Inspireret af denne historie:
Bilradarer kan ødelægge pålidelige vejrudsigter
http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2005102110054&NL=1
er jeg kommet til at tænke på: hvordan beregner man egentlig
resonansfrekvensen for molekyler, f.eks. et vandmolekyle?
Jeg går ud fra, at molekylet har flere egenfrekvenser, da det jo nok kan
vibrere på flere forskellige måder. Men den mest grundlæggende vibration,
som vel må være noget transversalvibration, der får brintatomerne til at
vibrere i retninger, der er vinkelret på den akse, der går gennem
brintatomet og iltatomet, hvordan beregner man egentlig frekvensen?
Afstanden mellem atomerne samt en form for fjederkonstant burde vel være
nok. Men hvordan finder man denne fjederkonstant? Skal man have fat i
kvantemekanikken, eller kan man klare sig uden?
/steen