erkendt, at der ikke går noget fra mig.
>> >> Jeg vil tillade min kæreste hvad-som-helst. Hun skal ikke i mental
>> >> spændetrøje, det kommer der ikke noget godt ud af.
>
>> > Aha. Så hun kan røve en bank, begå mord, blive pædofil, svine din
> familie
>> > til, være dig utro, skide på dine følelser og du vil stadig stå som den
>> > logrende hund?
>
>> Du har en tendes til at sætte tingene på spidsen.
>
> Så svar mig venligst blot på følgende:
>
> Du får mulighed og lyst til et sidespring, hvad vil du gøre:
> 1) Lade være, da du ikke ønsker at gøre din kæreste "ked af det"
> 2) Gøre det, da din kæreste må "respektere dine behov"
Umiddelbart 1, men det kommer an på situationen.
>> Jeg har intet imod at fremstå ynkelig, og det lyder lidt som om du er
> bange
>> for at fremstå ynkelig
>
> Jeg skriver hvad jeg mener, og mener hvad jeg skriver. Om mine holdninger
> ligeledes er "ynkelige" i andres øjne, er jeg egentlig lige så indifferent
> over for.
Ok.
| |
Mette (06-03-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 06-03-05 19:55 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:422b435e$0$193
>
> Hvordan kan du sige det, når anerkendte og højt respekterede
> psyko-/sexologer, påpeger at rammerne ikke er optimale ved et traditionelt
> parforhold?
Nu er højt respekterede psyko-/sexologer nu engang kun mennesker. Hvorfor
ser vi i stedet ikke på, hvorfor de mener at rammerne ikke er optimale ved
et trad. forhold? Jeg skyder på, at det er fordi vi lever i en
zapper-kultur, hvor man ikke længere er indstillet på at holde fast ved
noget, man én gang har besluttet.
Vi zapper tv, zapper jobs, zapper parforhold, for at vi hele tiden skal
kunne opleve et sus ved spændingen over noget nyt. Jeg mener personligt, at
der dog ligger en kvalitet i at elske det stabile, og i sit parforhold gøre
det til en udfordring at udvikle sig sammen og bibevare spændingen i selve
forholdet mellem de to mennesker. Netop fordi vi lever i en postmoderne tid,
hvor alting skifter så hurtigt, så tror, jeg at mennesker har godt af at
deres parforhold er stabilt sted at være. Stabilitet er ikke nødvendigvis
lig med kedsommelighed - det er jo noget, man selv styrer i fællesskab.
Man taler om, at børn har brug for grænser og faste rutiner, for at kunne
føle sig trygge til at bevæge sig ud i verden, fordi deres hjemland er en
fast forankret ballast. Men det behov tror jeg ikke nødvendigvis ændrer sig
med alderen. Jeg ser på parforholdet som en sådan ramme, hvori man kan tage
sig udgangspunkt og vide, at man har hinanden, og vide, hvor man har
hinanden. Hvis andre har tilladelse til at vide ind og ud af den ramme
(f.eks. i forbindelse med sidespring osv) så bliver rammen gennemhullet -
synes jeg.
> > Det er folks manglende vilje og selvkontrol.
>
> Er det også folks manglende vilje og selvkontrol, der gør at de bliver
> deprimerede?
Hvad har det nu med sagen at gøre? Folk bliver deprimerede, når stofskiftet
i hjernen ikke fungerer optimalt.
> 3.
> at et sidespring ikke betyder at vi ikke elsker hinanden, 4. at der ikke
går
> noget fra den anden ved sidespring osv.
Jeg vil nok mene, at der går noget af begge parter ved sidespring. Den, der
foretager sidespringet har jo delt sig med en tredje part. Et stykke af
ham/hende ligger jo hos en anden. Og selvom det "kun er sex", så er der jo
nogle meget intime detaljer og minder, som han deler med en fremmed, og som
den faste kæreste/ægtefælle slet ikke er en del af. På den måde deler
han/hun sig mentalt.
Og der går også noget af den, der ikke foretog sidespringet, netop fordi det
fysiske, der i min bog er forbeholdt hende eller ham, nu er delt med en
anden. Fordi han nu har friske intime oplevelser og minder med en kvinde,
som ikke er en del af deres forhold.
Det sex som vi deler med vores partner er ved sidespring blevet delt med
andre, og så mister sex sin ekslusivitet som den ene handling man kun deler
med én, og som gør det så særligt.
Selvom jeg besluttede mig for at der ikke gik noget af mig, så ville jeg
tænke: jamen de seksuelle oplevelser han lige har haft med en fremmed,
skulle han jo istedet have med mig. Det er mig, han har valgt, men nu har
han altså valgt en anden.
> Men det ville da klart være det mest rationelle.
> Der går som sagt ikke noget af dig, tværtimod vil hun kunne give noget
mere
> til forholdet, hvis hun fik dækket så mange af hendes behov som
overhovedet
> muligt.
Jeg tror ikke på den der med, at det nærmest er naturstridigt at slå sig ned
i et fast og ekslusivt parforhold. Jeg tror ikke at man naturligt har behov
for sex med andre mennesker end sin partner. Det er min præmis for følgende
argument:
Hvis jeg i mit forhold begyndte at få lyst til at udleve sex med andre mænd,
så ville det være et tegn på, at der var noget, der manglede i mit forhold.
Måske sex, ja, men måske også nærhed. Måske ville det være fordi jeg følte
mig konet og glemt af min mand, fordi jeg følte, at han var fjern. Så ville
man måske føle et behov for at få denne nærhed af en anden. Men uanset, hvor
mange mænd jeg så var i seng med, så ville det jo ikke gøre noget ved vores
forhold. Det ville kun gøre, at jeg kortvarigt følte mig tæt på en anden
mand, men det ville ikke bringe mig tættere på min mand. Måske ville jeg
desuden fortsætte med at fantasere om mine oplevelser og selv på dén måde
fjerne mig mentalt og følelsesmæssigt fra min mand.
På den måde, går der jo en masse fra ham.
Jeg tror på, at man i et godt forhold kan opfylde hinandens behov i
fællesskab. Altså, hvis jeg har brug for sex og nærhed, så er det en fælles
opgave at give hinanden det. Det bliver jo aldrig opfyldt af hinanden, hvis
man går ud og søger efter det hos andre.
Jeg kan ikke se det logiske i, at man pludseligt kan give sin partner en
masse, når man lige har givet det ud til en anden.
> > Hvad fabler du om? Jeg har da aldrig "fantaseret" om min kæreste med en
> > fremmed mand. Desuden handler det jo ikke så meget om selve akten, men
at
> > hun SKIDER på mine følelser, da hun ved at jeg vil blive såret.
>
> Pointe: Hun skal lade være for din skyld.
>
> Altså undertrykker hun en lyst/behov, for din skyld.
> Men du vil ikke lade hende gøre det for hendes skyld? (uden negative
> konsekvenser)
Helt ærligt. Du taler som om, at alle mennesker har et dyrisk behov for sex
med alle mennesker, og at parforholdet bare en en spændetrøje, der gør at
man må undertrykke sine behov og lyster. Sådan er det altså bare ikke i
rigtigt mange forhold. Der dyrker man sex med hinanden og kun med hinanden.
Ikke fordi man hver især undertrykker sine behov, fordi kulturmoralen
dikterer monogami, men fordi man simpelthen ikke kan forestille sig at dyrke
sex med andre, og slet ikke har lyst til det.
Og ja, naturligvis skal man da lade være med at såre hinanden for den andens
skyld. Når man elsker hinanden, så gør man alt for at undgå at såre
hinanden.
> Ja, det vil jeg godt.
> HVIS, du ikke var så emotionel omkring sidespring, så ville din kæreste
> kunne få lidt ude i byen, hvis det var det hun havde lyst til, og derved
> ville hun blive gladere. Så kan du godt regne ud, at hun vil have en del
> mere overskud til dig, end hvis hun skulle gå og undertrykke sin lyst
ikke?
> Og overskud til dig, må nødvendigvis, hvis du elsker hende, betyde mere
> lykke for dig og dit parforhold.
Er der en naturlov, der siger, at man får mere overskud til sin partner,
hvis man dyrker sex med andre?
Som sagt, hvis jeg fik behov for at dyrke sex med andre, så ville det ikke
være en anerkendelse af et "naturlig" behov for polygami, men et udtryk for,
at jeg måske følte mig ensom.
Hvis jeg så fik al den sex, jeg ville have med andre, så ville det jo ikke
gøre mig mindre ensom i forholdet til min mand.
Jeg tror på, at behov for sidespring udspringer af, at man ikke længere
føler at partneren opfylder ens behov - enten seksuelt eller emotionelt. For
jeg tror ikke på den der med, at det er et naturligt behov alle mennesker
har, og at man blot er blevet dikteret til monogami. Jeg tror på, at
monogami er et ligeså stærkt og naturligt behov.
| |
Paul (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : Paul |
Dato : 07-03-05 01:29 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42285af3$0$159$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>> Så nej, den er ikke gået i sig selv igen, revolutionen foregår til
>>> stadighed, og vil gøre det, indtil AL skam vedr. sex er væk. Med andre
>> ord,
>>> vi skal lige have rystet 2000 års kristendom af os.
>>
>> Skal "vi" da det?
>
> Ja.
> Hvis du vidste hvor mange der går rundt med kronisk skyld og skam (bl.a
> over
> deres seksualitet), og som er vokset op i et kristent hjem.
Jeg synes det er interessant, at du mener kristendom er skyld i skam og
skyld i forbindelse med sex.
Hvis du kigger på andre kulturer med andre religioner, så vil du opdage at
de også har følelse af skyld og skam i forbindelse med sex.
Skyld og skam er et menneskeligt træk, som nogle mennesker også har
implementeret i deres opfattelse/udøvelse af religion og tro.
Selv i officielt erklærede ateistiske samfund eksisterer skyld og skam i
forbindelse med sex, da der også i de samfund ikke bliver/er blevet givet
f.eks. seksualundervisning.
Det er utopisk at tro mennesket nogensinde vil være i stand til at håndtere
sex med samme ligeremhed som andre emner, da sex er et kompliceret emne, som
blandt andet også omfatter kroppen - som netop i vort moderne "frisindede"
samfund udsættes for de mest forkvaklede forsøg på modificering. Det er da i
hvert tilfælde ikke nogen religion som pacer den slags, men netop vor tids
materialistiske tankegang, som formes af markedets spindoktorer.
Er det ikke netop på grund af "skam og skyld" at folk render rundt og
modificerer sig selv med implantater o.lign.?
Og folk er åbenbart ligeglade med, at det ikke er kristendommen. men
materialismens "frihed" som får dem til det.
Desuden, så er kristendom ikke autoritær og totalitær i sig selv, men det
lader din opfattelse af kristendom som religion til at være.
Hvis nogle kristne samfund og/eller sekter fremtræder autoritært eller
totalitært, så er det igen mennesker som gør dem det, religion(er) i sig
selv er blot nogle fint formulerede idealer, som langt de fleste religioner
har indset, at mennesket ikke kan leve op til til fulde, da vi er
fejlbarlige (syndige) i langt de fleste henseender.
Det er også forskellen på religionen kristendom og ideologiernes mange
ismer. Ismerne var/er jo netop autoritære og totalitære ved at skabe
"perfekte" samfund til mennesker fyldt med fejl og indbygget
inkompatibilitet.
Kigger du rundt i verden, så vil du opdage, at nogle kristne har et mere
liberalt forhold til sex end man har i det stive og kolde nord, nogle af dem
har ligefrem en anden opfattelse af hvad sex indebærer end du måske går
rundt og tror. Din opfattelse af sex går jeg ud fra blandt andet er formet
af det danske samfunds generelt forkvaklede forhold til sex som værende en
præstationssport og et kødmarked på linie med besøg i et supermarked for at
få opfyldt nogle "basale" behov.
Sex er dog ikke mere "basalt" end det er muligt at leve uden i længere tid
ad gangen, og sex i denne forbindelse er fysisk genital udfoldelse.
Kærlighed kan man dog ikke leve foruden, da man bliver et forkrøblet
menneske på sjæl og på længere sigt også på legeme.
Det er det moderne materialistiske forbrugersamfund, som prøver at bilde os
ind at sex er en forbrugsvare på linie med leverpostej og karusselture, og
det er sex ikke ifølge min og mange andre kristnes opfattelse. Sex skal
deles og nydes med omtanke, og skal helst kun gives når kærligheden får
bægeret til at løbe over.
Ja, jeg erkender, at det det er svært, men det er ikke umuligt.
>> Hele vores samfund tager jo udgangspunkt i kristne
>> idealer.
>
> Nævn 3 kristne idealer, som vores samfund tager udgangspunkt i, og som de
> fleste lever efter..
Var det Hausgaard som engang sagde noget á la: Flertallet har ikke ret, de
er bare de fleste.
Kærlighed. Vort samfund er opbygget omkring idealerne om solidaritet med de
svage, et ideal der har formet velfærdssamfundet, og som vor tids
"funktionelle idioter" er ved langsomt at demontere. Det er en længere
diskussion at komme ind i detaljer med velfærdssamfundts demontering, men
det er ikke uden grund Robinson og andre reality shows har været populære
seermagneter. Spørgsmålet er bare hvad der kom først, reality showsene eller
virkeligheden?
Barmhjertighed. I vort samfund bliver man ikke aflivet fordi man har en
anden mening end "systemet" eller fordi man ikke lever op til lovens
bogstav. Gulag, Holocaust og Killing Fields er ikke en dansk opfindelse. I
vort samfund har man faktisk en rimelig levestandard som afviger.
Tilgivelse. Okay, den har det danske samfund det væsentligt sværere med, men
det er også den hårdeste del. Alligevel, så mener jeg det danske samfund er
bygget op omkring tilgivelsens forløsning, at lade alt været tilgivet og så
komme videre. Tilgivelse er dog næsten altid det som først går fløjten når
krybben er tom og krisen kradser.
M.v.h.
Paul
| |
Zeki (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 07-03-05 02:25 |
|
> > Er jeg da en idiot ved at forlade en kvinde som svigter mig? Eller vil
jeg
> > være en idiot ved at blive, så hun kan svigte mig igen og igen fordi hun
> > ved
> > at jeg finder mig i at blive trådt på?
> Det kommer da helt an på situationen.
> Men umiddelbart vinder ingen af jer noget, ved at gå fra hinanden.
Åhh, er du den type som ikke selv kan indsé når det er slut?
Der er ikke noget at vinde for mig, ved at være sammen med en person som
skider på mig. Til gengæld er der masser at vinde ved (senere) at finde frem
til hende som aldrig vil gøre det (hvad der tog flere år)
> > Og alligevel har du selv ganske travlt med at stemple alle dem som ikke
> > lige
> > ønsker det frie og åbne forhold uden forbud.
> Jeg har ikke stemplet nogen, det klarer de fint selv.
> Du lagde ud med ikke du overhovedet ikke kunne forstå at Alex Linaa kunne
> blive sammen med sin kæreste, på trods af at hun havde været ham utro.
Hvem
> stempler hvem?
Hvis du nu havde læst alle mine indlæg til ham, så ville du ellers kunne
læse, at jeg anskuede hans situation mere nuanceret, efterhånden som han
selv leverede flere facts, bl.a at der var børn involveret, osv.
>> Der kan jo være mange forskellige grunde. Men du
> > skriver jo at "vi" lever forkert pga nogle statistikker som viser at
mange
> > er deres partner utro og foreslår derfor at "vi" indretter os som du
> > anbefaler.
> Ikke som *jeg* anbefaler, men som mange anerkendte psyko-/sexologer har
ret
> gode erfaringer med.
Hvis du ikke "anbefaler" dem, hvor f....så bruge dem som led i dine
argumenter?
> >> Hvis over 50% ikke kan overholde - de ovenikøbet frivillige - rammer,
så
> > er
> >> det rammerne der er noget i vejen med.
> > Nej, det er ikke rammerne.
> Hvordan kan du sige det, når anerkendte og højt respekterede
> psyko-/sexologer, påpeger at rammerne ikke er optimale ved et traditionelt
> parforhold?
Men et forhold består jo ikke af rammer, men af mennesker. Mennesker som
ikke behøver at læse 60'er provokatørers lalleglade syn på forhold, for at
vide hvordan de skal indrette sig. Hvis disse såkaldte "højt respekterede"
sexologer havde fundet de vise sten for over 30 år siden, hvorfor er vi så
generelt gået helt væk fra tankegangen om det "frie og åbne forhold"? Og
hvem er det lige at disse sexologer hentyder til når de mener at "rammerne
ikke er optimale i et traditionelt parforhold"? Deres egen omgangskreds og
alle de utilfredse par de hører om? Eller er det alle de lykkelige par, som
f.eks min kæreste og jeg, eller alle dem som vi kender til som bestemt er i
forhold med mere end "optimale" rammer?
> > Det er folks manglende vilje og selvkontrol.
> Er det også folks manglende vilje og selvkontrol, der gør at de bliver
> deprimerede?
Så midlet mod depression er et sidespring?
> >> > Ahh...så faldt tiøren endelig. Så du er utilfreds i dit forhold -
> > hvorfor?
> >> Jeg er tilfreds med mit parforhold.
> > Hvorfor så give mig ret i at "vi lever ikke som vi burde" ombefatter
dig?
> > På hvilken måde lever DU ikke "som du burde"???
> Det er en process. Vi kan ikke ændre os fra den ene dag til den anden, og
> mit parforhold er stadig i udvikling.
Og hvor "udvikler" I jer hen? På vej mod tilladelige sidespring? Siden du
ikke lever som du burde, bør det vel være ret enkelt at give mig et klart
svar på hvad der er i vejen? Hvad skal der til før I "lever som I burde"?
> Det betyder at vi jævnligt tager emner op, bl.a børn, sidespring, pligter,
> venner osv, og taler om dem.
> Vi er sikkert ikke kommet så forfærdeligt meget længere mht. utroskab, end
> andre - følelsesmæssigt, men vi er opmærksomme på at tingene ikke altid er
> sort/hvide OG at et sidespring; 1. ikke nødvendigvis betyder, at vi skal
gå
> fra hinanden, 2. at vi kan og skal have respekt for hinandens behov/lyst,
3.
> at et sidespring ikke betyder at vi ikke elsker hinanden, 4. at der ikke
går
> noget fra den anden ved sidespring osv.
Selvmodsigelse på selvmodsigelse.
1) I er enige om at sidespring ikke "nødvendigvis" betyder "skrid" - hvornår
er det så okay? Hvis det "bare skete"? Hvis det var med en fælles ven(inde)?
2) Hvis man bliver "ked af det", går der så ikke "noget fra den anden"?
3) I skal have respekt for hinandens behov. Indebærer det at I også kan
skide på hinandens følelser?
Forklar mig lige hvordan du kan undgå at blive ked af det, hvis din kæreste
havde et sidespring, og begyndte at gå i seng med andre end dig?
> > Nej, det har du vel ikke. Men hvad nu hvsi du får? Hvad så? Hvad er
> > vigtigt - at din kæreste "respekterer" dine behov? Eller at du
respekterer
> > din kærestes følelser?
> Det vigtigste er at vi finder en løsning, som er mest optimal for
forholdet.
Du taler udenom. Ved du det ikke selv, eller vil du bare ikke svare?
> Hendes negative følelser, og mine positive følelser, er mindst lige
vigtige,
> hvis jeg havde lyst til et sidespring.
Så du kan få "positive følelser" for din kæreste ved at dyppe snablen i en
anden kvinde?
> > Hvis to mennesker elsker hinanden meget højt, så er de ikke utro. Tror
du
> > da
> > nyforelskede mennesker som går rundt med sommerfugle i maven er deres
> > partner utro?
> Hvor lang tid varer en forelskelse? 3 mdr?
Ja, cirka tre-seks måneder. Derefter bliver følelsen erstattet med kærlighed
for nogle. Er den gensidig fortsætter forholdet typisk. Er den ikke....tjae,
så sker der ikke så meget mere, med mindre der er tale om et
"fornuftsforhold". Og det er her at utroskab (kan) florere. Det er nu trods
alt lettest at være sin partner utro, hvis man ikke føler noget for
hende/ham.
> >> Du har overvejet hvordan du ville reagere hvis din kæreste var dig
utro -
> >> hvorfor?
> > Det er ikke noget jeg har "overvejet". Hvordan jeg vil reagere vidste
jeg
> > da
> > allerede FØR jeg mødte min kæreste. Jeg vidste det også før jeg mødte
mine
> > tidligere kærester. Som sagt, så ligger det dybt i mig.
> Det er ikke noget du har lyst til at arbejde med?
Ih ja. "Skat, jeg synes at vi skal arbejde hen imod noget som jeg ved vi
begge fordrager og afskyr som pesten."
Har du ikke lyst til at "arbejde" hen imod at være i et forpligtende
forhold? Nå, ikke?
> Hvis jeg nu kunne love dig, at din holdning til utroskab, gør mere skade
end
> gavn, ville du så have lyst til at arbejde med den?
Mere skade end gavn? For hvem? Jeg skader ingen. Tværtimod, så gør jeg folk
glade. Især min kæreste.
Hvis jeg nu kunne love dig, at DIN holdning til utroskab, gør mere skade end
gavn, ville du så have lyst til at arbejde med den? For som din guru, Sten
Helgeler, jo siger: "...jagten på seksuel frigørelse ender med at folk sårer
sig selv og hinanden."
> > På samme måde kender jeg mig selv godt nok til at vide at jeg ALDRIG vil
> > acceptere utroskab, uanset mine følelser for hende.
> Nu skriver jeg "hvorfor"?
> Det du har tænkt dig at svare, stiller du igen spørgsmålet "hvorfor". Gør
> det et 4 gange, og skriv svaret her.
Jamen, jeg skærer da gerne tingene ud i pap for dig endnu engang. Denne gang
prøver jeg at skrive det med stort:
HVORFOR? DERFOR:
JEG VIL IKKE ACCEPTERE UTROSKAB, FORDI JEG IKKE ØNSKER AT VÆRE I ET
PARFORHOLD HVOR MIN KÆRESTE SKIDER PÅ MIG OG MINE FØLELSER.
Var det godt nok?
> > Hvordan fandt du ud af at du vil finde dig i alt fra din partner?
> Det har jeg aldrig givet udtryk for, men hvis du mener, hvordan jeg fandt
ud
> af at jeg vil respektere min kærestes behov, så fandt jeg ud af det, da
jeg
> begyndte at læse om parforhold.
Fair nok, at der er nogle som er nødt til at læse sig frem til hvordan man
skal agere i et parforhold, det har jeg fuld respekt for. Men sprang du
kapitlet "sådan undgår du at såre din partner" over?
> >> Måske fordi du ikke ville kunne leve med det du følte da du overvejede,
> >> hvordan du ville reagere.
> > Tværtimod. Jeg ville ikke kunne leve med "nå, du var mig utro, men det
gør
> > ikke noget for jeg elsker dig jo."
> Men det ville da klart være det mest rationelle.
Ja, men nu befinder jeg mig ikke i et fornuftsforhold, men i et forhold hvor
vi rent faktisk elsker hinanden. Et forhold hvor vi ikke ønsker at såre
hinanden.
> Der går som sagt ikke noget af dig, tværtimod vil hun kunne give noget
mere
> til forholdet, hvis hun fik dækket så mange af hendes behov som
overhovedet
> muligt.
Kender du da min kæreste? Hvorfra? Og hvad får dig til at påstå at hun
bliver gladere ved at såre mig?
> > Hvad fabler du om? Jeg har da aldrig "fantaseret" om min kæreste med en
> > fremmed mand. Desuden handler det jo ikke så meget om selve akten, men
at
> > hun SKIDER på mine følelser, da hun ved at jeg vil blive såret.
> Pointe: Hun skal lade være for din skyld.
Men du har jo lige argumenteret for at hun skal respektere mine behov!
> Altså undertrykker hun en lyst/behov, for din skyld.
> Men du vil ikke lade hende gøre det for hendes skyld? (uden negative
> konsekvenser)
Jamen, hun kan da gøre hvad hun har lyst til. Jeg tvinger ikke nogen til
noget. Men der kan naturligvis være konsekvenser bag en handling. Og hvis
hun har behov for andre mænd, så har hun behov for andre mænd. Men så
bortprioriterer hun samtidig mig.
> Dine negative følelser, er mere værd end hendes positive følelser?
> Kan du se at rammerne ikke er optimale?
Jamen, for pokker mand! Hvis en kæreste har "behov" for sidespring, så er
der jo noget galt i forholdet, med mindre det fra starten var aftalt at det
er et åbent forhold. Forsøger du at bilde mig ind at sidespring kan gavne et
forhold, hvis den ene ikke er med på tanken?
> > Er du venlig
> > at forklare mig hvordan jeg kan blive glad (følelsemæssigt) ved at min
> > kæreste er sammen med en anden?
> Ja, det vil jeg godt.
> HVIS, du ikke var så emotionel omkring sidespring, så ville din kæreste
> kunne få lidt ude i byen, hvis det var det hun havde lyst til, og derved
> ville hun blive gladere. Så kan du godt regne ud, at hun vil have en del
> mere overskud til dig, end hvis hun skulle gå og undertrykke sin lyst
ikke?
> Og overskud til dig, må nødvendigvis, hvis du elsker hende, betyde mere
> lykke for dig og dit parforhold.
Det var da det største vås, jeg længe har læst. Beklager, men jeg kan altså
umuligt blive mere lykkelig ved at min kæreste boller udenom.
Men jeg kan jo vende den om, og så spørge dig hvordan du i Hedehusene kan
blive "ked af det", når du i ovenstående afsnit mener at sidespring betyder
"lykke for et parforhold."? Er du da kun lykkelig når du er ked af det?
> > Så svar mig venligst blot på følgende:
> > Du får mulighed og lyst til et sidespring, hvad vil du gøre:
> > 1) Lade være, da du ikke ønsker at gøre din kæreste "ked af det"
> > 2) Gøre det, da din kæreste må "respektere dine behov"
> Umiddelbart 1, men det kommer an på situationen.
Dejligt med et klart svar
Så du ønsker ikke at gøre din kæreste ked af det? Men hvad så med dine
"behov"? Hun kan vel godt "regne ud, at du vil have en del mere overskud til
hende, end hvis du skulle gå og undertrykke sin lyst".
Ikke?
Mvh
Zeki
| |
nospam (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 07-03-05 08:21 |
|
> Hvis du kigger på andre kulturer med andre religioner, så vil du opdage at
> de også har følelse af skyld og skam i forbindelse med sex.
Hvilke? Skyld/synd er en (snedig) kristen fidus.
> Skyld og skam er et menneskeligt træk...
Sludder og vrøvl.
> Selv i officielt erklærede ateistiske samfund eksisterer skyld og skam i
> forbindelse med sex, da der også i de samfund ikke bliver/er blevet givet
> f.eks. seksualundervisning.
Vrøvl og sludder.
M
| |
Paul (07-03-2005)
| Kommentar
Fra : Paul |
Dato : 07-03-05 12:31 |
|
"nospam" <nospam@kern.dk> skrev i en meddelelse
news:BE51BF85.23BF3%nospam@kern.dk...
>> Hvis du kigger på andre kulturer med andre religioner, så vil du opdage
>> at
>> de også har følelse af skyld og skam i forbindelse med sex.
>
> Hvilke? Skyld/synd er en (snedig) kristen fidus.
>
>> Skyld og skam er et menneskeligt træk...
>
> Sludder og vrøvl.
>
>> Selv i officielt erklærede ateistiske samfund eksisterer skyld og skam i
>> forbindelse med sex, da der også i de samfund ikke bliver/er blevet givet
>> f.eks. seksualundervisning.
>
> Vrøvl og sludder.
For nogle år siden så jeg et dokumentarprogram på enten DR eller TV2 om det
nye Kina, dvs. de forandringer som er foregået i Kina gennem de sidste 10-15
år.
Der var blandt andet et indslag om en kinesisk læge, der som noget helt nyt
i kinesiske sammenhænge var begyndt at tale om sex og samliv i forbindelse
med et radio talkshow. Lægen forklarede blandt andet, at rigtig mange
kinesere følte skyld og skam ved at tale om netop sex -og samlivsproblemer,
hvilket jeg synes er interessant, da Kina er et af de få folkerige nationer
i verden, hvor kristendom næsten ingen rolle har spillet - kristne er et
meget lille mindretal i Kina og har altid været det.
Så, du må hellere komme på banen med nogle solide argumenter i stedet for
det meget tynde "Vrøvl og sludder", som slet ikke tåler at stå alene.
M.v.h.
Paul
| |
Mette (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 25-02-05 17:33 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421f4322$0$1020$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Aha, så hvis du partner har brug for en ekstra weekend med tøserne, så vil
> du markere overfor hende at du ikke synes det er ok? Hvorfor ikke bare
lade
> hende være sammen med vennerne, hvis det nu er det hun har behov for? Vil
du
> tvinge hende til at være sammen med dig?
>
> Markere.... er det noget man gør overfor sin partner?
Zeki taler ikke om blot en ekstra weekend med tøserne. Han taler om, at han
nok vil bringe det på bane som en emne, hvis hun gør det konstant og
fravælger samværet med ham til fordel for pigerne - stort set hele tiden. En
markering er jo ikke at sige "du må ikke", men jeg ville nok sige: hey, jeg
synes du bruger mere tid uden for forholdet end indenfor forholdet - hvad er
årsagen til det? Er der noget, du synes du mangler osv? Ingen forbud, men
samtale, og et signal om, at man som partner jo ikke vil finde sig i at
befinde sig på en sidsteplads i forholdet - selvom man elsker vedkommende.
> Du mener ikke at det er sådan noget der skal op til revision en gang i
> mellem?
I form af "Nå, skat, hvad er din holdning til monogami dette år?" Der er jo
nogle mennesker, der foretrækker en partner, der er stabil i sit syn på de
helt grundlæggende værdier, som forholdet bygger på.
Jeg er én af dem.
> Det ville nok være noget galt, hvis hun ville gang-bange hele kontoret
Men der ville ikke være noget galt, hvis hun ville dyrke sex med den søde
bartender hun mødte forleden?
Jeg kan ikke se forskellen.
> Men hvis hun har brug for at udforske hendes seksualitet, so be it.
> Men på den anden side, så må den langsommeste sætte tempoet i et
parforhold,
> og det kan godt være problematisk, hvis den anden kun er til missionær
hver
> onsdag.
Og netop derfor bør man jo vælge en partner, der matcher én nogenlunde rent
sexuelt.
Men hvorfor er den, der ikke synes om udenomssex defineret som "den
langsommeste"? At dyrke sex uden for forholdet er i mine øjne ikke et højere
udviklingstrin, som den anden bare lige ikke er kommet op på endnu. I mine
øjne er det tværtimod regrediering til et tidligere pubertetsstade.
> Sten Hegeler, og de fleste af dem der støtter op om ham.
[snip om hans "gode" råd]
> Jeg glæder mig til dine henvisninger til sexologer der mener det modsatte.
Og så er der dem, der ikke behøver at have en sexolog fra de "seksuelt
frigjorte" 60'ere til at fortælle én, hvad der er "bedst" for forholdet.
Hvis man er to mennesker i et forhold og de begge to mener, at det er bedst
at dyrke monogamien og dele både bord og seng og samliv, så er det nok
bedst - uanset hvor mange liderlige sexologer, der siger det modsatte.
> Nu er der jo mange grader af "lykkelig" :)
> Kompromis-lykkelig kan vi kalde det ;)
Mener du at et forhold, der bygger på monogami oplever en kompromis-lykke,
fordi din tese er, at én af parterne i virkeligheden ønskede polygami, hvis
han/hun bare fik lov?
Jeg ved, at hverken jeg eller min kæreste føler, at vi går på kompromis med
noget som helst ved at vælge monogamien. Tværtimod ville vi nok gå på
kompromis med vore grundlæggende værdier, hvis vi ikke gjorde det.
> Men samtidig måtte jeg respektere at det var noget hun gerne ville."
>
> Jeg ville RESPEKTERE, er ikke det samme som at jeg ikke ville blive ked af
> det.
Jamen, ville du bare sidde der og være ked af det, mens du respekterede, at
hun i dette øjeblik lå og kneppede med en anden, fordi det var noget hun
lige havde lyst til, fordi det var godt for _hende_?
Hvor er din selvrespekt, mand?
Og ville hun gøre det alligevel, selvom hun ved, at du ville blive ked af
det?
Iøvrigt, hvorfor ville du blive ked af det, hvis du i virkeligheden mener,
at man bør stille spørgsmålstegn ved om utroskab er så slemt? Hvis
udenomssex bare er sex, som man ikke skal begrænse hinanden i, jamen så er
det da bare at sige: go right ahead og ikke tænke andet end "nå, jeg håber
hun får et godt knald".
Men du ville blive ked af det, fordi du ville føle, at du måske ikke slog
til. Fordi hun valgte at dyrke sex med en anden og derved fravalgte dig. Det
er da et svigt. Og det _gør_ ondt, uanset hvor meget man prøver at
rationalisere og bortforklare for at beskytte sig selv, hvis nu hun
virkeligt en dag skulle komme og sige, at nu ville hun kneppe med én hun
havde mødt i byen eller online eller whatever.
> Det det kan godt blive ekstra kompliceret, når utroskab er med mennesker
man
> normalt er relateret til.
Jamen, din filosofi er jo, at det må man bare respektere. At man må
respektere, at man bare gør det, der er bedst for én selv. Og at man ikke
skal begrænse hinanden.
Og hvis det kun er sex, så kan det da umuligt blive kompliceret? Eller hvad?
| |
Mette (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 25-02-05 14:57 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421f142f$0$192$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Jamen, det er jo netop det jeg stiller spørgsmålstegn ved.
> Vidst du at sexologer/psykologer anbefaler at man bor sammen, hver for
sig?
> Altså:
> 1. Har hvert vores værelse
> 2. Har hver vores økonomi
> 3. Har hver vores fritid
> 4. Har hvert vores liv
>
> Og nogle anbefaler sågar, at man også har et sexliv udenfor parforholdet -
> selvfølgelig aftalt.
Ok, hvad i alverden er ideen så i at have et forhold overhovedet, hvis man
egentligt blot ønsker at fortsætte sig super-selvstændige og frie singleliv?
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 16:39 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Jamen, det er jo netop det jeg stiller spørgsmålstegn ved.
>> Vidst du at sexologer/psykologer anbefaler at man bor sammen, hver for
> sig?
>> Altså:
>> 1. Har hvert vores værelse
>> 2. Har hver vores økonomi
>> 3. Har hver vores fritid
>> 4. Har hvert vores liv
>>
>> Og nogle anbefaler sågar, at man også har et sexliv udenfor
>> parforholdet -
>> selvfølgelig aftalt.
>
> Ok, hvad i alverden er ideen så i at have et forhold overhovedet, hvis man
> egentligt blot ønsker at fortsætte sig super-selvstændige og frie
> singleliv?
Der er ingen der taler om det super-selvstændige og frie singleliv.
Det der menes er at man er sammen når man har lyst til det, og ikke har
fordi man deler soveværelse, økonomi, fritid, hus og børn.
Ideen kan nok bedst illustreres med Sten Hegelers egne ord, selvom det ikke
er direkte "seng, økonomi og fritid" han taler om her:
"Endnu et godt råd fra Sten Hegeler:
"Min kone og jeg har indført det, vi kalder en Bestemme-uge.
Det medfører, at den ene af os f. eks. bestemmer, hvad vi skal spise
og iøvrigt beskæftige os med i den uge, hvorpå vi bytter så det bliver
den andens tur til at bestemme i den næste uge.
Hvis jeg f. eks. vil servere Amagermad som morgenmad for hende,
så hjæper det ikke, at hun siger at det ikke smager godt. Det smager godt,
fordi det er mig, der i den uge bestemmer. Men når jeg nu ved, at hun ikke
kan lide
amagermad som morgenmad, så kan jeg jo bestemme mig for at give hende noget
andet,
som jeg kan lide og som jeg ved hun også kan lide. Det er mit valg.
Det samme gælder, når seksualiteten kommer med i bestemmeugens program,
Hvis han vil 5 gange om ugen, og hun så har fået nok for den næste uge med,
ja så kan hun bare bestemme det. Seksualitet er jo ikke sådan indrettet,
at hvis den ene har lyst 5 gange om ugen og den anden er glad for 1 gang,
at så bliver alle glade, hvis man snupper gennemsnittet 3 gange.
Så har den ene jo fået for meget og den anden for lidt.
Den forskellighed ordner Bestemmeugen.
Det jeg siger er, at det er vigtigt at indrette sig
og hitte på måder, hvor begge parter bliver tilfredse og glade.
Dette includerer selvklart også at indrette sig efter den andens vilje
og lyst - også selvom man rent faktisk har krav på at få sin vilje.
En sådan træning i at tage hensyn såvel til sig selv,
som hinanden - uden at gå på kromis, men ved at bryde normer
og være kreative sammen, ligger der også i at skiftes til
at bestemme over det fælles - på skift."
Jeg synes det lyder klogt, og vi prøver så vidt muligt at leve efter der
herhjemme.
Og hvis du så forestiller dig, at der ingen grænser er for hvad man kan
tillade sig, heribland utroskab, så vil resultatet blive, at man ikke er
utro, fordi man ikke har lyst, og ikke fordi den anden bestemmer det.
Det man gør overfor partneren gør man af lyst og motivation, og ikke af
tvang, kærligheden er endnu mere værd, når den er baseret på frivillighed.
Det er signalet man sender, når man går helt i selvsving og siger; "Hvis du
er mig utro, så kan vores forhold ikke bestå". Så har partneren ikke en
jordisk chance for at vise at han faktisk ikke er hende utro, fordi han ikke
vil (men fordi han er tvunget til ikke at være utro).
Håber du forstår.
Mvh ThomasB
| |
Mette (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 25-02-05 17:39 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421f469f$0$992$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Der er ingen der taler om det super-selvstændige og frie singleliv.
>
> Det der menes er at man er sammen når man har lyst til det, og ikke har
> fordi man deler soveværelse, økonomi, fritid, hus og børn.
Det er sådan et forhold min kæreste og jeg har nu, da vi ikke bor sammen.
Men det er da klart vores mål - og vores LYST og BEHOV at komme til at bo
sammen, netop så vi kommer til at dele alt det sammen, som vi ikke gør nu.
Hvis det var så unaturligt og usundt for et forhold at gøre sådan, så ville
det nok ikke ligge så dybt i os mennesker at flytte sammen, få børn og dele
vores liv og vores seksualliv med hinanden.
> Hvis jeg f. eks. vil servere Amagermad som morgenmad for hende,
> Det samme gælder, når seksualiteten kommer med i bestemmeugens program,
> Hvis han vil 5 gange om ugen, og hun så har fået nok for den næste uge
med,
> ja så kan hun bare bestemme det. Seksualitet er jo ikke sådan indrettet,
> at hvis den ene har lyst 5 gange om ugen og den anden er glad for 1 gang,
> at så bliver alle glade, hvis man snupper gennemsnittet 3 gange.
> Så har den ene jo fået for meget og den anden for lidt.
> Den forskellighed ordner Bestemmeugen.
> Og hvis du så forestiller dig, at der ingen grænser er for hvad man kan
> tillade sig, heribland utroskab, så vil resultatet blive, at man ikke er
> utro, fordi man ikke har lyst, og ikke fordi den anden bestemmer det.
Men sådan er resultatet jo alligevel i mange sunde forhold (mit f.eks.) Vi
er ikke utro fordi den anden bestemmer, at vi ikke må være det. Men fordi vi
ikke har lyst til det. Fordi vores værdier og kærlighed til hinanden er for
stærk til at vi vil have fremmede kønsdele i nærheden af os.
> Så har partneren ikke en
> jordisk chance for at vise at han faktisk ikke er hende utro, fordi han
ikke
> vil (men fordi han er tvunget til ikke at være utro).
Jeg tvinger ikke min kæreste til at være tro. Han tvinger ikke mig til det.
Men alligevel er vi det ikke. Man kan altså godt være tro selvom man ikke er
blevet det påbudt. Ergo er det ikke forbud, der sætter standarden for
monogami. Det er de fælles værdier, man deler og er enige om.
| |
nusle nuslesen (28-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 28-02-05 18:46 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421f469f$0$992$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
Hej,
>>> Altså:
>>> 1. Har hvert vores værelse
>>> 2. Har hver vores økonomi
>>> 3. Har hver vores fritid
>>> 4. Har hvert vores liv
> Det der menes er at man er sammen når man har lyst til det, og ikke har
> fordi man deler soveværelse, økonomi, fritid, hus og børn.
Man er ikke kun sammen med mennesker man har forpligtiget sig overfor, når
man har lyst til det - man er der for dem, og sådan er det. Det er ikke
noget man spørger sig selv om dag ud og dag ind, man har én gang besluttet,
at man gerne vil have dem i sit liv og være en del af deres liv, og så lever
man op til sit ansvar og sine forpligtigelser - eller man bryder op og "går
videre" med sit eget liv. Der er selvfølgelig også en 3. og 4. version, den
hvor man enten er ligeglad med sit ansvar og sine forpligtigelser og
forvalter det derefter eller hvor man er for vattet til at påtage sig ansvar
og forpligtigelser der rækker ud over selvet. Men det er vel ikke relevant.
Jeg tror, at i f.eks. en 3-værelses lejlighed (som består af en stue og to
værelser efter danske betegnelser), hvor far og mor og 1-4 børn bor, har
hverken far eller mor eget værelse. Og det er også tåbeligt at hævde, at det
burde de have. Hvis man kan mene den slags seriøst, så har man vist ikke
helt fået sat pæren ordentlig i.
> Hvis jeg f. eks. vil servere Amagermad som morgenmad for hende,
> så hjæper det ikke, at hun siger at det ikke smager godt. Det smager godt,
> fordi det er mig, der i den uge bestemmer.
Han lyder ikke som en kløgtig fætter.
Hvis du ikke kan fordrage kogte grisetæer, så smager de ikke pludselig godt,
hvis det er noget din kone har bestemt I skal have.
Hvordan kan du overhovedet tage ham seriøst?
> Det samme gælder, når seksualiteten kommer med i bestemmeugens program,
> Hvis han vil 5 gange om ugen, og hun så har fået nok for den næste uge
> med,
> ja så kan hun bare bestemme det. Seksualitet er jo ikke sådan indrettet,
> at hvis den ene har lyst 5 gange om ugen og den anden er glad for 1 gang,
> at så bliver alle glade, hvis man snupper gennemsnittet 3 gange.
> Så har den ene jo fået for meget og den anden for lidt.
> Den forskellighed ordner Bestemmeugen.
Nope.
Den der ville have nøjedes med 1 gang om ugen, har stadig fået for meget den
uge, ligesom den anden får for lidt den efterfølgende uge.
Det er et eller andet sted logik for burhøns.
Hvis du gør noget 5 gange, som du kun havde lyst til at gøre én gang - vil
du så ikke mene, at det er 4 gange for meget?
> Dette includerer selvklart også at indrette sig efter den andens vilje
> og lyst - også selvom man rent faktisk har krav på at få sin vilje.
"Også selvom man rent faktisk har krav på at få sin vilje"
Hold fast....
Når andre mennesker er involveret, med deres krop og sjæl (intellekt om du
vil) - har man ikke _krav_ på en hujende fis.
Din kone kan føle hun har nok så meget _krav_ på at mærke din pik i sig hver
aften - det hjælper ikke stort, hvis den ikke vil rejse sig, vel?
Sikke en frygtelig omgang bavl.
> En sådan træning i at tage hensyn såvel til sig selv,
> som hinanden - uden at gå på kromis, men ved at bryde normer
> og være kreative sammen, ligger der også i at skiftes til
> at bestemme over det fælles - på skift."
>
> Jeg synes det lyder klogt, og vi prøver så vidt muligt at leve efter der
> herhjemme.
Ja, det kan jeg levende forestille mig.
Er din kones krop og smagsløg "fælles"?
Så i din bestemme-uge kan du diktere hendes krop hvor meget sex den skal
ønske at dyrke, og hvordan maden skal smage i hendes mund?
Ej, nu må du altså et eller andet sted gribe fat i noget stationært og prøve
at få jordforbindelse.
> Og hvis du så forestiller dig, at der ingen grænser er for hvad man kan
> tillade sig, heribland utroskab, så vil resultatet blive, at man ikke er
> utro, fordi man ikke har lyst, og ikke fordi den anden bestemmer det.
> Det man gør overfor partneren gør man af lyst og motivation, og ikke af
> tvang, kærligheden er endnu mere værd, når den er baseret på frivillighed.
> Det er signalet man sender, når man går helt i selvsving og siger; "Hvis
> du er mig utro, så kan vores forhold ikke bestå". Så har partneren ikke en
> jordisk chance for at vise at han faktisk ikke er hende utro, fordi han
> ikke vil (men fordi han er tvunget til ikke at være utro).
Hør nu her - der er en lov der siger, at man ikke må gå over for rødt lys.
Og der er fantastisk mange mennesker, der gør det alligevel. Der er forbud
mod at holde parkeret hist og her, men der er en hel del mennesker der gør
det alligevel.
Der er mange forhold, hvor parterne bliver enige om at være hinanden tro, og
hvor den ene part alligevel er utro.
Ergo forholder det sig sådan, at uanset om man har tilkendegivet hvad
konsekvensen af en handling vil blive eller ej, så kan enhver gøre som de
vil i sidste ende.
Så hvis man ikke er utro, er det slet og ret fordi man vælger ikke at være
det, måske fordi man kender konsekvenserne, måske fordi man ikke har lyst,
måske fordi man har taget en principiel beslutning om det, og fastholder
sine egne principper.
> Håber du forstår.
Jeg forstår, at du med al din psykologisk indsigt ikke formår noget så
simpelt som at tænke logisk.
Nu kan du så prøve at forklare mig, hvordan du havde forestillet dig, at
noget menneske skulle kunne tvinge et andet menneske til troskab/monogami?
For mig at se er der kun én mulighed herfor, og det er regulær
indespærring - og det sker kun i ekstremt sjældne tilfælde, og er strafbart
iflg. loven (i DK).
mange hilsner
| |
ThomasB (01-03-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 01-03-05 19:16 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
>>>> Altså:
>>>> 1. Har hvert vores værelse
>>>> 2. Har hver vores økonomi
>>>> 3. Har hver vores fritid
>>>> 4. Har hvert vores liv
>
>> Det der menes er at man er sammen når man har lyst til det, og ikke har
>> fordi man deler soveværelse, økonomi, fritid, hus og børn.
>
> Man er ikke kun sammen med mennesker man har forpligtiget sig overfor, når
> man har lyst til det - man er der for dem, og sådan er det. Det er ikke
> noget man spørger sig selv om dag ud og dag ind, man har én gang
> besluttet, at man gerne vil have dem i sit liv og være en del af deres
> liv, og så lever man op til sit ansvar og sine forpligtigelser - eller man
> bryder op og "går videre" med sit eget liv. Der er selvfølgelig også en 3.
> og 4. version, den hvor man enten er ligeglad med sit ansvar og sine
> forpligtigelser og forvalter det derefter eller hvor man er for vattet til
> at påtage sig ansvar og forpligtigelser der rækker ud over selvet. Men det
> er vel ikke relevant.
Som præsten siger:
"Jeg ville hellere have at i sidder på kroen og tænker på kirken, end at i
sidder i kirken og tænker på kroen".
Forstår du analogien?
> Jeg tror, at i f.eks. en 3-værelses lejlighed (som består af en stue og to
> værelser efter danske betegnelser), hvor far og mor og 1-4 børn bor, har
> hverken far eller mor eget værelse. Og det er også tåbeligt at hævde, at
> det burde de have.
Det er klar at når man ikke har plads, så kan det ikke lade sig gøre.
Men så må man finde ud af det på en anden måde. F.eks ved at have hver sin
seng.
> Hvis man kan mene den slags seriøst, så har man vist ikke helt fået sat
> pæren ordentlig i.
Det var dog et fjollet ugennemtænkt udsagn.
Selvfølgelig ved psykologer og sexoliger hvad de taler om. Det er ikke noget
de bare har fundet på for sjov.
>> Hvis jeg f. eks. vil servere Amagermad som morgenmad for hende,
>> så hjæper det ikke, at hun siger at det ikke smager godt. Det smager
>> godt,
>> fordi det er mig, der i den uge bestemmer.
>
> Han lyder ikke som en kløgtig fætter.
Det må du selvfølgelig mene som du vil. Ingen pådutter dig noget.
> Hvis du ikke kan fordrage kogte grisetæer, så smager de ikke pludselig
> godt, hvis det er noget din kone har bestemt I skal have.
Nej, men eftersom det er hans bestemmeuge _så smager det godt fordi han
synes det smager godt_.
At hendes smagsløg så ikke bryder sig om det er en anden snak, men hvorfor
skulle han servere noget hun ikke bryder sig om?
> Hvordan kan du overhovedet tage ham seriøst?
Fordi jeg har læst det meste han har skrevet, og vi praktiserer meget af
det - vi fungerer godt herhjemme.
>> Det samme gælder, når seksualiteten kommer med i bestemmeugens program,
>> Hvis han vil 5 gange om ugen, og hun så har fået nok for den næste uge
>> med,
>> ja så kan hun bare bestemme det. Seksualitet er jo ikke sådan indrettet,
>> at hvis den ene har lyst 5 gange om ugen og den anden er glad for 1 gang,
>> at så bliver alle glade, hvis man snupper gennemsnittet 3 gange.
>> Så har den ene jo fået for meget og den anden for lidt.
>> Den forskellighed ordner Bestemmeugen.
>
> Nope.
>
> Den der ville have nøjedes med 1 gang om ugen, har stadig fået for meget
> den uge, ligesom den anden får for lidt den efterfølgende uge.
>
> Det er et eller andet sted logik for burhøns.
>
> Hvis du gør noget 5 gange, som du kun havde lyst til at gøre én gang - vil
> du så ikke mene, at det er 4 gange for meget?
I bestemmeugeordningen får den ene det som han/hun vil have det i den ene
uge og den anden får det som han/hun vil have det.
Alternativet var at ingen for det som de vil have det - og så er det i
øvrigt ikke noget at skændes om.
>> Dette includerer selvklart også at indrette sig efter den andens vilje
>> og lyst - også selvom man rent faktisk har krav på at få sin vilje.
>
> "Også selvom man rent faktisk har krav på at få sin vilje"
>
> Hold fast....
>
> Når andre mennesker er involveret, med deres krop og sjæl (intellekt om du
> vil) - har man ikke _krav_ på en hujende fis.
>
> Din kone kan føle hun har nok så meget _krav_ på at mærke din pik i sig
> hver aften - det hjælper ikke stort, hvis den ikke vil rejse sig, vel?
>
> Sikke en frygtelig omgang bavl.
Det virker som om du er imod bare for at være imod.
Jeg kan anbefale dig selv at læse nogle af Sten Hegelers bøger.
Du kan starte med at læse dette interview med ham:
http://www.weekendavisen.dk/samfund/artikel:aid=3352:dpol=1
Bemærk især at han er feminist :)
>> En sådan træning i at tage hensyn såvel til sig selv,
>> som hinanden - uden at gå på kromis, men ved at bryde normer
>> og være kreative sammen, ligger der også i at skiftes til
>> at bestemme over det fælles - på skift."
>>
>> Jeg synes det lyder klogt, og vi prøver så vidt muligt at leve efter der
>> herhjemme.
>
> Ja, det kan jeg levende forestille mig.
>
> Er din kones krop og smagsløg "fælles"?
Du har misforstået budskabet.
> Så i din bestemme-uge kan du diktere hendes krop hvor meget sex den skal
> ønske at dyrke, og hvordan maden skal smage i hendes mund?
Nja, stort set.
Hun kan lide min mad, fordi det er mig der laver den.
Hun boller med mig, fordi hun har lyst.
Der er jo ikke tale om at vi tvinger hinanden, tvang vi hinanden, så havde
vi ikke noget sammen.
> Ej, nu må du altså et eller andet sted gribe fat i noget stationært og
> prøve at få jordforbindelse.
Eller også kan du prøve at sætte dig ind i tankegangen.
>> Og hvis du så forestiller dig, at der ingen grænser er for hvad man kan
>> tillade sig, heribland utroskab, så vil resultatet blive, at man ikke er
>> utro, fordi man ikke har lyst, og ikke fordi den anden bestemmer det.
>> Det man gør overfor partneren gør man af lyst og motivation, og ikke af
>> tvang, kærligheden er endnu mere værd, når den er baseret på
>> frivillighed.
>> Det er signalet man sender, når man går helt i selvsving og siger; "Hvis
>> du er mig utro, så kan vores forhold ikke bestå". Så har partneren ikke
>> en jordisk chance for at vise at han faktisk ikke er hende utro, fordi
>> han ikke vil (men fordi han er tvunget til ikke at være utro).
>
> Hør nu her - der er en lov der siger, at man ikke må gå over for rødt lys.
> Og der er fantastisk mange mennesker, der gør det alligevel. Der er forbud
> mod at holde parkeret hist og her, men der er en hel del mennesker der gør
> det alligevel.
>
> Der er mange forhold, hvor parterne bliver enige om at være hinanden tro,
> og hvor den ene part alligevel er utro.
Jeps.
> Ergo forholder det sig sådan, at uanset om man har tilkendegivet hvad
> konsekvensen af en handling vil blive eller ej, så kan enhver gøre som de
> vil i sidste ende.
>
> Så hvis man ikke er utro, er det slet og ret fordi man vælger ikke at være
> det, måske fordi man kender konsekvenserne, måske fordi man ikke har lyst,
> måske fordi man har taget en principiel beslutning om det, og fastholder
> sine egne principper.
Jeps, og hvorfor så lave disse forbud? (troskabsløfter)
De bliver jo ikke overholdt alligevel, det kan åbenbart ikke lade sig gøre -
vores drifter er for stærke?
>> Håber du forstår.
>
> Jeg forstår, at du med al din psykologisk indsigt ikke formår noget så
> simpelt som at tænke logisk.
Hvor tænker jeg ikke logisk?
> Nu kan du så prøve at forklare mig, hvordan du havde forestillet dig, at
> noget menneske skulle kunne tvinge et andet menneske til troskab/monogami?
Trusler, trigge skam, økonomisk binding osv..
> For mig at se er der kun én mulighed herfor, og det er regulær
> indespærring - og det sker kun i ekstremt sjældne tilfælde, og er
> strafbart iflg. loven (i DK).
Mvh ThomasB
| |
Anita (01-03-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 01-03-05 19:45 |
|
ThomasB wrote:
> Som præsten siger:
> "Jeg ville hellere have at i sidder på kroen og tænker på kirken, end
> at i sidder i kirken og tænker på kroen".
Men hvorfor så ikke gå på kroen, fremfor i kirken, hvis det er det man har
lyst til. Og så erkende overfor sig selv og andre at kirken bare ikke "er
mig".
> Det er klar at når man ikke har plads, så kan det ikke lade sig gøre.
> Men så må man finde ud af det på en anden måde. F.eks ved at have
> hver sin seng.
Hver sin seng? Det lyder da som en ualmindelig trist løsning.
> Fordi jeg har læst det meste han har skrevet, og vi praktiserer meget
> af det - vi fungerer godt herhjemme.
Vi (og mange andre) praktiserer ikke disse bizare regler. Det fungerer også
godt. Hvad kan du konkludere ud af det?
Vi laver hellere vores egne "regler". Ind i mellem laver vi så reglerne om,
eller tilpasser dem så de fungerer bedst muligt i praksis. De fleste bliver
eksempelvis meget forundret over vores måde at køre økonomi på, men det
fungerer ret godt for os.
> I bestemmeugeordningen får den ene det som han/hun vil have det i den
> ene uge og den anden får det som han/hun vil have det.
> Alternativet var at ingen for det som de vil have det - og så er det
> i øvrigt ikke noget at skændes om.
Hvorfor tror du at ingen så får hvad de vil have? Vi kan da åbne vores mund
og bede om det vi gerne vil have. Jeg ville ikke kunne leve med at skulle
acceptere ikke at have indflydelse på halvdelen af min tid.
Venligst Anita
| |
nusle nuslesen (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 02-03-05 18:29 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4224b149$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej,
> Som præsten siger:
> "Jeg ville hellere have at i sidder på kroen og tænker på kirken, end at i
> sidder i kirken og tænker på kroen".
>
> Forstår du analogien?
Selvfølgelig - og jeg synes ikke den er relevant.
> Det er klar at når man ikke har plads, så kan det ikke lade sig gøre.
Du skrev i et andet indlæg følgende citat:
http://www.psykoweb.dk/psykodrama/seksualitet1e.htm
"Jeg ved godt, det er svært for børnefamilier
eller par, der bor i en treværelses lejlighed. Men prøv alligevel
at give hinanden hver sit værelse selv dèr."
Igen: Hvorfor skrive sådan noget sludder?
> Men så må man finde ud af det på en anden måde. F.eks ved at have hver sin
> seng.
Hvorfor sove hver for sig, når man elsker hinanden?
>> Hvis man kan mene den slags seriøst, så har man vist ikke helt fået sat
>> pæren ordentlig i.
>
> Det var dog et fjollet ugennemtænkt udsagn.
Prøv at læse det igen:
"Jeg ved godt, det er svært for børnefamilier
eller par, der bor i en treværelses lejlighed. Men prøv alligevel
at give hinanden hver sit værelse selv dèr."
Kan du svare mig på, hvordan en far og en mor og 1-4 børn i en 3-værelses
lejlighed skulle kunne få plads til et værelse til far og et værelse til
mor - når enhver ved, at en 3-værelses lejlighed er = 1 stue og 2 værelser.
Ergo; Kan man mene den slags seriøst, har man vist ikke helt fået sat pæren
ordentlig i.
> Selvfølgelig ved psykologer og sexoliger hvad de taler om. Det er ikke
> noget de bare har fundet på for sjov.
Hør nu her, mennesker der har taget en uddannelse er ikke orakler.
De er mennesker, og de er mennesker med meninger - præcis som du og jeg.
For hver psykolog/sexolog du finder, som vil erklære sig enige i Steen
Hegelers påstande - vil du kunne finde en psykolog/sexolog der vil erklære
sig uenig.
>> Hvis du ikke kan fordrage kogte grisetæer, så smager de ikke pludselig
>> godt, hvis det er noget din kone har bestemt I skal have.
>
> Nej, men eftersom det er hans bestemmeuge _så smager det godt fordi han
> synes det smager godt_.
> At hendes smagsløg så ikke bryder sig om det er en anden snak, men hvorfor
> skulle han servere noget hun ikke bryder sig om?
Fakta er, at uanset hvad, så smager det ikke godt for den der ikke kan lide
det - og så er det ligegyldigt hvis bestemme-uge det er.
>> Hvis du gør noget 5 gange, som du kun havde lyst til at gøre én gang -
>> vil du så ikke mene, at det er 4 gange for meget?
>
> I bestemmeugeordningen får den ene det som han/hun vil have det i den ene
> uge og den anden får det som han/hun vil have det.
> Alternativet var at ingen for det som de vil have det - og så er det i
> øvrigt ikke noget at skændes om.
Skændes?
Hør her, hvis man ikke har lyst til sex (læs: virkelig ikke har lyst), så
får man ikke lyst fordi ens partner hævder at det "skal" man, eftersom det
er partnerens bestemmeuge.
>> "Også selvom man rent faktisk har krav på at få sin vilje"
>>
>> Hold fast....
>>
>> Når andre mennesker er involveret, med deres krop og sjæl (intellekt om
>> du vil) - har man ikke _krav_ på en hujende fis.
>>
>> Din kone kan føle hun har nok så meget _krav_ på at mærke din pik i sig
>> hver aften - det hjælper ikke stort, hvis den ikke vil rejse sig, vel?
>>
>> Sikke en frygtelig omgang bavl.
>
> Det virker som om du er imod bare for at være imod.
Mener du, at du rent faktisk har krav på at få din vilje?
> Jeg kan anbefale dig selv at læse nogle af Sten Hegelers bøger.
Nej tak, jeg har allerede læst nok.
> Du kan starte med at læse dette interview med ham:
> http://www.weekendavisen.dk/samfund/artikel:aid=3352:dpol=1
> Bemærk især at han er feminist :)
Og?
Er det nu blevet et "automatisk" fortrin at være feminist?
>> Er din kones krop og smagsløg "fælles"?
>
> Du har misforstået budskabet.
Eller også har du.
>> Så i din bestemme-uge kan du diktere hendes krop hvor meget sex den skal
>> ønske at dyrke, og hvordan maden skal smage i hendes mund?
>
> Nja, stort set.
Jeg tror faktisk ikke, at du selv kan se hvor stupidt dette lyder i andres
ører.
> Hun kan lide min mad, fordi det er mig der laver den.
Hvis du laver noget der virkelig ikke smager hende, så smager det hende nu
engang ikke, uanset hvem der laver det.
Et ekstremt eksempel er:
Servér en lort - jeg garanterer dig, at uanset hvordan du tilbereder den,
vil din kone ikke kunne lide smagen.
Altså. Du kan ikke diktere hvordan noget skal smage i din kones mund - men
hvis I lever i den vildfarelse, og har det godt med det, så er der jo ingen
grund til at ændre ved det.
> Hun boller med mig, fordi hun har lyst.
> Der er jo ikke tale om at vi tvinger hinanden, tvang vi hinanden, så havde
> vi ikke noget sammen.
Hvis I begge gør det af lyst i forvejen, hvorfor er der så behov for en
bestemmeuge?
> Eller også kan du prøve at sætte dig ind i tankegangen.
Jeg tror heldigvis, at mit intellekt er for veludviklet.
>> Der er mange forhold, hvor parterne bliver enige om at være hinanden tro,
>> og hvor den ene part alligevel er utro.
>
> Jeps.
Ergo kan man ikke tvinge nogen til at være tro - som du har påstået.
> De bliver jo ikke overholdt alligevel, det kan åbenbart ikke lade sig
> gøre - vores drifter er for stærke?
I mine øjne er det noget vrøvl.
Det kan godt lade sig gøre - mennesker gør det hver eneste dag. Har du helt
glemt de som rent faktisk er tro.
Hvis vi forudsætter at de utro mennesker oftere oplever brud i forhold, så
kan en utro tæller både 2, 3 og X antal gange i statistikken, hvor en tro
kun tæller én gang.
Eksempel:
Udgangspunktet er 10 forhold.
Ud af disse forhold siger vi, at f.eks. 4 forhold ikke oplever utroskab og
"holder".
6 forhold oplever altså utroskab - men det kan jo snildt skyldes, at en utro
part har indgået i f.eks. 3 af forholdene, hvor så 3 forskellige
kvinder/mænd kan svare ja til at der er forekommet utroskab i deres forhold.
Statistikker viser, hvad man vil have dem til at vise (groft sagt og
generaliserende).
> Hvor tænker jeg ikke logisk?
- Min kone kan lide maden, fordi jeg serverer den, så jeg har bestemt, at
hun kan lide den (vrøvl, smagsløg er ikke underlagt andres vilje - ikke
engang menneskets egen).
- Min kone har lyst til sex, fordi det er min bestemmeuge, og det har jeg
bestemt (vrøvl, seksuel lyst opstår ikke, fordi det er nogens bestemmeuge).
- Swingere er utro (ikke spor, ofte er de indbyrdes blevet enige om at sådan
vil de have det).
- Sexologer og psykologer ved hvad de taler om (selvfølgelige ved ingen
_altid_ hvad de taler om, alle kan være på vildspor).
>> Nu kan du så prøve at forklare mig, hvordan du havde forestillet dig, at
>> noget menneske skulle kunne tvinge et andet menneske til
>> troskab/monogami?
>
> Trusler, trigge skam, økonomisk binding osv..
Jeg ladet lige nedenstående stå:
>> For mig at se er der kun én mulighed herfor, og det er regulær
>> indespærring - og det sker kun i ekstremt sjældne tilfælde, og er
>> strafbart iflg. loven (i DK).
mange hilsner
| |
Mette (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 23-02-05 22:36 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421cb1f9$0$192$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Man må overveje om man er klar til et forhold, hvis man på forhånd laver
et
> ultimatum.
Du antager, at man som den eneste part i forholdet "forbyder" og stiller
"ultimatum". Sådan ser jeg slet ikke på det. Jeg har f.eks. aldrig sagt til
min kæreste, at han ikke "måtte" være utro, jeg har heller ikke sagt, at
hvis han er det, er han ude. For det har slet ikke været nødvendigt. For vi
har naturligvis talt generelt om vores holdning til monogami før vi indgik i
et seriøst forhold. Det at tale om det er ikke det samme som at forbyde
eller stille et ultimatum. For i et forhold, hvor begge deler samme værdier,
er det slet ikke nødvendigt. Hvis man møder én, som man føler at man bliver
nødt til at trække grænsen skarpt op for, for at undgå at vedkommende er
utro, så er det nok et signal om, at man ikke helt deler samme værdier.
> Der er ingen der har været dig utro, hvordan kan du vide om det er så
> forfærdeligt, som du gerne vil gøre det til?
> Du har måske fantaseret om, hvordan du ville have det, hvis du mand var
dig
> utro? Katastrofetanker?
Min fantasi rækker ikke til at forestille mig, at min kæreste er mig utro.
Det kan ikke lade sig gøre med den personlighed han er i besiddelse af. Så
kan du synge "mænd er dyr-og dem der ikke er det, lyver-sangen" nok så mange
gange, men jeg kender min kæreste.
Men hvordan reagerer man generelt set på svigt? Man føler sorg, man føler
sig røvrendt og devalueret. Alt i alt ikke en særlig rar følelse.
Og tanken om, at man netop for at undgå at føle sådan bare tillader et åbent
forhold, er så modstridende mine grundlæggende værdier i et parforhold, at
det er ikke løsningen.
Sorg og vrede i forb. med at partneren dyrker sex med andre (uanset om det
er aftalt eller ej) er ikke - som du anfører - kulturbestemt. Det handler om
de værdier man lægger for dagen i sit liv.
Og har man en værdi, der siger at sex rent faktisk betyder noget for
forholdet på det følelesmæssige plan, som det mest intime man kan dele med
et andet menneske, så kan man ikke give afkald på de værdier, blot for at
undgå at føle svigt, hvis det sker.
> Mennesker er ikke ens, og hvad der er rigtigt for dig, er forkert for
andre.
> Hvis det kan hjælpe en part til f.eks at få lov til at prøve noget andet,
so
> be it?
Det handler jo om at hjælpe BEGGE parter. Ikke bare én. Men begge. Der er
ligesom to mennesker i et forhold.
> > Man siger, at nogle folk er mere disponible overfor alkoholmisbrug end
> > andre. Men sagen er, at alkohol jo netop ikke løser noget som helst.
> > Tværtimod.
>
> Netop, man "kommer til" at drikke.
Nej, man kommer ikke til det. Alkoholisme er en sygdom, som mange ikke helt
kan gøre for. Utroskab er en bevidst deroute som man vælger til. Begge dele
har ubehagelige konsekvenser og ingen af delene hjælper på de problemer, der
måtte være årsag til drikkeriet/utroskaben.
> Du ved vist meget lidt om parforhold tror jeg.
Så siger vi det. Tror du, at jeg er sytten år?
> Er der mon en grund til at parterapeuter har kronede dage?
> Er det mon fordi alle mennesker går rundt og gør en indsats for at få
> spænding ind i forholdet?
Nej, og det er jo det, der er problemet. For "man" vælger de lette
"løsninger" (utroskab, en tredje mand i sengen, svingerklubber osv) i stedet
for at gøre det hårde arbejde, der skal til for at få forholdet mellem de to
mennesker til at fungere. Folk giver simpelthen op for let. Istedet for at
arbejde i forholdet FOR forholdet, så går man fra hinanden eller søger
spænding udefra.
Jeg mener, at man skal blive bedre til at gøre et stykke arbejde.
> Er det mon fordi man går rundt og spænder hinanden fast i ultimatum'er?
Det tror jeg ikke. Hvordan får du de to ting til at hænge sammen? Og du er
iøvrigt den eneste, der taler om forbud og ultimatum'er. De to ting er slet
ikke et "issue", hvis man har mødt den rette. Så er troskab en naturlighed.
> Hellere en kvinde der tør leve livet, end en død sild.
Så man er en død sild, hvis man ikke vil bolle med andre mænd?
> Haha, hvorfor har så mange kvinder et rosenrødt billede af deres elskede
> mand?
>
> "Min lille-mand er en sød og artig dreng"....
Fordi de kender ham en del bedre end du gør. Du kan jo kun tale for dig
selv.
Og i følge dig selv er du jo også en sød og artig dreng. Og det er vel det
billede din kæreste har af dig. Og er det forkert?
| |
Claus Agerskov (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Claus Agerskov |
Dato : 24-02-05 09:52 |
|
Mette wrote:
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
> news:421cb1f9$0$192$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> Er der mon en grund til at parterapeuter har kronede dage?
>> Er det mon fordi alle mennesker går rundt og gør en indsats for at få
>> spænding ind i forholdet?
>
> Nej, og det er jo det, der er problemet. For "man" vælger de lette
> "løsninger" (utroskab, en tredje mand i sengen, svingerklubber osv) i
> stedet for at gøre det hårde arbejde, der skal til for at få forholdet
> mellem de to mennesker til at fungere. Folk giver simpelthen op for let.
> Istedet for at arbejde i forholdet FOR forholdet, så går man fra hinanden
> eller søger spænding udefra.
Du mener vel kun, at ovenstående er gældende, såfremt der er problemer i
parforholdet.
Der er vel intet galt i, at par i velfungerende forhold ønsker at pifte det
op med ovenstående tiltag, hvis begge er interesseret og gerne vil udfordre
deres grænser?
De herligste hilsner
--
| Claus Agerskov | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| ca@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001
| |
Mette (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 24-02-05 09:59 |
|
"Claus Agerskov" <ca@chbs.dk> skrev i en meddelelse
news:cvk49h$22e$1@news.net.uni-c.dk...
>
> Du mener vel kun, at ovenstående er gældende, såfremt der er problemer i
> parforholdet.
>
> Der er vel intet galt i, at par i velfungerende forhold ønsker at pifte
det
> op med ovenstående tiltag, hvis begge er interesseret og gerne vil
udfordre
> deres grænser?
Det jeg har så svært ved at forstå, er jo nok, at man i et velfungerende
forhold har behov for og lyst til at "pifte det op" med sex med andre -
enten i form af trekanter eller aftalt utroskab. Jeg kan slet ikke se,
hvordan det overhovedet kan pifte noget op. Jeg synes faktisk det er ret
ulækkert. Men sådan er der jo så meget.
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 15:04 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Man må overveje om man er klar til et forhold, hvis man på forhånd laver
> et
>> ultimatum.
>
> Du antager, at man som den eneste part i forholdet "forbyder" og stiller
> "ultimatum". Sådan ser jeg slet ikke på det. Jeg har f.eks. aldrig sagt
> til
> min kæreste, at han ikke "måtte" være utro, jeg har heller ikke sagt, at
> hvis han er det, er han ude. For det har slet ikke været nødvendigt. For
> vi
> har naturligvis talt generelt om vores holdning til monogami før vi indgik
> i
> et seriøst forhold. Det at tale om det er ikke det samme som at forbyde
> eller stille et ultimatum. For i et forhold, hvor begge deler samme
> værdier,
> er det slet ikke nødvendigt. Hvis man møder én, som man føler at man
> bliver
> nødt til at trække grænsen skarpt op for, for at undgå at vedkommende er
> utro, så er det nok et signal om, at man ikke helt deler samme værdier.
Du har klart meldt ud her i gruppen, at du ikke kan være sammen med din
kæreste, hvis han er dig utro.
Og nu vi er ved "samme værdier", så kan det undre at så mange er utro.
"De ugeblade, der herhjemme og i udlandet har bedt læsererne om at svare,
når næsten alle frem til, at ca. 70% af alle mænd,der har levet i et
parforhold i over 10 år, har prøvet det.
Kvinderne er kommet rigtig godt med og ca. 60% indrømmer i dag - uden
stolthed - at dette har de sørme også prøvet, mindst 1 - 2 gange."
Når du har to grupper hvor der i den ene gruppe er 70% utro, og i den anden
60%, så må der nødvendigvis være et overlap. Det betyder at de sidste 30% af
tro mænd, måske er gift med en af de utro kvinder.
Hvor mange utro parforhold findes der så? 80-90%?
>> Der er ingen der har været dig utro, hvordan kan du vide om det er så
>> forfærdeligt, som du gerne vil gøre det til?
>> Du har måske fantaseret om, hvordan du ville have det, hvis du mand var
> dig
>> utro? Katastrofetanker?
>
> Min fantasi rækker ikke til at forestille mig, at min kæreste er mig utro.
> Det kan ikke lade sig gøre med den personlighed han er i besiddelse af. Så
> kan du synge "mænd er dyr-og dem der ikke er det, lyver-sangen" nok så
> mange
> gange, men jeg kender min kæreste.
Ja ja, det er fair nok. Men tror du ikke at kvinderne til de 70% utro mænd,
også kendte deres mand rigtig rigtig godt?
> Men hvordan reagerer man generelt set på svigt? Man føler sorg, man føler
> sig røvrendt og devalueret. Alt i alt ikke en særlig rar følelse.
> Og tanken om, at man netop for at undgå at føle sådan bare tillader et
> åbent
> forhold, er så modstridende mine grundlæggende værdier i et parforhold, at
> det er ikke løsningen.
Men ville det ikke være lidt nemmere, hvis vi ikke regnede utroskab som
svigt?
> Sorg og vrede i forb. med at partneren dyrker sex med andre (uanset om det
> er aftalt eller ej) er ikke - som du anfører - kulturbestemt. Det handler
> om
> de værdier man lægger for dagen i sit liv.
De værdier er baserede på kulturen.
> Og har man en værdi, der siger at sex rent faktisk betyder noget for
> forholdet på det følelesmæssige plan, som det mest intime man kan dele med
> et andet menneske, så kan man ikke give afkald på de værdier, blot for at
> undgå at føle svigt, hvis det sker.
Men man må også være realistisk.
>> Mennesker er ikke ens, og hvad der er rigtigt for dig, er forkert for
> andre.
>> Hvis det kan hjælpe en part til f.eks at få lov til at prøve noget andet,
> so
>> be it?
>
> Det handler jo om at hjælpe BEGGE parter. Ikke bare én. Men begge. Der er
> ligesom to mennesker i et forhold.
Ja, netop!!
>> > Man siger, at nogle folk er mere disponible overfor alkoholmisbrug end
>> > andre. Men sagen er, at alkohol jo netop ikke løser noget som helst.
>> > Tværtimod.
>>
>> Netop, man "kommer til" at drikke.
>
> Nej, man kommer ikke til det. Alkoholisme er en sygdom, som mange ikke
> helt
> kan gøre for.
Alkoholisme bunder i skam. Jeg ved godt at bl.a AA mener at alkoholisme
skyldes THIQ i hjernen, men det kan undre at 99% af alle alkoholikere har
haft en skidt barndom, på en eller anden måde.
> Utroskab er en bevidst deroute som man vælger til. Begge
> dele
> har ubehagelige konsekvenser og ingen af delene hjælper på de problemer,
> der
> måtte være årsag til drikkeriet/utroskaben.
Vi mennesker er SÅ forskellige, vi har SÅ forskellig ballast, vi har alle
lidt småneuroser osv.
Alt sammen med til at gøre os mennesker. Mennesker er fulde af "fejl", og
utroskab kan komme af mange ting. F.eks hvis man har haft en dominerende
mor, kan man føle at sex med ens kone er at være moderen utro. Altsammen
ubevidst, men kan komme til udtryk i bl.a utroskab med andre kvinder og
mænd.
Hvis du går og har en forestilling om at din mand er perfekt, så vil jeg
påstå at jeg kan opstille et eksempel, hvor han ville være dig utro.
>> Du ved vist meget lidt om parforhold tror jeg.
>
> Så siger vi det. Tror du, at jeg er sytten år?
Jeg beklager hvis min sætning kom til at støde dig, og lad mig derfor
omformulere:
Jeg tror ikke du tænker over alle de faktorer der spiller ind i et forhold,
og i mennesket generelt.
>> Er der mon en grund til at parterapeuter har kronede dage?
>> Er det mon fordi alle mennesker går rundt og gør en indsats for at få
>> spænding ind i forholdet?
>
> Nej, og det er jo det, der er problemet. For "man" vælger de lette
> "løsninger" (utroskab, en tredje mand i sengen, svingerklubber osv) i
> stedet
> for at gøre det hårde arbejde, der skal til for at få forholdet mellem de
> to
> mennesker til at fungere. Folk giver simpelthen op for let. Istedet for at
> arbejde i forholdet FOR forholdet, så går man fra hinanden eller søger
> spænding udefra.
> Jeg mener, at man skal blive bedre til at gøre et stykke arbejde.
Selvfølgelig skal man gøre et stykke arbejde. Men ligemeget hvor meget nogle
prøver, så kan det bare ikke lade sig gøre for dem. I afmagt kunne de "komme
til" at være utro.
>> Er det mon fordi man går rundt og spænder hinanden fast i ultimatum'er?
>
> Det tror jeg ikke. Hvordan får du de to ting til at hænge sammen? Og du er
> iøvrigt den eneste, der taler om forbud og ultimatum'er. De to ting er
> slet
> ikke et "issue", hvis man har mødt den rette. Så er troskab en
> naturlighed.
Ja, en naturlighed mens alt går perfekt.
>> Hellere en kvinde der tør leve livet, end en død sild.
>
> Så man er en død sild, hvis man ikke vil bolle med andre mænd?
Nej.
>> Haha, hvorfor har så mange kvinder et rosenrødt billede af deres elskede
>> mand?
>>
>> "Min lille-mand er en sød og artig dreng"....
>
> Fordi de kender ham en del bedre end du gør.
Yeah, right. Han er ihvertfald ikke en af de 70% der er utro
> Du kan jo kun tale for dig
> selv.
Det forsøger jeg også i vid udstrækning.
Læs f.eks hvad en anerkendt psykolog skriver, om utro mænd:
http://www.psykoweb.dk/parforhold/utrohan.htm
> Og i følge dig selv er du jo også en sød og artig dreng.
Jeg er præcis ligesom flertallet af mænd
> Og det er vel det
> billede din kæreste har af dig. Og er det forkert?
Hun ved godt hvordan jeg er
| |
Anita (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 25-02-05 15:35 |
|
ThomasB wrote:
> Ja ja, det er fair nok. Men tror du ikke at kvinderne til de 70% utro
> mænd, også kendte deres mand rigtig rigtig godt?
Det gør jo ikke sagen bedre hvis manden har ladet kvinden tro, at han aldrig
kunne være hende utro. Så er han både utro og løgnagtig. Så meget desto mere
grund til at forlade ham.
> Alt sammen med til at gøre os mennesker. Mennesker er fulde af
> "fejl", og utroskab kan komme af mange ting. F.eks hvis man har haft
> en dominerende mor, kan man føle at sex med ens kone er at være
> moderen utro. Altsammen ubevidst, men kan komme til udtryk i bl.a
> utroskab med andre kvinder og mænd.
En uheldig fortid kan i nogle tilfælde forklare nutidens reaktionsmønstre,
men ikke retfærdiggøre dem. Man kan så vælge at bearbejde det der måtte være
uheldigt i sine reaktionsmønstre, hvis man ønsker at ændre på dem.
> Hvis du går og har en forestilling om at din mand er perfekt, så vil
> jeg påstå at jeg kan opstille et eksempel, hvor han ville være dig
> utro.
Igen, du kender jo ikke Mettes kæreste. Så hvad du end kan forestille dig af
situationer, er det jo langt fra sikkert, at de vil være relevante hos den
person. Det er heldigvis ikke alle mennesker man kan putte i kasser.
> Selvfølgelig skal man gøre et stykke arbejde. Men ligemeget hvor
> meget nogle prøver, så kan det bare ikke lade sig gøre for dem. I
> afmagt kunne de "komme til" at være utro.
Jeg synes du kommer længere og længere ud med dine forklaringer om hvordan
man pludseligt (som mand) kan komme til at være utro. I afmagt, den var ny.
Man kan slå i afmagt, man kan drikke sig fra sans og samling i afmagt. Men
at dyrke sex i afmagt har jeg ikke hørt om før.
> Yeah, right. Han er ihvertfald ikke en af de 70% der er utro
For lige at præcisere, så har jeg ikke påstået at min kæreste aldrig kunne
være mig utro. Det kan han vel være som så mange andre mænd og kvinder kan
være det mod deres partner. Jeg har sagt at han/og jeg ved at utroskab vil
have store konsekvenser for vores forhold og at jeg ved at han ikke ville
benytte en prostitueret.
> Jeg er præcis ligesom flertallet af mænd
Spørgsmålet er bare om du har ret i dine antagelser om flertallet af mænd.
Venligst Anita
| |
Mette (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 25-02-05 15:32 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421f303b$0$999$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Og nu vi er ved "samme værdier", så kan det undre at så mange er utro.
[Snip statistik]
> Hvor mange utro parforhold findes der så? 80-90%?
Sikkert. Men det angår ikke mig. For det første fordi jeg ikke vil være
utro. (Og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg aldrig ville være
det, jeg er ikke en årsunge). For det andet fordi jeg ved, at min kæreste og
fremtidige ægtemand græmmes over det mangel på moral mange lægger for dagen
i dag. Han adskiller sig ved at være af "den gamle skole", og det er jeg så
stolt over. Jeg kender hans værdier og han ikke typen, der skifter
standpunkt som man skifter underhylere. Han er nemlig heller ikke en
uerfaren årsunge.
Om så hele verden var utro, så er det ikke noget, der angår os.
> Ja ja, det er fair nok. Men tror du ikke at kvinderne til de 70% utro
mænd,
> også kendte deres mand rigtig rigtig godt?
Nej, åbenbart ikke nok til at kende hans virkelige værdier.
> Men ville det ikke være lidt nemmere, hvis vi ikke regnede utroskab som
> svigt?
Det har jeg lige argumenteret for. Man kan ikke beskytte sig mod følelsen af
svigt, ved rent rationelt at gøre det "OK". Ligesom man ikke kan sige "det
gør ikke noget at blive voldtaget, hvis jeg undlader at føle, at det er så
slemt så det i virkeligheden er".
>De værdier er baserede på kulturen.
Både og. Men kulturen er ikke hele årsagen.
> Men man må også være realistisk.
Og sige til sig selv "Tja, rent statistisk vil min mand være mig utro, så
jeg kan ligeså godt acceptere det allerede nu som en naturlighed for ikke at
blive såret"? Nej, ellers tak.
Jeg har så megen tro på mit eget værd og selvfølelse, at jeg ikke vil sælge
ud af mine værdier.
> > Det handler jo om at hjælpe BEGGE parter. Ikke bare én. Men begge. Der
er
> > ligesom to mennesker i et forhold.
>
> Ja, netop!!
Men du taler om at "få lov til at være utro" fordi det gør én glad.
> Hvis du går og har en forestilling om at din mand er perfekt, så vil jeg
> påstå at jeg kan opstille et eksempel, hvor han ville være dig utro.
Jamen, føl dig fri til at opstille det eksempel
> Jeg tror ikke du tænker over alle de faktorer der spiller ind i et
forhold,
> og i mennesket generelt.
Lidt baggrund: jeg har både været gift og skilt og jeg har et barn med
vedkommende. Jeg har noget praktisk livserfaring som jeg bygger mine
overbevisninger på.
> Ja, en naturlighed mens alt går perfekt.
Nej, en naturlighed i den forstand at selvom det hele ikke går perfekt, så
har man på forhånd en plan for, hvad man gør i de situationer, hvor det ikke
kører, og derfor ikke bare svigter sine værdier, men gør en indsats!
> Jeg er præcis ligesom flertallet af mænd
Du har altså være utro?? Jeg er forvirret.
| |
nospam (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 26-02-05 10:42 |
|
> "De ugeblade, der herhjemme og i udlandet har bedt læsererne om at svare,
> når næsten alle frem til, at ca. 70% af alle mænd,der har levet i et
> parforhold i over 10 år, har prøvet det.
> Kvinderne er kommet rigtig godt med og ca. 60% indrømmer i dag - uden
> stolthed - at dette har de sørme også prøvet, mindst 1 - 2 gange."
>
> Når du har to grupper hvor der i den ene gruppe er 70% utro, og i den anden
> 60%, så må der nødvendigvis være et overlap. Det betyder at de sidste 30% af
> tro mænd, måske er gift med en af de utro kvinder.
>
> Hvor mange utro parforhold findes der så? 80-90%?
Ja, det lyder jo som en fornuftig udregning. Det forudsætter blot, at alle
voksne danskere læser ugeblade og besvarer spørgeskemaer.
Problemet er, at du skal fratrække alle dem, som IKKE svarer på den slags
undersøgelser. Endvidere skal du fratrække dem, som ikke læser ugeblade.
Mit gæt er, at det er minimum halvdelen, men det kan vi ikke vide. Vi ved
heller ikke, om folk svarer ærligt.
Der er sandsynligvis lavet mere troværdige undersøgelser end
ugebladsundersøgelser. De meget citerede web-afstemninger/undersøgelser er
underholdende, men tager heller ikke forbehold for, at de, som vælger at
svare udgør en meget lille del af landets befolkning.
M
| |
Ole Laursen (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Laursen |
Dato : 26-02-05 11:32 |
|
nospam <nospam@kern.dk> writes:
> Ja, det lyder jo som en fornuftig udregning. Det forudsætter blot, at alle
> voksne danskere læser ugeblade og besvarer spørgeskemaer.
Nej, det er ikke rigtigt. Hvis de der læser ugebladet, udgør et
repræsentativt udsnit, vil resultatet stadig være gyldigt.
Du kan se hvor nøjagtigt meningsmålinger rammer rigtigt i forbindelse
med et valg selvom de kun spørger omkring tusind personer.
Afvigelserne plejer at være inden for et par procentpoint. At den
usikkerhed så er nok til at de er ret ubrugelige fordi de procentpoint
kan gøre forskellen mellem hvem der vinder, er en anden sag.
Men det er selvfølgelig et åbent spørgsmål om de der besvarer
undersøgelsen, udgør et repræsentativt udsnit af hele befolkningen.
Man kunne forestille sig at folk der ikke har været utro og ikke
bryder sig om tænke på det, ikke svarer på undersøgelsen. Omvendt
kunne man også tænke sig at visse personer, ikke engang anonymt, har
lyst til at indrømme at de har været utro. Eller at ugebladslæsere er
et specielt utro folkefærd, måske pga. deres sociale forhold.
Det er dog ren spekulation.
Hvilke forbehold man end tager, så viser tallene da at utroskab er et
ganske udbredt fænomen.
> Mit gæt er, at det er minimum halvdelen, men det kan vi ikke vide. Vi ved
> heller ikke, om folk svarer ærligt.
Der er givet nogle der lyver, men siden der ikke er noget incitament
til at påstå at man har været utro hvis man ikke har været det, så
ville man ikke forvente at det ville flytte resultatet signifikant i
den retning.
> Der er sandsynligvis lavet mere troværdige undersøgelser end
> ugebladsundersøgelser. De meget citerede web-afstemninger/undersøgelser er
> underholdende, men tager heller ikke forbehold for, at de, som vælger at
> svare udgør en meget lille del af landets befolkning.
Igen er problemet ikke størrelsen, men snarere at visse hjemmesider
appellerer til visse personer og dermed ikke får et repræsentativt
udsnit. Plus at det lettere at snyde med hjemmesideafstemninger hvis
man har den fornødne tekniske viden.
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/
| |
nusle nuslesen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 27-02-05 23:55 |
|
"Ole Laursen" <olau@cs.aau.dk> skrev i en meddelelse
news:tv81xb3mx1x.fsf@homer.cs.aau.dk...
> nospam <nospam@kern.dk> writes:
Hej,
>> Ja, det lyder jo som en fornuftig udregning. Det forudsætter blot, at
>> alle
>> voksne danskere læser ugeblade og besvarer spørgeskemaer.
>
> Nej, det er ikke rigtigt. Hvis de der læser ugebladet, udgør et
> repræsentativt udsnit, vil resultatet stadig være gyldigt.
Det gør de ikke - altså udgør et repræsentativt udsnit.
Kvinder der læser ugeblade, er da kedelige husfruer hvis mænd ikke kan tænde
på dem længere, og som bare higer efter at der kommer en latino forbi og
forfører dem, ikk'?
Og mænd der læser ugeblade må da være bi-seksuelle, ikk'?
Klart at netop disse kategorier vil have en overrepræsentation af utroskab
Behøver jeg fortælle, at jeg virkelig synes at ugeblade er på niveau med BT
og EB. Læser man dette bras på daglig/jævnlig basis er jeg sikker på, at det
har en skadelig virkning.
Ja, ja - der er nuancer, og verden er ikke sort/hvid og jeg har også prøvet
at blade i et ugeblad (kvalme, kvalme).
mange hilsner
| |
nospam (28-02-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 28-02-05 07:29 |
|
> nospam <nospam@kern.dk> writes:
>
>> Ja, det lyder jo som en fornuftig udregning. Det forudsætter blot, at alle
>> voksne danskere læser ugeblade og besvarer spørgeskemaer.
>
> Nej, det er ikke rigtigt. Hvis de der læser ugebladet, udgør et
> repræsentativt udsnit, vil resultatet stadig være gyldigt.
>
> Du kan se hvor nøjagtigt meningsmålinger rammer rigtigt i forbindelse
> med et valg selvom de kun spørger omkring tusind personer.
> Afvigelserne plejer at være inden for et par procentpoint.
Du overser en meget væsentlig forskel. Når Gallup m.fl. spørger de 1000
personer, er disse på forhånd udvalgt, så de udgør et repræsentativt udsnit
af befolkningen.
De, der læser ugeblade udgør IKKE repræsentativt udsnit, tværtimod. Når
Gallup ikke laver vælgerundersøgelser, bruger de tiden (og
ugebladsudgivernes penge) til at undersøge, hvem der egentlig læser
ugeblade, og hvem der kunne finde på at svare på læserundersøgelserne.
Ugebladene fortæller meget sjældent, hvor mange svar de får, da det er
pinligt få i.f.t. oplaget.
Hvis du læser resten af ugebladet, får du en fornemmelse af, at målgruppen
for artikler og reklamer er meget snæver.
> Hvilke forbehold man end tager, så viser tallene da at utroskab er et
> ganske udbredt fænomen.
Nej, nej, nej - du kan ikke tage forbehold for alle forbehold. Og tallene
viser kun, at blandt dem, som svarer, er utroskab et ganske udbredt fænomen.
M
| |
alpha searcher (28-02-2005)
| Kommentar
Fra : alpha searcher |
Dato : 28-02-05 09:54 |
|
>>
>> Du kan se hvor nøjagtigt meningsmålinger rammer rigtigt i forbindelse
>> med et valg selvom de kun spørger omkring tusind personer.
>> Afvigelserne plejer at være inden for et par procentpoint.
>
Tja både og. Tv2s store valgprognose var da vist noget værre bras og ramte
pænt ved siden af.
Alpha
| |
Ole Laursen (01-03-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Laursen |
Dato : 01-03-05 13:42 |
|
"alpha searcher" <nixen@bixen.dk> writes:
> >> Du kan se hvor nøjagtigt meningsmålinger rammer rigtigt i forbindelse
> >> med et valg selvom de kun spørger omkring tusind personer.
> >> Afvigelserne plejer at være inden for et par procentpoint.
>
> Tja både og. Tv2s store valgprognose var da vist noget værre bras og ramte
> pænt ved siden af.
Som sagt er de par procentpoint de rammer forkert, nok til at
valgforudsigelserne kan være komplet ubrugelige. Hvilket ofte gør
studieværternes foreløbige diskussioner ret tåbelige.
Men det er stadig kun nogle få procentpoint.
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/
| |
Ole Laursen (01-03-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Laursen |
Dato : 01-03-05 13:36 |
|
nospam <nospam@kern.dk> writes:
> > nospam <nospam@kern.dk> writes:
> >
> >> Ja, det lyder jo som en fornuftig udregning. Det forudsætter blot, at alle
> >> voksne danskere læser ugeblade og besvarer spørgeskemaer.
> >
> > Nej, det er ikke rigtigt. Hvis de der læser ugebladet, udgør et
> > repræsentativt udsnit, vil resultatet stadig være gyldigt.
> >
> > Du kan se hvor nøjagtigt meningsmålinger rammer rigtigt i forbindelse
> > med et valg selvom de kun spørger omkring tusind personer.
> > Afvigelserne plejer at være inden for et par procentpoint.
>
> Du overser en meget væsentlig forskel. Når Gallup m.fl. spørger de 1000
> personer, er disse på forhånd udvalgt, så de udgør et repræsentativt udsnit
> af befolkningen.
Nej, jeg gør ej - du klippede meget belejligt det afsnit væk hvor jeg
gjorde opmærksom på dette:
Men det er selvfølgelig et åbent spørgsmål om de der besvarer
undersøgelsen, udgør et repræsentativt udsnit af hele befolkningen.
Jeg forsøger bare at gøre opmærksom på at en statistisk undersøgelse
generelt _ikke_ kun siger noget om de adspurgte.
> De, der læser ugeblade udgør IKKE repræsentativt udsnit, tværtimod.
Måske, måske ikke. Bemærk at det der er interessant i denne
forbindelse, er om udsnittet er repræsentativt mht. deres seksualitet,
ikke så meget andet.
> Ugebladene fortæller meget sjældent, hvor mange svar de får, da det er
> pinligt få i.f.t. oplaget.
Den undersøgelse fra Aftonbladet som blev nævnt, er vist denne:
http://www.aftonbladet.se/vss/kvinna/story/0,2789,598733,00.html
Angiveligt har 40.000 læsere svaret. Det er rigtigt mange.
> Hvis du læser resten af ugebladet, får du en fornemmelse af, at målgruppen
> for artikler og reklamer er meget snæver.
Men det behøver ikke at betyde at resultatet er forkert. Du kan vælge
at tro at ugebladslæsere er meget forskellige fra andre mennesker hvad
angår kærlighed og seksualitet. Det tror jeg ikke på - ikke nok til at
det kan bortforklare at en pæn procentdel har prøvet at være utro.
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/
| |
nospam (01-03-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 01-03-05 17:34 |
|
> Angiveligt har 40.000 læsere svaret. Det er rigtigt mange.
Næ, det er under 5 % af læserne (oplag: 452.000 - 2 læsere pr. Avis)
| |
Ole Laursen (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Laursen |
Dato : 02-03-05 11:37 |
|
nospam <nospam@kern.dk> writes:
> > Angiveligt har 40.000 læsere svaret. Det er rigtigt mange.
>
> Næ, det er under 5 % af læserne (oplag: 452.000 - 2 læsere pr. Avis)
Men statistisk set er 40.000 besvarelser rigtigt mange. Intuitivt
skulle man måske tro at man skulle spørge mindst halvdelen for at få
et gyldigt resultat (måske er det det du tror?), men sådan er det
ikke. Man kan forklare det med sandsynlighedsregning. Der er skam en
god grund til at analyseinstutter plejer at klare sig med højst 1000
besvarelser når en tv-station skal vide et eller andet om danskerne.
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/
| |
nospam (02-03-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 02-03-05 13:51 |
|
>>> Angiveligt har 40.000 læsere svaret. Det er rigtigt mange.
>>
>> Næ, det er under 5 % af læserne (oplag: 452.000 - 2 læsere pr. Avis)
>
> Men statistisk set er 40.000 besvarelser rigtigt mange. Intuitivt
> skulle man måske tro at man skulle spørge mindst halvdelen for at få
> et gyldigt resultat (måske er det det du tror?),
Nej, det tror jeg ikke. Jeg ved noget om statistiske undersøgelser. Og det
er rigtigt, at 40.000 er rigtigt mange svar. Problemet er, at de med
sikkerhed udgør en del af befolkningen, som ikke er repræsentativ.
Aftonbladets (eller en hvilken som helst avis´) læsere er ikke en homogen
gruppe. Avisen er en erklæret socialdemokratisk arbejderavis og er nordens
største avis. Anslår vi, at der er 2 læsere pr. avis, svarer det til at ca.
12 % af svenskere over 14 år læser Aftonbladet. Heraf er der så 5%, som
svarer. Dvs. 0,6% af den svenske befolkning over 14 år har svaret. Igen, det
er flot og vældig mange besvarelser, men siger ikke noget om, hvorvidt
resten af befolkningen har den samme adfærd og moral ifht. til utroskab.
Utroskabsandelen kan være meget højere, men også meget lavere - vi ved det
ikke. Min pointe er, at den slags undersøgelser ikke bør betragtes som
facts, som seriøst kan belyse en debat.
> men sådan er det
> ikke. Man kan forklare det med sandsynlighedsregning.
Sandsynlighedsregning forklarer ingenting i denne forbindelse.
> Der er skam en
> god grund til at analyseinstutter plejer at klare sig med højst 1000
> besvarelser når en tv-station skal vide et eller andet om danskerne.
Disse 1000 personer er PÅ FORHÅND sorteret efter bl.a.: køn, alder, bopæl,
bolig, familiestatus, uddannelse, job osv.
M
| |
Ole Laursen (03-03-2005)
| Kommentar
Fra : Ole Laursen |
Dato : 03-03-05 00:06 |
|
nospam <nospam@kern.dk> writes:
> Nej, det tror jeg ikke. Jeg ved noget om statistiske undersøgelser.
Beklager hvis jeg har trådt dig over tæerne, men på din formulering
lød det ikke sådan. Det var også derfor at jeg reagerede på dit første
indlæg - jeg fandt det vildledende.
> Og det er rigtigt, at 40.000 er rigtigt mange svar. Problemet er, at
> de med sikkerhed udgør en del af befolkningen, som ikke er
> repræsentativ. Aftonbladets (eller en hvilken som helst avis´)
> læsere er ikke en homogen gruppe.
Jeg tror du mener heterogen. Ellers forstår jeg ikke din pointe. Det
må da være en fordel at det er en heterogen gruppe?
> Igen, det er flot og vældig mange besvarelser, men siger ikke noget
> om, hvorvidt resten af befolkningen har den samme adfærd og moral
> ifht. til utroskab. Utroskabsandelen kan være meget højere, men også
> meget lavere - vi ved det ikke. Min pointe er, at den slags
> undersøgelser ikke bør betragtes som facts, som seriøst kan belyse
> en debat.
Jeg tror endelig det er gået op for mig hvad du mener. Som egentlig
videnskabelig undersøgelse vil jeg give dig ret i at det er en
uantagelig fremgangsmåde. Man er nødt til at gøre sig visse antagelser
hvis man skal bruge resultatet til noget (det gælder dog for alle
stikprøveundersøgelser).
Men jeg synes ikke det er urimeligt at antage at Aftonbladets læseres
seksualitet er forholdsvis repræsentativ - måske ikke helt, men
alligevel næppe meget, meget langt fra. På den baggrund kan man godt
bruge sådan en undersøgelse til noget. Jeg synes i hvert fald det er
tankevækkende.
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/
| |
andropov (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : andropov |
Dato : 23-02-05 11:23 |
|
>> Nogle af "jer" er rent faktisk i stand til at tænke, selvom pikken er
>> stiv.
>
>Ja.
Ja, man kan blot se på alle de opfindelser mænd har gjort med stiv
pik.
Det er som når Tor Nørretranders skriver om påfuglehannen.
>Mænd har ikke samme behov for nærhed som kvinder har.
>Og her mener jeg: Mænd har f.eks ikke det samme behov for at blive krammet,
>og sagt "jeg elsker dig" til.
>Vi skal kunne hvorsomhelst, nårsomhelst, og det kræver altså at man kan
>klare sex uden kærlighed.
Ja, det er som når Suzanne bjerrehus pludselig får lyst til at blive
bollet på gangen i et tog som hun skriver i sin bog og hun bagefter
med trusserne fuld af sperm må finde et toilet på toget.
| |
Anita (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 23-02-05 11:44 |
|
andropov wrote:
> Det er som når Tor Nørretranders skriver om påfuglehannen.
Jøsses, jeg er chokeret. Jeg troede kun du læste EB.
Venligst Anita
| |
andropov (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : andropov |
Dato : 23-02-05 11:48 |
|
On Wed, 23 Feb 2005 11:44:21 +0100, "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk>
wrote:
>andropov wrote:
>
>> Det er som når Tor Nørretranders skriver om påfuglehannen.
>
>Jøsses, jeg er chokeret. Jeg troede kun du læste EB.
Har jeg ikke gang på gang nævnt alle de aviser som jeg kører igennem
hver dag.....
Desuden suppleret med mit eget private bibliotek som er uden lige.
Ps. tag hellere og kom med nogle saglige kommentarer til det man
skriver.
| |
Anita (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 23-02-05 11:41 |
|
ThomasB wrote:
> Du er rationel, fordi du ingen penge har til at rejse jorden rundt.
Pengene kunne jeg skam nok skaffe, hvis jeg ville det. Men det ville ikke
fungere, da jeg står og skal giftes og skal overtage vores hus til april. Så
det ville nok være en meget dårlig ide på nuværende tidspunkt.
Jeg ville også være rationel i det øjeblik en lækker mand tilbød mig sin
krop. Det vil jeg også påstå at (nogle) mænd kan finde ud af at være. Det
gælder måske ikke for dig, men så kan jeg kun undre mig over hvordan du i 10
år har undgået at være utro.
> Det er vel ikke for din mands skyld, at du ikke vil have at han er
> dig utro?
Har jeg påstået det? I princippet har jeg heller ikke forbudt ham at være
utro. Men han ved at evt. utroskab vil have konsekvenser. Det ville det uden
tvivl også hvis det var mig som var utro.
>> Kort sagt - der er stor forskel på lyst og handling. Hvis der ikke
>> var det,
>> ville voldtægtsforbrydelser og overgreb mod børn helt sikkert være
>> mere udbredte end tilfældet er.
>
> VOLDtægt og OVERGREB mod børn, skader nogen fysisk.
Utroskab skader også partneren, om ikke andet så følelsesmæssigt og psykisk.
Men min påstand handlede ikke om, hvorvidt en handling ville skade nogen,
men om hvorvidt vi mennesker er i stand til at agere i strid med vore lyster
af hensyn til andre mennesker. Det vil jeg til enhver tid påstå at vi er,
hvis vi vil.
> Hvor har jeg skrevet noget med at "løse" noget?
>
> Jeg skriver at når det ikke går så godt i et parforhold (bevidst eller
> ubevidst), så kan man "komme til" at være utro. Det kan enhver forstå.
> Ligesom man ikke bliver alkoholiker, hvis man har det skide godt.
Men det er ikke givet, at man bliver alkoholiker, fordi man har det skidt,
ligeså vel er det heller ikke givet, at man er utro fordi parforholdet har
en downperiode. Jeg går til hver en tid ind for at løse problemerne internt
og kan min partner ikke finde ud af det, er det måske bedst at vi ikke er
sammen.
>>> Netop. "jeg kom til"...
>>
>> Nej. Jeg overvejede og fandt parforholdet/partneren for let. Jeg
>> ville hellere noget andet.
>
> Ikke forstået?
Du siger "jeg kom til". Jeg siger "Nej, du kom ikke til noget som helst. Du
vægtede parforholdets værdi og fandt at det ikke var værdifuldt nok."
>> Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit
>> parforhold ved at bolle udenom?
>
> Nej.
Hvorfor så gøre det?
>> Jeg tror desværre ikke din kone bliver mindre sur, når hun
>> opdager hvad du bedriver fritiden med.
>
> Jeg har ingen hemmeligheder for hende.
Tror du så hun bliver mindre "sur", hvis du en dag fortæller hende at du
imorgen har en bolle-date med en anden kvinde? Jeg må indrømme at jeg har
min tvivl. Men okay, jeg kender ikke din kæreste, jeg ved bare hvordan jeg
ville have det med sådan en besked.
> Stort set. Der skal nok findes et par enkelte der ikke har det
> således, men de må have for meget østrogen i kroppen
Tja, for det kan jo ikke tænkes at det er dig, som har for meget testosteron
i kroppen, vel? ;)
>>> Mænd kan stort set dække deres seksuelle behov, ved at onanere og se
>>> film/billeder.
>>
>> Hvorfor så være utro????
>
> Kedsomhed, sur kone, spænding osv. Det er meget individuelt.
Så du ville vælge at være utro fordi du keder dig? Det lyder godt nok til at
du tager dit parforhold ekstremt seriøst!
Men nårh nej - du har jo jo aldrig været utro eller bollet ved siden af. Jeg
forstår ærligt talt slet ikke denne heftige argumentation for noget som du
ikke selv ønsker/vælger at praktisere.
>> Igen, tal for dig selv. Det ved jeg at min kæreste har.
>
> Mænd har ikke samme behov for nærhed som kvinder har.
> Og her mener jeg: Mænd har f.eks ikke det samme behov for at blive
> krammet, og sagt "jeg elsker dig" til.
> Vi skal kunne hvorsomhelst, nårsomhelst, og det kræver altså at man
> kan klare sex uden kærlighed.
Tja, jeg kan kun gentage mig selv, min kæreste har meget behov for disse
følelsesmæssige aspekter, knus, kys og kram. Det er faktisk mig der til
tider glemmer dette i vores forhold. Men det er da muligt at min kæreste er
ekstremt unormal. Men det vil jeg så vælge at glæde mig over
> Det er muligt at han ikke vil indrømme det overfor dig, men jeg har
> altså mange mandlige venner, som kan bekræfte det jeg siger. Og det
> understøttes i øvrigt også af sexologer.
Det er da muligt. Men jeg vil stadig vove den påstand, at jeg kender min
kæreste bedre end du gør. Og han har normalt vis ingen problemer med at
indrømme noget over for mig. Men som sagt er han måske den eneste mand i
verden, der har det sådan, og alt hvad du siger gælder for alle andre. Jeg
har bare stadig min tvivl.
> Du VED ikke at jeg ikke har ret. Du TROR jeg ikke har ret. Det er
> sådan noget, mænd ikke vil indrømme overfor deres koner - med god
> grund.
Tja, så du mener altså at du kender min kæreste bedre end jeg. Nu er du vist
lidt for langt ude i skoven.
>> Men dit spørgsmål forstår jeg ikke. Ville jeg tage det
>> personligt hvis han dyrkede sex med andre kvinder? Ja, det ville jeg
>> så afgjort tage personligt.
>
> Nej, ville du tage det personligt, hvis der for din mand
> følelsesmæssigt, er meget kort fra onani til billeder af kvinder, til
> direkte sex med f.eks en luder?
Jeg forstår ikke spørgsmålet. Hvad betyder det at tage en anden persons
tanker personligt? Det kan jeg ikke rigtigt forholde mig til. Jeg kan
forholde mig til, at jeg ville blive ked af det, hvis han bollede med en
anden bag om min ryg. Det andet bliver vist lidt for tænkt.
Venligst Anita
| |
ThomasB (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 23-02-05 18:15 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>> Du er rationel, fordi du ingen penge har til at rejse jorden rundt.
>
> Pengene kunne jeg skam nok skaffe, hvis jeg ville det. Men det ville ikke
> fungere, da jeg står og skal giftes og skal overtage vores hus til april.
> Så
> det ville nok være en meget dårlig ide på nuværende tidspunkt.
Ja. Du vil altså hellere giftes og have nyt hus, end at rejse jorden rundt.
Du vil hellere er ikke lig med at du er rationel.
> Jeg ville også være rationel i det øjeblik en lækker mand tilbød mig sin
> krop. Det vil jeg også påstå at (nogle) mænd kan finde ud af at være. Det
> gælder måske ikke for dig, men så kan jeg kun undre mig over hvordan du i
> 10
> år har undgået at være utro.
Jeg har ikke været utro, fordi jeg ikke har haft behov/lyst for/til det.
Men jeg er ikke begrænset af forbud, og alligevel gør jeg det ikke -
tankevækkende ikke?
>> Det er vel ikke for din mands skyld, at du ikke vil have at han er
>> dig utro?
>
> Har jeg påstået det? I princippet har jeg heller ikke forbudt ham at være
> utro. Men han ved at evt. utroskab vil have konsekvenser. Det ville det
> uden
> tvivl også hvis det var mig som var utro.
Hvilke konsekvenser?
>>> Kort sagt - der er stor forskel på lyst og handling. Hvis der ikke
>>> var det,
>>> ville voldtægtsforbrydelser og overgreb mod børn helt sikkert være
>>> mere udbredte end tilfældet er.
>>
>> VOLDtægt og OVERGREB mod børn, skader nogen fysisk.
>
> Utroskab skader også partneren, om ikke andet så følelsesmæssigt og
> psykisk.
Ja, fordi kulturmoralen siger at det er fyfy...
Reelt tager ingen skade af utroskab - jo måske børnene fordi mor og far
bliver skilt.
> Men min påstand handlede ikke om, hvorvidt en handling ville skade nogen,
> men om hvorvidt vi mennesker er i stand til at agere i strid med vore
> lyster
> af hensyn til andre mennesker. Det vil jeg til enhver tid påstå at vi er,
> hvis vi vil.
Ja.
>> Hvor har jeg skrevet noget med at "løse" noget?
>>
>> Jeg skriver at når det ikke går så godt i et parforhold (bevidst eller
>> ubevidst), så kan man "komme til" at være utro. Det kan enhver forstå.
>> Ligesom man ikke bliver alkoholiker, hvis man har det skide godt.
>
> Men det er ikke givet, at man bliver alkoholiker, fordi man har det skidt,
> ligeså vel er det heller ikke givet, at man er utro fordi parforholdet har
> en downperiode.
Nemlig.
> Jeg går til hver en tid ind for at løse problemerne internt
> og kan min partner ikke finde ud af det, er det måske bedst at vi ikke er
> sammen.
Ja, måske er det bedst at i ikke er sammen, måske er det bedst at i kommer
lidt ud og får prøvet noget andet, måske er det bedst at i bliver sammen for
børnene, måske er det bedst at i går i terapi måske måske måske.
INTET løses ved at man forbyder hinanden noget. INTET løses, hvis man på
forhånd siger at man vil gå fra sin partner hvis han/hun er utro. (som Zeka
f.eks gør)
>>>> Netop. "jeg kom til"...
>>>
>>> Nej. Jeg overvejede og fandt parforholdet/partneren for let. Jeg
>>> ville hellere noget andet.
>>
>> Ikke forstået?
>
> Du siger "jeg kom til". Jeg siger "Nej, du kom ikke til noget som helst.
> Du
> vægtede parforholdets værdi og fandt at det ikke var værdifuldt nok."
Husk at jeg skrive "kom til" i gåseøjne. For nej man kommer ikke til at
dyrke sex med andre, uden man har taget et valg (bevidst/ubevidst).
Og ja, man valgte i situationen at dyrke sex med en anden, og ja, hvis du
stadig elsker mig, kan jeg godt respektere dig alligevel selvom du gjorde
det, og ja vi må tale sammen om vores forhold, og ja, jeg skal nok tage
opvasken hele næste måned.
>>> Så du tror simpelthen på, at du kan løse problemerne i dit
>>> parforhold ved at bolle udenom?
>>
>> Nej.
>
> Hvorfor så gøre det?
Fordi nogle gange er mennesker "svage" og "kommer til" at gøre ting, der
ikke var helt velovervejede.
Men man må respektere hinanden alligevel, og ikke på forhånd sige: Beskidte
so, jeg skrider.
Hvis kærligheden er stor nok, skal den nok sejre et sidespring.
>>> Jeg tror desværre ikke din kone bliver mindre sur, når hun
>>> opdager hvad du bedriver fritiden med.
>>
>> Jeg har ingen hemmeligheder for hende.
>
> Tror du så hun bliver mindre "sur", hvis du en dag fortæller hende at du
> imorgen har en bolle-date med en anden kvinde? Jeg må indrømme at jeg har
> min tvivl. Men okay, jeg kender ikke din kæreste, jeg ved bare hvordan jeg
> ville have det med sådan en besked.
Jeg ville ikke sige: jeg har en morgen-bolle-date i morgen.
Hvis jeg fik et behov for at være hende utro, så ville jeg tale med hende om
det. Og måske ville hun sige OK, måske ville hun sige skrid, måske ville hun
være med, måske havde hun samme lyster.
Men vi har ikke sagt på forhånd, at vi går fra hinanden hvis vi er utro.
>> Stort set. Der skal nok findes et par enkelte der ikke har det
>> således, men de må have for meget østrogen i kroppen
>
> Tja, for det kan jo ikke tænkes at det er dig, som har for meget
> testosteron
> i kroppen, vel? ;)
Nej, det er det ikke. Jeg har fået det testet, og jeg ligger faktisk pænt på
midten
>>>> Mænd kan stort set dække deres seksuelle behov, ved at onanere og se
>>>> film/billeder.
>>>
>>> Hvorfor så være utro????
>>
>> Kedsomhed, sur kone, spænding osv. Det er meget individuelt.
>
> Så du ville vælge at være utro fordi du keder dig? Det lyder godt nok til
> at
> du tager dit parforhold ekstremt seriøst!
Tror du det er for sjovt at der dukker en swingerklub op på snart hvert
hjørne?
> Men nårh nej - du har jo jo aldrig været utro eller bollet ved siden af.
> Jeg
> forstår ærligt talt slet ikke denne heftige argumentation for noget som du
> ikke selv ønsker/vælger at praktisere.
Hvis du bladrer lidt tilbage i debatten, vil du se at Zeka overhovedet slet
ikke kunne forstå at Alex Linaa kunne være sammen med sin kæreste som har
været ham utro.
(Indrømmet det provokerede mig 
Så skrev jeg: "Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så
højt, at man kan tilgive et sidespring."
Og så blev Zeka provokeret :)
>>> Igen, tal for dig selv. Det ved jeg at min kæreste har.
>>
>> Mænd har ikke samme behov for nærhed som kvinder har.
>> Og her mener jeg: Mænd har f.eks ikke det samme behov for at blive
>> krammet, og sagt "jeg elsker dig" til.
>> Vi skal kunne hvorsomhelst, nårsomhelst, og det kræver altså at man
>> kan klare sex uden kærlighed.
>
> Tja, jeg kan kun gentage mig selv, min kæreste har meget behov for disse
> følelsesmæssige aspekter, knus, kys og kram. Det er faktisk mig der til
> tider glemmer dette i vores forhold. Men det er da muligt at min kæreste
> er
> ekstremt unormal. Men det vil jeg så vælge at glæde mig over
[gas on]
Tøsedreng
[gas off]
Jeg taler ikke om nærhed i hverdagen, jeg taler om nærhed i forbindelse med
sex.
>> Det er muligt at han ikke vil indrømme det overfor dig, men jeg har
>> altså mange mandlige venner, som kan bekræfte det jeg siger. Og det
>> understøttes i øvrigt også af sexologer.
>
> Det er da muligt. Men jeg vil stadig vove den påstand, at jeg kender min
> kæreste bedre end du gør. Og han har normalt vis ingen problemer med at
> indrømme noget over for mig. Men som sagt er han måske den eneste mand i
> verden, der har det sådan, og alt hvad du siger gælder for alle andre. Jeg
> har bare stadig min tvivl.
Har du spurgt ham om, hvor stort et spring der er fra at onanere til en
pornofilm, og til at gå til en luder?
Hvis mænd lagde så meget i det at gå til luder, ville luderne ikke
eksistere, da mændene ville kræve mere "kærlighed" af dem, og når de ikke
kunne få det, så ville de hellere onanere.
Kik i ekstrabladet der er vel 4-5 sider med luderannoncer. Der er godt nok
mange, i betragtning af at ingen mænd bryder sig om at gå til ludere, altså
når deres kone/kvinder spørger
>> Du VED ikke at jeg ikke har ret. Du TROR jeg ikke har ret. Det er
>> sådan noget, mænd ikke vil indrømme overfor deres koner - med god
>> grund.
>
> Tja, så du mener altså at du kender min kæreste bedre end jeg. Nu er du
> vist
> lidt for langt ude i skoven.
Jeg kender ikke din mand bedre end du, men jeg kender ret mange mænd på slap
line
>>> Men dit spørgsmål forstår jeg ikke. Ville jeg tage det
>>> personligt hvis han dyrkede sex med andre kvinder? Ja, det ville jeg
>>> så afgjort tage personligt.
>>
>> Nej, ville du tage det personligt, hvis der for din mand
>> følelsesmæssigt, er meget kort fra onani til billeder af kvinder, til
>> direkte sex med f.eks en luder?
>
> Jeg forstår ikke spørgsmålet. Hvad betyder det at tage en anden persons
> tanker personligt? Det kan jeg ikke rigtigt forholde mig til. Jeg kan
> forholde mig til, at jeg ville blive ked af det, hvis han bollede med en
> anden bag om min ryg. Det andet bliver vist lidt for tænkt.
Ok, jeg prøver på en anden måde:
Du er godt klar over, at du ikke skal tage det som en personlig fornærmelse,
at din mand (måske lægger det samme i at gå til en luder, som at
onanere til pornoblade ikke?
Det er ikke sådan, at han lægger det samme i at have sex med dig, som i at
onanere til porno.
Sex med konen er noget andet (og mere dejligt, for mig ihvertfald), der er
følelser blandet ind.
Det er der ikke hos en luder, eller en tilfældig kvinde han er utro med -
that's pure sex.
Har du aldrig følt dig seksuelt tiltrukket af en anden mand?
| |
Anita (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 23-02-05 18:55 |
|
ThomasB wrote:
> Ja. Du vil altså hellere giftes og have nyt hus, end at rejse jorden
> rundt. Du vil hellere er ikke lig med at du er rationel.
Nej, jeg vil ikke hellere det ene frem for det andet. Men det er sådan tiden
og midlerne prioriteres lige nu. En fælles prioritet, som vi er enige om.
Denne følger jeg så, og vælger ikke pludselig midt i det hele, at gøre noget
andet.
> Jeg har ikke været utro, fordi jeg ikke har haft behov/lyst for/til
> det.
Men hvorfor har du så ikke det? Det lyder jo som om at alle mænd i hele
verden går til ludere ugentligt, onanerer til porno dagligt og boller udenom
mindt en gang om året. Ellers er de jo ikke en rigtig mand. Jeg må så sige
at jeg i så fald er glad for, at min kæreste ikke er en rigtig mand.
> Men jeg er ikke begrænset af forbud, og alligevel gør jeg det ikke -
> tankevækkende ikke?
Det samme gør sig da gældende for massevis af andre mænd OG kvinder. Du er
ikke unik på dette punkt. Alligevel fremstiller du det som om alle andre
mænd boller udenom i tide og utide. Det er der nok også nogle der gør, men
jeg tror ikke partnerens indstilling til utroskab er så afgørende i den
sammenhæng.
>> Har jeg påstået det? I princippet har jeg heller ikke forbudt ham at
>> være utro. Men han ved at evt. utroskab vil have konsekvenser. Det
>> ville det uden tvivl også hvis det var mig som var utro.
>
> Hvilke konsekvenser?
Tja, at parforholdet ikke kunne fortsætte i samme form som hidtil. At
parforholdet påny må tages op til revision. At partneren pludselig har en
enorm mistillid til den utro part osv. osv.
>> Utroskab skader også partneren, om ikke andet så følelsesmæssigt og
>> psykisk.
>
> Ja, fordi kulturmoralen siger at det er fyfy...
> Reelt tager ingen skade af utroskab - jo måske børnene fordi mor og
> far bliver skilt.
Så du mener ikke at det at blive svigtet og få følelsesmæssige eller
psykiske skader tæller? Hedder du BW til mellemnavn?
> INTET løses ved at man forbyder hinanden noget. INTET løses, hvis man
> på forhånd siger at man vil gå fra sin partner hvis han/hun er utro.
> (som Zeka f.eks gør)
Jeg forbyder ikke min partner noget. Men vi taler om hvor vore grænser går
og vi ved, at hvis vi træder over disse grænser vil det på en eller anden
måde få konsekvenser.
> Og ja, man valgte i situationen at dyrke sex med en anden, og ja,
> hvis du stadig elsker mig, kan jeg godt respektere dig alligevel
> selvom du gjorde det, og ja vi må tale sammen om vores forhold, og
> ja, jeg skal nok tage opvasken hele næste måned.
Tror du følelsen af svigt bliver mindre af at du vasker op i en måned.
> Fordi nogle gange er mennesker "svage" og "kommer til" at gøre ting,
> der ikke var helt velovervejede.
Så du medgiver altså at det er svage mennesker som er utro og at det måske
ikke er så smart igen, hvis man ønsker at bevare sit forhold.
> Men man må respektere hinanden alligevel, og ikke på forhånd sige:
> Beskidte so, jeg skrider.
> Hvis kærligheden er stor nok, skal den nok sejre et sidespring.
Det må jo siges at være meget individuelt. Hvor mange sidespring kunne du
tilgive/acceptere?
> Jeg ville ikke sige: jeg har en morgen-bolle-date i morgen.
> Hvis jeg fik et behov for at være hende utro, så ville jeg tale med
> hende om det. Og måske ville hun sige OK, måske ville hun sige skrid,
> måske ville hun være med, måske havde hun samme lyster.
>
> Men vi har ikke sagt på forhånd, at vi går fra hinanden hvis vi er
> utro.
Men man er vel ikke utro hvis man på forhånd har aftalt at det er ok.
> Tror du det er for sjovt at der dukker en swingerklub op på snart
> hvert hjørne?
Ja det tror jeg faktisk ;)
> Hvis du bladrer lidt tilbage i debatten, vil du se at Zeka
> overhovedet slet ikke kunne forstå at Alex Linaa kunne være sammen
> med sin kæreste som har været ham utro.
> (Indrømmet det provokerede mig
>
> Så skrev jeg: "Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner
> så højt, at man kan tilgive et sidespring."
> Og så blev Zeka provokeret :)
Okay, så forstår jeg lidt bedre...
> [gas on]
> Tøsedreng
> [gas off]
Tja, det samme kan jeg jo sige om dig.
> Jeg taler ikke om nærhed i hverdagen, jeg taler om nærhed i
> forbindelse med sex.
Hvor det samme gør sig gældende. Tror du vi er andre mennesker når vi dyrker
sex?
> Har du spurgt ham om, hvor stort et spring der er fra at onanere til
> en pornofilm, og til at gå til en luder?
Vi har da talt om emnet ja. Men jeg har nok ikke stillet lige præcis dette
spørgsmål. Men jeg kender hans holdning til anvendelsen af prostituerede. Så
jeg er sikker på at han finder springet temmelig stort. Så må du jo tro hvad
du vil.
> Hvis mænd lagde så meget i det at gå til luder, ville luderne ikke
> eksistere, da mændene ville kræve mere "kærlighed" af dem, og når de
> ikke kunne få det, så ville de hellere onanere.
>
> Kik i ekstrabladet der er vel 4-5 sider med luderannoncer. Der er
> godt nok mange, i betragtning af at ingen mænd bryder sig om at gå
> til ludere, altså når deres kone/kvinder spørger
Tja, nu læser vi ikke EB her i huset. Men jeg betvivler da på ingen måde at
der er masser af mænd som benytter prostituerede.
> Du er godt klar over, at du ikke skal tage det som en personlig
> fornærmelse, at din mand (måske lægger det samme i at gå til en
> luder, som at onanere til pornoblade ikke?
Men det ved jeg, at han ikke gør. Det med at "tage det personligt" kan jeg
ikke forstå sammenhængen til. End of story.
> Har du aldrig følt dig seksuelt tiltrukket af en anden mand?
Jo naturligvis. Men jeg har ikke været min kæreste utro.
Venligst Anita
| |
Zeki (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 24-02-05 10:20 |
|
> Jeg har ikke været utro, fordi jeg ikke har haft behov/lyst for/til det.
Jamen, før skrev du jo "Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke bliver
opdaget, ville han
springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur."
Er der da ingen "lækre sild" der bager på dig? Eller er du bare bange for at
blive opdaget?
> Reelt tager ingen skade af utroskab - jo måske børnene fordi mor og far
> bliver skilt.
Jamen, før skrev du jo at du ville blive "ked af det og vurdere om det var
noget jeg ville kunne leve med", hvis din kæreste var dig utro. Du skrev
også "Jeg ved at min kæreste ikke ville bryde sig om, at jeg var hende
utro."
Hvordan hænger det lige sammen?
> INTET løses, hvis man på
> forhånd siger at man vil gå fra sin partner hvis han/hun er utro. (som
Zeka
> f.eks gør)
Sikke dog en vattet holdning du har. Har du ingen selvrespekt? Er du typen
som finder dig i alt?
I øvrigt er det sjældent noget et (normalt) par nævner for hinanden.
Forhåbentligt kender de hinanden så godt, at de ved hvor grænsen går, i
stedet for at skulle "aftale" om det er okay, som i dit tilfælde.
> Hvis kærligheden er stor nok, skal den nok sejre et sidespring.
Nej. For hvis "kærligheden er stor nok" er man slet ikke sin partner utro.
Du har jo lige indrømmet at "man kommer ikke til at dyrke sex med andre,
uden man har taget et valg."
> >>> Jeg tror desværre ikke din kone bliver mindre sur, når hun
> >>> opdager hvad du bedriver fritiden med.
> >> Jeg har ingen hemmeligheder for hende.
Aha. Så der er altså ingen "lækre sild" som bager på dig?
> Hvis jeg fik et behov for at være hende utro, så ville jeg tale med hende
om
> det. Og måske ville hun sige OK, måske ville hun sige skrid, måske ville
hun
> være med, måske havde hun samme lyster.
"Måske"??? I har været sammen i TI ÅR og du aner ikke hvor hendes grænser
går?
Elsker din kæreste dig? For tidligere skrev du jo "for hvis du virkelig
elskede hende, ville du også have respekt for at hun havde et sidespring.
Ellers er det ikke kærlighed."
Prøv at spørg hende om det er okay at du har et sidespring. Siger hun "nej,
det vil jeg ikke finde mig i", så har du fået svaret - at hun ikke elsker
dig. Ikke sandt? Eller vil du også være selvmodsigende her?
Mvh
Zeki
| |
Per Vadmand (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Per Vadmand |
Dato : 24-02-05 11:56 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> wrote in message news:Z0hTd.101530
> Jamen, før skrev du jo "Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke bliver
> opdaget, ville han
> springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur."
>
Udsagnet "Sådan er mænds/kvinders natur" spærrer for enhver fornuftig
diskussion. Og er desuden noget vrøvl.
Mænds/kvinders "natur" er skabt af smund og opdragelse.
Per V.
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 13:48 |
|
"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> Jamen, før skrev du jo "Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke
>> bliver
>> opdaget, ville han
>> springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur."
>>
>
> Udsagnet "Sådan er mænds/kvinders natur" spærrer for enhver fornuftig
> diskussion. Og er desuden noget vrøvl.
>
> Mænds/kvinders "natur" er skabt af smund og opdragelse.
Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
| |
andropov (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : andropov |
Dato : 25-02-05 14:58 |
|
>>> Jamen, før skrev du jo "Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke
>>> bliver
>>> opdaget, ville han
>>> springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur."
>>>
>>
>> Udsagnet "Sådan er mænds/kvinders natur" spærrer for enhver fornuftig
>> diskussion. Og er desuden noget vrøvl.
>>
>> Mænds/kvinders "natur" er skabt af smund og opdragelse.
>
>Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
Man kan også spørge hvorfor er der langt flere kvindelige ludere end
mandlige ludere...
| |
ThomasB (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 26-02-05 10:34 |
|
"andropov" <nospam@andropov.dk> skrev i en meddelelse
>>>> Jamen, før skrev du jo "Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke
>>>> bliver
>>>> opdaget, ville han
>>>> springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur."
>>>>
>>>
>>> Udsagnet "Sådan er mænds/kvinders natur" spærrer for enhver fornuftig
>>> diskussion. Og er desuden noget vrøvl.
>>>
>>> Mænds/kvinders "natur" er skabt af smund og opdragelse.
>>
>>Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
>
> Man kan også spørge hvorfor er der langt flere kvindelige ludere end
> mandlige ludere...
Jeg tror godt jeg kender svaret :)
| |
Hobert Idiart (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Hobert Idiart |
Dato : 26-02-05 02:12 |
|
ThomasB wrote:
> Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
Ja, det er noget vrøvl!
| |
Nana Sørensen (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Nana Sørensen |
Dato : 26-02-05 03:39 |
|
"Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
news:38a0mjF5lgomlU2@individual.net...
> ThomasB wrote:
>
>> Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
>
> Ja, det er noget vrøvl!
Hvorfor boller folk så? Hvis de ikke har lyst?
| |
Hobert Idiart (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Hobert Idiart |
Dato : 26-02-05 19:19 |
|
Nana Sørensen wrote:
> "Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
> news:38a0mjF5lgomlU2@individual.net...
>
>>ThomasB wrote:
>>
>>
>>>Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
>>
>>Ja, det er noget vrøvl!
>
>
> Hvorfor boller folk så? Hvis de ikke har lyst?
Selvfølgelig for at prøve at skabe et nyt liv.
| |
Nana Sørensen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Nana Sørensen |
Dato : 27-02-05 17:08 |
|
"Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
news:38bsrtF5mvi4iU3@individual.net...
> Nana Sørensen wrote:
>> "Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
>> news:38a0mjF5lgomlU2@individual.net...
>>
>>>ThomasB wrote:
>>>
>>>
>>>>Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
>>>
>>>Ja, det er noget vrøvl!
>>
>>
>> Hvorfor boller folk så? Hvis de ikke har lyst?
>
> Selvfølgelig for at prøve at skabe et nyt liv.
>
>
Hvorfor bruger 9 ud af ti (eller whatever) så prævention? Deres mål er vel
så ikke at skabe et barn.
Hvor mange børn tror du er planlagte? Dvs forældrene bliver enige om at
droppe præventionen og boller så for at få et barn.
Og hvor mange børn, tror du er "ups´ere"? Dvs. Forældrene boller, glemmer
præventionen eller den virker ikke, og der komemr så et barn ud af det?
Hvorfor tror du at du har ret, og nærmest resten af befolkningen har uret?
Bør man kun dyrke sex 14 dage efter menstruation, for der er chancen for
graviditet størst?
Bør man undgå den kvindelige orgasme, fordi den ikke tjener til noget
formål, forplantningsmæssigt?
Må man nyde sex overhovedet? Hvorfor ikke bare sperme i et glas og smide det
på kvindens fisse? Det kan der jo også komme et barn ud af.
Mvh. Nana
| |
doktoren (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : doktoren |
Dato : 27-02-05 17:22 |
|
> Bør man undgå den kvindelige orgasme, fordi den ikke tjener til noget
> formål, forplantningsmæssigt?
den kvindelige orgasme er faktisk en fordel hvis man vil have barn, da
kvindens skedemuskulatur trækker sig sammen på en måde der hjælper
sædcellerne til måls
_______
MVH
Brian
| |
Nana Sørensen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Nana Sørensen |
Dato : 27-02-05 23:40 |
|
"doktoren" <doktor_b@juggalos.dk> skrev i en meddelelse
news:4221f3bf$0$29272$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Bør man undgå den kvindelige orgasme, fordi den ikke tjener til noget
>> formål, forplantningsmæssigt?
>
> den kvindelige orgasme er faktisk en fordel hvis man vil have barn, da
> kvindens skedemuskulatur trækker sig sammen på en måde der hjælper
> sædcellerne til måls
>
> _______
> MVH
> Brian
Efter hvad jeg har læst, var forskellen/chancen for graviditet nogenlunde
den samme, hvad enten det involverede orgasme eller ej, hos kvinden.
Men nu var det ikek det jeg svarede på. Læs Hobert svar.
| |
ThomasB (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 26-02-05 10:34 |
|
"Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
>> Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
>
> Ja, det er noget vrøvl!
Du er heller ikke en mand, du er af intetkøn.
| |
Hobert Idiart (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Hobert Idiart |
Dato : 26-02-05 19:20 |
|
ThomasB wrote:
> "Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
>
>>>Mænd natur er at de har lyst til sex, er det noget vrøvl?
>>
>>Ja, det er noget vrøvl!
>
>
> Du er heller ikke en mand, du er af intetkøn.
Ikke korrekt.
| |
nusle nuslesen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 24-02-05 10:45 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421cba19$0$176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej,
> Ja. Du vil altså hellere giftes og have nyt hus, end at rejse jorden
> rundt.
> Du vil hellere er ikke lig med at du er rationel.
Eller også er der forskel på hvad man vil "her og nu" og hvad man vil på
længere sigt - hvorfor man vælger sin umiddelbare "her og nu"
behovsopfyldelse fra, i erkendelse af at det direkte modarbejder ens mål på
længere sigt.
Vil jeg have et intimt og givende forhold til én mand, så handler det også
om langtidsperspektiver - og så falder det mig utroligt let at vælge en
(evt.!) forbigående seksuel lyst fra, som jeg måtte have til en anden mand.
> Jeg har ikke været utro, fordi jeg ikke har haft behov/lyst for/til det.
>
> Men jeg er ikke begrænset af forbud, og alligevel gør jeg det ikke -
> tankevækkende ikke?
Der er heller ikke et forbud mod at svømme ud på for dybt vand og drukne,
eller mod at slå sit hoved ind i en dørkarm indtil man har formået at give
sig selv en hjerneskade.
Og jeg gør ingen af disse ting - tankevækkende, ikk'?
Handlinger har konsekvenser, hvad konsekvenserne kan være, kan variere.
Konsekvensen af utroskab i en relation til mig er, at man ikke længere er i
relation til mig. Dette er en konsekvens jeg ved repræsenterer mig som
menneske, med de værdier jeg vægter. Da jeg også ved, at jeg ikke opstiller
hypotetiske konsekvenser, uden tanke for de mange mulige udfald - er det
meget velovervejet, og ikke blot en beslutning jeg har truffet, fordi det
passer med konsensus i samfundet eller lignende.
Det handler om at kende sig selv.
At et forhold kan udvikle sig til at rumme andet og mere end et sexliv kun
for to, er jeg med på - men i så fald vil der heller ikke være tale om
utroskab.
At være utro, er ikke at være tro mod de løfter og præmisser man gik ind i
forholdet med. Og man kan ikke, efter min mening, ændre på disse uden at det
sker i samråd med partneren - gør man dette er det umanerligt respektløst og
sårende for partneren. Der er selvfølgelig mange små og større situationer,
hvor man som partner handler respektløst og sårende overfor sin partner -
nok særligt gennem et langt samliv. Skænderier, hvor talen kan være
respektløs og hvor bemærkningerne kan være sårende er blot et eksempel - men
derfra og så til utroskab er der alligevel langt. Oftest handler skænderier
om at partnerne på deres egen (i dette tilfælde måske nok klodsede) måde
forsøger at finde kompromisser. Utroskab tilsidesætter den ene part
fuldstændigt, og fratager denne part både handlemuligheder for at imødegå
den evt. dårlige udvikling, der har ført til denne situation, og fratager
også denne part muligheden for at tage stilling til om han/hun ønsker at
indgå i forholdet på disse nye præmisser.
At du kommer med eksempler på at man snakker om det forinden, viser at du
forplumrer debatten - hvis man har drøftet sagen og fundet en løsning som
begge parter er indforståede med, så er der ikke tale om utroskab. Man har
blot i fællesskab ændret præmisserne for forholdet.
> Ja, fordi kulturmoralen siger at det er fyfy...
> Reelt tager ingen skade af utroskab - jo måske børnene fordi mor og far
> bliver skilt.
Der er andre skader end de som bløder. Det er bl.a. derfor der står følgende
vedr. børn i konventionen:
http://www.menneskeret.dk/undervisning/folkeskole/bornekonven/fnboernekonvention/
"Artikel 19
1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige,
administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse
af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller
misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse,
herunder seksuel misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller
andre
personers varetægt."
Der er altså også konstituereret et begreb der hedder psykisk vold (jeg
havde dette i frisk erindring, det er derfor jeg bruger dette som eksempel).
At være sin partner utro er måske ikke ligefrem direkte psykisk vold, men
det er helt bestemt psykisk skadende. Jeg tror ikke, at du vil møde et
menneske, som har oplevet deres partner være utro, der vil sige andet end at
det har haft store følelsesmæssige omkostninger, og at det medføre en
periode med tvivl og øget sårbarhed ikke kun i forhold til den utro partner,
men i forhold til selvet.
> INTET løses ved at man forbyder hinanden noget. INTET løses, hvis man på
> forhånd siger at man vil gå fra sin partner hvis han/hun er utro. (som
> Zeka f.eks gør)
Det handler ikke om forbud.
Det handler om konsekvenser.
Nogle ved hvad de står for på visse områder, dette er måske et sådant område
for en del.
> Fordi nogle gange er mennesker "svage" og "kommer til" at gøre ting, der
> ikke var helt velovervejede.
> Men man må respektere hinanden alligevel, og ikke på forhånd sige:
> Beskidte so, jeg skrider.
>
> Hvis kærligheden er stor nok, skal den nok sejre et sidespring.
Man kan godt elske hinanden og miste evnen til at være tæt alligevel.
Har du aldrig prøvet at give slip på et menneske du elsker?
Det handler ikke om størrelsen eller styrken på kærligheden, det handler om
også at være tro mod sig selv.
Der er nogle ting jeg ikke vil have i mit liv, utroskab er en af dem,
misbrug er en anden ting. Skulle den jeg elsker vise sig at være utro eller
misbruger - vil jeg vælge personen fra. Dette gælder både for min mor, mine
børn og min partner (utroskab kommer dog kun på tale i relation til
partneren ).
For mig er det ikke synderligt kompliceret - for jeg ved hvad jeg vil
tolerere og hvad jeg ikke vil tolerere. Så ville det være unfair ikke at
lade partneren vide, hvad jeg står for.
> Jeg ville ikke sige: jeg har en morgen-bolle-date i morgen.
> Hvis jeg fik et behov for at være hende utro, så ville jeg tale med hende
> om det. Og måske ville hun sige OK, måske ville hun sige skrid, måske
> ville hun være med, måske havde hun samme lyster.
>
> Men vi har ikke sagt på forhånd, at vi går fra hinanden hvis vi er utro.
Hvis I har talt om det, og er nået til en forståelse, er der ikke tale om
utroskab.
Hvordan ville du eller din kone reagerer på at få at vide, at den anden
havde bollet udenom i de sidste 6 måneder?
Er det ikke pludselig en helt anden boldgade?
> Tror du det er for sjovt at der dukker en swingerklub op på snart hvert
> hjørne?
Nope.
Det er heller ikke for sjov at flere og flere har eller får psykiske
problemer i vores "moderne velfærdssamfund".
Men det hænger ikke nødvendigvis sammen.
> Så skrev jeg: "Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så
> højt, at man kan tilgive et sidespring."
Og her har du misforstået noget, som jeg ser det.
Kærlighed handler ikke om at være/blive sammen "for enhver pris" - nogle
gange kan det at give slip være en større kærlighedserklæring.
Hvis et menneske er seriøst på vildspor i livet, kan det at mærke
konsekvensen af en handling være det bedste man kan gøre for vedkommende.
Nogle mennesker har ikke lært, hvordan man behandler andre i nære
relationer. Det kan skyldes deres forældres misforståede kærlighed, der har
været "grænseløs"/konsekvensløs eller andre omstændigheder - fakta er, at
der er grænser for hvordan man kan tillade sig at behandle andre, og der er
også grænser for, hvordan man kan tillade sig at behandle sin partner.
> Jeg taler ikke om nærhed i hverdagen, jeg taler om nærhed i forbindelse
> med sex.
Nu går jeg ud fra, at du ikke har dyrket sex med ret mange mænd (bare en løs
hypotese *G*).
Samtlige mænd jeg har dyrket sex med har, hvis jeg har gjort det, sat
overordentligt stor pris på at blive kærtegnet og kysset - også efter
sex'en. Jeg tror (eller håber?) at det for manden indikerer, at jeg
værdsætter samværet med ham, at jeg nyder ham og hans krop, at jeg føler
stor lyst til ham også efter sex - lyst kan være andet og mere end seksuel
behovsopfyldelse (for mig i hvert fald).
> Har du spurgt ham om, hvor stort et spring der er fra at onanere til en
> pornofilm, og til at gå til en luder?
Har du læst med i gruppen længe?
Det er gentagende gange blevet fremhævet af nogle mænd, at det ville de
aldrig gøre.
Mig bekendt er disse mænd ikke i et forhold med os andre
> Hvis mænd lagde så meget i det at gå til luder, ville luderne ikke
> eksistere, da mændene ville kræve mere "kærlighed" af dem, og når de ikke
> kunne få det, så ville de hellere onanere.
> Kik i ekstrabladet der er vel 4-5 sider med luderannoncer. Der er godt nok
> mange, i betragtning af at ingen mænd bryder sig om at gå til ludere,
> altså når deres kone/kvinder spørger
Nogle nyder at gå til luder, nogle prøver det et par gange i deres liv,
nogle gør det kun som single som en erstatning for hvad de egentlig helst
ville have, nogle gør det for i en periode af deres liv at eksperimentere
med anderledes sex, nogle gør det fordi deres partner er uden af stand til
at dyrke sex (og evt. efter aftale med partneren) osv. osv.
Uanset hvad, så er det langt fra så enkelt, som du gør det til - at det ikke
skulle betyde andet/mere end hvis han onanerede til en pornofillm.
Og uanset hvad, så er det langt fra alle mænd, der går til ludere, hvis det
var, ville der være flere ludere på markedet.
> Jeg kender ikke din mand bedre end du, men jeg kender ret mange mænd på
> slap line
Du har med overvejende sandsynlighed (som alle andre) fået dig den
omgangskreds du selv har ønsket, og den afspejler derfor også med
overvejende sandsynlighed i hovedtræk de samme værdier som du selv står for.
Ergo, du kender mange mænd med nogenlunde samme indstilling som du selv - og
så er der alle de mænd, som du ikke kender og som enten ikke er i din
omgangskreds, kun er i periferien af din omgangskreds eller kun er i din
omgangskreds i en kort periode.
> Sex med konen er noget andet (og mere dejligt, for mig ihvertfald), der er
> følelser blandet ind.
> Det er der ikke hos en luder, eller en tilfældig kvinde han er utro med -
> that's pure sex.
Hvis det kun er sex, og uden følelser - hvorfor så ikke dyrke det med
partneren, han/hun er jo lige dér?
(igen, der kan være særlige omstændigheder, såsom at partneren er ude af
stand til at dyrke sex - men det er så en anden snak)
> Har du aldrig følt dig seksuelt tiltrukket af en anden mand?
Jeg føler mig altid tiltrukket af mænd - når jeg er i et forhold er det så
ham jeg kanaliserer min seksuelle energi over på.
mange hilsner
| |
Michael Jørgensen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Michael Jørgensen |
Dato : 24-02-05 18:00 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> wrote in message
news:421da222$0$250$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
> news:421cba19$0$176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Handlinger har konsekvenser, hvad konsekvenserne kan være, kan variere.
>
> Konsekvensen af utroskab i en relation til mig er, at man ikke længere er
i
> relation til mig. Dette er en konsekvens jeg ved repræsenterer mig som
> menneske, med de værdier jeg vægter. Da jeg også ved, at jeg ikke
opstiller
> hypotetiske konsekvenser, uden tanke for de mange mulige udfald - er det
> meget velovervejet, og ikke blot en beslutning jeg har truffet, fordi det
> passer med konsensus i samfundet eller lignende.
Jeg respekterer, at det er dit valg og dine værdier.
Jeg kan kun sige, at jeg har oplevet at min kone var mig utro for snart
mange år siden. Vi er stadig sammen idag, og vi elsker hinanden, og jeg
værdsætter vores ægteskab. Vi har stadig problemer som vi kæmper med, men de
er ikke usprunget af hendes utroskab; det var blot et symptom på nogle af de
problemer, som vi med tiden har fået løst.
Jeg er meget glad for, at vi blev sammen, men jeg må indrømme, at det var
svært i lang tid bagefter. Det har dog været det hele værd.
Jeg bliver nok lidt stødt over både din og Anita's meget kategoriske
afvisning af utroskab. En holdning som min kone sjovt nok også deler. Men
det må I jo selv om.
Jeg synes, at moral skal kun bruges til at styre sine egne handlinger - ikke
til at kritisere andres handlinger med.
Hvad ville jeg gøre, hvis min kone var mig utro igen? Tja, det kan jeg da
virkeligt ikke sige på forhånd. Det er klart, at jeg ikke vil bryde mig om
det, men at forudsige min reaktion det kan ikke engang jeg selv gøre.
> At du kommer med eksempler på at man snakker om det forinden, viser at du
> forplumrer debatten - hvis man har drøftet sagen og fundet en løsning som
> begge parter er indforståede med, så er der ikke tale om utroskab. Man har
> blot i fællesskab ændret præmisserne for forholdet.
Her er jeg helt enig.
-Michael.
| |
Jan Allan Andersen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Allan Andersen |
Dato : 24-02-05 23:24 |
|
Michael Jørgensen wrote:
> Jeg synes, at moral skal kun bruges til at styre sine egne handlinger - ikke
> til at kritisere andres handlinger med.
Ønsker specielt at fremhæve ovenstående, men generelt synes jeg dit
indlæg er rigtigt flot og jeg kunne ikke være mere enig.
Mvh. Jan
| |
nusle nuslesen (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 25-02-05 00:37 |
|
"Michael Jørgensen" <mij@tpack.net> skrev i en meddelelse
news:421e07f4$0$202$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
Hej,
> Jeg kan kun sige, at jeg har oplevet at min kone var mig utro for snart
> mange år siden. Vi er stadig sammen idag, og vi elsker hinanden, og jeg
> værdsætter vores ægteskab. Vi har stadig problemer som vi kæmper med, men
> de
> er ikke usprunget af hendes utroskab; det var blot et symptom på nogle af
> de
> problemer, som vi med tiden har fået løst.
>
> Jeg er meget glad for, at vi blev sammen, men jeg må indrømme, at det var
> svært i lang tid bagefter. Det har dog været det hele værd.
>
> Jeg bliver nok lidt stødt over både din og Anita's meget kategoriske
> afvisning af utroskab. En holdning som min kone sjovt nok også deler. Men
> det må I jo selv om.
Du er ikke den eneste, der har prøvet at blive bedraget. Min eks-mand var
mig også utro tidligt i vores forhold (han fortalte det umiddelbart efter),
og jeg valgte at blive. Vi var sammen i godt 9 år derefter.
Det var svært, og det havde sin pris - men vi kom igennem det. Så vidt jeg
ved, gjorde han det aldrig igen.
> Jeg synes, at moral skal kun bruges til at styre sine egne handlinger -
> ikke
> til at kritisere andres handlinger med.
Jeg kritiserer ikke nogen, jeg fortæller blot hvordan jeg har det.
Jeg kritiserer heller ikke andre for deres evt. utroskab, jeg gør bare
opmærksom på, at i relation til mig har det (vil det få) konsekvenser.
> Hvad ville jeg gøre, hvis min kone var mig utro igen? Tja, det kan jeg da
> virkeligt ikke sige på forhånd. Det er klart, at jeg ikke vil bryde mig om
> det, men at forudsige min reaktion det kan ikke engang jeg selv gøre.
Det er vel også fint nok.
Jeg ved godt, hvordan jeg vil tackle det. Men det betyder jo ikke, at mit
valg er mere rigtigt end dit.
At være "firkantet" i sine holdninger, som jeg f.eks. er her - har sin pris.
F.eks. mister jeg jo potentielt en partner, fordi jeg vælger som jeg gør, og
sandsynligheden for at jeg er alene som 60 årig er nok større, end den er
for dig.
Det har jeg så taget med i mine betragtninger, og fundet mig til rette med.
mange hilsner
| |
Michael Jørgensen (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Michael Jørgensen |
Dato : 25-02-05 07:05 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> wrote in message
news:421e6500$0$206$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Michael Jørgensen" <mij@tpack.net> skrev i en meddelelse
> news:421e07f4$0$202$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > Jeg synes, at moral skal kun bruges til at styre sine egne handlinger -
> > ikke
> > til at kritisere andres handlinger med.
>
> Jeg kritiserer ikke nogen, jeg fortæller blot hvordan jeg har det.
>
> Jeg kritiserer heller ikke andre for deres evt. utroskab, jeg gør bare
> opmærksom på, at i relation til mig har det (vil det få) konsekvenser.
Undskyld, du har helt ret. Min bemærkning var i virkeligheden ikke rettet
mod dig, men mod tidligere indlæg i denne debat.
> At være "firkantet" i sine holdninger, som jeg f.eks. er her - har sin
pris.
> F.eks. mister jeg jo potentielt en partner, fordi jeg vælger som jeg gør,
og
> sandsynligheden for at jeg er alene som 60 årig er nok større, end den er
> for dig.
>
> Det har jeg så taget med i mine betragtninger, og fundet mig til rette
med.
Det glæder mig at høre. Det er fint med mig, at vi har forskellige
holdninger og værdier omkring bedrag. Men det gør sjovt nok, at jeg
værdsætter mine egne holdninger endnu mere, når jeg læser om andre
menneskers forskellige holdninger. Og det er da egentligt meget rart, synes
jeg. Så tak for det!
-Michael.
| |
Mette (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 25-02-05 07:27 |
|
"Michael Jørgensen" <mij@tpack.net> skrev i en meddelelse
news:421ec008$0$200$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Det glæder mig at høre. Det er fint med mig, at vi har forskellige
> holdninger og værdier omkring bedrag. Men det gør sjovt nok, at jeg
> værdsætter mine egne holdninger endnu mere, når jeg læser om andre
> menneskers forskellige holdninger. Og det er da egentligt meget rart,
synes
> jeg. Så tak for det!
Ja, sådan har jeg det også. Når man bruger tid på at agumentere for sin
holdning og redegøre for den i udpenslede detaljer, kan der ske to ting: man
opdager, at man måske bygger sine holdninger på et for tyndt grundlag eller
man bliver endnu mere stadsfæstet i sine egne holdninger, netop fordi en
gennemgang ringer genklang dybt inde i én. I denne debat oplever jeg det
sidste
| |
nospam (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 25-02-05 11:53 |
|
>> Mænd har ikke samme behov for nærhed som kvinder har.
>> Og her mener jeg: Mænd har f.eks ikke det samme behov for at blive
>> krammet, og sagt "jeg elsker dig" til.
>> Vi skal kunne hvorsomhelst, nårsomhelst, og det kræver altså at man
>> kan klare sex uden kærlighed.
>
> Tja, jeg kan kun gentage mig selv, min kæreste har meget behov for disse
> følelsesmæssige aspekter, knus, kys og kram. Det er faktisk mig der til
> tider glemmer dette i vores forhold. Men det er da muligt at min kæreste er
> ekstremt unormal. Men det vil jeg så vælge at glæde mig over
Jeg er mand, og jeg har det osse sådan. Skal ha kys og kram og komplimenter.
M
| |
Zeki (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 23-02-05 16:55 |
|
> Hvor har jeg skrevet noget med at "løse" noget?
For at "komme ovenpå" igen kan man "komme til" at være sin partner utro -
det er jo hvad du skriver. Jeg synes at du bliver mere og mere
selvmodsigende.
Et sted skriver du at du ville blev ked af det hvis din kæreste var dig
utro, et andet sted skriver du "hvis man tilfredsstiller sine seksuelle
behov andre steder, kan det vel ikke skade nogen"
> Jeg skriver at når det ikke går så godt i et parforhold (bevidst eller
> ubevidst), så kan man "komme til" at være utro. Det kan enhver forstå.
Ja, men hvem er "man" (udover dig selv)? Svage mænd uden selvkontrol?
> > Nej, ikke alle mænd er så primitive som du gerne vil fremstille dem som.
> Stort set. Der skal nok findes et par enkelte der ikke har det således,
men
> de må have for meget østrogen i kroppen
Der tager du igen (grueligt) fejl. Der findes nemlig mænd - faktisk de
fleste - som aldrig kunne drømme om at være deres partner utro, som aldrig
kunne "komme til" at være deres hustru/kæreste utro, hvis de elsker hende.
Selv uden kærligheden vil de fleste mænd ikke vælge utroskabens vej, fordi
de ved at det vil give dem dårlig samvittighed som ikke kan opvejes af et
"kom til" knald. Disse mænd har værdier og moral. De kender sig selv godt
nok til at vide hvad der er rigtigt og forkert (for dem).
Elsker du din kæreste, Thomas? Kender du dine egne grænser for hvad der er
rigtigt og forkert?
> > Hvorfor så være utro????
> Kedsomhed, sur kone, spænding osv. Det er meget individuelt.
Endnu en selvmodsigelse. Her har du svaret på dit spørgsmål om "hvor har jeg
skrevet noget om at 'løse' noget"
> >> Vi har ikke samme behov for nærhed som i har.
> > Igen, tal for dig selv. Det ved jeg at min kæreste har.
> Mænd har ikke samme behov for nærhed som kvinder har.
> Og her mener jeg: Mænd har f.eks ikke det samme behov for at blive
krammet,
> og sagt "jeg elsker dig" til.
Igen tager du fejl - dette er ikke kønsbestemt. Bare se på alle de mænd der
er under tøflen og hvor det er kvinden der sætter dagsordenen. Jeg kan med
statsgaranti love dig, at mænd der lader sig dominere af deres højtelskede
kærester/koner vil værdsætte et sjældent "jeg elsker dig" højere end hvilken
som helst kvinde som hører det gentaget tre gange dagligt.
Blot for at tage et enkelt eksempel.
Hvordan vil du have det hvis din kæreste pludselig beslutter sig for at hun
ikke vil røre dig? Vil du være ligeglad, eller ville dit behov for krammeri
og kærtegn stige over tid?
> Vi skal kunne hvorsomhelst, nårsomhelst, og det kræver altså at man kan
> klare sex uden kærlighed.
Så er det altså underligt at du har været din kæreste tro i ti år, når du nu
påstår at alle mænd har behov for at være polygame. Kniber det med
kontakten? Eller er du bare den eneste mand i verden , der ikke har dette
"behov"?
> Det er muligt at han ikke vil indrømme det overfor dig, men jeg har altså
> mange mandlige venner, som kan bekræfte det jeg siger. Og det understøttes
i
> øvrigt også af sexologer.
Hvordan din omgangskreds tér sig har intet at gøre med normen. Og hvilke
sexologer hentyder du til?
> Du VED ikke at jeg ikke har ret. Du TROR jeg ikke har ret. Det er sådan
> noget, mænd ikke vil indrømme overfor deres koner - med god grund.
Jamen, skrev du ikke tidligere, at du og din kæreste er meget åbne og ærlige
over for hinanden? Til en hvis grænse går jeg ud fra, siden du skriver
ovenstående.
> Nej, ville du tage det personligt, hvis der for din mand følelsesmæssigt,
er
> meget kort fra onani til billeder af kvinder, til direkte sex med f.eks en
> luder?
"Følelsesmæssig onani til billeder"? Hvad mener du? Hvad blev der af "bare
sex"?
Naturligvis er der kæmpe forskel. Det handler jo om fantasi - dem har vi
alle. Jeg har en fantasi om at det kunne være fedt at flyve. Men derfor
kaster jeg mig jo ikke ud fra et højhus, vel? Mænd der masturberer til
billeder eller film af andre kvinder fantaserer naturligvis om seksuelt
samvær med disse kvinder. Men ligeledes er det de færreste som vil gribe
muligheden hvis den bød sig, fordi de ved at det vil få konsekvenser
og/eller fordi at deres moral eller værdier forbød dem det.
Udover fantasien er der selvfølgelig behovet for at få lettet trykket. Hvis
forholdet byder på "kedsomhed, sur kone, manglende spænding og/eller sex"
kan det så retfærddiggøres hvis man går til en luder eller er utro? Nej,
naturligvis ikke. Enhver fornuftig mand vil her bruge højre hånd og så komme
videre, i stedet for at bringe forholdet på glatis ved at udleve sine
egoistiske lyster uden at vise hensyn til andet end sin fantasi.
Mvh
Zeki
| |
Hobert Idiart (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Hobert Idiart |
Dato : 23-02-05 17:32 |
|
Zeki wrote:
> Udover fantasien er der selvfølgelig behovet for at få lettet trykket.
Pjat. Der er intet tryk. Det er en skrøne og en dårlig undskyldning for
at legimitere onani!
Onani og sex udenfor ægteskabet er modbydeligt og en stor synd.
Endvidere er prævention Satans opfindelse.
| |
Jim (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Jim |
Dato : 23-02-05 18:01 |
|
Hobert Idiart wrote:
> Onani og sex udenfor ægteskabet er modbydeligt og en stor synd.
Synd for hvem ?
--
/Jim
| |
Non-Desperado (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Non-Desperado |
Dato : 24-02-05 09:10 |
|
Hobert Idiart <in@your.dreams> skrev:
>Zeki wrote:
>
>> Udover fantasien er der selvfølgelig behovet for at få lettet trykket.
>
>Pjat. Der er intet tryk. Det er en skrøne og en dårlig undskyldning for
>at legimitere onani!
Selvfølgelig er der et tryk hos alle....at der så i dit tilfælde
er tale om undertryk i tagetagen er en anden sag.
>Onani og sex udenfor ægteskabet er modbydeligt og en stor synd.
>Endvidere er prævention Satans opfindelse.
Ikke hvis dine forældre havde brugt prævention....
- -
Det ovenstående er skrevet udfra hvad jeg har kunnet læse mig til
rundt om på nettet og herinde, og derfra har jeg så dannet mit eget
syn på sagen.
Hvis der er deciderede fejl i det skrevne, så ret mig gerne.
| |
nusle nuslesen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 24-02-05 12:12 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:VJ1Td.101433$Vf.3925503@news000.worldonline.dk...
Kære Zeki,
Vi er uenige om, hvor tidligt i et forløb man "bør" dyrke sex med hinanden -
men jeg vil lige sige, at jeg synes dine holdninger til det at _være_ i et
forhold er en ren fornøjelse at læse om.
Tak for gode og glædelige input i denne debat
mange hilsner
| |
Zeki (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 24-02-05 23:34 |
|
> Tak for gode og glædelige input i denne debat
Det var så lidt! ....og selv tak for de pæne ord.
Mvh
Zeki
| |
"J¤mfruen)" (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : "J¤mfruen)" |
Dato : 22-02-05 13:39 |
|
ThomasB wrote:
> "Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> Mænd føler nærmest at de har sex med de kvinder på billederne/filmene. (ja
> ja, vi er ret primitive i forhold til kvinder)
>
> Mænd kan stort set dække deres seksuelle behov, ved at onanere og se
> film/billeder.
> Vi har ikke samme behov for nærhed som i har.
>
> Så om han tager sig en spiller til en film med kvinder, eller går ned til
> nærmeste luder, er stort set det samme følelsesmæssigt for mænd.
Dette kan vist KUN være skrevet af en mand der IKKE har prøvet at opleve
orgasme.
Ret mig, hvis jeg tager fejl.
Kærlige hilsner
J¤mfruen)
| |
ThomasB (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 22-02-05 16:40 |
|
""J¤mfruen)"" <spam@hjertelys.dk> skrev i en meddelelse
>> Mænd føler nærmest at de har sex med de kvinder på billederne/filmene.
>> (ja ja, vi er ret primitive i forhold til kvinder)
>>
>> Mænd kan stort set dække deres seksuelle behov, ved at onanere og se
>> film/billeder.
>> Vi har ikke samme behov for nærhed som i har.
>>
>> Så om han tager sig en spiller til en film med kvinder, eller går ned til
>> nærmeste luder, er stort set det samme følelsesmæssigt for mænd.
>
> Dette kan vist KUN være skrevet af en mand der IKKE har prøvet at opleve
> orgasme.
Hvordan får du blandet mine orgasmer ind onani ctr. luder?
> Ret mig, hvis jeg tager fejl.
Så gerne :)
| |
Mette (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 22-02-05 17:26 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421b0d15$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Men en dårlig måned hjemme, meget arbejde, sur kone osv, kan altsammen
være
> med til at gøre hverdagen så sur, at man kan "komme til" at prøve noget
> spændende for at komme ovenpå igen. Jeg siger ikke at det er den rigtige
> løsning for alle, men det behøver bestemt ikke være noget negativt, hvis
vi
> ser bort fra kulturmoralen.
Der er noget, du bliver nødt til at forklare. Hvordan kan sex med en fremmed
kvinde, gøre en dårlig måned derhjemme god? Hvordan kan det lette
arbejds-stressen? Hvordan kan det gøre konen glad?
Var det ikke en idé at arbejde på at gøre hjemmet et godt sted at være,
lette sit arbejdspres og forsøge at gøre konen glad i stedet for bare
bevidstløst at hoppe ud og stikke pikken i en anden?
Du kan ikke bortforklare det hele ved at pege på "kulturmoralen". For den
moral er jo opstået på et eller andet tidspunkt i forbindelse med pietismen
og videreført selvom vi ikke længere er så kristen-moralske. Jeg tvivler
stærkt på, at det kun er de kristne, der er ikke ser med milde øjne på
utroskab. Altså er det ikke længere et spørgsmål om forældet moral. For hvis
den vitterligt var så forældet, så havde kernefamilien som vi kender den i
dag, været en saga blot. Man eksperiementerede jo en hel del med "fri
kærlighed" i halvfjerdsernes bolle-koller og hvis det var så naturligt og en
sådan succes, hvorfor findes det så ikke længere? Kan det være fordi, der
alligevel var nogle, der elskede hinanden for højt til at ville dele sig med
andre? Kan det være fordi sex rent faktisk er så intim en handling, at den
har en dybere betydning?
Du siger ofte, at årsagen til, at man bliver sur over utroskab er manglende
selvværd, men jeg mener faktisk at det er tegn på det modsatte.
Hvis man "tillader" den anden at dyrke sex med hvem som helst, så er det da
tegn på, at man ikke agter sig selv særligt højt. At man ikke mener, at man
er værdifuld nok til at være den eneste. At man vel dybest set ikke tror på,
at man er nok for partneren.
At man beslutter sig for at være sin partner tro og forventer det samme af
ham, er da netop fordi man anser sig selv som værende så værdifuld, at man
for det første ikke selv vil have at andre skal have del i én, og for det
andet, at man ikke vil acceptere at blive sat på samme seksuelle linje som
enhver anden. Simpelthen fordi man er mere værd en dét.
> Mænd kan stort set dække deres seksuelle behov, ved at onanere og se
> film/billeder.
> Vi har ikke samme behov for nærhed som i har.
Jamen, så kan jeg slet ikke se pointen i at finde en tilfældig dame at dyrke
sex med. Så må den højre hånd jo være lige så god.
| |
Mette (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 21-02-05 21:08 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421a2446$0$143$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Med andre ord: du er blufærdig, og derfor må din mand ikke være dig utro.
> Men fordi *du* er blufærdig og ikke ville vise dig for andre mænd, betyder
> det vel ikke at din mand har det på samme måde.
Du misforstår. Jeg anser sex som noget vi deler med hinanden. Det handler
ikke kun om, hvem jeg ønsker skal se "min" krop, og det er faktisk ikke et
spørgsmål om blufærdighed. Det er for mig et spørgsmål om, at man/jeg kun
ønsker at dele mig med én person. Og jeg ønsker at min mand kun deler sig
med mig, så det lækre sex vi begge to har at byde på, kun deles af os. Det
er jo dét, der gør det særligt.
Hvis han gik og delte det med andre, så ville oplevelsen af det blive
forplumret af uvedkommende... Og jeg ønsker, at det skal være noget særligt.
Og jo, jeg ved naturligvis, at han har det på samme måde. Ellers ville jeg
jo ikke være sammen med ham
> > Troskab er et naturligt krav, fordi jeg ikke vil have andre med i
> > ægtesengen - forstået på den måde, at jeg ikke vil tænke, at for to dage
> > siden lå han og blottede sig med en anden, når jeg er den han har valgt
at
> > være sammen med.
>
> Men hvis det gør ham glad, why not?
Så må han smutte og være glad sammen med den anden/de andre på permanent
basis.
Jeg vil ikke være "konen derhjemme", mens han ligger og er "glad" sammen med
andre.
Det er min opgave som kæreste og senere hustru at være både hans ven,
fortrolige, mor til hans børn OG hans elskerinde. Det er mao. MIN opgave at
gøre ham glad, og hvis han ikke føler at jeg magter opgaven, må vi tage den
derfra. Men utroskab - og aftalt utroskab - kan ikke tolereres, da det jo
også er hans opgave, at gøre _mig_ glad.
> Fra at være fristet til selve akten er der ca. ret kort :)
Hvis du er i byen med vennerne og falder i snak med en lækker dame, hvor
lang tid går der så fra, at du byder hende en drink til du ligger med din
penis oppe i hende? Går der 30 sekunder eller går der måske en halv time
eller måske endda mere? Sidder du og fortæller mig, at der ikke på ét eller
andet tidspunkt i løbet af den tid, der går fra at du står og bager på hende
til du rent faktisk dyrker sex med hende, er mulighed for at tænke "OK, jeg
er fristet, men jeg har besluttet mig for ikke at være utro, derfor stopper
jeg NU".
Der er masser af chancer for at bakke ud, før man står med pikken fremme og
aktivt stikker den ind.
> > Hvad går der af mig, siger du? Spørg hellere, hvad der går af OS. Den
> > symbiose og det intime fællesskab man har opbygget omkring det at dele
sex
> > som en ekslusiv handling, forsvinder jo som dug for solen. Det vil være
> > brudt og uopretteligt.
>
> Det samme ville ske, hvis han vaskede op sammen med en anden.
Nej, fordi jeg tillægger ikke en opvask samme værdi som jeg tillægger sex.
> At man elsker sin partner, udelukker vel i bund og grund ikke, at man ikke
> kan være tiltrukket af andre.
Nej, men det udelukker, at man bevidst gør noget, man ved vil såre den
anden.
> > Plads? Plads til at være utro? Man kan efterhånden give hinanden så
meget
> > "plads" i et forhold, at hele forholdet bliver udhulet. Er pointen i et
> > forhold vel netop ikke en eller anden form for ekslusivitet.
>
> Det at bo, have børn og dele hverdagen sammen, er i sig selv eksklusivt.
Men alt det gør man jo netop fordi man VIL hinanden, man vil hinanden mere
end man vil nogen anden.
Herunder også seksuelt. Ellers er man jo bare room-mates, der tilfældigvis
har børn sammen. Der må være noget, der adskiller roomies fra elskende
ægtefolk/partnere. Og hvis sex ikke længere er det, der adskiller, så er der
jo ingen rammer for forholdet - udover børnene, hvis man da i det hele taget
har sådan nogle.
> Alene det, at man kender hinanden så godt - stærke og svage sider, gør at
> man noget unikt sammen.
> Du ved præcis hvordan du skal gøre din mand glad, og omvendt. Han ved
> hvordan han kan trøste dig, og omvendt. At du og han så også
tilfredsstiller
> sine seksuelle behov andre steder, kan vel ikke skade nogen?
Hvis man kender hinanden så godt og har noget virkeligt unikt sammen, så
ville man ikke føle et behov for at kunne dyrke sex med andre. Og det er min
påstand
At man har sådan et behov er i min verden et klokkeklart tegn på, at der er
noget galt i det ellers så ekslusive og unikke forhold man har.
> Netop. Spørgsmålet er blot, hvorfor NOGEN ikke kan leve med det -
> besiddertrang, lavt selvværd osv?
Ikke nødvendigvis. Men det ser ud til at være _den eneste_ forklaring du har
på det. Hvad med kærlighed? Hvad med "ét kød"? Hvad med ønsket om at have én
ting i verden (som iøvrigt er det tætteste man rent fysisk kan komme på et
andet menneske) som man kun er to om at dele?
Mit selvværd er rimeligt højt - det samme er min kærestes. Der er ingen af
os, der lider af besiddertrang. Men vi elsker virkeligt hinanden, og viser
det bl.a. gennem sex. Vi har simpelthen bare hverken behov eller lyst til at
dyrke sex med andre, fordi vi gensidigt opfylder hinandens behov.
> Ja, så får man et problem. Spørgsmålet er blot *hvem* der har problemet.
Det er forholdet, der har et problem. Og der skal to til at arbejde for
forholdet - I forholdet, ikke uden for det.
> Man kan jo også have tillid til at den utro gør, hvad der er bedst for
> ham/hende.
Men i et forhold handler det jo ikke om "mig", det handler om OS. Det
handler om at gøre det, der er bedst for forholdet. Og min påstand er, at
man ikke løser noget i forholdet ved at vende sig bort fra det ved f.eks. at
være utro.
Jeg kan da også synes, at det er bedst for "mig", hvis jeg bruger hele
lønnen på tøj og sko - det er bare ekstremt dårligt for forholdets økonomi.
Men skal han så bare have tillid til mig fordi "jeg gør det, der er bedst
for mig"?
> > Respekt? Næææhhh.
>
> Respekt for at nogle har et behov for at være polygame?
Man kan ikke have respekt for et menneske, der har været utro, hvis han har
lovet ikke at være det.
Så kan vedkommende sige "Jamen, jeg er blevet polygam, det må du respektere"
nok så mange gange, men det vil ikke ændre på det faktum, at han har ført
mig bag lyset eller er løbet fra sit løfte eller begge dele på én gang.
Det er ikke alt, man skal respektere - ligesom min mand ikke bare skal
respektere at jeg pludseligt får behov for og lyst til at bruge hele lønnen
på tøj og sko, når vi fra starten var enige om et budget.
> Jeg har ikke lyst til sex, fordi jeg ved det betyder noget for andre end
> mig.
> Jeg har sex for min skyld. Har du ikke det da? Har du ikke sex, fordi du
er
> liderlig?
Naturligvis. Men jeg tror sq nok jeg ville blive frigid, når jeg skulle
ligge og være intim med en mand, der lige har fortalt mig, at han har været
mig utro.
Puha.
> Der kan sagtens være en god stemning. At man har lidt hyggesex i byen, kan
> da ikke gøre at den utro er i dårligt humør (så skal det være meget dårlig
> sex). Det kan kun være den der er blevet "bedraget" der er i dårligt
humør,
> og det er jo det vi diskuterer nu - altså om man skal være i dårligt humør
> eller ej ved utroskab.
Det bestemmer man da selv om man vil være. Jeg siger blot, at jeg ville være
lidt mere end blot i dårligt humør, fordi han i så fald havde taget det
særlige vi havde sammen og delt det med en anden tilfældig bimbo, fordi han
ikke kunne styre sig. Han ville have devalueret mig til blot at være "hende
derhjemme", han ville have underkendt betydningen af det unikke i vores
forhold, og han ville have svigtet den pagt vi har.
Han ville bringe friske minder om en anden med ind i dobbeltsengen og der
hører ingen andre hjemme.
> Men hvis det er ok for dig, at din mand er dig utro, så er han ikke en
> bedrager.
Nej. Det er han ikke. Og folk skal da have alle de åbne forhold de vil. Jeg
fatter bare ikke, at man kan få sig selv til at devaluere sig selv så meget,
at man vil acceptere det.
> Er du skilsmissebarn eller barn af utro forældre?
Hverken eller. Mine forældre har været lykkeligt og monogamt gift i 31 år.
Faktisk har stort set alle par i min familie i mine forældres generation
været (lykkeligt) gift i omkring 30 år.
Hele bundet bygger deres liv på kristne værdier, så jeg kan nok godt skrive
under på, at der ikke har fundet utroskab sted.
Så jeg er vokset op med troskab. Jeg er vokset op med udholdenhed. Og det er
det jeg gerne vil sætte som standard for mit eget liv. For jeg ved, at det
kan lade sig gøre.
> Man har hinanden. Man har en god ven, fast elsker(inde), en at dele glæder
> med, en at dele sorger med, børn med, trøster, glæder, rejsekammarat, en
at
> bo sammen med, en hjælper, en babysitter, en at hygge med, en at dele sine
> penge med, en støtte, en der kende en virkelig godt, en at lege med, en
man
> kan regne med, en der vil spring i havet for dig - altså en SUPERVEN af
det
> modsatte køn.
Hvad skal man så med "lidt sjov ude i byen", hvis man i forvejen har alt
det - og endda en fast elskerinde ovenihatten i form af partneren?
> Og alt dette vil du sætte overstyr, fordi han var sammen med en anden et
> øjeblik seksuelt.
Ja. For det ville fortælle mig, at han er en mand uden selvkontrol. Uden
tanke på, hvad der kan ske som konsekvens af hans handlinger. Jeg vil have
en stabil mand, der kan styre sig. En mand, der ikke hopper rundt og leder
efter spændning, men en mand der står last og brast med MIG i medgang og
modgang - også når tingene bliver lidt "kedelige" og almindelige.
Det er sådan en mand jeg vil have (og har). Hvis han er sammen med en anden
"et øjeblik", så er han bare ikke den jeg vil have. Og jeg ville ikke
længere føle, at han var den fortrolige støtte og beskytter og MAND, som jeg
tidligere havde regnet ham for. En rigtigt mand gør alt for at værne om
forholdet i forholdet. Han går ikke ud og dyrker sex med en anden fordi det
er sjovt og fordi han ikke kan styre sin liderlighed.
> > Bare fordi "så mange" er utro, gør det ikke mere rigtigt.
>
> Nej, men noget tyder på at vi måske tænker lidt forkert, når så mange
> forhold bliver splittede af 10 minutters sex med en fremmed.
Det skulle den utro måske tænke lidt over INDEN han på 10 minutter skyllede
sit forhold ud i toilettet.
Du kan ikke få mig til at mene, at det er den utro, der har "ret" og den
forsmåede, der har et problem.
Den forsmåede har jo ikke svigtet.
> Hvad med:
> "Når VI er sammen respekterer VI, hvis nogen af OS har brug for seksuelt
> samkvem med en anden"?
Jamen, det er der jo nogle, der tænker.
Men vi er jo alle forskellige. Og jeg ville aldrig gå på kompromis med mine
kerneværdier, som er så dybt forankrede i mig, bare for at holde på en mand.
Og hvis en mand ikke kan tåle at høre det, så må han jo finde én, der kan
respektere hans "behov".
> Ham er jeg fundet.
>
> Don't bed on it ;)
> (rent statistisk)
Heldigvis falder min mand så langt udenfor statistikkerne som man kan komme.
Han er noget helt specielt, og det er derfor jeg faldt for ham Han er i
særdeleshed et unikum og jeg kunne ikke drømme om mere.
Det tog mig også noget tid at finde ham
> >> Hvad mener du med "sammensmæltning"?
> >
> > At man bliver som én krop, der fungerer i koordination og samarbejde.
>
> Lyder ikke rart.
Du synes ikke, at det er rart at man i et forhold fungerer i koordination og
samarbejde og som én krop arbejder sammen mod de fælles mål uden at trække i
to vidt forskellige retninger?
> > Hvordan ville du have det, hvis din højre arm forlod dig for at prøve af
> > hvordan det er at sidde på en anden krop?
>
> Føj.
Sådan har jeg det med utroskab. Jeg ville opleve det som om, at en del af
forholdets "krop" rev sig løs og hoppede over på en anden.
> Jeg vil sådan set skide på religiøsitet. (undskyld udtrykket)
> Religion er ikke nødvendigvis godt, faktisk er det sjældent godt.
Vrøvl. Det er menneskers brug og misbrug af religion, der er noget galt med.
> Så hvad der står skrevet af ritualer i en 2000 år gammel bog, rager mig
> sådan set en papand, det holder slet slet ikke i år 2005.
Hvis man ikke synes at den kirkelige vielse er noget for én, så bliver man
jo bare gift et andet sted, eller undlader.
> Hvad med:
> Vi er to 100% selvstændige individer, som skal have det helt til at
fungere
> på bedste vist, så vi er mest lykkelige.
Et eller andet sted så giver man vel afkald på den der ultimative
selvtændighed, når man vælger at slå kludene sammen. Ellers kan man jo gøre
hvad som helst man lige har lyst til - som. f.eks. at bruge hele MIN løn på
det som JEG lige har lyst til, eller forlade mand og børn for en periode
fordi jeg har lyst til at give den som partypige på Ibiza et par sæsoner i
træk - og naturligvis forvente, at han bakker op om det og venter på mig,
når jeg kommer hjem. For man skal jo endelig ikke kræve noget af hinanden,
eller begrænse hinandens frihed.
Min holdning er, at når man vælger at indgå i et seriøst forhold, så
forpligter man sig til det fællesskab. Så bliver jeg'et mindre og "vi'et"
bliver større. Dvs. den personlige frihed man havde som single, kan man ikke
bare lige kræve.
Hvor grænserne går er individuelt fra forhold til forhold, men det skal være
samstemmende.
> Du kan ikke være lykkelig med din mand, hvis har får lidt frækt ude i
byen,
> så højt elsker du ham trods alt ikke.
Jo, jeg ville da nok elske ham. Men jeg ville ikke have lyst til at leve med
ham længere.
> Man værner om sit forhold ved at gøre sig selv mest mulig lykkelig, først
> når man er mest mulig lykkelig, kan være mest muligt for en anden.
Egoisme anno 2005.
| |
nospam (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 22-02-05 00:05 |
|
> Og folk skal da have alle de åbne forhold de vil. Jeg
> fatter bare ikke, at man kan få sig selv til at devaluere sig selv så meget,
> at man vil acceptere det.
Der er en massiv modvilje mod at acceptere andres måder og holdninger i
denne gruppe. Og jeg tænker IKKE specielt på dig, Mette. (Hurra for dig og
din mand, som har fundet, elsker og begærer hinanden)
>> Jeg vil sådan set skide på religiøsitet. (undskyld udtrykket)
>> Religion er ikke nødvendigvis godt, faktisk er det sjældent godt.
>
> Vrøvl. Det er menneskers brug og misbrug af religion, der er noget galt med.
Vrøvl. Religion er ikke andet end hvad mennesker bruger det til, religion er
skabt af mennesker og er ikke noget i sig selv.
M
| |
Zeki (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 22-02-05 03:59 |
|
> Forskellen mellem at onanere til fantasier om andre kvinder, og bolle med
> dem IRL (in real life) er ikke så stor for mænd.
Tal for dig selv.
> Jeg tror egentligt vi mænd lægger nogelunde det samme i det -
> kærlighedsmæssigt.
Skrev du ikke gentagne gange tidligere at det "bare" er sex?
> > Hvis begge synes det er fint at give "plads", så fred være med det.
> Netop. Spørgsmålet er blot, hvorfor NOGEN ikke kan leve med det -
> besiddertrang, lavt selvværd osv?
Det spørgsmål som du stiller her er besvaret gentagne gange i svar til dig.
Skal vi starte forfra?
> > Hvis vi er hinanden utro, er der jo ikke længere noget, der
konstiturerer
> > forholdet. Hvad er der tilbage?
> > Tillid? Næææhh.
> Man kan jo også have tillid til at den utro gør, hvad der er bedst for
> ham/hende.
Typisk egoistisk holdning. I et forhold er der rammer, grænser og
kompomiser. Hvordan vill din kæreste mon have det hvis du sagde "det er
bedst for mig hvis jeg også er sammen med andre." Ville du skide på at du
sårede hende?
> > Respekt? Næææhhh.
> Respekt for at nogle har et behov for at være polygame?
Nogle? Her er hvad du skriver et andet sted i tråden: "Hvis en mand med
sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han springe på alle de
lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur"
Så nej Thomas, ikke "nogle" - ALLE, også dig. Det er jo det du skriver,
ikke?
Så enten er du bange for at blive opdaget, siden du i de ti år som du
skriver at du har været sammen med din kæreste, ikke har været i seng med
andre, eller også er der bare ingen andre "lækre sild som bager på dig."
> Hvad med:
> "Når VI er sammen respekterer VI, hvis nogen af OS har brug for seksuelt
> samkvem med en anden"?
> > Ham er jeg fundet.
> Don't bed on it ;)
> (rent statistisk)
Hvilken statistik hentyder du til? Jeg vil da gerne læse en statistik som
viser hvor mange der mener at de har behov seksuelt samkvem med en anden end
deres partner.
> Så hvad der står skrevet af ritualer i en 2000 år gammel bog, rager mig
> sådan set en papand, det holder slet slet ikke i år 2005.
Yep, så hellere holde sig til kioskbaskere som "Hvorfor mænd ikke hører
efter & kvinder ikke kan læse kort" som du gladeligt citerer fra, ikke?
Mvh
Zeki
..
| |
ThomasB (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 22-02-05 11:14 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Forskellen mellem at onanere til fantasier om andre kvinder, og bolle med
>> dem IRL (in real life) er ikke så stor for mænd.
>
> Tal for dig selv.
Mænd har sex, kvinder elsker.
Hvad er din erfaring da?
>> Jeg tror egentligt vi mænd lægger nogelunde det samme i det -
>> kærlighedsmæssigt.
>
> Skrev du ikke gentagne gange tidligere at det "bare" er sex?
Netop. Læs sætningen igen.
>> > Hvis begge synes det er fint at give "plads", så fred være med det.
> > Netop. Spørgsmålet er blot, hvorfor NOGEN ikke kan leve med det -
>> besiddertrang, lavt selvværd osv?
>
> Det spørgsmål som du stiller her er besvaret gentagne gange i svar til
> dig.
Hvad var svaret da?
> Skal vi starte forfra?
Har du lyst til at starte forfra?
>> > Hvis vi er hinanden utro, er der jo ikke længere noget, der
> konstiturerer
>> > forholdet. Hvad er der tilbage?
>> > Tillid? Næææhh.
>
>> Man kan jo også have tillid til at den utro gør, hvad der er bedst for
>> ham/hende.
>
> Typisk egoistisk holdning. I et forhold er der rammer, grænser og
> kompomiser. Hvordan vill din kæreste mon have det hvis du sagde "det er
> bedst for mig hvis jeg også er sammen med andre." Ville du skide på at du
> sårede hende?
Jeg ved at min kæreste ikke ville bryde sig om, at jeg var hende utro, det
må jeg respektere.
Men det betyder ikke at vores frygt for utroskab er ikke er kulturbetinget
og rent hysteri.
>> > Respekt? Næææhhh.
>
>> Respekt for at nogle har et behov for at være polygame?
>
> Nogle? Her er hvad du skriver et andet sted i tråden: "Hvis en mand med
> sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han springe på alle de
> lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur"
Jeg tror du overså ";)" som var efter sætningen.
> Så nej Thomas, ikke "nogle" - ALLE, også dig. Det er jo det du skriver,
> ikke?
Ok, så du er enig i at mænd fra naturens side er polygame, og har svært ved
at kontrollere deres sexlyst?
> Så enten er du bange for at blive opdaget, siden du i de ti år som du
> skriver at du har været sammen med din kæreste, ikke har været i seng med
> andre, eller også er der bare ingen andre "lækre sild som bager på dig."
Jeg har ikke haft behov for det.
>> Hvad med:
>> "Når VI er sammen respekterer VI, hvis nogen af OS har brug for seksuelt
>> samkvem med en anden"?
>
>> > Ham er jeg fundet.
>
>> Don't bed on it ;)
>> (rent statistisk)
>
> Hvilken statistik hentyder du til? Jeg vil da gerne læse en statistik som
> viser hvor mange der mener at de har behov seksuelt samkvem med en anden
> end
> deres partner.
Den svenske avis Aftonbladet har foretaget en undersøgelse blandt 22.918 af
sine læsere.
Næsten 26 procent af de kvindelige læsere erkender, at de denne sommer har
være deres partner utro, mens over 19 procent af mændene tilstår.
>> Så hvad der står skrevet af ritualer i en 2000 år gammel bog, rager mig
>> sådan set en papand, det holder slet slet ikke i år 2005.
>
> Yep, så hellere holde sig til kioskbaskere som "Hvorfor mænd ikke hører
> efter & kvinder ikke kan læse kort" som du gladeligt citerer fra, ikke?
Har du overhovedet læst bogen? (bibelen og hvorfor mænd ikke hører efter...)
Det ville måske være godt for dig.
| |
Zeki (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 22-02-05 16:04 |
|
> >> Forskellen mellem at onanere til fantasier om andre kvinder, og bolle
med
> >> dem IRL (in real life) er ikke så stor for mænd.
> > Tal for dig selv.
> Mænd har sex, kvinder elsker.
Tal for dig selv. Du har måske aldrig elsket, men det har jeg.
> Hvad er din erfaring da?
Tydeligvis en anden end din. Men jeg har også haft sex uden at elske.
> >> > Hvis begge synes det er fint at give "plads", så fred være med det.
> > > Netop. Spørgsmålet er blot, hvorfor NOGEN ikke kan leve med det -
> >> besiddertrang, lavt selvværd osv?
> > Det spørgsmål som du stiller her er besvaret gentagne gange i svar til
> > dig.
> Hvad var svaret da?
Lad mig i stedet spørge dig: Hvordan kan du på den ene side skrive at man
lider af "besiddertrang og lavt selvværd" hvis man ikke kan acceptere sin
partners behov for at være én utro, og på den anden side skrive at du selv
"respekterer" at din kæreste ikke ville finde sig i det? Er det ensbetydende
med at du vil gøre det alligevel, fordi du (som i nedenstående) mener at det
er HENDE der må respektere 'mænds' behov for at være polygame?
> >> Respekt for at nogle har et behov for at være polygame?
> > Nogle? Her er hvad du skriver et andet sted i tråden: "Hvis en mand med
> > sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han springe på alle de
> > lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur"
> Jeg tror du overså ";)" som var efter sætningen.
Jeg overså intet. Der er ikke noget ";)". Prøver du at tale udenom?
> > Så nej Thomas, ikke "nogle" - ALLE, også dig. Det er jo det du skriver,
> > ikke?
> Ok, så du er enig i at mænd fra naturens side er polygame, og har svært
ved
> at kontrollere deres sexlyst?
Nej, det er jeg ikke. Men jeg bruger dine argumenter imod dig selv.
> > Så enten er du bange for at blive opdaget, siden du i de ti år som du
> > skriver at du har været sammen med din kæreste, ikke har været i seng
med
> > andre, eller også er der bare ingen andre "lækre sild som bager på dig."
> Jeg har ikke haft behov for det.
Så du er altså ikke en mand? Fordi du har nu i - jeg ved ikke hvor mange
indlæg - forsøgt at kortlægge mænds umættelige behov for at være polygame.
Men du mener måske alle mænd - pånær lige dig selv?
> >> Don't bed on it ;)
> >> (rent statistisk)
> > Hvilken statistik hentyder du til? Jeg vil da gerne læse en statistik
som
> > viser hvor mange der mener at de har behov seksuelt samkvem med en anden
> > end
> > deres partner.
> Den svenske avis Aftonbladet har foretaget en undersøgelse blandt 22.918
af
> sine læsere.
> Næsten 26 procent af de kvindelige læsere erkender, at de denne sommer har
> være deres partner utro, mens over 19 procent af mændene tilstår.
Okay. Taler vi om 16-19 årige her? Taler vi om forhold der har varet et par
uger eller årtier?
> >> Så hvad der står skrevet af ritualer i en 2000 år gammel bog, rager mig
> >> sådan set en papand, det holder slet slet ikke i år 2005.
>
> > Yep, så hellere holde sig til kioskbaskere som "Hvorfor mænd ikke hører
> > efter & kvinder ikke kan læse kort" som du gladeligt citerer fra, ikke?
> Har du overhovedet læst bogen? (bibelen og hvorfor mænd ikke hører
efter...)
> Det ville måske være godt for dig.
Nej, tak. Jeg behøver ingen bøger at læne mig op af, når jeg argumenterer.
Mvh
Zeki
| |
nusle nuslesen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 24-02-05 12:05 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421b05eb$0$180$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej,
> Mænd har sex, kvinder elsker.
> Ok, så du er enig i at mænd fra naturens side er polygame, og har svært
> ved at kontrollere deres sexlyst?
> Den svenske avis Aftonbladet har foretaget en undersøgelse blandt 22.918
> af sine læsere.
>
> Næsten 26 procent af de kvindelige læsere erkender, at de denne sommer har
> være deres partner utro, mens over 19 procent af mændene tilstår.
Hmmm... vil du ikke mene at statistikken taler imod dine påstande?
Hvis der er 7% flere kvinder end mænd der er utro, kunne det jo snildt tages
til indtægt for, at kvinder har sex (mænd elsker) og at kvinder fra naturens
side er polygame og har svært ved at kontrollere deres sexlyst.
Det er jeg så heller ikke enig i, bare til orientering.
mange hilsner
| |
Claus Agerskov (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Claus Agerskov |
Dato : 21-02-05 11:40 |
|
Mette wrote:
> Hvis jeg havde en kæreste til hvem jeg blev nødt til at sige "du må kun
> dyrke sex med mig", så ville der være et problem. Man burde da slet ikke
> være nødt til at sige det. Det bør bære indforstået, at "det gør vi bare
> ikke".
Kan det ikke være et problem, hvis det kun er implicit for dig - og ikke for
din kæreste?
Jeg synes, det er vigtigt, at man, når den første forelskelse er overstået,
får talt igennem om forholdets grænser - og at disse grænser baseres på den
højeste fællesnævner.
Hendes grænse:
Ingen seksuel samkvem med andre mennesker end dem af eget køn.
Hans grænse:
Kun seksuel samkvem med andre mennesker, som man har fortalt, at man gerne
vil være sammen med.
Fælles grænse:
Kun seksuel samkvem med andre af eget køn, som man har fortalt, at man
gerne vil være sammen med.
De herligste hilsner
--
| Claus Agerskov | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| ca@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001
| |
Mette (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 21-02-05 17:18 |
|
"Claus Agerskov" <ca@chbs.dk> skrev i en meddelelse
news:cvcdgs$8hv$1@news.net.uni-c.dk...
> Mette wrote:
>
> > Hvis jeg havde en kæreste til hvem jeg blev nødt til at sige "du må kun
> > dyrke sex med mig", så ville der være et problem. Man burde da slet ikke
> > være nødt til at sige det. Det bør bære indforstået, at "det gør vi bare
> > ikke".
>
> Kan det ikke være et problem, hvis det kun er implicit for dig - og ikke
for
> din kæreste?
Jo, og derfor er det naturligvis noget man taler om inden man påbegynder et
seriøst forhold. At tale om det, er ikke et samme som at "forbyde". Som
sagt, hvis man har behov for at "forbyde" den anden noget, så er det nok
fordi man ser ret forskelligt på tingene, og det bør være en alarmklokke.
Jeg har aldrig forbudt min kæreste at være sammen med andre, men det er
fordi vi begge har kendt hinandens holdninger og givet udtryk for dem. Han
har det så på samme måde som jeg.
| |
alpha searcher (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : alpha searcher |
Dato : 18-02-05 15:06 |
|
Hej
>
>> Hvad med ens egen selvfølelse?
>
> Den skal man ikke lægge over på sin partner.
> Der sker det, at når man "mister" sin partner til en anden, så mister man
> også sit selvværd/selvfølelse.
> Hvorimod hvis man har sin selvfølelse gennem sig selv, så mister man kun
> sin partner - hvis du forstår.
>
Om man ligefrem mister den ved jeg ikke, men den lider i hvert fald skade og
man bliver naturligvis såret dybt over et sådant tab.
>
>> Hvis man som par er enige om ikke at være utro, hvilket de fleste nok er,
>> så er det aftalebrud af værste skuffe, hvis den ene part går ud og dyrker
>> sex udenfor forholdet.
>
> Er det værre aftalebrud end, at lade være med at gå ud med skraldespanden,
> når man nu har en aftale om det?
Ja det er det da i høj grad. Det kan slet ikke sammenlignes synes jeg. At
bryde aftaler, som handler om det fællesskab man har indgået og de helt
personlige bindinger og løfter man har givet hinanden om den gensidige
intimitet og kærlighed kan sgu ikke stilles op imod en aftale om, hvad der
skal gøres ved affald. Det ville være, at sammenligne 2 aftaler, hvor den
ene handlede om, hvem som skulle hente ungerne i børnehaven og den anden om,
hvorvidt man skulle bombe Irak. *ggg* Lidt ude af proportioner synes jeg.
>
>> Omvendt tror jeg sagtens det kan praktiseres, hvis man kan enedes om det.
>
> Mange par kan leve i åbne forhold, og alligevel elske hinanden højt.
Ja præcis. Det er det jeg mener.
>
> Hvad er det der gør, at de fleste ikke kan acceptere at ens partner er
> sammen med en anden?
>
Jeg tror det er rigtig mange ting. Men primært er det vel noget med, at man
ikke ønsker at dele partner. Man har noget sammen med en bestemt partner og
det vil være rent kaos, hvis alle og enhver havde adgang til samme hul.
*ggg*
Men der er selvfølgelig meget mere i det. Det er ikke politisk korrekt at
sige, at man ejer hinanden, men det er jo et faktum, at man i hvert fald har
en række forventninger til sin partner om dit og dat. Så i realiteten er der
jo ofte tale om en slags ejerskab, hvad enten man bryder sig om dette udtryk
eller ej.
Jeg forventer, at det min kæreste har mellem benene er mit og hun har en
række tilsvarende forventninger tror jeg da. Men følelser er jo pr
definition ikke lette at sætte ord på. nok fordi, de er følelser og disse
normalt ikke er rationelt motiverede.
Alpha Searcher
| |
Zeki (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 18-02-05 14:04 |
|
> Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man kan
> tilgive et sidespring.
Nej. Har du nogensinde set eller oplevet en nyforelsket være sin kæreste
utro? Naturligvis ikke - de er jo vilde med hinanden. Har du nogensinde set
eller hørt om en kvinde som elsker sin mand overalt på jorden, men som
alligevel er ham utro? Hvordan tror du, at hun ville have med den
"kærlighed" mens hun lå og svømmede rundt i en anden mands arme?
Utroskab kommer oftest af dalende interesse/kærlighed for sin modpart. Jo
højere hun elsker ham, jo mere loyal er hun. Ergo er der noget galt hvis
man(d) kan tilgive sin partner for utroskab fordi man elsker hende utroligt
højt, når hun selv ikke er oppe på det niveau.
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 18-02-05 15:04 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man kan
>> tilgive et sidespring.
>
> Nej. Har du nogensinde set eller oplevet en nyforelsket være sin kæreste
> utro? Naturligvis ikke - de er jo vilde med hinanden. Har du nogensinde
> set
> eller hørt om en kvinde som elsker sin mand overalt på jorden, men som
> alligevel er ham utro?
Ja, bl.a i åbne parforhold.
> Hvordan tror du, at hun ville have med den
> "kærlighed" mens hun lå og svømmede rundt i en anden mands arme?
Skal jeg ikke kunne sige, det er individuelt.
> Utroskab kommer oftest af dalende interesse/kærlighed for sin modpart.
Nej, det er firkantet.
Det kan være mange andre ting f.eks stort behov for sex, stort behov for
bekræftelse, for nogle er utroskab en spændende leg, forelskelse, kedsomhed,
panikalder osv.
Mange mænd går til ludere, selvom de er i parforhold, og de kommer hjem
superglade og klapper deres elskede kone bagi.
> Jo
> højere hun elsker ham, jo mere loyal er hun.
Tja, måske for nogle.
> Ergo er der noget galt hvis
> man(d) kan tilgive sin partner for utroskab fordi man elsker hende
> utroligt
> højt, når hun selv ikke er oppe på det niveau.
Hvis man ikke kan tilgive sin partner, hvem i alverden skal man så kunne
tilgive?
Er du ofte skinsyg og bange for at miste din partner?
| |
Zeki (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 18-02-05 15:21 |
|
> Ja, bl.a i åbne parforhold.
Okay, nu refererer jeg til normen, og ikke alskens afvigelser. Du kunne også
have nævnt sekter, andre kulturer osv...
> > Utroskab kommer oftest af dalende interesse/kærlighed for sin modpart.
> Nej, det er firkantet.
> Det kan være mange andre ting f.eks stort behov for sex
....som en ægtemand der elskede hende højt sagtens ville kunne give hende.
>, stort behov for
> bekræftelse
....som en ægtemand der elskede hende højt sagtens ville kunne give hende.
>, for nogle er utroskab en spændende leg, forelskelse, kedsomhed,
> panikalder osv.
Hvis en kvinde elsker sin mand højt og hun ved at han vil blive dybt såret
hvis hun var ham utro, ville hun så virkelig gøre det ud af "kedsomhed"
eller fordi at det er "spændende" tror du?
> > Ergo er der noget galt hvis
> > man(d) kan tilgive sin partner for utroskab fordi man elsker hende
> > utroligt
> > højt, når hun selv ikke er oppe på det niveau.
> Hvis man ikke kan tilgive sin partner, hvem i alverden skal man så kunne
> tilgive?
Selvfølgelig skal man da kunne tilgive og gøre det. Det jeg påpeger er blot
at der er noget grundlæggende galt hvis du på den ene side tilgiver fordi du
elsker hende højt, mens hun på den anden side er dig utro fordi hun elsker
dig knap så højt. Det kræver nogenlunde samme form af kærlighed/interesse
for hinanden, for at (normalt) parforhold overhovedet kan eksistere. Hvis du
er ellevild, mens hun er knap så vild, så vil jeg vove at påstå at det ikke
er et lykkeligt forhold.
> Er du ofte skinsyg og bange for at miste din partner?
Selvfølgelig er jeg bange for at miste min partner - heldigvis! Jeg er jo
ikke ligeglad med hende. Man skal aldrig i et parforhold tage hinanden for
givet!
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 11:32 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Ja, bl.a i åbne parforhold.
>
> Okay, nu refererer jeg til normen, og ikke alskens afvigelser. Du kunne
> også
> have nævnt sekter, andre kulturer osv...
Men det kan fungere med "utroskab" i masser af parforhold.
>> > Utroskab kommer oftest af dalende interesse/kærlighed for sin modpart.
>
>> Nej, det er firkantet.
>> Det kan være mange andre ting f.eks stort behov for sex
>
> ...som en ægtemand der elskede hende højt sagtens ville kunne give hende.
Man kan ikke dække alle behov, parforhold handler om meget mere end at
"elske hinanden".
>>, stort behov for
>> bekræftelse
>
> ...som en ægtemand der elskede hende højt sagtens ville kunne give hende.
Man kan ikke dække alle behov, parforhold handler om meget mere end at
"elske hinanden".
>>, for nogle er utroskab en spændende leg, forelskelse, kedsomhed,
>> panikalder osv.
>
> Hvis en kvinde elsker sin mand højt og hun ved at han vil blive dybt såret
> hvis hun var ham utro, ville hun så virkelig gøre det ud af "kedsomhed"
> eller fordi at det er "spændende" tror du?
Ja? Mennesker er forskellige, og har forskellige behov.
Det er ikke nok bare at elske hinanden, det handler lige så meget om respekt
for hinandens behov.
Det er meget firkantet at sige "hun vil ikke være mig utro, hvis hun
virkelig elsker mig".
For hvis du virkelig elskede hende, ville du også have respekt for at hun
havde et sidespring.
Det var hendes behov, hendes beslutning og den må man respektere - hvis
ikke, er det ikke kærlighed.
Så må man tage den derfra, men at sige på forhånd, at man ikke vil have
noget med den utro partner at gøre, er kun et udtryk for at man mangler
selvværd.
Man kan ikke bestemme over andre mennesker, og nogle (det kan være din kone)
har på et eller andet tidspunkt behov for at prøve en anden/noget nyt/noget
spændende. Utroskab er ikke altid negativt for et parforhold. Det kan ofte
få partneren til at "oppe sig".
>> > Ergo er der noget galt hvis
>> > man(d) kan tilgive sin partner for utroskab fordi man elsker hende
>> > utroligt
>> > højt, når hun selv ikke er oppe på det niveau.
>
>> Hvis man ikke kan tilgive sin partner, hvem i alverden skal man så kunne
>> tilgive?
>
> Selvfølgelig skal man da kunne tilgive og gøre det.
Men det kunne du ikke forstå Alex Linaa kunne.
> Det jeg påpeger er blot
> at der er noget grundlæggende galt hvis du på den ene side tilgiver fordi
> du
> elsker hende højt, mens hun på den anden side er dig utro fordi hun elsker
> dig knap så højt.
Men det er fordi du har den indstilling, at man ikke kan være utro hvis man
virkelig elsker hinanden - men sådan forholder det sig altså ikke. Mange
kvinder der har været utro, kan slet ikke fatte at de fik den lyst, for de
elsker jo deres mand så uendelig højt.
Hvis din partner ved at du ville forlade hende ved utroskab, tror du så at
hun har lyst til at fortælle dig det, hvis hun har lyst til at være utro?
Hvis hun havde lysten, og i kunne snakke om det, tror du så ikke at det er
bedre, end hun skal gå og skamme sig over det?
Tror du ikke det er mere spændende for hende, hvis det er "forbudt"?
> Det kræver nogenlunde samme form af kærlighed/interesse
> for hinanden, for at (normalt) parforhold overhovedet kan eksistere. Hvis
> du
> er ellevild, mens hun er knap så vild, så vil jeg vove at påstå at det
> ikke
> er et lykkeligt forhold.
Det er vi enige om.
>> Er du ofte skinsyg og bange for at miste din partner?
>
> Selvfølgelig er jeg bange for at miste min partner - heldigvis!
Men er det sundt, ligefrem at være bange for at miste sin partner? Er det
ikke en form for besiddertrang? Manglende selvværd?
> Jeg er jo
> ikke ligeglad med hende. Man skal aldrig i et parforhold tage hinanden for
> givet!
Nej, man skal respektere hinanden über alles.
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 12:19 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421715b1$0$140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> For hvis du virkelig elskede hende, ville du også have respekt for at hun
> havde et sidespring.
Respekt for et sidespring? Respekt for, at et menneske man troede man havde
en pagt med, blot skider på den pagt og dyrker sex med en anden?
Nej. Det er da noget, man mister respekten ved - uanset den kærlighed man
end måtte føle.
At man elsker hinanden betyder ikke, at man bevidstløst skal respektere alt
det lort den anden måtte give én. Skal en voldsramt hustru også bare
"respektere" den måde manden forvalter sin jalousi og vrede på?
Der er simpelthen grænser.
> Så må man tage den derfra, men at sige på forhånd, at man ikke vil have
> noget med den utro partner at gøre, er kun et udtryk for at man mangler
> selvværd.
Nej, det er et udtryk for, at man gerne vil have tillid til den person, man
deler bord, seng og evt. børn med. Det handler om, at man ikke har lyst til
at leve med en partner, der for det første ingen impuls-kontrol har, og
dernæst lyver om det. Det handler om, at man ønsker en partner, der i
_fællesskab_ med én selv arbejder for forholdet, og ikke én som tror man
løser forholdsproblemer ved at vende sig til en anden.
Jeg kan ikke bruge en utro mand til en skid, for det viser jo blot hvor
kujon-agtig og umoden han er, at han ikke kan stå ved sine løfter og ikke er
mand nok til at løse problemerne i forholdet.
> Man kan ikke bestemme over andre mennesker, og nogle (det kan være din
kone)
> har på et eller andet tidspunkt behov for at prøve en anden/noget
nyt/noget
> spændende. Utroskab er ikke altid negativt for et parforhold. Det kan ofte
> få partneren til at "oppe sig".
Det er sq da den utro, der skal oppe sig. Hvis han får behov for at prøve
noget nyt og spændende, kan han jo blive skilt først, eller spørge om konen
er indforstået med det. Hvis han gør det i dølgsmål, er han en løgner og en
bedrager. Og deri findes kærligheden ikke.
Og nej, man kan ikke bestemme over andre mennesker, men man kan bestemme om
man vil lade sig træde på.
> Men det er fordi du har den indstilling, at man ikke kan være utro hvis
man
> virkelig elsker hinanden - men sådan forholder det sig altså ikke. Mange
> kvinder der har været utro, kan slet ikke fatte at de fik den lyst, for de
> elsker jo deres mand så uendelig højt.
Hvis man virkeligt elsker hinanden, så bedrager man ikke hinanden - uanset
hvor megen lyst man så føler til en anden. Man behøver ikke at handle på den
lyst. Hvis man gør det velvidende, at det ville såre den man angiveligt
elsker så højt, så sætter man sin egen lyst over den kærlighed. Så er
kærligheden til partneren ikke så vigtig som at få opfyldt "mine" behov.
> Hvis din partner ved at du ville forlade hende ved utroskab, tror du så at
> hun har lyst til at fortælle dig det, hvis hun har lyst til at være utro?
Ja, hvis vedkommende har integritet.
> Hvis hun havde lysten, og i kunne snakke om det, tror du så ikke at det er
> bedre, end hun skal gå og skamme sig over det?
> Tror du ikke det er mere spændende for hende, hvis det er "forbudt"?
Sig mig, er det 15årige børn vi taler om her, eller taler vi om voksne
mennesker, der går ind i et forhold med en beslutning om, at være hinanden
tro i medgang og modgang? Hvis vi taler om det sidste, bør man nok kunne
forvente en højere standard, der gør, at man ikke er utro fordi det er
spændende og "forbudt".
Jeg går da heller ikke ud og røver en bank, blot fordi det er forbudt og
dermed "spændende".
Det er da totalt barnagtigt at sige, at man gjorde det fordi det var
"forbudt".
> Men er det sundt, ligefrem at være bange for at miste sin partner? Er det
> ikke en form for besiddertrang? Manglende selvværd?
Der er forskel på at være opmærksom på sin parner, fordi man ikke vil miste
vedkommende og på at være sygeligt jaloux og låse hende inde i en kasse.
Jeg vil bestemt beholde min kæreste til jeg skal give ham et vandglas til
tænderne - og længere endnu, men det er fordi jeg elsker manden, ikke fordi
jeg vil sætte mig på ham eller fordi jeg lider af manglende selvværd.
> Nej, man skal respektere hinanden über alles.
Og det går begge veje. Man respekterer ikke sin partner, hvis man er utro -
og dermed mister man altså også retten til at partneren skal respektere én
selv.
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 15:07 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothank.dk> skrev i en meddelelse
>> For hvis du virkelig elskede hende, ville du også have respekt for at hun
>> havde et sidespring.
>
> Respekt for et sidespring? Respekt for, at et menneske man troede man
> havde
> en pagt med, blot skider på den pagt og dyrker sex med en anden?
Så det er altså ikke så meget det med at han har dyrket sex med en anden,
mere at han har brudt en aftale?
> Nej. Det er da noget, man mister respekten ved - uanset den kærlighed man
> end måtte føle.
Du mener ikke at man skal respektere at man kan begå fejl?
> At man elsker hinanden betyder ikke, at man bevidstløst skal respektere
> alt
> det lort den anden måtte give én. Skal en voldsramt hustru også bare
> "respektere" den måde manden forvalter sin jalousi og vrede på?
> Der er simpelthen grænser.
Der er forskel på vold og utroskab.
Ved vold skader du nogen fysisk og psykisk.
Ingen har taget fysisk skade af et aftalebrud.
>> Så må man tage den derfra, men at sige på forhånd, at man ikke vil have
>> noget med den utro partner at gøre, er kun et udtryk for at man mangler
>> selvværd.
>
> Nej, det er et udtryk for, at man gerne vil have tillid til den person,
> man
> deler bord, seng og evt. børn med.
Jeg synes nu det er vigtigere at dagligdagen fungerer godt og man har det
godt sammen, end at gå op i om man dyrker lidt sex udenfor. Hvorfor er det
*SÅ* vigtigt at din mand kun dyrker sex med dig? Det er jo kun sex.
> Det handler om, at man ikke har lyst til
> at leve med en partner, der for det første ingen impuls-kontrol har, og
> dernæst lyver om det.
Nåååh.. du taler om et konkret tilfælde, hvor din partner har været dig
utro.
> Det handler om, at man ønsker en partner, der i
> _fællesskab_ med én selv arbejder for forholdet, og ikke én som tror man
> løser forholdsproblemer ved at vende sig til en anden.
Hvem siger "man" tror at "man" løser problemer ved at dyrke sex med andre?
> Jeg kan ikke bruge en utro mand til en skid, for det viser jo blot hvor
> kujon-agtig og umoden han er, at han ikke kan stå ved sine løfter og ikke
> er
> mand nok til at løse problemerne i forholdet.
Er man kujon-agtig og umoden, hvis man hygger sig lidt udenfor hjemmet?
>> Man kan ikke bestemme over andre mennesker, og nogle (det kan være din
> kone)
>> har på et eller andet tidspunkt behov for at prøve en anden/noget
> nyt/noget
>> spændende. Utroskab er ikke altid negativt for et parforhold. Det kan
>> ofte
>> få partneren til at "oppe sig".
>
> Det er sq da den utro, der skal oppe sig. Hvis han får behov for at prøve
> noget nyt og spændende, kan han jo blive skilt først, eller spørge om
> konen
> er indforstået med det.
Vil du virkelig hellere miste din mand HELT, end at dele lidt af ham med en
anden i ny og næ?
> Hvis han gør det i dølgsmål, er han en løgner og en
> bedrager. Og deri findes kærligheden ikke.
> Og nej, man kan ikke bestemme over andre mennesker, men man kan bestemme
> om
> man vil lade sig træde på.
Træde på? Han træder da ikke på dig. Hvis han havde kaldt dig dum, så havde
han trådt på dig.
>> Men det er fordi du har den indstilling, at man ikke kan være utro hvis
> man
>> virkelig elsker hinanden - men sådan forholder det sig altså ikke. Mange
>> kvinder der har været utro, kan slet ikke fatte at de fik den lyst, for
>> de
>> elsker jo deres mand så uendelig højt.
>
> Hvis man virkeligt elsker hinanden, så bedrager man ikke hinanden - uanset
> hvor megen lyst man så føler til en anden.
Hvornår er utroskab bedrag?
I hvilke love står det, at det er bedrageri at være sammen med andre end sin
kone seksuelt?
> Man behøver ikke at handle på den
> lyst. Hvis man gør det velvidende, at det ville såre den man angiveligt
> elsker så højt, så sætter man sin egen lyst over den kærlighed. Så er
> kærligheden til partneren ikke så vigtig som at få opfyldt "mine" behov.
Hvis du ikke kan dækkes din mands seksuelle behov, er det så i orden hvis
han går til luder?
Ville du overskride dine seksuelle grænser, for at din man ikke skulle gå
til luder?
>> Hvis din partner ved at du ville forlade hende ved utroskab, tror du så
>> at
>> hun har lyst til at fortælle dig det, hvis hun har lyst til at være utro?
>
> Ja, hvis vedkommende har integritet.
Hvad menes der her?
>> Hvis hun havde lysten, og i kunne snakke om det, tror du så ikke at det
>> er
>> bedre, end hun skal gå og skamme sig over det?
>> Tror du ikke det er mere spændende for hende, hvis det er "forbudt"?
>
> Sig mig, er det 15årige børn vi taler om her, eller taler vi om voksne
> mennesker, der går ind i et forhold med en beslutning om, at være hinanden
> tro i medgang og modgang?
Er der kun de to grupper at vælge imellem?
Hvad med almindelige voksne mennesker?
Det forbudte er altid det sjoveste :)
> Hvis vi taler om det sidste, bør man nok kunne
> forvente en højere standard, der gør, at man ikke er utro fordi det er
> spændende og "forbudt".
Det er da individuelt fra menneske til menneske, hvad man synes er
spændende.
> Jeg går da heller ikke ud og røver en bank, blot fordi det er forbudt og
> dermed "spændende".
Der bryder du også en lov.
> Det er da totalt barnagtigt at sige, at man gjorde det fordi det var
> "forbudt".
Forbudt dans i 20'erne var kun spændende fordi det var forbudt.
>> Men er det sundt, ligefrem at være bange for at miste sin partner? Er det
>> ikke en form for besiddertrang? Manglende selvværd?
>
> Der er forskel på at være opmærksom på sin parner, fordi man ikke vil
> miste
> vedkommende og på at være sygeligt jaloux og låse hende inde i en kasse.
> Jeg vil bestemt beholde min kæreste til jeg skal give ham et vandglas til
> tænderne - og længere endnu, men det er fordi jeg elsker manden, ikke
> fordi
> jeg vil sætte mig på ham eller fordi jeg lider af manglende selvværd.
Er du bange for at miste din mand?
> > Nej, man skal respektere hinanden über alles.
>
> Og det går begge veje. Man respekterer ikke sin partner, hvis man er
> utro -
> og dermed mister man altså også retten til at partneren skal respektere én
> selv.
Ja, men alle mennesker kan træde ved siden af - respekter også din partners
fejl(trin).
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 15:52 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4217481a$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Så det er altså ikke så meget det med at han har dyrket sex med en anden,
> mere at han har brudt en aftale?
Det kommer jo som sagt an på aftalen. Jeg mener, at når man bryder en aftale
om at man ikke har sex med andre, så er der no mercy. Fordi sex mellem min
kæreste og jeg er noget, som jeg sætter højt og anser som noget værdifuldt.
Denne værdifuldhed ville blive mudret, hvis der var andre med i ligningen.
> Du mener ikke at man skal respektere at man kan begå fejl?
Jo, man kan respektere det faktum, at der er "begået en fejl" (Det er
iøvrigt tilladt at tænke sig om, før man begynder at knappe bukserne op, så
man undgår fejl). Men det betyder ikke, at jeg respekterer fejlen.
> Ingen har taget fysisk skade af et aftalebrud.
Men psykisk, ja! Og det er ligeså slemt.
> Jeg synes nu det er vigtigere at dagligdagen fungerer godt og man har det
> godt sammen, end at gå op i om man dyrker lidt sex udenfor. Hvorfor er det
> *SÅ* vigtigt at din mand kun dyrker sex med dig? Det er jo kun sex.
Hvis det "kun" er sex, hvorfor hylen er så så vigtigt at kunne dyrke det med
alle og enhver, når som helst, fordi lysten og behovet efter sigende er så
stærkt, at man ikke kan styre sig? Hvis det "kun" er sex, hvad er der så i
vejen med den højre hånd?
At man dyrker sex udenfor forholdet - aftale eller ej - er da tegn på, at
sex er så uhyre vigtigt, at man ikke kan leve uden at skulle have behovet
opfyldt når det opstår.
> Nåååh.. du taler om et konkret tilfælde, hvor din partner har været dig
> utro.
Nej, jeg har aldrig oplevet at blive bedraget eller bedrage.
> Er man kujon-agtig og umoden, hvis man hygger sig lidt udenfor hjemmet?
Ja! Det viser en hel del om ens integritet. Man må da et eller andet sted
føle sig som en taber, når man opdager, at man ikke har evner til at holde
sig til én.
> Vil du virkelig hellere miste din mand HELT, end at dele lidt af ham med
en
> anden i ny og næ?
Ja, for ved sin handling som utro, har han vist mig, at han ikke er den
rette for mig. Hvad skulle jeg bruge ham til?
> Træde på? Han træder da ikke på dig. Hvis han havde kaldt dig dum, så
havde
> han trådt på dig.
Han kalder mig "dum", hvis han ligger og boller med en anden. Det er sq ikke
mit navn han stønner i den situation. Hvor højt tror du han agter mig, hvis
han lå med en anden? Tror du en utro mand ligger og tænker "Gud, hvor jeg
elsker min dejlige kæreste", mens han får den guflet af, af en fremmed pige?
I dét øjeblik er den betydning jeg har for ham, devalueret.
> Hvornår er utroskab bedrag?
> I hvilke love står det, at det er bedrageri at være sammen med andre end
sin
> kone seksuelt?
Det er da bedrag, hvis man går ind i forhold i en klar aftale og forventning
om monogami, og den ene så bryder den aftale bag om ryggen på den anden.
> Hvis du ikke kan dækkes din mands seksuelle behov, er det så i orden hvis
> han går til luder?
Nej. Hvis sex (som jo i dine øjne "kun" er sex) bliver så vigtigt, så må han
jo forlade mig.
Men hvis det "kun" er sex, kan han jo nok leve uden, eller bruge sin højre
hånd.
> Ville du overskride dine seksuelle grænser, for at din man ikke skulle gå
> til luder?
Det er derfor jeg tidligere har sagt, at man skal kende hinandens seksuelle
stil, så man ved om man passer sammen. Hvis han er til missionær de første
10 år og derefter pludselig bliver SM-fanatiker, så har man da lov til at
sige nej. Hvis han ikke kan leve med det, så må han finde en anden, efter at
han er flyttet vel at mærke.
Man må gøre op med sig selv om, hvad der er vigtigst. MINE seksuelle behov,
eller VORES forhold.
> >> Hvis din partner ved at du ville forlade hende ved utroskab, tror du så
> >> at
> >> hun har lyst til at fortælle dig det, hvis hun har lyst til at være
utro?
> >
> > Ja, hvis vedkommende har integritet.
>
> Hvad menes der her?
Hvis hun er et menneske, der ikke har lyst til at lyve og være utro, så
ville hun nok sige, hør her, skat. Her på det seneste er jeg begyndt at
fantasere om osv osv...hvad kan vi gøre ved fores forhold, så det bliver
stærkere og bedre?
Et menneske, der blot handler på sin lyst, uden at tænke sig om, og lyver om
det, er et menneske uden megen integritet.
> Er der kun de to grupper at vælge imellem?
> Hvad med almindelige voksne mennesker?
> Det forbudte er altid det sjoveste :)
Igen, er det et barn vi taler om? Almindelige voksne mennesker har altså en
stop-knap. Og nej, det forbudte er ikke altid det sjoveste, hvis man sårer
sin partner i samme ombæring.
Hvis man er et godt menneske, der ikke ønsker at såre sin partner, så er man
ikke utro, bare fordi det "forbudte er spændende".
Det er da som sagt en totalt barnlig holdning.
> > Jeg går da heller ikke ud og røver en bank, blot fordi det er forbudt og
> > dermed "spændende".
>
> Der bryder du også en lov.
Og i mit forhold har vi en gensidig "lov", der siger at vi er hinanden tro.
"Straffen" eller konskvensen er at man ikke længere har et forhold.
> Forbudt dans i 20'erne var kun spændende fordi det var forbudt.
Det kan simpelthen ikke sammenlignes. Man går da ikke ud og gør noget
"forbudt" (at være utro) fordi man synes det er spændende, når man VED, at
det ville ødelægge ens partner og såre vedkommende dybt.
Det gør ordentlige mennesker simpelthen ikke.
> Er du bange for at miste din mand?
Man skal ikke tage hinanden for givet, og jeg vil værne om ham, for jeg vil
ikke miste ham. Men om jeg er bange for at miste ham i den forstand at, jeg
er bange når han går i byen eller til julefrokost? Nej. Jeg har fuld tillid
til ham.
> Ja, men alle mennesker kan træde ved siden af - respekter også din
partners
> fejl(trin).
Jeg kan ikke respektere alle fejltrin, især ikke hvis det er et fejltrin der
er begået bevidst (det tager altså mere end fem minutter at møde en dame,
bejle til hende, knappe tøjet op og stikke sin penis op i hende - der er
mange gange man kunne nå at trække sig).
Man skal ikke respektere én, der ikke har gjort sig fortjent til respekt. Og
hvor megen respekt tror du lige jeg kan have for en mand, der ikke kan styre
sig?
| |
Claus Agerskov (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Claus Agerskov |
Dato : 21-02-05 11:28 |
|
Mette wrote:
> Det er derfor jeg tidligere har sagt, at man skal kende hinandens
> seksuelle stil, så man ved om man passer sammen. Hvis han er til missionær
> de første 10 år og derefter pludselig bliver SM-fanatiker, så har man da
> lov til at sige nej. Hvis han ikke kan leve med det, så må han finde en
> anden, efter at han er flyttet vel at mærke.
Jeg synes, man i første omgang skulle tage at udfordre sig selv og se om SM
ikke også var noget for en, inden man smed ham på porten - men så meget
elsker du måske ikke din mand?
> Man må gøre op med sig selv om, hvad der er vigtigst. MINE seksuelle
> behov, eller VORES forhold.
Du mener vel "MINE seksuelle grænser" i ovenstående - eller hvad?
De herligste hilsner
--
| Claus Agerskov | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| ca@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001
| |
Mette (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 21-02-05 17:14 |
|
"Claus Agerskov" <ca@chbs.dk> skrev i en meddelelse
news:cvccpa$86j$1@news.net.uni-c.dk...
> Mette wrote:
> Jeg synes, man i første omgang skulle tage at udfordre sig selv og se om
SM
> ikke også var noget for en, inden man smed ham på porten - men så meget
> elsker du måske ikke din mand?
Det var ikke det jeg skrev. Jeg skrev, at man skulle have lov til at sige
nej tak. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke på forhånd evt. har
udfordret sig selv.
Men alle mennesker har lov til at have grænser, som de ikke nødvendigvis er
forpligtede til at overskride - uanset hvor højt man elsker sin ægtefælle.
Hvis manden eller kvinden bruger "du elsker mig ikke, hvis du ikke vil...."
så er det i endnu højere grad grund til at lade være. For en partner, der
virkeligt elsker, ville ikke presse og true..
> > Man må gøre op med sig selv om, hvad der er vigtigst. MINE seksuelle
> > behov, eller VORES forhold.
>
> Du mener vel "MINE seksuelle grænser" i ovenstående - eller hvad?
Nej, jeg mener at hvis en af parterne har nogle seksuelle lyster, som den
anden ikke har lyst til at have del i (F.eks. partnerbytte, eller aftalt
utroskab osv) så må denne person gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst:
at han/hun får opfyldt disse lyster, eller om deres forhold er vigtigere.
Jeg mener, at man skal respektere sine egne grænser og ikke give kald på
sine værdier for at holde på en partner, der har lyst til disse ting, hvis
man ikke selv har.
Så er grænserne vigtigere end forholdet, hvis den anden presser på og
nærmest stiller det som implicit betingelse for at fortsat at være i
forholdet.
| |
Claus Agerskov (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Claus Agerskov |
Dato : 23-02-05 11:48 |
|
Mette wrote:
> "Claus Agerskov" <ca@chbs.dk> skrev i en meddelelse
> news:cvccpa$86j$1@news.net.uni-c.dk...
>> Mette wrote:
>
>> Jeg synes, man i første omgang skulle tage at udfordre sig selv og se om
>> SM ikke også var noget for en, inden man smed ham på porten - men så
>> meget elsker du måske ikke din mand?
>
> Det var ikke det jeg skrev. Jeg skrev, at man skulle have lov til at sige
> nej tak. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke på forhånd evt.
> har udfordret sig selv.
> Men alle mennesker har lov til at have grænser, som de ikke nødvendigvis
> er forpligtede til at overskride - uanset hvor højt man elsker sin
> ægtefælle.
Selvfølgelig skal man have lov at have grænser, men nogen gange skal de
altså overskrides før man finder ud af om det reelt var en grænse. Det er
ofte først ved overskridelse af grænser, at man udvikler sig som menneske.
For mange gange viser en grænse sig, blot at være en grænse man troede, at
man havde, og man ved at overskride den er blevet et større menneske. De
fleste ærgrer sig over det, de ikke har gjort, end fortryder det, som de
har gjort.
Ved overskridelse af grænser er der dog altid den risiko, at grænsen var
reel, så man efterfølgende skal heles - men hvad man ikke dør af gør en
stærkere.
Ikke dermed sagt, at man nu skal ud og være grænseoverskridende igen og
igen, men det er sundt at skubbe dem lidt og hoppe over på den anden side -
måske har man lyst til at være der, mens i andre tilfælde skal man tilbage
hurtigst muligt.
Oftest kan det endda stoppes undervejs inden grænsen reelt overskrides. Ved
sexlege er det ofte almindeligt med et stopord, som tilkendegiver, at nu er
min grænse ved at bliver overskredet eller er overskredet.
> Hvis manden eller kvinden bruger "du elsker mig ikke, hvis du
> ikke vil...." så er det i endnu højere grad grund til at lade være. For en
> partner, der virkeligt elsker, ville ikke presse og true..
Her har du helt ret, at en partner ikke skal true, men der må gerne presses
lidt - ellers sker det, at man ingen vejne kommer. Brug dog også guleroden
i kombination med pisken.
--
| Claus Agerskov | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| ca@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001
| |
Mette (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 23-02-05 12:01 |
|
"Claus Agerskov" <ca@chbs.dk> skrev i en meddelelse
news:cvhmme$eg2$1@news.net.uni-c.dk...
> Mette wrote:
> Selvfølgelig skal man have lov at have grænser, men nogen gange skal de
> altså overskrides før man finder ud af om det reelt var en grænse. Det er
> ofte først ved overskridelse af grænser, at man udvikler sig som menneske.
Det kommer an på i hvilken grad grænserne overskrides. Det er meget muligt,
at en person som kun er til missionær ville få glæde af at rykke grænserne
til også at benytte sig af doggy-style. Men det er mere tvivlsomt om
vedkommende ville synes det var fedt med trekanter og SM.
Men modviljen mod utroskab eller en aftalt elsker(inde) har ikke særligt
meget med grænser at gøre. Det har dybest set noget med værdier at gøre. Jeg
har ikke behov for/lyst til at gå på kompromis med en så væsentligt
kerneværdi, bare fordi det er "sundt at overskride grænser". For det vil
ikke være sundt at gøre noget som man grundlæggende i sin krop og sjæl føler
er dybt forkert.
For mange år siden var revelsesretten ikke afskaffet. Det betød jo ikke, at
man blot tæskede løs på ungerne, fordi man ikke lige kunne styre sig og
fordi man havde lyst. Der var (heldigvis) mange, der ikke gjorde det, fordi
de grundlæggende mente, at det var forkert at slå på børn - selvom det var
lovligt, og selvom der ikke kom mærker.
Det handlede jo heller ikke om, at disse ikke-slående forældre blot havde
opfundet en grænse, som de holdt sig til, og som de måske skulle udfordre
for at se om deres grænser ville flytte sig. Det handlede om værdier.
> Ved overskridelse af grænser er der dog altid den risiko, at grænsen var
> reel, så man efterfølgende skal heles - men hvad man ikke dør af gør en
> stærkere.
At gå på kompromis med sine værdier og gøre noget man synes er forkert for
den andens skyld kan føles som psykisk voldtægt.
>> Hvis manden eller kvinden bruger "du elsker mig ikke, hvis du
> > ikke vil...." så er det i endnu højere grad grund til at lade være. For
en
> > partner, der virkeligt elsker, ville ikke presse og true..
>
> Her har du helt ret, at en partner ikke skal true, men der må gerne
presses
> lidt - ellers sker det, at man ingen vejne kommer. Brug dog også guleroden
> i kombination med pisken.
´
Truslen kan ligge implicit: "Du elsker mig ikke, hvis du ikke tillader mig
at dyrke sex med en anden, hvis du ikke vil dyrke SM osv". "Bevis du elsker
mig"...
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 12:43 |
|
> > Okay, nu refererer jeg til normen, og ikke alskens afvigelser. Du kunne
> > også
> > have nævnt sekter, andre kulturer osv...
> Men det kan fungere med "utroskab" i masser af parforhold.
Ja, naturligvis. Hvis begge er enige om at de lever i et åbent parforhold.
Men de ekskluderer så lige over 90% af befolkningen.
> Man kan ikke dække alle behov, parforhold handler om meget mere end at
> "elske hinanden".
Som at gøre sine egne behov for retningslinie for hvordan det skal gå, og
muligvis sætte det hele over styr?
> > ...som en ægtemand der elskede hende højt sagtens ville kunne give
hende.
> Man kan ikke dække alle behov, parforhold handler om meget mere end at
> "elske hinanden".
Ja, det handler om ansvar og modenhed. Om at vide at det ikke bare handler
om MIG og mine behov. At det handler mere om at gøre alt hvad man kan få
ikke at sætte tingene over styr, eller gøre sin partner ulykkelig, fordi man
lige skal have et udenomsfix.
> > Hvis en kvinde elsker sin mand højt og hun ved at han vil blive dybt
såret
> > hvis hun var ham utro, ville hun så virkelig gøre det ud af "kedsomhed"
> > eller fordi at det er "spændende" tror du?
> Ja? Mennesker er forskellige, og har forskellige behov.
Men det er jo lige netop det som er hele essensen i at kunne være i et
forhold: At gå på kompromis med sine behov. Husk på, at der er stor forskel
på "behov" og "lyst."
> Det er ikke nok bare at elske hinanden, det handler lige så meget om
respekt
> for hinandens behov.
Jamen, vi er da ikke uenige om at der skal være respekt for individuelle
behov. Men har man som mand "behov" for at bolle med så mange som mulige og
være sin partner utro - uden at hun er med på idéen og tilgengæld bliver
dybt såret, så bør man nok overveje om man overhovedet er parat til at være
i et forhold.
> Det er meget firkantet at sige "hun vil ikke være mig utro, hvis hun
> virkelig elsker mig".
Der er jo grader af forelskelse/interesse/kærlighed. Har du da aldrig
oplevet at én pige er vildere med dig end en anden? Har du aldrig været i et
forhold, hvor hun pludselig var på vej ud, fordi du - eller hende - mistede
interessen? Har du aldrig set et forhold gå i stykker, hvor den ene straks
er hurtigt videre uden at skænke bruddet en tanke, mens den anden er dybt
ulykkelig længe?
Jo højere du elsker en kvinde, jo mindre chance er der for at du vil være
hende utro - ganske enkelt. Hvis du er ligeglad med en anden persons
følelser, så er du generelt også ligeglad med om du kommer til at såre
vedkommende. Hvis du ikke ønsker at såre vedkommende fordi du elsker
personen højt, så tænker du med hovedet i stedet for med underlivet, hvis du
er nået over teenagealderen.
> For hvis du virkelig elskede hende, ville du også have respekt for at hun
> havde et sidespring.
Respekt for et sidespring? Nej, bestemt ikke! Skulle jeg respektere at min
kæreste havde behov for at bolle med andre mænd? Skulle andre? Er du sikker
på, at du ikke bare projicerer dine egne behov over på andre?
> Det var hendes behov, hendes beslutning og den må man respektere - hvis
> ikke, er det ikke kærlighed.
Sikke da noget vås. Utroskab kan umuligt være et tegn på kærlighed. Det er
jo et signal om at man ikke er tilfreds i det parforhold man er, når man er
sin partner utro. Hvis din kæreste var dig utro, vil du muligvis tilgive
hende "af kærlighed". Men hvad fortæller det om hende, når hun træder på
dine følelser og risikerer at sætte det hele over styr pga et umiddelbart
behov? At hun er vild med dig? At hun elsker dig højt og inderligt?
> Så må man tage den derfra, men at sige på forhånd, at man ikke vil have
> noget med den utro partner at gøre, er kun et udtryk for at man mangler
> selvværd.
Nej, nu må du stoppe. Det forholder sig jo lige omvendt!
Er det mangel på selværd at have grænser for hvad man vil finde sig i?
Er det mangel på selvværd at bide i det sure æble og opløse forholdet efter
utroskab, i stedet for bare at tilgive og fortsætte som intet er sket? (hvad
tror du der er sværest?)
> Man kan ikke bestemme over andre mennesker, og nogle (det kan være din
kone)
> har på et eller andet tidspunkt behov for at prøve en anden/noget
nyt/noget
> spændende. Utroskab er ikke altid negativt for et parforhold. Det kan ofte
> få partneren til at "oppe sig".
Naturligvis kan man ikke bestemme over andre mennesker. Men hvad tror du der
sker med de forhold hvor den ene bare gør hvad der passer ham/hende, uden at
tage hensyn til partneren? Hvad tror du din kæreste ville sige til at du tog
i byen med vennerne hver weekend og bollede udenom, fordi hun "ikke kan
bestemme over et andet menneske"? Ville det "oppe hende", ville hun tilgive
dig fordi du har nogle behov? Eller ville hun, som de fleste anstændige
kvinder, fortælle dig at det ville hun ikke finde sig, så nu er det slut!
> > Det jeg påpeger er blot
> > at der er noget grundlæggende galt hvis du på den ene side tilgiver
fordi
> > du
> > elsker hende højt, mens hun på den anden side er dig utro fordi hun
elsker
> > dig knap så højt.
> Men det er fordi du har den indstilling, at man ikke kan være utro hvis
man
> virkelig elsker hinanden - men sådan forholder det sig altså ikke.
> Mange kvinder der har været utro, kan slet ikke fatte at de fik den lyst,
for de
> elsker jo deres mand så uendelig højt.
Prøv nu at forstå at man ikke bare "kommer til" at tage tøjet af hinanden.
Man "kommer heller ikke bare til" at have et fremmed kønsorgan oppe i sin
krop. Det er et bevidst valg der bliver truffet. Jeg forstår godt hvad du
mener -set i bakspejlet er der anger og fortrydelse, fordi man oftest ikke
vil miste det bagland man har etableret. Men "kommer man til" at være utro
så udviser du mangel på respekt for forholdet. Du sårer den du elsker. Du
viser hvor højt (eller rettere sagt "hvor lavt") du egentlig prioriterer at
opretholde ro, orden, harmoni og balance i forholdet, alene fordi at "jeg
kom til." Hvordan skal det ikke ende når/hvis der kommer børn ind i
billedet?
> Hvis din partner ved at du ville forlade hende ved utroskab, tror du så at
> hun har lyst til at fortælle dig det, hvis hun har lyst til at være utro?
Det forudsætter ligesom at hun for det første har lyst til at være mig utro.
Men du foretrækker måske at sige: "Ved du hvad - det er vigtigt at vi er
ærlige, så hvis du skulle "komme til" at være mig utro, så skal du bare vide
at jeg alstå ikke vil forlade dig af den grund."?
Naturligvis er der grænser for hvad man vil finde sig eller ej. Tror du
virkelig en kæreste vil respektere dig, hvis hun kunne få lov til at opføre
sig præcist som hun havde lyst til, uden at du aldrig sagde eller gjorde
hende opmærksom på hvad du ikke vil acceptere eller finde dig i?
> Hvis hun havde lysten, og i kunne snakke om det, tror du så ikke at det er
> bedre, end hun skal gå og skamme sig over det?
Hvis hun havde lysten til andre mænd, så ville der være noget i vejen med
mig eller hende, og så ville vi tage den derfra og finde en løsning Svare
ville ALDRIG være: Gå ud og bol med andre mænd.
> Tror du ikke det er mere spændende for hende, hvis det er "forbudt"?
Det kommer an på hvem hun er. Er hun et menneske der er blottet for moral,
ansvar og forpligtelse, som lever i ruset fra spændingen og øjeblikkelige
tilfredsstillelser, så har du ret. Heldigvis har jeg (stort set) altid haft
succes med at styre udenom disse kvinder.
> >> Er du ofte skinsyg og bange for at miste din partner?
> > Selvfølgelig er jeg bange for at miste min partner - heldigvis!
> Men er det sundt, ligefrem at være bange for at miste sin partner? Er det
> ikke en form for besiddertrang? Manglende selvværd?
Nej overhovedet ikke. Mit selvværd fejler intet. Og hvad er sundest: At
falde af på den, være en ignorant og ikke lytte til sin partner fordi man
for længst har taget hende for givet, eller konstant at holde hinanden oppe
fordi man som par værdsætter hinanden? Hvad tror du der er mest "spændende"?
Mvh
Zeki
| |
Mette (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 18-02-05 15:30 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4215f5ea$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Har du nogensinde
> > set
> > eller hørt om en kvinde som elsker sin mand overalt på jorden, men som
> > alligevel er ham utro?
>
> Ja, bl.a i åbne parforhold.
Men det kan ikke sammenlignes. I åbne forhold har man en aftale om, at det
er OK at dyrke sex med hinanden - så på et eller andet plan er man stadig
hinanden tro.
Men i forhold uden en sådan aftale, så er det at dyrke sex med andre, det
rene bedrag. Og man bedrager ikke sin mand eller hustru, hvis man elsker
dem. Den man elsker er kun én: nemlig sig selv.
> > Utroskab kommer oftest af dalende interesse/kærlighed for sin modpart.
>
> Nej, det er firkantet.
> Det kan være mange andre ting f.eks stort behov for sex, stort behov for
> bekræftelse, for nogle er utroskab en spændende leg, forelskelse,
kedsomhed,
> panikalder osv.
Men hvis kærligheden til partneren fortsat er stærk, så ville man nok sørge
for at løse disse problemer MED partneren, istedet for at gå ud og prøve at
få disse ønsker opfyldt sammen med en anden.
Du nævner forelskelse: hvis hun er forelsket i en anden, er hun klart mere
interesseret i vedkommende end i sin mand.
> Mange mænd går til ludere, selvom de er i parforhold, og de kommer hjem
> superglade og klapper deres elskede kone bagi.
Fordi de elsker sig selv og sætter deres egne selviske behov højere end det
parforhold de er i.
Selvfølgelig er de glade, for de har jo fået _deres_ behov opfyldt. Jeg
tvivler dog på om konen er ligeså glad, hvis hun vidste det.
De elsker åbenbart ikke konen eller forholdet NOK til at søge at løse
problemerne med hende...
> Er du ofte skinsyg og bange for at miste din partner?
At man ikke vil tolerere utroskab har intet med sit jalousiniveau at gøre.
Faktisk så ville en person med så stærk en nul-tolerance aldrig være i et
forhold der gjorde ham/hende usikker på den andes troskab.
| |
Marianne Feddersen (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 18-02-05 17:15 |
|
Mette wrote:
> "ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
> news:4215f5ea$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>Mange mænd går til ludere, selvom de er i parforhold, og de kommer hjem
>>superglade og klapper deres elskede kone bagi.
>
>
> Fordi de elsker sig selv og sætter deres egne selviske behov højere end det
> parforhold de er i.
Måske konen ikke er interesseret i at dække mandens, måske specielle,
sexønsker.
Måske har han ikke lyst til at bede hende om at gøre det for ham.
Måske konen ikke har lyst til sex med manden.
Måske han ikke har lyst til at presse hende til sex når hun ikke har lyst.
Måske konen er syg.
Der kan være mange grunde til at mænd går til prostituerede og ikke alle
er lige selviske.
Det kan være svært at have ligemeget lyst til partneren igennem 40 eller
50 år. Der kommer døde perioder og det bliver godt igen, men parternes
døde perioder falder jo ikke nødvendigvis sammen. Der er vel ikke noget
at sige til at der somme tider sker noget uforudset.
At konkludere at de kun tænker på sig selv og deres egne behov, mener
jeg viser, at du ikke har gjort dig tanker om hvad 40-50 år med den
samme partner vil indebære. Jeg skal ikke påstå at den illusion af et
parforhold du beskriver ikke eksisterer, men jeg vil vove den påstand,
at det er uhyre sjældent.
--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
Mette (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 18-02-05 17:50 |
|
"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:421614a5$0$33722$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Måske konen ikke er interesseret i at dække mandens, måske specielle,
> sexønsker.
Hvis hans ønsker er vigtigere for ham, end at bibevare et forhold i troskab,
så er det selvisk.
> Måske har han ikke lyst til at bede hende om at gøre det for ham.
> Måske konen ikke har lyst til sex med manden.
> Måske han ikke har lyst til at presse hende til sex når hun ikke har lyst.
> Måske konen er syg.
Og igen - han sætter sine egne behov før konens. Og mens han gør det, så
annulerer han den indforståede kontrakt om troskab. Det er selvisk.
> Det kan være svært at have ligemeget lyst til partneren igennem 40 eller
> 50 år. Der kommer døde perioder og det bliver godt igen, men parternes
> døde perioder falder jo ikke nødvendigvis sammen. Der er vel ikke noget
> at sige til at der somme tider sker noget uforudset.
Noget "uforudset"? Ja, det kan godt være, at man i løbet af de 40-50 år får
chancen for at være utro, men hvis man værner om hinanden og sit ægteskab og
tager det alvorligt, så handler man ikke på det.
Og ja, det er meget sandsynligt, at man ikke altid har den samme lyst, men
er sex så livsnødvendigt, at man _altid_ skal have sine seksuelle behov
opfyldt, uanset om partneren lige har lyst? Er det ikke muligt at
tilsidesætte et seksualbehov for en periode? Eller er det en RET man har,
der gør, at det bliver OK, at bolle udenom for at få sit eget behov
tilfredsstillet?
> At konkludere at de kun tænker på sig selv og deres egne behov, mener
> jeg viser, at du ikke har gjort dig tanker om hvad 40-50 år med den
> samme partner vil indebære.
Vel har jeg så. Men du siger jo netop selv, at man har nogle behov, som
partneren måske ikke kan opfylde i perioder i løbet af de 50 år. Men hvem
siger, at ens eget personlige seksuelle behov er vigtigere end partnerens
behov for ikke at have sex i en periode? Hvem siger, at man partout skal
have sit eget sex-behov opfyldt konstant? Hvis man sætter sine egne behov
højere end hvad der er godt for parforholdet, så handler man selvvisk.
>Jeg skal ikke påstå at den illusion af et
> parforhold du beskriver ikke eksisterer, men jeg vil vove den påstand,
> at det er uhyre sjældent.
Jeg mener bestemt ikke, at det er en illusion. Jeg mener tværtimod at det er
en illusion at tro, at man ikke kan have den samme partner hele livet, uden
at være utro. Det handler da om de valg, man træffer. Den standard man
sætter for sit liv.
Men det ligger meget i tiden, at det hele handler om "mig" og om "mine
behov". Hvad blev der af "os" og "Vores behov" som partnere?
Er man voksen nok til at vælge at dele sit liv med en anden, må man også
være voksen nok til at kunne tilsidesætte et seksualbehov for en periode,
istedet for at hoppe over i en andens arme, når konen lider af "hovedpine".
For så vigtigt er sex vel heller ikke, at det er værd at sætte et
ægteskab/parforhold over styr for.
Er sex så vigtigt, at man vil være en bedrager?
| |
Mark Thomas Gazel (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mark Thomas Gazel |
Dato : 18-02-05 18:53 |
|
Hej Mette
> For så vigtigt er sex vel heller ikke, at det er værd
> at sætte et ægteskab/parforhold over styr for.
Det er sjovt, du siger det. Der er faktisk mange, der mener at sex er så
overfladisk og flygtigt, at hvis bare er ren sex, det vil sige sex uden
følelser, så går det nok. Det kan ægteskabet godt bære.
Eller sagt på en anden måde. Sex kan tilgives, utroskab kan ikke.
Sådn, bare for sige noget andet.
--
Med venlig hilsen
Mark
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 12:22 |
|
"Mark Thomas Gazel" <markgazel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> For så vigtigt er sex vel heller ikke, at det er værd
>> at sætte et ægteskab/parforhold over styr for.
>
> Det er sjovt, du siger det. Der er faktisk mange, der mener at sex er så
> overfladisk og flygtigt, at hvis bare er ren sex, det vil sige sex uden
> følelser, så går det nok. Det kan ægteskabet godt bære.
>
> Eller sagt på en anden måde. Sex kan tilgives, utroskab kan ikke.
>
> Sådn, bare for sige noget andet.
Jeg vil da også 10000 gange hellere have at min kæreste har overfladisk sex
med en anden, end at blive forelsket i en og ikke have sex.
| |
andropov (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : andropov |
Dato : 19-02-05 13:03 |
|
On Sat, 19 Feb 2005 12:21:44 +0100, "ThomasB"
<usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> wrote:
>>> For så vigtigt er sex vel heller ikke, at det er værd
>>> at sætte et ægteskab/parforhold over styr for.
>>
>> Det er sjovt, du siger det. Der er faktisk mange, der mener at sex er så
>> overfladisk og flygtigt, at hvis bare er ren sex, det vil sige sex uden
>> følelser, så går det nok. Det kan ægteskabet godt bære.
>>
>> Eller sagt på en anden måde. Sex kan tilgives, utroskab kan ikke.
>>
>> Sådn, bare for sige noget andet.
>
>Jeg vil da også 10000 gange hellere have at min kæreste har overfladisk sex
>med en anden, end at blive forelsket i en og ikke have sex.
Men der er det jo sådan med kvinder at de som regel ikke har sex uden
at have forelsket sig.
Hvorimod mænd sagtens kan have det uden at være forelsket.
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 14:22 |
|
"andropov" <nospam@andropov.dk> skrev i en meddelelse
>>Jeg vil da også 10000 gange hellere have at min kæreste har overfladisk
>>sex
>>med en anden, end at blive forelsket i en og ikke have sex.
>
> Men der er det jo sådan med kvinder at de som regel ikke har sex uden
> at have forelsket sig.
> Hvorimod mænd sagtens kan have det uden at være forelsket.
Ja, det er der noget om, men jeg tror også nemt at kvinder kan være
tiltrukket seksuelt, uden at være forelskede - nogle kvinder der kan
fortælle?
| |
Marianne Feddersen (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 18-02-05 19:05 |
|
Mette wrote:
> "Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
> news:421614a5$0$33722$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>>Måske konen ikke er interesseret i at dække mandens, måske specielle,
>>sexønsker.
> Hvis hans ønsker er vigtigere for ham, end at bibevare et forhold i troskab,
> så er det selvisk.
Sat lidt på spidsen, hvis din mand er vegetar, skal du så leve resten af
dit liv uden kød?
Hvis din mand har sexuelle ønsker der er dig direkte imod, skal han så
undvære eller skal du gøre det selvom det er dig imod?
Der går jo ikke noget fra konen ved at han frekventerer en prostitueret,
hverken kærlighed, fortrolighed, nærhed eller andre følelser der findes
i et parforhold.
>>Måske har han ikke lyst til at bede hende om at gøre det for ham.
>>Måske konen ikke har lyst til sex med manden.
>>Måske han ikke har lyst til at presse hende til sex når hun ikke har lyst.
>>Måske konen er syg.
> Og igen - han sætter sine egne behov før konens. Og mens han gør det, så
> annulerer han den indforståede kontrakt om troskab. Det er selvisk.
Jeg synes at han er meget hensynsfuld ved ikke at forlange noget af
hende hun ikke ønsker.
>>Det kan være svært at have ligemeget lyst til partneren igennem 40 eller
>>50 år. Der kommer døde perioder og det bliver godt igen, men parternes
>>døde perioder falder jo ikke nødvendigvis sammen. Der er vel ikke noget
>>at sige til at der somme tider sker noget uforudset.
> Noget "uforudset"? Ja, det kan godt være, at man i løbet af de 40-50 år får
> chancen for at være utro, men hvis man værner om hinanden og sit ægteskab og
> tager det alvorligt, så handler man ikke på det.
Det ved man jo aldrig Vi er jo forskellige og lever efter
forskellige normer. Du skriver "man" som om det det er noget der bør
gælde alle, men det er vist ikke helt fair at betragte sit eget syn på
tingene som det eneste rigtige.
> Og ja, det er meget sandsynligt, at man ikke altid har den samme lyst, men
> er sex så livsnødvendigt, at man _altid_ skal have sine seksuelle behov
> opfyldt, uanset om partneren lige har lyst?
Ikke livsnødvendigt måske, men hvis den ene part ikke har lyst til sex
igennem et år eller to, kan jeg godt forstå at den anden får ideer.
> Er det ikke muligt at
> tilsidesætte et seksualbehov for en periode?
Jo, men igennem et ægteskab er det ikke ualmindeligt at en periode kan
være temmelig lang.
> Eller er det en RET man har,
> der gør, at det bliver OK, at bolle udenom for at få sit eget behov
> tilfredsstillet?
Det er ikke en ret som sådan, men jeg kan somme tider godt forstå at
tingene sker.
Er det er RET at blive sur fordi ens partner har haft lidt sjov til
firmafesten, og i så fald hvorfor? Fordi vores kultur siger at det har
vi RET til?
>>At konkludere at de kun tænker på sig selv og deres egne behov, mener
>>jeg viser, at du ikke har gjort dig tanker om hvad 40-50 år med den
>>samme partner vil indebære.
> Vel har jeg så. Men du siger jo netop selv, at man har nogle behov, som
> partneren måske ikke kan opfylde i perioder i løbet af de 50 år. Men hvem
> siger, at ens eget personlige seksuelle behov er vigtigere end partnerens
> behov for ikke at have sex i en periode?
Det er der ingen der siger, men jeg kan jo vende spørgsmålet om: Hvem
siger at ens eget mangel på sexbehov er vigtigere end partnerens behov
for sex?
> Hvem siger, at man partout skal
> have sit eget sex-behov opfyldt konstant? Hvis man sætter sine egne behov
> højere end hvad der er godt for parforholdet, så handler man selvvisk.
Det er ikke godt for parforholdet at den ene eller begge parter slås med
sexuelle frustrationer og utilfredsstillethed. Jeg ved ikke hvad der er
værst, men jeg vil ikke lade kultur bestemme hvad der er bedst for mit
parforhold.
>>Jeg skal ikke påstå at den illusion af et
>>parforhold du beskriver ikke eksisterer, men jeg vil vove den påstand,
>>at det er uhyre sjældent.
> Jeg mener bestemt ikke, at det er en illusion. Jeg mener tværtimod at det er
> en illusion at tro, at man ikke kan have den samme partner hele livet, uden
> at være utro. Det handler da om de valg, man træffer. Den standard man
> sætter for sit liv.
Det handler om valg, men at dømme andre fordi de vælger anderledes end
normen synes jeg er forkert.
> Men det ligger meget i tiden, at det hele handler om "mig" og om "mine
> behov". Hvad blev der af "os" og "Vores behov" som partnere?
De er der såmænd stadig, men nogle har et lidt anderledes syn på
tingene. Ikke alle har de samme fastlåste, kulturbestemte retningslinier
for deres liv.
> Er man voksen nok til at vælge at dele sit liv med en anden, må man også
> være voksen nok til at kunne tilsidesætte et seksualbehov for en periode,
> istedet for at hoppe over i en andens arme, når konen lider af "hovedpine".
Desværre er det sjældent så enkelt som at konen har hovedpine i en
periode. Der kan være mange grunde til at folk gør som de gør.
> For så vigtigt er sex vel heller ikke, at det er værd at sætte et
> ægteskab/parforhold over styr for.
Mangel på sex koster sandelig også mange ægteskaber.
> Er sex så vigtigt, at man vil være en bedrager?
Bedrageri kan man blive dømt for, utroskab er ikke ulovligt.
--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 08:34 |
|
"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:42162e59$0$33722$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Sat lidt på spidsen, hvis din mand er vegetar, skal du så leve resten af
> dit liv uden kød?
> Hvis din mand har sexuelle ønsker der er dig direkte imod, skal han så
> undvære eller skal du gøre det selvom det er dig imod?
Når man vælger at blive gift eller flytte sammen permanent, så kender man
forhåbentligt hinanden nok til at vide, hvilken seksuel stil den anden
lægger for dagen. Og allerede anden man står og siger "Ja" i kirken har man
forhåbentligt gjort sig nogle tanker om, hvordan man passer sammen seksuelt.
Hvis den ene har ønsker, der for den anden virker fuldstændigt frastødende,
skulle man måske tænke sig om en ekstra gang inden man står og lover
hinanden evig troskab. For grundlæggende kan man ikke lave hinanden om.
Dertil skal siges, at jeg tror at forhold og ægteskaber lever af
kompromisser. Men hvis man på forhånd ved, at der er nogle ting man ikke
kan/vil gå på kompromis med, så synes jeg, at man skal overveje, om
forholdet kan overleve på længere sigt - inden man står og siger "ja". Man
skal ikke indgå løfter, som man inderst inde ved, at man får svært ved at
holde.
> Der går jo ikke noget fra konen ved at han frekventerer en prostitueret,
> hverken kærlighed, fortrolighed, nærhed eller andre følelser der findes
> i et parforhold.
Men hvis der virkeligt var kærlighed, fortrolighed og nærhed i forholdet, så
burde det ikke være nødvendigt at frekventere en prostitueret. For så ville
det seksuelle ikke være så super vigtigt.
Som Mark siger, så er sex virkeligt vigtigt i et forhold, hvis det ikke
fungerer, det fylder det hele. Men hvis man er utro, så er sex "bare" sex,
og betyder "ingenting".
(I øvrigt - min kæreste er stort set vegetar, han spiser kun én slags kød.
Og det lever vi med og indretter os efter).
> Jeg synes at han er meget hensynsfuld ved ikke at forlange noget af
> hende hun ikke ønsker.
Er han også hensynsfuld, når han glemmer at fortælle hende, at hun er gift
med en løgner?
> Det ved man jo aldrig Vi er jo forskellige og lever efter
> forskellige normer. Du skriver "man" som om det det er noget der bør
> gælde alle, men det er vist ikke helt fair at betragte sit eget syn på
> tingene som det eneste rigtige.
Ja, det er vist et spørgsmål om normer. Jeg mener blot, at hvis man fra
starten aftaler, at man er hinanden tro, så er man det bare - også selvom
man i perioder ikke lige "har lyst til" at være tro.
Det er i hvert fald den standard jeg sætter for mit eget liv og jeg kunne
ikke drømme mig om at gifte mig med en mand, der ikke havde samme
indstilling, for det ville være at skabe muligheder for problemer senere
hen.
I bund og grund handler det for mig om man vælger at være ærlig eller om man
vælger at man vil være uærlig.
> Ikke livsnødvendigt måske, men hvis den ene part ikke har lyst til sex
> igennem et år eller to, kan jeg godt forstå at den anden får ideer.
.....Som man ikke nødvendigvis behøver at føre ud i livet.
> Jo, men igennem et ægteskab er det ikke ualmindeligt at en periode kan
> være temmelig lang.
Ja, hvis man regner med at være gift i mere end syv år, ja. Men det tager
man jo med, når man vælger at indgå ægteskab "til døden skiller jer ad´". I
med gang og modgang osv.
> Det er ikke en ret som sådan, men jeg kan somme tider godt forstå at
> tingene sker.
> Er det er RET at blive sur fordi ens partner har haft lidt sjov til
> firmafesten, og i så fald hvorfor? Fordi vores kultur siger at det har
> vi RET til?
Nej, ikke fordi vores kultur siger det. Men fordi ens partner har LOVET at
være tro, og ikke holder sit løfte. Man skal da kunne stole på hinanden.
Have tillid til at de løfter der er blevet givet, honoreres.
Ikke bare _håbe_ på at løfterne holdes, med mindre der kommer et fristende
tilbud op til firmafesten.
> Det er der ingen der siger, men jeg kan jo vende spørgsmålet om: Hvem
> siger at ens eget mangel på sexbehov er vigtigere end partnerens behov
> for sex?
Det er det heller ikke nødvendigvis. Men hvis man fra starten gifter sig og
er indforståede med, at man vil være hinanden tro, så er løsningen jo ikke
at bryde det løfte.
Desuden mener jeg naturligvis, at begge skal gøre hvad de kan for at opfylde
hinandens behov.
> Det er ikke godt for parforholdet at den ene eller begge parter slås med
> sexuelle frustrationer og utilfredsstillethed. Jeg ved ikke hvad der er
> værst, men jeg vil ikke lade kultur bestemme hvad der er bedst for mit
> parforhold.
Det er ikke kultur. Det er det løfte man giver hinanden, der er det vigtige.
Hvis man ikke er indstillet på at være 110% tro, men inderst inde ved, at
man måske en dag alligevel kan "komme til" at være utro, så skal man ikke
stå og love det modsatte. Så skal man måske sige ligeud "Jeg prøver at være
dig tro, men jeg kan ikke love, at jeg altid vil være det" - så kan den
udkårne selv bestemme om det er noget for ham/hende. - Inden
bryllupsløfterne afgives.
Så ved man, hvad man går ind til. Men hvis min kæreste sagde det, så var vi
ikke kærester længere, for jeg vil ikke have en kæreste/ægtefælle, der
"måske" vil være mig tro.
> Det handler om valg, men at dømme andre fordi de vælger anderledes end
> normen synes jeg er forkert.
Jeg dømmer ikke fordi de vælger anderledes en normen. Jeg dømmer fordi de
lyver og bedrager deres ægtefælle.
> De er der såmænd stadig, men nogle har et lidt anderledes syn på
> tingene. Ikke alle har de samme fastlåste, kulturbestemte retningslinier
> for deres liv.
Ville det ikke være en god idé, at finde en partner, der deler ens
værdi-system? Så kunne man jo bare have et aftalt åbent forhold. Istedet for
at lyve, når lysten kommer over én`? Hvis den ene så ikke ønsker et sådant
forhold, må man jo gøre op med sig selv om man er den rette for hinanden.
> Er sex så vigtigt, at man vil være en bedrager?
>
> Bedrageri kan man blive dømt for, utroskab er ikke ulovligt.
Men det er bedrag alligevel.
| |
Marianne Feddersen (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 19-02-05 19:44 |
|
Mette wrote:
[snip] en hel masse om utroskab
Jeg har klippet hele dit indlæg væk, fordi jeg alligevel ville give
enslydende svar på meget af det du har skrevet.
Vore grundholdninger er helt forskellige.
Du tror at man kender det menneske man gifter sig med 100%, det gør man
ikke. Faktisk vil mange opleve at de kender partneren mindre og mindre
som årene går.
Du tror at folk der bliver utro har baseret hele deres liv på at de har
tænkt sig at lade sig friste. De allerfleste afgiver ægteskabsløftet af
et ærligt hjerte, men ingen ved hvad fremtiden vil bringe og ydre og
indre faktorer ændrer sig.
Man lover ikke at være tro når man gifter sig, ihverttilfælde ikke i det
almindelige vielsesritual.
At man laver en aftale om hvorledes fremtiden skal være er meget godt
ligenu, men ingen af os kan give garantier.
Alt i alt ser vi helt forskelligt på hvad et forhold indeholder og vore
"indholdsfortegnelser" er måske meget forskellige, men ikke desto mindre
er det vel ikke muligt at afgøre om det er din eller min der er den rigtige.
Utroskab er at dele sine inderste tanker og følelser med et andet
menneske, ikke at dyrke sex. (I min verden altså)
Vores indstilling til hvad sex betyder for forholdet er helt sikkert
meget forskellige, for mig er det en af de ting der er med til at holde
forholdet sammen, men støtten, fortroligheden og nærheden vejer absolut
tungere.
Sex kan jeg i princippet dyrke med enhver, hvorimod de andre ting er
sværere at dele med andre (for mig altså).
--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
Mette (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 20-02-05 12:55 |
|
"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:42178934$0$93839$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Du tror at man kender det menneske man gifter sig med 100%, det gør man
> ikke. Faktisk vil mange opleve at de kender partneren mindre og mindre
> som årene går.
Man kommer nok aldrig til at kende hinanden 100%, men man kender
forhåbentligt hinanden nok til at vide om man deler fælles kerneværdier.
Men mennesker udvikler sig naturligvis gennem årene, og kunsten bliver vel
at sørge aktivt for, at man udvikler sig sammen. Mine forældre har været
gift i 31 år, og selvom de (heldigvis) har udviklet sig, så har de fulgt med
hinanden og de kender virkeligt hinanden, selvom de er andre mennesker i dag
end de var dengang i 1974. Stadigvæk kan der dukke nye sider op, men deres
kerneværdier er intakte.
Hvis det i et langvarigt forhold går sådan, at man glemmer at udvikle sig
sammen, eller har for travlt med dagligdagen til at man kontinuerligt lærer
hinanden at kende, så er der jo en risiko for, at man efter en årrække
opdager nogle sider ved den anden, som virker så fremmede, at man slet ikke
kan forlige sig med den side. Det kan være, at den anden pludseligt får et
ønske om noget "andet", noget, der er mere spændende osv. I en sådan
situation ville en løsning måske være, at man er åbne overfor hinanden og
arbejder på at få spændingen tilbage i forholdet, istedet for at tro/håbe,
at man kan få den ved at gå ud og søge den hos andre.
Du oplever måske mig som meget naiv, men jeg tror fuldt og fast på, at man
kan undgå den følelse af, at man slet ikke kender hinanden længere og
pludseligt får lyst til noget andet, ved netop kontinuerligt at arbejde for,
at man holder sig til hinanden, vokser til hinanden og ikke fra hinanden.
> Du tror at folk der bliver utro har baseret hele deres liv på at de har
> tænkt sig at lade sig friste. De allerfleste afgiver ægteskabsløftet af
> et ærligt hjerte, men ingen ved hvad fremtiden vil bringe og ydre og
> indre faktorer ændrer sig.
Nej, tror tror ikke, at folk baserer deres liv på at de har tænkt sig at
lade sig friste. Men jeg tror, at mange netop tænker: jeg vil være min
partner tro, men man kan jo aldrig vide.... Og der siger jeg bare, jo, man
_kan_ vide, hvad man vil stille op den dag fristelsen banker på døren. For
har man truffet en bevidst beslutning om, at man bare ikke VIL være utro, så
handler man ifølge den beslutning. Utroskab er ikke en virus, der florerer
og rammer i flæng. Utroskab er en (bevidst) handling som man kan nå at
stoppe inden det kommer så langt.
Nej, man kan ikke vide, hvordan ens parforhold ser ud om 20 år. Men i løbet
af de tyve år kan man gøre en aktiv indsats for, at det er endnu bedre end i
dag. Og hvis man om tyve år står foran en fristelse og måske ikke har haft
sex i et år, og manden eller konen er fjern i blikket, så er det, at ens
karakter skal vise sig. Står man fast ved sin beslutning eller gør man ikke.
Alt for mange håber, at de kan være deres partner tro. Hvad med istedet at
beslutte sig for det og holde fast i den beslutning?
Men selvfølgelig, hvis man ikke mener at utroskab er så slemt, så er der jo
ingen grund til at beslutte sig fuldt og fast på at lade være.
> Man lover ikke at være tro når man gifter sig, ihverttilfælde ikke i det
> almindelige vielsesritual.
Man taler om at en mand og en kone forlader sine respektive familier og
bliver ét kød. Det opfatter jeg som en rimelig kraftig fortaler for, at man
netop er en enhed, der ikke kan adskilles - heller ikke seksuelt.
> At man laver en aftale om hvorledes fremtiden skal være er meget godt
> ligenu, men ingen af os kan give garantier.
Jo, man kan godt give garantier for sin egen adfærd. Hvis man er et menneske
af principper, så står man fast ved de garantier man giver. Man er jo ikke
politiker.
En menneske med karakter ændrer ikke sine garantier og principper alt efter,
hvordan vinden blæser.
> Alt i alt ser vi helt forskelligt på hvad et forhold indeholder og vore
> "indholdsfortegnelser" er måske meget forskellige, men ikke desto mindre
> er det vel ikke muligt at afgøre om det er din eller min der er den
rigtige.
Det har du naturligvis ret i. Pointen er vel netop at finde/have en partner,
der deler samme overbevisning som en selv.
> Utroskab er at dele sine inderste tanker og følelser med et andet
> menneske, ikke at dyrke sex. (I min verden altså)
For mig er det stor set begge dele. Hvis min kæreste pludselig fik en meget
nær veninde som han delte sine inderste tanker og følelser med, mens jeg
blot var konen derhjemme med huset og ungerne, så ville jeg opfatte det som
følelsesmæssig utroskab, fordi hun ville bevæge sig ind på enemærker, der er
forbeholdt mig som hustru.
Det samme gælder hvis han "bare" dyrkede sex med hende. Der hører bare ikke
andre hjemme i mit ægteskab eller forhold. Hvis vi opdager, at vi ikke
opfylder hinandens følelsesmæssige eller seksuelle behov, så må man også
være voksen nok til at tage en snak og arbejde for at man kommer til at
opfylde hinandens behov igen.
> Vores indstilling til hvad sex betyder for forholdet er helt sikkert
> meget forskellige, for mig er det en af de ting der er med til at holde
> forholdet sammen, men støtten, fortroligheden og nærheden vejer absolut
> tungere.
Absolut. Sex er jo ikke livsvigtigt for et forhold. Og derfor forstår jeg
heller ikke, hvordan det seksuelle behov pludselig kan blive så vigtigt, at
man må ud og have det opfyldt hos andre, hvis partneren ikke vil det i en
periode.
| |
Anita (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Anita |
Dato : 20-02-05 14:19 |
|
Mette wrote:
> Man taler om at en mand og en kone forlader sine respektive familier
> og bliver ét kød. Det opfatter jeg som en rimelig kraftig fortaler
> for, at man netop er en enhed, der ikke kan adskilles - heller ikke
> seksuelt.
Betyder det at man godt må være utro, så længe man ikke er gift?
I min verden er det inderligt ligegyldigt om man er gift eller ej, vil man
forholdet - er man ikke utro. Præcis på samme måde som man ikke smadrer
hinandens økonomi bag om ryggen på partneren.
For mig er det essensen i parforholdet, at man _kan_ tale med hinanden om
ALT, også de svære ting, så som økonomiske vanskeligheder, problemer med
seksuallivet osv. Så må man sammen arbejde sig frem til en løsning, begge
parter kan leve med.
Venligst Anita
| |
Mette (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 20-02-05 14:58 |
|
"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:42188bec$0$13746$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Mette wrote:
> > Man taler om at en mand og en kone forlader sine respektive familier
> > og bliver ét kød. Det opfatter jeg som en rimelig kraftig fortaler
> > for, at man netop er en enhed, der ikke kan adskilles - heller ikke
> > seksuelt.
>
> Betyder det at man godt må være utro, så længe man ikke er gift?
>
> I min verden er det inderligt ligegyldigt om man er gift eller ej, vil man
> forholdet - er man ikke utro. Præcis på samme måde som man ikke smadrer
> hinandens økonomi bag om ryggen på partneren.
Naturligvis!! Utroskab hører - i min verden - ikke hjemme nogle steder. Jeg
skrev det blot som en reaktion på et andet indlæg, hvor der står, at der i
vielsesritualet ikke er lagt op til seksuel troskab.
| |
Marianne Feddersen (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 20-02-05 17:48 |
|
Mette wrote:
> Hvis det i et langvarigt forhold går sådan, at man glemmer at udvikle sig
> sammen, eller har for travlt med dagligdagen til at man kontinuerligt lærer
> hinanden at kende, så er der jo en risiko for, at man efter en årrække
> opdager nogle sider ved den anden, som virker så fremmede, at man slet ikke
> kan forlige sig med den side.
Og hvad så? Ting forandrer sig. I virkeligheden burde de fleste af os
have tre livsledsagere: en at nyde ungdommen med, en at stifte familie
med og en at nyde alderdommen med, fordi kravene til parforholdet er så
forskellige i de tre faser.
Mennesker er meget bange for forandringer uanset om det angår
parforholdet, jobbet eller tilstanden i det omgivende samfund. Man kan
øve sig på at tackle forandringer bedre, selvom det for mange er
angstprovokerende at skulle miste noget trygt. Det betyder som regel at
selvom man mister noget, kommer der noget andet i stedet og det er ikke
sikkert at det er bedre, men det er jo heller ikke givet at det er
ringere. Man kan vælge at leve sit liv uden at tage chancer, men man kan
også vælge at tage bind for øjnene og springe ud over kanten,
ihverttilfælde en gang imellem, det gør livet mere spændende. Personligt
er jeg mere til rutchebaner end til karuseller
I sidste ende bliver vi to aldrig enige, så jeg tror jeg slutter her.
--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
Claus Agerskov (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Claus Agerskov |
Dato : 21-02-05 11:01 |
|
Mette wrote:
> "Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
> news:42178934$0$93839$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Jo, man kan godt give garantier for sin egen adfærd. Hvis man er et
> menneske af principper, så står man fast ved de garantier man giver. Man
> er jo ikke politiker.
> En menneske med karakter ændrer ikke sine garantier og principper alt
> efter, hvordan vinden blæser.
Men man kan vel godt ændre principper over tid - og dermed er der vel også
basis for at ændre sine garantier.
Men dine principper er måske statiske?
> Det har du naturligvis ret i. Pointen er vel netop at finde/have en
> partner, der deler samme overbevisning som en selv.
Men selvom man har samme overbevisning ved indgåelse af ægteskabet, er det
jo ikke sikkert, at overbevisningen er statisk.
>> Vores indstilling til hvad sex betyder for forholdet er helt sikkert
>> meget forskellige, for mig er det en af de ting der er med til at holde
>> forholdet sammen, men støtten, fortroligheden og nærheden vejer absolut
>> tungere.
>
> Absolut. Sex er jo ikke livsvigtigt for et forhold. Og derfor forstår jeg
> heller ikke, hvordan det seksuelle behov pludselig kan blive så vigtigt,
> at man må ud og have det opfyldt hos andre, hvis partneren ikke vil det i
> en periode.
Hvis sex ikke er så vigtigt for forholdet, hvorfor er det så så vigtigt, at
det kun foregår inden for forholdet?
De herligste hilsner
--
| Claus Agerskov | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| ca@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001
| |
Mette (23-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 23-02-05 11:26 |
|
----- Original Message -----
From: "Claus Agerskov" <ca@chbs.dk>
> Men man kan vel godt ændre principper over tid - og dermed er der vel også
> basis for at ændre sine garantier.
>
> Men dine principper er måske statiske?
Ja, nogle er. Som f.eks. mit syn på udensomssex. Det handler jo om, at man
har nogle kerneværdier, som ligger så dybt i én, at der skulle et hvidt snit
til at fjerne dem
Men ja, man kan da generelt ændre holdning gennem årerne. Men så synes jeg
bare, at man skal undersøge hvorfor man pludseligt har ændret holdning til
f.eks. utroskab eller aftalt utroskab, istedet for bare at hoppe ud i det.
Det kan jo være at holdningsændringen har bund i manglende sexliv i
forholdet, panik-alder, kedsomhed osv. Altså ting som man kan rette op på,
før man går ud og udlever sine nyopdagede lyster.
> Hvis sex ikke er så vigtigt for forholdet, hvorfor er det så så vigtigt,
at
> det kun foregår inden for forholdet?
For mig er sex vigtigt. Det betyder noget, at der er én ting som jeg kun
deler med ham og ikke nogle andre.
Derfor kan det kun foregå ét sted - mellem ham og jeg.
Og sex er da vigtigt for forholdet. Men det er ikke så vigtigt, at man
partout SKAL ud og have det hos andre. Men det lader jo til, at det, der
opfattes som "kun sex", når man er utro, faktisk er så vigtigt, at man
åbenbart ikke kan leve uden, og derfor søger det udenfor forholdet.
Det er det, jeg synes er lidt selvmodsigende. For hvis utroskab handlede om
"kun sex", hvorfor så ikke bruge den højre hånd. Og hvis det "kun" er sex,
hvorfor så gå i koma over, at man (måske) ikke får det derhjemme?
| |
Zeki (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 20-02-05 13:42 |
|
> Alt i alt ser vi helt forskelligt på hvad et forhold indeholder og vore
> "indholdsfortegnelser" er måske meget forskellige, men ikke desto mindre
> er det vel ikke muligt at afgøre om det er din eller min der er den
rigtige.
> Utroskab er at dele sine inderste tanker og følelser med et andet
> menneske, ikke at dyrke sex. (I min verden altså)
Folk er jo ikke nødvendigvis deres partner utro, fordi de er nogle
bedrageriske svin. Det som driver nogle til utroskab er oftest baseret på en
konflikt mellem den fysiske lyst og det følelsesmæssige behov.
Forestil dig, at at dit sex-drive er som en flod af vand og det eneste som
kan holde det tilbage er en stor dæmning. Denne dæmning repræsenterer din
vilje til at være monogam. Dæmningen vil kun kunne holde vandet tilbage,
hvis fundamentet er stærkt nok. Hvis der er huller eller svagheder, vil
'vandet' bryde igennem.
Generelt er det nu sådan at mennesker går ind i et forhold i den tro at der
vil være tale om monogami. Men for at kunne modstå 'fristelser', skal
fundamentet (ie det følelsesmæsigge behov) være stærkt nok til at forhindre
at de primitive instinkter bryder gennem.
At flere så tilsyneladende vælger at leve uden denne 'dæmning' må de selv
om. Forhåbentligt er deres partner indforstået med det.
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 18-02-05 19:46 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
[snip]
Du går meget op i at man ikke skal være "selvisk".
Men:
1. For hvis skyld er du i et parforhold?
2. Hvem gavner det, at din mand ikke må være dig utro?
Hvem sagde selvisk?
Mvh Thomas
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 08:35 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421637f4$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>
> [snip]
>
> Du går meget op i at man ikke skal være "selvisk".
>
> Men:
> 1. For hvis skyld er du i et parforhold?
For begges skyld.
> 2. Hvem gavner det, at din mand ikke må være dig utro?
Det gavner os begge. Det gavner det forhold vi gerne vil bevare. Det gavner
de løfter vi gav hinanden i kirken.
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 11:00 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> [snip]
>>
>> Du går meget op i at man ikke skal være "selvisk".
>>
>> Men:
>> 1. For hvis skyld er du i et parforhold?
>
> For begges skyld.
Så du er sammen med ham for hans skyld?
>> 2. Hvem gavner det, at din mand ikke må være dig utro?
>
> Det gavner os begge.
Hvordan gavner det ham, at du ikke lader ham være dig utro?
> Det gavner det forhold vi gerne vil bevare.
Du tror ikke at din mand ville være harmonisk, hvis han fik lov til at få
lidt af det frække ude i byen?
> Det gavner
> de løfter vi gav hinanden i kirken.
Skråt op med kirkelige løfter. De bliver brudt af hvert andet par ved bl.a
skilsmisse.
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 11:58 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42170e1e$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >> 1. For hvis skyld er du i et parforhold?
> >
> > For begges skyld.
>
> Så du er sammen med ham for hans skyld?
Jeg gentager: jeg er i et parforhold fordi vi _begge_ anser det som
værdifuldt at være sammen.
Jeg er ikke ensidigt sammen med ham for min egen skyld, eller for hans
skyld. Jeg er i parforholdet fordi vi simpelthen bare er bedre sammen end
hver for sig.
> Hvordan gavner det ham, at du ikke lader ham være dig utro?
For det første - utro er ikke noget man "lader" den anden være. Det er en
fælles beslutning og værdi vi deler om, at det er vi bare ikke, at utroskab
ikke tolereres af hverken ham eller jeg.
Det gavner ham i den forstand, at han ved , at han kan stole på mig 100%.
Det gavner ham fordi troskab opretholder vores forhold, som vi begge ønsker.
Det gavner ham fordi han ikke behøver at lyve for mig,
Det gavner ham fordi han ikke bliver rodet ud i komplikationer, som utroskab
fører med sig.
Det gavner ham fordi han får en trofast og kærlig hustru, der altid står ham
bi og som han kan regne med i alle henseender.
Og sidst men ikke mindst gavner det ham, fordi han ved at være tro stadig
væk vil kunne holde ud at se både sig selv og mig i øjnene, og vide, at han
er en mand, der står ved sine løfter.
> Du tror ikke at din mand ville være harmonisk, hvis han fik lov til at få
> lidt af det frække ude i byen?
"Fik lov til.."?? Er det blevet normen, at alle mænd (mennesker) ville hoppe
ud og dyrke sex med alle og enhver ude i byen, hvis bare man gav hinanden
"lov"?
Min kæreste kan da gøre, hvad han vil, jeg har ikke forbudt ham at få lidt
af det frække ude i byen. Men hvis han gør det, er han bare ikke min kæreste
længere. Og så må man jo vælge, hvad der er vigtist for én.
Og, nej, min kæreste ville ikke blive mere harmonisk. Tværtimod. Han er
heldigvis en mand, der ikke har behov for at dyrke sex med andre for at være
lykkelig.
> Skråt op med kirkelige løfter. De bliver brudt af hvert andet par ved bl.a
> skilsmisse.
Og? At hverandet par ikke tager dem så alvorligt, behøver da ikke at betyde
at selve løfterne er til at stikke skråt op. Det er da ikke løfterne, der
har et problem. Det er da de mennesker, der ikke forstår og honorerer
løfterne, der har et problem. Vi er jo nogle, der sætter en ære i, at holde
løfterne. - Uanset om de bliver afgivet i en kirke eller i sofaen en tirsdag
aften.
Blot fordi statistikken siger at halvdelen bliver skilt, så behøver det ikke
gælde for mig. For det har jeg besluttet mig for.
| |
Claus Agerskov (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : Claus Agerskov |
Dato : 21-02-05 10:34 |
|
ThomasB wrote:
> Skråt op med kirkelige løfter. De bliver brudt af hvert andet par ved bl.a
> skilsmisse.
Hvilket belæg har du for at påstå, at 50% af de kirkelige vielser afsluttes
med en skilsmisse?
Kunne det ikke tænktes, at borgerlige vielser oftere ender med en skilsmisse
end kirkelige?
De herligste hilsner
--
| Claus Agerskov | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| ca@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001
| |
ThomasB (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 22-02-05 11:51 |
|
"Claus Agerskov" <ca@chbs.dk> skrev i en meddelelse
>> Skråt op med kirkelige løfter. De bliver brudt af hvert andet par ved
>> bl.a
>> skilsmisse.
>
> Hvilket belæg har du for at påstå, at 50% af de kirkelige vielser
> afsluttes
> med en skilsmisse?
Jeg skrev "ved bl.a skilsmisse".
Bliver man gift i en kirke, så må man gå ud fra, at man også tror at de 10
bud er noget man skal leve efter.
Hvor mange par kender du, der kan overholde de 10 bud?
> Kunne det ikke tænktes, at borgerlige vielser oftere ender med en
> skilsmisse
> end kirkelige?
Hmm, jeg har en ide om at det forholder sig anderledes.
For mig er en kirkelig vielse et signal om, at hele verden skal vide at vi
elsker hinanden, hvorimod en borgerlig vielse er et signal til hinanden om
at vi elsker hinanden.
| |
nusle nuslesen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 24-02-05 11:57 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421b0e9b$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej,
> Bliver man gift i en kirke, så må man gå ud fra, at man også tror at de 10
> bud er noget man skal leve efter.
> Hvor mange par kender du, der kan overholde de 10 bud?
De ti bud gælder alle kristne, ikke kun de som er viet.
Og det er ikke de ti bud man siger ja til ved brylluppet.
mange hilsner
| |
elisabeth (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : elisabeth |
Dato : 19-02-05 14:55 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
news:4216eccf$0$33625$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Det gavner os begge. Det gavner det forhold vi gerne vil bevare. Det
gavner
> de løfter vi gav hinanden i kirken.
Man afgiver jo ikke decideret løfte om sexuel troskab i kirken ved vielsen.
Man lover at elske og ære...... hvad der så lægges i de ord, er nok
individuelt.
http://www.folkekirken.dk/tro/liturgi/ .... se under "vielse"
/elisabeth
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 14:59 |
|
"elisabeth" <elisabeth@ofirmail.dk> skrev i en meddelelse
news:4217454e$0$166$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
> news:4216eccf$0$33625$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
> > Det gavner os begge. Det gavner det forhold vi gerne vil bevare. Det
> gavner
> > de løfter vi gav hinanden i kirken.
>
> Man afgiver jo ikke decideret løfte om sexuel troskab i kirken ved
vielsen.
> Man lover at elske og ære...... hvad der så lægges i de ord, er nok
> individuelt.
>
> http://www.folkekirken.dk/tro/liturgi/ .... se under "vielse"
>
Det ligger jo implicit i, at man bliver èt kød.
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 12:18 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
>> Har du nogensinde
>> > set
>> > eller hørt om en kvinde som elsker sin mand overalt på jorden, men som
>> > alligevel er ham utro?
>>
>> Ja, bl.a i åbne parforhold.
>
>
> Men det kan ikke sammenlignes.
Handlingen er den samme. Og deres forhold fungerer.
> I åbne forhold har man en aftale om, at det
> er OK at dyrke sex med hinanden - så på et eller andet plan er man stadig
> hinanden tro.
Ja.
> Men i forhold uden en sådan aftale, så er det at dyrke sex med andre, det
> rene bedrag. Og man bedrager ikke sin mand eller hustru, hvis man elsker
> dem. Den man elsker er kun én: nemlig sig selv.
Du er i parforhold med din mand, for at få kærlighed, omsorg, dækket
kedsomhed, børn mv.
Du er ikke i forhold for hans skyld.
Du giver for at få igen - psykologisk grundregel.
Hvordan har du det med, at din mand onanerer til billeder af andre kvinder?
>> > Utroskab kommer oftest af dalende interesse/kærlighed for sin modpart.
>>
>> Nej, det er firkantet.
>> Det kan være mange andre ting f.eks stort behov for sex, stort behov for
>> bekræftelse, for nogle er utroskab en spændende leg, forelskelse,
> kedsomhed,
>> panikalder osv.
>
>
> Men hvis kærligheden til partneren fortsat er stærk, så ville man nok
> sørge
> for at løse disse problemer MED partneren, istedet for at gå ud og prøve
> at
> få disse ønsker opfyldt sammen med en anden.
Ja, det ville jeg også selv gøre. Men vi er ikke ens allesammen.
> Du nævner forelskelse: hvis hun er forelsket i en anden, er hun klart mere
> interesseret i vedkommende end i sin mand.
Nej, ikke nødvendigvis.
>> Mange mænd går til ludere, selvom de er i parforhold, og de kommer hjem
>> superglade og klapper deres elskede kone bagi.
>
> Fordi de elsker sig selv og sætter deres egne selviske behov højere end
> det
> parforhold de er i.
Hvorfor ikke acceptere at mennesker grundlæggende er selviske?
Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han
springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur. Det
ligger så dybt i os. Vi kan ikke gøre for det og vi elsker vores partner
alligevel, hun laver jo mad og ordner huset + passer børnene
Hvad ville du sige til din mand, hvis han kom til dig, og sagde at han havde
lyst til at prøve en luder? Ville du blive vred? Ville du blive ked af det?
Ville du bliver glad, for at han fortæller dig det? Ville du lade ham gøre
det?
> Selvfølgelig er de glade, for de har jo fået _deres_ behov opfyldt. Jeg
> tvivler dog på om konen er ligeså glad, hvis hun vidste det.
I mange forhold ser konen gennem fingrene med det. Hun ved det godt inderst
inde - kvindelig intuition :)
> De elsker åbenbart ikke konen eller forholdet NOK til at søge at løse
> problemerne med hende...
Jow jow, det er bare nemmere at få noget frækt ude, end at løse problemerne
derhjemme :)
>> Er du ofte skinsyg og bange for at miste din partner?
>
> At man ikke vil tolerere utroskab har intet med sit jalousiniveau at gøre.
Hvad så?
> Faktisk så ville en person med så stærk en nul-tolerance aldrig være i et
> forhold der gjorde ham/hende usikker på den andes troskab.
Det er netop omvendt.
Ligesom kvinder der blev slået af deres tidligere mand, finder en ny der vil
slå dem.
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 12:45 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42172083$0$181$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Men det kan ikke sammenlignes.
>
> Handlingen er den samme. Og deres forhold fungerer.
Handlingen (sex med en anden) er den samme, men der er løgnen og bedraget
til forskel. Og det er jo ikke den seksuelle handling som sådan, der myrder
et forhold, det er det bedrag, der har fundet sted. Det er løftet, der ikke
blev holdt.
> Hvordan har du det med, at din mand onanerer til billeder af andre
kvinder?
Jeg ved, at han gør det til billeder af mig Men jeg ville da ikke synes,
at det var superfedt, at han projicerede sin lyst over på nogle, der ikke
har med mig at gøre.
> Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han
> springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur. Det
> ligger så dybt i os. Vi kan ikke gøre for det og vi elsker vores partner
> alligevel, hun laver jo mad og ordner huset + passer børnene
Selvfølgelig kan en mand gøre for det. Selv et lille barn, ved at man ikke
altid kan få alt, det man ønsker, når man ønsker det. Og det er noget man
lærer, når man vokser op. Det kaldes selv-kontrol og impuls-kontrol. Og hvis
man ikke kan styre det, er det da tegn på, at der er gået noget galt. Voksne
mennesker kan godt tage en beslutning om ikke at lade sig styre af sine
kønsdele og holde sig til den beslutning. - Uanset deres natur.
Alle kan gøre for det, de foretager sig. Det er jo en aktiv handling!
Du siger, "og vi elsker vores partner alligevel, hun laver jo mad og ordner
huset + passer børnene " - Jamen hvis hun holdt op med at lave mad og
ordne huset og passe ungerne, ville sådan en mand så stadig elske hende?
Jeg mener grundlæggende at når man elsker hinanden, så styrer man sine
handlingerne således, at man ikke bevidst gør noget, der ville såre den
anden.
> I mange forhold ser konen gennem fingrene med det. Hun ved det godt
inderst
> inde - kvindelig intuition :)
Mangel på selvrespekt. Jeg sætter en højere standard for mig selv og min
mand. Jeg ønsker ikke at være sammen med en pik-svingende hulemand, der
"ikke kan gøre for det".
> Jow jow, det er bare nemmere at få noget frækt ude, end at løse
problemerne
> derhjemme :)
Og den type mand, er ikke noget for mig.
> > Faktisk så ville en person med så stærk en nul-tolerance aldrig være i
et
> > forhold der gjorde ham/hende usikker på den andes troskab.
>
> Det er netop omvendt.
>
> Ligesom kvinder der blev slået af deres tidligere mand, finder en ny der
vil
> slå dem.
Men der er altså nogle, der ikke når at få skabt et sådan mønster. Hvis den
voldsramte kvinde forlod manden første gang han slog, fordi hun havde en
nul-tolerance, ville hun også forlade den næste med det samme, der var
optræk til vold. Hun brød mønstret og satte en klar grænse for, hvad hun
ville finde sig i.
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 15:32 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothank.dk> skrev i en meddelelse
>> > Men det kan ikke sammenlignes.
>>
>> Handlingen er den samme. Og deres forhold fungerer.
>
> Handlingen (sex med en anden) er den samme, men der er løgnen og bedraget
> til forskel.
Fordi man er utro, behøver man jo ikke at lyve vel?
> Og det er jo ikke den seksuelle handling som sådan, der myrder
> et forhold, det er det bedrag, der har fundet sted. Det er løftet, der
> ikke
> blev holdt.
Ok, hvorfor så ikke ændre den aftale, så alle er frie til at gøre hvad de
vil?
Så kan ingen bryde nogen aftale ved utroskab - problemet er løst.
>> Hvordan har du det med, at din mand onanerer til billeder af andre
> kvinder?
>
> Jeg ved, at han gør det til billeder af mig Men jeg ville da ikke
> synes,
> at det var superfedt, at han projicerede sin lyst over på nogle, der ikke
> har med mig at gøre.
Spørg ham. Jeg vil vædde en 5'er på at han onanerer til
billeder/fantasier/film, hvor du ikke indgår :) (også selvom han ikke vil
indrømme det)
>> Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han
>> springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur.
>> Det
>> ligger så dybt i os. Vi kan ikke gøre for det og vi elsker vores partner
>> alligevel, hun laver jo mad og ordner huset + passer børnene
>
> Selvfølgelig kan en mand gøre for det.
Som jeg lige klippde til Zeki:
Fra bogen "Hvorfor mænd ikke hører efter & kvinder ikke kan læse kort":
"Monogami og Polygami
Polygami er når mand eller kvinde har mere end én partner ad gangen. Nu har
De måske nået til den konklusion at mennesket ikke er monogamt fra naturens
hånd. Før den jødiske-kristne ideologi blev udbredt var også over 80% af de
menneskelige samfund polygame, simpelthen for at overleve.
Monogami betyder at en mand danner vedvarende par med kun én kvinde, og det
er den naturlige tilstand for en række dyrearter, fx. ræve, gæs og ørne.
Monogame hanner og hunner er som regel lige store, og de deler
forældrerollen 50:50. Hos polygame arter er hannerne normalt større, mere
farvestrålende, mere aggressive og deltager kun minimalt i yngelplejen.
Hannerne hos polygame dyr modnes seksuelt langt senere end hunnerne, så man
undgår rivalisering mellem ældre og yngre hanner, hvor de uerfarne ofte ikke
kan overleve en kamp. Menneskehanner passer til de fysiske specifikationer
for polygame arter. Det er ikke så sært at det er en evig kamp for mænd at
holde sig monogame."
> Selv et lille barn, ved at man ikke
> altid kan få alt, det man ønsker, når man ønsker det.
Der er forskel på et barns lyst til legetøj, og et urinstinkt.
> Og det er noget man
> lærer, når man vokser op. Det kaldes selv-kontrol og impuls-kontrol.
Kan du styre din sult og dit søvnbehov?
> Og hvis
> man ikke kan styre det, er det da tegn på, at der er gået noget galt.
Nej, det er tegn på at man undertrykker sine følelser...
> Voksne
> mennesker kan godt tage en beslutning om ikke at lade sig styre af sine
> kønsdele og holde sig til den beslutning. - Uanset deres natur.
Ja, men det kræver at man undertrykker sine følelser.
> Alle kan gøre for det, de foretager sig. Det er jo en aktiv handling!
> Du siger, "og vi elsker vores partner alligevel, hun laver jo mad og
> ordner
> huset + passer børnene " - Jamen hvis hun holdt op med at lave mad og
> ordne huset og passe ungerne, ville sådan en mand så stadig elske hende?
Ja, hvis han får sex
> Jeg mener grundlæggende at når man elsker hinanden, så styrer man sine
> handlingerne således, at man ikke bevidst gør noget, der ville såre den
> anden.
Nogle gange kommer man til at såre hinanden, det er uundgåeligt.
>> I mange forhold ser konen gennem fingrene med det. Hun ved det godt
> inderst
>> inde - kvindelig intuition :)
>
> Mangel på selvrespekt. Jeg sætter en højere standard for mig selv og min
> mand. Jeg ønsker ikke at være sammen med en pik-svingende hulemand, der
> "ikke kan gøre for det".
Neeeeeej.. så hellere en død sild på længere sigt
>> Jow jow, det er bare nemmere at få noget frækt ude, end at løse
> problemerne
>> derhjemme :)
>
> Og den type mand, er ikke noget for mig.
>> > Faktisk så ville en person med så stærk en nul-tolerance aldrig være i
> et
>> > forhold der gjorde ham/hende usikker på den andes troskab.
>>
>> Det er netop omvendt.
>>
>> Ligesom kvinder der blev slået af deres tidligere mand, finder en ny der
> vil
>> slå dem.
>
> Men der er altså nogle, der ikke når at få skabt et sådan mønster. Hvis
> den
> voldsramte kvinde forlod manden første gang han slog, fordi hun havde en
> nul-tolerance, ville hun også forlade den næste med det samme, der var
> optræk til vold. Hun brød mønstret og satte en klar grænse for, hvad hun
> ville finde sig i.
Der er en grund til at hun finder sådan en mand. Det er ikke bevidst. Det er
et behov for at være i offerrolle.
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 16:05 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:42174dca$0$164$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Fordi man er utro, behøver man jo ikke at lyve vel?
"Hej skat, jeg ringer lige for at fortælle dig, at jeg i dette øjeblik har
min pik oppe i en anden".
> Ok, hvorfor så ikke ændre den aftale, så alle er frie til at gøre hvad de
> vil?
> Så kan ingen bryde nogen aftale ved utroskab - problemet er løst.
Fedt nok, hvad skal vi så bruge parforhold til? Hvad skal vi bruge
ægteskabet til? Kæresteforhold?
Hvis der ikke længere er noget ekslusivt i det, så kan man da ligeså godt
flytte i kollektiv og bolle med samtlige beboere på skift.
Nej. Jeg kunne aldrig drømme om at lave en sådan aftale. Hvis min mand vil
være fri, så fred være med det, men det bliver uden mig.
> Spørg ham. Jeg vil vædde en 5'er på at han onanerer til
> billeder/fantasier/film, hvor du ikke indgår :) (også selvom han ikke vil
> indrømme det)
Jamen, OK. Det kan godt være, at jeg ikke synes det er fedt, men som sagt
går han ikke i seng med dem.
> > Selv et lille barn, ved at man ikke
> > altid kan få alt, det man ønsker, når man ønsker det.
>
> Der er forskel på et barns lyst til legetøj, og et urinstinkt.
Lad mig konkretisere:
Vi lærer behovsudsættelse - også når det gælder mad. Det lærer børn og det
burde man have lært som et voksent menneske.
> Kan du styre din sult og dit søvnbehov?
Ja, til en hvis grad.
Kan du leve uden sex? Altså helt fysisk: kan du trække vejret, kan dit
hjerte slå, uden sex?
Altså: Man kan godt styre sig. Seksualdriften er stærk, men den er ikke
livsnødvendig.
> > Voksne
> > mennesker kan godt tage en beslutning om ikke at lade sig styre af sine
> > kønsdele og holde sig til den beslutning. - Uanset deres natur.
>
> Ja, men det kræver at man undertrykker sine følelser.
Følelser? Jeg troede det var "kun" sex. Hvad har følelser med det at gøre?
Jeg vil da mene, at når man går i seng med en fremmed, så er man ret god til
at undertrykke de følelser man har for sin kæreste og sit forhold.
> Nogle gange kommer man til at såre hinanden, det er uundgåeligt.
Ja, men man behøver da ikke ligefrem gøre en aktiv indsats for det. I det
øjeblik man er ved at knappe bukserne ned, er der stadig tid til at undgå
handlingen.
Man går jo ikke på gaden, snubler over en kvinde og lader pikken glide
indenfor ved et uheld.
Utroskab er en aktiv handling, som man ved vil såre den anden. Dén situation
ER undgåelig.
| |
nospam (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : nospam |
Dato : 21-02-05 10:38 |
|
>>> Hvordan har du det med, at din mand onanerer til billeder af andre
>> kvinder?
>>
>> Jeg ved, at han gør det til billeder af mig Men jeg ville da ikke
>> synes,
>> at det var superfedt, at han projicerede sin lyst over på nogle, der ikke
>> har med mig at gøre.
>
> Spørg ham. Jeg vil vædde en 5'er på at han onanerer til
> billeder/fantasier/film, hvor du ikke indgår :) (også selvom han ikke vil
> indrømme det)
Lad være med at spørge, hvis du ikke vil høre svaret.
93% af alle mennesker onanerer - 7 % lyver...
De fleste kvinder og mænd fantaserer om sex med andre. Disse andre kan være
konkrete mennesker, som man kender - har mødt - set på billeder/film osv.
Eller de kan være anonyme typer.
Nogen onanerer til disse fantasier, nogen har dem, mens de boller kæresten!
Jeg tror ikke, man skal fortælle hinanden alt - fx. om ALLE sine fantasier.
Glæd dig over, at det er dig han/hun helst vil bolle med IRL...
M
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 12:55 |
|
> Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han
> springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur.
Tal for dig selv. Der findes heldigvis stadig mænd, som kan være ansvarlige
og som er nået over det stadie du skitserer.
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 14:32 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Hvis en mand med sikkerhed ved, at han ikke bliver opdaget, ville han
>> springe på alle de lækre sild, som bager på ham. Sådan er mænds natur.
>
> Tal for dig selv. Der findes heldigvis stadig mænd, som kan være
> ansvarlige
> og som er nået over det stadie du skitserer.
Fra bogen "Hvorfor mænd ikke hører efter & kvinder ikke kan læse kort":
"Monogami og Polygami
Polygami er når mand eller kvinde har mere end én partner ad gangen. Nu har
De måske nået til den konklusion at mennesket ikke er monogamt fra naturens
hånd. Før den jødiske-kristne ideologi blev udbredt var også over 80% af de
menneskelige samfund polygame, simpelthen for at overleve.
Monogami betyder at en mand danner vedvarende par med kun én kvinde, og det
er den naturlige tilstand for en række dyrearter, fx. ræve, gæs og ørne.
Monogame hanner og hunner er som regel lige store, og de deler
forældrerollen 50:50. Hos polygame arter er hannerne normalt større, mere
farvestrålende, mere aggressive og deltager kun minimalt i yngelplejen.
Hannerne hos polygame dyr modnes seksuelt langt senere end hunnerne, så man
undgår rivalisering mellem ældre og yngre hanner, hvor de uerfarne ofte ikke
kan overleve en kamp. Menneskehanner passer til de fysiske specifikationer
for polygame arter. Det er ikke så sært at det er en evig kamp for mænd at
holde sig monogame."
Onanerer du til pornofilm, billeder af kvinder mv, Zeki?
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 14:34 |
|
Hvad skal jeg bruge dit link til kristen/jødisk ideologi til?
> Onanerer du til pornofilm, billeder af kvinder mv, Zeki?
Yep! Min kæreste og jeg har et godt kamera.
Har du altid haft det sådan et én aldrig er nok, Thomas?
| |
ThomasB (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 19-02-05 15:15 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> Hvad skal jeg bruge dit link til kristen/jødisk ideologi til?
Du læser ikke hvad jeg skriver - læs det igen.
Der står at FØR kristen/jødisk ideologi, var mænd polygame. Det ligger dybt
i os, derfor har jeg i ret i at det er MEGAsvært for mænd at være tro, hvis
de ved at de ikke bliver opdaget med en lækker sild.
>> Onanerer du til pornofilm, billeder af kvinder mv, Zeki?
>
> Yep! Min kæreste og jeg har et godt kamera.
Onanerer du til pornografi med billeder af andre mennesker (kvinder)?
Har du gjort det i dit nuværende forhold?
> Har du altid haft det sådan et én aldrig er nok, Thomas?
Jeg har nok i min kæreste, jeg har aldrig været hende utro og vi har været
sammen i over 10 år.
Vi har bare ikke forbud mod at være seksuelt sammen med andre, men vi har en
aftale om, at vi taler om det inden - hvis det skulle blive aktuelt. Forbud
i forhold begrænser parterne hinanden åndeligt.
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 15:36 |
|
> Du læser ikke hvad jeg skriver - læs det igen.
Nej, for biologisk historie kan ikke retfærdiggøre dine handlinger. Vi er
ligesom kommet videre i evolutionen.
> Der står at FØR kristen/jødisk ideologi, var mænd polygame. Det ligger
dybt
> i os, derfor har jeg i ret i at det er MEGAsvært for mænd at være tro,
hvis
> de ved at de ikke bliver opdaget med en lækker sild.
Nej, du har ikke ret i at det er "MEGAsvært" for mænd at være tro. Du har
ret i at det kan være "MEGAsvært" for dem som tænker med pikken i stedet for
hovedet.
> >> Onanerer du til pornofilm, billeder af kvinder mv, Zeki?
> > Yep! Min kæreste og jeg har et godt kamera.
> Onanerer du til pornografi med billeder af andre mennesker (kvinder)?
> Har du gjort det i dit nuværende forhold?
Nej, og hvad så hvis jeg gjorde? Er det i følge din opfattelse
retfærdiggørelse nok, til at jeg straks kan tillade mig at kaste mig over
fremmede kvinder?
Forskellen mellem barn og voksne er altså at vi som voksne lægger en en
dæmper på vores lyster. Tror du at far har lyst til at hente børn og lave
aftensmad efter en hård arbejdsdag? Tror du at mor gider at smørre madpakker
til fire mennesker klokken 6 om morgenen? De gør det fordi det er
nødvendigt, fordi det er påkrævet af dem. Præcist som det er helt naturligt
at man ikke er sin partner utro, fordi at man er som et barn - drevet af
lyster.
> > Har du altid haft det sådan et én aldrig er nok, Thomas?
> Jeg har nok i min kæreste, jeg har aldrig været hende utro og vi har været
> sammen i over 10 år.
Men siden du er fortaler for utroskab, så kan jeg vel næsten konkludere at
du ikke vil have noget imod at hun er dig utro, så længe I "taler om det
inden."
Jeg kan også konkludere, at du er sikker på at du ikke vil såre hende, hvis
uheldet er ude for dig.
> Vi har bare ikke forbud mod at være seksuelt sammen med andre, men vi har
en
> aftale om, at vi taler om det inden - hvis det skulle blive aktuelt.
Forbud
> i forhold begrænser parterne hinanden åndeligt.
Ja ja, den er god. "Vi har ingen forbud, skat". Gad vide hvad hun vil tænke
hvis hun læser dine indlæg i denne tråd, hvor du nærmest gør det til hver
mands ret at være utro. Og gad vide hvad der ville ske med den "åndelighed"
du omtaler hvis I først begyndte at bolle udenom.
Mvh
Zeki
| |
ThomasB (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 22-02-05 12:04 |
|
"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>> Du læser ikke hvad jeg skriver - læs det igen.
>
> Nej, for biologisk historie kan ikke retfærdiggøre dine handlinger. Vi er
> ligesom kommet videre i evolutionen.
Nej, ikke retfærdiggøre men forklare.
Hvordan er du kommet videre i evolutionen?
>> Der står at FØR kristen/jødisk ideologi, var mænd polygame. Det ligger
> dybt
>> i os, derfor har jeg i ret i at det er MEGAsvært for mænd at være tro,
> hvis
>> de ved at de ikke bliver opdaget med en lækker sild.
>
> Nej, du har ikke ret i at det er "MEGAsvært" for mænd at være tro. Du har
> ret i at det kan være "MEGAsvært" for dem som tænker med pikken i stedet
> for
> hovedet.
Skinhellig?
>> >> Onanerer du til pornofilm, billeder af kvinder mv, Zeki?
>> > Yep! Min kæreste og jeg har et godt kamera.
>
>> Onanerer du til pornografi med billeder af andre mennesker (kvinder)?
>> Har du gjort det i dit nuværende forhold?
>
> Nej, og hvad så hvis jeg gjorde? Er det i følge din opfattelse
> retfærdiggørelse nok, til at jeg straks kan tillade mig at kaste mig over
> fremmede kvinder?
"Hvis du gjorde"? Hehe
Nej, du kan sådan set ikke tillade dig at kaste dig over fremmede kvinder,
det har du jo aftalt med din kæreste.
> Forskellen mellem barn og voksne er altså at vi som voksne lægger en en
> dæmper på vores lyster.
Nej, du undertrykker dine lyster :)
> Tror du at far har lyst til at hente børn og lave
> aftensmad efter en hård arbejdsdag? Tror du at mor gider at smørre
> madpakker
> til fire mennesker klokken 6 om morgenen? De gør det fordi det er
> nødvendigt, fordi det er påkrævet af dem. Præcist som det er helt
> naturligt
> at man ikke er sin partner utro, fordi at man er som et barn - drevet af
> lyster.
Du er drevet af din lyst til at overleve og videregive dine gener.
>> > Har du altid haft det sådan et én aldrig er nok, Thomas?
>> Jeg har nok i min kæreste, jeg har aldrig været hende utro og vi har
>> været
>> sammen i over 10 år.
>
> Men siden du er fortaler for utroskab, så kan jeg vel næsten konkludere at
> du ikke vil have noget imod at hun er dig utro, så længe I "taler om det
> inden."
Hvor ser du at jeg er fortaler for utroskab?
> Jeg kan også konkludere, at du er sikker på at du ikke vil såre hende,
> hvis
> uheldet er ude for dig.
Jeg vil helt sikkert såre hende, især hvis vi ikke havde talt om det inden.
>> Vi har bare ikke forbud mod at være seksuelt sammen med andre, men vi har
> en
>> aftale om, at vi taler om det inden - hvis det skulle blive aktuelt.
> Forbud
>> i forhold begrænser parterne hinanden åndeligt.
>
> Ja ja, den er god. "Vi har ingen forbud, skat". Gad vide hvad hun vil
> tænke
> hvis hun læser dine indlæg i denne tråd, hvor du nærmest gør det til hver
> mands ret at være utro.
Hvad får dig til at tro hun ikke læser dem?
> Og gad vide hvad der ville ske med den "åndelighed"
> du omtaler hvis I først begyndte at bolle udenom.
"Åndelig frihed" kan måske gøre at man ikke har lyst?
| |
Zeki (22-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 22-02-05 15:50 |
|
> > Nej, for biologisk historie kan ikke retfærdiggøre dine handlinger. Vi
er
> > ligesom kommet videre i evolutionen.
> Nej, ikke retfærdiggøre men forklare.
> Hvordan er du kommet videre i evolutionen?
Fordi vi ikke længere er huleboere som udelukkende handler instinktivt.
> > Forskellen mellem barn og voksne er altså at vi som voksne lægger en en
> > dæmper på vores lyster.
> Nej, du undertrykker dine lyster :)
Naturligvis. Men lyster er ikke det samme som behov.
> Du er drevet af din lyst til at overleve og videregive dine gener.
Og det er jeg nødt til at være min kæreste utro for at gøre?
> > Men siden du er fortaler for utroskab, så kan jeg vel næsten konkludere
at
> > du ikke vil have noget imod at hun er dig utro, så længe I "taler om det
> > inden."
> Hvor ser du at jeg er fortaler for utroskab?
Du er måske ikke den samme ThomasB som i denne tråd har skrevet at vi mænd
fra naturens side er polygame, derfor er det naturligt at vi boller til
højre og venstre? Eller den samme som skrev at det er et udtryk for
"besiddertrang og lavt selvværd" hvis man ikke accepterer partnerens 'behov'
for at være utro?
> > Jeg kan også konkludere, at du er sikker på at du ikke vil såre hende,
> > hvis
> > uheldet er ude for dig.
> Jeg vil helt sikkert såre hende, især hvis vi ikke havde talt om det
inden.
Så hun lider altså af "besiddertrang"?
Mvh
Zeki
| |
Mette (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 19-02-05 15:53 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421749ce$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Vi har bare ikke forbud mod at være seksuelt sammen med andre, men vi har
en
> aftale om, at vi taler om det inden - hvis det skulle blive aktuelt.
Forbud
> i forhold begrænser parterne hinanden åndeligt.
Åndeligt? Jeg troede at det "kun" var sex.
| |
Zeki (19-02-2005)
| Kommentar
Fra : Zeki |
Dato : 19-02-05 16:02 |
|
> Åndeligt? Jeg troede at det "kun" var sex.
Hmm, ja. Jeg forstår heller ikke den der med at "tale om tingene inden" og
at "ville blive ked af det hvis hun ikke fortalte mig det inden", når det jo
"bare er sex."
| |
PerX ... (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : PerX ... |
Dato : 20-02-05 02:55 |
|
In article <4215e261$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk says...
> "Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> > Er det det som det handler om, stolthed? Eller handler det om at man ikke
> > er
> > sin mand utro hvis man elsker ham (højt)?
>
> Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man kan
> tilgive et sidespring.
Eller er desperat nok.
| |
ThomasB (21-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 21-02-05 10:34 |
|
"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
>> > Er det det som det handler om, stolthed? Eller handler det om at man
>> > ikke
>> > er
>> > sin mand utro hvis man elsker ham (højt)?
>>
>> Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man kan
>> tilgive et sidespring.
>
> Eller er desperat nok.
Som f.eks økonomisk afhængig...
| |
nusle nuslesen (24-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 24-02-05 11:54 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:4219ab0e$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Hej,
>>> > Er det det som det handler om, stolthed? Eller handler det om at man
>>> > ikke
>>> > er
>>> > sin mand utro hvis man elsker ham (højt)?
>>>
>>> Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man
>>> kan
>>> tilgive et sidespring.
>>
>> Eller er desperat nok.
>
> Som f.eks økonomisk afhængig...
Alle i Danmark er sikret en minimumsindtjening via overførselsindkomster -
hvis man mener sig økonomisk afhængig for alvor, er der vist noget man har
misforstået.
På den anden side, der er nu engang mange der vil sælge (ud af) sig selv.
mange hilsner
| |
ThomasB (25-02-2005)
| Kommentar
Fra : ThomasB |
Dato : 25-02-05 17:04 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
>>>> > Er det det som det handler om, stolthed? Eller handler det om at man
>>>> > ikke
>>>> > er
>>>> > sin mand utro hvis man elsker ham (højt)?
>>>>
>>>> Spørgsmålet jo nok nærmere, om man elsker sin partner så højt, at man
>>>> kan
>>>> tilgive et sidespring.
>>>
>>> Eller er desperat nok.
>>
>> Som f.eks økonomisk afhængig...
>
> Alle i Danmark er sikret en minimumsindtjening via overførselsindkomster -
> hvis man mener sig økonomisk afhængig for alvor, er der vist noget man har
> misforstået.
>
> På den anden side, der er nu engang mange der vil sælge (ud af) sig selv.
En gennemsnitlig skilsmisse koster 100.000-200.000,-
| |
nusle nuslesen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : nusle nuslesen |
Dato : 27-02-05 10:47 |
|
"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:421f4c52$0$994$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
Hej,
> En gennemsnitlig skilsmisse koster 100.000-200.000,-
Der er vigtigere ting i livet end penge og materielle goder.
Om så en skilsmisse kostede mig alt jeg ejede og havde (hvilket min
skilsmisse i hovedtræk gjorde), ville jeg hellere gå det igennem og bygge
alt op på ny, end jeg ville leve mit liv i en endeløs række af
utilfredsstillende hverdage i selskab med et menneske, jeg hellere ville
være foruden.
mange hilsner
| |
Mette (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 27-02-05 10:58 |
|
"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42219708$0$212$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Om så en skilsmisse kostede mig alt jeg ejede og havde (hvilket min
> skilsmisse i hovedtræk gjorde), ville jeg hellere gå det igennem og bygge
> alt op på ny, end jeg ville leve mit liv i en endeløs række af
> utilfredsstillende hverdage i selskab med et menneske, jeg hellere ville
> være foruden.
Kunne ikke være mere enig. Da jeg forlod min datters far kunne alle mine
ejendele være i én kuffert. Og det var hvad jeg havde at starte et nyt liv
med - sammen med en baby på 15 mdr.
Jeg fortryder intet
| |
Hobert Idiart (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Hobert Idiart |
Dato : 27-02-05 16:40 |
|
nusle nuslesen wrote:
> Der er vigtigere ting i livet end penge og materielle goder.
Hørt!
| |
Nana Sørensen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Nana Sørensen |
Dato : 27-02-05 17:10 |
|
"Hobert Idiart" <in@your.dreams> skrev i en meddelelse
news:38e7tjF5n5mj6U1@individual.net...
> nusle nuslesen wrote:
>
>> Der er vigtigere ting i livet end penge og materielle goder.
>
> Hørt!
Men efter din mening, er disse vigtigere ting jo hverken kærlighed eller
sex, socialliv, venner, bekendte eller kontakt. Hvad er det så? Hvad bygger
du dit liv på?
| |
Per Vadmand (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Per Vadmand |
Dato : 27-02-05 17:32 |
|
"Hobert Idiart" <in@your.dreams> wrote in message
news:38e7tjF5n5mj6U1@individual.net...
> nusle nuslesen wrote:
>
>> Der er vigtigere ting i livet end penge og materielle goder.
>
> Hørt!
Ja - sex, fx.
Per V.
| |
Mette (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mette |
Dato : 18-02-05 14:35 |
|
"
> Ja, sådan er vi jo forskellige. Men rent statistisk har du 30-40% chance
for
> at ramme ind i det.
>
Som Zeki siger, det har ikke noget med statistik at gøre. Utroskab er jo
ikke en virus, der flyder omkring og slår ned tilfældigt og i flæng; "how,
skat, jeg blev sq ramt - det må du undskylde".
Mennesket har altid ansvaret for sine egne handlinger. Og selvom 50% af alle
ægteskaber går istykker, er det ikke en undskyldning for bare at lade det gå
i stykker. Det er jo aldrig noget, der blot sker.
| |
Ukendt (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 18-02-05 14:42 |
|
"Mette" <Mette@wamspamnothanks.dk> skrev i en meddelelse
news:4215efab$0$33660$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Mennesket har altid ansvaret for sine egne handlinger. Og selvom 50% af
alle
> ægteskaber går istykker, er det ikke en undskyldning for bare at lade det
gå
> i stykker. Det er jo aldrig noget, der blot sker.
Helt enig.
Beklager jeg fik smidt et par procentsatser i spil, som ret beset ikke havde
noget at gøre der.
/Alex
| |
Thunderbird [7100] (01-03-2005)
| Kommentar
Fra : Thunderbird [7100] |
Dato : 01-03-05 19:00 |
|
On Thu, 17 Feb 2005 19:54:30 +0100, Alex Linaa < www.linaa.com> wrote:
>On Thu, 17 Feb 2005 08:13:56 +0100, "Zeki" <Zeki@[fjerndette].dk>
>wrote:
>
>
>>Det er ikke noget at misforstå! Og der er ingen formildende omstændigheder.
>
>Enig. Den er ikke til at misforstå.
>
>>Hvad venter du på? At gribe hende på fersk gerning?
>>
>>Vær nu en mand: Ud med hende! En gang utro - altid utro. Det er hårdt, men i
>>længden er det det bedste for dig.
>
>Der er jeg så ikke enig. Hvis jeg havde haft den holdning, ville jeg
>ikke være gift i dag.
>Hvis man elsker sin partner, og man finder ind til at han/hun faktisk
>fortryder/angrer, så er tilgivelse faktisk en ganske farbar vej frem
>(Selv om det er mega hårdt).
Den vej tog jeg, og den gjorde bare mere ondt da det viste sig at
personen ikke kunne stå bag de ord de lagde for dagen. Så herfra af er
det No Remorse. Jeg giver ikke ved dørene mere.
--
Mvh
Flemming Jacobsen
| |
Brizz (20-02-2005)
| Kommentar
Fra : Brizz |
Dato : 20-02-05 12:40 |
|
> Der er slet ikke nogen, der mener jeg kan have mis-/overfortolket de
> sms'er jeg har læst?
Hvordan vil du så forklare/fortolke den her "Dag 2: XX: Hej søde nu så jeg
jo ikke bare din mis"
> Jeg mener - det er jo kun dem hun har modtaget, ikke noget om hvad hun
> selv har sendt.
Med mindre i har katte der hjemme og XX har set en af dem.
Mvh Brian
| |
Per O. (16-02-2005)
| Kommentar
Fra : Per O. |
Dato : 16-02-05 22:22 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:421372aa$0$33643$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa .. Min hustru vil helst ikke at jeg læser hendes SMS'er. Ok med mig,
> har da respekt for privat livets fred. Men min nysgerrighed løb af med mig
> i aften og her så jeg så nedenstående serie af SMS'er. Alle tre (XX,YY,ZZ)
> er andre mænd. Jeg er temmelig sikker på at ZZ er en god ven og ikke noget
> emne for utroskab. Men jeg er absolut i tvivl om XX og YY (specielt udfra
> disse SMS'er). Hun har ikke nogle Afsendte SMS'er som evt. kunne kaste lys
> over sagen.
>
> Dag 1 fulgtes min hustru og jeg hjem fra arbejde, men jeg kørte
> umiddelbart derefter hen til noget familie for at ordne deres computer.
> Medens jeg var dernede fik jeg en sms fra min hustru, hvor hun skriver:
> "Vi ses senere - er det OK?, jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem." Min
> hustru går til svømning kl. 21 om aftenen den dag, og hun kom hjem kl.
> 2058 og sprang afsted til svømning. Da hun kom hjem senere havde vi en
> dejlig stilfærdig omgang sex og faldt i søvn i hinandens arme. Dag 2 -
> kommer jeg så til at kigge i hendes tlf. og ser beskederne. Og, JA,
> selvfølgelig burde jeg ikke have gjort det. Men nu nager tvivlen mig.
>
> Nogen som har nogle forslag ?
>
> Dag 1: XX: Hej søde har du fri
> Dag 2: XX: Hej søde nu så jeg jo ikke bare din mis
> Dag 2: XX: YY spørger om du er med på en trekant knus X.X.
> Dag 2: XX: Ja men er du knus X.X.
> Dag 2: XX: Er du klar til torsdag knus X.X.
> Dag 2: ZZ: Hvorfor gik du så?
> Dag 2: ZZ: Hvad skal det sige?
> Dag 2: ZZ: Nå, det... Ja, nogle gange er verden noget hø, men du ku' jo
> prøve at bruge din mand også,
> Dag 2: ZZ: Nej, og derfor bør du måske koncentrere dig om ham lidt - eller
> bede ham om at koncentrere sig om dig. Så blæser du ikke eller har mel i
> munden....
> Dag 2: ZZ: Og jeg mener det....
Hvad er der i vejen med at spørge hende selv?
Lad være med at fortolke .. det er de fleste så utroligt dårlige til. Lad
være med at dømme hende på forhånd, men tag en snak om sagen.
Hvis der ikke er noget om din mistanke, så finder du nok ud af det .. ikke?
Og hvis der er, så få snakket om det også.
Lad være med at indblande alle mulige andre i den sag, men prøv at finde ud
af fakta først. SMS er ikke fakta, men kan være en ledetråd til fakta.
Held og lykke med 'opklaringen' .. jeg håber den giver et positivt resultat
for Jer begge!
Per O.
www.skaldepande.dk
| |
Thomas (16-02-2005)
| Kommentar
Fra : Thomas |
Dato : 16-02-05 23:26 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:421372aa$0$33643$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Dag 1: XX: Hej søde har du fri
> Dag 2: XX: Hej søde nu så jeg jo ikke bare din mis
> Dag 2: XX: YY spørger om du er med på en trekant knus X.X.
> Dag 2: XX: Ja men er du knus X.X.
> Dag 2: XX: Er du klar til torsdag knus X.X.
> Dag 2: ZZ: Hvorfor gik du så?
> Dag 2: ZZ: Hvad skal det sige?
> Dag 2: ZZ: Nå, det... Ja, nogle gange er verden noget hø, men du ku' jo
> prøve at bruge din mand også,
> Dag 2: ZZ: Nej, og derfor bør du måske koncentrere dig om ham lidt - eller
> bede ham om at koncentrere sig om dig. Så blæser du ikke eller har mel i
> munden....
> Dag 2: ZZ: Og jeg mener det....
>
Det tyder jo på der er ugler i mosen... Men har du ikke checket de
beskeder
hun har sendt tilbage ind imellem dem?? Det kan jo måske give et hint
mere....
..T
| |
Good 799 (17-02-2005)
| Kommentar
Fra : Good 799 |
Dato : 17-02-05 00:02 |
|
"Thomas" <Thomas.Elbo@REMOVEmail.dk> wrote in message
news:4213c880$0$33686$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Men har du ikke checket de beskeder hun har sendt tilbage ind
> imellem dem?? Det kan jo måske give et hint mere....
Der har ikke været nogle sendte sms'er (sikkert slettet) før her til aften
hvor jeg fandt disse tre (i tidsmæssig rækkefølge):
Dag 2: XX: hej søde er du med eller er du ikke med ..... YY vil ha et svar
inden onsdag middag knus X.X.
Dag 3: Fruen: Hvad tror du selv ? Nej tror du virkelig jeg er sådan ? - Har
vi en aftale i morgen? Knus
Dag 3: XX: Hvad gør vi torsdag YY vil ikke lægge hus til uden at han må være
med knus X.X.
| |
Ulvir (17-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ulvir |
Dato : 17-02-05 01:16 |
|
Good 799 wrote:
> "Thomas" <Thomas.Elbo@REMOVEmail.dk> wrote in message
> news:4213c880$0$33686$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Men har du ikke checket de beskeder hun har sendt tilbage ind
>> imellem dem?? Det kan jo måske give et hint mere....
>
> Der har ikke været nogle sendte sms'er (sikkert slettet) før her til
> aften hvor jeg fandt disse tre (i tidsmæssig rækkefølge):
>
> Dag 2: XX: hej søde er du med eller er du ikke med ..... YY vil ha et
> svar inden onsdag middag knus X.X.
> Dag 3: Fruen: Hvad tror du selv ? Nej tror du virkelig jeg er sådan ?
> - Har vi en aftale i morgen? Knus
> Dag 3: XX: Hvad gør vi torsdag YY vil ikke lægge hus til uden at han
> må være med knus X.X.
Hun er med i et hemmeligt bibel studiegruppe! Få dig et liv!
| |
alpha searcher (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : alpha searcher |
Dato : 18-02-05 13:22 |
|
Hej
> Hun er med i et hemmeligt bibel studiegruppe! Få dig et liv!
>
Lol
Alpha
| |
Nana Sørensen (17-02-2005)
| Kommentar
Fra : Nana Sørensen |
Dato : 17-02-05 14:01 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4213d09e$0$33637$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Thomas" <Thomas.Elbo@REMOVEmail.dk> wrote in message
> news:4213c880$0$33686$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Men har du ikke checket de beskeder hun har sendt tilbage ind
>> imellem dem?? Det kan jo måske give et hint mere....
>
> Der har ikke været nogle sendte sms'er (sikkert slettet) før her til aften
> hvor jeg fandt disse tre (i tidsmæssig rækkefølge):
>
> Dag 2: XX: hej søde er du med eller er du ikke med ..... YY vil ha et svar
> inden onsdag middag knus X.X.
> Dag 3: Fruen: Hvad tror du selv ? Nej tror du virkelig jeg er sådan ? -
> Har vi en aftale i morgen? Knus
> Dag 3: XX: Hvad gør vi torsdag YY vil ikke lægge hus til uden at han må
> være med knus X.X.
>
>
Hmm... Ok. Medmindre du godt kan leve med tanken om, at din kone/kæreste
humper nogle andre i dag, så kom igang. Der er INTET at misforstå. Undskyld.
Men kom igang, enten med at smide hende ud, eller i det mindste med at sige
hvad du ved.
| |
Jonny Jensen (17-02-2005)
| Kommentar
Fra : Jonny Jensen |
Dato : 17-02-05 19:04 |
|
> Dag 2: XX: hej søde er du med eller er du ikke med ..... YY vil ha et svar
> inden onsdag middag knus X.X.
> Dag 3: Fruen: Hvad tror du selv ? Nej tror du virkelig jeg er sådan ? -
> Har vi en aftale i morgen? Knus
> Dag 3: XX: Hvad gør vi torsdag YY vil ikke lægge hus til uden at han må
> være med knus X.X.
Slet ingen tvivl jo, slet ikke nu, men heller ikke ved de første beskeder.
Indse at hun er utro med XX, at ZZ er vidende om det og egentlig er lidt på
din side, samt at YY gerne vil knalde hende også, evt sammen med XX, men det
vil hun dog ikke.
Har selv for nogle måneder siden være i en situation hvor jeg spillede XX's
rolle, dog uden lyst til at dele hende jeg bagte på, og de sms'er minder
forbandet meget om dem jeg skrev dengang... Der er intet at tage fejl af.
Nu er spørgsmålet bare hvad du vil gøre ved det, og hvordan du føler for
hende. Men jeg siger, også selvom det rammer mig selv, en gang utro, altid
utro (og hvad med din egen mistanke fremover, hver gang der er chancen for
at hun har lavet noget, hvis du virkelig VIL tilgive hende?!?)
Gør det op med dig selv, og hold fast på det du når frem til, og konfrontér
hende så med det hele. Hun har ingen grund til at blive sur over at du har
læst hendes sms'er, for hun er møgkællingen i denne her situation, det er
hende den er gal med, ikke dig, uanset hvad hun evt vil påstå.
Good luck mate
Jonny Jensen
| |
Mogens (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : Mogens |
Dato : 18-02-05 01:27 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:421372aa$0$33643$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa .. Min hustru vil helst ikke at jeg læser hendes SMS'er.
Hej.
Hvis hun virkelig har sagt det , så har hun , for mig at se ikke ment det
alvorligt . Mig bekendt kan man slette sine sms´r lige så tit man vil . Hun
har faktisk indirekte opfordret dig til at læse dem . Jeg ved ikke hvor
længe at I har været gift , eller hvordan I har det sammen i hverdagen , men
for mig at se , ligger hun kraftigt op til en skilsmisse .
M.
| |
alpha searcher (18-02-2005)
| Kommentar
Fra : alpha searcher |
Dato : 18-02-05 13:16 |
|
"Good 799" <good799@gmail.com> wrote in message
news:421372aa$0$33643$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hejsa .. Min hustru vil helst ikke at jeg læser hendes SMS'er. Ok med mig,
> har da respekt for privat livets fred. Men min nysgerrighed løb af med mig
> i aften og her så jeg så nedenstående serie af SMS'er. Alle tre (XX,YY,ZZ)
> er andre mænd. Jeg er temmelig sikker på at ZZ er en god ven og ikke noget
> emne for utroskab. Men jeg er absolut i tvivl om XX og YY (specielt udfra
> disse SMS'er). Hun har ikke nogle Afsendte SMS'er som evt. kunne kaste lys
> over sagen.
Ja hun er helt sikkert utro, men det virker jo på diskussionen, som om hun
alligevel er ved at få kolde fodder.
Alpha Searcher
| |
MicJen (16-03-2005)
| Kommentar
Fra : MicJen |
Dato : 16-03-05 00:37 |
|
Hej!
Har selv været ude for noget ligende, og jeg må sige, at du skal virkelig
gøre op med dig selv hvad du vil, det kommer til at gøre ondt uanset hvad du
vælger at gøre. Objektivt set synes jeg ikke der er megen tvivl om hvad der
er foregået/foregår i de sms´er.
Jeg var selv i tvivl om det som blevet skrevet, da jeg opdagede det (jeg
troede ikke rigtigt på det), men heldigvis havde jeg gode venner som kunne
få mig til at se de facts der nu engang var. Så har du nogle loyale og
trofaste venner/familie/fortrolige, så er det virkeligt guld værd.
Det var dog en meget svær beslutning for mig at forlade min daværende
kæreste, da vi havde været sammen i en længere årrække. Men idag er jeg glad
for at jeg foretog det valg. Jeg kunne ikke leve sammen med en person der
havde brudt min tillid på så hjerteskærende en måde.
Der findes altså et liv efter utroskaben. Det tog mig vel ca. 4 måneder at
komme ind i en rytme, hvor jeg kunne sove sammenhængende, men det lykkedes
trods alt. Her et års tid efter går det gradvist bedre. Der ér altså noget
om den gode gamle tale måde der hedder "Tiden læger alle sår". Og så findes
der i øvrigt andre kvinder derude...
Det som jeg synes har hjulpet mig meget, er at få snakket med nogle
mennesker om det, faktisk en masse mennesker, som ikke kun har lyttet, men
også kommenteret og kommet med deres input. Dette har gjort mig meget
klogere, synes jeg da selv
Nu ved jeg ikke om der er børn involveret, det var der ikke i mit tilfælde
(heldigvis!), men så bør man nok kæmpe ekstra hårdt for at få problemerne
løst, da det ikke kun er én selv det går ud over så.
Ja, jeg kunne skrive en masse andet, men er træt så jeg vil slutte her.
Håber det bedste for dig!
Mvh
Michael
| |
|
|