---

Noen her som er kjent med Schwarz' teser om menighetsvekst?

mvh Knut

---

kheidelb@online.no (Knut Klaveness Heidelberg) writes:

> Noen her som er kjent med Schwarz' teser om menighetsvekst?

Jeg er lidt bekendt med dem. Vores menighed er blevet
Schwarz-analyseret et par gange.

--
Peter B. Juul, o.-.o "I don't see much sense in that," said Rabbit.
The RockBear. ((^)) "No," said Pooh humbly, "there isn't. But there
I speak only 0}._.{0 was going to be when I began it. It's just that
for myself. O/ \O something happened to it along the way."

---

On 22 May 2001 21:18:17 +0200, pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul)
wrote:

>kheidelb@online.no (Knut Klaveness Heidelberg) writes:
>
>> Noen her som er kjent med Schwarz' teser om menighetsvekst?
>
>Jeg er lidt bekendt med dem. Vores menighed er blevet
>Schwarz-analyseret et par gange.

Aha, da har du sikkert førstehåndskjennskap til metoden. Jeg har hørt
mye positivt om den vitenskapelige metode som brukes i diagnostikken,
og svært lite negativt. Slikt noe gjør meg automatisk mistenksom. Vil
du si at det er noen opplagte svakheter ved diagnostiseringen? Eller
er det hele rosenrødt?

Jeg spør fordi jeg lurer på om Schwarz-analysen kan være noe å benytte
seg av. Det er som nevnt, dette med den ubetingede positiviteten som
får en nerve til å dirre i meg - kanskje fordi parametrene som brukes
i spørreskjemaene først og fremst er statistiske skårer. Jeg vet ikke
om det er noe i min mistenksomhet - kanskje, kanskje ikke. Jeg har
ikke sett metodikken anvendt.

Fint om du vil kommentere. Hvilke erfaringer gjorde din menighet med
analysen?

mvh Knut

---

kheidelb@online.no (Knut Klaveness Heidelberg) writes:

> Aha, da har du sikkert førstehåndskjennskap til metoden. Jeg har hørt
> mye positivt om den vitenskapelige metode som brukes i diagnostikken,
> og svært lite negativt. Slikt noe gjør meg automatisk mistenksom. Vil
> du si at det er noen opplagte svakheter ved diagnostiseringen? Eller
> er det hele rosenrødt?

Basalt set gør den det, at den giver nogle talværdier for forskellige
områder i menigheden: Gudstjenesten, omsorgsfulde relationer,
cellegrupper, etc. Disse findes ved at stille et repræsentativt udsnit
af menigheden en række spørgsmål.

Nøglen er, at der hvor menigheden scorer lavt skal der gøres en
indsats for at forbedre tingene.

En illustration der ofte bruges er den, hvor man har en tønde, hvor de
enkelte brædder er de enkelte værdier. Det korteste bræt bestemmer
hvor meget der kan være i tønden, uanset hvor høje de andre brædder
er. I vores menighed scorer "Gudstjenester" for eksempel højt, men det
hjælper ikke noget, når vi har lave resultater for "omsorgsfulde
relationer".

> Fint om du vil kommentere. Hvilke erfaringer gjorde din menighet med
> analysen?

Jeg synes, at analysen lider under, at bare fordi man ved hvor der er
et problem (noget, som vi dybest set nok vidste på forhånd), så løser
det ikke noget. Jeg synes - uden dog faktisk at have læst det
relevante materiale, jeg taler bare ud fra de reaktioner, jeg har set
i ledelsen - at der mangler en metodik til det videre arbejde.

En sådan er der f.eks. i samme Schwarz' Nådegave-test eller i Willow
Creek's "Smitende Tro"-seminar (som også indeholder en test). Disse er
dog mere rettede mod den enkelte person, hvor menighedsanalysen er
rettet mod hele menigheden.

Henrik (en gut fra min menighed), hvis du smugkigger: Har du kigget på
på menighedsanalysen?

--
Peter B. Juul, o.-.o "Øh.. Ad Bwad! Din dumme møg-indvandrer"
The RockBear. ((^)) - Poul Nyrup. Men det var ikke ham selv,
I speak only 0}._.{0 der fandt på det. Det var
for myself. O/ \O hans spin doctor.

---

On 22 May 2001 22:38:41 +0200, pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul)
wrote:

>kheidelb@online.no (Knut Klaveness Heidelberg) writes:
>
>> Aha, da har du sikkert førstehåndskjennskap til metoden. Jeg har hørt
>> mye positivt om den vitenskapelige metode som brukes i diagnostikken,
>> og svært lite negativt. Slikt noe gjør meg automatisk mistenksom. Vil
>> du si at det er noen opplagte svakheter ved diagnostiseringen? Eller
>> er det hele rosenrødt?

Fordelen ved Schwartz-metoden frem for så mange andre modeller er
netop at den ikke forsøger at kopiere noget der er en succes for en
menighed til en anden. Derimod, som Peter skriver, analyserer den
nogle grundlæggende kvaliteter, der er vigtige, såfremt en vækst
ønskes.

Jeg kan fint anbefale metoden, da der på ingen måde er tale om at få
noget trukket ned over hovedet.

>
>Basalt set gør den det, at den giver nogle talværdier for forskellige
>områder i menigheden: Gudstjenesten, omsorgsfulde relationer,
>cellegrupper, etc. Disse findes ved at stille et repræsentativt udsnit
>af menigheden en række spørgsmål.
>
>Nøglen er, at der hvor menigheden scorer lavt skal der gøres en
>indsats for at forbedre tingene.
>
>En illustration der ofte bruges er den, hvor man har en tønde, hvor de
>enkelte brædder er de enkelte værdier. Det korteste bræt bestemmer
>hvor meget der kan være i tønden, uanset hvor høje de andre brædder
>er. I vores menighed scorer "Gudstjenester" for eksempel højt, men det
>hjælper ikke noget, når vi har lave resultater for "omsorgsfulde
>relationer".
>
>> Fint om du vil kommentere. Hvilke erfaringer gjorde din menighet med
>> analysen?
>
>Jeg synes, at analysen lider under, at bare fordi man ved hvor der er
>et problem (noget, som vi dybest set nok vidste på forhånd), så løser
>det ikke noget. Jeg synes - uden dog faktisk at have læst det
>relevante materiale, jeg taler bare ud fra de reaktioner, jeg har set
>i ledelsen - at der mangler en metodik til det videre arbejde.

Både og. I forlængelse af analysen er der udarbejdet otte forskellige
kurser, der har til formål at hjælpe med at "rette op" på de otte
analyserede områder som omsorgsfulde relationer, holistiske
cellegruppe, inspirerende gudstjenester m.v.
>
>En sådan er der f.eks. i samme Schwarz' Nådegave-test eller i Willow
>Creek's "Smitende Tro"-seminar (som også indeholder en test). Disse er
>dog mere rettede mod den enkelte person, hvor menighedsanalysen er
>rettet mod hele menigheden.
>
>Henrik (en gut fra min menighed), hvis du smugkigger: Har du kigget på
>på menighedsanalysen?

Åhhh, vist ikke så meget andet end at resultatet af analyse 2 blev
kort fremlagt til en Gudstjeneste. Her var der en stigning i
"tilfredsheden" på alle område hvilket selvfølgelig også¨siger noget
om det repræsentative udsnit, men stadig var det "omsorgsfulde
relationer", der var minimumsfaktoren.

Bedste hilsner
Henrik

---

Takk til dere som har kommentert Schwarz-metoden. Jeg har læret en hel
del og fått et og annet å tenke på.

mvh Knut