---

Hej derude

Jeg har en søn på 1½ år som bare ikke vil spise rugbrød,
men han vil gerne spise grov knækbrød, flere mere at jeg
ikke bør give ham hans formiddags frugt så han er mere
sulten til middag !!
Samt han ikke bryder sig om kartofler, lige meget hvad
jeg prøver nægter han at spise det !
Jeg tror nu bare at det er fordi han ikke bryder sig om
smagen..
Er der andre der har prøvet dette og har et godt råd ?
Han holder meget af fisk, ris, o.s.v bare ikke rugbrød
og kartofler.

m.v.h

Anne.

---

Anne E. von Qualen wrote:
>
> Jeg har en søn på 1½ år som bare ikke vil spise rugbrød,
> men han vil gerne spise grov knækbrød, flere mere at jeg
> ikke bør give ham hans formiddags frugt så han er mere
> sulten til middag !!
> Samt han ikke bryder sig om kartofler, lige meget hvad
> jeg prøver nægter han at spise det !
> Jeg tror nu bare at det er fordi han ikke bryder sig om
> smagen..
> Er der andre der har prøvet dette og har et godt råd ?
> Han holder meget af fisk, ris, o.s.v bare ikke rugbrød
> og kartofler.
>

Hvorfor _skal_ han spise rugbrød og kartofler?

/David

---

Hej
>
>Jeg har en søn på 1½ år som bare ikke vil spise rugbrød,
>men han vil gerne spise grov knækbrød, flere mere at jeg
>ikke bør give ham hans formiddags frugt så han er mere
>sulten til middag !!

Selvfølgelig er det et problem, hvis han ikke er sulten. Men når han
nu gerne vil spise andre ting, er det måske fordi han ganske simpelt
ikke bryder sig om rugbrød... Eller det er måske pålægget den er gal
med?
Du kunne måske prøve med lyst rugbrød, det er noget "mildere" i
smagen... Men ellers er det vel ikke det helt store ernæringsproblem,
hvis han vil spise andet groft brød - og ellers spiser nogenlunde
varieret...

>Samt han ikke bryder sig om kartofler, lige meget hvad
>jeg prøver nægter han at spise det !
>Jeg tror nu bare at det er fordi han ikke bryder sig om
>smagen..
>Er der andre der har prøvet dette og har et godt råd ?
>Han holder meget af fisk, ris, o.s.v bare ikke rugbrød
>og kartofler.

Og hvad så, om han ikke vil spise kartofler? Jeg har nu levet i 31 år,
uden nogensinde at bryde mig om kartofler.... Har dog som voksen
"lært" at spise forskellige variationer af bagte kartofler. Men kogte
kartofler og kartoffelmos kan ingen få mig til at spise!! Som baby
spyttede jeg konsekvent kartoffelmosen ud. Senere "tvang" mine
forældre mig til at spise en kartoffel om dagen, med det resultat at
jeg hadede at skulle spise aftensmad. De prøve også i en periode at
camouflere kartoflerne, ved at bilde mig ind, at der var klumper i
sovsen osv.
Men man kan altså sagtens få en sund og varieret kost, selv om den
ikke lige indeholder kartofler (og rugbrød). Du skriver at han kan
lide ris, hvad med andre grøntsager? Det rækker ikke vidt, at have en
pose bønner, broccoli, gulerødder eller andet i fryseren, og så lige
koge dem sammen med kartoflerne (hvis resten af familien skal have
kartofler). Det gør vi adskillige gange om ugen, da jeg jo ikke vil
have kartofler (eller pasta for den sags skyld), og det er ikke særlig
besværligt....
Men hvis det er meget vigtigt for dig, at han kommer til at spise
kartofler, så prøv at give ham en pause fra dem, og prøv så til igen
efter nogle uger eller en måned... Og hvis det stadig ikke lykkes, så
prøv en pause igen. Måske kommer han til at kunne lide det, måske
ikke. Når der er noget, vores søn på 5 år ikke kan lide, ja så
respektere vi det for så vidt (der er også ting, vi som forældre ikke
bryder os om, så selvfølgelig kan/må et barn også have det sådan). Men
vi forlanger at han skal smage på det med mellemrum. Ligesom det
heller ikke er "tilladt" at sige om noget nyt, at det kan man ikke
lide. Man skal smage, inden man kan sige det. Men selvfølgelig behøver
man ikke smage hver dag, for at vide det - men fordi man ikke kunne
lide det for 2 måneder siden, behøver det ikke stadig at være sådan...

MVH
Gitte - er mener at kartofler er stærkt opreklameret

---

gajb@ofir.dk (Gitte) wrote in news:41fcd059.805488@news.tele.dk:

[KLIP]
>
> Og hvad så, om han ikke vil spise kartofler? Jeg har nu levet i 31 år,
> uden nogensinde at bryde mig om kartofler.... Har dog som voksen
> "lært" at spise forskellige variationer af bagte kartofler. Men kogte
> kartofler og kartoffelmos kan ingen få mig til at spise!!

Kogte kartofler og kartoffelmos, bvadr!
Jeg har nu levet i 33 år, uden at spise ovenstående.



> Men man kan altså sagtens få en sund og varieret kost, selv om den
> ikke lige indeholder kartofler (og rugbrød). Du skriver at han kan
> lide ris, hvad med andre grøntsager? Det rækker ikke vidt, at have en
> pose bønner, broccoli, gulerødder eller andet i fryseren, og så lige
> koge dem sammen med kartoflerne (hvis resten af familien skal have
> kartofler). Det gør vi adskillige gange om ugen, da jeg jo ikke vil
> have kartofler (eller pasta for den sags skyld), og det er ikke særlig
> besværligt....
> Men hvis det er meget vigtigt for dig, at han kommer til at spise
> kartofler, så prøv at give ham en pause fra dem, og prøv så til igen
> efter nogle uger eller en måned... Og hvis det stadig ikke lykkes, så
> prøv en pause igen. Måske kommer han til at kunne lide det, måske
> ikke. Når der er noget, vores søn på 5 år ikke kan lide, ja så
> respektere vi det for så vidt (der er også ting, vi som forældre ikke
> bryder os om, så selvfølgelig kan/må et barn også have det sådan). Men
> vi forlanger at han skal smage på det med mellemrum. Ligesom det
> heller ikke er "tilladt" at sige om noget nyt, at det kan man ikke
> lide. Man skal smage, inden man kan sige det. Men selvfølgelig behøver
> man ikke smage hver dag, for at vide det - men fordi man ikke kunne
> lide det for 2 måneder siden, behøver det ikke stadig at være sådan...
>
> MVH
> Gitte - er mener at kartofler er stærkt opreklameret

Enig!

Der findes mange måder at få kartofler på, hvis man absolut mener at ens
børn skal lære at spise dem.
Ex:
Flødestuvede kartofler
Hasselbach kartofler
Bagte Kartofler
Brasede kartofler
Ovnstegte kartofler
Pomfritter

....og mange andre.

Hvorfor skal det være kogte?! *S*

/Milea

---

gajb@ofir.dk (Gitte) skrev:
>De prøve også i en periode at
>camouflere kartoflerne, ved at
>bilde mig ind, at der var klumper i
>sovsen osv.

Hi! Nej, der kunne jeg næsten ikke få luft...

Det er dog den værste camouflering, jeg har hørt om - "der er bare
klumper i sovsen"!

Hvor mange børn mon siger "Nå, fint nok" og så guffer sovsen i
sig...???

Vh. JIB

---

Hej


>>De prøve også i en periode at
>>camouflere kartoflerne, ved at
>>bilde mig ind, at der var klumper i
>>sovsen osv.
>
>Hi! Nej, der kunne jeg næsten ikke få luft...
>
>Det er dog den værste camouflering, jeg har hørt om - "der er bare
>klumper i sovsen"!
>
>Hvor mange børn mon siger "Nå, fint nok" og så guffer sovsen i
>sig...???

Tror ikke det er særlig mange børn, der hopper på den. Jeg gjorde i
hvert fald ikke... Jeg gennemskuede temmelig hurtigt, at der ikke var
klumper i deres sovs, så noget lusk måtte der jo være i foretagenet.
Især når de så ikke kom med deres forhadte krav om en kartoffel, når
der var klumper i sovsen - der måtte være noget muggent ved det Og
nej, sovsen smagte i øvrigt heller ikke særligt godt - så tricket
virkede ikke *GG*
Det var faktisk først da jeg nærmede mig teenage-alderen. at de
endelig fattede, at de nok aldrig fik mig til at spise kartofler og
begyndte at servere andre grøntsager - som jeg som regel spiste med
stor fornøjelse

MVH
Gitte

---

"Anne E. von Qualen" <aevq@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:F%3Ld.80$2d1.46@news.get2net.dk...
> Hej derude
>
> Jeg har en søn på 1½ år som bare ikke vil spise rugbrød,
> Samt han ikke bryder sig om kartofler, lige meget hvad
> jeg prøver nægter han at spise det !

Det er i hvert tilfælde ikke din søn der har et problem, så længe han får
kulhydrater og fibre andre steder fra, så skal han såmænd nok klare det (der
er endda nogen der mener at det er kulhydraterne man bliver fed af - de er
skøre de amerikanere)

Men HVIS det er et problem for dig, så bag selv noget hvidt brød med rugmel
i, man kunne engang købe noget der hed rugfler, ved ikke om man kan mere.
Ellers er det vel blot at vænne ham til kartoflerne, startende med lidt
franske fredag aften, så pommes frites, så råstegte med hvidløg, så
kartoffelmos, evt. lidt brune sammen med flæskestegen. Og se så hans
reaktion når du fortæller ham at han har spist rugbrød og kartofler hele
ugen.


--
venligst
Ralph

---

Anne E. von Qualen wrote:
> Hej derude
>
> Jeg har en søn på 1½ år som bare ikke vil spise rugbrød,
> men han vil gerne spise grov knækbrød, flere mere at jeg
> ikke bør give ham hans formiddags frugt så han er mere
> sulten til middag !!

min holdning er generelt, vil han ikke spise den ene brødtype, så giv ham da
det knækbrød han gerne vil spise..... der er masser af gode fibre i groft
knækbrød, og med børn i den alder skifter smagen jo nærmest hver anden uge..
jeg ville bare lade ham spise knækbrødet, og så indimellem forsøge med
rugbrødet og se om han får smag for det ;)

> Samt han ikke bryder sig om kartofler, lige meget hvad
> jeg prøver nægter han at spise det !
> Jeg tror nu bare at det er fordi han ikke bryder sig om
> smagen..

har du forsøgt forskellige varianter? prøvet at lave mos med lidt
forskellige grøntsager i (kogte gulerødder, eller broccoli).....
ellers må rådet være det samme som før..... lad ham spise det han kan lide,
og så forsøg indimellem uden at sætte forventninger til det....evt bare
ligge det på tallerknen sammen med det andet, og se om han ikke smager på
det når det passer ham ;)

> Er der andre der har prøvet dette og har et godt råd ?
> Han holder meget af fisk, ris, o.s.v bare ikke rugbrød
> og kartofler.

det bedste råd må være tålmodighed*G* og lad være med at konkludere at fordi
han ikke kan lide det nu, så kommer han aldrig til at kunne lide det.....
alle der har børn ved at smag ændrer sig med årene, medmindre man bliver
TVUNGET til at spise det man ikke kan lide...... så kommer der en psykisk
blokering ind og gør problemet endnu værre ;)

--
Knus, Sabina
hvis bonusdatter ææælskede løg og peberfrugter som 3 årig, men som 7 årig
nægter at spise dem ;)

---

Tak for alle jeres svar.
Dejligt at få andres syn på det
Så er det bare at tage kampen op mod folk der mener
at jeg gør noget forkert ved at lade ham"slippe" for
rygbrød og kartofler.

Anne.

---

"Anne E. von Qualen" <aevq@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:F0aLd.432$bw1.280@news.get2net.dk...
> Tak for alle jeres svar.
> Dejligt at få andres syn på det
> Så er det bare at tage kampen op mod folk der mener
> at jeg gør noget forkert ved at lade ham"slippe" for
> rygbrød og kartofler.
>
> Anne.


Børn har nu en gang en anden smag end os voksne og nogle børn kan bare lide
det meste og andre ikke så meget forskelligt. Det handler bare om barnet
trives og har den vægt og højde som det skal have, at det ikke virker som om
barnet ikke trives og hele tiden taber eller tager på i vægt, f.eks overvægt
eller lign. Nogle gange går man for højt op i hvad ens børn spiser, ganske
naturligt, men med tiden opdager man det hele går trods alt. Husker jeg ikke
kunne tåle når man stegte champignon og jeg kunne virkelig ikke tåle lugten,
i dag kan jeg rent faktisk egentlig ikke mærke den duft som sådan og kan
også sagtens spise champignon. jeg var ret kræsen som barn, men det ændrede
sig da jeg blev voksen, så mon ikke man også skal se lidt på sig selv,
hvordan man selv var som barn og nu som voksen............

---

Hej
>
>Børn har nu en gang en anden smag end os voksne og nogle børn kan bare lide
>det meste og andre ikke så meget forskelligt. Det handler bare om barnet
>trives og har den vægt og højde som det skal have, at det ikke virker som om
>barnet ikke trives og hele tiden taber eller tager på i vægt, f.eks overvægt
>eller lign. Nogle gange går man for højt op i hvad ens børn spiser, ganske
>naturligt, men med tiden opdager man det hele går trods alt. Husker jeg ikke
>kunne tåle når man stegte champignon og jeg kunne virkelig ikke tåle lugten,
>i dag kan jeg rent faktisk egentlig ikke mærke den duft som sådan og kan
>også sagtens spise champignon. jeg var ret kræsen som barn, men det ændrede
>sig da jeg blev voksen, så mon ikke man også skal se lidt på sig selv,
>hvordan man selv var som barn og nu som voksen............

Lige mine ord... Bare fordi det er "normalt" at spise kartofler og
rugbrød, betyder det ikke, at man ikke sagtens kan trives og leve
sundt uden... Og nogle børn er bare mere kræsne end andre. Men hvad er
kræsenhed så egentlig - er det når børnene ikke kan lide det
forældrene synes, de skal kunne lide? Eller er det, når der næsten
ikke er noget, de kan lide? I min verden er det den sidste mulighed...
Jeg synes da også nogle gange min store søn er kræsen, fx. gider han
ikke ret mange forskellige grøntsager, ud over ris og kartofler er det
kun majs og en gang imellem broccoli han gider spise. Men han spiser
både kartofler og pasta med stor fornøjelse - noget moren ikke kan
udstå, så hvem er mest kræsen, når det kommer til stykket? Ok, mht.
pålæg gider han kun forskellige "pølse-produkter" (spegepølse,
kødpølse osv.) og leverpostej. Og ikke "kød-pålæg" som hamburgerryg,
rullepølse, skinke osv. Men så længe han spiser rimeligt varieret
pålæg, er det jo ok, selv om det er en anden smag end min... Og da han
var helt lille, gad han heller ikke kartoffelmos, i dag hvor han er 5
år elsker han det Tror det måske havde lidt at gøre med mine egne
"signaler" - han kunne måske fornemme på mig, at jeg ikke syntes det
var særligt lækkert med det her kartoffelmos - men det skulle jo være
så godt, så moren prøvede jo til, på trods at at hun selv sad med
kvalme imens... I dag er det som sagt et stort hit - måske fordi det
er blevet sådan en far/søn ting, de hjælpes ad med at lave mosen og
smage den til osv.
Tror generelt ikke man når langt med tvang - tværtimod. Men derimod
prøve til med nye madvarer ind imellem, så de får mulighed for at
smage noget forskelligt. Når de når en hvis alder, er det imo rimeligt
at man forlanger, at de smager på "fremmede" ting - men man skal så
også selv være rimelig og respektere, at der er noget, de ikke kan
lide. Og deres smag ændrer sig jo også fra tid til anden. Så måske
kommer det, måske ikke...

MVH
Gitte
>
>

---

Gitte wrote:
> Tror generelt ikke man når langt med tvang - tværtimod. Men derimod
> prøve til med nye madvarer ind imellem, så de får mulighed for at
> smage noget forskelligt. Når de når en hvis alder, er det imo rimeligt
> at man forlanger, at de smager på "fremmede" ting - men man skal så
> også selv være rimelig og respektere, at der er noget, de ikke kan
> lide. Og deres smag ændrer sig jo også fra tid til anden. Så måske
> kommer det, måske ikke...

Vi har aldrig forlangt af vore børn, at de smagte på nogetsomhelst. Der
kan være ting, man føler vederstyggelighed ved at putte i munden. Jeg
var over 40, før nogen fik mig til at prøve at putte en levende østers i
munden, f.eks.

Derimod har vi lokket lidt og brugt argumenter: "Tænk hvis det smagte
godt, og du blev snydt for det" eller "Du skal ikke tage noget af det
(mens man selv hugger i sig med stor fornøjelse) - så bliver der mere
til mig (med et glimt i øjet)".

Vores unger smager villigt på alt, men afviser så også nogle ting.

Tine

---

Hej
>
>Vi har aldrig forlangt af vore børn, at de smagte på nogetsomhelst. Der
>kan være ting, man føler vederstyggelighed ved at putte i munden. Jeg
>var over 40, før nogen fik mig til at prøve at putte en levende østers i
>munden, f.eks.

Østers er vist også en stærkt opreklameret spise Jeg kan sagtens
spise dem, og var også ivrig efter at smage det - men det er ikke
noget jeg regner for noget særligt. Taler vi derimod om snegle og
muslinger, mums
Ok, hos os kan der da også være undtagelser... Men som udgangspunkt
mener jeg ikke, man kan have "kvababelse" over at skulle putte en
bønne, et stykke blomkål eller kogt fisk i munden. Hvis vi derimod
bevæger os over i det mere specielle, som fx. østers eller snegle, så
gør vi en undtagelse...Men som hovedregel skal man smage (når man er
blevet 3-4 år) - men man har så også lov til at spytte det ud på
kanten af tallerknen, hvis det smager grimt... Og så et det ikke så
slemt at skulle smage, hvis man ikke nødvendigvis skal kæmpe med at
sluge noget, man ikke kan lide...
>
>Derimod har vi lokket lidt og brugt argumenter: "Tænk hvis det smagte
>godt, og du blev snydt for det" eller "Du skal ikke tage noget af det
>(mens man selv hugger i sig med stor fornøjelse) - så bliver der mere
>til mig (med et glimt i øjet)".

Det har vi også gjort nogle gange - især hvis han fornylig har smagt
på noget, han først afviste, men som så ved nærmere bekendtskab smagte
godt. Så kunne man jo ske at gå glip af noget godt Men har han på
trods af "lokken" afvist at smage på en bestemt ting flere gange,
skærer vi på et tidspunkt igennem og siger, at han altså skal smage...

>
>Vores unger smager villigt på alt, men afviser så også nogle ting.

Her fungere det faktisk også fint nok - mange gange skal han lige
opfordres til at smage, men så gør han det også. En del bliver så
"diskvalificeret", og det er så ok - vi spiser heller ikke alt selv...

MVH
Gitte

---

Gitte wrote:
> Men som udgangspunkt
> mener jeg ikke, man kan have "kvababelse" over at skulle putte en
> bønne, et stykke blomkål eller kogt fisk i munden.

En bønne ville jeg helt klart få kvababbelse over at indtage - blomkål har
jeg det heller ikke godt med, fisk er derimod ikke noget problem.

Ja, jeg er er kræsen. Det er primært (kogte) grønsager jeg ikke kan lide -
det vender sig simpelthen i mig, når jeg skal spise den slags.

Behøver jeg fortælle, at jeg som barn er blevet tvunget til at spise op - og
spise mindst ét stykke af dit og dat? Når man først har prøvet at få
opkastfornemmelser over et stykke kold kogt porre, så sidder det li'som
fast.

Så thumb-up til I forældre som respekterer, at der er ting man ikke bryder
sig om - også når man er lille.

Venligst Kræsne Anita

---

Hej

>> Men som udgangspunkt
>> mener jeg ikke, man kan have "kvababelse" over at skulle putte en
>> bønne, et stykke blomkål eller kogt fisk i munden.
>
>En bønne ville jeg helt klart få kvababbelse over at indtage - blomkål har
>jeg det heller ikke godt med, fisk er derimod ikke noget problem.
>
>Ja, jeg er er kræsen. Det er primært (kogte) grønsager jeg ikke kan lide -
>det vender sig simpelthen i mig, når jeg skal spise den slags.
>
>Behøver jeg fortælle, at jeg som barn er blevet tvunget til at spise op - og
>spise mindst ét stykke af dit og dat? Når man først har prøvet at få
>opkastfornemmelser over et stykke kold kogt porre, så sidder det li'som
>fast.

Jamen, så er der jo også en grund til at du får kvababelse af diverse
kogte grøntsager - du er jo blevet tvunget til at spise dem...
Hvis du måske derimod havde fået lov til at putte det i munden og
smage - og efterfølgende spytte det ud, du ikke kunne lide, havde det
måske ikke været så slemt?
>
>Så thumb-up til I forældre som respekterer, at der er ting man ikke bryder
>sig om - også når man er lille.

Jamen, selvfølgelig har børn også en mening om, hvad de kan lide og
ikke lide. Og det skal der også være plads til - ellers ville jeg
heller ikke selv som forældre kunne tillade mig at vælge noget fra,
jeg ikke kan lide imo...
Men derimod mener jeg ikke at man som lille (svært at sætte alder på,
men både som 3-årig og 8-årig) umiddelbart kan se på en ting, og så
bedømme om man kan lide det eller ej... Det kan voksne for den sags
skyld heller ikke - jeg kan jo ikke have nogen som helst ide om,
hvorvidt jeg kan lide fx. krokodillekød, før end jeg har smagt det.
Forskellen er så desværre, at nogle voksne forventer at børn bare
spiser hvad de får severet, mens voksne skal have lov til at vælge.
Men børn er også mennesker, man bør respektere.

MVH
Gitte

---

Gitte wrote:
> Men derimod mener jeg ikke at man som lille (svært at sætte alder på,
> men både som 3-årig og 8-årig) umiddelbart kan se på en ting, og så
> bedømme om man kan lide det eller ej...

Det accepterer jeg da heller ikke - men hvis de siger, at de ikke har
lyst til at smage, accepterer jeg det. Og de har også fået lov til at
spytte ud, da de var små. Efter ca. 7 år forventes de at sluge det i en
fart (og vi taler ikke om teskefulde her - snarere milliliter), hvis det
ikke smager godt.

Jeg accepterer ikke ordet 'ad' om mad (jeg har da for f****n stået og
lavet det) - og ej heller 'det kan jeg ikke lide', hvis man ikke har smagt.

Tine

---

Gitte wrote:
> Forskellen er så desværre, at nogle voksne forventer at børn bare
> spiser hvad de får severet, mens voksne skal have lov til at vælge.
> Men børn er også mennesker, man bør respektere.

Præcis :)

Venligst Anita

---

"Cat" <ta@uu.dk> skrev i en meddelelse
news:q%kLd.86288$Vf.3811247@news000.worldonline.dk...

> Vi har aldrig forlangt af vore børn, at de smagte på nogetsomhelst.

De børn jeg har haft med at gøre omkring et spisebord - mine egne og
andres - er blevet udsat for en taktik, jeg varmt kan anbefale.

Når børn er i en bestemt alder, putter de nærmest ukritisk alt i munden.
I den periode kan man med fordel bombardere barnet med sanseindtryk fra mad.
Lad dem smage ALT man putter i munden. Både drikkevarer og fødevarer. Lad
dem smage flere gange. Også det, de vrænger på næsen af. og sørg for at
spise så varieret som overhovedet muligt i den tid, så barnet smager så
meget forskelligt.

Og bliv ved i en uendelighed at lægge smagsprøver på barnets tunge eller
tallerken. Lad det smage og føle.

Og når barnet bliver større, kan man til tider vække dets nysgerrighed for
at smage ved at sige "Det her er egentlig mest for voksne, men du må gerne
smage!"

Ligesom man kan lege sig til at smage på sødt, surt, salt.
Find alle krydderierne frem og lade barnets næse erfare alle de duftnuancer,
der er. Det er ikke bare sjov leg, det er lærerigt og stimulerer barnets
nyesgerrighed og evne til at skelne.

Gå ud fra, at kræsenhed er tillært. Og lær så barnet at være det modsatte.

Mvh. Lisbeth