/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Farvekalibrering - Workflow
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 25-01-05 23:21

Jeg har anskaffet mig en Spyder2, og har kalibreret min skærm
Jeg har brugt ProfilePrism (med IT8 target + testprint) til at
kalibrere min egen printer såvel som Pixum.de hvor jeg online får
lavet billeder.

Når jeg laver et Proof Preview, så får jeg meget kedeligt skær
over pixum (screenshot viser at hvid med paperwhite er helt
nede på 200-220 i de 3 rgb kanaler.) Men det passer i et eller andet
omfang.

Hvis man skal bruge billedet både på skærm og på print, sidder man
så og laver en version til skærm, gemmer den, slår Proof Colors til,
og laver en print version der ligner ? (hvis man vil have bedst resultat
begge steder) ?

Photoshop perceptual giver ikke (med paper white inde i billedet)
noget der ligner super godt.

Hvad gør man ? Hvordan får man bedst det rigtige resultat ?

Jeg går ud fra, at man ved at konvertere til printeres farverum
inden man printer undgår at farver klipper / forskydes?

Pixum har et utroligt lille farverum sammenlignet med bare
sRGB.

 
 
Thomas G. Madsen (29-01-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 29-01-05 00:58

Povl H. Pedersen skrev:

> Når jeg laver et Proof Preview, så får jeg meget kedeligt skær
> over pixum (screenshot viser at hvid med paperwhite er helt
> nede på 200-220 i de 3 rgb kanaler.) Men det passer i et eller
> andet omfang.

Når man slår papirhvid til, vil billedet næsten altid virke
"fladt" og kedeligt på skærmen fordi Photoshop forsøger at vise
outputenhedens farveskala på et givent stykke papir, og den
farveskala vil i de fleste tilfælde være mindre end skærmens.

Har du prøvet at sende et billede afsted til Pixum, hvor du
har konverteret til din Pixum-profil og bedt dem om _ikke_ at
foretage nogen form for farvejustering?
Hvis resultatet er helt hen i skoven sammenlignet med det du
ser på skærmen med pixum-profilen og papirhvid koblet til i
korrekturopsætningen (Proof Setup) og korrekturfarver (Proof
Colors) koblet til, kunne det vel tyde på, at din pixum-profil
ikke er nøjagtig nok.

Husk i øvrigt, at øjnene er nemme at snyde. Hvis du f.eks. har
nogle hvide paletter, eller andet hvidt på skærmen, som er
hvidere end den hvideste hvide i billedet, så vil den hvide i
billedet virke gullig.
Et godt trick er at slå den sorte baggrund til (2 x F-tast),
fjerne paletterne (Tab-tasten) og kigge væk fra skærmen, når
du slår papirhvid til. Når du kigger tilbage, vil øjnene have
meget lettere ved at vænne sig til den begrænsede farveskala.

> Hvis man skal bruge billedet både på skærm og på print, sidder
> man så og laver en version til skærm, gemmer den, slår Proof
> Colors til, og laver en print version der ligner ? (hvis man
> vil have bedst resultat begge steder) ?

Jeg foretrækker at have et "arbejds-dokument" i Adobe RGB, som
er farvejusteret, så det fremstår så perfekt som muligt på
skærmen. Ud fra det dokument, laver jeg kopier til forskellige
formål.

Hvis det blot skal videre til print på min egen printer, er
jeg dog som regel for doven til at lave en kopi, da det i
mine øjne ikke er nødvendigt, når man blot kan lade Photoshop
konvertere de data, som sendes afsted til printeren.

Skal billedet derimod afsted til en output-enhed, som ikke er
koblet direkte til den computer, som jeg arbejder på, laver
jeg en kopi og slår korrekturfarver til med output-enhedens
farveprofil valgt. Hvis jeg kan lide resultatet, bliver kopien
konverteret med samme indstillinger, som var valgt inde i
korrekturopsætningen.

Hvis jeg derimod ikke kan lide resultatet, bruger jeg oftest
et justeringslag til at få det til at se fornuftigt ud.

> Photoshop perceptual giver ikke (med paper white inde i
> billedet) noget der ligner super godt.
>
> Hvad gør man ? Hvordan får man bedst det rigtige resultat ?

At slå papirhvid til, skulle i det mindste i teorien give den
mest nøjagtige visning, men man er samtidig også ekstra afhængig
af, at den korrekturprofil man bruger, er så nøjagtig som mulig.
Printerprofiler fremstillet med scannere, kan efter sigende være
ret svingende i kvalitet. Læs evt.:
<http://www.google.com/groups?&as_umsgid=41F28240.3080506@gmx.de>.

> Jeg går ud fra, at man ved at konvertere til printeres
> farverum inden man printer undgår at farver klipper /
> forskydes?

Der burde ikke ske den store ændring sammenlignet med det du
så på skærmen med korrekturfarver koblet til, hvis din output-
profil er nøjagtig nok, men et 100 % match kan du aldrig opnå.

> Pixum har et utroligt lille farverum sammenlignet med bare
> sRGB.

Nu ved jeg ikke hvilket maskineri Pixum bruger, men mange foto-
handlere herhjemme bruger Fuji Frontier-printere og de kommer
meget tæt på sRGB, men er du sikker på, at Pixum ikke har noget
auto-farvejusterings-halløj koblet til på det billede du har
brugt til at fremstille din Pixum-profil ud fra, og kan du være
sikker på, at de bruger samme indstilling hver gang?

--
Hilsen
Madsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste