/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Stort rovdyr
Fra : Morten Guldager


Dato : 01-02-05 18:35

Hejsa,

Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
største rovdyr,

Tøsen mener det burde være kaskelothvalen. Den både jager,
fanger og spiser blæksprutter, og den er ihvertfald ret stor.
(sådan set i forhold til en folkevogn)

Jeg så beklageligvis ikke selv udsendelsen, så der kan have
indsneget sig nogle fordrejninger i hendes udlægning af sagen...

Men har hun ret i sin påstand?


/Morten

 
 
kvaerulant (01-02-2005)
Kommentar
Fra : kvaerulant


Dato : 01-02-05 19:04

Morten Guldager wrote:

>Hejsa,
>
>Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
>Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
>største rovdyr,
>
>Tøsen mener det burde være kaskelothvalen. Den både jager,
>fanger og spiser blæksprutter, og den er ihvertfald ret stor.
>(sådan set i forhold til en folkevogn)
>
>Jeg så beklageligvis ikke selv udsendelsen, så der kan have
>indsneget sig nogle fordrejninger i hendes udlægning af sagen...
>
>Men har hun ret i sin påstand?
>
>
Nej, blåvalen spiser kril, detvil sige en slags små rejer, så den må
være det største rovdyr.

Pongo (01-02-2005)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 01-02-05 19:05

Morten Guldager wrote:
> Hejsa,
>
> Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
> Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
> største rovdyr,
>
> Tøsen mener det burde være kaskelothvalen. Den både jager,
> fanger og spiser blæksprutter, og den er ihvertfald ret stor.
> (sådan set i forhold til en folkevogn)
>
> Jeg så beklageligvis ikke selv udsendelsen, så der kan have
> indsneget sig nogle fordrejninger i hendes udlægning af sagen...
>
> Men har hun ret i sin påstand?

Det kommer nok lidt an på hvad man mener med ordet "Rovdyr".
Hvis et rovdyr, er et dyr der lever af andre dyr, er der mange rovdyr, og
Kaskelothvalen er vel én af de største. Blåhvaler spiser dog også dyr (små
krebsdyr kaldet kril), og den er vel egentlig større en Kaskelothvalen.
Normalt betegner ordet Rovdyr en systematisk gruppe (Carnivora) som med
enten katte-lignende eller hundel-ignende dyr. I denne sammnhæng er f.eks
bjørne og sæler med i hundegruppen. Hvalerne er ikke særligt nært beslægtede
med rovdyrene. En anden gruppe er Insektæderne (Insectivora), og disse dyr
(f.eks Spidsmus og Pindsvin) betegner man normalt heller ikke "Rovdyr".
/Klaus




Bertel Lund Hansen (01-02-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 01-02-05 19:12

Morten Guldager skrev:

> Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
> Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
> største rovdyr,

> Tøsen mener det burde være kaskelothvalen.

Det må være rigtigt. Rovdyr er en klasse under pattedyr. Fejlen
skyldes nok at nogle glemmer at en del 'fisk' ikke er fisk, men
pattedyr, og det gælder kaskelotten

Jeg slog det op på http://da.wikipedia.org/wiki/Forside.

Under rovdyr står der både den skarpe definition (at det skal
være pattedyr) og den bredere (et vilkårligt dyr der lever af
andre dyr), men begge definitioner bevirker at kaskelothvalen er
et rovdyr.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso: http://fiduso.dk/

Peter Makholm (01-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 01-02-05 20:27

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:

> Under rovdyr står der både den skarpe definition (at det skal
> være pattedyr) og den bredere (et vilkårligt dyr der lever af
> andre dyr), men begge definitioner bevirker at kaskelothvalen er
> et rovdyr.

Er det følgende side du henviser til:

http://da.wikipedia.org/wiki/Rovdyr


Der bliver godt nok beskrevet to definitioner hvor den brede er 'almen
betegnelse for dyr, der lever af andre dyr', men den skarpe definition
er ikke bare 'pattedyr der lever af andre dyr'.

Den skarpe definition er 'dyreordenen Carnivora', men kaskelothvaler
hører til dyreordenen Cetacea og er dermed ikke omfattet af den skarpe
definition.

I en børneudsendelse ville jeg nok forvente den brede definition og
overlade den skarpe definition til biologitimerne på et noget højere
niveau. (Og helst på et tidspunkt hvor de har lært at skelne mellem
fagsprog og dagligsprog (jævnfør sten-diskussionen på
dk.kultur.sprog)).


--
Peter Makholm | According to the hacker ethic, the meaning of life
peter@makholm.net | is not Friday, but it is not Sunday either
http://hacking.dk | -- Pekka Himanen

Finn Guldmann (01-02-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 01-02-05 22:02

Peter Makholm skrev:

>>Under rovdyr står der både den skarpe definition (at det skal
>>være pattedyr) og den bredere (et vilkårligt dyr der lever af
>>andre dyr), men begge definitioner bevirker at kaskelothvalen er
>>et rovdyr.
> Er det følgende side du henviser til:
> http://da.wikipedia.org/wiki/Rovdyr
> Der bliver godt nok beskrevet to definitioner hvor den brede er 'almen
> betegnelse for dyr, der lever af andre dyr', men den skarpe definition
> er ikke bare 'pattedyr der lever af andre dyr'.
> Den skarpe definition er 'dyreordenen Carnivora', men kaskelothvaler
> hører til dyreordenen Cetacea og er dermed ikke omfattet af den skarpe
> definition.
> I en børneudsendelse ville jeg nok forvente den brede definition og
> overlade den skarpe definition til biologitimerne på et noget højere
> niveau. (Og helst på et tidspunkt hvor de har lært at skelne mellem
> fagsprog og dagligsprog (jævnfør sten-diskussionen på
> dk.kultur.sprog)).
>
Jeg syntes at det er ret godt gået at man i den alder er i stand til at
sætte relevante spørgsmåltegn ved de oplysninger man forsøges fyldt med.

Men selvom 'rovdyr' indskrænkes til 'landlevende' er oplysningen om at
der skulle være isbjørnen vist ikke rigtig.

Fandt dette hos "Animal Planet":
"Kodiakbjørnen (Ursus middendorfi eller Ursus arctos middendorfi), der
lever langs Alaskas kyst, er ikke kun den største og tungeste bjørn –
den er også det største kødædende dyr på landjorden. Den bliver mere end
tre meter høj og kan veje omkring et ton."


--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Martin Larsen (01-02-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 01-02-05 23:10

"Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse news:ctoqpt$1u1$1@news.cybercity.dk...
>
> Fandt dette hos "Animal Planet":
> "Kodiakbjørnen (Ursus middendorfi eller Ursus arctos middendorfi), der
> lever langs Alaskas kyst, er ikke kun den største og tungeste bjørn –
> den er også det største kødædende dyr på landjorden. Den bliver mere end
> tre meter høj og kan veje omkring et ton."
>
Det ser ud til at være sludder:
http://www.arcticwebsite.com/LargestCarnivore.html

Mvh
Martin



Morten Guldager (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Morten Guldager


Dato : 02-02-05 06:51

2005-02-01 Finn Guldmann wrote
>>
> Jeg syntes at det er ret godt gået at man i den alder er i stand til at
> sætte relevante spørgsmåltegn ved de oplysninger man forsøges fyldt med.

Og tossekassen er fyldt med gode eksempler herpå. Man skal blot lige
forklare barnet hvordan det hænger sammen, så er det skal ikke så svært endda.

> Men selvom 'rovdyr' indskrænkes til 'landlevende' er oplysningen om at
> der skulle være isbjørnen vist ikke rigtig.
>
> Fandt dette hos "Animal Planet":
> "Kodiakbjørnen (Ursus middendorfi eller Ursus arctos middendorfi), der
> lever langs Alaskas kyst, er ikke kun den største og tungeste bjørn –
> den er også det største kødædende dyr på landjorden. Den bliver mere end
> tre meter høj og kan veje omkring et ton."

Den er jeg også faldet over. I min datters forskellige dyrebøger
(dyrelesikonlignede bøger for børn) er der mange forskellige påstande om at
dette eller hint er det største/giftigste/mindste/grimmeste dyr i verdenen.

Problemet er blot at mange af disse påstande er relative og uden oplysning
af eksakte værdier så man selv kan foretage sin sammenligning.
Det klager min datter så også over.

Men altså, ungen er skør! Hun mener også at det er mere nyttingt at kende
primtal end det er at kunne addere. Primtal er gode at kende da mange
slagsmål kan forudses når der skal deles slik. "Nej vi vil ikke have 17
vingummibamser, dem kan vi ikke dele." (og så må jeg jo spise en af dem


/Morten

Bo Warming (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-02-05 06:55

"Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
news:slrnd00qif.c2d.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...

> Men altså, ungen er skør! Hun mener også at det er mere nyttingt at kende
> primtal end det er at kunne addere. Primtal er gode at kende da mange
> slagsmål kan forudses når der skal deles slik. "Nej vi vil ikke have 17
> vingummibamser, dem kan vi ikke dele." (og så må jeg jo spise en af dem
>

Har menneskeheden nogensinde haft praktisk gavn af matematik om PRIMTAL?

er det ikke selvsving, at når vi har begrebet så bruger vi det?



Morten Guldager (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Morten Guldager


Dato : 02-02-05 08:29

2005-02-02 Bo Warming wrote
> "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
> news:slrnd00qif.c2d.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
>
>> Men altså, ungen er skør! Hun mener også at det er mere nyttingt at kende
>> primtal end det er at kunne addere. Primtal er gode at kende da mange
>> slagsmål kan forudses når der skal deles slik. "Nej vi vil ikke have 17
>> vingummibamser, dem kan vi ikke dele." (og så må jeg jo spise en af dem
>>
>
> Har menneskeheden nogensinde haft praktisk gavn af matematik om PRIMTAL?

Tja, tøsen har tilsyneladende fundet en fiks anvendelse.

> er det ikke selvsving, at når vi har begrebet så bruger vi det?

Primtal i den ovenfor nævnte anvendelse har vel nærmest karakter
af et værktøj. Og det er vel meget naturligt at bruge det bedste
værktøj man har til en given opgave?
Har jeg ikke en skruetrækker kan jeg da godt bruge en hammer, men
det er ikke optimalt.


/Morten

Bo Warming (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-02-05 08:53

"Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
news:slrnd010aa.cad.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
> 2005-02-02 Bo Warming wrote
>> "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
>> news:slrnd00qif.c2d.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
>>
>>> Men altså, ungen er skør! Hun mener også at det er mere nyttingt at
>>> kende
>>> primtal end det er at kunne addere. Primtal er gode at kende da mange
>>> slagsmål kan forudses når der skal deles slik. "Nej vi vil ikke have 17
>>> vingummibamser, dem kan vi ikke dele." (og så må jeg jo spise en af dem
>>>
>>
>> Har menneskeheden nogensinde haft praktisk gavn af matematik om PRIMTAL?
>
> Tja, tøsen har tilsyneladende fundet en fiks anvendelse.

Det har hun slet ikke. Hun går i selvsving om skrivebordsteoretiske
ligegyldigheder. Se ud mod det virkelig liv, ikke tallenes


> Primtal i den ovenfor nævnte anvendelse har vel nærmest karakter
> af et værktøj. Og det er vel meget naturligt at bruge det bedste
> værktøj man har til en given opgave?
> Har jeg ikke en skruetrækker kan jeg da godt bruge en hammer, men
> det er ikke optimalt.

Ved du hvad primtal er?. Jeg ved det - men har aldrig haft gavn af det.

Du vildleder ved at blande sammen med ULIGE tal.



Morten Guldager (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Morten Guldager


Dato : 02-02-05 09:44

2005-02-02 Bo Warming wrote
> "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
> news:slrnd010aa.cad.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
>> 2005-02-02 Bo Warming wrote
>>> "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
>>> news:slrnd00qif.c2d.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
>>>
>>>> Men altså, ungen er skør! Hun mener også at det er mere nyttingt at
>>>> kende
>>>> primtal end det er at kunne addere. Primtal er gode at kende da mange
>>>> slagsmål kan forudses når der skal deles slik. "Nej vi vil ikke have 17
>>>> vingummibamser, dem kan vi ikke dele." (og så må jeg jo spise en af dem
>>>>
>>>
>>> Har menneskeheden nogensinde haft praktisk gavn af matematik om PRIMTAL?
>>
>> Tja, tøsen har tilsyneladende fundet en fiks anvendelse.
>
> Det har hun slet ikke. Hun går i selvsving om skrivebordsteoretiske
> ligegyldigheder. Se ud mod det virkelig liv, ikke tallenes

Nu er det først efterfølgende jeg har fortalt hende hvad fænomenet
kaldes.

>> Primtal i den ovenfor nævnte anvendelse har vel nærmest karakter
>> af et værktøj. Og det er vel meget naturligt at bruge det bedste
>> værktøj man har til en given opgave?
>> Har jeg ikke en skruetrækker kan jeg da godt bruge en hammer, men
>> det er ikke optimalt.
>
> Ved du hvad primtal er?.

ja da.

> Jeg ved det - men har aldrig haft gavn af det.

Nej sikkert ikke.

> Du vildleder ved at blande sammen med ULIGE tal.

Niks. Pigen har glimrende forståelse for at dele 15 med 3.

Det var hende selv der konstaterede at 17 aldrig duede.
(blandt mange andre tal)


/Morten

Bo Warming (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-02-05 12:24

"Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
news:slrnd014mv.cad.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
> 2005-02-02 Bo Warming wrote
>> "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
>> news:slrnd010aa.cad.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
>>> 2005-02-02 Bo Warming wrote
>>>> "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
>>>> news:slrnd00qif.c2d.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
>>>>
>>>>> Men altså, ungen er skør! Hun mener også at det er mere nyttingt at
>>>>> kende
>>>>> primtal end det er at kunne addere. Primtal er gode at kende da mange
>>>>> slagsmål kan forudses når der skal deles slik. "Nej vi vil ikke have
>>>>> 17
>>>>> vingummibamser, dem kan vi ikke dele." (og så må jeg jo spise en af
>>>>> dem
>>>>>
>>>>
>>>> Har menneskeheden nogensinde haft praktisk gavn af matematik om
>>>> PRIMTAL?
>>>
>>> Tja, tøsen har tilsyneladende fundet en fiks anvendelse.
>>
>> Det har hun slet ikke. Hun går i selvsving om skrivebordsteoretiske
>> ligegyldigheder. Se ud mod det virkelig liv, ikke tallenes
>
> Nu er det først efterfølgende jeg har fortalt hende hvad fænomenet
> kaldes.
>
>>> Primtal i den ovenfor nævnte anvendelse har vel nærmest karakter
>>> af et værktøj. Og det er vel meget naturligt at bruge det bedste
>>> værktøj man har til en given opgave?
>>> Har jeg ikke en skruetrækker kan jeg da godt bruge en hammer, men
>>> det er ikke optimalt.
>>
>> Ved du hvad primtal er?.
>
> ja da.
>
>> Jeg ved det - men har aldrig haft gavn af det.
>
> Nej sikkert ikke.
>
>> Du vildleder ved at blande sammen med ULIGE tal.
>
> Niks. Pigen har glimrende forståelse for at dele 15 med 3.
>
> Det var hende selv der konstaterede at 17 aldrig duede.
> (blandt mange andre tal)

Se på hele erhvervslivet - industri og service af alle typer. Find noget der
udføres bedre, hvis personen i sin skoletid lærte om primtal. Måske tre
designere af kryteringsudstyr - i USA - har haft gavn af at kende forskel
på primtal og uligetal - det praler de af, men jeg tror de havde opnået
samme resultaer uden.



Thorbjoern Ravn Ande~ (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 02-02-05 12:56

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Se på hele erhvervslivet - industri og service af alle typer. Find
> noget der udføres bedre, hvis personen i sin skoletid lærte om

Forkortelse af brøker?

Fjorten enogtyvendedele ser pudsigt ud.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-02-05 15:03

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu21xbzi3be.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Se på hele erhvervslivet - industri og service af alle typer. Find
>> noget der udføres bedre, hvis personen i sin skoletid lærte om
>
> Forkortelse af brøker?
>
> Fjorten enogtyvendedele ser pudsigt ud.

At man forkorter en brøk sker ikke ved at man ved noget om primtal.

Der er stor, kompliceret matematik-teori om primtal, som aldrig har gjort
gavn.

Hvornår er egentlig brøker interessante, når man har komputer til at omregne
dem til decimaltal?



Thorbjoern Ravn Ande~ (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 02-02-05 15:07

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> > Fjorten enogtyvendedele ser pudsigt ud.
>
> At man forkorter en brøk sker ikke ved at man ved noget om primtal.

Ikke? Hvordan foregår det så?

> Hvornår er egentlig brøker interessante, når man har komputer til at
> omregne dem til decimaltal?

1) Du bad om et eksempel.
2) Computerrepræsentationer af decimaltal implicerer mulige
afrundingsfejl som der skal tages højde for. Ved brug af brøker
bevares højst mulig nøjagtighed.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-02-05 16:59

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> skrev i en meddelelse
news:yu2brb3cayi.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
> > > Fjorten enogtyvendedele ser pudsigt ud.
> >
> > At man forkorter en brøk sker ikke ved at man ved noget om primtal.
>
> Ikke? Hvordan foregår det så?

Jeg har ikke hørt om nogen der slår op i tabel over primtal, og giver op vis
tallet er et af disse
Man kan fx prøve at dele med 3 og så 7 og så 11 når man af sidste ciffer har
udelukket at delelighed med 2 eller 5 er mulig

> > Hvornår er egentlig brøker interessante, når man har komputer til at
> > omregne dem til decimaltal?
>
> 1) Du bad om et eksempel.
> 2) Computerrepræsentationer af decimaltal implicerer mulige
> afrundingsfejl som der skal tages højde for. Ved brug af brøker
> bevares højst mulig nøjagtighed.

Inden komputer kunne give så mange betydende cifre som der er basis for, var
brøker smarte - nu er decimaltal vel vinderen

Ihvertfald er det enkelt talhåndværk og berører aldrig den meget avancerede
matematik , som Fermat/Abel/GAuss-typer har hygget sig med omkring de
spøjse - men nytteløse - primtal

Jeg ville nødig være matematiker og på mit dødsleje indse at jeg havde
spildt tiden med fx primtal, relativity eller lignende



Thorbjoern Ravn Ande~ (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 02-02-05 18:05

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> > > At man forkorter en brøk sker ikke ved at man ved noget om primtal.
> >
> > Ikke? Hvordan foregår det så?
>
> Jeg har ikke hørt om nogen der slår op i tabel over primtal, og giver op vis
> tallet er et af disse

En mulighed er som bekendt at opløse tæller og nævner i primfaktorer,
og herefter forkorte med dem der er fælles.

Et vist kendskab til primtal er derfor nødvendigt for at kunne gøre
dette hurtigt og effektivt. Det kan endda være du har lært det i
skolen.

> Inden komputer kunne give så mange betydende cifre som der er basis for, var
> brøker smarte - nu er decimaltal vel vinderen

Vel? Hvorfor kun vel?

> Ihvertfald er det enkelt talhåndværk og berører aldrig den meget avancerede
> matematik , som Fermat/Abel/GAuss-typer har hygget sig med omkring de
> spøjse - men nytteløse - primtal
>
> Jeg ville nødig være matematiker og på mit dødsleje indse at jeg havde
> spildt tiden med fx primtal, relativity eller lignende

Der er jo nogen der laver matematik fordi de synes det er sjovt. Så
er der andre der laver matematik fordi de kan tjene penge på det.

En af sideeffekterne ved grundforskning er at man ofte får nogen
resultater som kan bruges i helt andre sammenhænge end oprindelig
tænkt.

Men alt det ved du jo i forvejen - du har så vidt jeg ved en
naturvidenskabelig kandidatgrad.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Martin Larsen (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 02-02-05 19:34

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> skrev i en meddelelse news:yu2pszivqon.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> > Inden komputer kunne give så mange betydende cifre som der er basis for, var
> > brøker smarte - nu er decimaltal vel vinderen
>
> Vel? Hvorfor kun vel?
>
Hvad skal vi med tal?
Nyttegavnende købmand har aldrig haft brug for andet
end lod for at veje pose med mel ;-/

Mvh
Martin



Bo Warming (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-02-05 20:03

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu2pszivqon.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> > > At man forkorter en brøk sker ikke ved at man ved noget om primtal.
>> >
>> > Ikke? Hvordan foregår det så?
>>
>> Jeg har ikke hørt om nogen der slår op i tabel over primtal, og giver op
>> vis
>> tallet er et af disse
>
> En mulighed er som bekendt at opløse tæller og nævner i primfaktorer,
> og herefter forkorte med dem der er fælles.

Alle kan oplyse i faktorer uden at vide hvad primtal er

> Et vist kendskab til primtal er derfor nødvendigt for at kunne gøre
> dette hurtigt og effektivt. Det kan endda være du har lært det i
> skolen.

Jeg har lært det og erfaret at det er omstændeligt. Hvem kan ikke forkorte
med ti uden at opløse i primfaktorer?

>> Ihvertfald er det enkelt talhåndværk og berører aldrig den meget
>> avancerede
>> matematik , som Fermat/Abel/GAuss-typer har hygget sig med omkring de
>> spøjse - men nytteløse - primtal
>>
>> Jeg ville nødig være matematiker og på mit dødsleje indse at jeg havde
>> spildt tiden med fx primtal, relativity eller lignende
>
> Der er jo nogen der laver matematik fordi de synes det er sjovt. Så
> er der andre der laver matematik fordi de kan tjene penge på det.

De sidste er de interessanteste og de har aldrig haft gavn af
primtalsbegrebet.




Anders Wegge Jakobse~ (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 02-02-05 20:16

"Bo" == Bo Warming <bwng@bwng.dk> writes:

> "Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message

>> En mulighed er som bekendt at opløse tæller og nævner i
>> primfaktorer, og herefter forkorte med dem der er fælles.

> Alle kan oplyse i faktorer uden at vide hvad primtal er

Copypaste venligst en præcis metode for forkortelse af brøken
2456/1208 uden brug af primtal.

> Jeg har lært det og erfaret at det er omstændeligt. Hvem kan ikke
> forkorte med ti uden at opløse i primfaktorer?

Hvem kan forkorte med 43 uden at kunne opløse i primfaktorer?

>> Der er jo nogen der laver matematik fordi de synes det er sjovt.
>> Så er der andre der laver matematik fordi de kan tjene penge på
>> det.

> De sidste er de interessanteste og de har aldrig haft gavn af
> primtalsbegrebet.

Jeg tror Peter Landrock er uenig i den påstand.

--
/Wegge <http://wiki.wegge.dk>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge
mailto:awegge@gmail.com - Invitationer på FCFS basis

Bo Warming (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-02-05 02:40

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> wrote in message
news:m3ekfykc1v.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Bo" == Bo Warming <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> "Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
>
>>> En mulighed er som bekendt at opløse tæller og nævner i
>>> primfaktorer, og herefter forkorte med dem der er fælles.
>
>> Alle kan oplyse i faktorer uden at vide hvad primtal er
>
> Copypaste venligst en præcis metode for forkortelse af brøken
> 2456/1208 uden brug af primtal.

Fortæl mig lige hvilke firmaer der har løsning af sådant som en daglig
flaskehals. Jeg ku godt hente min gratis lommeregner og løse dit problem pr
decimaltal, men du lever i dinosaur-fortid.

>> Jeg har lært det og erfaret at det er omstændeligt. Hvem kan ikke
>> forkorte med ti uden at opløse i primfaktorer?
>
> Hvem kan forkorte med 43 uden at kunne opløse i primfaktorer?
>
Hvem har brug for det?

>>> Der er jo nogen der laver matematik fordi de synes det er sjovt.
>>> Så er der andre der laver matematik fordi de kan tjene penge på
>>> det.
>
>> De sidste er de interessanteste og de har aldrig haft gavn af
>> primtalsbegrebet.
>
> Jeg tror Peter Landrock er uenig i den påstand.

Så er skoren 6000000000:1 i menneskehedens favør - din Peter er et
uinteressant mindretal



Anders Wegge Jakobse~ (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 03-02-05 07:00

"Bo" == Bo Warming <bwng@bwng.dk> writes:

> "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> wrote in message
> news:m3ekfykc1v.fsf@obelix.wegge.dk...
>> "Bo" == Bo Warming <bwng@bwng.dk> writes:
>>
>>> "Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
>>
>>>> En mulighed er som bekendt at opløse tæller og nævner i
>>>> primfaktorer, og herefter forkorte med dem der er fælles.
>>
>>> Alle kan oplyse i faktorer uden at vide hvad primtal er
>>
>> Copypaste venligst en præcis metode for forkortelse af brøken
>> 2456/1208 uden brug af primtal.

> Fortæl mig lige hvilke firmaer der har løsning af sådant som en
> daglig flaskehals.

Du har nu, eftersom du frejdigt har påstået at det er nemt. Så bare
se at komme igang.

> Jeg ku godt hente min gratis lommeregner og løse dit problem pr
> decimaltal, men du lever i dinosaur-fortid.

Prøv at se hvad din lommeregner kommer frem til. Og fortæl mig så
hvilken værdi den reducerede brøk har.

>>> Jeg har lært det og erfaret at det er omstændeligt. Hvem kan ikke
>>> forkorte med ti uden at opløse i primfaktorer?

>> Hvem kan forkorte med 43 uden at kunne opløse i primfaktorer?

> Hvem har brug for det?

Du har det muligvis nu. Det er ikke til at sige, før du har forsøgt.

>>>> Der er jo nogen der laver matematik fordi de synes det er sjovt.
>>>> Så er der andre der laver matematik fordi de kan tjene penge på
>>>> det.
>>
>>> De sidste er de interessanteste og de har aldrig haft gavn af
>>> primtalsbegrebet.
>>
>> Jeg tror Peter Landrock er uenig i den påstand.

> Så er skoren 6000000000:1 i menneskehedens favør - din Peter er et
> uinteressant mindretal

Nej, han er meget inmteressant. Peter Landrock er nemlig stifter af
firmaet Cryptomatic, og dermed er der slået et stort hul i din
ufunderede påstand om at "højst 3 kryptologer i USA ..."

--
/Wegge <http://wiki.wegge.dk>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge
mailto:awegge@gmail.com - Invitationer på FCFS basis

Bo Warming (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-02-05 10:20

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> wrote in message
news:m33bwei3o8.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Bo" == Bo Warming <bwng@bwng.dk> writes:

>>>> Alle kan oplyse i faktorer uden at vide hvad primtal er
>>>
>>> Copypaste venligst en præcis metode for forkortelse af brøken
>>> 2456/1208 uden brug af primtal.
>
>> Fortæl mig lige hvilke firmaer der har løsning af sådant som en
>> daglig flaskehals.
>
> Du har nu, eftersom du frejdigt har påstået at det er nemt. Så bare
> se at komme igang.

Siden "firmaet BW" forlod Cirkus Uni har forkortning til 2 været alt
rigeligt
Hvis jeg til "fysisk kemi" eksamen havde haft lov at bruge lommeregner istf
regnestok havde jeg nået decimaltal 2,02... og gerne flere decimaler
Men kemikere havde aldrig over fire betydende cifre pga måleunøjagtighed

Hovedregning giver let lidt flere decimaler på kortere tid end det tager at
finde min gratis lommeregner - eller en dyr primtalstabel.

Dit dinosaur-projekt glæder jeg mig til at høre retfærdiggjort

>>> Hvem kan forkorte med 43 uden at kunne opløse i primfaktorer?
>
>> Hvem har brug for det?

> Du har det muligvis nu. Det er ikke til at sige, før du har forsøgt.

Jeg ved at jeg aldrig har haft behovet.
Men uden at kende til begrebet primtal kunne jeg da let finde på at dele med
først to, så tre, så 5,7,11,13,17,19,23,29,31,37,39,41 og endelig få bingo
ved 43

47 53 57 59 61 67 71 73 79 83 87 89 91 93 97 101 103 107 - hvornår bliver
der i snit over FIRE mellem hvert primtal - nu har du gjort mig tændt på min
mellemskolelærdom som jeg end ikke behøvede i gymnasium eller universitet.
Men interessen er som at lave kunst - jeg kan ikke sælge indsigterne til
noget menneske. Landrock har udfhyldt pop-nichen og næppe nogen nogensinde
vil kunne gentage hans Kejserens Ny Klær stunt

>>>>> Der er jo nogen der laver matematik fordi de synes det er sjovt.
>>>>> Så er der andre der laver matematik fordi de kan tjene penge på
>>>>> det.
>>>
>>>> De sidste er de interessanteste og de har aldrig haft gavn af
>>>> primtalsbegrebet.
>>>
>>> Jeg tror Peter Landrock er uenig i den påstand.
>
>> Så er skoren 6000000000:1 i menneskehedens favør - din Peter er et
>> uinteressant mindretal
>
> Nej, han er meget inmteressant. Peter Landrock er nemlig stifter af
> firmaet Cryptomatic, og dermed er der slået et stort hul i din
> ufunderede påstand om at "højst 3 kryptologer i USA ..."


Da han ved noget om kryptering kan han nok _bilde mig ind_ at kun primtal
løser hans hurdle - ligesom tossen med "æske i snor, der jager løver" væk
ikke er let at modbevise når han postulerer at kun pga hans æske i snor er
der ikke vilde løver her i landet



Thorbjoern Ravn Ande~ (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 03-02-05 12:29

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Da han ved noget om kryptering kan han nok _bilde mig ind_ at kun
> primtal løser hans hurdle - ligesom tossen med "æske i snor, der jager
> løver" væk ikke er let at modbevise når han postulerer at kun pga hans
> æske i snor er der ikke vilde løver her i landet

Jeg fik engang forklaret hvilken matematisk egenskab der gjorde at
store primtalspotenser var til at regne med, og det var ikke svært at
forstå for en ikke-matematiske universitetsstuderende.

Med en kandidatgrad skulle det da være endnu nemmere for dig at forstå
det.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-02-05 19:34

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu24qgtdgqz.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Da han ved noget om kryptering kan han nok _bilde mig ind_ at kun
>> primtal løser hans hurdle - ligesom tossen med "æske i snor, der jager
>> løver" væk ikke er let at modbevise når han postulerer at kun pga hans
>> æske i snor er der ikke vilde løver her i landet
>
> Jeg fik engang forklaret hvilken matematisk egenskab der gjorde at
> store primtalspotenser var til at regne med, og det var ikke svært at
> forstå for en ikke-matematiske universitetsstuderende.
>
> Med en kandidatgrad skulle det da være endnu nemmere for dig at forstå
> det.

Jeg håber nogen vil søge at forklare det for mig



Thorbjoern Ravn Ande~ (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-02-05 21:28

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Jeg håber nogen vil søge at forklare det for mig

Der er en forklaring af algoritmen for RSA på
http://en.wikipedia.org/wiki/RSA som er god at komme i gang på.
Brugen af modular matematik er det der gør at disse store tal er til
at arbejde med på en computer.

Hvis der er noget du ikke forstår, så spørg endelig, men for en
naturvidenskabelig kandidat skulle det ikke være umuligt at forstå.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (06-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 06-02-05 10:20

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu2is56ah1j.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Jeg håber nogen vil søge at forklare det for mig
>
> Der er en forklaring af algoritmen for RSA på
> http://en.wikipedia.org/wiki/RSA som er god at komme i gang på.
> Brugen af modular matematik er det der gør at disse store tal er til
> at arbejde med på en computer.
>
> Hvis der er noget du ikke forstår, så spørg endelig, men for en
> naturvidenskabelig kandidat skulle det ikke være umuligt at forstå.

Hermed spørges.
Den megen matematik jeg havde på 1.del berørte ikke algoritmer, mest
differentialligninger og matricer (Thor A Baks lærebog)

Jeg syns ikke kode-brydning udvider menneskehedens lykkekage, kun overfører
lidt spionagegodbidder fra A til B, men jeg vil godt forstå hvorfor primtal
er smartere end et pluk fra biblen som nøgle for oversættelse fra
uforståeligt til forståeligt.

Hvis forbryderne har aftalt at Milano betyder Malmø og lignende, så kan
ingen bryde koden.
Hvis du har komputersystem kan det være så svært at kun enorm og moderne
komputerkraft kan bryde koden.
Er kvante-kryptering blevet rutine og overskudsgivende?



Morten Guldager (06-02-2005)
Kommentar
Fra : Morten Guldager


Dato : 06-02-05 10:53

2005-02-06 Bo Warming wrote
[om primtalsbaserede kryteringsmetoder]
> men jeg vil godt forstå hvorfor primtal
> er smartere end et pluk fra biblen som nøgle for oversættelse fra
> uforståeligt til forståeligt.

A og B har hver sin nøgle, som de kun selv kender.

A kan skrive en besked som kun B kan læse. Og når B læser beskeden
ved han at det kun kan være A der har sendt den.

Alt det kan arangeres uden at man på noget tidspunkt har brug for
at overføre den hemmelige nøgle mellem A og B.

Naturligvis forudsat at de finder en metode at overføre deres
offentlige nøgler. Men denne behøves ikke at være hemmelig, så et
radiobroadcast kan gøre det.

Jeg ved ikke om det besvarede dit spørgsmål, ellers må du jo spørge
igen.


/Morten

N/A (06-02-2005)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 06-02-05 11:59



Bo Warming (06-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 06-02-05 11:59

"Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
news:slrnd0bq71.roa.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
> 2005-02-06 Bo Warming wrote
> [om primtalsbaserede kryteringsmetoder]
>> men jeg vil godt forstå hvorfor primtal
>> er smartere end et pluk fra biblen som nøgle for oversættelse fra
>> uforståeligt til forståeligt.
>
> A og B har hver sin nøgle, som de kun selv kender.
>
> A kan skrive en besked som kun B kan læse. Og når B læser beskeden
> ved han at det kun kan være A der har sendt den.
>
> Alt det kan arangeres uden at man på noget tidspunkt har brug for
> at overføre den hemmelige nøgle mellem A og B.
>
> Naturligvis forudsat at de finder en metode at overføre deres
> offentlige nøgler. Men denne behøves ikke at være hemmelig, så et
> radiobroadcast kan gøre det.
>
> Jeg ved ikke om det besvarede dit spørgsmål, ellers må du jo spørge
> igen.

Tak for din tålmodighed. Det jeg gerne vil forstå er, hvordan nøgler og
andre værktøjer til at åbne koder er indrettet idag, og hvis brug af
primtal, hvorfor ikke andet end primtal kunne være benyttet.

Trin for trin kan jeg godt følge din indledende forklaring, men ideelt ville
være at forklaringen omfatter HVORDAN der oversættes fra kodet til
forståeligt - og HVAD det har med faktor-opløselige "prim"-tal at gøre



Thorbjoern Ravn Ande~ (19-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 19-02-05 23:35

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Tak for din tålmodighed. Det jeg gerne vil forstå er, hvordan nøgler
> og andre værktøjer til at åbne koder er indrettet idag, og hvis brug
> af primtal, hvorfor ikke andet end primtal kunne være benyttet.
>
> Trin for trin kan jeg godt følge din indledende forklaring, men ideelt
> ville være at forklaringen omfatter HVORDAN der oversættes fra kodet
> til forståeligt - og HVAD det har med faktor-opløselige "prim"-tal at
> gøre

Jeg vil anbefale dig at læse artiklen om kryptology på Wikipedia,
specielt
http://en.wikipedia.org/wiki/Cryptology#Public_key_cryptography som
beskriver hvordan "offentlig nøgle kryptering" finder sted.

Offentlige nøgler er det der bruges meget i dag, hvor en given person
har to stykker information. En låse_OP_nøgle og en låse_I_nøgle som
hører sammen i et par.

Låse_I_nøglen kan man give til alle og enhver, men man skal beholde
låse_OP_nøglen selv.

Den mest velkendte metode der bruger primtal er RSA, som er beskrevet
http://en.wikipedia.org/wiki/RSA. Bemærk at der er en del
henvisninger til matematiske genveje netop fordi det drejer sig om
primtal. Disse genveje gør at beregningerne går meget hurtigere.

Iøvrigt så er "ciphertext c" bare en anden måde at skrive en given
tekst fortolket som et stort tal. Dette kan fx gøres ved at betragte
det som et tal i 256-tals systemet.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (20-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 20-02-05 01:57


"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu2650ofaal.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Tak for din tålmodighed. Det jeg gerne vil forstå er, hvordan nøgler
>> og andre værktøjer til at åbne koder er indrettet idag, og hvis brug
>> af primtal, hvorfor ikke andet end primtal kunne være benyttet.
>>
>> Trin for trin kan jeg godt følge din indledende forklaring, men ideelt
>> ville være at forklaringen omfatter HVORDAN der oversættes fra kodet
>> til forståeligt - og HVAD det har med faktor-opløselige "prim"-tal at
>> gøre
>
> Jeg vil anbefale dig at læse artiklen om kryptology på Wikipedia,
> specielt
> http://en.wikipedia.org/wiki/Cryptology#Public_key_cryptography som
> beskriver hvordan "offentlig nøgle kryptering" finder sted.

Forklar i 50 ord , selv, hvorfor primtal kan noget vedr koder som ikke kan
klares uden primtal.

- enhver remse kan være nøgle til en kode



Thorbjoern Ravn Ande~ (20-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 20-02-05 03:45

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Forklar i 50 ord , selv, hvorfor primtal kan noget vedr koder som ikke
> kan klares uden primtal.

Koder kan naturligvis bruges uden primtal. En effektiv måde at
kryptere information på i computere UDEN BRUG AF ANDEN VIDEN er fx
RSA-algoritmen. Denne betragter en tekstblok som et meget store tal
som man kan omforme til kodede versioner og tilbage igen ved at
foretage nogen beregninger - beskrevet på det opgivne link - baseret
på produktet af to meget store (fx hundrede cifre hver) primtal og
produktet af de to tal der er én mindre end hvert af disse.

Kender man begge primtal, kan man let skifte mellem den kodede og
dekodede udgave, da det er let at regne begge de nødvendige tal ud.
Kender man kun produktet af de to primtal, er man nødt til at finde de
to primtal for at kunne udregne det andet produkt.

Ovenstående er garanteret entydighed og hurtig udregning netop fordi
det er to primtal man bygger nøglen på.

Igen, der er masser af måder at kryptere på. Dette er bare en af dem
der er meget brugt fordi der er interesse i at alle kan kryptere
information til modtageren med det første produkt, men kun modtageren
(som kender andet produkt) kan dekryptere.

Hvis du ikke forstår ovenstående, har du brug for personlig undervisning.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (20-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 20-02-05 04:33

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu2mzu0ar1m.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> Forklar i 50 ord , selv, hvorfor primtal kan noget vedr koder som ikke
>> kan klares uden primtal.
>
> Koder kan naturligvis bruges uden primtal.

Det er netop det, der er min pointe.
De er ikke en flaskehals - ligesom imaginære tal ikke har ændret elektronik

Man bruger bekvemme LÆRDE smarte sager, men havde ingen matematik-artikel
været skrevet om primtal nogensinde så var algoritme-kryptering der stadig -
og kvantekrypteriing er stadig et flop - og bomben påvirkedes aldrig af
Einstein-matematik

Men Fogh er ikke stærk og ikke liberal nok til at tage konsekvensen og bruge
skattepenge på kun hvad gavner



Thorbjoern Ravn Ande~ (20-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 20-02-05 08:20

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> >> Forklar i 50 ord , selv, hvorfor primtal kan noget vedr koder som ikke
> >> kan klares uden primtal.
> >
> > Koder kan naturligvis bruges uden primtal.
>
> Det er netop det, der er min pointe.

Forstod du hvorfor primtal var smarte i krypteringsregi, eller gav du
op efter første linie?

> De er ikke en flaskehals - ligesom imaginære tal ikke har ændret
> elektronik

Imaginære tal gør det nemmere at regne med elektriske opstillinger
baseret på vekselstrøm. Havde dine elever ikke noget om den slags?

>
> Man bruger bekvemme LÆRDE smarte sager, men havde ingen
> matematik-artikel været skrevet om primtal nogensinde så var
> algoritme-kryptering der stadig -

Ja, men pointen er jo at man gerne vil have noget som er svært at
bryde.

> og kvantekrypteriing er stadig et flop - og bomben påvirkedes aldrig
> af Einstein-matematik
>
> Men Fogh er ikke stærk og ikke liberal nok til at tage konsekvensen og
> bruge skattepenge på kun hvad gavner

Du må få Fremskridspartiet i folketinget igen.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

N/A (19-02-2005)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 19-02-05 23:35



Thorbjoern Ravn Ande~ (06-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 06-02-05 13:44

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> > Hvis der er noget du ikke forstår, så spørg endelig, men for en
> > naturvidenskabelig kandidat skulle det ikke være umuligt at forstå.
>
> Hermed spørges.

Om hvad?

> Er kvante-kryptering blevet rutine og overskudsgivende?

Det kan jeg ikke svare på. Andre?

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Thorbjoern Ravn Ande~ (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 02-02-05 20:30

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> > En mulighed er som bekendt at opløse tæller og nævner i primfaktorer,
> > og herefter forkorte med dem der er fælles.
>
> Alle kan oplyse i faktorer uden at vide hvad primtal er

Hvorfor kan de det? Kan du ikke forklare hvordan man gør?

Er det ikke relevant at vide at man kun behøver teste med primtal, og
man derfor kan spare sig selv for en masse arbejde?

>
> > Et vist kendskab til primtal er derfor nødvendigt for at kunne gøre
> > dette hurtigt og effektivt. Det kan endda være du har lært det i
> > skolen.
>
> Jeg har lært det og erfaret at det er omstændeligt. Hvem kan ikke
> forkorte med ti uden at opløse i primfaktorer?

Der er forskel på et trivielt specialeksempel og på den generelle
metode.

> > Der er jo nogen der laver matematik fordi de synes det er sjovt. Så
> > er der andre der laver matematik fordi de kan tjene penge på det.
>
> De sidste er de interessanteste og de har aldrig haft gavn af
> primtalsbegrebet.

Hvorfor svarede du ikke på det bortklippede spørgsmål?

Eftersom at der er rigtigt mange penge at tjene på at kunne knække
moderne kryptering, er det meget vigtigt i dag at kunne afgøre om et
givent tal er et primtal. Kan dette gøres i lineær tid af antal
cifre, er moderne kryptering med et slag gjort uinteressant.

Blandt andet derfor er kvantecomputere interessante.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-02-05 02:37

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu2lla6wyiv.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> > En mulighed er som bekendt at opløse tæller og nævner i primfaktorer,
>> > og herefter forkorte med dem der er fælles.
>>
>> Alle kan oplyse i faktorer uden at vide hvad primtal er
>
> Hvorfor kan de det? Kan du ikke forklare hvordan man gør?
>
> Er det ikke relevant at vide at man kun behøver teste med primtal, og
> man derfor kan spare sig selv for en masse arbejde?

Irrelevant for 99% af danskere
>>
>> > Et vist kendskab til primtal er derfor nødvendigt for at kunne gøre
>> > dette hurtigt og effektivt. Det kan endda være du har lært det i
>> > skolen.
>>
>> Jeg har lært det og erfaret at det er omstændeligt. Hvem kan ikke
>> forkorte med ti uden at opløse i primfaktorer?
>
> Der er forskel på et trivielt specialeksempel og på den generelle
> metode.

Jeg nævner hvad alle kan og undertiden har brug for.
Du nævner skoleridt for matematikere som firmaer brugte en gang om året før
komputeren var opfundet og nu aldrig.

>> > Der er jo nogen der laver matematik fordi de synes det er sjovt. Så
>> > er der andre der laver matematik fordi de kan tjene penge på det.
>>
>> De sidste er de interessanteste og de har aldrig haft gavn af
>> primtalsbegrebet.
>
> Eftersom at der er rigtigt mange penge at tjene på at kunne knække
> moderne kryptering, er det meget vigtigt i dag at kunne afgøre om et
> givent tal er et primtal. Kan dette gøres i lineær tid af antal
> cifre, er moderne kryptering med et slag gjort uinteressant.

Som nævnt på TV-zulu idag (David LEtterman)

"Believe me, I am 59 and I have never missed knowing algebra"

> Blandt andet derfor er kvantecomputere interessante.

De er vist endnu uden gavn



Thorbjoern Ravn Ande~ (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 03-02-05 10:13

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> > Er det ikke relevant at vide at man kun behøver teste med primtal, og
> > man derfor kan spare sig selv for en masse arbejde?
>
> Irrelevant for 99% af danskere

Interessant tal. Mener du at kun 1% af danskere arbejder med brøker?

> Som nævnt på TV-zulu idag (David LEtterman)
>
> "Believe me, I am 59 and I have never missed knowing algebra"

Er han da cand.scient? Er du?

> > Blandt andet derfor er kvantecomputere interessante.
>
> De er vist endnu uden gavn

Det afhænger vist af hvem man spørger.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-02-05 12:42

"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu28y66c8hm.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> > Er det ikke relevant at vide at man kun behøver teste med primtal, og
>> > man derfor kan spare sig selv for en masse arbejde?
>>
>> Irrelevant for 99% af danskere
>
> Interessant tal. Mener du at kun 1% af danskere arbejder med brøker?

et kvalificeret gæt
Er din tro på >1 eller <1 % ?
Hvorfor?
>> Som nævnt på TV-zulu idag (David LEtterman)
>>
>> "Believe me, I am 59 and I have never missed knowing algebra"
>
> Er han da cand.scient? Er du?
nej+ja
>> > Blandt andet derfor er kvantecomputere interessante.
>>
>> De er vist endnu uden gavn
>
> Det afhænger vist af hvem man spørger.

Nej - når systemet ikke er sællert på det fri marked, er det nok fordi det
er opreklameret Einstein-pis

Og primtals-pis tror jeg heller ikke på. Hvis akademiker-pjattet var
essentielt ville nogen kunne forklare at DER ER EN FLASKEHALS af den og den
grund , og kun via relativity hhv 7913 kan hurdlen passeres.

Se Mikkels magtesløshed mht at argumentere for gavn af E=mc^¨2
Postulater uden begrundelser er livet for kort til



Thorbjoern Ravn Ande~ (19-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 19-02-05 23:23

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> > Interessant tal. Mener du at kun 1% af danskere arbejder med brøker?
>
> et kvalificeret gæt
> Er din tro på >1 eller <1 % ?
> Hvorfor?

Det har jeg ingen anelse om. Derfor vil jeg ikke vurdere det. Det
lader det til du har - hvad bygger du dit kvalificerede gæt på?

> > Er han da cand.scient? Er du?
> nej+ja

I hvad? Jeg spørger fordi det undrer mig at du er så skeptisk over
for naturvidenskabelige ting.

> >> > Blandt andet derfor er kvantecomputere interessante.
> >>
> >> De er vist endnu uden gavn
> >
> > Det afhænger vist af hvem man spørger.
>
> Nej - når systemet ikke er sællert på det fri marked, er det nok fordi
> det er opreklameret Einstein-pis

De kan SAGTENS gøre gavn uden at det er en sællert på det frie
markede. Cray computere er heller ikke sællerter på det frie marked,
og det er stadig nogen der gør god gavn til specialinstallationer.

> Og primtals-pis tror jeg heller ikke på. Hvis akademiker-pjattet var
> essentielt ville nogen kunne forklare at DER ER EN FLASKEHALS af den
> og den grund , og kun via relativity hhv 7913 kan hurdlen passeres.

Jeg må have misset den med flaskehalsen. Kan du forklare det igen?

> Se Mikkels magtesløshed mht at argumentere for gavn af E=mc^¨2

Uden teoretisk forståelse af sammenhængen mellem energi og masse var
atombomber og fredelig udnyttelse af atomkraft aldrig sket.

> Postulater uden begrundelser er livet for kort til

Er det ikke et ubegrundet postulat?

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

Bo Warming (20-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 20-02-05 02:11


"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
news:yu2acq0faue.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
>> > Interessant tal. Mener du at kun 1% af danskere arbejder med brøker?
>>
>> et kvalificeret gæt
>> Er din tro på >1 eller <1 % ?
>> Hvorfor?
>
> Det har jeg ingen anelse om. Derfor vil jeg ikke vurdere det. Det
> lader det til du har - hvad bygger du dit kvalificerede gæt på?

Kun på universitetet og blandt erhvervslivets ingeniører er jeg stødt på
folk der daglig arbejder med brøker. Jeg har ikke statistik men mit gæt er
at få promille af danskere har brug for brøker i eget arbejde. Hvorfor
tvivler du på mit skøn?

>> > Er han da cand.scient? Er du?
>> nej+ja
>
> I hvad? Jeg spørger fordi det undrer mig at du er så skeptisk over
> for naturvidenskabelige ting.

Min far var ingeniør og jeg mener der skal være overvægt af fordele for
skatteyderne, hvis der skal hældes skattepenge i forskning.
Jeg præsterede som den eneste nogensinde fra 1965- til 1970 at tage både
cand.scient eksamen på normeret tid (kemi) og samtidig tage en supplerende
første del (biokemi)

Karaktergennemsnit var blandt de højeste. Siden har jeg bl.a. været
universitets- og gymnasielærer incl i fysik og både i fysik og kemi førte
jeg til studentereksamen og i kemi-HF fik min klasse det højeste
karaktergennemsnit der er faldet

>> >> > Blandt andet derfor er kvantecomputere interessante.
>> >>
>> >> De er vist endnu uden gavn
>> >
>> > Det afhænger vist af hvem man spørger.
>>
>> Nej - når systemet ikke er sællert på det fri marked, er det nok fordi
>> det er opreklameret Einstein-pis
>
> De kan SAGTENS gøre gavn uden at det er en sællert på det frie
> markede. Cray computere er heller ikke sællerter på det frie marked,
> og det er stadig nogen der gør god gavn til specialinstallationer.

Hvis noget skaber lykke vil det kunne sælges. Dvs give profit.
Du kan hævde at kirker skal støttes og skaber lykke - med helt samme ret som
du kan hævde universitetsgrundforsknings skattestøtte er retfærdiggjort.

Hvor grundforskning fx HC Ørsteds førte til elektromotor og lignende, var
der profit i målforskning.

>> Og primtals-pis tror jeg heller ikke på. Hvis akademiker-pjattet var
>> essentielt ville nogen kunne forklare at DER ER EN FLASKEHALS af den
>> og den grund , og kun via relativity hhv 7913 kan hurdlen passeres.
>
> Jeg må have misset den med flaskehalsen. Kan du forklare det igen?

For at bryde koder skal der overvindes forhindringer. Den eller de sværeste
kaldes flaskehalse. Jeg afventer forklaring på at primtal har været
afgørende for at passere flaskehals.
Eller at proportionalitetsligning mellem masse og energi var forudsætning
for abombe

>> Se Mikkels magtesløshed mht at argumentere for gavn af E=mc^¨2
>
> Uden teoretisk forståelse af sammenhængen mellem energi og masse var
> atombomber og fredelig udnyttelse af atomkraft aldrig sket.

Det har i ti år ingen kunne gøre rede for på denne ng. Det er et af den
slags postulater som livet er for kort til



Thorbjoern Ravn Ande~ (20-02-2005)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 20-02-05 03:53

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Kun på universitetet og blandt erhvervslivets ingeniører er jeg stødt
> på folk der daglig arbejder med brøker. Jeg har ikke statistik men mit
> gæt er at få promille af danskere har brug for brøker i eget
> arbejde. Hvorfor tvivler du på mit skøn?

Fordi det var et ubegrundet postulat. Forlanger man rigiditet af
andre, må man selv gå foran med et godt eksempel.

> > I hvad? Jeg spørger fordi det undrer mig at du er så skeptisk over
> > for naturvidenskabelige ting.
>
> Min far var ingeniør og jeg mener der skal være overvægt af fordele
> for skatteyderne, hvis der skal hældes skattepenge i forskning.
> Jeg præsterede som den eneste nogensinde fra 1965- til 1970 at tage
> både cand.scient eksamen på normeret tid (kemi) og samtidig tage en
> supplerende første del (biokemi)

Det er jo godt klaret. Indbefatter pensum for ovennævnte kvantekemi?

Det er det eneste sted jeg umiddelbart kunne forestille mig at der var
et behov for brugen af komplekse tal, og integration/differentation.

> Karaktergennemsnit var blandt de højeste. Siden har jeg bl.a. været
> universitets- og gymnasielærer incl i fysik og både i fysik og kemi
> førte jeg til studentereksamen og i kemi-HF fik min klasse det
> højeste karaktergennemsnit der er faldet

Det er også flot.

Jeg kan dog ikke forstå hvordan man kan være universitetslærer i fysik
uden at kunne forstå relativitetsteori. Taler vi om instruktor her,
eller med undervisningsansvar? Kan du eventuelt sætte årstal og sted på?

> > De kan SAGTENS gøre gavn uden at det er en sællert på det frie
> > markede. Cray computere er heller ikke sællerter på det frie marked,
> > og det er stadig nogen der gør god gavn til specialinstallationer.
>
> Hvis noget skaber lykke vil det kunne sælges. Dvs give profit.

Ovenstående er IKKE en biimplikation. Strengere rigiditet i
bevisførelsen er opnåelig.

> > Jeg må have misset den med flaskehalsen. Kan du forklare det igen?
>
> For at bryde koder skal der overvindes forhindringer. Den eller de
> sværeste kaldes flaskehalse. Jeg afventer forklaring på at primtal har
> været afgørende for at passere flaskehals.

Hov, nej. Det er slet ikke det vi snakker om. Vi snakker om at nogen
krypteringsmetoder BYGGER deres brydningsindeks på brugen af primtal.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/

LR (25-02-2005)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 25-02-05 13:22

> Min far var ingeniør og jeg mener der skal være overvægt af fordele for
> skatteyderne, hvis der skal hældes skattepenge i forskning.
> Jeg præsterede som den eneste nogensinde fra 1965- til 1970 at tage både
> cand.scient eksamen på normeret tid (kemi) og samtidig tage en supplerende
> første del (biokemi)
>
> Karaktergennemsnit var blandt de højeste. Siden har jeg bl.a. været
> universitets- og gymnasielærer incl i fysik og både i fysik og kemi førte
> jeg til studentereksamen og i kemi-HF fik min klasse det højeste
> karaktergennemsnit der er faldet

Det er vel vand ud af ørene, lige som da du påstod, at Tidsskrift for læger
roste dine plast- og marmeladeglaspåfund til skyerne, men hvor det viste
sig, at svaret ikke så meget som nævnte din ide overhovedet.

Lasse



Finn Guldmann (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Finn Guldmann


Dato : 02-02-05 09:41

Morten Guldager skrev:

>>Jeg syntes at det er ret godt gået at man i den alder er i stand til at
>>sætte relevante spørgsmåltegn ved de oplysninger man forsøges fyldt med.
> Og tossekassen er fyldt med gode eksempler herpå. Man skal blot lige
> forklare barnet hvordan det hænger sammen, så er det skal ikke så svært endda.
>
Den kasse lever jævnt ofte op til sit navn. Så en sund skepsis er ikke
at foragte.

>>Fandt dette hos "Animal Planet":
>>"Kodiakbjørnen (Ursus middendorfi eller Ursus arctos middendorfi), der
>>lever langs Alaskas kyst, er ikke kun den største og tungeste bjørn –
>>den er også det største kødædende dyr på landjorden. Den bliver mere end
>>tre meter høj og kan veje omkring et ton."
> Den er jeg også faldet over. I min datters forskellige dyrebøger
> (dyrelesikonlignede bøger for børn) er der mange forskellige påstande om at
> dette eller hint er det største/giftigste/mindste/grimmeste dyr i verdenen.
>
Men den der Kodiak kunne jeg heller ikke finde noget om var aktiv
jagende. Det var vist også inde som betingelse for at blive kaldt rovdyr.

> Problemet er blot at mange af disse påstande er relative og uden oplysning
> af eksakte værdier så man selv kan foretage sin sammenligning.
> Det klager min datter så også over.
>
Det kan da godt være det er irriterende at være far til, men, imho, skal
hun nok nå vidt hvis hun får lov at fortsætte i den stil.

> Men altså, ungen er skør! Hun mener også at det er mere nyttingt at kende
> primtal end det er at kunne addere. Primtal er gode at kende da mange
> slagsmål kan forudses når der skal deles slik. "Nej vi vil ikke have 17
> vingummibamser, dem kan vi ikke dele." (og så må jeg jo spise en af dem
>
Jeg kan forstå I hygger jer.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

Morten Guldager (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Morten Guldager


Dato : 02-02-05 10:33

2005-02-02 Finn Guldmann wrote
> Morten Guldager skrev:
>
>>>Fandt dette hos "Animal Planet":
>>>"Kodiakbjørnen (Ursus middendorfi eller Ursus arctos middendorfi), der
>>>lever langs Alaskas kyst, er ikke kun den største og tungeste bjørn –
>>>den er også det største kødædende dyr på landjorden. Den bliver mere end
>>>tre meter høj og kan veje omkring et ton."
>> Den er jeg også faldet over. I min datters forskellige dyrebøger
>> (dyrelesikonlignede bøger for børn) er der mange forskellige påstande om at
>> dette eller hint er det største/giftigste/mindste/grimmeste dyr i verdenen.
>>
> Men den der Kodiak kunne jeg heller ikke finde noget om var aktiv
> jagende. Det var vist også inde som betingelse for at blive kaldt rovdyr.

Den fisker. (men spiser sikkert også alt muligt andet den kommer forbi)


/Morten

kvaerulant (06-02-2005)
Kommentar
Fra : kvaerulant


Dato : 06-02-05 16:53

Peter Makholm wrote:

>Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:
>
>
>
>>Under rovdyr står der både den skarpe definition (at det skal
>>være pattedyr) og den bredere (et vilkårligt dyr der lever af
>>andre dyr), men begge definitioner bevirker at kaskelothvalen er
>>et rovdyr.
>>
>>
>
>Er det følgende side du henviser til:
>
> http://da.wikipedia.org/wiki/Rovdyr
>
>
>Der bliver godt nok beskrevet to definitioner hvor den brede er 'almen
>betegnelse for dyr, der lever af andre dyr', men den skarpe definition
>er ikke bare 'pattedyr der lever af andre dyr'.
>
>Den skarpe definition er 'dyreordenen Carnivora', men kaskelothvaler
>hører til dyreordenen Cetacea og er dermed ikke omfattet af den skarpe
>definition.
>
>
Men søelefanten og hvalrosen er da med i 'dyreordenen Carnivora'

Peter Makholm (01-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 01-02-05 20:45

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Der bliver godt nok beskrevet to definitioner hvor den brede er 'almen
> betegnelse for dyr, der lever af andre dyr', men den skarpe definition
> er ikke bare 'pattedyr der lever af andre dyr'.

Er det iøvrigt kun mig der gerne ville begrænse den brede
dagligdagsdefinition til at sige noget om at de aktivt skal jage andre
dyr?

Dermed betragter jeg ikke ådselsædere (der ikke også jager) og
bardehvaler som rovdyr.

--
Peter Makholm | Perhaps that late-night surfing is not such a
peter@makholm.net | waste of time after all: it is just the web
http://hacking.dk | dreaming
| -- Tim Berners-Lee

Kim Ludvigsen (01-02-2005)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 01-02-05 20:48

Den 01-02-05 20.45 skrev Peter Makholm følgende:
> Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>
> Er det iøvrigt kun mig der gerne ville begrænse den brede
> dagligdagsdefinition til at sige noget om at de aktivt skal jage andre
> dyr?

Det har hidtil været sådan, jeg har defineret den.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Nemmere, hurtigere og mere sikkert internet med Firefox
http://kimludvigsen.dk

JHF (01-02-2005)
Kommentar
Fra : JHF


Dato : 01-02-05 22:13


">> Er det iøvrigt kun mig der gerne ville begrænse den brede
>> dagligdagsdefinition til at sige noget om at de aktivt skal jage andre
>> dyr?
>
> Det har hidtil været sådan, jeg har defineret den.
>
hvis rovdyr hedder carnivora betyder det blot kødsluger (kødæder) ligesom
der findes herbivorer (græssere) og omnivora (altædende).
Derfor anser jeg ådselsædere for rovdyr, men ikke som jagende rovdyr
(prædatorer).
Iøvrigt tror jeg Sebastian Klein har fortalt at isbjørnen er det størst
landlevende rovdyr, for det er den vistnok. jeg har ikke hørt om nogle der
er større!!
JHF



Tim Christensen (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Tim Christensen


Dato : 03-02-05 17:23

JHF wrote:

> Iøvrigt tror jeg Sebastian Klein har fortalt at isbjørnen er det størst
> landlevende rovdyr, for det er den vistnok. jeg har ikke hørt om nogle der
> er større!!

Jeg så lige slutningen hvor han fandt verdens største rovdyr, han sagde
ikke noget med landlevende.

Mvh

Tim

Bo Warming (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-02-05 19:32

"Tim Christensen" <nospam@eson.dk> wrote in message
news:42024fd9$0$172$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> JHF wrote:
>
>> Iøvrigt tror jeg Sebastian Klein har fortalt at isbjørnen er det størst
>> landlevende rovdyr, for det er den vistnok. jeg har ikke hørt om nogle
>> der er større!!
>
> Jeg så lige slutningen hvor han fandt verdens største rovdyr, han sagde
> ikke noget med landlevende.

En undskyldelig forglemmelse - elefanter er lissom mere fremme i forhjernen
end spækhuggere som ingen har set
Isbjørne er der vist endda opkaldt en øl efter.
Ville en blåhvals-øl blive en sællert?

Har mere end 100 danskere set andre hvaler end delfiner og marsvin?



Peter Weis (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 03-02-05 21:15

Bo Warming wrote:

> Har mere end 100 danskere set andre hvaler end delfiner og marsvin?

Ja. Whale watching er et stort nummer på mange turiststeder.

Peter

Rudi Stegen (04-02-2005)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 04-02-05 18:46

Hej Peter Weis, du skrev i dk.videnskab:

>> Har mere end 100 danskere set andre hvaler end delfiner og marsvin?
>
> Ja. Whale watching er et stort nummer på mange turiststeder.

Mange tusinde (bl.a. mig selv - flere gange) så "Spække" fise omkring i
Randers' havn for vel henved en halv snes år siden.

Det var en yngre spækhugger, der var gået op gennem Randers Fjord og
opholdt sig primært i havnen gennem et par uger eller så.

Den blev under opholdet observeret flere gange helt ude ved mundingen
(til Kattegat) men svømmede retur igen.
Man forsøgte forgæves at lokke den ud i havet flere gange, da de ikke
kan tåle ferskvand gennem alt for lang tid. Det endte også ret trist
med, at den blev fundet død pga. dette i fjorden efter de nævnte par
uger eller så.

--
Hygge fra Århus - Rudi

Bo Warming (04-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 04-02-05 20:34

"Rudi Stegen" <newsnospam@stegen.dk> wrote in message
news:Xns95F3BEDC1C3CRudiStegen@postednews.klen.dk...
> Hej Peter Weis, du skrev i dk.videnskab:
>
>>> Har mere end 100 danskere set andre hvaler end delfiner og marsvin?
>>
>> Ja. Whale watching er et stort nummer på mange turiststeder.
>
> Mange tusinde (bl.a. mig selv - flere gange) så "Spække" fise omkring i
> Randers' havn for vel henved en halv snes år siden.
>
> Det var en yngre spækhugger, der var gået op gennem Randers Fjord og
> opholdt sig primært i havnen gennem et par uger eller så.
>
> Den blev under opholdet observeret flere gange helt ude ved mundingen
> (til Kattegat) men svømmede retur igen.
> Man forsøgte forgæves at lokke den ud i havet flere gange, da de ikke
> kan tåle ferskvand gennem alt for lang tid. Det endte også ret trist
> med, at den blev fundet død pga. dette i fjorden efter de nævnte par
> uger eller så.

Hvalen Hvalborg, Spække og de mange australsk-strandede er ULYKKESFUGLE og
de vil dø - lad dem

Naturen har lavet for mange - de står i vejen for nogle andre.
Greenpeacere med motorbåde der skal vise vej væk fra kysten, har vist aldrig
opnået noget positivt

Er der en enkelt hvadart der er udryddelsestruet idag?



Torben Frandsen (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 03-02-05 21:20

Bo Warming wrote:

> Har mere end 100 danskere set andre hvaler end delfiner og marsvin?

Der var trafikkaos på Rømø sidste gang der strandede en flok kaskelothvaler.

Torben



Bo Warming (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-02-05 03:23

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
news:41ffdd07$0$181$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Den 01-02-05 20.45 skrev Peter Makholm følgende:
>> Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>>
>> Er det iøvrigt kun mig der gerne ville begrænse den brede
>> dagligdagsdefinition til at sige noget om at de aktivt skal jage andre
>> dyr?
>
> Det har hidtil været sådan, jeg har defineret den.

Hej KL. Havde de stillet dig Politiken-karriere i udsigt, dengang de fik
praktikanten KL til at lyve at "mange killfiltrerer Bo Warming"- i
Politikens spalter i artikel som de i to optryk vildledte læserne med?

At tre desperate nedlagte usenettere havde pralet "jeg filtrer BW" var jo
ikke sandsynliggørelse af, at blot een virkelig gjorde det.

Trist at Seidenfaden ikke holdt sit karriereløfte til gengæld for din udåd.
---------
"Rovdyret er det fritbevægelige livs højeste form. Det betyder et maksimum
af uafhængighed og frihed for sig selv, af eget ansvar,af isolation den
yderste konsekvens af at hævde sig,mens man kæmper,sejrer og
tilintetgøres.Det giver typen mennske højde, at det er et rovdyr
Oswald Spengler

Det sygelige er den store fare for mennesket, ikke det onde,
ikke "rovdyrene". Mennesket er sygere, usikrere , mere skiftende, mere
uafklaret end noget andet dyr. Nietzsche



På bunden af alle disse fornemme racer, genkender man rovdyret, det
pragtfulde blonde bestie, der lystent strejfer om efter bytte og sejr. Fra
tid til anden er der brug fra en udladning, dyret må igen ud, må igen
tilbage til vildnisset - romersk, arabisk, germansk, japansk adel, homeriske
helte, skandinaviske vikinger: i dette behov er de alle hinanden lig.
Nietzsche


"De sygelige er den store fare for mennesket, ikke de onde, ikke "rovdyrene"
Nietzsche



Christian B. Andrese~ (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 02-02-05 14:36


"Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
news:slrncvvfeg.98j.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
> Hejsa,
>
> Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
> Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
> største rovdyr,
>
> Tøsen mener det burde være kaskelothvalen. Den både jager,
> fanger og spiser blæksprutter, og den er ihvertfald ret stor.
> (sådan set i forhold til en folkevogn)

Hvis det skal være på den måde (ikke ment negativt) så er det vel snarere en
spækhugger, den er trods alt mere et rovdyr end en hval.


--
mvh/rg. Christian





Morten Wartou (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Morten Wartou


Dato : 02-02-05 15:48

Christian B. Andresen wrote:
> "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
> news:slrncvvfeg.98j.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
>> Hejsa,
>>
>> Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
>> Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
>> største rovdyr,
>>
>> Tøsen mener det burde være kaskelothvalen. Den både jager,
>> fanger og spiser blæksprutter, og den er ihvertfald ret stor.
>> (sådan set i forhold til en folkevogn)
>
> Hvis det skal være på den måde (ikke ment negativt) så er det vel
> snarere en spækhugger, den er trods alt mere et rovdyr end en hval.

En spækhugger er også en hval.


--
Med venlig hilsen,

Morten Wartou



Christian B. Andrese~ (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 02-02-05 15:56


"Morten Wartou" <detteskalfjernesnews@wartou.dk> wrote in message
news:vK5Md.859$AK6.285@news.get2net.dk...
> Christian B. Andresen wrote:
> > "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
> > news:slrncvvfeg.98j.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
> >> Hejsa,
> >>
> >> Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
> >> Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
> >> største rovdyr,
> >>
> >> Tøsen mener det burde være kaskelothvalen. Den både jager,
> >> fanger og spiser blæksprutter, og den er ihvertfald ret stor.
> >> (sådan set i forhold til en folkevogn)
> >
> > Hvis det skal være på den måde (ikke ment negativt) så er det vel
> > snarere en spækhugger, den er trods alt mere et rovdyr end en hval.
>
> En spækhugger er også en hval.

Ja, men spiser noget større dyr end kaskelothvaler og blåhvaler.


--
mvh/rg. Christian





Anders Wegge Jakobse~ (02-02-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 02-02-05 16:03

"Christian" == Christian B Andresen <nobody@domain.country> writes:

> "Morten Wartou" <detteskalfjernesnews@wartou.dk> wrote in message
> news:vK5Md.859$AK6.285@news.get2net.dk...
>> Christian B. Andresen wrote:
>> > "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
>> > news:slrncvvfeg.98j.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
>> >> Hejsa,
>> >>
>> >> Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
>> >> Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
>> >> største rovdyr,
>> >>
>> >> Tøsen mener det burde være kaskelothvalen. Den både jager,
>> >> fanger og spiser blæksprutter, og den er ihvertfald ret stor.
>> >> (sådan set i forhold til en folkevogn)
>> >
>> > Hvis det skal være på den måde (ikke ment negativt) så er det vel
>> > snarere en spækhugger, den er trods alt mere et rovdyr end en hval.
>>
>> En spækhugger er også en hval.

> Ja, men spiser noget større dyr end kaskelothvaler og blåhvaler.

<pedant>

Findes der ret mange dyr der er større end kaskelothvaler og
blåhvaler?

</pedant>

--
/Wegge <http://wiki.wegge.dk>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge
mailto:awegge@gmail.com - Invitationer på FCFS basis

Christian B. Andrese~ (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 03-02-05 08:34


"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> wrote in message
news:m3lla7knsg.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Christian" == Christian B Andresen <nobody@domain.country> writes:
>
> > "Morten Wartou" <detteskalfjernesnews@wartou.dk> wrote in message
> > news:vK5Md.859$AK6.285@news.get2net.dk...
> >> Christian B. Andresen wrote:
> >> > "Morten Guldager" <Morten.Guldager@gmail.com> wrote in message
> >> > news:slrncvvfeg.98j.Morten.Guldager@linuxine.mogul.dk...
> >> >> Hejsa,
> >> >>
> >> >> Min datter på 5 år har netop set børnetime. Hun klager over at
> >> >> Sebastian, manden i børnetimen, påstår at isbjørnen er det
> >> >> største rovdyr,
> >> >>
> >> >> Tøsen mener det burde være kaskelothvalen. Den både jager,
> >> >> fanger og spiser blæksprutter, og den er ihvertfald ret stor.
> >> >> (sådan set i forhold til en folkevogn)
> >> >
> >> > Hvis det skal være på den måde (ikke ment negativt) så er det vel
> >> > snarere en spækhugger, den er trods alt mere et rovdyr end en hval.
> >>
> >> En spækhugger er også en hval.
>
> > Ja, men spiser noget større dyr end kaskelothvaler og blåhvaler.
>
> <pedant>
>
> Findes der ret mange dyr der er større end kaskelothvaler og
> blåhvaler?
>
> </pedant>

næææ


--
mvh/rg. Christian





Bo Warming (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-02-05 10:00

"Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> wrote in message
news:4201d3d7$0$178$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>> Findes der ret mange dyr der er større end kaskelothvaler og
>> blåhvaler?

Finders der over tusind danskere der har set en hval - er de værd at
beskytte mod udryddelse?

Blåhvalen er størst, men næppe hundred har set den.

Delfiner er så umulige at udrydde som rotter og myrer



Malte Runz (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Malte Runz


Dato : 03-02-05 19:33


"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
news:mKlMd.929$gb.908@fe47.usenetserver.com...

> Finders der over tusind danskere der har set en hval - er de værd at
> beskytte mod udryddelse?

De måske tusinde danskere eller hvalerne?


> Blåhvalen er størst, men næppe hundred har set den.

Skal dine udtalelser tolkes som at du mener, at alle dyrearter, der ikke er
blevet observeret af mere end et tusinde danskere, ikke fortjener
beskyttelse mod udryddelse? Det virker usædvanligt kynisk. Eller tænker du
bare ikke så nøje over det du skriver?

Skulle vi gå hen og få udryddet fx alle de store hvaler, vil naturen højst
sandsynligt genfinde en ny balance og det ville ikke betyde livets undergang
på Jorden. Det er heller ikke sådan, at jeg lider af et
Det-er-bare-enormt-synd-for-Pandabjørnen-syndrom, men som en af de danskere,
der har set en grå-hval, ligefrem rørt ved den (den har samme konsistens,
som en rå flæskesteg) kan jeg kun understrege det vidunderlige, der ligger i
en mangfoldig og varieret flora og fauna.


> Delfiner er så umulige at udrydde som rotter og myrer

Og som Glistrup sagde i sin tid, så kan vi ikke fiske havene tomme. Torsken
i nord-atlanten har altså intet at bekymre sig om.

--
Malte Runz




Bo Warming (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-02-05 21:38

"Malte Runz" <malte_runz@stofanet.dk> wrote in message
news:42026e49$0$22676$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
>
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
> news:mKlMd.929$gb.908@fe47.usenetserver.com...
>
>> Finders der over tusind danskere der har set en hval - er de værd at
>> beskytte mod udryddelse?
>
> De måske tusinde danskere eller hvalerne?

Aha - du kender godt et spørgsmålstegn når du ser det. Godt
>
>> Blåhvalen er størst, men næppe hundred har set den.
>
> Skal dine udtalelser tolkes som at du mener, at alle dyrearter, der ikke
> er
> blevet observeret af mere end et tusinde danskere, ikke fortjener
> beskyttelse mod udryddelse? Det virker usædvanligt kynisk. Eller tænker du
> bare ikke så nøje over det du skriver?

Jeg _spørger_ om der kan gives grunde til at bruge skattepenge på
artsbevarelse. Der er jo nok brugt milliarder og ikke en dyreart er bevaret
pga statens arrangement af fede feriejob til Greenpeace-typer dvs
rigmandssønner der aldrig har gavnet erhvervslivet..
Bemærk SPØRGER - et ord der ikke er synonymt med SKRIVER
>
> Skulle vi gå hen og få udryddet fx alle de store hvaler, vil naturen højst
> sandsynligt genfinde en ny balance og det ville ikke betyde livets
> undergang

Alle kan FORESTILLE sig balance-flytning, men er det nogensinde sket?

> på Jorden. Det er heller ikke sådan, at jeg lider af et
> Det-er-bare-enormt-synd-for-Pandabjørnen-syndrom, men som en af de
> danskere,
> der har set en grå-hval, ligefrem rørt ved den (den har samme konsistens,
> som en rå flæskesteg) kan jeg kun understrege det vidunderlige, der ligger
> i
> en mangfoldig og varieret flora og fauna.
>
Man kan gejle sig op til at begejstres over alt.
>
>> Delfiner er så umulige at udrydde som rotter og myrer
>
> Og som Glistrup sagde i sin tid, så kan vi ikke fiske havene tomme.
> Torsken
> i nord-atlanten har altså intet at bekymre sig om.

Han udviste bedre videnskabelighed end alle universiteter tilsammen idet han
forklarede hvordan dyk i en art fisk fører til vækst i en anden fisk.
Det havde verdens fiskeribiologer brugt milliarder på at fortie.
> --
Videnskabsmænd skal have noget at systematisere og ordonanere om. De lider
ikke slemt hvis artsantal på fx 9999999 for kloden daler til 9999989-

Der opstår ny arter så måske stigning er mere sandsynlig - også vedr
erstatning af regnskov med spændende plantager.



Bo Warming (04-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 04-02-05 10:04

>> Jeg _spørger_ om der kan gives grunde til at bruge skattepenge på
>> artsbevarelse...
>
> Det kommer an på synsvinklen. Vi er nogen, der synes det er herligt, at
> der
> findes fx bjerg-gorillaer, selv om vi ikke omgås dem til dagligt. Bare det
> at de findes kan være berigende, også selv om de ikke betaler skat til den
> danske statskasse.
> På samme måde kunne jeg spørge om, hvad fidusen er med at holde liv i
> folk,
> der har passeret den produktive alder. Hvad skal vi med parker og museer?
> Brænd alle kirker, teatre og offentlige biblioteker. Afskaf alt, der ikke
> bidrager direkte til vore BNP. Ren lommeregner-etik.

Jeg ville da også være LIDT ked af det, hvis store arter forsvandt - det
kunne jo være at mine børn blev zoologer og gerne ville forske i dem.
Men at skattepenge skal bruges på at beskytte arter i udlandet, er vist ikke
klogt.

>> Der er jo nok brugt milliarder og ikke en dyreart er bevaret
>> pga statens arrangement af fede feriejob til Greenpeace-typer dvs
>> rigmandssønner der aldrig har gavnet erhvervslivet..
>
> Det står efterhånden klart for mig, at du finder stor tilfredsstillelse i
> at
> fyre den ene perfide bemærkning af efter den anden. Indholdsløse
> udtalelser,
> der blot skal provokere for provokationens skyld. Går den i bukserne på
> dig,
> når folk reagere med afmagt på dine indlæg?
>
Jeg skriver hvad jeg mener kan gavne summen af trivslen i verden

>> Alle kan FORESTILLE sig balance-flytning, men er det nogensinde sket?
>
> Det sker hele tiden over alt. Du er jo selv inde på det i din kommentar om
> at nedgangen i en art fører til fremgang for en anden. Indførelse af
> diverse
> fremmede dyrearter på forskellige kontinenter har medført voldsomme
> forskydninger i forholdet mellem arternes populationer. Australien er jo
> et
> skoleeksempel, som vel er kendt af de fleste.

Bemærk at JEG SPØRGER om hvilke slemme artsudryddelser er sket. Jeg kender
kun dronte og geirfugl ot en hvalart eller to.
Tigre er måske truet. Jeg tror inderne har turistinteresse i at stoppe den
aftagen der sker

>> Man kan gejle sig op til at begejstres over alt.
>
> Du må være utrolig afstumpet, hvis du mener, at man ikke kan nyde noget
> uden
> at man skal gejles op til det. Måske er det fordi du og dine åndsfrænder
> ude
> på fløjen (sidelinien, heldigvis) så let lader jer gejle op af højtråbende
> populister.
>
Jeg har ikke skrevet at al bekymring er hyklerisk. Men megen er. Der er job
i at bære naturbeskytter

>> Han udviste bedre videnskabelighed end alle universiteter tilsammen idet
> han
>> forklarede hvordan dyk i en art fisk fører til vækst i en anden fisk.
>> Det havde verdens fiskeribiologer brugt milliarder på at fortie.
>
> Er du sikker på, at det ikke er de socialistiske jøde-muhamedanere, der
> også
> står bag dette verdensomspændende komplot?

Usandsynligt
>
>> Videnskabsmænd skal have noget at systematisere og ordonanere om. De
>> lider
>> ikke slemt hvis artsantal på fx 9999999 for kloden daler til 9999989-
>
> Ordonanere? En komplet meningsløs sætning i det hele taget. Gennemlæser du
> det du skriver, inden du trykker på send-knappen?

Ja. Og jeg syns det er sjovt og godt ord, bl.a. overvejer jeg ofte om jeg
skriver for glæden ved at skrive.

>> Der opstår ny arter så måske stigning er mere sandsynlig...
>
> Mere volapyk.

Vi hører for lidt om de mange ny arter der opstår - kun om aftagen. Måske
stigning = aftagen
>
>> - også vedr erstatning af regnskov med spændende plantager.
>
> Den glemte jeg før... Fæld regnskoven! Den kan danskerne jo heller ikke
> bruge til noget profitskabende.
>
De lande der ejer regnskab må afveje fordele og ulemper



L (04-02-2005)
Kommentar
Fra : L


Dato : 04-02-05 19:44


"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:mKlMd.929$gb.908@fe47.usenetserver.com...
> "Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> wrote in message
> news:4201d3d7$0$178$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>>> Findes der ret mange dyr der er større end kaskelothvaler og
>>> blåhvaler?
>
> Finders der over tusind danskere der har set en hval - er de værd at
> beskytte mod udryddelse?
>
> Blåhvalen er størst, men næppe hundred har set den.
>
> Delfiner er så umulige at udrydde som rotter og myrer
>
>

U=RxI; Uvidenhed = Rygte x Interesse, der er da mange flere der har set
blåhvaler end 100, og der er ihvertfald over 1000 der har set hvaler.

Grind, observeres - slagtes hvert år af mange færinger og er et vigtigt
tilskud til færøsk kultur, det ville være et kæmpe tab for dem hvis de ikke
kunne holde deres grinde fangst.
Blåhval - Kaskelot - Grind og flere andre arter observers ofte af søfolk og
turister whale watching.

Torsk observeres dagligt her i news
Lars



Bo Warming (04-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 04-02-05 20:16

"L" <@sda.dk> wrote in message news:DnPMd.183$Mx5.129@news.get2net.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse Grind, observeres -
> slagtes hvert år af mange færinger og er et vigtigt tilskud til færøsk
> kultur, det ville være et kæmpe tab for dem hvis de ikke kunne holde deres
> grinde fangst.
> Blåhval - Kaskelot - Grind og flere andre arter observers ofte af søfolk
> og turister whale watching.

Brainstorming er om at opnå modsigelse af egne gæt - jeg vil efter dette
godt tidoble sjus om hvormange har set hvaler.

Men er det 100 kr værd at have set en hval, hvis du ikke er forsker eller
fisker?

Hvis min haves ti lydelige fuglearter blev til fem, ville det være et lille
tab - dog er solsorten mere værd end resten tilsammen. Den har aldrig været
udryddelsestruet.

Jeg tror at folk er kristne fordi de tror at det forventes og folk frygter
artsudryddelse fordi de tror at det forventes. Men når blot de smuktsyngende
solsorte og stære forbliver og de talrige gråspurve forbliver, så er jeg ret
ligeglad



Peter Weis (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 05-02-05 08:58

Bo Warming wrote:

> Men er det 100 kr værd at have set en hval, hvis du ikke er forsker
> eller fisker?

Det synes mange turister, som sejles ud på whale watching.

> Jeg tror at folk er kristne fordi de tror at det forventes og folk
> frygter artsudryddelse fordi de tror at det forventes. Men når blot de
> smuktsyngende solsorte og stære forbliver og de talrige gråspurve
> forbliver, så er jeg ret ligeglad

Det er da næppe en katastrofe hvis en enkelt art uddør i ny og næ. Det
ville de sikkert gøre under alle omstændigheder.
Men hvis det går for hurtigt, så kan de økologiske konsekvenser være
svære at overskue. Tænk hvis de fugle du er ret ligeglad med, netop var
dem som holder visse irriterende insekter nede?

Jeg har, lige som du, ikke nogen speciel indsigt i området. Jeg vil bare
tale for et generelt forsigtigheds- eller henholdenhedsprincip mht
miljøforandringer. Det vil give naturen bedre tid til at indrette sig på
de ændrede forhold.

Peter

Bo Warming (05-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 05-02-05 11:43

"Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> wrote in message
news:42047d1f$0$29854$14726298@news.sunsite.dk...
> Bo Warming wrote:
>
>> Men er det 100 kr værd at have set en hval, hvis du ikke er forsker eller
>> fisker?
>
> Det synes mange turister, som sejles ud på whale watching.

Måske deres rejsebureauer kan rejse lidt erstatning til de hvalfangere , der
ønskes fattiggjort?

>> Jeg tror at folk er kristne fordi de tror at det forventes og folk
>> frygter artsudryddelse fordi de tror at det forventes. Men når blot de
>> smuktsyngende solsorte og stære forbliver og de talrige gråspurve
>> forbliver, så er jeg ret ligeglad
>
> Det er da næppe en katastrofe hvis en enkelt art uddør i ny og næ. Det
> ville de sikkert gøre under alle omstændigheder.
> Men hvis det går for hurtigt, så kan de økologiske konsekvenser være svære
> at overskue. Tænk hvis de fugle du er ret ligeglad med, netop var dem som
> holder visse irriterende insekter nede?

Fødekæder er multi-dimensionale så dere vil altid være en anden art der
træder til

> Jeg har, lige som du, ikke nogen speciel indsigt i området. Jeg vil bare
> tale for et generelt forsigtigheds- eller henholdenhedsprincip mht
> miljøforandringer. Det vil give naturen bedre tid til at indrette sig på
> de ændrede forhold.

Better safe than sorry er vigtigt princip hvis vi overvejer at lade
risiko-personer dvs muslimer få turistvisum hertil

Det kan jo koste en millionby hvis terrorister samler abombe her.

Men hvis en af de knap hundrede hvalarter aftager - det kan ikke
sammenlignes i vigtighed



Peter Weis (07-02-2005)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 07-02-05 22:06

Bo Warming wrote:

> Fødekæder er multi-dimensionale så dere vil altid være en anden art der
> træder til

Det bliver svært hvis kun solsorte og gråspurve overlever.

> Better safe than sorry er vigtigt princip hvis vi overvejer at lade
> risiko-personer dvs muslimer få turistvisum hertil

Det er vigtigere i forbindelse med økologi og klima.

Peter

Bo Warming (07-02-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 07-02-05 23:24

"Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> wrote in message
news:4207d8e8$0$29277$14726298@news.sunsite.dk...
> Bo Warming wrote:
>
>> Fødekæder er multi-dimensionale så dere vil altid være en anden art der
>> træder til
>
> Det bliver svært hvis kun solsorte og gråspurve overlever.
>
>> Better safe than sorry er vigtigt princip hvis vi overvejer at lade
>> risiko-personer dvs muslimer få turistvisum hertil
>
> Det er vigtigere i forbindelse med økologi og klima.

Udover dronte og geirfugl har du svært ved at finde eksempler på at
mennesket har udryddet dyrearter

Helt svært bliver det hvis du vil finde at udryddelse af fugle har skaft
overskud af insekter

Danmark har et par hundred fuglearter. Uddør halvdelen så er resten flexible
nok til at holde insekter nede



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste