Kender i historien om manden der går tur i sandet sammen med Gud og ser
tilbage på sit liv? Han ser to sæt fodspor ved siden af hinanden; hans eget
og Guds, og han takker Gud for at Han gik der sammen med ham. Men han ser
også et stykke hvor der kun er et`spor og han spørger Gud hvorfor han måtte
gå alene der, men Gud svarer " det er mine fodspor. Jeg bar dig".
Måske er det sådan at når vi føler Gud ikke er med os og ikke hjælper os, ja
så kan det faktisk være at han "bærer os" men det er bare ikke synligt elle
mærkbart for os i sådanne kriser.
Ligesom med et isbjerg der kun viser de 10% og resten er usynligt for os,
under overfladen, så kan det være at det meste af Guds hjælp befinder sig
for os i det usynlige, ikke mærkbare.
Så en del af Guds hjælp er mærkbar og synlig, en anden del af Hans hjælp er
ikke synlig men må bare troes og her har vi Guds ord til at hjælpe os at
regne med og tro på det vi ikke kan se men vide udfra Hans løfter til os.
Gud bestemmer selv hvor meget Han vil vise os og åbenbare for os af sit
væsen og sine gerninger mens vi er her på jorden. Men han kan åbenbare sin
usynlige hjælp for os hvis Han vil, ligesom Elias tjener fik åbnet sine øjne
og så den hjælp fra Gud som han ikke kunne se med sine fysiske øjne. 2 Kong
6:15-17.
mvh jørgen.
|