/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Komplekse tal
Fra : Jan Pedersen


Dato : 05-02-05 14:51

I forbindelse med mit studium på Ingeniørhøjskolens adgangskursus Matematik
B niveau har vi fået at vide at løsningsforslag altid skal tilhøre de reele
tal og løsninger til eksamen der giver en løsningsmængde i C dvs. de reele
tal skal opgives som Ingen løsning.

Hvorledes angiver jeg dette ? Skal jeg skrive at løsningen tilhører en tom
mængde ? Eller er det lovligt at skrive at L tilhører ikke R men C ??? For
den er jo ikke tom ?!



 
 
Jan Pedersen (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Jan Pedersen


Dato : 05-02-05 15:04

Mente selvfølgelig .....løsningsmængde i C dvs. de komplekse tal....ups :)



Jens Axel Søgaard (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 05-02-05 15:35

Jan Pedersen wrote:

> I forbindelse med mit studium på Ingeniørhøjskolens adgangskursus Matematik
> B niveau har vi fået at vide at løsningsforslag altid skal tilhøre de reele
> tal og løsninger til eksamen der giver en løsningsmængde i C dvs. de reele
> tal skal opgives som Ingen løsning.
>
> Hvorledes angiver jeg dette ? Skal jeg skrive at løsningen tilhører en tom
> mængde ? Eller er det lovligt at skrive at L tilhører ikke R men C ??? For
> den er jo ikke tom ?!

Inden du starter med at løse ligningen angiver du grundmængden.
Som grundmængde angiver du altså den delmænde af R, hvori
ligningen giver mening.

F.eks. har sqrt(x-1) = 3 grundmængden G=[1;uendelig[.

Da løsningsmængden skal være en del af grundmængden slipper
du for forklaringer ved angivelse af løsningsmængden.

--
Jens Axel Søgaard





Martin Larsen (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-02-05 16:01

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:4204d98b$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

F.eks. har sqrt(x-1) = 3 grundmængden G=[1;uendelig[.

Hvorfor skal uendelig ikke med?

Mvh
Martin



Stefan Holm (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Stefan Holm


Dato : 05-02-05 16:07

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:

> Hvorfor skal uendelig ikke med?

Fordi det ikke er et reelt tal.

--
Stefan Holm
"Is the Pope Punjabi?"

Martin Larsen (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-02-05 16:58

"Stefan Holm" <nospam@algebra.dk> skrev i en meddelelse news:ubraz3v1d.fsf@banach.algebra.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
>
> > Hvorfor skal uendelig ikke med?
>
> Fordi det ikke er et reelt tal.
>
Der foreligger vist ingen regler for grundmængden.

Mvh
Martin



Stefan Holm (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Stefan Holm


Dato : 05-02-05 17:12

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:

> Der foreligger vist ingen regler for grundmængden.

Det fremgik da ellers ret klart at det var indenfor gymnasiematematik
(eller tilsvrende), og dér regner man ikke med komplekse tal.

Men bortset fra det, så virker lige netop uendelig som en lidt fjollet
udvidelse af definitionsmængden, når vi fx i stedet kan tage den
komplekse plan eller andre sjove mængder (jeg har fx en svaghed for
positive elementer i vilkårlige C*-algebraer til den slags formål).

--
Stefan Holm
"That's where I saw the leprechaun! He told me to burn things."

Jens Axel Søgaard (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 05-02-05 16:13

Martin Larsen wrote:

> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:4204d98b$0$274$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> F.eks. har sqrt(x-1) = 3 grundmængden G=[1;uendelig[.
>
> Hvorfor skal uendelig ikke med?

Fordi mængden ikke er lukket.

--
Jens Axel Søgaard


Jens Axel Søgaard (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 05-02-05 16:50

Jens Axel Søgaard wrote:
> Martin Larsen wrote:
>> "Jens Axel Søgaard" skrev i en meddelelse

>> F.eks. har sqrt(x-1) = 3 grundmængden G=[1;uendelig[.
>>
>> Hvorfor skal uendelig ikke med?
>
> Fordi mængden ikke er lukket.

Eller rettere, fordi konventionen er sådan.

Men årsagen til konventionen er sådan, er dels at "uendelig"
ikke er med i mængden, dels at mængden er halvåben.

--
Jens Axel Søgaard


Bertel Lund Hansen (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-02-05 15:39

Jan Pedersen skrev:

> tal og løsninger til eksamen der giver en løsningsmængde i C dvs. de reele
> tal skal opgives som Ingen løsning.

(du mener "kun giver en løsning i C, dvs. de komplekse tal")

> Hvorledes angiver jeg dette ?

Tre forslag:

Ligningen har ingen løsning inden for R.

Fællesmængden mellem løsningsmængden og R er tom.

L Ώ R = Ø

(Ώ er et omvendt U)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso: http://fiduso.dk/

Per Rønne (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 05-02-05 16:25

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> wrote:

> L ? R = Ø
>
> (? er et omvendt U)

Kan skrives som L union R, men du har nok brugt unicode. Selv om det er
blevet til noget ruskomsnusk, når jeg kigger på det i unicode.
--
Per Erik Rønne

Stefan Holm (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Stefan Holm


Dato : 05-02-05 16:41

spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) writes:

> Kan skrives som L union R,

Nej, han ønsker jo netop fællesmængde, ikke foreningsmængde.

--
Stefan Holm
"Curse my semantics!"

Per Rønne (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 05-02-05 17:46

Stefan Holm <nospam@algebra.dk> wrote:

> spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) writes:
>
> > Kan skrives som L union R,
>
> Nej, han ønsker jo netop fællesmængde, ikke foreningsmængde.

Naturligvis. En svipser. Jeg havde også skrevet fællesmængde.
--
Per Erik Rønne

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste