/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Rygestop og vægttab
Fra : bogh


Dato : 24-01-05 01:09

Hejsa

Jeg stoppede med at ryge for over en uge siden.
Min frygt er, at jeg kommer til at tage på efter rygestoppet. Jeg tager
normalt meget let på - kigger jeg på en kage den ene dag, vejer jeg 2 kg.
ekstra næste dag.

Jeg har efter rygestoppet lagt mine kostvaner om. Har droppet hvidt brød og
spiser nu kun udelukkende groft rugbrød. Desuden er kartoflerne skåret ned
til under halvdelen af normalen og erstattet med grønsager uden al den
stivelse. pasta og ris spiser jeg heller ikke for tiden. Spiser også
mellemmåltider så jeg dagligt spiser 6 gange om dagen. Har med den metode
før tabt mig næsten 20 kg (som jeg tog på igen) og håber at jeg med den
kostomlægning kan undgå, at tage (for meget) på. Jeg er også begyndt at
motionere, hvilket jeg ikke gjorde før. Jeg løber det jeg kan holde til,
mine lunger er jo lidt ude af den nu hvor de ikke får røg, så bliver let
stakåndet for tiden. Men jeg regner da med, at afstanden der løbes lige så
stille kan øges. Jeg løber i ca. ½ time nuværrende og har pulsen helt oppe
at ringe

Er der nogen af jer der har erfaring eller viden mht.
vægttab/vedligeholdelse i forbindelse med et rygestop?
Jeg vejer nok en 10-15 kilo for meget allerede og vil gerne af med dem. Men
skal nok passe på med for mange projekter på én gang, men vil i hvert fald
ikke tage mere på. Min læge sagde, at min forbrænding ville falde med ca 10%
når jeg stoppede med at ryge. Mange steder står der jo at 2-4 kg. er det
mest normale at tage på - hvis man da tager på. Men alle jeg kender der er
stoppet, har ikke kunne nøjes med 2-4 kg. Senest stoppede kærestens onkel og
han tog 20 kg på.

Tror I jeg gør det rigtige for at forhindre vægten i at stige i forbindelse
med et rygestop?



 
 
Lars Hoffmann (24-01-2005)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 24-01-05 01:37

bogh wrote:

> Jeg stoppede med at ryge for over en uge siden.

God ide, held og lykke med det.

> Min frygt er, at jeg kommer til at tage på efter rygestoppet. Jeg tager
> normalt meget let på - kigger jeg på en kage den ene dag, vejer jeg 2 kg.
> ekstra næste dag.

IMHO er det mange gange mere usundt at være ryger end at være en smule
overvægtig. At stoppe med at ryge er en process på mange måneder (som 18-årig
droppede jeg tobakken i ca 6 måneder, men efter en enkelt fest var jeg tilbage
med den dårlige vane).

> Er der nogen af jer der har erfaring eller viden mht.
> vægttab/vedligeholdelse i forbindelse med et rygestop?

Jeg stoppede med at ryge for ca 3 år siden. Hvis jeg også skulle have spist
slankemad ville jeg aldrig have kunnet stoppe med at ryge. Jeg tog forøvrigt
ca 7 kilo på over en periode på ca 1½ år. (de er kommet af igen senere)

> Jeg vejer nok en 10-15 kilo for meget allerede og vil gerne af med dem. Men
> skal nok passe på med for mange projekter på én gang, men vil i hvert fald
> ikke tage mere på. Min læge sagde, at min forbrænding ville falde med ca 10%
> når jeg stoppede med at ryge.

Jeg ville tage det en ting af gangen. Først stoppe med at ryge og så 6-12
måneder efter rygestop begynde at dyrke motion (man har lige pludselig noget
ekstra energi til den slags) og kombinere det med noget fornuftigt slankemad.

Jeg ville ikke belaste min viljestyrke med både rygestop og fedtfattig mad -
det vil da være den perfekte måde at fejle i begge dele. Så mit råd er at du
stiller vægten ind i skabet i et års tid indtil du får det skidt når du lugter
for meget røg og derefter tager du fat på vægten igen.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

Lisbeth Jacobsen (24-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 24-01-05 09:08

"bogh" <bog@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41f43c8c$0$278$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Mange steder står der jo at 2-4 kg. er det mest normale at tage på -
> hvis man da tager på. Men alle jeg kender der er stoppet, har ikke
> kunne nøjes med 2-4 kg. Senest stoppede kærestens onkel og
> han tog 20 kg på.

Det er rigtigt, at forbrændingen påvirkes af nikotinen. De 2-4 kilo der
tales om, er dem man kan tage på som følge af ændret forbrænding - selvom
man spiser helt som før!

Tager du mere på, kommer de sidste kilo fra trøstespisning, hyggespisning -
eller hvad du nu vil kalde det, når og hvis du begynder at spise anderledes.

Jeg stoppede med at ryge for 10 år siden og tog ikke et eneste kilo på. Og
det hang sammen med, at jeg også havde et pænt forbrug af chokolade samtidig
med at jeg røg. Hver gang jeg var i kiosken for at hente smøger - hvad jeg
var mindst én gang om dagen - købte jeg meget ofte også et stykke
marcipanbrød eller lign.

Da jeg stoppede med at ryge stoppede jeg (derfor) også med chokoladen - og
fik dermed langt færre kalorier.

Jeg havde en anden vane, der hang sammen med rygningen: kaffe! Og jeg
puttede MEGET sukker i kaffen!

Jeg valgte at skære voldsomt ned på kaffedrikkeriet. Udelukkende fordi
kaffepauserne hang nært sammen med min rygevane. Og ved at lave om på de
mentale/fysiske/psykiske vaner, jeg havde forbundet med cigaretterne, blev
det lettere for mig at lade dem være. Det var ikke min hensigt for evigt at
skære ned på kaffen - men det er endt med, at jeg drikker kaffe 1-2 gange om
dagen. Er aldrig siden kommet i gang med at drikke 2 kander kaffe om dagen.

På grund af egne erfaringer hører jeg ikke til dem, der mener, at man skal
nøjes med én ting af gangen (droppe smøgerne). Jeg tror faktisk at det - for
nogle! - kan være en stor fordel at leve et (helt) andet liv med anderledes
vaner for at markere for sig selv, at man er ved at indarbejde den nye og
vigtigste af vanerne - at være røgfri.

Hvis du plejer at sætte dig ned og ryge en smøg, så gå eksempelvis en tur op
og ned ad gaden/gangen/trappen eller andet i den tid det plejer at tage dig
at ryge.

Vær lidt kreativ. Og prøv at find den løsning, der er bedst for dig. Men jeg
tror ikke du skal være bange for både at droppe smøgerne og finde en måde at
skære 2-300 kalorier (eller mere) af dit daglige indtag. Enten ved at spise
mindre eller ved at motionere mere. At gøre som du gør - begynde at løbe -
er en god måde!

Og skriv så ned, hvordan du løber, hvor længe, hvor langt du kan løbe i
træk. Så vil du nemlig i løbet af bare en måned eller to opdage, at du gør
store fremskridt, som ellers kan være svære at få øje på.

Held og lykke med projektet.

Mvh. Lisbeth



Sabina Hertzum (24-01-2005)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 24-01-05 10:20

bogh wrote:
> Hejsa
>
> Jeg stoppede med at ryge for over en uge siden.
> Min frygt er, at jeg kommer til at tage på efter rygestoppet. Jeg
> tager normalt meget let på - kigger jeg på en kage den ene dag, vejer
> jeg 2 kg. ekstra næste dag.

> Er der nogen af jer der har erfaring eller viden mht.
> vægttab/vedligeholdelse i forbindelse med et rygestop?

Erfaringer kan man ikke sige jeg har, da jeg aldrig selv har været ryger i
den forstand (jeg mener ikke helt 3 mdr som festryger som 14 årig tæller*G*)
men jeg er i øjeblikket på kursus med en rygestopinstruktør, der mener at
motion og rygestop sammen er den absolut bedste vej frem...
hendes indgangsvinkel er så stavgang (nok fordi det er det hun brænder for),
og hun har haft gode erfaringer fra tidligere kursister, der har haft stor
glæde af kombinationen motion/rygestop.... dels fordi de erstattede den
psykiske side af rygning (det at have smøgen i munden, og det socoale
samvær) med at have stave i hænderne og det sociale samvær under motion.....

> Jeg vejer nok en 10-15 kilo for meget allerede og vil gerne af med
> dem. Men skal nok passe på med for mange projekter på én gang, men
> vil i hvert fald ikke tage mere på. Min læge sagde, at min
> forbrænding ville falde med ca 10% når jeg stoppede med at ryge.
> Mange steder står der jo at 2-4 kg. er det mest normale at tage på -
> hvis man da tager på. Men alle jeg kender der er stoppet, har ikke
> kunne nøjes med 2-4 kg. Senest stoppede kærestens onkel og han tog 20
> kg på.

mon ikke også det har noget at gøre med at han erstattede smøgen i munden
med mad i munden??

> Tror I jeg gør det rigtige for at forhindre vægten i at stige i
> forbindelse med et rygestop?

for mig ser det ud til at du gør det rigtige, men jeg kan, som lars, godt
være lidt bange for om du bider over for stor en mundfuld på en gang... hvis
du ikke selv mener det, then go for it.... men hvis du finder ud af at det
er for meget, så lad være med at falde i det hele på en gang.... hellere
spise lidt godt indimellem, eller skippe en enkelt træningssession, frem for
at droppe det hele på en gang....
overvej om du skulle finde en at træne sammen med, som kan hjælpe dig igang
når lysten er lav..... jeg er ikke selv til den type aftaler, men ved mange
andre har glæde af det.... det forpligter......

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk



bogh (24-01-2005)
Kommentar
Fra : bogh


Dato : 24-01-05 10:57

Hej med jer!

Tusind tak for svar.
Jeg tror faktisk heller ikke, at det er for stor en mundfuld med både
rygestop og vægttab/vedligeholdelse på en gang. Jeg føler ikke rigtig jeg
pines helt vildt ved mit rygestop. De første dage var da ikke så sjove at
komme igennem, men efterhånden (på 11.dagen) mærker jeg ikke så meget til
abstinenserne mere. Den psykiske del af det er også begyndt at blive bedre -
der går længere og længere imellem jeg tænker på at ryge.

Det med de ændrede kostvaner og motionen syntes jeg på en måde har hjulpet
mig lidt igennem den første svære tid. Det er som om, at planlægningen af en
sund madplan, lissom fjerne fokus lidt fra det at ryge. Jeg skal jo tænke i
nye baner hvad angår mad og motion og alt som er nyt får mig til at føle,
at jeg starter på en frisk. Udover den klart forbedrede fysiske form, den
forbedrede smags- og lugtesans, bedre søvn osv. er det også en stor
motivation, at alle i familien efterhånden er stoppet med at ryge. Min
kæreste stoppede med at ryge sidste år (jeg stoppede på årsdagen for
kærestens rygestop)

Så alt i alt er jeg sådan set ikke i tvivl om, at det nok skal lykkedes mig.
Jeg skrev bare herinde da der måske var nogen af jer der havde personlige
erfaringer. Igen, tak for jeres svar.

Med venlig hilsen
HP.



Lisbeth Jacobsen (24-01-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 24-01-05 11:02

"bogh" <bog@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41f4c64d$0$283$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...


> Jeg tror faktisk heller ikke, at det er for stor en mundfuld med både
> rygestop og vægttab/vedligeholdelse på en gang.

Faktisk kan det at koncentrere sig om ét problem af gangen sagtens medføre,
at det fylder alt for meget - så man ender med stort set ikke at kunne
fokusere på andet. Og prøv lige at være på slankekur og så ikke kunne tænke
på andet end mad. Eller være på rygestop og ikke tænke på andet end smøger.

At være optaget af flere ting kan have den positive effekt, at tankerne ikke
hele tiden fokuserer på det uønskede.

> Det med de ændrede kostvaner og motionen syntes jeg på en måde har hjulpet
> mig lidt igennem den første svære tid.

Tror du har ret! Skal man VÆK FRA en uvane (rygning) skal man gerne have
noget at komme HEN TIL.
Og for dig kan det derfor være en fordel at komme væk fra rygningen og i
stedet hen til at blive slank og i god form.

Det er langt lettere at komme ud af stedet, hvis man fokuserer på det, man
VIL i stedet for det man IKKE vil. Du behøver bare forestille dig et
menneske, der stiller sig op ved billetsalget hos DSB og siger: "Jeg vi ikke
til Vejle."
"Jeg vil ikke til Randers."
"Men hvor vil du så hen?" spørger damen i billetsalget
"Det ved jeg ikke. Men jeg vil heller ikke til Aalborg!"
"Og jeg vil i hvert fald heller ikke til Århus!"
.....

Din rygning er det, du ikke vil.
Find ud af, hvad du gerne vil (være slank, være i god form, have bedre
økonomi eller andet?)

Og fokuser tillige på, hvilke fordele det vil give dig at komme derhen, hvor
du vil hen. Forestil dig, hvordan du har det, når du når dit mål - og husk
dagligt dig selv på det.

> Det er som om, at planlægningen af en
> sund madplan, lissom fjerne fokus lidt fra det at ryge.

Lige præcis!

Og vi mennesker er jo heller ikke indskrænket til kun at kunne klare én ting
af gangen.

> Så alt i alt er jeg sådan set ikke i tvivl om, at det nok skal lykkedes
mig.

Det lyder bestemt som om du er på rette vej, topmotiveret og i stand til
holde dig motiveret. Så bare klø på og hold ud!

Men glem ikke, når du nu om et halvt år eller deromkring føler dig som
ikke-ryger, at der kun skal en enkelt fest og enkelt smøg til at vække
rygetrangen igen Jeg taler af erfaring. Er stoppet med at ryge tre gange
i mit liv. Efter første og anden gang troede jeg, at det var muligt at ryge
til fester. Det er det ekstremt sjældent. Der skal ikke meget til at
vække den gamle rygertrang til live igen. Heller ikke efter mange år.

Til gengæld kan du - via den motion du har kastet dig over - snildt øge din
forbrænding, så rygestoppet slet ikke mærkes på vægten.

Mvh. Lisbeth




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste