/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Tabelbredde - i forhold til hvad?
Fra : Mikkel Z. Herold


Dato : 27-01-05 23:24

På Aarhus Universitet har man investeret i et CMS, som jeg netop har
været på introduktionskursus i.

Alle sider er bygget op med en (javascript-baseret - gys!) menu i
venstre side og indhold i resten.

Vores underviser bemærkede, at når man indsatte elementer i
indholds-delen og gav dem en bredde på 100%, så ville de gå ud over
browserens højre kant, "fordi de bliver lige så brede som hele
browservinduet".

Jeg kiggede mistroisk på ham, da jeg havde konstateret, at menu og
indhold lå i hver sin div, og jeg mente derfor, at elementets bredde
blev udregnet i forhold til den div, det lå i - i dette tilfælde
indholds-div'en.

Men jeg må konstatere, at han har ret - se selv på
http://kursus4.siab.au.dk/k14/uddannelse/bachelor/tabeltest - og jeg
forstår det ikke!

IE6 laver ganske "rigtigt" en tabel der er lige så bred som hele
vinduet, mens FF1 laver tabellen i den rigtige bredde, men til gengæld
en masse tom plads til højre for tabellen.

Siden validerer som xhtml 1.0 transitional (se
http://validator.w3.org/check?verbose=1&uri=http%3A//kursus4.siab.au.dk/k14/uddannelse/bachelor/tabeltest),
så er der nogen, der kan forklare, hvad der går galt? Eller er det mig,
der er galt på den...?

Mvh.

Mikkel

--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face
But a galloping line of white horses
Said that soon we were in for a race"
Sting - The Wild Wild Sea

http://www.mzh.dk

 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (27-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-01-05 23:52

Mikkel Z. Herold skrev:

> Men jeg må konstatere, at han har ret - se selv på
> http://kursus4.siab.au.dk/k14/uddannelse/bachelor/tabeltest -
> og jeg forstår det ikke!

Prøv at slette din xml-erklæring - så følger IE med Firefox.

Hvis du vil se hvad der gør siden (for) bred, så prøv DOM Inspector
i Firefox.

Se evt. også siden her: <http://www.hintzmann.dk/articles/doctype/>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Mikkel Z. Herold (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Mikkel Z. Herold


Dato : 31-01-05 12:05

On 27-01-2005 23:51 Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Prøv at slette din xml-erklæring - så følger IE med Firefox.

Minsandten!

Men hvad har det af konsekvenser? Det er jo ikke "min" xml-erklæring,
for sidehovedet bliver genereret automatisk, så det har jeg ikke adgang
til via CMS'et. Jeg har tænkt mig at gøre de ansvarlige opmærksom på
problemet, men det kunne være rart at vide, hvad den erklæring egentlig
gør, for de vil helt sikkert hævde, at den har en meget vigtig funktion...

Så vidt jeg er orienteret, så sætter den IE i quirks-mode, fordi den
står før doctype, er det korrekt? Kan man "få den med" uden at den står der?

I øvrigt fandt jeg (via DOM-inspectoren) grunden til, at siden blev for
bred: Det var den blå bar i sidehovedet, der havde en bredde på 200%.
Hvorfor man har gjort det, ved jeg ikke, men det virker i hvert fald
også, hvis man sætter den til 100% (class'en "au-toplinie" i filen
"au.css").

Jeg har lavet en ny side med tilrettet css på
http://www.hum.au.dk/engelsk/test/tabeltest.html.

Mvh.

Mikkel

--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face
But a galloping line of white horses
Said that soon we were in for a race"
Sting - The Wild Wild Sea

http://www.mzh.dk

Jens Gyldenkærne Cla~ (31-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 31-01-05 12:27

Mikkel Z. Herold skrev:

> Men hvad har det af konsekvenser? Det er jo ikke "min" xml-erklæring,
> for sidehovedet bliver genereret automatisk, så det har jeg ikke adgang
> til via CMS'et.

Bed de ansvarlige for cms'et om at få den fjernet - hellere i dag end i
morgen. Hvis der er mange sider på cms'et, skal man dog nok kontrollere
det i IE før man udfører det endelige skift - visningen i IE6 kan ændre
sig når man skifter fra quirks-mode til standardmode.


> Jeg har tænkt mig at gøre de ansvarlige opmærksom på problemet, men
> det kunne være rart at vide, hvad den erklæring egentlig gør, for de
> vil helt sikkert hævde, at den har en meget vigtig funktion...

Den har en funktion - men det er bieffekten man lægger mest mærke til.
Xml-erklæringen giver i teorien to oplysninger til browseren - dels at
der er tale om en xml-applikation og dels hvilket tegnsæt der skal
anvendes på siden.

Den første oplysning bruger browseren slet ikke - det er alene hvis man
anvender en xml-baseret mime-type (application/xhtml+xml) at det ville
være relevant, men IE mangler totalt understøttelse for den rigtige
xhtml-mime-type. Derfor bruger man stadig text/html til
xhtml-dokumenter.

Den anden oplysning - om tegnsættet - bliver brugt, hvis serveren ikke
spytter et tegnsæt ud i forvejen. Men tegnsættet kan lige så fint
angives med en meta-kode: <meta http-equiv="content-type"
content="text/html;charset=iso-8859-1" /> for Latin 1 eller <meta
http-equiv="content-type" content="text/html;charset=utf-8" /> for UTF.

Bieffekten ved en xml-deklaration er at den tvinger IE i quirks-mode,
mens andre browsere normalt går i standardmode. Det er en meget dårlig
kombination, hvis man vil have siden til at se fornuftig ud i flere
browsere.


> Så vidt jeg er orienteret, så sætter den IE i quirks-mode, fordi den
> står før doctype, er det korrekt?

Netop.

> Kan man "få den med" uden at den står der?

Nej - xml-erklæringen skal stå før doctypen. Men man kan som nævnt
udmærket undvære en xml-erklæring.

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste