/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Koldstegt tyndstegsfilet
Fra : Morten Wartou


Dato : 17-01-05 16:58

Halløj!

Så fik jeg endelig prøvet koldstegning af en oksesteg.

Jeg valgte en tyndstegsfilet på ca. 2 kg. Først blev den hurtigt brunet på
en pande med en god portion smør. 10-15 sekunder på hver side. Derefter blev
den stillet i en ca. 60 grader varm ovn (den svingede fra 50-70, det gør de
fleste nok, jeg havde et stegetermometer liggende på risten for at
kontrollere, og naturligvis et i stegen). Henad aftenstid havde stegen
opnået den ønskede temperatur, 62 grader. Den blev taget ud, og hvilede i
alufolie mens jeg afsluttede kokkeringen. Det skulle dog ikke være
nødvendigt at lade en steg hvile efter koldstegning.

Resultatet var det suverænt bedste stykke oksekød jeg nogensinde har sat
mine tænder i - og gæsterne havde det på samme måde. Bortset fra et par
millimeter gråt kød i kanterne, var resten perfekt rødt - ensartet hele
vejen igennem. Kødet var sublimt saftigt og ekstremt mørt, det var
ligegyldigt om man skar sit stykke med den ene eller anden side af kniven.
Smagen var kraftig og pragtfuld.

Allerede da jeg konstaterede, at der ikke var kommet noget damp ud af ovnen
som det plejer at ske når man laver steg, og at der ikke var andet end nogle
få dråber væde på bradepanden, var det tydeligt at saften stadig måtte være
i kødet.

62 grader gav en relativt rød steg, steger man til denne temperatur på
konventionel vis bliver den mindre rød, da den steger videre efter
udtagning. Jeg vil skyde på at den skal være 2-3 grader varmere end ved
normal stegning, hvis man ønsker samme rødhedsgrad.

Jeg kan ikke anbefale dette nok - prøv det!


--
Med venlig hilsen,

Morten Wartou



 
 
Thomas Hansen (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Hansen


Dato : 17-01-05 17:45

On Mon, 17 Jan 2005 16:57:41 +0100, Morten Wartou
<detteskalfjernesnews@wartou.dk> wrote:

> Halløj!
>
> Så fik jeg endelig prøvet koldstegning af en oksesteg.
>
Hej
Hvor længe gav du stegen?


/Thomas
--
"jeg blev perfekt da jeg stoppede med at overdrive"

Morten Wartou (17-01-2005)
Kommentar
Fra : Morten Wartou


Dato : 17-01-05 18:13

Thomas Hansen wrote:
> On Mon, 17 Jan 2005 16:57:41 +0100, Morten Wartou
> <detteskalfjernesnews@wartou.dk> wrote:
>
>> Halløj!
>>
>> Så fik jeg endelig prøvet koldstegning af en oksesteg.
>>
> Hej
> Hvor længe gav du stegen?

Fra morgen til aftenstid. ;) Jeg er lidt usikker - jeg mener jeg satte den i
ovnen ved 9-tiden, og tog den ud 17.15.


--
Med venlig hilsen,

Morten Wartou



Abildgaard 3140 (18-01-2005)
Kommentar
Fra : Abildgaard 3140


Dato : 18-01-05 02:52

Morten Wartou wrote:
> Halløj!
>
> Så fik jeg endelig prøvet koldstegning af en oksesteg.
>
> Resultatet var det suverænt bedste stykke oksekød jeg nogensinde har
> sat mine tænder i - og gæsterne havde det på samme måde. Bortset fra
> et par millimeter gråt kød i kanterne, var resten perfekt rødt -
> ensartet hele vejen igennem. Kødet var sublimt saftigt og ekstremt
> mørt, det var ligegyldigt om man skar sit stykke med den ene eller
> anden side af kniven. Smagen var kraftig og pragtfuld.
>
> Jeg kan ikke anbefale dette nok - prøv det!

Det kan vist ikke være anderledes. Jeg - inkarneret
fuld-skrue-på-grillen-mand - må prøve det. Det lyder halvlækkert

--
|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>' www.aass.dk



Tommy Nielsen (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Tommy Nielsen


Dato : 19-01-05 19:06


"Morten Wartou" <detteskalfjernesnews@wartou.dk> wrote in message
news:MfRGd.187$t5.131@news.get2net.dk...
> Halløj!
>
> Så fik jeg endelig prøvet koldstegning af en oksesteg.

snip

> Jeg kan ikke anbefale dette nok - prøv det!

Hej

Det lyder spændende, det dér.

Er der ikke nogle hygiejne-hensyn der spiller ind - her tænker jeg på
bakterier. De overlever jo ikke kogning, men mange bakterier kan klare 60-70
grader.

Jeg ejer ikke et stegetermometer, men skal da ha' et, så jeg kan prøve
koldstegning. Der findes forskellige slags - er det ligemeget hvilken type
man bruger?

PFT

Tommy



Morten Wartou (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Morten Wartou


Dato : 19-01-05 20:55


"Tommy Nielsen" <tommynielsen77@*REMOVE*webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:41eea170$0$282$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Er der ikke nogle hygiejne-hensyn der spiller ind - her tænker jeg på
> bakterier. De overlever jo ikke kogning, men mange bakterier kan klare
> 60-70 grader.

Ja, men man bruner den som skrevet i smør først - det er kun ydersiden
bakterierne trives på. Og er man rigtigt bange for bakterier, kan man jo
lige give den 5 minutter ved 100 grader. :)


> Jeg ejer ikke et stegetermometer, men skal da ha' et, så jeg kan prøve
> koldstegning. Der findes forskellige slags - er det ligemeget hvilken type
> man bruger?

Hvis det viser rigtigt er det vel ligegyldigt. Jeg har et elektronisk der
kan bippe når temperaturen er opnået - det er meget praktisk. Jeg har også
et almindeligt "gammeldags" stegetermometer, som jeg lagde på risten for at
kontrollere ovnens temperatur (den må naturligvis ikke røre ovnens sider).

God fornøjelse! :)



--
Med venlig hilsen,

Morten Wartou



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste