Hejsa,
Jeg har optaget en del fra TV med mit AlchemyTV DVR kort og jeg har
brugt formatet MJPEG (min maskine er desværre ikke kraftig nok til at
komprimere MPEG4 i realtime) og ukomprimeret lyd. Der er nemlig
problemer med synkroniseringen af lyd og billede, hvis man vælger at komprimere
lyden under optagelsen. At der så også er problemer med ukomprimeret
lyd ved lange optagelser, er en anden irriterende ting, men det kan
fikses relativt let.
Det jeg gerne vil, er at konvertere lydsporet til MP3 format så det
fylder væsentligt mindre. Lige nu optager lydsporet uforholdsmæssigt
megen plads.
Findes der et værktøj der kan gøre dette relativt automatisk, uden at
røre videodelen. Resultatet skulle gerne være en .mov fil med MJEPG
video og MP3 lyd. Jeg kan gøre det manuelt ved at udtrække lydsporet
fra filmen, konvertere det til MP3 med f.eks. iTunes, og så kopiere
det tilbage skaleret til videosporet. Så har jeg en korrekt
synkroniseret video med MP3 lydspor. Desværre er denne process ret
bøvlet og langsommelig når det drejer sig om mange film.
--
Mvh.
René Frej Nielsen - Read my blog at
http://blog.rfn.dk
PowerMac G4 Dual 867 MHz Verax | iBook G4 12" 1 GHz Combo/AE/BT