/ Forside / Teknologi / Netværk / TCP/IP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
TCP/IP
#NavnPoint
Per.Frede.. 4668
BjarneD 4017
severino 2804
pallebhan.. 1680
EXTERMINA.. 1525
xou 1455
strarup 1430
Manse9933 1419
o.v.n. 1400
10  Fijala 1204
Specifikationer på switch
Fra : JH


Dato : 02-02-05 23:50

1. Er "Jumbo frames" noget der er værd at have understøttelse for i sit
netværk? Hvis ja, hvad kræver det af netværksenhederne? Kan et netkort,
der ikke understøtter Jumbo Frames, tale med et netkort der gør?

2. Hvilken betydning har mængden af RAM i en switch? Nogle har 272Kb
RAM, andre 512Kb, osv. Skal der være en bestemt mængde RAM ift. antal
porte? Har det betydning for hastigheden på switchen, eller er det kun
hvis alle porte "snakker" samtidigt det betyder noget?

3. Hvad en "MAC address table" til i en switch? Hvilken betydning har
størrelsen? Nogle har plads til 4K, andre 8K. Har det betydning for
performance?

--
Mvh
Jeppe

We have unmistakable proof that throughout all past time, there has been
a ceaseless devouring of the weak by the strong.

 
 
Martin Jensen (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Martin Jensen


Dato : 03-02-05 01:00

[snip - det hele]

Jeg ved ikke om du har kigget derinde før, men http://net-faq.dk er en
rigtig god hjælp, og jeg mener at huske at 98% af det du spørger om er
rigeligt beskrevet derinde.

Mvh Martin



JH (03-02-2005)
Kommentar
Fra : JH


Dato : 03-02-05 12:24

Martin Jensen wrote:
> Jeg ved ikke om du har kigget derinde før, men http://net-faq.dk er en
> rigtig god hjælp, og jeg mener at huske at 98% af det du spørger om er
> rigeligt beskrevet derinde.

Hej Martin

Ja, jeg kender godt siden og har også kigget en del på den, men desværre
kan jeg ikke finde svar på min spørgsmål, så jeg håber, der ernogen
herinde der kan hjælpe.

--
Mvh
Jeppe

We have unmistakable proof that throughout all past time, there has been
a ceaseless devouring of the weak by the strong.

Martin Jensen (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Martin Jensen


Dato : 03-02-05 18:47

> 1. Er "Jumbo frames" noget der er værd at have understøttelse for i sit
> netværk? Hvis ja, hvad kræver det af netværksenhederne? Kan et netkort,
> der ikke understøtter Jumbo Frames, tale med et netkort der gør?

http://sd.wareonearth.com/~phil/jumbo.html

> 2. Hvilken betydning har mængden af RAM i en switch? Nogle har 272Kb
> RAM, andre 512Kb, osv. Skal der være en bestemt mængde RAM ift. antal
> porte? Har det betydning for hastigheden på switchen, eller er det kun
> hvis alle porte "snakker" samtidigt det betyder noget?

Det er vist vigtigt ifbm. store-and-forward, men jeg tror det er tæt på
irrelveant, med mindre alle porte kører hård belastet. Det må en anden klog
person svare på.

> 3. Hvad en "MAC address table" til i en switch? Hvilken betydning har
> størrelsen? Nogle har plads til 4K, andre 8K. Har det betydning for
> performance?

MAC address table er den tabel som switchen gemmer information om port/mac
adresse forhold. Den lærer hvor mac adresser er, og gemmer heri. når
tabellen løber fuld, så vil switchen i værste fald sende en modtaget frame
ud på alle porte, og dermed underminere sit formål - at minimere broadcast
domains. Det er meget simpelt forklaret. Betragt det som routing tabellen på
en router :)

Har det performance implikationer? Ja, hvis du har over 4000 mac adresser i
dit netværk, som kan ses af switchen, og den kan huske 3900, så er der jo et
problem ;)

- Martin



Asbjorn Hojmark (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Asbjorn Hojmark


Dato : 03-02-05 23:07

On Thu, 3 Feb 2005 18:47:28 +0100, "Martin Jensen"
<a@ddressisNizeAtNizeDotDk.invalid> wrote:

> Det er vist vigtigt ifbm. store-and-forward

Alle switche kører i dag store-and-forward. Det er i praksis den
eneste måde man kan have flere forskellige hastigheder på samme
switch.

-A
--
Heroes: Vint Cerf & Bob Kahn, Leonard Kleinrock, Robert Metcalfe, Jon Postel
Links : http://www.hojmark.net/
FAQ : http://www.net-faq.dk/

Asbjorn Hojmark (03-02-2005)
Kommentar
Fra : Asbjorn Hojmark


Dato : 03-02-05 23:06

On Wed, 02 Feb 2005 23:49:37 +0100, JH <spam@spam.com> wrote:

> 1. Er "Jumbo frames" noget der er værd at have understøttelse for
> i sit netværk?

Med ældre bus-arkitekturer kunne det være en fordel med de større
pakkestørrelser, fordi de store pakker giver mindre overhead og dermed
bedre performance.

> Hvis ja, hvad kræver det af netværksenhederne?

Alle enheder, der skal snakke sammen direkte, skal supportere jumbo
frames. Udstyr, der ikke gør det, vil se de store frames som fejl.

> Kan et netkort, der ikke understøtter Jumbo Frames, tale med et
> netkort der gør?

Nej, ikke direkte. Hvis man sender pakken via en router, kan den
fragmentere pakken, men så får man i bedste fald ikke noget ud af at
køre med jumbo-frames og med en halvdårlig router direkte dårligere
performance.

> 2. Hvilken betydning har mængden af RAM i en switch?

Det kan være afgørende for, hvor meget funktionalitet, der kan bygges
ind i switchen, herunder buffer-space. Man kan dog ikke sammenligne
en-til-en, sådan at det altid er bedre, hvis der er mere. Det afhænger
af en række andre parametre, så i virkeligheden kan man kun sige, at
der skal være nok...

> 3. Hvad en "MAC address table" til i en switch?

Det er en liste over, hvilke MAC-adresser, der sidder på hvilke porte.
Switchen bruger det til kun at sende en pakke derhen hvor der er brug
for den.

> Hvilken betydning har størrelsen?

I et hjemmenet ikke ret meget.

> Nogle har plads til 4K, andre 8K. Har det betydning for performance?

Det er kun meget teoretisk interessant, at en switch kan lære 4000
forskellige MAC-adresser. Hvis man har 4000 MAC-adresser i samme
L2-net, har man designet det forkert.

-A
--
Heroes: Vint Cerf & Bob Kahn, Leonard Kleinrock, Robert Metcalfe, Jon Postel
Links : http://www.hojmark.net/
FAQ : http://www.net-faq.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste