---

Hejsa

jeg har lige haft den mest langt ude sindssyge diskution med en ven.

Han er meget langt ovre mod SF på sin stemmeseddel og jeg er mest borgelig.
Det gør dog ikke jeg har mistet min "menneskelighed" som det så smukt er
udtalt.

Min ven mener altså at de studerende har det så dårligt og skal have mange
flere penge og hvor er det synd for dem.
Jeg sagde at de handicappede da ikke havde det for fedt hvor efter han siger
at de har det fint!?!?! FINT skriger jeg og vil vide om han nogensinde har
mødt en. Han er selv en af os, han bruger indlæg og har været meget syg som
barn. Det ændre ikke på at jeg ikke er enig i at vi har det FINT eller godt
som han også siger senere i samtalen.

Er jeg helt gal på den ?

En hidsig

Astrid

---

Hej Astrid

Tror der er flere ting i det med, om vi har det FOR godt.
Dels handler det jo osse om, hvilke personer vi er hver især og hvilke
oplevelser vi gør os med det at ha et handicap.

Egentlig er jeg lidt enig med din ven...kan huske da jeg selv var
studerende og måtte suge på lappen, ha 2 extra jobs overni lektierne,
for at betale husleje osv.
Idag har JEG intet at klage over rent økonomisk.

MEN jeg syntes tilgengæld ikke, vi har det FOR godt i mange andre
henseender,
bla når der bliver bygget nye boliger, erhvervsejendomme osv
Der mener jeg, der bliver skelet alt for lidt til OS.
Trapper eller ramper overalt - kan godt være de er pratisk for en
kørestolsbruger, men for mig er trappe eller rampe lige hårdt for mine
stolper :-/

Jeg tænker på adgangsforhold på restaurenter, cafeer osv.
Nogen restaurenter har handicapskilt uden på døren og man skal op ad
adskillelige trin inden man er i restaurenten ?????
Handicaptoilettet ligger ovenpå ????

Generelt tænker jeg, at livskvalitetsmæssigt ville det være fedt, hvis
politikkere og andre (arkitekter feks ) blev undervist i det at leve
med et handicap - eller en sygdom.

Så Astrid, vi har alle gode og dårlige oplevelser her i livet - og der
er vidt forskel på hvorn vi opfatter tingene, Om man ser glasset
halvfuldt eller halvtomt ?

JEG har det fint, men jeg ved, der er mange der kæmper en kamp for
deres rettigheder, hjælpemidler og boliger. Hvis det er det, du mener
med, at VI ikke har det FOR godt - så er jeg enig.

Mange tanker herfra Nordjylland

Karina
"if life gives u lemons - then make a lemonade"

---

"Astrid Alstrøm" <astrid@alstroem.dk> wrote:

>Min ven mener altså at de studerende har det så dårligt og skal have mange
>flere penge og hvor er det synd for dem.
>Jeg sagde at de handicappede da ikke havde det for fedt hvor efter han siger
>at de har det fint!?

Alt er jo relativt.
Lige efter flodbølgen i Asien mente mange at vi slet ikke har noget at
klage over i vores lille land.

Jeg kan da også huske at det ikke var så sjovt at studere, ikke rent
økonomisk, men sådan er den livsperiode, og jeg tror det er sundt nok
at lære på en lidt hård måde, at penge ikke bare er noget man har.

Ser man på "de handicappede" over en bred kam, så har de fleste det da
meget fint, men der er mange steder der kunne forbedres, så en stor
del slet ikke ville høre til i gruppen "de handicappede".


--
Thomas Leonard Gertz - http://ryk.dk
Brug Tilgængelighedsbasen,
Næsten 1800 registreringer

---

"Astrid Alstrøm" <astrid@alstroem.dk> writes:

Da jeg studerede havde jeg det fint. Jeg delte en kollegielejlighed
med min mand (dengang kæreste) og vi havde hvad vi skulle bruge.

Da jeg så begyndte at blive mere og mere mærket af min slidgigt og
ikke kunne fortsætte på studiet begyndte problemerne. Lovgivningen er
nemlig ikke lavet til at man ikke har en uddannelse før man bliver
handicappet. Så der var kun kontanthjælp til mig. Det gik også mens
min mand læste, men nu har han fået et job, som lige præcist giver nok
i løn til at jeg ikke får nogle penge. Der er til gengæld kommet en
del ekstra udgifter oveni, så i dag kan vi faktisk ikke klare os
økonomisk.

Og så skal man krænge sit privatliv ud for alle og enhver. Før man kan
gøre sig nogle forhåbninger om hjælp, så skal der laves en
ressourceprofil, hvor man bl.a. bliver udspurgt om forholdet til
forældre, kæreste/ægtefælle. Faktisk skal man vurderes ret meget
psykisk, også selvom man "bare" mangler en arm.

Generelt så skal man bruge meget mere tid på at kæmpe, når man er
handicappet, og det tager tiden fra vigtigere ting som venner og
familie.

Men når man så er kommet igennem det værste af slagsmålene med det
offentlige, så ved jeg faktisk ikke om man har det værre eller bedre
som handicappet end som studerende. Men mon ikke de fleste
handicappede ville foretrække kun at have de økonomiske problemer?

Mvh Trine

--
Fra 1. april tilbyder vi overnatning i seperat lejlighed med plads til
4 mennesker. Tæt på Blokhus, Aalborg, Fårup Sommerland og mange andre
spændende ting. Jeres hund er naturligvis også velkommen.
http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg