---

Jeg har forgæves prøvet at google på nettet efter informationer, men uden
held.

Jeg leder efter nogle oplysninger om indbetalingskort / FI-kort eller andre
smarte løsninger, når jeg i en forening skal opkræve kontingent.

Der skal jo være en mulighed for at kunne identificere hvem der betaler, da
betaling ikke længere kan foregå kontant i klubhuset.

Er der nogle med et hjælpende svar takker jeg mange gange

---

In news:41e3f771$0$15143$ba624c82@nntp06.dk.telia.net,
kasseren <-> wrote:

> Er der nogle med et hjælpende svar takker jeg mange gange

Du går i dit pengeinstitut og opretter en FI-kort ordning, vælg kort art
71, så kører det.

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

Du har sådanset 2 muligheder!

Du går i din bank - og får aftale om FI indbetalingskort - og her er der 2
muligheder

Den ene er FIkode 71 - her får du sammen med girokortene en liste over med
numre i forløbende rækkerfølge (sidste ciffer er et kontrolciffer), så er
det din opgave at notere hvem der får hvilket indbetalingskort. Du får
nemlig kun løbenummeret og beløb tilbage - har du ikke styur på dine kort -
bliver det dyrt!!!
Du får listen en gang om måneden - og kan evt. se din i din homebank!

Løsning nr. 2 hedder FI73 - og her et det nærmest et krav at du har
homebank - idet den virker som de gode gamlegirokort - du får baer ikke
oplysningerne tilsendt - men skal selv hente dem på Homebank.
Her er der ikke krav om at du føre lister - du får betalingsid mv med retur
hver betaling!! - men som sagt det kræver homebank!

Jeg benytter hver sin løsning i 2 forskellige foreninger!

Den ene med kode 71 - sender jeg 2 gange om året en bunke girokort ud - og
det fungere . undtagen når medlemmerne vil sende besked med retur!

Den anden forening sender jeg løbende girokort ud til mange forskellige - og
her bruger jeg kode 73 - og kan så på homebanken se hvem der betaler
hvad - hvis afsender husker at skrive noget!

Så er du i tvivl gå i banken og hør om fordelene - prisen i indkøb er den
samme!

God fornøjelse

Mich
"kasseren" <-> skrev i en meddelelse
news:41e3f771$0$15143$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Jeg har forgæves prøvet at google på nettet efter informationer, men uden
> held.
>
> Jeg leder efter nogle oplysninger om indbetalingskort / FI-kort eller
> andre smarte løsninger, når jeg i en forening skal opkræve kontingent.
>
> Der skal jo være en mulighed for at kunne identificere hvem der betaler,
> da betaling ikke længere kan foregå kontant i klubhuset.
>
> Er der nogle med et hjælpende svar takker jeg mange gange
>

---

> Den ene er FIkode 71 - her får du sammen med girokortene en liste over med
> numre i forløbende rækkerfølge (sidste ciffer er et kontrolciffer), så er
> det din opgave at notere hvem der får hvilket indbetalingskort. Du får
> nemlig kun løbenummeret og beløb tilbage - har du ikke styur på dine
> kort - bliver det dyrt!!!
> Du får listen en gang om måneden - og kan evt. se din i din homebank!

Hvis man har et økonomisystem (næsten uanset hvilket,) kan det selv finde ud
af at lave dette betalings-ID (f.eks. et antal nuller, fakturanummeret samt
et kontrolciffer.)

Jeg får dagligt en fil fra min bank, som jeg indlæser i mit økonomisystem
(Stellar Office.) Stellar finder så selv ud af at matche betalings-ID'et
rapporteret fra banken med posteringen i regnskabet.

Let og elegant - det tager kun få minutter om dagen.

--
Mvh. Jesper

---

Jesper Nielsen wrote:
>> Den ene er FIkode 71 - her får du sammen med girokortene en liste
>> over med numre i forløbende rækkerfølge (sidste ciffer er et
>> kontrolciffer), så er det din opgave at notere hvem der får hvilket
>> indbetalingskort. Du får nemlig kun løbenummeret og beløb tilbage -
>> har du ikke styur på dine
>> kort - bliver det dyrt!!!
>> Du får listen en gang om måneden - og kan evt. se din i din homebank!
>
> Hvis man har et økonomisystem (næsten uanset hvilket,) kan det selv
> finde ud af at lave dette betalings-ID (f.eks. et antal nuller,
> fakturanummeret samt et kontrolciffer.)
>
> Jeg får dagligt en fil fra min bank, som jeg indlæser i mit
> økonomisystem (Stellar Office.) Stellar finder så selv ud af at
> matche betalings-ID'et rapporteret fra banken med posteringen i
> regnskabet.
>
> Let og elegant - det tager kun få minutter om dagen.

Du kan selv nemt og elegant konstruere din egen betalings-ID incl.
kontrolciffer. Jeg har et lille program, der kører i en Excell-fil. Det er i
øvrigt sendt mig af Post Danmark og fylder ikke ret meget.

E-maik mig direkte, hvis du ønsker det.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

On Fri, 14 Jan 2005 01:21:55 +0100, "KHJ" <bito@karby.dk> wrote:

>
>Du kan selv nemt og elegant konstruere din egen betalings-ID incl.
>kontrolciffer. Jeg har et lille program, der kører i en Excell-fil. Det er i
>øvrigt sendt mig af Post Danmark og fylder ikke ret meget.

Eller brug dette:
http://home1.stofanet.dk/berggreen/download/fi-id10.zip

Det kan lave en liste med et vilkårligt antal løbenumre.
(Vælg "gem til fil" hvis udskriv ikke fungerer.)

/Knud

--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Poland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

"Michael H" <hedefelt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41e44773$0$80182$14726298@news.sunsite.dk...
> Du har sådanset 2 muligheder!
>
> Du går i din bank - og får aftale om FI indbetalingskort - og her er der 2
> muligheder
>
> Den ene er FIkode 71 - her får du sammen med girokortene en liste over med
> numre i forløbende rækkerfølge (sidste ciffer er et kontrolciffer), så er
> det din opgave at notere hvem der får hvilket indbetalingskort. Du får
> nemlig kun løbenummeret og beløb tilbage - har du ikke styur på dine
> kort - bliver det dyrt!!!
> Du får listen en gang om måneden - og kan evt. se din i din homebank!
>
> Løsning nr. 2 hedder FI73 - og her et det nærmest et krav at du har
> homebank - idet den virker som de gode gamlegirokort - du får baer ikke
> oplysningerne tilsendt - men skal selv hente dem på Homebank.
> Her er der ikke krav om at du føre lister - du får betalingsid mv med
> retur hver betaling!! - men som sagt det kræver homebank!
>
> Jeg benytter hver sin løsning i 2 forskellige foreninger!
>
> Den ene med kode 71 - sender jeg 2 gange om året en bunke girokort ud - og
> det fungere . undtagen når medlemmerne vil sende besked med retur!
>
> Den anden forening sender jeg løbende girokort ud til mange forskellige -
> og her bruger jeg kode 73 - og kan så på homebanken se hvem der betaler
> hvad - hvis afsender husker at skrive noget!
>
> Så er du i tvivl gå i banken og hør om fordelene - prisen i indkøb er den
> samme!

Men er priserne hemmelige

Jeg har været på nettet på hjemmesiderne til både min private bank og i
foreningens bank for at finde info. De skriver stort set det samme som
ovenstående, men ingen steder skriver de noget om priser.

Så kommer kommentaren: "Henvend dig til banken og få en snak med dem"

Tja, i princippet synes jeg ikke, at det burde være nødvendigt. Jeg ville nu
gerne vide en cirka pris inden jeg henvender mig.

---

In news:41ebdbd2$0$29441$ba624c82@nntp06.dk.telia.net,
Hans <Nospam> wrote:

> Men er priserne hemmelige

FI kort løsning koster:

DB & BG ~1100,-
Nykredit ~750,- det fremgår af deres web

Hvad andre banker forlanger må du selv finde ud af, men nu fik du da
lidt pris info.
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

> FI kort løsning koster:
>
> DB & BG ~1100,-
> Nykredit ~750,- det fremgår af deres web
> Hvad andre banker forlanger må du selv finde ud af, men nu fik du da
> lidt pris info.
Jeg har tidligere modtaget fakturaer både på papir og pr. e-mail der har
indeholdt et betalingsid (+71 osv.), men ikke noget betalingskort, så man
blot kunne betale via sin homebanking.
Skal man ved ønske om sådan et system også have samme løsning/samme udgifter
som ved papirmetoden? Det går jeg stærkt ud fra, den eneste forskel er vel
om man køber trykte betalingskort, eller?

Hvis nogen har erfaringer med dette så lad mig endelig høre :)
--
Mvh
Sune

---

Sune wrote:
>> FI kort løsning koster:
>>
>> DB & BG ~1100,-
>> Nykredit ~750,- det fremgår af deres web
>> Hvad andre banker forlanger må du selv finde ud af, men nu fik du da
>> lidt pris info.
> Jeg har tidligere modtaget fakturaer både på papir og pr. e-mail der
> har indeholdt et betalingsid (+71 osv.), men ikke noget
> betalingskort, så man blot kunne betale via sin homebanking.
> Skal man ved ønske om sådan et system også have samme løsning/samme
> udgifter som ved papirmetoden? Det går jeg stærkt ud fra, den eneste
> forskel er vel om man køber trykte betalingskort, eller?
>
> Hvis nogen har erfaringer med dette så lad mig endelig høre :)

Du skal have din egen PBS-konto (tror jeg den hedder) fuldstændig som hvis
du havde færdigtrykte FI. Det er en én-gangsomkostning. Du behøver
imidlertid ikke at have kort fortrykt og kan, som du ser andre gøre, selv
konstruere din identifikationslinie, der kræver et checkcifer til sidst.
Dette ændrer sig for hver ændring i identifikationslinien.

Ved fortrykte kort er du tvunget til en fortløbende nummerserie som f.eks.
fakturanr., således at bogtrykkeren automatisk tilføjer det rigtige
checkciffer.

Du kan imidlertid selv generere dit checkcifer med et lille program, der
kører i en Excel-fil, hvor du blot taster dine identifikations-tal ind,
hvorefter den automatisk generer checkcifferet.

Ved kort 71 skal hele linien bestå af 15 tegn incl, checkcifferet. Når du
alligevel selv skal generere checkcifret, kan du konstruere din
identifikationslinie med f.eks. kunde-nr. (telefon-nr.) og faktura-nr.
Indsæt 0'er or hvert manglende cifer, således at linien består af 14 tegn +
Checkcifret = 15 tegn.

I vore dage kan det vist i flere tilfælde kalde det en ekstra kundeservice,
nu da bankoverførsler er blevet væsentlig mere tilgængelige via
internettet - og så koster det ikke noget.

Trods PBS-konto er flere og flere leverandører glade for at få indbetalinger
direkte til deres bankkonto uden om PBS. Ekspeditionstiden er vist også
kortere.

Filen til generering af checkcifer kan (med møje) fås hos PostDanmark - med
møje fordi de lige skal finde en med forstand på de dele - men ellers flinke
folk.

Hvis du ønsker den så mail mig og du får den via mail.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

> Du skal have din egen PBS-konto (tror jeg den hedder) fuldstændig som hvis

Kreditornummer.


> Trods PBS-konto er flere og flere leverandører glade for at få
> indbetalinger
> direkte til deres bankkonto uden om PBS. Ekspeditionstiden er vist også
> kortere.

Mener du alm. bank til bank overførsler?
Jeg har endnu ikke hørt om nogen, som foretrækker dette fremfor FI
indbetalinger. Årsagen er den simple, at en bankoverførsel typisk ikke kan
registreres i økonomisystemet automatisk - en bogholder skal manuelt ind og
kikke på kontoens indbetalinger for herefter manuelt at bogføre
indbetalingen. Det samme gælder +01 giroindbetalingskort; disse bruges
typisk kun ved betaling af flere fakturaer, fordi kunden har mulighed for at
angive flere forskellige fakturanumre (eller alternativt et alfanumerisk
kundenummer) i det dertil indrettede meddelelsesfelt.

Kort sagt: Bankoverførsler og +01 er ALT for ressurcekrævende.

--
Mvh. Jesper

---

> Mener du alm. bank til bank overførsler?
> Jeg har endnu ikke hørt om nogen, som foretrækker dette fremfor FI
> indbetalinger. Årsagen er den simple, at en bankoverførsel typisk ikke kan
> registreres i økonomisystemet automatisk - en bogholder skal manuelt ind
> og kikke på kontoens indbetalinger for herefter manuelt at bogføre
> indbetalingen. Det samme gælder +01 giroindbetalingskort; disse bruges
> typisk kun ved betaling af flere fakturaer, fordi kunden har mulighed for
> at angive flere forskellige fakturanumre (eller alternativt et
> alfanumerisk kundenummer) i det dertil indrettede meddelelsesfelt.
>
> Kort sagt: Bankoverførsler og +01 er ALT for ressurcekrævende.

Som jeg forstår Karsten, så mener han, at FI-kort, hvor indbetalingen sker
direkte til kundens bankkonto, er at foretrække for nogen frem for et
kreditornummer ved PBS, hvor PBS står for indkrævningen af penge, som du og
jeg selv kender til, når vores Licens og telefonabonnement bliver betalt
over betalingsservice

Men jeg kan da tage fejl

---

Ny Bruger wrote:
>> Mener du alm. bank til bank overførsler?
>> Jeg har endnu ikke hørt om nogen, som foretrækker dette fremfor FI
>> indbetalinger. Årsagen er den simple, at en bankoverførsel typisk
>> ikke kan registreres i økonomisystemet automatisk - en bogholder
>> skal manuelt ind og kikke på kontoens indbetalinger for herefter
>> manuelt at bogføre indbetalingen. Det samme gælder +01
>> giroindbetalingskort; disse bruges typisk kun ved betaling af flere
>> fakturaer, fordi kunden har mulighed for at angive flere forskellige
>> fakturanumre (eller alternativt et alfanumerisk kundenummer) i det
>> dertil indrettede meddelelsesfelt.
>>
>> Kort sagt: Bankoverførsler og +01 er ALT for ressurcekrævende.
>
> Som jeg forstår Karsten, så mener han, at FI-kort, hvor indbetalingen
> sker direkte til kundens bankkonto, er at foretrække for nogen frem
> for et kreditornummer ved PBS, hvor PBS står for indkrævningen af
> penge, som du og jeg selv kender til, når vores Licens og
> telefonabonnement bliver betalt over betalingsservice
>
> Men jeg kan da tage fejl.

Næh, det gør du for så vidt ikke, men formen betalingsservice er noget helt
andet. Der er det debitor, der har snablen nede i din pengekasse. Der kan
være flere kreditorer, der trækker på din konto ved givne terminer, f.eks.
offentlig udgifter, afbetalingekontrakter - altså kreditorer, der jævnligt
skal have penge fra dig.

Du får så hver måned den længere eller kortere gyseligt lyserøde meddelelse
med angivelse af månedens hævninger på din f.eks. budgetkonto eller
lignende. Man har godt nok 7 dage til at protestere et træk fra en kreditor.
I flere tilfælde er betaling på den måde en betingelse for overhovedet at
ville have noget at gøre med dig - eller de, hvis de skal udskrive en
faktura eller blort sende et indbetalingskort, beregner et skyhøjt gebyr.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

Jesper Nielsen wrote:
>> Du skal have din egen PBS-konto (tror jeg den hedder) fuldstændig
>> som hvis
>
> Kreditornummer.

Kreditor nr. er den sidste række tal i OCR linien, hvor tallene er "hegnet"
ind med +xxxxxxxx<
>
>
>> Trods PBS-konto er flere og flere leverandører glade for at få
>> indbetalinger
>> direkte til deres bankkonto uden om PBS. Ekspeditionstiden er vist
>> også kortere.
>
> Mener du alm. bank til bank overførsler?

Ja. Du skal i din bank anmelde dig web-bank, hvor du så får nr. og password,
der giver adgang til siden med dine kontooplysninger. Der ser du indgående
beløb, samt mulighed for at betale dine egne regninger - endten som
indbetalingskort eller som bankoverførsel fra din bank til modtagers bank og
bankkonto. Du skal naturligvis vide hvilken bank og modtagers konto nr., men
det er som oftets også anført på den regning eller faktura, du betaler.

Du skal blot huske, at ved bankoverførsel skal du selv skrive en
identifikation,hvad pengene dækker, f.eks. dit konto nr. hos pengemodtager
og måske fakturanr.

> Jeg har endnu ikke hørt om nogen, som foretrækker dette fremfor FI
> indbetalinger. Årsagen er den simple, at en bankoverførsel typisk
> ikke kan registreres i økonomisystemet automatisk - en bogholder skal
> manuelt ind og kikke på kontoens indbetalinger for herefter manuelt
> at bogføre indbetalingen.


Det er korrekt, men netop for at spare tid for konstatering af en
indbetaling foretrækker´kreditor dette - især, når begge bruger den samme
bank.

> Det samme gælder +01 giroindbetalingskort;
> disse bruges typisk kun ved betaling af flere fakturaer, fordi kunden
> har mulighed for at angive flere forskellige fakturanumre (eller
> alternativt et alfanumerisk kundenummer) i det dertil indrettede
> meddelelsesfelt.
>
> Kort sagt: Bankoverførsler og +01 er ALT for ressurcekrævende.

Hvad er alternativet til bankoverførsler og +01? gælder det kombinationen
eller hver for sig?
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

> Hvad er alternativet til bankoverførsler og +01? gælder det kombinationen
> eller hver for sig?

Alternativerne er (som jeg også skrev) FI +71 eller giro +04, hvor alt (kan)
ske(r) automatisk - udlæs en fil fra netbanken, og indlæs den i dit
økonomisystem. Herefter er det blot et spørgsmål om at godkende kassekladden
og bogføre denne (i hvert tilfælde i mit økonomisystem.)

Når jeg snakker om bankoverførsler, mener jeg en overførsel som kunden
opretter i sin netbank (eller ringer til banken og får oprettet,) hvor
informationer om kreditors reg. nr. samt kontonr. er krævet. Derudover skal
kunden selv huske at angive en passende besked til beløbsmodtageren (f.eks.
som jeg skrev før et fakturanr., eller hvis der betales flere fakturaer et
kundenr.) Dette er et helvede - kunden kan skrive forkert (ja, det kan han
også med en FI betaling. Men der er trods alt en modulus 10 kontrol, så det
er begrænset hvor tit det sker, da indbetaleren i de fleste tilfælde vil
blive gjort opmærksom på, at der er en fejl i betalings-ID'et.)

Et godt eksempel er min arbejdsplads - alle kundenumre er alfanummeriske, og
mange kunder skriver 1 istedetfor I eller 0 istedetfor O, og så har vi
helvede på jord, især hvis der er flere af disse fejl. Det tager en krig at
gætte sig frem til, hvem der er tale om.

Derfor mener jeg ikke, at man kan bruge alm. bankoverførsler til effektiv
cash management.

--
Mvh. Jesper

---

In news:JfXGd.83836$Vf.3742257@news000.worldonline.dk,
KHJ <bito@karby.dk> wrote:

> Ved fortrykte kort er du tvunget til en fortløbende nummerserie som
> f.eks. fakturanr., således at bogtrykkeren automatisk tilføjer det
> rigtige checkciffer.

Nej!

DG print fremstiller FI kort, hvor selve kortet er trykt, og bogholderi
programmet kun skal mokke modtager, afsender samt beløb og OCR linie på

Det er OCR linien der indeholder Identiteten.

Husk at få skidtet godkendt af PBS


--
Med venlig hilsen Michael Petersen

Been there done that ain´t got no T-shirt

---

Petersen_Michael wrote:
> In news:JfXGd.83836$Vf.3742257@news000.worldonline.dk,
> KHJ <bito@karby.dk> wrote:
>
>> Ved fortrykte kort er du tvunget til en fortløbende nummerserie som
>> f.eks. fakturanr., således at bogtrykkeren automatisk tilføjer det
>> rigtige checkciffer.
>
> Nej!

Jo,med mindre som du skriver:
>
> DG print fremstiller FI kort, hvor selve kortet er trykt, og
> bogholderi programmet kun skal mokke modtager, afsender samt beløb og
> OCR linie på
>
> Det er OCR linien der indeholder Identiteten.

Ja, absolut enig.
>
> Husk at få skidtet godkendt af PBS

Så der er så vidt jeg ved de 2 alternativer.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

> Du skal have din egen PBS-konto (tror jeg den hedder) fuldstændig som
> hvis du havde færdigtrykte FI. Det er en én-gangsomkostning. Du
> behøver imidlertid ikke at have kort fortrykt og kan, som du ser andre
> gøre, selv konstruere din identifikationslinie, der kræver et
> checkcifer til sidst. Dette ændrer sig for hver ændring i
> identifikationslinien.
>
> Ved fortrykte kort er du tvunget til en fortløbende nummerserie som
> f.eks. fakturanr., således at bogtrykkeren automatisk tilføjer det
> rigtige checkciffer.

Tusind tak, jeg tror jeg vil undersøge det lidt nærmere - ser ikke noget
reélt behov for at have rigtige betalingskort i dag, de fleste betaler vel
efterhåndne via deres homebanking.

> Du kan imidlertid selv generere dit checkcifer med et lille program,
> der kører i en Excel-fil, hvor du blot taster dine identifikations-tal
> ind, hvorefter den automatisk generer checkcifferet.
>
> Ved kort 71 skal hele linien bestå af 15 tegn incl, checkcifferet. Når
> du alligevel selv skal generere checkcifret, kan du konstruere din
> identifikationslinie med f.eks. kunde-nr. (telefon-nr.) og faktura-nr.
> Indsæt 0'er or hvert manglende cifer, således at linien består af 14
> tegn + Checkcifret = 15 tegn.
>
> I vore dage kan det vist i flere tilfælde kalde det en ekstra
> kundeservice,
> nu da bankoverførsler er blevet væsentlig mere tilgængelige via
> internettet - og så koster det ikke noget.
> Trods PBS-konto er flere og flere leverandører glade for at få
> indbetalinger direkte til deres bankkonto uden om PBS.
> Ekspeditionstiden er vist også kortere.
>
> Filen til generering af checkcifer kan (med møje) fås hos PostDanmark
> - med møje fordi de lige skal finde en med forstand på de dele - men
> ellers flinke folk.
>
> Hvis du ønsker den så mail mig og du får den via mail.

Vores faktureringssystem har jeg selv programmeret (ja det er ikke et stort
og fancy et, men det kan hvad vi skal bruge), så det er vel bare et spørgsmål
om at jeg der selv laver en unik kode for hver betaling, indeholdende fakturanummeret?
--
Mvh
Sune

---

Sune wrote:
> Vores faktureringssystem har jeg selv programmeret (ja det er ikke et
> stort
> og fancy et, men det kan hvad vi skal bruge), så det er vel bare et
> spørgsmål
> om at jeg der selv laver en unik kode for hver betaling, indeholdende
> fakturanummeret?

Kriterierne eller formlen for beregning af checkcifret er med i filen, hvis
det letter dig. Der er jo ingen grund til at gå over åen efter vand.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

In news:374920632415939460937500@news.cybercity.dk,
Sune <dsl102647@vip.cybercity.NOSPAMdk> wrote:
>> FI kort løsning koster:
>>
>> DB & BG ~1100,-
>> Nykredit ~750,- det fremgår af deres web
>> Hvad andre banker forlanger må du selv finde ud af, men nu fik du da
>> lidt pris info.
> Jeg har tidligere modtaget fakturaer både på papir og pr. e-mail der
> har indeholdt et betalingsid (+71 osv.), men ikke noget
> betalingskort, så man blot kunne betale via sin homebanking.
> Skal man ved ønske om sådan et system også have samme løsning/samme
> udgifter som ved papirmetoden? Det går jeg stærkt ud fra, den eneste
> forskel er vel om man køber trykte betalingskort, eller?
>
> Hvis nogen har erfaringer med dette så lad mig endelig høre :)

For at kunne modtage betalinger fra dine kreditore med FI kort, skal du
have en FI kort ordning med din bank, og det tager de sig betalt for..
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

Petersen_Michael wrote:
> In news:374920632415939460937500@news.cybercity.dk,
> Sune <dsl102647@vip.cybercity.NOSPAMdk> wrote:
>
> For at kunne modtage betalinger fra dine kreditore med FI kort, skal
> du have en FI kort ordning med din bank, og det tager de sig betalt
> for..

Jeg mener, at det kun er i forbindelse med erhvervskonto - og det er der, de
tager et månedligt gebyr (det kan evt. forhandles.)
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

>> For at kunne modtage betalinger fra dine kreditore med FI kort, skal
>> du have en FI kort ordning med din bank, og det tager de sig betalt
>> for..
>
> Jeg mener, at det kun er i forbindelse med erhvervskonto - og det er der,
> de
> tager et månedligt gebyr (det kan evt. forhandles.)

Spar Nord Bank tager ikke gebyr for at få en FI ordning.

Eneste er et abonnementsafgift på 100 kr. / årligt

---

In news:zLuHd.84110$Vf.3746334@news000.worldonline.dk,
KHJ <bito@karby.dk> wrote:

> Jeg mener, at det kun er i forbindelse med erhvervskonto - og det er
> der, de tager et månedligt gebyr (det kan evt. forhandles.)

Jeg har FI ordning i forbindelse med en erhvervskonto i Nykredit, og det
koster mig 750 Kr. i oprettelse, og ingen gebyrer der ud over, hverken
pr. måned eller år eller noget.
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

> FI kort løsning koster:
>
> DB & BG ~1100,-
> Nykredit ~750,- det fremgår af deres web
>
> Hvad andre banker forlanger må du selv finde ud af, men nu fik du da
> lidt pris info.

Okay, det var lidt dyrt i forhold til, hvad jeg fik af priser i SparNord
Bank

Jeg indsætter lige dele af min mail fra deres rådgiver herunder

Priser for FI-kort
Følgende priser er gældende pr. 1. januar 2005:
Antal stk. 1-50 100 200 250 500 1000 Flg. 1000
Type 1 (M65) 95,00 130,00 185,00 227,00 277,00 380,00 277,00
Type 2 (A5) 99,00 142,00 193,00 235,00 286,00 384,00 286,00
Type 4 (A4) 123,00 180,00 236,00 270,00 414,00 501,00 501,00



(Priserne er ekskl. moms)

Abonnementsgebyr udgør kr. 100,.- pr. år

Det koster ikke noget at blive oprettet som FI-kreditor.

/Hans

---

> Priser for FI-kort
> Følgende priser er gældende pr. 1. januar 2005:
> Antal stk. 1-50 100 200 250 500 1000 Flg. 1000
> Type 1 (M65) 95,00 130,00 185,00 227,00 277,00 380,00 277,00
> Type 2 (A5) 99,00 142,00 193,00 235,00 286,00 384,00 286,00
> Type 4 (A4) 123,00 180,00 236,00 270,00 414,00 501,00 501,00

Det kan ofte betale sig at købe indbetalingskortene udenom banken - du vil
vel også gerne have dit logo osv. på dit fakturapapir?


> (Priserne er ekskl. moms)
>
> Abonnementsgebyr udgør kr. 100,.- pr. år
>
> Det koster ikke noget at blive oprettet som FI-kreditor.

Mange små/mindre banker opkræver ikke et gebyr for oprettelse af aftalen.
Det gælder også for min bank (Amagerbanken.)

--
Mvh. Jesper

---

Jesper Nielsen wrote:
> Det kan ofte betale sig at købe indbetalingskortene udenom banken -
> du vil vel også gerne have dit logo osv. på dit fakturapapir?
>
Hvem i alverden tænker på at købe kort gennem bankerne? Jeg vidste ikke, at
de overhovedet solgte kort. Det fik vi da ikke at vide dengang vi blev
oprettet med kontonr. for indbetalinger.

Der findes masser af bogtrykkere, der er "godkendte" til at trykke kort
eller fakuraer med kort i bunden - og formodentlig til væsentlig billigere
priser.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

> Hvem i alverden tænker på at købe kort gennem bankerne? Jeg vidste ikke,
> at
> de overhovedet solgte kort. Det fik vi da ikke at vide dengang vi blev
> oprettet med kontonr. for indbetalinger.
>
> Der findes masser af bogtrykkere, der er "godkendte" til at trykke kort
> eller fakuraer med kort i bunden - og formodentlig til væsentlig billigere
> priser.

Jeg har set priser fra DG PrintService og fra Spar Nord Bank.

Spar Nord er også billigst med kortene, så dem køber jeg der

---

In news:41ee7afc$0$22693$ba624c82@nntp04.dk.telia.net,
Hans <Nospam> wrote:

> Jeg har set priser fra DG PrintService og fra Spar Nord Bank.
>
> Spar Nord er også billigst med kortene, så dem køber jeg der

Hvad koster de i SN?

Jeg gav 290,- Kr. for 1000 stk. ved DG PrintService altså 0,29 Kr. /
stk.
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

>> Jeg har set priser fra DG PrintService og fra Spar Nord Bank.
>>
>> Spar Nord er også billigst med kortene, så dem køber jeg der
>
> Hvad koster de i SN?
>
> Jeg gav 290,- Kr. for 1000 stk. ved DG PrintService altså 0,29 Kr. /
> stk.

Hej Michael,

ret skal være ret.

Jeg erkender at have set / husket forkert, da jeg så prislisten fra DG Print
Service, så de er billigere end SparNord der får kort fra Formula A/S (jeg
går ud fra, at der både fra SparNord og DG Print Service er tale om neutrale
kort uden tryk) Prisen på 1000 kort fra Spar Nord er

Antal stk. 1-50 100 200 250 500 1000 Flg. 1000
Type 1 (M65) 95,00 130,00 185,00 227,00 277,00 380,00 277,00
Type 2 (A5) 99,00 142,00 193,00 235,00 286,00 384,00 286,00
Type 4 (A4) 123,00 180,00 236,00 270,00 414,00 501,00 501,00


Hvad vil det egentlig sige, at der på DG Print Service står "Med Print" og i
tilfældet med den pris, som du opgav på 190 kr. "neutrale" Er der påført
alle numre, men beløb, tekst og logo m.v. mangler? eller?

Men den pris du nævner, der er for 1000 kort. Jeg skal opkræve kontingent
ved ca. 120-150 medlemmer årligt, så der er 1000 lidt overdrevet. Omvendt
går jeg ud fra, at de kan "gemmes" til senere år, og klubben har eksisteret
i 50 år, så mon ikke også den eksisterer de næste 5 år. (hvis jeg da har ret
i, at de kan gemmes)

Men angående oprettelsesgebyret, så synes jeg, at 750 kr. er meget, når det
er gratis i fx SparNord.


mvh Hans

---

In news:41ee918d$0$23058$ba624c82@nntp05.dk.telia.net,
Hans <Nospam> wrote:

> Hvad vil det egentlig sige, at der på DG Print Service står "Med
> Print" og i tilfældet med den pris, som du opgav på 190 kr.

Nu var det altså 290,- Kr.

> "neutrale" Er der påført alle numre, men beløb, tekst og logo m.v.
> mangler? eller?

Med neutrale menes at de øverste 2/3 af A4 arket er hvidt papir uden
firma logo, eller anden sjov..
Den nederste 1/3 af A4 arket, som i øvrigt er udført perforeret, således
at den nemt lader sig adskile fra de øverste 2/3 er fortrykt med
beløbsfelter og al den tekst der nu skal være, se
http://www.dgprintservice.dk/images/011.gif
Således at du som kreditor kun skal udfylde kunde, firma (klub) beløb og
OCR linie.

> Men den pris du nævner, der er for 1000 kort. Jeg skal opkræve
> kontingent ved ca. 120-150 medlemmer årligt, så der er 1000 lidt
> overdrevet. Omvendt går jeg ud fra, at de kan "gemmes" til senere år,
> og klubben har eksisteret i 50 år, så mon ikke også den eksisterer de
> næste 5 år. (hvis jeg da har ret i, at de kan gemmes)

De har ingen udløbs dato

> Men angående oprettelsesgebyret, så synes jeg, at 750 kr. er meget,
> når det er gratis i fx SparNord.

Right.

Jeg havde kun de 11oo,- Kr. fra Danske Bank og BG BAnk at samenligne med
da jeg valgte.
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

> Nu var det altså 290,- Kr.

Ja, de 190,- var en skrivefejl fra min side. Det går godt. Først huskefejl,
og så skrivefejl

> Med neutrale menes at de øverste 2/3 af A4 arket er hvidt papir uden
> firma logo, eller anden sjov..
> Den nederste 1/3 af A4 arket, som i øvrigt er udført perforeret, således
> at den nemt lader sig adskile fra de øverste 2/3 er fortrykt med
> beløbsfelter og al den tekst der nu skal være, se
> http://www.dgprintservice.dk/images/011.gif
> Således at du som kreditor kun skal udfylde kunde, firma (klub) beløb og
> OCR linie.

OK. Er det her, at man skal godkendes for at få lov til at udskrive kortene
selv? I såfald skal jeg have kortene, der er lidt dyrere, da jeg ikke lige
synes, at jeg vil skrive 20 ud og sende over osv.

>> Men angående oprettelsesgebyret, så synes jeg, at 750 kr. er meget,
>> når det er gratis i fx SparNord.
>
> Right.
>
> Jeg havde kun de 11oo,- Kr. fra Danske Bank og BG BAnk at samenligne med
> da jeg valgte.

Klubben har lige skiftet BG-bank ud med Spar Nord Bank. Det var heldigt

---

In news:41eea0fe$0$29436$ba624c82@nntp06.dk.telia.net,
Hans <Nospam> wrote:

> OK. Er det her, at man skal godkendes for at få lov til at udskrive
> kortene selv? I såfald skal jeg have kortene, der er lidt dyrere, da
> jeg ikke lige synes, at jeg vil skrive 20 ud og sende over osv.

Hvis du benytter trykte kort fx. fra DG print, så skal kortene som sådan
ikke godkendes da DG print er godkendt..
Men du skal have godkendt OCR linien, som dit bogholderiprogram spytter
ud, den skal skrives med den rigtige font, i den rigtige størrelse, og
det rigtige sted på FI kortet..

Det er nu kun 10 stk. PBS vil ha, og de 2,90 Kr. + en kuvert og et
frimærke kan altså ikke vælte mit budget..

> Klubben har lige skiftet BG-bank ud med Spar Nord Bank. Det var
> heldigt

Jeps.
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

Petersen_Michael wrote:
> In news:41eea0fe$0$29436$ba624c82@nntp06.dk.telia.net,
> Hans <Nospam> wrote:
>
>> OK. Er det her, at man skal godkendes for at få lov til at udskrive
>> kortene selv? I såfald skal jeg have kortene, der er lidt dyrere, da
>> jeg ikke lige synes, at jeg vil skrive 20 ud og sende over osv.
>
> Hvis du benytter trykte kort fx. fra DG print, så skal kortene som
> sådan ikke godkendes da DG print er godkendt..
> Men du skal have godkendt OCR linien, som dit bogholderiprogram
> spytter ud, den skal skrives med den rigtige font, i den rigtige
> størrelse, og det rigtige sted på FI kortet..
>
> Det er nu kun 10 stk. PBS vil ha, og de 2,90 Kr. + en kuvert og et
> frimærke kan altså ikke vælte mit budget..
>
>> Klubben har lige skiftet BG-bank ud med Spar Nord Bank. Det var
>> heldigt
>
> Jeps.

Jeg er nu heldigvis helt uden den diskussion, da jeg i lighed med foreløbig
nogle få andre selv generer en 71>OCR-linie, der skrives ind direkte på
fakturaen. Imidlertid er der jo heldigvis flere og flere, der går over til
direkte kontooverførsel - evt. i forbindelse med webbank.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

In news:_7CHd.84199$Vf.3750388@news000.worldonline.dk,
KHJ <bito@karby.dk> wrote:

> Jeg er nu heldigvis helt uden den diskussion, da jeg i lighed med
> foreløbig nogle få andre selv generer en 71>OCR-linie, der skrives
> ind direkte på fakturaen. Imidlertid er der jo heldigvis flere og
> flere, der går over til direkte kontooverførsel - evt. i forbindelse
> med webbank.

Det ændrer jo ikke på det faktum, at din OCR linie skal godkendes af
PBS..
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

Petersen_Michael wrote:
> In news:_7CHd.84199$Vf.3750388@news000.worldonline.dk,
> KHJ <bito@karby.dk> wrote:
>
>> Jeg er nu heldigvis helt uden den diskussion, da jeg i lighed med
>> foreløbig nogle få andre selv generer en 71>OCR-linie, der skrives
>> ind direkte på fakturaen. Imidlertid er der jo heldigvis flere og
>> flere, der går over til direkte kontooverførsel - evt. i forbindelse
>> med webbank.
>
> Det ændrer jo ikke på det faktum, at din OCR linie skal godkendes af
> PBS..

Det er ligegyldigt, når du betaler over webbank. Dér aflæses dit
indbetalingskort jo ikke. Det er jo dig, der udfylder nogle felter, som
giver de samme oplysninger - nemlig kortkode - identifikation og konto.
Rækkefølgen i skærmbilledet er endog forskelligt fra bank til bank.

Det er derfor også helt i orden at skrive sin OCR-linie direkte ind i sin
faktura som man vil, da proceduren er den samme ved webbanking. Selvfølgelig
er proceduren ikke gangbar, hvid du absolut vil gå ind og betale på et
posthus (og blive flået for 12 kr.)

Har/bruger man ikke webbanking, kan man gå ind i sin egen bank og betale der
eller få betalingen ekspederet der. På en faktura står der som regel (bør
der under alle omstændigheder stå) et bankkontonr., som din bank i så fald
nok foretrækker at bruge.

Tro mig - jeg bruger det selv hver dag - både ind- og udbetalinger.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

In news:zGWHd.84376$Vf.3752979@news000.worldonline.dk,
KHJ <bito@karby.dk> wrote:
> Selvfølgelig er proceduren ikke gangbar, hvid du absolut vil gå ind
> og betale på et posthus (og blive flået for 12 kr.)

Hvordan kan du vide hvilken måde dine kunder vælger at betale på - bank
/ posthus / PC?

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

"Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:41f0f9d4$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> In news:zGWHd.84376$Vf.3752979@news000.worldonline.dk,
> KHJ <bito@karby.dk> wrote:
>> Selvfølgelig er proceduren ikke gangbar, hvid du absolut vil gå ind
>> og betale på et posthus (og blive flået for 12 kr.)
>
> Hvordan kan du vide hvilken måde dine kunder vælger at betale på - bank
> / posthus / PC?

Han kan vel selv vælge betalingsbetingelserne

---

Ny Bruger wrote:
> "Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk>
> skrev i en meddelelse
> news:41f0f9d4$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> In news:zGWHd.84376$Vf.3752979@news000.worldonline.dk,
>> KHJ <bito@karby.dk> wrote:
>>> Selvfølgelig er proceduren ikke gangbar, hvid du absolut vil gå ind
>>> og betale på et posthus (og blive flået for 12 kr.)
>>
>> Hvordan kan du vide hvilken måde dine kunder vælger at betale på -
>> bank / posthus / PC?
>
> Han kan vel selv vælge betalingsbetingelserne

Netop - i hvertfald betalingsmetoden.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

Petersen_Michael wrote:
> In news:zGWHd.84376$Vf.3752979@news000.worldonline.dk,
> KHJ <bito@karby.dk> wrote:
>> Selvfølgelig er proceduren ikke gangbar, hvid du absolut vil gå ind
>> og betale på et posthus (og blive flået for 12 kr.)
>
> Hvordan kan du vide hvilken måde dine kunder vælger at betale på -
> bank / posthus / PC?

Alle kunder (mine debitorer) betaler endten ved direkte bankoverførsel eller
med oplysninger i OCR-linie (gerne de større og største). Begge måder er
blot et spørgsmål om at vælge den pågældende side/skema ved betaling via
webbank eller TeleService.

Da samtlige oplysninger for betaling på både den ene og den anden måde
fremgår af fakturaen, behøver jeg ikke at vide, hvilken måde debitor vælger
at betale på, ligesom jeg til enhver tid selv kan vælge, hvordan jeg vil
betale mine kreditorer.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

In news:YZeId.84551$Vf.3755093@news000.worldonline.dk,
KHJ <bito@karby.dk> wrote:

> Alle kunder (mine debitorer) betaler endten ved direkte
> bankoverførsel eller med oplysninger i OCR-linie (gerne de større og
> største). Begge måder er blot et spørgsmål om at vælge den pågældende
> side/skema ved betaling via webbank eller TeleService.
>
> Da samtlige oplysninger for betaling på både den ene og den anden måde
> fremgår af fakturaen, behøver jeg ikke at vide, hvilken måde debitor
> vælger at betale på

Jo, men såfremt formalia ikke er bragt i orden, forhindrer du dine
debitorer i at gå på posthuset for at betale..
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

Petersen_Michael wrote:
>
> Jo, men såfremt formalia ikke er bragt i orden, forhindrer du dine
> debitorer i at gå på posthuset for at betale..
> --
> Med venlig hilsen Michael Petersen
> residerende i Nyborg
> fjern dyret i min @dresse ved privat post
> http://www.petersensweb.dk
Jo, men som redegjort er det ikke noget problem (for os). Desuden har de
fleste virksomheder bragt disse "formalia" i orden. Vi sælger normalt ikke
en detail eller private. I øvrigt kan man jo på et posthus få et
indbetalingskort, hvor det er muligt at skrive f.eks. bare et kontonummer -
ellers har vi da muligheder for at finde afsender af pengene alligevel.

---

> Jo, men såfremt formalia ikke er bragt i orden, forhindrer du dine
> debitorer i at gå på posthuset for at betale..

Tja, ens betalingsbetingelser bestemmer man jo selv.

Nogle firmaer tillader kun salg (på nettet) med dankort, andre tager slet
ikke imod dankort. Nogle tager kun imod kontanter, andre tager imod flasker.
Nogle sælger på kredit og andre er aldrig til at handle med. Nogle tillader
/ tillader ikke bankoverførsler, girokort, fik-kort, PBS osv.

Så det er såmænd ikke en enestående sag, at KHJ kører sådan

---

Ny Bruger wrote:
>> Jo, men såfremt formalia ikke er bragt i orden, forhindrer du dine
>> debitorer i at gå på posthuset for at betale..
>
> Tja, ens betalingsbetingelser bestemmer man jo selv.
>
> Nogle firmaer tillader kun salg (på nettet) med dankort, andre tager
> slet ikke imod dankort. Nogle tager kun imod kontanter, andre tager
> imod flasker. Nogle sælger på kredit og andre er aldrig til at handle
> med. Nogle tillader / tillader ikke bankoverførsler, girokort,
> fik-kort, PBS osv.
>
> Så det er såmænd ikke en enestående sag, at KHJ kører sådan
---

Nu er der ikke tale - og jeg nævnte heller - om IT-handel, DAN-eller andre
former for kort.

Mit udgangspunkt må således anses for at være selektivt idet, det i mit
tilfælde _kun_ drejer sig om ganske almindelig, gammeldags B2B handel, hvor
en indgået ordre - gerne pr. telefon eller rekvisition - enkelte gange fax
(ja, sådan en bruges endnu og er mange hurtiere en tilsvarende kommunikation
over IT) ekspederes - sendes i vort tilfælde pr. fragtmand.

Faktura udskrives og debiteres kundens konto i debitorsystemet, og med
samtidig lagertræk, hvorefter fakturaen sendes med snailmail - ven i kløbet
B-post (kunden skulle jo nødi have faturaen før end varerne).

I fakturaen er kundens betalingsbetingelser pr. automatik inskrevet, i
overensstemmelse med hvilke vi modtager kundens indbetaling - og her kommer
det:

Endten som bankoverførsel fra kundes bank/bankonto til vores bankkonto -
eller også via PBS i henhold til den i fakturaen nævnte OCR-linie, hvorefter
indbetalingen ligeledes havner på vor bankkonto med identifikation af
kunderns kontonr. og fakturadato.

Dette har jo og er stadig en hel sædvanlig fremgangsmåde, der har hersket
længe or inden IT og nok også vil blive ved med det.

Jeg tror, der går mange år endnu, inden erhvervslivet går over til
elektronisk fakturering som nu implementeres for offentlige institutioner.
Det forudsætter jo et regnskabs/bogholderisystem med direkte adgang til
internettet via det.

Jeg tvivler på, at det vil ske uanset nok så effektive krypteringer med de
chancer det stadigvæk er at få systemet inficeret med orme og vira. I
konsekvens heraf fatter jeg ikke, at de overhovedet tør - uanset
indlæsningscentraler, for fakturaens vej elektronisk er udsat for hacking,
vira og orme. Skal vi i kraft af dette så sende vores faktura som snailmail
til indlæsningssystemet, så forsinkes processen yderlige til ugunst for
leverandørerne.

Hvad koster i det hele tage det omtalte VANS-system? Hvorfor er det
tilsyneladende foreløbig kun 2 (hvoraf den ene er PostDanmark) "godkendte"
til at benytte dette system?

Længere smøre, men jeg synes, der ligger flere aspekter i det åben for
udveksling af kommentarer.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

> Hvis du benytter trykte kort fx. fra DG print, så skal kortene som sådan
> ikke godkendes da DG print er godkendt..
> Men du skal have godkendt OCR linien, som dit bogholderiprogram spytter
> ud, den skal skrives med den rigtige font, i den rigtige størrelse, og
> det rigtige sted på FI kortet..

Findes der gratis software, der kan det?

---

In news:41efbf87$0$21986$ba624c82@nntp04.dk.telia.net,
Hans <Nospam> wrote:

> Findes der gratis software, der kan det?

SummaSummarum, er jo gratis et stykke hen ad vejen (300 posteringer /
regnskab)

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

"Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:41eeba61$0$164$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> In news:41eea0fe$0$29436$ba624c82@nntp06.dk.telia.net,
> Hans <Nospam> wrote:
>
>> OK. Er det her, at man skal godkendes for at få lov til at udskrive
>> kortene selv? I såfald skal jeg have kortene, der er lidt dyrere, da
>> jeg ikke lige synes, at jeg vil skrive 20 ud og sende over osv.
>
> Hvis du benytter trykte kort fx. fra DG print, så skal kortene som sådan
> ikke godkendes da DG print er godkendt..
> Men du skal have godkendt OCR linien, som dit bogholderiprogram spytter
> ud, den skal skrives med den rigtige font, i den rigtige størrelse, og
> det rigtige sted på FI kortet..
>
> Det er nu kun 10 stk. PBS vil ha, og de 2,90 Kr. + en kuvert og et
> frimærke kan altså ikke vælte mit budget..

Jeg har lige åbnet nyeste version af DBU's kluboffice, der lige er kommet i
2005, hvor der står:

VIGTIGT: HVIS SYSTEMET UDSKRIVER LÆSELINIEN, SKAL DU FØRST UDSKRIVE 20
TESTKORT OG SENDE DISSE TIL PBS TIL GODKENDELSE, INDEN DU MÅ BEGYNDE AT
SENDE KORTENE TIL DINE MEDLEMMER. BEMÆRK AT HVIS LÆSELINIEN IKKE ER
UDSKREVET KORREKT, KAN INDBETALINGSSTEDET PÅLÆGGE 100% STRAFGEBYR FORDI DE
MANUELT SKAL INDTASTE LÆSELINIEN

Altså her er det *20* kort, der skal indsendes (ikke at det gør nogen
prisforskel for mig heller)

Men et væsentligt spørgsmål.

Er det svært at få læselinien til at sidde korrekt. Jeg mener, når jeg
bruger printeren til alt muligt - og ikke kun til girokort - kan jeg så ikke
have svært ved at ramme læsselinien hver gang?=

---

In news:41efcee3$0$13763$ba624c82@nntp03.dk.telia.net,
Hans <Nospam> wrote:

> Er det svært at få læselinien til at sidde korrekt. Jeg mener, når jeg
> bruger printeren til alt muligt - og ikke kun til girokort - kan jeg
> så ikke have svært ved at ramme læsselinien hver gang?=

Det afhænger af din printer..
Hvis den er med papirkasketter, er det nemt at få arkene til at ligge
ens, er den med en papirbakke, er det vanskeligere..
Jeg printede en del ud og sendte de bedste til godkendelse..

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

>> Er det svært at få læselinien til at sidde korrekt. Jeg mener, når jeg
>> bruger printeren til alt muligt - og ikke kun til girokort - kan jeg
>> så ikke have svært ved at ramme læsselinien hver gang?=
>
> Det afhænger af din printer..
> Hvis den er med papirkasketter, er det nemt at få arkene til at ligge
> ens, er den med en papirbakke, er det vanskeligere..
> Jeg printede en del ud og sendte de bedste til godkendelse..

Det ændrer jo ikke på, at du kan komme til at betale 100% i gebyr, hvis du
sender et "dårligt" printet fik-kort til kunden.

Hvad er en papikasket egentlig?

---

In news:41eff459$0$29452$ba624c82@nntp06.dk.telia.net,
Hans <Nospam> wrote:

> Det ændrer jo ikke på, at du kan komme til at betale 100% i gebyr,
> hvis du sender et "dårligt" printet fik-kort til kunden.

Det har jeg ikke hørt om..
BTW: Jeg rammer inden for noget der ligner 2 mm.

> Hvad er en papikasket egentlig?

En papirkassette se fx. på en HP 2100 eller en HP 4500 der ligger arkene
i en skuffe / kassette, og der er godt hold på dem, så de ikke ligger
skævt, eller i forskellig højde..

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

"Petersen_Michael" <petersen_michael@dengyldnemåge.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:41f007dd$0$169$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> In news:41eff459$0$29452$ba624c82@nntp06.dk.telia.net,
> Hans <Nospam> wrote:
>
>> Det ændrer jo ikke på, at du kan komme til at betale 100% i gebyr,
>> hvis du sender et "dårligt" printet fik-kort til kunden.
>
> Det har jeg ikke hørt om..
> BTW: Jeg rammer inden for noget der ligner 2 mm.

Jeg poster lige igen det, som står i DBU's kluboffice / bogføringssystem,
der lige er kommet i ny version fra 2005.

VIGTIGT: HVIS SYSTEMET UDSKRIVER LÆSELINIEN, SKAL DU FØRST UDSKRIVE 20
TESTKORT OG SENDE DISSE TIL PBS TIL GODKENDELSE, INDEN DU MÅ BEGYNDE AT
SENDE KORTENE TIL DINE MEDLEMMER. BEMÆRK AT HVIS LÆSELINIEN IKKE ER
UDSKREVET KORREKT, KAN INDBETALINGSSTEDET PÅLÆGGE 100% STRAFGEBYR FORDI DE
MANUELT SKAL INDTASTE LÆSELINIEN

>> Hvad er en papikasket egentlig?
>
> En papirkassette se fx. på en HP 2100 eller en HP 4500 der ligger arkene
> i en skuffe / kassette, og der er godt hold på dem, så de ikke ligger
> skævt, eller i forskellig højde..

Okay. Jeg har en skuffe, men troede, at det jeg kaldte en skuffe, var det,
som du kaldte for en bakke. Det er lige det der med de danske ord

---

Hans wrote:
>
> Jeg poster lige igen det, som står i DBU's kluboffice /
> bogføringssystem, der lige er kommet i ny version fra 2005.
>
> VIGTIGT: HVIS SYSTEMET UDSKRIVER LÆSELINIEN, SKAL DU FØRST UDSKRIVE 20
> TESTKORT OG SENDE DISSE TIL PBS TIL GODKENDELSE, INDEN DU MÅ BEGYNDE
> AT SENDE KORTENE TIL DINE MEDLEMMER. BEMÆRK AT HVIS LÆSELINIEN IKKE ER
> UDSKREVET KORREKT, KAN INDBETALINGSSTEDET PÅLÆGGE 100% STRAFGEBYR
> FORDI DE MANUELT SKAL INDTASTE LÆSELINIEN
>
Kontrolindsendelsen er kun for at godkende, at din printer skriver
tilstrækkelig nøjagtigt ud fra gang til gang, og at du anvender den rigtige
font. Er programmet beregnet til også at udskrive FI kort, så har det
sikkert den rigtige font og i den rigtige pitch.

Det er jo netop dér, at det er den godkendte bogtrykkers ansvar, at kortene
er korrekte.

I gamle dage kunne man få en kalibreringsfilm, så man kunne "pejle" sig ind
til den rigtige position.
--
Med venlig hilsen
KHJ

---

On Thu, 20 Jan 2005 19:36:17 +0100, "Hans" <Nospam> wrote:

>>> Er det svært at få læselinien til at sidde korrekt. Jeg mener, når jeg
>>> bruger printeren til alt muligt - og ikke kun til girokort - kan jeg
>>> så ikke have svært ved at ramme læsselinien hver gang?=
>>
>> Det afhænger af din printer..
>> Hvis den er med papirkasketter, er det nemt at få arkene til at ligge
>> ens, er den med en papirbakke, er det vanskeligere..
>> Jeg printede en del ud og sendte de bedste til godkendelse..
>
>Det ændrer jo ikke på, at du kan komme til at betale 100% i gebyr, hvis du
>sender et "dårligt" printet fik-kort til kunden.

Jeg er ikke enig i at det er 100%. Jeg mener at det hedder et
"rejektgebyr" og er på 10 kr.

/Knud



--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Poland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

>>Det ændrer jo ikke på, at du kan komme til at betale 100% i gebyr, hvis du
>>sender et "dårligt" printet fik-kort til kunden.
>
> Jeg er ikke enig i at det er 100%. Jeg mener at det hedder et
> "rejektgebyr" og er på 10 kr.

Hvis det er i den størrelsesorden, kan det så ikke være tale om gebyret på
selve indbetalingen.

Fx. de 12-15 kr. i porto, som posthuse og banker tager.?

---

On Fri, 21 Jan 2005 20:21:38 +0100, "Hans" <Nospam> wrote:

>>>Det ændrer jo ikke på, at du kan komme til at betale 100% i gebyr, hvis du
>>>sender et "dårligt" printet fik-kort til kunden.
>>
>> Jeg er ikke enig i at det er 100%. Jeg mener at det hedder et
>> "rejektgebyr" og er på 10 kr.
>
>Hvis det er i den størrelsesorden, kan det så ikke være tale om gebyret på
>selve indbetalingen.
>
>Fx. de 12-15 kr. i porto, som posthuse og banker tager.?

Nix.
Gebyret som indbetaler evt. betaler for at genneføre betalingen og
gebyret som kreditor betaler såfremt et fysisk indbetalingskort ikke
kan håndteres korrekt på grund af formfejl (kodelinie udenfor fastsat
område, modulusfejl i kodelinie m.m.) er to vidt forskellige ting.

Mvh
Knud


--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Poland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

> Nix.
> Gebyret som indbetaler evt. betaler for at genneføre betalingen og
> gebyret som kreditor betaler såfremt et fysisk indbetalingskort ikke
> kan håndteres korrekt på grund af formfejl (kodelinie udenfor fastsat
> område, modulusfejl i kodelinie m.m.) er to vidt forskellige ting.

Ja, det er vi så vidt også enige om.

Jeg siger bare, at jeg lige har fået en skrivelse, der siger, at hvis der er
en formfejl, så kan indbetalingsstedet pålægge 100% i gebyr.

Du siger så, at du ikke mener, at det er 100%, men (ca.) 10 kr.

Så siger jeg, at hvis du mener, at det er i den størrelsesorden, så kan
gebyret på 100% vel godt passe, *hvis* det er 100% af betalingsportoen på
kr. 12-15.

---

On Sat, 22 Jan 2005 23:08:19 +0100, "Ny Bruger" <JL_46@ofir.dk> wrote:

>> Nix.
>> Gebyret som indbetaler evt. betaler for at genneføre betalingen og
>> gebyret som kreditor betaler såfremt et fysisk indbetalingskort ikke
>> kan håndteres korrekt på grund af formfejl (kodelinie udenfor fastsat
>> område, modulusfejl i kodelinie m.m.) er to vidt forskellige ting.
>
>Ja, det er vi så vidt også enige om.
>
>Jeg siger bare, at jeg lige har fået en skrivelse, der siger, at hvis der er
>en formfejl, så kan indbetalingsstedet pålægge 100% i gebyr.

Hvad er det for en skrivelse, og hvem har sendt den?

>Du siger så, at du ikke mener, at det er 100%, men (ca.) 10 kr.
>
>Så siger jeg, at hvis du mener, at det er i den størrelsesorden, så kan
>gebyret på 100% vel godt passe, *hvis* det er 100% af betalingsportoen på
>kr. 12-15.

De to gebyrer har intet med hinanden at gøre, så lad vær med at blande
dem sammen. Rejektgebyret er hvis du har udsendt et indbetalingskort
med fejl i mens ekspeditionsgebyret for betaling i kassen opkræves
overfor indbetaler uanset om der er fejl eller ikke.

/Knud
--
Berggreen Service
Software Sales & Distribution in
Denmark, Norway, Sweden, Finland, Poland, Germany and Austria
http://berggreen.dk

---

>>Jeg siger bare, at jeg lige har fået en skrivelse, der siger, at hvis der
>>er
>>en formfejl, så kan indbetalingsstedet pålægge 100% i gebyr.
>
> Hvad er det for en skrivelse, og hvem har sendt den?

DBU (Dansk Boldspil Union) har har i 2004 lige udsendt ny version af deres
online bogføringsprogram, der hedder KlubOffice2.

Herunder har jeg (nu for 3. gang i denne tråd postet et uddrag sakset
fra programmet.

VIGTIGT: HVIS SYSTEMET UDSKRIVER LÆSELINIEN, SKAL DU FØRST UDSKRIVE 20
TESTKORT OG SENDE DISSE TIL PBS TIL GODKENDELSE, INDEN DU MÅ BEGYNDE AT
SENDE KORTENE TIL DINE MEDLEMMER. BEMÆRK AT HVIS LÆSELINIEN IKKE ER
UDSKREVET KORREKT, KAN INDBETALINGSSTEDET PÅLÆGGE 100% STRAFGEBYR FORDI DE
MANUELT SKAL INDTASTE LÆSELINIEN

>>Du siger så, at du ikke mener, at det er 100%, men (ca.) 10 kr.
>>
>>Så siger jeg, at hvis du mener, at det er i den størrelsesorden, så kan
>>gebyret på 100% vel godt passe, *hvis* det er 100% af betalingsportoen på
>>kr. 12-15.
>
> De to gebyrer har intet med hinanden at gøre, så lad vær med at blande
> dem sammen. Rejektgebyret er hvis du har udsendt et indbetalingskort
> med fejl i mens ekspeditionsgebyret for betaling i kassen opkræves
> overfor indbetaler uanset om der er fejl eller ikke.

Hmm... Det går altså ikkr rigtigt godt, det her...

Hold lige op med at blande det endnu mere sammen... og læs lige mit indlæg
igen. Jeg siger jo netop også til dig, at det er to *forskellige* gebyrer.

Men de har en sammenhæng - hvilket du jo egentlig indirekte også selv
skriver ovenfor. Og det er den sammenhæng, som min teori går på.

At rejektgebyret fremkommer, når/hvis indbertalingsgebyret ikke kan
gennemfrøres pga formfejl

Ellers må du meget gerne fortælle mig, hvad man kan opkræve 100% *af*, når
man opkræver rejekt gebyret.

100 % af fakturaens beløb?
100% af ejendomsvurdereingen af Fredensborg Slot?

Næ, min teori er, at rejektgebyret kan være op til 100% af
indbetalingsgebyret. Stadig 2 vidt forskellige gebyrer, men de 100% skal jo
tages fra et andet beløb. 100% af sig selv er jo ingenting, sålænge "sig
selv" ikke er defineret endnu.

---

In news:41f3b599$0$668$ba624c82@nntp02.dk.telia.net,
Ny Bruger <JL_46@ofir.dk> wrote:

> Næ, min teori er, at rejektgebyret kan være op til 100% af
> indbetalingsgebyret. Stadig 2 vidt forskellige gebyrer, men de 100%
> skal jo tages fra et andet beløb. 100% af sig selv er jo ingenting,
> sålænge "sig selv" ikke er defineret endnu.

Og manglen "100% af hvad?" gør informationen værdiløs..
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk

---

"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:0q77v0lva9ra0nlu24hd4vqoj00uf4hruk@4ax.com...

>>Du siger så, at du ikke mener, at det er 100%, men (ca.) 10 kr.
>>
>>Så siger jeg, at hvis du mener, at det er i den størrelsesorden, så kan
>>gebyret på 100% vel godt passe, *hvis* det er 100% af betalingsportoen på
>>kr. 12-15.
>
> De to gebyrer har intet med hinanden at gøre, så lad vær med at blande
> dem sammen. Rejektgebyret er hvis du har udsendt et indbetalingskort
> med fejl i mens ekspeditionsgebyret for betaling i kassen opkræves
> overfor indbetaler uanset om der er fejl eller ikke.

Hej Knud og "Ny Bruger"

Jeg kan oplyse, at ifølge DG Print Service er rejektgebyret på kr. 5,-