---

Hej,

Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag
på UNI. f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt
uden at:

1) Følge undervisningen.
2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.

Mit spørgsmål skyldes at jeg i en del år har studeret en del
matematiske og fysik emner temmelig seriøst. Jeg læser mange
universitets bøger og regner opgaver osv. Jeg har hellere ingen
studentereksamen eller noget der kvalificerer mig til at komme ind på
uni, og jeg nægter at spilde tid med at læse elementære ting som
matematik c, B og A.

Problemet er at jeg hverken har tid eller lyst til at gå på uni, men
gerne ville ha papir på det jeg kan.

Jeg 'tror' at dette er umuligt i danmark, men ville høre om nogen
kender en smutvej. Som sagt ville jeg bare ha lov til at stille til
eksamen. Også hvis jeg skal betale for det.

mvh
Fritze

---

"Fritze" <frederic@gos.dk> skrev:

> Problemet er at jeg hverken har tid eller lyst til at gå på uni, men
> gerne ville ha papir på det jeg kan.
>
> Jeg 'tror' at dette er umuligt i danmark, men ville høre om nogen
> kender en smutvej. Som sagt ville jeg bare ha lov til at stille til
> eksamen. Også hvis jeg skal betale for det.

Åben uddannelse kan være en mulighed:
http://www.nat.ku.dk/uddannelser/uddannelser.asp?http://www.nat.ku.dk/uddannelser/aaben/aabenuddannelse.asp#1


--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

Fritze wrote:

> Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag
> på UNI. f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt
> uden at:
>
> 1) Følge undervisningen.
> 2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.
>
> Mit spørgsmål skyldes at jeg i en del år har studeret en del
> matematiske og fysik emner temmelig seriøst. Jeg læser mange
> universitets bøger og regner opgaver osv. Jeg har hellere ingen
> studentereksamen eller noget der kvalificerer mig til at komme ind på
> uni, og jeg nægter at spilde tid med at læse elementære ting som
> matematik c, B og A.
>
> Problemet er at jeg hverken har tid eller lyst til at gå på uni, men
> gerne ville ha papir på det jeg kan.
>
> Jeg 'tror' at dette er umuligt i danmark, men ville høre om nogen
> kender en smutvej. Som sagt ville jeg bare ha lov til at stille til
> eksamen. Også hvis jeg skal betale for det.

Der findes jo det såkaldte Åben Uddannelse, men hvad reglerne er for
åben uddannelse, ved jeg ikke. Men det kan du jo undersøge ved at
henvende dig til uddannelsesinstitutionerne. Men én ting er sikkert, og
det er, at du nok skal betale noget for det.

Universiteternes studievejledere kan sikkert vejlede dig ig hjælpe dig
på vej.

---

"Fritze" <frederic@gos.dk> skrev i en meddelelse news:1106319657.038778.206280@c13g2000cwb.googlegroups.com...

> Jeg 'tror' at dette er umuligt i danmark, men ville høre om nogen
> kender en smutvej. Som sagt ville jeg bare ha lov til at stille til
> eksamen. Også hvis jeg skal betale for det.

Er du sindssyg. Det ville kortslutte flere hundrede års møjsommeligt
opbyggede bureaukratiske systemer i uddannelsessektoren.
Der er én vej ind i labyrinten - og 2 veje ud. Fortabelse eller
ridder af Dannebrog.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
> "Fritze" <frederic@gos.dk> skrev i en meddelelse
news:1106319657.038778.206280@c13g2000cwb.googlegroups.com...
>
> > Jeg 'tror' at dette er umuligt i danmark, men ville høre om nogen
> > kender en smutvej. Som sagt ville jeg bare ha lov til at stille til
> > eksamen. Også hvis jeg skal betale for det.
>
> Er du sindssyg. Det ville kortslutte flere hundrede års
møjsommeligt
> opbyggede bureaukratiske systemer i uddannelsessektoren.
> Der er én vej ind i labyrinten - og 2 veje ud. Fortabelse eller
> ridder af Dannebrog.
>
> Mvh
> Martin

;) Ja, det er sgu for firkantet altsammen. Det er lige før man fristes
til at fuske med eksamens papirer for at få lov.

---

Hej Morten,

Ja, det har jeg checket. Desværre er der fuldstændig de samme adgangs
krav. dvs. studenter eksamen etc. Desuden ser det ud til at matematik
ikke er udbudt i åben uddanelse. Underligt...

---

Fritze wrote:

> Hej,
>
> Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag
> på UNI. f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt
> uden at:
>
> 1) Følge undervisningen.
> 2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.
-snip-

Tror jeg ikke.

1) Det må være svært for dig at vurdere hvad du selv ved/kan og ikke
ved/kan ift. dem på det niveau du mener du hører til.

2) På dtu melder man sig først til et fag. Derefter melder man sig til
eksamen i slutningen af semesteret. Jeg tror ikke du kan melde dig til
eksamen i noget, du ikke er tilmeldt.

3) Jeg kender én som studerer medicin og som *ER* tilmeldt sine fag. Men
han bliver væk og læser selv derhjemme og på arbejdet som selvstudium
(bortset fra de obligatoriske øvelser). Det er fuldt legitimt.

4) Når man består en eksamen så betyder det jo også at man ikke
udelukkende kan regne på det eksamen indeholdt. Enhver kan vel bestå en
eksamen i et fag man ikke har forudsætningerne til, hvis man bare
forsøger længe nok.

Så der er vist kun én vej for dig...


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Scripsit "Mads" <mads@iname.com>

> De fleste undergraduate kurser i matematik på Aarhus Universitet har en
> række obligatoriske opgaver der skal afleveres og godkendes inden man går
> til eksamen.
> Jeg ser eksamen som en stikprøve kontrol. Censor og eksaminator ved at den
> studerende har en grund viden (godkendte obligatoriske opgaver), men skal så
> undersøge hvorlangt den studerendes viden rækker inden for nogle emner.

I København blev obligatoriske obgaver indført mens jeg studerede.
Hovedbegrundelsen var at undgå at bruge penge (især censorhonorar)
til at lade folk som alligevel sandsynligvis ville dumpe, gå til
eksamen.

> Man kan umuligt teste i et 10 ECTS pensum på 20-30 min, som de normale
> eksamener varer.

Man kan normalt få et godt indtryk af eksaminandens sikkerhed i et
enkelt spørgsmål og også nå at stille et par plukspørgsmål udvalgt i
resten af pensum. Reaktionen på plukspørgsmålele giver i det mindste
et indtryk af om det var rent held at eksaminanden trak netop det ene
spørgsmål han havde forberedt sig på. Sandsynligheden for at bestå en
eksamen gennem 3 forsøg ved kun at læse fx halvdelen af pensum, er nok
så forholdsvis begrænset at man næppe i praksis kan slippe igennem en
hel uddannelse med den strategi.

--
Henning Makholm "Jeg køber intet af Sulla, og selv om uordenen griber
planmæssigt om sig, så er vi endnu ikke nået dertil hvor
ordentlige mennesker kan tillade sig at stjæle slaver fra
hinanden. Så er det ligegyldigt, hvor stærke, politiske modstandere vi er."

---

Hej Martin,

>Det må være svært for dig at vurdere hvad du selv ved/kan og ikke
>ved/kan ift. dem på det niveau du mener du hører til.

Hvorfor dog det? Hvis jeg nu ville til eksamen i et fag skulle jeg bare
finde ud af hvad det fulde pensum er, skaffe bøgerne og lidt flere
til, læse og forstå
dem, regne på en helvedes masse opgaver i faget, og så var den prut
slået. Hvad er
svært ved det? Du mener måske at der er 'skjulte faktorer' som KUN
professoren ved noget
om og som ikke står i nogen bøger?

> Jeg tror ikke du kan melde dig til eksamen i noget, du ikke er
tilmeldt.

Nej, netop, det er jo tåbeligt. Specielt i disse valgflæsk tider hvor
politikerne ævler løs
om at vi skal alle sammen blive klogere.

>Jeg kender én som studerer medicin og som *ER* tilmeldt sine fag. Men

>han bliver væk og læser selv derhjemme og på arbejdet som
selvstudium

Netop, hvad er forskellen på det og mit svar til 1)

>Når man består en eksamen så betyder det jo også at man ikke
>udelukkende kan regne på det eksamen indeholdt

Nej, netop. Man ved jo ikke nøjagtigt hvad man skal op i. Men hvis man
har sat sig ind i faget
grundigt er det næppe noget problem.

>Enhver kan vel bestå en eksamen i et fag man ikke har
forudsætningerne til, hvis man bare
>forsøger længe nok.

Mener du på samme måde som hvis man satte en flok chimpaser til at
skrive, så ville de til sidst
producere shakespeare's samlede værker? Jeg tror ikke rigtigt på at
en person der intet ved om fysik
kan bestå en eksamen i feks. generel relativitet ved at prøve om og
om igen. Det er livet simpelthen for kort til.
For min skyld måtte der godt være en begrænsning på hvor mange
gange mna må gå op i et fag.

> Så der er vist kun én vej for dig...

Du mener spilde mindst et år af mit liv på at læse gymnasie stof?
Aldrig i livet! ;)

Men ok, jeg må vel bare blive ved som jeg gør nu og håbe at jeg en
dag finder ud af
et eller andet revolutionerende nyt, laver en teori, bliver verdens
berømt 10 år efter
og får job på princeton...

mvh
F

---

"Fritze" <frederic@gos.dk> skrev i en meddelelse
news:1106325450.475104.287590@c13g2000cwb.googlegroups.com...

> For min skyld måtte der godt være en begrænsning på hvor mange
> gange mna må gå op i et fag.

Jeg mener at der er en begrænsning på 3 gange.

/ Filip

---

"Filip Drejer Johnsen" <write to filip at johnzen [dot] net> wrote:

> "Fritze" <frederic@gos.dk> skrev i en meddelelse
> news:1106325450.475104.287590@c13g2000cwb.googlegroups.com...
>
> > For min skyld måtte der godt være en begrænsning på hvor mange
> > gange mna må gå op i et fag.
>
> Jeg mener at der er en begrænsning på 3 gange.

Som der kan dispenseres fra. Dog ikke hva man som Fritze nok vil komme
ud for, ved alle tre gange at have opnået et 00.

Eller hvis han kommer op efter den nye karakterskala: -3. Som vil svare
til nutidens 03, mens 0 kommer til at svare til nutidens højeste
dumpekarakter: 5.
--
Per Erik Rønne

---

"Fritze" <frederic@gos.dk> wrote in message
news:1106325450.475104.287590@c13g2000cwb.googlegroups.com...
> > Jeg tror ikke du kan melde dig til eksamen i noget, du ikke er
> tilmeldt.
>
> Nej, netop, det er jo tåbeligt. Specielt i disse valgflæsk tider hvor
> politikerne ævler løs
> om at vi skal alle sammen blive klogere.
>

Jeg læser Datalogi - Matematik i Århus.
De fleste undergraduate kurser i matematik på Aarhus Universitet har en
række obligatoriske opgaver der skal afleveres og godkendes inden man går
til eksamen.
Jeg ser eksamen som en stikprøve kontrol. Censor og eksaminator ved at den
studerende har en grund viden (godkendte obligatoriske opgaver), men skal så
undersøge hvorlangt den studerendes viden rækker inden for nogle emner.
Man kan umuligt teste i et 10 ECTS pensum på 20-30 min, som de normale
eksamener varer.

Venlig Hilsen
Mads

---

>Hvorfor dog det? Hvis jeg nu ville til eksamen i et fag skulle jeg bare
>finde ud af hvad det fulde pensum er, skaffe bøgerne og lidt flere
>til, læse og forstå
>dem, regne på en helvedes masse opgaver i faget, og så var den prut
>slået.

Jamen det samme gælder for mat C,B,A. Der er der ingen krav. Lal ned på den
lokale hf eller vuc og tilmeld dig til de fornødne enkeltfag som
selvstuderende. Når den tid kommer så går du til eksamen og får naturligvis
en høj karakter.
Derefter søger du om optagelse på universitetet gennem kvote 2. Du vedlægger
en motiveret ansøgning om hvorfor de skal lukke dig ind, og du bliver
optaget. Derefter tilmelder du dig de kursom som du vil have papirer på.
Bliver væk fra forlæsningerne og laver kun eventuelt obligatoriske opgaver.
Derefter møder du op til eksamen og består neturligvis med en høj karakter.
Du skal reelt bare møde op til prøverne. Du er bare nødt til at tage nogle
lavniveau matematiske eksamener først, men som selvstuderende.
Med andre ord kan du få din eksamen som viser at du er god til matematik -
uden at skulle deltage i en eneste "time".
Du må nok bare finde dig i at vente den tid det tager før du næste gang kan
gå til hf-eksamenerne og tilmelde dig universitetet.

>det er jo tåbeligt. Specielt i disse valgflæsk tider hvor
>politikerne ævler løs
>om at vi skal alle sammen blive klogere.

Du vil gerne kunne tilmelde dig en prøve og få et bevis for at du bestod?
Skal man kunne være sikker på at du kan tingene når man har snakket lidt med
dig i 20 minutte? Et kursus på universitetet er generelt en eksamen i sig
selv.

> Jeg tror ikke rigtigt på at
>en person der intet ved om fysik
>kan bestå en eksamen i feks. generel relativitet ved at prøve om og
>om igen. Det er livet simpelthen for kort til.

Hvis han intet ved, så kan han ikke, men hvis han ved 80% af hvad der kræves
og de 20 minutters eksamen ikke finde de manglende 20%, så består han selvom
han ikek ved tilstrækkeligt.


>Du mener spilde mindst et år af mit liv på at læse gymnasie stof?
>Aldrig i livet! ;)

Du skal ikke læse det. Du kan det jo. Gå bare op til prøven.

---

Fritze wrote:

> Hej Martin,
>
>
>>Det må være svært for dig at vurdere hvad du selv ved/kan og ikke
>>ved/kan ift. dem på det niveau du mener du hører til.
>
>
> Hvorfor dog det? Hvis jeg nu ville til eksamen i et fag skulle jeg bare
> finde ud af hvad det fulde pensum er, skaffe bøgerne og lidt flere
> til, læse og forstå
> dem, regne på en helvedes masse opgaver i faget, og så var den prut
> slået. Hvad er
> svært ved det? Du mener måske at der er 'skjulte faktorer' som KUN
> professoren ved noget
> om og som ikke står i nogen bøger?

Nej, bare at du jo nok ikke har set pensum'et endnu...

>>Jeg tror ikke du kan melde dig til eksamen i noget, du ikke er
>
> tilmeldt.
>
> Nej, netop, det er jo tåbeligt. Specielt i disse valgflæsk tider hvor
> politikerne ævler løs
> om at vi skal alle sammen blive klogere.

Nåhja, jeg kom lige til at læse lidt videre...

Du skal gøre det som Jakob Nielsen foreslår... Og acceptere den tid det
tager med HF-fag. Det er den korrekte vej. Og det er selvfølgeligt surt,
men du kan jo arbejde ved siden af og så er de 2 år hurtigt overstået så
du kan tage dine uni-eksamener...

Så held og lykke med det. 2 år er ikke særligt længe, set i det lange
løb. Du har vel stadigt måske over 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, som
minimum regner jeg med... Så det er egentligt bare om at komme i gang.

-snip resten-


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote:

> Du skal gøre det som Jakob Nielsen foreslår... Og acceptere den tid det
> tager med HF-fag.

Han kan altså også tage studentereksamen på to år på kursus, og
studentereksamen ligger altså stadig højere end HF.

Ved start på kursus efter sommerferien kan han endda undgå
forringelserne i den nye gymnasiereform.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne kalligraferede, i
news:1gqscd3.ceafon4gynk2N%spam@husumtoften.invalid
> Han kan altså også tage studentereksamen på to år på kursus, og
> studentereksamen ligger altså stadig højere end HF.

I hvilken forstand "højere"?

David

---

David T. Metz <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:

> Per Rønne kalligraferede, i
> news:1gqscd3.ceafon4gynk2N%spam@husumtoften.invalid
> > Han kan altså også tage studentereksamen på to år på kursus, og
> > studentereksamen ligger altså stadig højere end HF.
>
> I hvilken forstand "højere"?

Det fleste hf-elever er nu udmærket klare over forskellen.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne kalligraferede, i
news:1gr0e0w.ffxf431c05e4hN%spam@husumtoften.invalid
> David T. Metz <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:
>
>> Per Rønne kalligraferede, i
>> news:1gqscd3.ceafon4gynk2N%spam@husumtoften.invalid
>>> Han kan altså også tage studentereksamen på to år på kursus, og
>>> studentereksamen ligger altså stadig højere end HF.
>>
>> I hvilken forstand "højere"?
>
> Det fleste hf-elever er nu udmærket klare over forskellen.

Aha, altså du mener altså ikke formelt højere, men evt. "reelt" højere.

David

---

David T. Metz <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:

> Per Rønne kalligraferede, i
> news:1gr0e0w.ffxf431c05e4hN%spam@husumtoften.invalid
> > David T. Metz <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote:
> >
> >> Per Rønne kalligraferede, i
> >> news:1gqscd3.ceafon4gynk2N%spam@husumtoften.invalid
> >>> Han kan altså også tage studentereksamen på to år på kursus, og
> >>> studentereksamen ligger altså stadig højere end HF.
> >>
> >> I hvilken forstand "højere"?
> >
> > Det fleste hf-elever er nu udmærket klare over forskellen.
>
> Aha, altså du mener altså ikke formelt højere, men evt. "reelt" højere.

Jeg betragter en moderne hf-eksamen som lavere end en gammel
realeksamen.
--
Per Erik Rønne

---

> Du skal gøre det som Jakob Nielsen foreslår... Og acceptere den tid det
> tager med HF-fag. Det er den korrekte vej. Og det er selvfølgeligt surt,
> men du kan jo arbejde ved siden af og så er de 2 år hurtigt overstået så
> du kan tage dine uni-eksamener...

Bemærk at det ikke behøver at tage to år. Man kan tilmelde sig samtlige fag
som selvstuderende (på een gang) og gå til eksamen. Det kan gøres helt
indtil ca. 2 måneder før eksamen. Så går man op i fuld pensum og består
naturligvis.

---

Fritze <frederic@gos.dk> wrote:

> > Så der er vist kun én vej for dig...
>
> Du mener spilde mindst et år af mit liv på at læse gymnasie stof?
> Aldrig i livet! ;)

Selv studenter med en anden studentereksamen end en matematisk-fysisk
har fået at vide, at de skal tilbage til gymnasieskolen for at blive
netop mat-fys'er, hvis de ville læse et af de hårde drengefag på det
matematisk-fysiske område på det naturvidenskabelige fakultet.

Hvis du så ikke engang har en studentereksamen, må du regne med to år på
et studenterkursus. Du tror da ikke at du kan gennemføre et studium uden
at have forudsætningerne i orden?

Og regn ikke med at du kan klare et selvstudium. Det er den sikre vej
til dumpning.
--
Per Erik Rønne

---

> Og regn ikke med at du kan klare et selvstudium. Det er den sikre vej
> til dumpning.

Ikke korrekt. Det var sådan jeg i sin tid kom ind.
Tilmeldte mig som selvstuderende og gik til eksamen... bestod og blev
optaget på universitetet.

Nu taler du ikke om selvstudium på universitetet? Hvis du gør, så vil jeg
nok også være lidt mindre skråsikker.

---

Jakob Nielsen <a@a.a> wrote:

> > Og regn ikke med at du kan klare et selvstudium. Det er den sikre vej
> > til dumpning.
>
> Ikke korrekt. Det var sådan jeg i sin tid kom ind.
> Tilmeldte mig som selvstuderende og gik til eksamen... bestod og blev
> optaget på universitetet.

Det er så meget usædvanligt, efter hvad man kan læse i min fagforenings
medlemsblad: Gymnasieskolen. På:

http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=17490

Og for at alle kan læse den:

===
Selvstuderende har fanden skabt ...Forenklinger fremmer forståelsen.
Derfor overskriften, som selvfølgelig i sandhedens interesse burde
nuanceres noget. Men eftersom mit ærinde i dette indlæg er at sætte
fokus på et problem, tillader jeg mig at lade facetterne fare til fordel
for kernebudskabet: En gruppe selvstuderende trækker groft på de få og
små ressourcer, der bliver i hvert fald VUC'erne til del. Såvel de
økonomiske som de (lærer)menneskelige. Det er muligt, at situationen med
selvstuderende er bedre på gymnasierne, og det kan jeg da så kun glæde
mig over på deres vegne. Men på VUC er der i hvert fald grund til en
alvorlig opstramning i forhold til de selvstuderende, som udnytter
systemet groft og i den grad lukrerer på en kombination af
lærer-goodwill - konfliktskyhed og krav om uddannelsessystemets
absolutte fleksibilitet. Også i forhold til brugere, der viser sig
overhovedet ikke at have fortjent den.

Mange er de selvstuderende, jeg i de sidste 15 år har modtaget
meddelelse om, som har fået tildelt mig som vejleder - og som er endt
med aldrig at gå til eksamen. En erfaring, jeg deler med mit
lærerkollegium.

Den mest uproblematiske udgave af den
selvstuderende-der-aldrig-når-til-eksamen er ham, der ikke får taget sig
sammen til i det hele taget at kontakte mig for en aftale. Han har så
alene taget en studievejleders tid og er en forholdsvis ringe omkostning
for systemet.

Så er der ham, det lykkes for at få grebet knoglen og aftalt et
mødetidspunkt. Hvis han tropper op til tiden, så hurra - der er fortsat
håb, men desværre udebliver han med særdeles jævne mellemrum. Næste
hurdle er, om han har medbragt den tilmeldings- og pensumblanket, han
har modtaget og fået besked på at medbringe til mødet med vejlederen -
eller om papirerne desværre har forputtet sig et eller andet obskurt
sted. Skulle også den side af sagen imidlertid være på plads, ja så
følger der ekstra service fra min side: Uddeling af de relevante bøger
og materialer. Hvad jeg ellers ikke er forpligtet til.

Nu er det jo ingen dans på roser at have selvstuderende til eksamen,
fordi læreren skal forberede ekstra-spørgsmål og dermed også læse mere
op til eksamen. Eftersom lønnen for vejledning af de selvstuderende er
særdeles ringe, leverer læreren faktisk gratisarbejde, hvis arbejdet vel
at mærke skal udføres ordentligt. Og det skal det selvfølgelig. Og nu er
det så, at jeg kommer til min afgørende pointe: Min erfaring er, at et
stort udsnit af de tilmeldte selvstuderende aldrig når frem til en
eksamen, og hvis de endelig gør det, er præstationen på det jævne, på
det jævne. Her ville jeg imidlertid være glad for at blive oplyst om,
hvorvidt der føres statistikker på området. Så ville jeg nemlig have
noget mere at have både mine fornemmelser i og frustrationer over
ressource-spildet. Eller hvem ved - jeg ville måske ligefrem blive
afkræftet i mit sortperspektiv?

Dette skoleårs oplevelser med to selvstuderende er for mit vedkommende
som følger: Den ene, en ung pige, ville gerne have forbedret sin
karakter. Hun var faktisk ideal-selvstuderende, fordi hun som anmodet
selv kontaktede mig, overholdt alle aftaler og valgte at gå op i holdets
pensum. Til eksamen dumpede hun imidlertid med et brag, fordi hun ikke
lige havde nået at få fat i og læse den ene roman, som opgivelserne
omfattede. En vis brødebetyngethed fra hendes side ville have været
befordrende for mit sindelag, må jeg indrømme, men denne følelse
optrådte helt klart ikke i hendes ordbog. Hva fan'en ...

Den anden, en ung mand, havde meldt sig til en række fag som
selvstuderende. Han havde åbenbart ikke overskud til at kontakte sine
vejledere. Da han med studievejledningens løbende og tilbagevendende
hjælp langt om længe forstod, at nu var klokken ved at falde i slag, fik
han så endelig fingeren ud. Desværre havde han ikke lige styr på
blanketter mv., og han endte da også med ikke at gå til eksamen.

Han er typisk i den forstand, at der er blevet brugt en masse energi, en
masse tid og en masse kræfter på en selvstuderende, der ender med aldrig
at gå op. Ren tilsætning, og derfor skal der også sættes en stopper for
trafikken. Hvilket faktisk ikke er spor svært.

Opskriften lyder sådan her: At gå op som selvstuderende i et fag skal
koste minimum 1.000 kr. Der kan eventuelt laves en rabatordning ved
flere fag. Hvis den selvstuderende går til eksamen og består, returneres
fx 700 kroner. Hvis den selvstuderende ikke består, returneres fx 400
kroner. Så svært er det nemlig heller ikke at få et 6-tal i vores
system, hvis man rent faktisk har ulejliget sig med noget
eksamenslæsning. Hvis den selvstuderende ikke dukker op til eksamen
eller melder fra mindre end en uge i forvejen, gives der ingen penge
retur.

Indrømmet. Det vil koste noget administration. Men i løbet af ganske få
år vil det stå klart for racen af selvstuderende, at det at få lov til
at gå til eksamen uden om de autoriserede hold ikke er en menneskeret,
men et privilegium. Og et privilegium, der altså skal betales nogle
grunker for.

En bastant opstramning vil sende et klart signal til omverdenen om, at
eksaminer ikke er noget, man trækker i en automat. At eksaminer faktisk
er noget, der skal tages seriøst. At eksaminer faktisk er noget, der
forberedes grundigt fra lærerside. Samt at det er en uting at udnytte og
dermed underminere en fantastisk favorabel ordning, der har til hensigt
at give uddannelsessøgende mere råderum og en second chance.

Min opskrift er hverken original eller selvopfunden. Andre har været
fremme med præcis den samme recept. Der sker bare ikke rigtigt noget i
foretagendet.

En vis kropsdel var virkeligt i kog hos mig umiddelbart efter
årets-oplevelser-med-selvstuderende anno sommereksamen 2004. Nu sidder
jeg her ganske afslappet og i harmoni med mig selv en stille stund i
juli - og mener fortsat præcis det samme: Det skal være dyrt, meget
dyrt, at sjofle tilbuddet om at gå op som selvstuderende - ved at melde
fra i sidste øjeblik eller ved bare at udeblive.

Det er da muligt, at nogen vil råbe kadaverdisciplin efter mig. Dertil
vil jeg sige: Intet er så effektivt i forhold til ændring af
uhensigtsmæssig adfærd som at ramme folk på pengepungen. Og at mange
selvstuderende udviser en højst uhensigtsmæssig adfærd, behøver jeg ikke
andet end personlige erfaringer til at dokumentere.

Og ja - så er der selvfølgelig den selvstuderende, som straks kontakter
sin vejleder for en aftale. Dukker op til tiden til det første møde
....Lone Nørgaard

Greve VUC
===

> Nu taler du ikke om selvstudium på universitetet? Hvis du gør, så vil jeg
> nok også være lidt mindre skråsikker.

Også der. Jeg har kun kendskab til én der gennemførte et
universitetsstudium som selvstuderende, og han er i dag tugthuskandidat.
Cand.polit. Peter Brixtofte.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqsj4c.pv7l3mix5w9cN%spam@husumtoften.invalid...
>
> En bastant opstramning vil sende et klart signal til omverdenen om, at
> eksaminer ikke er noget, man trækker i en automat. At eksaminer faktisk
> er noget, der skal tages seriøst.

Helt uenig i al det forbandede bureaukratsludder. Det ville være
en særdeles fiks og fantastisk besparende ide at lade folk gå til
eksamen og trække en multiple-choice opgave i en automat.
(Formelle spørgsmål om eksaminandens identitet etc, skal
naturligvis som altid kontrolleres).
Pensumlister, litteratur og vejledninger lægges på nettet - Ingen
bureaukrater behøver at blive forstyrret endsige tænke på at
flytte deres tunge r*v.
Dygtige studerende kunne formentlig komme igennem på ½ tid
eller mindre med dette system.

> Jeg har kun kendskab til én der gennemførte et
> universitetsstudium som selvstuderende, og han er i dag tugthuskandidat.
> Cand.polit. Peter Brixtofte.

Jeg tror at din pointe når frem ;-\
Men Peter havde da en lang og glorværdig karriere, hvor han
holdt hele verden for nar. I dag lever han lidt mere stille og
hygger sig på ferieøen Lanzerote.
Mangen en bureaukratpamper uden selvstudium ville misunde
ham det interessante liv i Petrusvinens tåger.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqsj4c.pv7l3mix5w9cN%spam@husumtoften.invalid...

> > En bastant opstramning vil sende et klart signal til omverdenen om, at
> > eksaminer ikke er noget, man trækker i en automat. At eksaminer faktisk
> > er noget, der skal tages seriøst.
>
> Helt uenig i al det forbandede bureaukratsludder.

Da du citerer på en sådan måde, at det kunne fremgå som om det var mig
der havde givet udtryk for meningerne, skal jeg for en ordens skyld
understrege at de er lektor, cand.mag. Lone Nørgaards.

> Det ville være en særdeles fiks og fantastisk besparende ide at lade folk
> gå til eksamen og trække en multiple-choice opgave i en automat.

Gyseligt. Og ja, jeg har optrådt i rollen som såvel eksaminand,
eksaminator og censor, senest før sommerferien som censor til
studentereksamen. Du er helt forkert på den.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqsocy.31nt2m2ab3gaN%spam@husumtoften.invalid...
>
> Gyseligt. Og ja, jeg har optrådt i rollen som såvel eksaminand,
> eksaminator og censor, senest før sommerferien som censor til
> studentereksamen. Du er helt forkert på den.
>
Jeg vil selvfølgelig være bedrøvet på dine vegne, hvis du
skulle blive arbejdsløs. (Hvis det da ikke ville være en
hårdt tiltrængt ferie for dig

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqsocy.31nt2m2ab3gaN%spam@husumtoften.invalid...

> > Gyseligt. Og ja, jeg har optrådt i rollen som såvel eksaminand,
> > eksaminator og censor, senest før sommerferien som censor til
> > studentereksamen. Du er helt forkert på den.

> Jeg vil selvfølgelig være bedrøvet på dine vegne, hvis du
> skulle blive arbejdsløs. (Hvis det da ikke ville være en
> hårdt tiltrængt ferie for dig

Det er naturligvis ikke det det drejer sig om. Men eksamenssystemet, som
det er nu, er faktisk troværdigt. Det ville det du foreslår ikke være.

I øvrigt er den tid en censor skal bruge på eksamen, ikke så forfærdelig
stor.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqsqq1.1m3o13xgk25N%spam@husumtoften.invalid...
> Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
>
> > Jeg vil selvfølgelig være bedrøvet på dine vegne, hvis du
> > skulle blive arbejdsløs. (Hvis det da ikke ville være en
> > hårdt tiltrængt ferie for dig
>
> Det er naturligvis ikke det det drejer sig om. Men eksamenssystemet, som
> det er nu, er faktisk troværdigt. Det ville det du foreslår ikke være.

Man kan naturligvis lave eksamenssystemer til en hvilken som helst
troværdighedsgrad. Men det er jo slet ikke det sagen drejer sig om.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqsqq1.1m3o13xgk25N%spam@husumtoften.invalid...
> > Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> > > Jeg vil selvfølgelig være bedrøvet på dine vegne, hvis du
> > > skulle blive arbejdsløs. (Hvis det da ikke ville være en
> > > hårdt tiltrængt ferie for dig

> > Det er naturligvis ikke det det drejer sig om. Men eksamenssystemet, som
> > det er nu, er faktisk troværdigt. Det ville det du foreslår ikke være.

> Man kan naturligvis lave eksamenssystemer til en hvilken som helst
> troværdighedsgrad. Men det er jo slet ikke det sagen drejer sig om.

At trække en muliple choice-opgave i en automat er ganske simpelt ikke
en seriøs eksamensform.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqstsk.11yixxaya666tN%spam@husumtoften.invalid...
>
> At trække en muliple choice-opgave i en automat er ganske simpelt ikke
> en seriøs eksamensform.

Om den bliver trukket i automat eller udleveret af eksamensvagt
er vist ingen skelsættende forskel.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqstsk.11yixxaya666tN%spam@husumtoften.invalid...

> > At trække en muliple choice-opgave i en automat er ganske simpelt ikke
> > en seriøs eksamensform.
>
> Om den bliver trukket i automat eller udleveret af eksamensvagt
> er vist ingen skelsættende forskel.

Næh, men multiple choice opgaver er heller ikke i sig selv særligt
lødige i en eksamenssituation.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqsxct.wm72zeijyiv5N%spam@husumtoften.invalid...
>
> Næh, men multiple choice opgaver er heller ikke i sig selv særligt
> lødige i en eksamenssituation.

De har dog været brugt/bruges flittigt. Og de kan rettes
lynhurtigt af en retfærdig optisk læser, og så undgår man
en mavesur censor, der har et horn i ens side

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqsxct.wm72zeijyiv5N%spam@husumtoften.invalid...

> > Næh, men multiple choice opgaver er heller ikke i sig selv særligt
> > lødige i en eksamenssituation.

> De har dog været brugt/bruges flittigt. Og de kan rettes
> lynhurtigt af en retfærdig optisk læser, og så undgår man
> en mavesur censor, der har et horn i ens side

De fleste censorer foretrækker faktisk at give 11-taller fremfor 03'ere.
Multiple choice-opgaver er bare alt for unuancerede til en
eksamenssituation.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqsyf3.1rbhe1h8tp15nN%spam@husumtoften.invalid...
>
> De fleste censorer foretrækker faktisk at give 11-taller fremfor 03'ere.
> Multiple choice-opgaver er bare alt for unuancerede til en
> eksamenssituation.

Jeg troede 13 var det bedste
Multiple-choice kommer rundt i stoffet. Det gør et tilfældigt
trukket spørgsmål ikke. (Ja, ja, du kan stille tillægsspørgsmål
men det sker vist sjældent).

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqsyf3.1rbhe1h8tp15nN%spam@husumtoften.invalid...
> >
> > De fleste censorer foretrækker faktisk at give 11-taller fremfor 03'ere.
> > Multiple choice-opgaver er bare alt for unuancerede til en
> > eksamenssituation.
>
> Jeg troede 13 var det bedste
> Multiple-choice kommer rundt i stoffet. Det gør et tilfældigt
> trukket spørgsmål ikke. (Ja, ja, du kan stille tillægsspørgsmål
> men det sker vist sjældent).

Multiple choice giver en overfladisk tilgang til tingene, der på ingen
måde afspejler fagets kompleksitet. Og jeg kan forsikre dig om, at når
man i dag skriver eksamensspørgsmål, så er de formuleret på en sådan
måde, at eksaminanderne kan blive eksamineret i hele pensum.

Vi kan ganske simpelt ikke have at en elev er så uheldig, at han trækker
et spørgsmål, han er blank i. Så vil eksaminator køre det over i andre
dele af pensum, for i det mindste at redde hvad der reddes kan; et 03
kan her blive til et 7-tal.

Ej heller kan vi have et en dygtig elev er så uheldig at komme op i et
for let spørgsmål, som ikke giver mulighed for at opnå de allerhøjeste
karakterer. Han må efter tilfredsstillende besvarelse af spørgsmålet,
kunne gå videre til de vanskeligste dele af pensum. Den mulighed skal
eksamensspørgsmålet gerne give et hint om.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqt4rp.r27ojq1jwazw9N%spam@husumtoften.invalid...
> Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1gqsyf3.1rbhe1h8tp15nN%spam@husumtoften.invalid...
> > >
> > > De fleste censorer foretrækker faktisk at give 11-taller fremfor 03'ere.
> > > Multiple choice-opgaver er bare alt for unuancerede til en
> > > eksamenssituation.
> >
> > Jeg troede 13 var det bedste
> > Multiple-choice kommer rundt i stoffet. Det gør et tilfældigt
> > trukket spørgsmål ikke. (Ja, ja, du kan stille tillægsspørgsmål
> > men det sker vist sjældent).
>
> Multiple choice giver en overfladisk tilgang til tingene, der på ingen
> måde afspejler fagets kompleksitet. Og jeg kan forsikre dig om, at når
> man i dag skriver eksamensspørgsmål, så er de formuleret på en sådan
> måde, at eksaminanderne kan blive eksamineret i hele pensum.
>
Du vrøvler. En multiple-choice eksamen kan fx godt vare 3 timer.
Det giver en meget omfattende scanning af elevens viden.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqt4rp.r27ojq1jwazw9N%spam@husumtoften.invalid...
> > Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
> >
> > > "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> > > news:1gqsyf3.1rbhe1h8tp15nN%spam@husumtoften.invalid...
> > > >
> > > > De fleste censorer foretrækker faktisk at give 11-taller fremfor 03'ere.
> > > > Multiple choice-opgaver er bare alt for unuancerede til en
> > > > eksamenssituation.
> > >
> > > Jeg troede 13 var det bedste
> > > Multiple-choice kommer rundt i stoffet. Det gør et tilfældigt
> > > trukket spørgsmål ikke. (Ja, ja, du kan stille tillægsspørgsmål
> > > men det sker vist sjældent).
> >
> > Multiple choice giver en overfladisk tilgang til tingene, der på ingen
> > måde afspejler fagets kompleksitet. Og jeg kan forsikre dig om, at når
> > man i dag skriver eksamensspørgsmål, så er de formuleret på en sådan
> > måde, at eksaminanderne kan blive eksamineret i hele pensum.
> >
> Du vrøvler. En multiple-choice eksamen kan fx godt vare 3 timer.
> Det giver en meget omfattende scanning af elevens viden.

»Scanning af viden« er i og for sig et passende udtryk, da det antyder
formens overfladiskhed. I øvrigt ligger der i multiple
choice-betegnelsen, at eleven skal vælge et af et antal mulige svar ved
afkrydsning; er der således tre mulige svar på alle spørgsmål, vil
eleven statistisk set svare rigtigt på 1/3 af alle spørgsmål, men
naturligvis vil nogle være heldigere end andre. Den uvidendes besvarelse
vil svare til at kaste terninger!
--
Per Erik Rønne

---

spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) mælte sligt:

>»Scanning af viden« er i og for sig et passende udtryk, da det antyder
>formens overfladiskhed. I øvrigt ligger der i multiple
>choice-betegnelsen, at eleven skal vælge et af et antal mulige svar ved
>afkrydsning; er der således tre mulige svar på alle spørgsmål, vil
>eleven statistisk set svare rigtigt på 1/3 af alle spørgsmål, men
>naturligvis vil nogle være heldigere end andre. Den uvidendes besvarelse
>vil svare til at kaste terninger!

Ved "multiple-choice" forstås i eksamenssammenhæng, så vidt jeg ved,
ikke blot den klassiske "kryds af"-model. Snarere er der tale om en
deraf inspireret metode, som også indeholder en række andre elementer:

For det første kan man tænke sig deciderede afkrydsningssvar efter den
klassiske model, der scanner elevens grundlæggende viden. Dernæst kan
man tænke sig spørgsmål, der skal besvares ved at sætte en række
faktorer i korrekot rækkefølge. Dertil kan man inkludere spørgsmål, der
af eleverne skal besvares med et enkelt ord eller en enkelt sætning på
en stiplet linie, og sluttelig kan man tænke sig en række uddybende
spørgsmål, hvor eleven f.eks. får en halv side til at formulere et svar
på et spørgsmål af mere tilbundsgående karakter.

I et opgavesæt til besvarelse på en tre-fire timer kan man sagtens
inkludere mange spørgsmål af hver slags nævnt ovenfor.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"langfartsjoker
kom og sæt mig fri
rusten rødmer langsomt
indeni"

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqtmk5.kqw856hj1oc0N%spam@husumtoften.invalid...
>
> »Scanning af viden« er i og for sig et passende udtryk, da det antyder
> formens overfladiskhed.

Hvad havde du tænkt dig. Skal den omfavnes, trykkes på og kysses?

[snip: triviel statistisk iagttagelse]

Mvh
Martin

---

Martin Larsen kalligraferede, i
news:41f38a0a$0$48320$14726298@news.sunsite.dk
> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqtmk5.kqw856hj1oc0N%spam@husumtoften.invalid...
>>
>> »Scanning af viden« er i og for sig et passende udtryk, da det
>> antyder formens overfladiskhed.
>
> Hvad havde du tænkt dig. Skal den omfavnes, trykkes på og kysses?

Multiple choice er særdeles velegnet til at teste udenadslære, subsidiært
evner til at søge viden. Så er alt godt sagt om den prøveform. Den egner sig
ikke til at udprøve andre typer færdigheder eller viden.

David

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse news:41f55372$0$171$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> >
> > Hvad havde du tænkt dig. Skal den omfavnes, trykkes på og kysses?
>
> Multiple choice er særdeles velegnet til at teste udenadslære, subsidiært
> evner til at søge viden. Så er alt godt sagt om den prøveform. Den egner sig
> ikke til at udprøve andre typer færdigheder eller viden.
>
Der er åbenbart en del som intet ved, som får luftet en masse
fordomme her, og det er ved at være parodisk.

Man kan sagtens teste kompliceret viden og opgaveløsning med
multiple-choice!

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:

> Man kan sagtens teste kompliceret viden og opgaveløsning med
> multiple-choice!

Inden diskussionen går helt i hårdknude var det måske en
idé, at begge sider fandt nogle kilder.

--
Jens Axel Søgaard

---

Jens Axel Søgaard kalligraferede, i
news:41f57483$0$198$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
> Martin Larsen wrote:
>
>> Man kan sagtens teste kompliceret viden og opgaveløsning med
>> multiple-choice!
>
> Inden diskussionen går helt i hårdknude var det måske en
> idé, at begge sider fandt nogle kilder.

Det er fint nok med kilder, men til hvad? Her er et godt bud:
http://highered.mcgraw-hill.com/sites/0767429184/student_view0/chapter2/section0/multiple_choice_quiz.html

Hey, jeg scorede 100 %!

Nå, lidt mere seriøst:
Shavelson, R. J., Baxter, G. P., & Pine, J. (1992). Performance assessments:
Political rhetoric and measurement reality. Educational Researcher, 21(4),
22-27.

Ruiz-Primo, M. A., & Shavelson, R. J. (1996b). Rhetoric and reality in
science performance assessments: An update. Journal of Research in Science
Teaching, 33(10), 1045-1063

Sig bare til hvis jeg skal komme med flere.

David

---

Martin Larsen kalligraferede, i
news:41f55b59$0$48318$14726298@news.sunsite.dk
> "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:41f55372$0$171$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>
>>> Hvad havde du tænkt dig. Skal den omfavnes, trykkes på og kysses?
>>
>> Multiple choice er særdeles velegnet til at teste udenadslære,
>> subsidiært evner til at søge viden. Så er alt godt sagt om den
>> prøveform. Den egner sig ikke til at udprøve andre typer færdigheder
>> eller viden.
>>
> Der er åbenbart en del som intet ved, som får luftet en masse
> fordomme her, og det er ved at være parodisk.
>
> Man kan sagtens teste kompliceret viden

Ja, har jeg påstået andet? Så længe der kun er tale om propositionel viden.

> og opgaveløsning med
> multiple-choice!

Nej, det er mere problematisk, som allerede antydet andetsteds i tråden af
andre. Medmindre du med "opgaveløsning" mener "resultatfinden".

David

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse news:41f584e5$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Martin Larsen kalligraferede, i
>
> > og opgaveløsning med
> > multiple-choice!
>
> Nej, det er mere problematisk

Jo

Jeg er iøvrigt enig i Jens Axel Søgaards sidste post.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen kalligraferede, i
news:41f5873a$0$48316$14726298@news.sunsite.dk
> "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:41f584e5$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Martin Larsen kalligraferede, i
>>
>>> og opgaveløsning med
>>> multiple-choice!
>>
>> Nej, det er mere problematisk
>
> Jo
>
> Jeg er iøvrigt enig i Jens Axel Søgaards sidste post.

Fint nok. Hvordan vil du teste ikke-propositionel viden?

David

---

Martin Larsen wrote:
> "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse news:41f55372$0$171$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>>>Hvad havde du tænkt dig. Skal den omfavnes, trykkes på og kysses?
>>
>>Multiple choice er særdeles velegnet til at teste udenadslære, subsidiært
>>evner til at søge viden. Så er alt godt sagt om den prøveform. Den egner sig
>>ikke til at udprøve andre typer færdigheder eller viden.
>>
>
> Der er åbenbart en del som intet ved, som får luftet en masse
> fordomme her, og det er ved at være parodisk.

Når du nu udtaler dig så skråsikkert, kan du så ikke afsløre hvad dine
kvalifikationer er.

> Man kan sagtens teste kompliceret viden og opgaveløsning med
> multiple-choice!

Så mangler du bare at fortælle os hvordan.

> Mvh
> Martin

Søren Mors

---

> »Scanning af viden« er i og for sig et passende udtryk, da det antyder
> formens overfladiskhed. I øvrigt ligger der i multiple
> choice-betegnelsen, at eleven skal vælge et af et antal mulige svar ved
> afkrydsning; er der således tre mulige svar på alle spørgsmål, vil
> eleven statistisk set svare rigtigt på 1/3 af alle spørgsmål, men
> naturligvis vil nogle være heldigere end andre. Den uvidendes besvarelse
> vil svare til at kaste terninger!

Man har jo kalibreret karakteren efter den tilfældige besvarelse, og så vidt
jeg kan se er der tit 30 - 50 spørgsmål i sådan en test. Et korrekt svar
giver 1 point, et forkert svar giver -1 point og intet svar giver 0 point.

Tager vi matematik og fysik, så er det ens mellemregninger, man går glip af,
og der findes jo utallige måder at komme frem til det korrekte facit:

Den sikre elev indser straks de væsentlige identiteter og sammenhænge og
reducerer opgaven til noget, man ikke engang behøver lommeregner til, og
finder facit 6/7c i et snuptag.

Den usikre elev kæmper med grafregnerens "solve"-funktion, regner i
decimaltal og skriver til sidst, efter en del roderi og gætteri, på sit
kladdepapir facit 256285714,3325 m/s og ser, at det stemmer overens med
svarmulighed (B) som er 6/7c.

Begge elever når frem til facit, og hvis begge er hurtige nok til at besvare
alle spørgsmål inden tiden udløber, så ville det være uretfærdigt. Det
løsningsmetoden, der adskiller karakteren 11 og 13 når facit er korrekt.

Spørgsmålet er, om den usikre elev faktisk når at udregne alle spørgsmålene,
med korrekt facit, inden tidsfristen... Blander man alle faktorerne sammen,
bliver det måske retfærdigt nok i sidste ende?

Man skulle næsten afprøve det ved at lade en flok elever prøve begge
eksamensmetoder og se forskellen i de givne karakterer.

Mvh,

Lasse

---

LR wrote:

> Begge elever når frem til facit, og hvis begge er hurtige nok til at besvare
> alle spørgsmål inden tiden udløber, så ville det være uretfærdigt. Det
> løsningsmetoden, der adskiller karakteren 11 og 13 når facit er korrekt.

Normalt er vi bedøvende lige glade med facit, så længe *forklaringerne*
og *metoden* er god. Både forklaringer og metode er svære at teste
i en afkrydsningstest.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:41f3bd9f$0$194$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Normalt er vi bedøvende lige glade med facit, så længe *forklaringerne*
> og *metoden* er god. Både forklaringer og metode er svære at teste
> i en afkrydsningstest.

Det er jo ikke andet end en pædagogisk stereotyp, der i bedste
fald viser forskel i fokus ved mundtlig og skriftlig fremstilling.
(Skulle "vi" så ikke nøjes med løseligt skitserede udkast, når
der skal laves hjemmeopgaver?).

Ellers kan "vi" jo lade afkrydsningen dreje sig om hvilken
forklaring eller metode der lyder bedst.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:

> Ellers kan "vi" jo lade afkrydsningen dreje sig om hvilken
> forklaring eller metode der lyder bedst.

Du kan sammenligne med tysk:

Hvad er sværest?

- at læse en tysk tekst, en anden har skrevet?
- selv at skrive en tysk tekst?

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:41f3ca49$0$249$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Martin Larsen wrote:

>> Ellers kan "vi" jo lade afkrydsningen dreje sig om hvilken
>> forklaring eller metode der lyder bedst.

> Du kan sammenligne med tysk:

> Hvad er sværest?

> - at læse en tysk tekst, en anden har skrevet?
> - selv at skrive en tysk tekst?

aus, bei , mit, nach , von , zu - det er det første.

Folk som dig, kan formentlig kun overbevises ved at lave
praktiske forsøg som LR foreslog.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:41f3ca49$0$249$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>Martin Larsen wrote:

>>>Ellers kan "vi" jo lade afkrydsningen dreje sig om hvilken
>>>forklaring eller metode der lyder bedst.

>>Du kan sammenligne med tysk:

>> Hvad er sværest?

>> - at læse en tysk tekst, en anden har skrevet?
>> - selv at skrive en tysk tekst?

> aus, bei , mit, nach , von , zu - det er det første.
>
> Folk som dig, kan formentlig kun overbevises ved at lave
> praktiske forsøg som LR foreslog.

Tak - tror jeg nok.

Efter at have rettet stakkevis af matematikafleveringer
behøver jeg nu ikke gøre ret mange forsøg for at kunne
konkludere, at det svært for folk at formulere sig, når
det kommer til skriftlig matematik.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:41f3dfba$0$235$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
Martin Larsen wrote:

>> Folk som dig, kan formentlig kun overbevises ved at lave
>> praktiske forsøg som LR foreslog.

> Tak - tror jeg nok.

Du kan så slette formentlig.

> Efter at have rettet stakkevis af matematikafleveringer
> behøver jeg nu ikke gøre ret mange forsøg for at kunne
> konkludere, at det svært for folk at formulere sig, når
> det kommer til skriftlig matematik.

Det afgørende må vel være at folk lærer matematik. Hvorledes
kundskaberne formuleres er vel af mindre betydning.
Jeg har da set en del matematikbøger med dårlige forklaringer.
Her vil du så blot straffe forfatteren med et 03.
Det kunne være morsomt hvis der skulle gives karakterer for
stilen i udlægningen af et matematisk problem. Nogle ville
formentlig være begejstrede for en elegant stil, mens andre
ville foretrække den knastørre pedantiske.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:

> Det afgørende må vel være at folk lærer matematik. Hvorledes
> kundskaberne formuleres er vel af mindre betydning.

Det er just det - har man forstået noget, hvis man ikke
kan forklare det videre?

> Jeg har da set en del matematikbøger med dårlige forklaringer.

Det har jeg desværre også alt for ofte. Særlig skal man
vare sig for "noter".

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:41f3f1f6$0$253$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
Martin Larsen wrote:

>> Det afgørende må vel være at folk lærer matematik. Hvorledes
>> kundskaberne formuleres er vel af mindre betydning.

> Det er just det - har man forstået noget, hvis man ikke
> kan forklare det videre?

Her er vi ved en vigtig pointe. At kunne forklare noget, er ikke
ensbetydende med at man har forstået det. *Det omvendte
gælder også*.

Mon ikke alle har prøvet at give en rigtig forklaring de ikke
selv helt forstår?

I matematik er det ofte sådan at man har et billede af et problem
som er vanskeligt at formidle. Måske griber man så til at lave
en tegning. Hvis nu man fik forbud mod dette, og man ikke
kunne forklare sig, havde man så ikke forstået noget? Nej.

En lærer er måske erhvervsskadet og mener derfor at kundskab
er noget der skal kunne videreformidles. Andre ser en værdi i
at have en ballast der bringer dem frem til nye horisonter.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqstsk.11yixxaya666tN%spam@husumtoften.invalid...
>
>>At trække en muliple choice-opgave i en automat er ganske simpelt ikke
>>en seriøs eksamensform.
>
>
> Om den bliver trukket i automat eller udleveret af eksamensvagt
> er vist ingen skelsættende forskel.

Men multiple choice er ikke en seriøs eksamensform. Med ganske enkelte
fagområder som mulige undtagelser.

Søren Mors

---

"Søren Mors" <soerenmors@stofanet.dk> skrev i en meddelelse news:41f40a72$0$5912$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>
> Men multiple choice er ikke en seriøs eksamensform. Med ganske enkelte
> fagområder som mulige undtagelser.
>
Jeg har aldrig hørt at flere følte sig mere uretfærdigt
bedømt ved multiple-choice end ved en mundtlig
eksamination. Faktisk tror jeg det er modsat.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
> "Søren Mors" <soerenmors@stofanet.dk> skrev i en meddelelse news:41f40a72$0$5912$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>
>>Men multiple choice er ikke en seriøs eksamensform. Med ganske enkelte
>>fagområder som mulige undtagelser.
>>
>
> Jeg har aldrig hørt at flere følte sig mere uretfærdigt
> bedømt ved multiple-choice end ved en mundtlig
> eksamination. Faktisk tror jeg det er modsat.

Nej, men der er mange ting du ikke kan teste med multiple choice. Så
snart spørgsmålene drejer hen i retningen af "design en algoritme der
kan ...", "opstil en semantik for følgende sprog" eller "bevis følgende
sætning" kan multiple choice ikke bruges til noget som helst. Dvs. så
snart spørgsmålene kommer til at dreje sig om at vise at man har
forstået og kan anvende stoffet falder det til jorden med et brag.

Multiple choice er til gengæld fint til at påvise at man kan noget stof
udenad.

Søren Mors

---

"Søren Mors" <soerenmors@stofanet.dk> skrev i en meddelelse news:41f538e3$0$13777$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> snart spørgsmålene kommer til at dreje sig om at vise at man har
> forstået og kan anvende stoffet falder det til jorden med et brag.

Jamen, det strider simpelthen mod kendsgerningerne. Desuden
er det fremtidens eksamensform, simpelthen fordi den rationel
og besparende.

Mvh
Martin

---

> Jamen, det strider simpelthen mod kendsgerningerne. Desuden
> er det fremtidens eksamensform, simpelthen fordi den rationel
> og besparende.

Du ignorerer da en pointe der, ikke?
"der er mange ting du ikke kan teste med multiple choice. Så
snart spørgsmålene drejer hen i retningen af "design en algoritme der
kan ...", "opstil en semantik for følgende sprog" eller "bevis følgende
sætning"

Hvordan vil du teste det med afkrydsning blandt flere præsenterede
valgmuligheder?

---

"Jakob Nielsen" <a@a.a> skrev i en meddelelse news:ct3f44$2fvh$1@news.cybercity.dk...
>
> Hvordan vil du teste det med afkrydsning blandt flere præsenterede
> valgmuligheder?
>
Well, der er formuleringer der undgås. Du kan jo heller ikke
undersøge en atlets evner ved en mundtlig eller skriftlig eksamen.
Hvis du vil eksaminere algoritmer, så lad eleven sende sourcen
direkte til censors terminal, som derpå tester automatisk. Kun
lidt opfindsomhed er nødvendig.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
> "Jakob Nielsen" <a@a.a> skrev i en meddelelse news:ct3f44$2fvh$1@news.cybercity.dk...
>
>>Hvordan vil du teste det med afkrydsning blandt flere præsenterede
>>valgmuligheder?
>>
>
> Well, der er formuleringer der undgås. Du kan jo heller ikke
> undersøge en atlets evner ved en mundtlig eller skriftlig eksamen.
> Hvis du vil eksaminere algoritmer, så lad eleven sende sourcen
> direkte til censors terminal, som derpå tester automatisk. Kun
> lidt opfindsomhed er nødvendig.

Fint nok, der er formuleringer der ikke bruges, det er ikke bestemte
formuleringer vi savner en mulighed for at få med. Det er bestemte typer
af spørgsmål (stort set alle de væsentlige).

Kan du så fortælle hvordan du vil formulere et spørgsmål der tester om
eksaminanden er i stand til at designe en algoritme til et eller andet
givet problem.

Bare fordi jeg er datalog kan jeg da også godt komme med et eksempel fra
et andet fagområde. I dansk i gymnasiet er det meningen at man skal lære
at skrive en god tekst. Hvordan vil du med multiple choice teste om man
kan beskrive en kompliceret problemstilling på en forståelig måde?

Søren Mors

---

> Gyseligt. Og ja, jeg har optrådt i rollen som såvel eksaminand,
> eksaminator og censor, senest før sommerferien som censor til
> studentereksamen. Du er helt forkert på den.

Tja. Som en der har prøvet at ikke passe ind i det sædvanlige
gymnasiumforløb og som senere har kunnet gå op til en eksamen, i adskillige
fag, og bestå med glimrende karakter, så synes jeg det er noget pjat du og
Lone skriver. Igen med mig som eksempel, så bestod mit resourceforbrug af en
kontordames tid, da jeg tilmeldte mig. Jeg benyttede ikke de tildelte
enetimer med en lærer og efterfølgende måtte der kun bruges resourcer på at
give mig en plads til eksamen hvor jeg kunne sidde og skrible løs.. og så
tiden på at rette min opgave. Hvad er problemet nu i det?

At være så forstenet at man ikke anerkender at nogle personer ikke passer
ind i det gængse system, det er da for dumt. Jeg droppede faktisk ud af gym
fordi det kedede mig helt vildt. Jeg fik gode prøvekarakterer (og dårlige
årskarakterer) og kunne stoffet, men røg til sidst på for høj
fraværsprocent. Tog som sagt efterfølgende de relevante fag som
selvstuderende. Jeg sparede skam systemets resourcer. Var det bedre om jeg
havde været ufaglært i dag fordi jeg ikke gad sidde og stene i et
klasseværelse mens ting blev forklaret i langsom udgave for bagerste række?

Hvad angår manglende fag som oldtidskundskab, historie, billedkunst og
musik, så mener jeg (og min omgangskreds) bestemt ikke at jeg er
tilbagestående. Måske vi tager fejl... måske nogle folk bare ikke egner sig
til den slagne vej gennem skolesystemet.

Selvstudium+eksamen i fuldt pensum, er noget af det bedste den danske skole
kan byde på!

---

Jakob Nielsen <a@a.a> wrote:

> > Gyseligt. Og ja, jeg har optrådt i rollen som såvel eksaminand,
> > eksaminator og censor, senest før sommerferien som censor til
> > studentereksamen. Du er helt forkert på den.
>
> Tja. Som en der har prøvet at ikke passe ind i det sædvanlige
> gymnasiumforløb og som senere har kunnet gå op til en eksamen, i adskillige
> fag, og bestå med glimrende karakter, så synes jeg det er noget pjat du og
> Lone skriver. Igen med mig som eksempel, så bestod mit resourceforbrug af en
> kontordames tid, da jeg tilmeldte mig. Jeg benyttede ikke de tildelte
> enetimer med en lærer og efterfølgende måtte der kun bruges resourcer på at
> give mig en plads til eksamen hvor jeg kunne sidde og skrible løs.. og så
> tiden på at rette min opgave. Hvad er problemet nu i det?

Som nævnt andetsted, så har jeg ikke selv erfaringer med at have
selvstuderende til eksamen. Jeg har blot viderebragt Lone Nørgaards
synspunkter og erfaringer.
--
Per Erik Rønne

---

spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>Jakob Nielsen <a@a.a> wrote:

>>>Og regn ikke med at du kan klare et selvstudium. Det er den sikre vej
>>>til dumpning.

Det var da en voldsom udmelding, når nu Fritze selv siger, at han for
længst har behersket det materiale, der forudsættes til en
gymnasieeksamen i faget. Jeg kender flere, der har været selvstuderende
og klaret det fint - også på universitetet, hvor det på visse fag mere
er reglen end undtagelsen.

>Selvstuderende har fanden skabt [...]

Det var da en forfærdelig artikel. Smålig, nedladende og egoistisk.
Damen brokker sig over, at hun ikke får løn nok for sit arbejde - er det
da de selvstuderendes skyld? Hun burde rette sin vrede mod den instans,
der uddeler løn - ikke de folk, der gerne vil have papir på deres
kundskaber uden at sidde flere år på skolebænken.

>Men på VUC er der i hvert fald grund til en
>alvorlig opstramning i forhold til de selvstuderende, som udnytter
>systemet groft og i den grad lukrerer på en kombination af
>lærer-goodwill - konfliktskyhed og krav om uddannelsessystemets
>absolutte fleksibilitet. Også i forhold til brugere, der viser sig
>overhovedet ikke at have fortjent den.

De betaler sgu da for den? Hvad er problemet. Mange gymnasieelever har
ligeledes ikke "fortjent" den undervisning, de får af læreren, men det
er nu engang den undervisning, som læreren bliver betalt for.

>Skulle også den side af sagen imidlertid være på plads, ja så
>følger der ekstra service fra min side: Uddeling af de relevante bøger
>og materialer. Hvad jeg ellers ikke er forpligtet til.

Hvorfor gør hun det så? Burde hun ikke snarere lade være og være glad
end udføre arbejde, hun ikke er forpligtet til, og så surmule over det?

>Nu er det jo ingen dans på roser at have selvstuderende til eksamen,
>fordi læreren skal forberede ekstra-spørgsmål og dermed også læse mere
>op til eksamen.

Hæj - får hun ikke løn for det? Hvis hun ikke har lyst til at udføre det
job, hun er ansat til, så kan hun da bare finde sig et andet. Hun kan da
ikke lade det gå ud over de studerende, at hun ikke er tilfreds med den
måde, hvorpå det ovenfra er tilrettelagt.

>Opskriften lyder sådan her: At gå op som selvstuderende i et fag skal
>koste minimum 1.000 kr. Der kan eventuelt laves en rabatordning ved
>flere fag. Hvis den selvstuderende går til eksamen og består, returneres
>fx 700 kroner. Hvis den selvstuderende ikke består, returneres fx 400
>kroner.

Det synes jeg umiddelbart lyder fint nok.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Welcome to Chinese Restaurant.
Please try your Nice Chinese Food With Chopsticks
the traditional and typical of Chinese glorious history.
and cultural"

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> spam@husumtoften.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>>Jakob Nielsen <a@a.a> wrote:

>>Selvstuderende har fanden skabt [...]

> Det var da en forfærdelig artikel. Smålig, nedladende og egoistisk.
> Damen brokker sig over, at hun ikke får løn nok for sit arbejde - er det
> da de selvstuderendes skyld? Hun burde rette sin vrede mod den instans,
> der uddeler løn - ikke de folk, der gerne vil have papir på deres
> kundskaber uden at sidde flere år på skolebænken.

Der er da også det hun gør. "Damens" indlæg optræder i Gymnasieskolen
for at gøre fagforeningens forhandlere klar over situationen. En
situation, som de godt er klar; men modparten (i skrivende stund
amtsrådsforeningen) vil ikke anerkende det store tidsforbrug der
anvendes til at producere spørgsmål i hele pensum.


>>Nu er det jo ingen dans på roser at have selvstuderende til eksamen,
>>fordi læreren skal forberede ekstra-spørgsmål og dermed også læse mere
>>op til eksamen.

> Hæj - får hun ikke løn for det?

Det er jo netop det, der er problemet. Tidsforbruget er væsentlig
større end det vederlag, der udløses.

> Hvis hun ikke har lyst til at udføre det
> job, hun er ansat til, så kan hun da bare finde sig et andet. Hun kan da
> ikke lade det gå ud over de studerende, at hun ikke er tilfreds med den
> måde, hvorpå det ovenfra er tilrettelagt.

Det var da en drastisk konklusion. Hvis man ikke brokker sig over dårlige
arbejdsforhold, så bliver de aldrig forbedrede.

--
Jens Axel Søgaard

---

Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:

>>Det var da en forfærdelig artikel. Smålig, nedladende og egoistisk.
>>Damen brokker sig over, at hun ikke får løn nok for sit arbejde - er det
>>da de selvstuderendes skyld? Hun burde rette sin vrede mod den instans,
>>der uddeler løn - ikke de folk, der gerne vil have papir på deres
>>kundskaber uden at sidde flere år på skolebænken.

>Der er da også det hun gør. "Damens" indlæg optræder i Gymnasieskolen
>for at gøre fagforeningens forhandlere klar over situationen. En
>situation, som de godt er klar; men modparten (i skrivende stund
>amtsrådsforeningen) vil ikke anerkende det store tidsforbrug der
>anvendes til at producere spørgsmål i hele pensum.

Jovist, men hun formulerer det konsekvent som om det er det
selvstuderende der er problemet - nærmest som var de en slags
undermennesker, der kun fandtes for at genere hende. Hun burde da rette
sin vrede andetstedshen. De selvstuderende kan da ikke gør for, at de
pågældende instanser giver lærerne dårlige vilkår.

>>Hvis hun ikke har lyst til at udføre det
>>job, hun er ansat til, så kan hun da bare finde sig et andet. Hun kan da
>>ikke lade det gå ud over de studerende, at hun ikke er tilfreds med den
>>måde, hvorpå det ovenfra er tilrettelagt.

>Det var da en drastisk konklusion. Hvis man ikke brokker sig over dårlige
>arbejdsforhold, så bliver de aldrig forbedrede.

Jeg har ikke noget imod, at hun brokker sig. Men det virker da komplet
useriøst at skælde ud på en klasse af studerende. Lidt som hvis
hjemmehjælperne gav sig til at tilsvine de gamle, fordi kommunen giver
dem dårlige og stressende arbejdsvilkår.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Debian users take pride in the fact that their distribution is always
several releases behind the latest version of the kernel, but makes up
for that by being more difficult to install and use."

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup kalligraferede, i
news:10m5v0h0qfup97p9mvu9u0r2djjmp5a1v9@4ax.com
> Men det virker da komplet useriøst

Det ser ud til du ikke tidligere har læst noget af Lone Nørgård? Du er
heldig, men nu er du advaret.

David

---

spam@husumtoften.invalid wrote ...

> Det er så meget usædvanligt,

Så skriv et stykke om det Gymnasieskolen.

> efter hvad man kan læse i min fagforenings
> medlemsblad: Gymnasieskolen. På:
> http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=17490
> Og for at alle kan læse den:
> ===
> Selvstuderende har fanden skabt ...

[snip]

Efter at jeg har læst Lone Nørgårds stykke, er jeg kommet til den
opfattelse, at hende har Fanden skabt. Hun er genske uegnet til at
varetage jobbet som vejleder. Hun har en fjendtlig indstilling til
studerende, der ikke udløser lærerløntimer. Hun beklager sig over de
ressourcer, der bruges på noget, hun kalder selvstuderende, samtidig
med at hun ønsker flere penge for at vejede de samme studerende. Han
beklager sig over, at de studerende ikke gider nøder op til vejledning
hos hende. Men hvem gider tale med sådan en harpe? Hendes evne til at
forklare tingen på klart dansk er også ret begrænsede. Jeg kan finde
adskillige sprogfejl i hendes tekst. Hun bør søge sig et andet job.

> Også der. Jeg har kun kendskab til én der gennemførte et
> universitetsstudium som selvstuderende, og han er i dag tugthuskandidat.
> Cand.polit. Peter Brixtofte.

Nej, du har kendskab til mindst to personer på det område. Den anden
er departementschef i finansministeriet E. Dige, som læste til cand.
polit. uden nogensinde at møde op til undervisningen på universitetet.
Det fremgår af hans selvbiografi. Det har jeg fortalt dig for lang tid
siden. Men af en eller anden grund vil du hellere nævne Peter
Brixtofte.

Du har for resten endnu ikke besvaret mit spørgsmål, om de, der ønsker
at "tage" f.eks. russisk som "enkeltfag" ved de af dig opgivne
studenterkurser uden at møde op til undervisningen, vil blive
eksamineret på lige fod med andre studerende, eller om de vil blive
eksamineret i et større pensum.

Bent

---

Bent Jensen <kongaead@my-deja.com> wrote:

> spam@husumtoften.invalid wrote ...
>
> > Det er så meget usædvanligt,

> Så skriv et stykke om det Gymnasieskolen.

Det kan jeg ikke se nogen grun dtil.

> > efter hvad man kan læse i min fagforenings
> > medlemsblad: Gymnasieskolen. På:
> > http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=17490
> > Og for at alle kan læse den:
> > ===
> > Selvstuderende har fanden skabt ...

> Efter at jeg har læst Lone Nørgårds stykke, er jeg kommet til den
> opfattelse, at hende har Fanden skabt. Hun er genske uegnet til at
> varetage jobbet som vejleder. Hun har en fjendtlig indstilling til
> studerende, der ikke udløser lærerløntimer. Hun beklager sig over de
> ressourcer, der bruges på noget, hun kalder selvstuderende, samtidig
> med at hun ønsker flere penge for at vejede de samme studerende. Han
> beklager sig over, at de studerende ikke gider nøder op til vejledning
> hos hende. Men hvem gider tale med sådan en harpe? Hendes evne til at
> forklare tingen på klart dansk er også ret begrænsede. Jeg kan finde
> adskillige sprogfejl i hendes tekst. Hun bør søge sig et andet job.

> > Også der. Jeg har kun kendskab til én der gennemførte et
> > universitetsstudium som selvstuderende, og han er i dag tugthuskandidat.
> > Cand.polit. Peter Brixtofte.
>
> Nej, du har kendskab til mindst to personer på det område. Den anden
> er departementschef i finansministeriet E. Dige,

Et navn for mig, som jeg ikke forbinder noget med.

> som læste til cand. polit. uden nogensinde at møde op til undervisningen
> på universitetet. Det fremgår af hans selvbiografi. Det har jeg fortalt
> dig for lang tid siden.

Og det har jeg så forlængst lykkeligt glemt igen.

> Men af en eller anden grund vil du hellere nævne Peter Brixtofte.

Fordi det var den eneste jeg kendte. Af en eller anden grund forventer
jeg i øvrigt at Dige er en del ældre end Peter Brixtofte.

> Du har for resten endnu ikke besvaret mit spørgsmål, om de, der ønsker
> at "tage" f.eks. russisk som "enkeltfag" ved de af dig opgivne
> studenterkurser uden at møde op til undervisningen, vil blive
> eksamineret på lige fod med andre studerende, eller om de vil blive
> eksamineret i et større pensum.

Jeg erindrer ikke dit spørgsmål, men ja, de vil naturligvis blive
eksamineret i det der hedder »fuldt pensum«. Elever der har deltaget
fornødent i undervisningen kun i et mindre pensum. Det vil sige at
førstnævnte kan regne med, at der ligger ekstra spørgsmål.
--
Per Erik Rønne

---

Jeg tror at du må ofre dig hvis du vil have de papirer.

Hvis du er så god som du selv regner med, burde du kunne tage en HF (der er
adgangsgivende til universitetet) på et år uden de store problemer. Dybest
set kan du nøjes med at gå til eksamen i de forskellige fag, og lade dig
selv om forberedelsen. Hvis du ikke møder op på HF kommer du op i fuldt
pensum, men det bør jo heller ikke være noget problem. Og du skal jo blot
have en 6'er til de fornødne eksamener. Eneste adgangsbetingelse for
universitetet (matematik og fysik) er som regel at du har bestået. Hvilke
fag du skal vælge på HF må du spørge nogen om.

Derefter skal du søge om optagelse på universitetet. Herefter kan du søge
ind på et antal fag. Der er som regel ikke mødepligt, med enkelte
undtagelser, fx til laboratorieøvelser. Du skal regne med nogle få timer
(max 3) pr. fag pr. uge. Når du er tilmeldt faget og får afleveret de
pligtige afleveringer og deltaget i de pligtige dele, kan du tage eksamen i
faget.

Du er nødt til at have en adgangsgivende eksamen for at komme på
universitetet (som vidt jeg ved), og det kræver et antal eksamener. Dernæst
kan der være krav om grundlæggende universitetsfag for at komme ind på
særlige fag på universitetet.

Med venlig hilsen

Filip Drejer Johnsen

---

> Du er nødt til at have en adgangsgivende eksamen for at komme på
> universitetet (som vidt jeg ved), og det kræver et antal eksamener.

Så ikke dit indlæg før jeg skrev en smørre om det samme.
Man skal have en gymnasiel eksamen for at komme ind, men kvote 2 bruges til
dispensationer. Der skal man opfylde de formelle krav som for et
matematikstudium nok indebører matA. Når de krav er opfyldt og universitetet
tror man kan klare sig (motiveret ansøgning), så er man inde.

---

Jakob Nielsen wrote:
> Så ikke dit indlæg før jeg skrev en smørre om det samme.
> Man skal have en gymnasiel eksamen for at komme ind, men kvote 2 bruges til
> dispensationer. Der skal man opfylde de formelle krav som for et
> matematikstudium nok indebører matA. Når de krav er opfyldt og universitetet
> tror man kan klare sig (motiveret ansøgning), så er man inde.

Det skulle kunne lade sig gøre at komme ind på et
naturvidenskabeligt studium med frit optag (dvs. intet krav
om studentereksamenssnit over 6.0), uden at have en hel
ungdomsuddannelse.

Men her snakker vi altså om fysik og den slags, ikke medicin.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Peter Knutsen wrote:
>
> Jakob Nielsen wrote:
>
>> Så ikke dit indlæg før jeg skrev en smørre om det samme.
>> Man skal have en gymnasiel eksamen for at komme ind, men kvote 2
>> bruges til dispensationer. Der skal man opfylde de formelle krav som
>> for et matematikstudium nok indebører matA. Når de krav er opfyldt og
>> universitetet tror man kan klare sig (motiveret ansøgning), så er man
>> inde.
>
>
> Det skulle kunne lade sig gøre at komme ind på et naturvidenskabeligt
> studium med frit optag (dvs. intet krav om studentereksamenssnit over
> 6.0), uden at have en hel ungdomsuddannelse.
>

Har du et eks på en sådan? Har aldrig hørt om det!

> Men her snakker vi altså om fysik og den slags, ikke medicin.
>


--
http://www.reklamermodregeringen.dk

---

Peter Knutsen kalligraferede, i news:35d673F4lk94kU2@individual.net
> Det skulle kunne lade sig gøre at komme ind på et
> naturvidenskabeligt studium med frit optag (dvs. intet krav
> om studentereksamenssnit over 6.0), uden at have en hel
> ungdomsuddannelse.

Ikke via kvote 1.

David

---

> Ikke via kvote 1.

Nej. De formelle krav siger nok MatA med 8 eller ligende. At få 8 burde jo
også være nemt hvis gymnasielt niveau er trivielt.

---

"Fritze" <frederic@gos.dk> writes:


> Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag
> på UNI. f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt
> uden at:
>
> 1) Følge undervisningen.
> 2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.
>
> Mit spørgsmål skyldes at jeg i en del år har studeret en del
> matematiske og fysik emner temmelig seriøst. Jeg læser mange
> universitets bøger og regner opgaver osv. Jeg har hellere ingen
> studentereksamen eller noget der kvalificerer mig til at komme ind på
> uni, og jeg nægter at spilde tid med at læse elementære ting som
> matematik c, B og A.

For at tilmelde sig til eksamen på et dansk universitet, skal man være
tilmeldt en uddannelse. Det behøver ikke at være den samme
uddannelse, som kurset er udbudt under, men i så fald skal man have
godkendelse fra sin uddannelses studienævn, om at kurset kan indgå i
uddannelsen 9det er som regel ikke svært i begrænset omfang).

Der er mange kurser, hvor man ikke behøver at have fulgt
undervisningen for at gå til eksamen, men nogle kurser kræver fremmøde
eller aflevering af løbende opgaver.

Hvis dit problem er adgangskravene, så kan man såvidt jeg ved stadig
tage en studentereksamen som selvstuderende, dvs. uden at have fulgt
undervisningen. Men i da fald skal man op til eksamen i alle fag,
hvor man som alm. studerende kan lade årskarakteren tælle i nogle fag.
Jeg ved dog ikke med sikkerhed, om denne mulighed eksisterer i den nye
gymnasielov. Du kan vist også tage HF uden at følge undervisningen.

Jeg er ikke helt sikker på, om man kan komme ind gennem kvote 2 uden
at have en adgangsgivende eksamen, men jeg tvivler egentlig.

Ovenstående gælder uddannelser med statstilskud. Du kan sikkert finde
private uddannelser, som ikke har adgangskrav og vil lade dig gå til
eksamen uden at have fulgt kurserne, sålænge du betaler det fulde
studiegebyr. Men få af disse private uddannelser er anerkendte af
erhverslivet eller videregående uddannelser (de kan f.eks. ikke bruges
som adgangsgivende eksamen). Der er som regel en grund til, at de
ikke kan få statstilskud.

> Problemet er at jeg hverken har tid eller lyst til at gå på uni, men
> gerne ville ha papir på det jeg kan.
>
> Jeg 'tror' at dette er umuligt i danmark, men ville høre om nogen
> kender en smutvej. Som sagt ville jeg bare ha lov til at stille til
> eksamen. Også hvis jeg skal betale for det.

Jeg får tit spam mails fra "universiteter", der tilbyder
eksamensbeviser baseret på livserfaring (mod betaling, selvfølgelig).
Men de beviser kan du ikke bruge til andet end at hænge op på væggen
(de er sikkert meget flotte, til forskel fra f.eks. KU's
eksamensbeviser).

Torben

---

Torben Ægidius Mogensen <torbenm@diku.dk> wrote:

> Hvis dit problem er adgangskravene, så kan man såvidt jeg ved stadig
> tage en studentereksamen som selvstuderende, dvs. uden at have fulgt
> undervisningen. Men i da fald skal man op til eksamen i alle fag,
> hvor man som alm. studerende kan lade årskarakteren tælle i nogle fag.
> Jeg ved dog ikke med sikkerhed, om denne mulighed eksisterer i den nye
> gymnasielov. Du kan vist også tage HF uden at følge undervisningen.

Erfaringsmæssigt er frafalds- og dumpeprocenten for selvstuderende noget
nær 100% ...

> Jeg er ikke helt sikker på, om man kan komme ind gennem kvote 2 uden
> at have en adgangsgivende eksamen, men jeg tvivler egentlig.

Nej, men der er nogle dispensationsregler, som jeg dog synes burde
afskaffes:

http://www.ku.dk/sa/optag/opt-ugu.html
--
Per Erik Rønne

---

Fritze wrote:
> Hej,
>
> Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag
> på UNI. f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt
> uden at:
>
> 1) Følge undervisningen.

JA


> 2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.

Nej, du skal have dokumentation på dine evner, som en garanti for at de
ikke spilder deres tid (vore penge) på en elev som aldrig ville kunne
bestå en eksamen.

>
> Mit spørgsmål skyldes at jeg i en del år har studeret en del
> matematiske og fysik emner temmelig seriøst. Jeg læser mange
> universitets bøger og regner opgaver osv.

Cool hobby at have.

>Jeg har hellere ingen
> studentereksamen eller noget der kvalificerer mig til at komme ind på
> uni,

Også kan du læse og forstå uni stof, imponerende.

>og jeg nægter at spilde tid med at læse elementære ting som
> matematik c, B og A.

Tja, så fladt kæden så lidt af. Du er ikke sikker på at du kan ALT det
der kræves (og det er vi da slet ikke). Du bruge tilmelde dig en eksamen
i f.eks. Mat A. Det burde efter eget udsagn være Såååå nemt.


>
> Problemet er at jeg hverken har tid eller lyst til at gå på uni, men
> gerne ville ha papir på det jeg kan.

Det er jo også muligt, hvis man har de rette kvalifikationer.

>
> Jeg 'tror' at dette er umuligt i danmark, men ville høre om nogen
> kender en smutvej. Som sagt ville jeg bare ha lov til at stille til
> eksamen. Også hvis jeg skal betale for det.

Kender kun det "normale" vej.

>
> mvh
> Fritze
>

Hilsen Mikkel


--
http://www.reklamermodregeringen.dk

---

Mads wrote:

> De fleste undergraduate kurser i matematik på Aarhus Universitet har
en
> række obligatoriske opgaver der skal afleveres og godkendes inden
man går
> til eksamen.
> Jeg ser eksamen som en stikprøve kontrol. Censor og eksaminator ved
at den
> studerende har en grund viden (godkendte obligatoriske opgaver),

Hvorfra ved censor og eksaminator, at de afleverede opgaveløsninger
hidrører fra den studerende selv og ikke bare er afleveret af ham
efter at være løst af en medhjælper mod betaling?

Bent

---

kongaead@my-deja.com wrote:
> Hvorfra ved censor og eksaminator, at de afleverede opgaveløsninger
> hidrører fra den studerende selv og ikke bare er afleveret af ham
> efter at være løst af en medhjælper mod betaling?

Det ved de vel strengt taget heller ikke. Jeg har en enkelt gang på uni
været ude for at der blev spurgt til en af dem, så er det nok en fordel
ihvertfald at have læst det man afleverede.

Søren Mors

---

Søren Mors <soerenmors@stofanet.dk> wrote:

> kongaead@my-deja.com wrote:
> > Hvorfra ved censor og eksaminator, at de afleverede opgaveløsninger
> > hidrører fra den studerende selv og ikke bare er afleveret af ham
> > efter at være løst af en medhjælper mod betaling?

> Det ved de vel strengt taget heller ikke. Jeg har en enkelt gang på uni
> været ude for at der blev spurgt til en af dem, så er det nok en fordel
> ihvertfald at have læst det man afleverede.

På datalogi, 1. del, kører man med en række projektopgaver, der løses
individuelt eller i gruppe. Jeg har selv på 3. år været ude for at komme
i en sammenbragt gruppe, to fra mit hold {mig selv inklusive} og to fra
et parallelhold. Til en stor firemandsopgave. Fra parallelholdet var der
en dreng som ikke var til den fjerneste hjælp i arbejdet. Han havde
gennemført projektopgaverne på 1. og 2. år i samarbejde med en gammel
gymnasiekammerat, som havde lavet det hele, og nu gennemførte han så 3.
års projektopgaver på samme måde.

Til gengæld skulle hvert år {datalogi 0, datalogi 1 og datalogi 2}
bestås i sin helhed, hvilket inkluderede en stor, skriftlig eksamen. Og
da han her har fået det ene 00 efter det andet, har han ikke bestået
noget som helst.

Det er en måde at komme uden om problemet på.

Jeg ved i øvrigt at studiets struktur siden er ændret, men dog ikke på
de her relevante områder. Datalogi 1, der er normeret til 2/3 af fuld
tid, skal bl.a. være opdelt i to kurser, der bestås hver for sig.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Fritze skrev bl.a. ...

> Hvis man nu ville melde sig til
> eksamen i et eller andet fag
> på UNI. f.eks. noget matematik, ville
> det så overhovedet være muligt uden at:

> 1) Følge undervisningen.
> 2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.

De spørgsmål, du rejser, er meget interessant. En diskussion af det
hører imidlertid ikke hjemme i dk.videnskab, men derimod i
dk.undervisning.

Jeg vor mit vedkommende ville også være interesseret i at kunne gå
til tolkeeksamen uden at skulle spilde tid inden for murene af en
undervisningsetablissement. Årsagen hertiol er den, at man ikke kan
komme op på noget højt niveau i et fremmedsprog, hvis ikke man
opholder sig i det land, hvor sproget tales, og det kan man jo ikke,
hvis man skal være til stede inden for murene af et etablissement i
Danmark.

Jeg tror, du burde henvende dig til undervisnningsministeren med dine
ønsker,. Du skal til tops, fordi man i undervisningsbureaukratiet
ikke vil se med blide øjne på dine ønsker. Tænk på hvor mange
lærerløntimer der ville blive overflødige, hvis man kunne gøre
tingene på din selvstændige måde!

Jeg tror, du i første omgang burde søge om adgang til at tage nogle
eksamener på HF- eller studentereksamensniveau, før du søger om
adgang til at tageuniversitetseksamener

Bent

---

Trans wrote:
> Jeg vor mit vedkommende ville også være interesseret i at kunne gå
> til tolkeeksamen uden at skulle spilde tid inden for murene af en
> undervisningsetablissement. Årsagen hertiol er den, at man ikke kan
> komme op på noget højt niveau i et fremmedsprog, hvis ikke man
> opholder sig i det land, hvor sproget tales, og det kan man jo ikke,
> hvis man skal være til stede inden for murene af et etablissement i
> Danmark.

Vrøvl. Ordforråd opbygges ved *læsning*, ikke ved konversation.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:
> Fritze skrev bl.a. ...
>
> > Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag på UNI.
> > f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt uden at:
>
> > 1) Følge undervisningen.
> > 2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.

> Jeg tror, du i første omgang burde søge om adgang til at tage nogle
> eksamener på HF- eller studentereksamensniveau, før du søger om
> adgang til at tageuniversitetseksamener

Studentereksamen kan tages på enkeltfag på studenterkurserne.

http://www.akadstud.dk/
http://www.frberg-kursus.dk/
http://www.gsk.dk/fs.php?id=P2
http://www.stuk.dk/stuk/Studkurs.nsf
http://info.aarhusakademi.dk/
http://www.aalborg-stu.dk/

På Frederiksberg Studenterkursus kan du tage følgende fremmedsprog på
A-niveau:

Engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, russisk, latin, fransk.

http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/Kultur%20og%20fritid/Voksenund
ervisning/VUF/uddannelser/Enkeltfag/Studenterfag.aspx

Men nu ser jeg, at Fritze snakker om matematik. Det tror jeg at du vil
kunne tage på stort alle studenterkurser, og jeg tror samtidig ikke at
han vil kunne gennemføre det uden for skolesammenhæng. For at kunne
gennemføre et matematikstudium skal han i øvrigt regne med A-niveau til
studentereksamen med topkarakter.

I følge de matematiklærere i gymnasieskolen jeg har talt med, så ligger
matematik A i øvrigt i dag under niveauet til den gamle realeksamen, når
man taler om matematisk abstraktionsniveau. Det passer meget godt med
mine erfaringer fra når jeg underviser i datalogi i gymnasieskolen og på
htx. Man kan i dag møde 3g'ere på htx der ikke kan løse ligningen:

ydelse = rentebeløb + afdrag

- for afdrag. Noget vi andre kunne ved udgangen af 6. klasse bogligt.
Enhedsskolen har unægtelig haft nogle konsekvensr;-(.
--
Per Erik Rønne

---

[snip]
> Jamen det samme gælder for mat C,B,A. Der er der ingen krav. Lal
ned
> på den lokale hf eller vuc og tilmeld dig til de fornødne enkeltfag
> som selvstuderende. Når den tid kommer så går du til eksamen og får
> naturligvis en høj karakter.
> Derefter søger du om optagelse på universitetet gennem kvote 2. Du
> vedlægger en motiveret ansøgning om hvorfor de skal lukke dig ind, og
> du bliver optaget. Derefter tilmelder du dig de kursom som du vil
> have papirer på. Bliver væk fra forlæsningerne og laver kun eventuelt
> obligatoriske opgaver. Derefter møder du op til eksamen og består
> neturligvis med en høj karakter. Du skal reelt bare møde op til
> prøverne. Du er bare nødt til at tage nogle lavniveau matematiske
> eksamener først, men som selvstuderende. Med andre ord kan du få din
> eksamen som viser at du er god til matematik - uden at skulle deltage
> i en eneste "time". Du må nok bare finde dig i at vente den tid det
> tager før du næste gang kan gå til hf-eksamenerne og tilmelde dig
> universitetet.


Problemet når du kommer på uni er så bare at der ofte er nogle
grund-/basisår hvor du _skal_ igennem en masse mere eller mindre
relevante fag. Du kan ikke bare gå ind og nøjes med at tage f.eks.
matematik og astrofysik uden at blive slæbt igennem en masse andet.

Da jeg i sin tid gik på DTU var jeg f.eks. igennem både
grundlæggende kemi, elektromagnetisme og termodynamik selv om jeg læste
informatik/softwareingeniør. At jeg senere har haft stor gavn af fagene
er en helt anden historie.





--
Kim Schulz | Need a Content Management System for your website? Go
Geek by nature | get Fundanemt at : http://www.fundanemt.com New
schulz.dk | version out now!

---

---

Jakob Nielsen <a@a.a> wrote:

> >Problemet når du kommer på uni er så bare at der ofte er nogle
> >grund-/basisår hvor du _skal_ igennem en masse mere eller mindre
> >relevante fag. Du kan ikke bare gå ind og nøjes med at tage f.eks.
> >matematik og astrofysik uden at blive slæbt igennem en masse andet.

> Jeg ved at på datalogisk institut ku er der krav til de enkelte fag, men det
> er kun vejledende krav.

Man skal have en studentereksamen, eller en med studentereksamen
juridisk ligestillet eksamen, og med matematik på A-niveau, for
overhovedet at blive optaget.
--
Per Erik Rønne

---

> Man skal have en studentereksamen, eller en med studentereksamen
> juridisk ligestillet eksamen, og med matematik på A-niveau, for
> overhovedet at blive optaget.

Nej. Som sagt tidligere er der kvote 2.
Du skal opfylde de formelle krav som eksempelvis kan være matA
Så søger du gennem kvote 2 og vedlægger en motiveret ansøgning. På de fleste
naturvidenskablige studier er der flere pladser end der er ansøgere, så du
er i praksis garanteret optagelse.
Ansøgere i kvote 1 optages før ansøgere fra kvote 2, så hvis der er flere
k1-ansøgere end der er pladser, så er der lukket for k2.

---

Jakob Nielsen wrote:

>>Man skal have en studentereksamen, eller en med studentereksamen
>>juridisk ligestillet eksamen, og med matematik på A-niveau, for
>>overhovedet at blive optaget.
>
> Nej. Som sagt tidligere er der kvote 2.
> Du skal opfylde de formelle krav som eksempelvis kan være matA
> Så søger du gennem kvote 2 og vedlægger en motiveret ansøgning. På de fleste
> naturvidenskablige studier er der flere pladser end der er ansøgere, så du
> er i praksis garanteret optagelse.
> Ansøgere i kvote 1 optages før ansøgere fra kvote 2, så hvis der er flere
> k1-ansøgere end der er pladser, så er der lukket for k2.

Normalt vil det ikke være nok, kun at tage MatA for at søge i kvote 2.

Fra

<http://www.au.dk/da/optag/kvote2.htm>

---

Du kan søge om optagelse i kvote 2 hvis du har en af følgende eksamener:

* Studentereksamen
* Højere forberedelseseksamen (hf)
* Højere handelseksamen (hhx)
* Højere teknisk eksamen (htx)
* Særligt hf-forløb for fremmedsprogede/GIF
* Duborg eksamen.

Du skal søge i kvote 2, hvis du:

* Har Rudolf Steiner eksamen. Rudolf Steiner eksamen er adgangsgivende
til Aarhus Universitets uddannelser, men kun som ansøger i kvote 2
og kun hvis du har aflagt eksamen på HF enkeltfagsniveau i de fag
og niveauer, der er adgangskrav til de uddannelsen du søger.
* Har udenlandsk adgangsgrundlag
* Søger dispensation
* Hvis du søger ind på tandplejeruddannelsen og har enten en adgangsprøve
til de videregående social og sundhedsuddannelser eller en statsanerkendt
klinikassistentuddannelse.

---

Har man ikke taget en hel stx/hf/hhx/htx, men kun MatA skal man have
en dispensation:

<http://www.au.dk/da/optag/dispensation.htm>

--
Jens Axel Søgaard

---

Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> wrote:

> Du skal søge i kvote 2, hvis du:
>
> * Har Rudolf Steiner eksamen. Rudolf Steiner eksamen er adgangsgivende
> til Aarhus Universitets uddannelser, men kun som ansøger i kvote 2
> og kun hvis du har aflagt eksamen på HF enkeltfagsniveau i de fag
> og niveauer, der er adgangskrav til de uddannelsen du søger.

1. Mig bekendt afholder Rudolf Steiner-skoler som Bernadotteskolen ikke
eksamener, men eleverne kan efter 12. klasse i uden for skolens regi, gå
op til folkeskolens afgangsprøver.

2. Og eleverne kan efter afsluttet 12. klasse begynde i 1.
gymnasieklasse.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> wrote:

>>Du skal søge i kvote 2, hvis du:
>>
>> * Har Rudolf Steiner eksamen. Rudolf Steiner eksamen er adgangsgivende
>> til Aarhus Universitets uddannelser, men kun som ansøger i kvote 2
>> og kun hvis du har aflagt eksamen på HF enkeltfagsniveau i de fag
>> og niveauer, der er adgangskrav til de uddannelsen du søger.
>
>
> 1. Mig bekendt afholder Rudolf Steiner-skoler som Bernadotteskolen ikke
> eksamener, men eleverne kan efter 12. klasse i uden for skolens regi, gå
> op til folkeskolens afgangsprøver.
>
> 2. Og eleverne kan efter afsluttet 12. klasse begynde i 1.
> gymnasieklasse.

Jeg kender ikke meget til Rudolf Steiner-skolerne. Ovenstående var et citat
fra AU's hjemmeside.

--
Jens Axel Søgaard

---

Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> wrote:
>
> >>Du skal søge i kvote 2, hvis du:
> >>
> >> * Har Rudolf Steiner eksamen. Rudolf Steiner eksamen er adgangsgivende
> >> til Aarhus Universitets uddannelser, men kun som ansøger i kvote 2
> >> og kun hvis du har aflagt eksamen på HF enkeltfagsniveau i de fag
> >> og niveauer, der er adgangskrav til de uddannelsen du søger.

> > 1. Mig bekendt afholder Rudolf Steiner-skoler som Bernadotteskolen ikke
> > eksamener, men eleverne kan efter 12. klasse i uden for skolens regi, gå
> > op til folkeskolens afgangsprøver.
> >
> > 2. Og eleverne kan efter afsluttet 12. klasse begynde i 1.
> > gymnasieklasse.
>
> Jeg kender ikke meget til Rudolf Steiner-skolerne. Ovenstående var et citat
> fra AU's hjemmeside.

Det drejer sig om eksamensfrie og kreative skoler fra 0.-12. klasse, som
lægger meget vægt på det musiske. En enhedsskole for alle tretten
skoleår. Prøv at læse på denne side:

http://www.sydskolenet.dk/598.0.html

»Overskolen« består af 9.-12. klassetrin, og må derfor virke noget
amerikansk High School-agtig. Naturligvis kan eleverne ikke i en sådan
enhedsskole opnå et standpunkt som svarer til gymnasieskolens.
--
Per Erik Rønne

---

Jakob Nielsen <a@a.a> wrote:

> > Man skal have en studentereksamen, eller en med studentereksamen
> > juridisk ligestillet eksamen, og med matematik på A-niveau, for
> > overhovedet at blive optaget.
>
> Nej. Som sagt tidligere er der kvote 2.
> Du skal opfylde de formelle krav som eksempelvis kan være matA
> Så søger du gennem kvote 2 og vedlægger en motiveret ansøgning. På de fleste
> naturvidenskablige studier er der flere pladser end der er ansøgere, så du
> er i praksis garanteret optagelse.
> Ansøgere i kvote 1 optages før ansøgere fra kvote 2, så hvis der er flere
> k1-ansøgere end der er pladser, så er der lukket for k2.

Kvote 2 skal altså også opfylde de formelle adgangsbetingelser, men kan
få forhøjet deres karaktergennemsnit grundet erhvervsarbejde. Noget der
så ikke er nødvendigt på de hårde drengefag, da der her er fri adgang.

Helt anderledes forholder det sig med dispentater.
--
Per Erik Rønne

---

> Kvote 2 skal altså også opfylde de formelle adgangsbetingelser, men kan
> få forhøjet deres karaktergennemsnit grundet erhvervsarbejde. Noget der
> så ikke er nødvendigt på de hårde drengefag, da der her er fri adgang.

Som sagt så er de formelle krav generelt specifikke fag på specifikke
niveauer.
I kvote 2 skal man ikke have en gym-eksamen. Man skal dog altid opfylde de
specifikke krav.
For datalogi mener jeg at det er matB og engelskB man skal have.
For matematik skal man garanteret have matA og nok også engelsk.

Så for at gentage mig selv en gang for alle.
Man kan søge i kvote2 hvis man opfylder de specifikke krav som eksempelvis
er ovennævnte fag. Man skal motivere sin ansøgning så de kan fornemme om man
er helt ude i hampen. Hvis der er mange ledige pladser, som der er på
naturvidenskab, så er man ret sikker på at komme ind.

Hvor ved jeg det fra? Fordi sådan gjorde jeg.
De formelle krav var opfyldt gennem enkeltfag læst som selvstuderende. Jeg
gik reelt bare op til prøverne og bestod.
Den motiverede ansøgning refererede til at jeg havde arbejdet som udvikler i
en årrække. Jeg kom ind uden videre snak.
Efterfølgende har jeg været tilmeldt fag svarende til fuldtidsstudium og har
afleveret obligatoriske opgaver og skrevet projekter solo. Har været til få
forelæsninger og ingen øvelser og har tilmeldt mig eksamener og er gået op
og er bestået.

Det kan sagtens lade sig gøre. Man skal bare være i stand til at tilegne sig
viden på egen hånd, og en vis basisviden er ikke af vejen.

---

Jakob Nielsen wrote:
> For datalogi mener jeg at det er matB og engelskB man skal have.

Fra 2005 er kravet endelig ændret til matematik på A-niveau, men der er
ikke noget krav om engelsk på B-niveau. Om man så kan få en
studentereksamen uden ved jeg ikke.

> For matematik skal man garanteret have matA og nok også engelsk.

Igen, kun matematik på A-nvieau.

Mvh. Martin

---

"Jakob Nielsen" <a@a.a> mælte sligt:

>Nej. Som sagt tidligere er der kvote 2.

Den bruges (eller brugtes) vist primært af folk, der *har* en formelt
set adgangsgivende eksamen, men ikke med højt nok snit til at komme ind
gennem kvote 1.

>Ansøgere i kvote 1 optages før ansøgere fra kvote 2, så hvis der er flere
>k1-ansøgere end der er pladser, så er der lukket for k2.

Nej, en vis procentdel af pladerserne på et studium er reserveret til
kvote 2-optag.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
»For Alt frels Christendommen fra Staten; med sin Protection ligger den
Christendommen ihjel som naar en Madamme med sit Corpus ligger sit Barn
ihjel.«
- Søren Kierkegaard

---

"Fritze" <frederic@gos.dk> skrev i en meddelelse
news:1106319657.038778.206280@c13g2000cwb.googlegroups.com...
Hej,

Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag
på UNI. f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt
uden at:

1) Følge undervisningen.
2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.

I Danmark er det forbudt at kære noget udenfor det etablerede system. Du
render panden badus imod janteloven hvis du siger noget andet.

---

Peter Knutsen wrote:

> Vrøvl. Ordforråd opbygges ved *læsning*, ikke ved konversation.

Ordforråd opbygges på flere forskellige måder: gennem læsning,
aflytning af radio, film, popmusik, andre folks tale samt egen
konversation. Hver gang man støder på et ny ord, slår man det op i
en ordbog.

Læse kan man hvor som helst (omend ophold på et
undervisningsetablissement næppe byder på de rigtige omgivelser
hertil, med mindre der er en egentligt læsestue), men udvalget af
teksmateriale på nogle eksotiske sprog, f.eks. thai, er uhyre
begrænset i Danmark, hvis der i det hele taget er noget udvalg. Dog
har man nu om dage mulighed for at læse aviser via internettet. Du kan
f.eks. slå op i en thailandsk avis på:
http://www.thairath.co.th

Hvor stort et ordforråd man opbygger, det afhænger af hvor meget
fremmedsprog, man bomberderes med i døgnets løb, og om man har behov
for at reagere på det.

Netop i tolkeundervisningen lægges der ingen vægt på skriftligt
arbejde, hvilket er en alvorlig mangel. Ole Vig Jensen, der udstedte
bekendgørelsen om uddannelsen, var vist nok ikke klar over, at der i
mange retssager indgår skriftligt materiale, så han glemte at skrive
noget om oversættelse af skriftligt materiale. Han troede kun, tolke
snakkede. Men det er jo ved arbejde med skriftligt materiale, det
afsløres, om en tolk kan oversætte. Det mundtlige hænger kun i
luften i en brøkdel af et sekund, så det kan man ikke basere en
bedømmelse på.

Et stort ordforråd er imidlertid ikke den centrale kvalifikation for
en tolk, omend det er vigtigt. Næh, det væsentlige er, at tolken er
fortrolig med sproget, sådan som folk faktisk taler det.

Hvis man ønsker at blive fortrolig med et fremmedsprog, er det i
praksis nødvendigt, at man opholder sig lang tid i det land, hvor
sproget tales, og at man bombarderes med sprogindtryk 24 timer i
døgnet. Faktisk bør man ikke alene opholde sig i landet, men man bør
også (hvis myndighederne tillader det) arbejde i landet på en sådan
måde, at man hele tiden er i kontakt med dets indbyggere og er tvunget
til at kommunikere med dem. Det er naivt at tro, at man kan blive
fortrolig med et fremmedsprog ved at opholde sig inden for murene af et
uddannelsesetablissement i Danmark.

Hvad der sker, når man forsøger at uddanne tolke uden for
sprogmiljøet, kan man se i den sag med danskeren, der netop er blevet
afhørt ved retten i Vietnam. Den danske ambassadør forlangte de
vietnamesiske tolke udskiftet.

Bent

---

On Sat, 22 Jan 2005 06:38:11 +0100
"Jakob Nielsen" <a@a.a> wrote:

> >Problemet når du kommer på uni er så bare at der ofte er nogle
> >grund-/basisår hvor du _skal_ igennem en masse mere eller mindre
> >relevante fag. Du kan ikke bare gå ind og nøjes med at tage f.eks.
> >matematik og astrofysik uden at blive slæbt igennem en masse andet.
>
> Jeg ved at på datalogisk institut ku er der krav til de enkelte fag,
> men det er kun vejledende krav. Det er måske angivet at formelle krav
> er ditten og datten, men man kan tilmelde sig som man vil. Eneste
> deling er melem første og anden del's fag.


jeg synes ellers at erindre at en af mine kammerater som læser på DIKU
stressede noget over nogle stop-prøver[1] i sin tid. Men de findes måske
ikke mere.



[1] en eksamen i fag som afgjorde om man måtte fortsætte på studiet
eller ej.

--
Kim Schulz | Linux - Your Choice! Your Opinion! Your life!
Geek by nature |
schulz.dk |

---

Kim Schulz <kim@schulz.dk> wrote:

> On Sat, 22 Jan 2005 06:38:11 +0100
> "Jakob Nielsen" <a@a.a> wrote:
>
> > >Problemet når du kommer på uni er så bare at der ofte er nogle
> > >grund-/basisår hvor du _skal_ igennem en masse mere eller mindre
> > >relevante fag. Du kan ikke bare gå ind og nøjes med at tage f.eks.
> > >matematik og astrofysik uden at blive slæbt igennem en masse andet.

> > Jeg ved at på datalogisk institut ku er der krav til de enkelte fag,
> > men det er kun vejledende krav. Det er måske angivet at formelle krav
> > er ditten og datten, men man kan tilmelde sig som man vil. Eneste
> > deling er melem første og anden del's fag.

> jeg synes ellers at erindre at en af mine kammerater som læser på DIKU
> stressede noget over nogle stop-prøver[1] i sin tid. Men de findes måske
> ikke mere.

> [1] en eksamen i fag som afgjorde om man måtte fortsætte på studiet
> eller ej.

Og hvornår skulle det have været? Jeg bestod mit datalogiske speciale i
1991, og afsluttede mit bifag {en enkelt lille deleksamen manglede} et
år senere. Jeg erindrer ingen stopprøver.
--
Per Erik Rønne

---

[snip]
> Og hvornår skulle det have været? Jeg bestod mit datalogiske
speciale
> i 1991, og afsluttede mit bifag {en enkelt lille deleksamen manglede}
> et år senere. Jeg erindrer ingen stopprøver.

han startede der vist omkring 1999-2000.

--
Kim Schulz | Need a Content Management System for your website? Go
Geek by nature | get Fundanemt at : http://www.fundanemt.com New
schulz.dk | version out now!

---

On Sat, 22 Jan 2005 12:27:03 +0100
"Jakob Nielsen" <a@a.a> wrote:

> >han startede der vist omkring 1999-2000.
> Der er krav om 60 point efter 2 år og nu findes også en førsteårsprøve
> som skal bestås. Det er dog meget nyt... prøven altså. De 60 point
> efter 2 år har været sådan længe. Det svarer til et års arbejde på to
> år og er hvad enhver kan klare hvis vedkommende har noget at lave på
> studiet.

det kan meget vel være dette han har snakket om dengang. Det er flere år
siden han snakkede om det så det skal nok passe med at det har været ved
hans 2. års udløb.

--
Kim Schulz | Fundanemt Content Management system:
Geek by nature | http://www.fundanemt.com
schulz.dk | http://www.fundusers.org

---

Per Rønne wrote:
> Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:
> > Fritze skrev bl.a. ...
> >
> > > Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag på
UNI.
> > > f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt
uden at:
> >
> > > 1) Følge undervisningen.
> > > 2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.
>
> > Jeg tror, du i første omgang burde søge om adgang til at tage
nogle
> > eksamener på HF- eller studentereksamensniveau, før du søger om
> > adgang til at tageuniversitetseksamener
>
> Studentereksamen kan tages på enkeltfag på studenterkurserne.
>
> http://www.akadstud.dk/
> http://www.frberg-kursus.dk/
> http://www.gsk.dk/fs.php?id=P2
> http://www.stuk.dk/stuk/Studkurs.nsf
> http://info.aarhusakademi.dk/
> http://www.aalborg-stu.dk/
>
> På Frederiksberg Studenterkursus kan du tage følgende fremmedsprog
på
> A-niveau:
>
> Engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, russisk, latin, fransk.
>
>
http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/Kultur%20og%20fritid/Voksenund
> ervisning/VUF/uddannelser/Enkeltfag/Studenterfag.aspx
>
> Men nu ser jeg, at Fritze snakker om matematik. Det tror jeg at du
vil
> kunne tage på stort alle studenterkurser, og jeg tror samtidig ikke
at
> han vil kunne gennemføre det uden for skolesammenhæng.

Du svarer ikke ordentligt på det, Fritze spørger om. Han siger, at
han gerne vil have lov til at gå til eksamen i matematik på
universitetet uden at have deltaget i undervisningen på universitetet.
Så foreslår jeg, at han begynder med at søge om at tage HF- eller
studentereksamen i matematik uden at have fulgt undervisningen heri på
HF-eller studenterkursus. Så oplyser du, at Fritze kan 'tage
studentereksamensfag som enkeltfag'. Hvad har det med sagen at gøre?
Hvad Fritze gerne vil vide, det er, om han forinden er tvunget til at
møde op til undervisning i faget. Er han det? Og vil han blive
eksamineret PÅ LIGE FOD med andre eksaminander, dvs. i samme pensum og
ikke i dobbelt så stort et pensum, hvis han ikke er mødt op til
undervisningen.

> For at kunne
> gennemføre et matematikstudium skal han i øvrigt regne med A-niveau
til
> studentereksamen med topkarakter.

Fritze taler som sagt om at gå til eksamen i matematik på
universitetet uden at have fulgt undervisningen på universitetet. Han
kan naturligvis ikke regne med at kunne bestå nogen
universitetseksamen i matematik, med mindre han uden videre forinden
har kunnet bestå studenterrksamen i matematik på højeste niveau. Så
det vil jeg give dig ret i.

> I følge de matematiklærere i gymnasieskolen jeg har talt med, så
ligger
> matematik A i øvrigt i dag under niveauet til den gamle realeksamen,
når
> man taler om matematisk abstraktionsniveau. Det passer meget godt med
> mine erfaringer fra når jeg underviser i datalogi i gymnasieskolen
og på
> htx. Man kan i dag møde 3g'ere på htx der ikke kan løse ligningen:
>
> ydelse = rentebeløb + afdrag
>
> - for afdrag. Noget vi andre kunne ved udgangen af 6. klasse bogligt.
> Enhedsskolen har unægtelig haft nogle konsekvensr;-(.

Se nu fjerner du grundlaget for din påstand om, at Fritze, inden han
interesserer sig for universitetseksaminer i matematik, bør
interessere sig for at gennemføre A-niveau i faget til
studentereksamen, for hvis du havde ret i, at det stod SÅ DÅRLIGT til
med matematikundervisningen i gymnasiet, så kunne det være ganske
lige meget med at tage noget i gymnasiet. Det ville være spild af tid.
Så kunne han lige så godt starte direkte med universitetet.

Bent

---

kongaead@my-deja.com mælte sligt:

>Se nu fjerner du grundlaget for din påstand om, at Fritze, inden han
>interesserer sig for universitetseksaminer i matematik, bør
>interessere sig for at gennemføre A-niveau i faget til
>studentereksamen, for hvis du havde ret i, at det stod SÅ DÅRLIGT til
>med matematikundervisningen i gymnasiet, så kunne det være ganske
>lige meget med at tage noget i gymnasiet. Det ville være spild af tid.
>Så kunne han lige så godt starte direkte med universitetet.

Det kunne han i forvejen, hvis han er så dygtig, som han selv siger.
Problemet er blot, at det kan man - så vidt jeg ved - ikke. Systemet er
bygget sådan op, at man skal have en adgangsgivende (gymnasial eller
lignende) eksamen for at blive optaget på universitetet - lige meget,
hvor dygtig man så er. Men det er der vist i øvrigt planer om at ændre
fra og med 2007, således at man på hvert fag kan optaget et par
studerende, som har helt utraditionel baggrund.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ride the Walrus!"

---

<kongaead@my-deja.com> wrote:

> Se nu fjerner du grundlaget for din påstand om, at Fritze, inden han
> interesserer sig for universitetseksaminer i matematik, bør
> interessere sig for at gennemføre A-niveau i faget til
> studentereksamen, for hvis du havde ret i, at det stod SÅ DÅRLIGT til
> med matematikundervisningen i gymnasiet, så kunne det være ganske
> lige meget med at tage noget i gymnasiet. Det ville være spild af tid.
> Så kunne han lige så godt starte direkte med universitetet.

Det kommer da minsandten an på hans faglige forudsætninger. Men jeg kan
da fortælle, at man ikke mere i gymnasieskolens datalogiundervisning kan
benytte de samme opgaver, som man kunne bruge for 10 år siden, når
eleverne skal lære om løkker.

Dengang ville man sige at de eksempelvis skulle udskrive de første 100
tal i rækken a, givet ved at a[n] = 2*a[n-1] + 3*a[n-2], hvor a[1] = 1
og a[2] = 3. Men en sådan rækkeudvikling, som smager af matematisk
induktion, kan de slet ikke finde ud af i dag. De mangler nemlig fra
folkeskolen det matematiske abstraktionsniveau, som bevisførelsen gav,
og derfor er gymnasieskolen i matematikundervisningen nødt til at starte
med hvad vi andre havde i 6. klasse bogligt, og de endnu ældre i 1.
mellem. Med sådan noget som:

ka + kb - kc = k(a + b - c).

Gymnasieskolens faglige niveau er ikke hvad det har været, dertil er
folkeskolens niveau sunket for lavt, som en naturlig konsekvens af
enhedsskolen. Og med den nye gymnasiereform sænkes det faglige niveau;
for at give plads til det uvæsentlige {tværfagligt gruppearbejde} er man
nemlig nødt til markant et reducere det væsentlige {fagligheden}.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gqst79.o9dy1j1n72ortN%spam@husumtoften.invalid...
>
> Dengang ville man sige at de eksempelvis skulle udskrive de første 100
> tal i rækken a, givet ved at a[n] = 2*a[n-1] + 3*a[n-2], hvor a[1] = 1
> og a[2] = 3. Men en sådan rækkeudvikling, som smager af matematisk
> induktion, kan de slet ikke finde ud af i dag.

Er det du efterlyser noget i retning af 3^n = 2*3^(n-1) + 3*3^(n-2) ?

Mvh
Martin

---

Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gqst79.o9dy1j1n72ortN%spam@husumtoften.invalid...
> >
> > Dengang ville man sige at de eksempelvis skulle udskrive de første 100
> > tal i rækken a, givet ved at a[n] = 2*a[n-1] + 3*a[n-2], hvor a[1] = 1
> > og a[2] = 3. Men en sådan rækkeudvikling, som smager af matematisk
> > induktion, kan de slet ikke finde ud af i dag.
>
> Er det du efterlyser noget i retning af 3^n = 2*3^(n-1) + 3*3^(n-2) ?

Det jeg efterlyser er at de igen fra folkeskolens side forsynes med et
passende matematisk abstraktionsniveau. Noget langt fra alle
folkeskoleelever dog er i stand til at klare - enhedsskolen bør ganske
simpelt afskaffes.
--
Per Erik Rønne

---

Hej med jer,

Tak for de mange gode svar. Jeg var godt klar over at mit spørgsmål
ville
skabe en del ravage her i vores lille andedam. Det er desværre sådan
her i
landet at janteloven styrer mere end vi går og tror.

Der er nok fundamentalt 2 slags mennesker i denne sammenhæng; dem der
synes
at et stykke papir er vitigt og dem der ikke gør. Sagt på en anden
måde,
form over indhold.

Jeg har i mit professionelle liv mødt en hel del dataloger og
ingeniører.
Fælles for de fleste var at de synes det var en 'pain' at gå igennem
deres uddanelse.
De brugte 5-6 år af deres liv på noget de egentlig helst var fri for.
Mange af dem
er da osse håbløse i deres job. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har
måtte 'lære'
dem ting som de burde ha lært da de gik i skole. Det synes jeg er
meget paradoxalt.
Her er en flok mennesker der har brugt så lang tid på et stykke papir
uden at
kunne huske særlig meget af det bagefter.

Det fortæller mig at de vitigste er at læse fordi man har lyst til
det. Det jo
er det jeg har og bruger en hel del fritid på. Men jeg skal absolut
presses ned
i et håbløst system fyldt med folk der ikke gider. I det hele taget
skal jeg have det
stykke papir fordi det er vigtigt for den ene del af befolkningen.

Hvis jeg kunne vælge ville jeg da osse være ravende ligeglad med de
eksamener.
Grunden til jeg overhovedet har overvejet det er en lille oplevelse jeg
havde for nylig. Jeg blev
nægtet lønforhøjelse med denne begrundelse: 'jamen, du er jo
autodidakt' !!

Og så lige til sidst en lille kommentar til Per.

Dine indlæg er noget af det mest latterlige og stupide jeg længe har
læst. Magen til bitterhed
og skrankepave mentalitet skal man lede længe efter. Tænk at det
åbenbart er folk som dig
som skal administrere dette lands uddanelsespolitik. Det er sgu en
skræmmende tanke.

Jeg tror sgu jeg flytter...! ;)

---

Fritze wrote:

> Og så lige til sidst en lille kommentar til Per.
>
> Dine indlæg er noget af det mest latterlige og stupide jeg længe har
> læst. Magen til bitterhed
> og skrankepave mentalitet skal man lede længe efter. Tænk at det
> åbenbart er folk som dig
> som skal administrere dette lands uddanelsespolitik. Det er sgu en
> skræmmende tanke.

Det er ikke fair. Pers indlæg handler ikke om dig.

Indlægget tydeliggør, at man ikke pr. automatik skal anbefale
folk at melde sig som selvstuderende. Der er en del omkostninger
forbundet med, som folk udenfor systemet ikke er klar over.
Heraf kan du ikke slutte, at indlægget handler om *alle*
selvstuderende, men kun om majoriteten.

--
Jens Axel Søgaard

---

Jens Axel Søgaard <usenet@soegaard.net> wrote:

> Fritze wrote:
>
> > Og så lige til sidst en lille kommentar til Per.
> >
> > Dine indlæg er noget af det mest latterlige og stupide jeg længe har
> > læst. Magen til bitterhed
> > og skrankepave mentalitet skal man lede længe efter. Tænk at det
> > åbenbart er folk som dig
> > som skal administrere dette lands uddanelsespolitik. Det er sgu en
> > skræmmende tanke.
>
> Det er ikke fair. Pers indlæg handler ikke om dig.
>
> Indlægget tydeliggør, at man ikke pr. automatik skal anbefale
> folk at melde sig som selvstuderende. Der er en del omkostninger
> forbundet med, som folk udenfor systemet ikke er klar over.
> Heraf kan du ikke slutte, at indlægget handler om *alle*
> selvstuderende, men kun om majoriteten.

Det kan jeg kun tilslutte mig. I øvrigt tror jeg at Fritze især
reagerede på Lone Nørgårds indlæg i Gymnasieskolen, som jeg
viderebragte. Hende indlæg må naturligvis stå for egen regning, og jeg
har ikke selv haft erfaringer med selvstuderende, der skulle op til
eksamen {men dog med elever, der var blevet smidt ud af skolen efter
massivt fravær, og som kunne have gået op som selvstuderende}.
--
Per Erik Rønne

---

Jeg kender til fysik og matematik på Københavns Universitet.

De fleste matematik- og fysikkurser har obligatoriske dele som fx. ugentlige
opgaveafleveringer der skal bestås, gruppeprojekter hvor man ikke må være
alene eller, i første års fysikkurser, en ugentlig eksperimentel
laboratorieøvelse. Opfylder du ikke dette, må du ikke gå til eksamen i
kurset, og derfor skal du tilmelde sig undervisningen.

Når man nøjes med at tilmelde sig eksamen, er det som regel fordi man har
haft kurset før og bestået den obligatoriske del der. Udover det
obligatoriske indhold kan du læse pensum derhjemme og kun møde, når du har
lyst eller behov. Mange dukker kun op 3-4 gange i løbet af et kursus
(frarådes).

Du bliver dog skuffet, hvis du tror, at du kommer let til dine
eksamensbeviser, rent fagligt set. Det er slagteri! Det får Guantanamo til
at ligne en massageklinik! Fysik og matematik er fuldtidsstudier, som er
normerede til 37 timer/uge. Mindre kan ikke gøre det, heller ikke selvom du
har læst på egen hånd.

Hvad angår matematik A/B/C og fysik A/B/C skal jeg dog ikke kunne sige, om
man kan lære det tilstrækkelig grundigt på egen hånd til at læse vidre. Man
har det jo med at springe det svære over og undlade at løse bogens opgaver.
Men måske...

Der er ledige pladser på fysik og matematik, da det ikke er særlig populært,
og derfor ser man generelt i disse fag lidt løst på de forskellige krav,
regeler og tidsfrister, efter min oplevelse. Kvote 2 er for folk uden
adgangsgivende eksamen, og da der jo er fri optagelse på kvote 1 (alle der
søgte blev optaget), er der måske en smutvej?

Ellers findes der "studenterkurser" i hele Danmark på kun 2 år, som giver
dig A-niveau i matematik og fysik samt C-niveau i kemi, som krævet for
fysikstudiet.

Et par links:

Eksamenssæt, fysik A:
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/fysik-2004-7-1.pdf?menuid=150560

Eksamenssæt, matematik A:
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/2004-8-3-MED.pdf?menuid=150560

Kursushjemmeside på Københavns Universitet for Fysik1 (Newtons mekanik):
http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57681&Sprog=DK&InFrame=0

Fysik2 (specielle relativitetsteori):
http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57683&Sprog=DK&InFrame=0 med
kursushjemmeside på
http://isis.ku.dk/kurser/index.aspx?kursusid=20909&xslt=default og lærebog
her http://www.nbi.dk/~dam/fys2/sr11.pdf

Fysik3 (termodynamik) :
http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57756&Sprog=DK&InFrame=0

Matematik1GA (linær algrbra):
http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?Knr=57016&Sprog=DK&InFrame=0

Held og lykke!

Lasse

---

LR <lar@ladsadasd.dk> wrote:

> Ellers findes der "studenterkurser" i hele Danmark på kun 2 år, som giver
> dig A-niveau i matematik og fysik samt C-niveau i kemi, som krævet for
> fysikstudiet.

Og gymnasiale suppleringskurser, gsk, som på et år giver det samme, men
så kun matematik, fysik og kemi.
--
Per Erik Rønne

---

>Du bliver dog skuffet, hvis du tror, at du kommer let til dine
>eksamensbeviser, rent fagligt set. Det er slagteri! Det får
Guantanamo til
>at ligne en massageklinik! Fysik og matematik er fuldtidsstudier, som
er
>normerede til 37 timer/uge. Mindre kan ikke gøre det, heller ikke
selvom du
>har læst på egen hånd.

Der var ingen der sagde det ville blive let! ;)
Der er 24 timer på et døgn. 8 til arbejde, 6 til at sove 10 til
resten. Min kære mor
læste jura for nogle år siden på aftenhold. Det tog hende de
nominerede 5 år. Med fuldtids dagjob.
Bevares, hun lavede ikke andet end at være begravet i bøger. Men hun
gjorde det. Så
det kan jeg osse. Jeg bruger for tiden 4-5 timer om dagen på at læse.
I øvrigt kan man bare
gøre det i sit eget tempo, derfor ville det være fedt hvis man kunne
gå op når man føler sig klar. Om det
så tager 15 år.

>Hvad angår matematik A/B/C og fysik A/B/C skal jeg dog ikke kunne
sige, om
>man kan lære det tilstrækkelig grundigt på egen hånd til at læse
vidre. Man
>har det jo med at springe det svære over og undlade at løse bogens
opgaver.
>Men måske...

Det er jo det svære der er spændende. Det er slet ikke noget problem.
Faktisk er hele min
indfaldsvinkel at tage det hele 'opfra' og læse på det der er behov
for. Det hele startede
fordi jeg ville forstå streng teori. Fandt hurtigt ud af at det
krævede en lang række færdigheder
jeg ikke havde. Bla. kvante mekanik og relativitet. Dem gik jeg så i
gang med. Jeg er så nu i
gang med differentiel geometry.
Det er meget interressant. Når jeg så støder på noget jeg ikke
forstår, køber jeg en bog om det,
sætter min hjerne context på stakken, og læser det emne jeg ikke
forstår. Derefter går jeg videre hvor
jeg nu slap.

På denne måde ender man faktisk med at læse om de fleste emner i
moderne fysik og matematik.

---

Her er en ide:

Tag en HF-eksamen på aftenhold. Hvis du keder dig i de naturvidenskabelige
fag, så brug tiden på at læse pensum for 1. års blok på universitetet (samme
bøger, samme sider, samme opgaver). På denne måde bliver du i stand til at
læse flere kurser samtidig end det normerede og sparer tid.

HF tilbyder ikke fysik/matematik A, men det kan tages som GSK-kurser. De kan
overtales til at lade dig tage A-niveauer parallelt med B-niveauerne (det
lykkedes mig selv - accepter ikke nej'erne). Sådan skærer du yderligere 1 år
væk af studietiden.

Husk, at HF's fag "fysik/kemi" ikke tæller som kemi C. Dette skal ligeledes
tages på GSK.

Sæt dit ambitionsniveau på HF til et gennemsnit på 6. Da der er fri
optagelse på studieretningen (Jeg har set en karakterkvotient på 5,4 engang.
Er der nogen der ved, hvad det betyder?!), vil en højere karakter betyde
forkert prioriteret tid. Brug tiden på at læse 1. bloks pensum på
universitetet som nævnt før.

I visse fag på HF (fx dansk) kan du vade ind fra gaden og bestå. Jeg kan i
øvrigt ikke se nogen grund til at være selvstuderende. Du kan tilmelde dig
på normal vis og udeblive fra undervisningen. Det er en fordel at kunne møde
op hvis man får behov. Brug regelerne professionelt.

En ting er sikker: Hvis du ikke gør det, vil du stå en dag i år 2010 og rive
dig i håret over, at du ville have været færdig nu, hvis du var begyndt.

Mvh,

Lasse

---

Fritze wrote:
> Hej,
>
> Hvis man nu ville melde sig til eksamen i et eller andet fag
> på UNI. f.eks. noget matematik, ville det så overhovedet være muligt
> uden at:
>
> 1) Følge undervisningen.
> 2) Opfylde alle mulige krav om tidligere fag.
>
> Mit spørgsmål skyldes at jeg i en del år har studeret en del
> matematiske og fysik emner temmelig seriøst. Jeg læser mange
> universitets bøger og regner opgaver osv. Jeg har hellere ingen
> studentereksamen eller noget der kvalificerer mig til at komme ind på
> uni, og jeg nægter at spilde tid med at læse elementære ting som
> matematik c, B og A.
>
> Problemet er at jeg hverken har tid eller lyst til at gå på uni, men
> gerne ville ha papir på det jeg kan.
>
> Jeg 'tror' at dette er umuligt i danmark, men ville høre om nogen
> kender en smutvej. Som sagt ville jeg bare ha lov til at stille til
> eksamen. Også hvis jeg skal betale for det.

Jeg vil mene at du kan tage enkeltfag - det koster omkring 2000 kr. pr.
fag på f.eks. SDU!
Indgangskrav ved jeg ikke om der findes til enkeltfag, men når man
betaler for det, kan jeg ikke se hvorfor der skulle være problemer.
De senere fag på universitetet skal du dog bemærke at du nok ikke kan
tage med mindre du tager de indledende fag - der er indgangskrav på
disse. Der kan dog søges dispensation for fag i specielle tilfælde!


Med venlig hilsen
Preben Holm

P.S. Det skader ikke at kontakte SDU og forhøre sig!