---

Jeg har gennem årelang træning fået hærdet mine knoer og skinneben i en grad
så jeg kan udsætte dem for ting der får de fleste til at ømme sig bare ved
tanken. Der er eksempelvis "tricket" med at sparke et baseballbat over (et
af træ!). Det virker altså at hærde, må være konklusionen. Samtidigt er det
ikke fordi jeg ingen følsomhed har de steder. Jeg kan sagtens mærke ganske
let berøring. Jeg tror min krop er som de flestes på det punkt.

Spørgsmålet er så hvad det er der sker? Man skulle tro den viden fandtes de
steder hvor man træner denne hærdning, men det gør den faktisk ikke. Jeg har
som sagt selv trænet i mange år, forsøgt at læse om det og spurgt andre, men
kender stadig ikke svaret på hvad der gør at man ikke får ondt og ikke få
buler eller andre skader, men samtidigt kan se at nerverne stadig er levende
og ved godt mod. Det man ved rundt omkring er hvordan man hærder, og at det
virker. Ikke meget mere end det.

Måske jeg er mere heldig med at spørgre i dette forum? Nogle anatomister til
stede?

---

"Jakob Nielsen" <a@a.a> wrote in message
news:cs0m6h$t6c$1@news.cybercity.dk...
> Jeg har gennem årelang træning fået hærdet mine knoer og skinneben i en
> grad så jeg kan udsætte dem for ting der får de fleste til at ømme sig
> bare ved tanken. Der er eksempelvis "tricket" med at sparke et baseballbat
> over (et af træ!). Det virker altså at hærde, må være konklusionen.
> Samtidigt er det ikke fordi jeg ingen følsomhed har de steder. Jeg kan
> sagtens mærke ganske let berøring. Jeg tror min krop er som de flestes på
> det punkt.
>
> Spørgsmålet er så hvad det er der sker? Man skulle tro den viden fandtes
> de steder hvor man træner denne hærdning, men det gør den faktisk ikke.
> Jeg har som sagt selv trænet i mange år, forsøgt at læse om det og spurgt
> andre, men kender stadig ikke svaret på hvad der gør at man ikke får ondt
> og ikke få buler eller andre skader, men samtidigt kan se at nerverne
> stadig er levende og ved godt mod. Det man ved rundt omkring er hvordan
> man hærder, og at det virker. Ikke meget mere end det.
>
> Måske jeg er mere heldig med at spørgre i dette forum? Nogle anatomister
> til stede?

Al hærdning er nok psykologisk - selvom hård hud skaber et paralelt synligt
fænomen

I min fysiologi-lærebog i 1968 anså man "Gate controll theory" for bevist
(selvom den selvfølgelig kun er en metafor)
Den gik på at konkurerende indputs til smertecenter (som man stadig ikke ved
hvor er, måske hologramatisk fordelt over al hjernebark)
kan udelukke hinanden

At man efter hyppig "hærdning" lærer at være ligeglad med smertesignal der
ikke er vigtigt for at bevare sundhed, er formodentlig altafgørende
forklaring - ligesom det næppe heller er særlig vigtigt med antal
nerveceller til cliltoris og glans pernis - med rette psykologiske træning
kan ihvertfald kvindeorgasme udløses fra andre steder, tyder meget på.

Nogle tror at krydret mad kamouflerer rådden smag. Også det er overdreven
myte.

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i melding
news:lv_Ed.652$ug6.29@fe41.usenetserver.com...
> "Jakob Nielsen" <a@a.a> wrote in message

> At man efter hyppig "hærdning" lærer at være ligeglad med smertesignal der
> ikke er vigtigt for at bevare sundhed, er formodentlig altafgørende
> forklaring -

Hvordan forklares da at jeg som 18-åring knuste håndben ved å slå på
noe hardt, mens jeg etter ett års trening kunne slå meget, meget hardere
med både den hånden og den andre, uten verken å knuse noe, eller få
spesielt ondt.

Mangelen på smertefølelse har du jo beskrevet, men hvorfor tåler
ben og hud så mye mer?

Er det "åndens makt over materien"?

Bjarte

---

Bjarte Runderheim wrote:

> Hvordan forklares da at jeg som 18-åring knuste håndben ved å slå på
> noe hardt, mens jeg etter ett års trening kunne slå meget, meget hardere
> med både den hånden og den andre, uten verken å knuse noe, eller få
> spesielt ondt.
> Mangelen på smertefølelse har du jo beskrevet, men hvorfor tåler
> ben og hud så mye mer?
> Er det "åndens makt over materien"?
>
Mon ikke det er et spørgsmål om træning? Træning i slagteknik.

Svjv er det det de gør i kampsport.

--
MVH Finn
Om den der tænker "tøsedreng" om andre bør der tænkes "tåbe".
Hvor det ene siges bør det andet bemærkes. Hvor "kylling" kan
bruges for det ene kan "idiot" bruges for det andet.

---

On Wed, 12 Jan 2005 09:55:51 GMT, "Bjarte Runderheim"
<bruntabortder@c2i.net> wrote:

>
>"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i melding
>news:lv_Ed.652$ug6.29@fe41.usenetserver.com...
>> "Jakob Nielsen" <a@a.a> wrote in message
>
>> At man efter hyppig "hærdning" lærer at være ligeglad med smertesignal der
>> ikke er vigtigt for at bevare sundhed, er formodentlig altafgørende
>> forklaring -
>
>Hvordan forklares da at jeg som 18-åring knuste håndben ved å slå på
>noe hardt, mens jeg etter ett års trening kunne slå meget, meget hardere
>med både den hånden og den andre, uten verken å knuse noe, eller få
>spesielt ondt.
>
>Mangelen på smertefølelse har du jo beskrevet, men hvorfor tåler
>ben og hud så mye mer?
>
>Er det "åndens makt over materien"?
>

Jep. Man kan faktisk opnå op til 50% forøgelse af sine muskler blot
ved intensivt at forestille sig at de vokser, i forhold til hvad man
kan opnå gennem fysisk træning.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

> Jep. Man kan faktisk opnå op til 50% forøgelse af sine muskler blot
> ved intensivt at forestille sig at de vokser, i forhold til hvad man
> kan opnå gennem fysisk træning.

Så meget? Ja, effekten er der jo. Det er vel dels af den grund vægttræning
bør foregå foran et spejl mens man føler muskel arbejde og forestiller sig
effekten. Der er også detaljerne med rette holdning, som kan ses, men
spejlet hjælper vidst mest til følelsen af at der sker noget.
Man skal også under strækøvelser koncentrere sig om hvordan musklerne
strækkes og bliver mere elastiske.

Nu vi er ved emnet så kan nogen måske kommentere en påstand fra en af
stræk-guruerne; Thomas Kurz. Han siger at en muskel ikke bliver mere
elastisk og blød af at man "varmer op". Det der sker er at hjernen
registrerer at kroppens temperatur er steget og tar det som tegn på at man
er i aktivitet og derefter tillader hjernen musklerne at strække længere for
beskyttelsessammentrækningen begynder at trække musklen sammen igen for at
forhindre overstrækning. Er dette korrekt? Hvad vil det betyde for et frisk
ligs smidighed?
Smidighedstræning handler, ifølge ham, om at træne hjerne, og ikke
musklerne, til at tillade større udstrækning for sammentrækningen udløses.
Nogle kommentarer på dette?
Det skal bemærkes at hans metoder faktisk er særdeles effektive, så helt
tåbeligt er det næppe.

---

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> wrote in message
news:smtbu0lmnt8l9ugjt5vrgc0i0f8l9vgc11@4ax.com...
> On Wed, 12 Jan 2005 09:55:51 GMT, "Bjarte Runderheim"
> <bruntabortder@c2i.net> wrote:
>
>>
>>"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i melding
>>news:lv_Ed.652$ug6.29@fe41.usenetserver.com...
>>> "Jakob Nielsen" <a@a.a> wrote in message
>>
>>> At man efter hyppig "hærdning" lærer at være ligeglad med smertesignal
>>> der
>>> ikke er vigtigt for at bevare sundhed, er formodentlig altafgørende
>>> forklaring -
>>
>>Hvordan forklares da at jeg som 18-åring knuste håndben ved å slå på
>>noe hardt, mens jeg etter ett års trening kunne slå meget, meget hardere
>>med både den hånden og den andre, uten verken å knuse noe, eller få
>>spesielt ondt.
>>
>>Mangelen på smertefølelse har du jo beskrevet, men hvorfor tåler
>>ben og hud så mye mer?
>>
>>Er det "åndens makt over materien"?
>>
>
> Jep. Man kan faktisk opnå op til 50% forøgelse af sine muskler blot
> ved intensivt at forestille sig at de vokser, i forhold til hvad man
> kan opnå gennem fysisk træning.

Den gængse fysiologiske teori kaldes GATE CONTROLL
og handler om at der lukkes smerteinpulser ind til hjernens center for
ubehag i det omfang det KAN GAVNE, og hvis vi indser - helt dybt i
underbevidstheden - at vi kan sgu lige så godt vænne os til at løbe på
benstumper når fødderne er smadret, så kan den ihærdige græske
oldtidskriger undertiden det - og i WW1+2 er der endnu sejere casses.

Ånd har ikke en skid magt over stof - Uri Geller er illusionist

Men ånd har magt over ånd og da stof gir sansning kan ånd give ændring af
sansning som om det ændrede molekyler=stof

Og tro på healing kan give healing, fordi blodgennemstrømning forbedres når
hjernen VIL healing.

Tro flytter bjerge men dybere forståelse er fx følgende omplaceboeffekt

Placebos magt: tro, forventninger og selvopfyldende profetier Da jeg
spurgte dr. Albert Schweitzer, hvordan han ville forklare det faktum, at
nogen overhovedet med rimelighed kunne forvente at blive rask efter at være
blevet behandlet af en heksedoktor, svarede han,at det, jeg bad ham om, var
at røbe en hemmelighed, som læger havde båret på lige siden Hippocrates'
dage. "Men jeg skal alligevel fortælle Dem det," sagde han, mens hans ansigt
oplystes af et skævt smil: "Heksedoktoren klarer det af samme grund, som vi
alle klarer det. Enhver patient går rundt med sin egen doktor indeni. Når de
kommer til os, er det fordi de ikke kender den sandhed. De bedste resultater
opnår vi, når vi giver den læge, der bor i enhver patient, en chance for at
gribe ind." Placebo er den læge, der bor inden i os.
Norman Cousins

..

---

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:smtbu0lmnt8l9ugjt5vrgc0i0f8l9vgc11@4ax.com...
>
> Jep. Man kan faktisk opnå op til 50% forøgelse af sine muskler blot
> ved intensivt at forestille sig at de vokser, i forhold til hvad man
> kan opnå gennem fysisk træning.
>
Jeg ved ikke hvor du har det fra, men jeg vil tro du har misforstået noget,
ellers henvis gerne til dokumentation. Hvis det var som du skrev, ville det
sikkert blive meget populært at gå til hypnotisør for at blive stor uden at
skulle gøre andet. Prøv at læse hvad du skriver: ved intensivt at forestille
sig musklerne vokser, forøges de op til 50% mere end ved fysisk træning
!!!???. Jeg kunne forstår hvis du skrev: ved at tro/tænke på at træningen
virker kan man opnå 50% større virkning ved træningen end ved træningen
alene. Er det der vi skal hen med dit 'postulat' ? Isåfald er der ikke
tale om 50% større muskler men 50% bedre virkning af træningen og det er jo
ikke det samme vel

rAnders.

---

Jakob Nielsen wrote:
> Det virker altså at hærde, må være
> konklusionen.

Det skal nok passe.

> Spørgsmålet er så hvad det er der sker?

Der er to typer celler på spil i knoglerne, osteoblaster og osteoclaster,
som henholdsvis opbygger og nedbryder knoglerne. Aktiviteten i disse celler
varierer med belastningen på knoglen.

Hvis du fx tager 50 kilo på, stiger tyngdekraftens belastning af knoglerne.
Så går osteoblasterne - heldigvis - i gang med at bygge til, så du får et
skelet, der kan bære dit ekstra fedt omkring. Hvis du er
langtidssengeliggende, falder belastningen, og så går osteoclasterne i gang
med at nedbryde skelettet. Når du så kommer op igen, kan du få knoglebrud
for et godt ord.

Jeg kunne forestille mig, at denne mekanisme gør dine knogler kraftigere,
hvis du belaster dem med mange slag. Hvis jeg har ret, skal knoglerne
langsomt nedbrydes igen når hærdningen ophører. Svarer det til hvad der
sker, hvis man holder op med at træne?

> men kender stadig ikke svaret på hvad
> der gør at man ikke får ondt og ikke få buler eller andre skader, men
> samtidigt kan se at nerverne stadig er levende og ved godt mod.

Mon ikke de mange små skader har ført til, at der er dannet en masse
dybtliggende sejt arvæv, som gør det sværere at slå hul på kapillærerne?

Jeg har ikke lige en forklaring på, hvorfor smerten bliver mindre, men her
er Bo Warming muligvis inde på det rigtige - at man lærer at ignorere
smerten. Sanserne har jo en evne til at tilpasse sig en ny situation, endda
ganske hurtigt i mange tilfælde. På samme måde som lugtesansen hurtigt
holder op med at fortælle dig, at her lugter af fisk, holder smertesansen
måske op med at fortælle dig, at det gør ondt i skinnebenet. Men det er kun
et forslag.

Torben

---

Torben Frandsen skrev:

>ganske hurtigt i mange tilfælde. På samme måde som lugtesansen hurtigt
>holder op med at fortælle dig, at her lugter af fisk, holder smertesansen
>måske op med at fortælle dig, at det gør ondt i skinnebenet. Men det er kun
>et forslag.

Jeg havde en studiekammerat på sem der kunne stikke en
sikkerhedsnål ind i armen. Han sagde at det var et spørgsmål om
træning og koncentration. Det minder om fakirer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Jeg havde en studiekammerat på sem der kunne stikke en
> sikkerhedsnål ind i armen. Han sagde at det var et spørgsmål om
> træning og koncentration. Det minder om fakirer.

Utroligt.. Jeg kan "kun" stikke en nål ind et sted og ud et andet - dvs. at
nålen vel ikke kommer mere en ½-1cm ind.

--
Med venlig hilsen
Jonas Jalling
PS. ret min mailadresse

---

Jonas Jalling skrev:

>Utroligt.. Jeg kan "kun" stikke en nål ind et sted og ud et andet - dvs. at
>nålen vel ikke kommer mere en ½-1cm ind.

Jeg husker ikke hvor langt han kunne stikke den ind - nålen
altså.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Hvis du fx tager 50 kilo på, stiger tyngdekraftens belastning af
> knoglerne.
> Så går osteoblasterne - heldigvis - i gang med at bygge til, så du får et
> skelet, der kan bære dit ekstra fedt omkring. Hvis du er
> langtidssengeliggende, falder belastningen, og så går osteoclasterne i
> gang
> med at nedbryde skelettet. Når du så kommer op igen, kan du få knoglebrud
> for et godt ord.

Ja, det vidste jeg vel egentlig godt. Det er også derfor længere tids
vægtløshed giver problemer for astaonauterne. Jeg var dog ikke klar over at
slag havde samme påvirkning. Det er jo kortvarige kraftige impulser og ikke
længere tids konstant pres.

> Jeg kunne forestille mig, at denne mekanisme gør dine knogler kraftigere,
> hvis du belaster dem med mange slag. Hvis jeg har ret, skal knoglerne
> langsomt nedbrydes igen når hærdningen ophører. Svarer det til hvad der
> sker, hvis man holder op med at træne?

Smertemæssigt forsvinder hærdningseffekten med tiden. Holdt i sin tid knap
to års pause, og jeg var mere pivset bagefter pausen end jeg var før. Nu har
jeg ikke prøvet at brække benet eller hånden, så jeg ved ikke om den
faktiske styrke er faldet. Erfaring fra anden side er også svær at finde,
eftersom folk normalt holder op med at lave de mere ekstreme ting hvis de
holder op med at træne. De ting hænger jo ofte sammen.

> Mon ikke de mange små skader har ført til, at der er dannet en masse
> dybtliggende sejt arvæv, som gør det sværere at slå hul på kapillærerne?

Hvor skulle det arvæv ligge? Lige over knoglen, eller hvor? Jeg kan ikke på
skinebenet mærke noget særligt. Der er en masse små ujævnheder, men det har
et normalt skinneben vel også? På knoerne er der hård hud i små puder over
lange- og pege-fingrenes knoer. Det giver måske den umiddelbare forklaring
for det område.

> Jeg har ikke lige en forklaring på, hvorfor smerten bliver mindre, men her
> er Bo Warming muligvis inde på det rigtige - at man lærer at ignorere
> smerten. Sanserne har jo en evne til at tilpasse sig en ny situation,
> endda ganske hurtigt i mange tilfælde. På samme måde som lugtesansen
> hurtigt holder op med at fortælle dig, at her lugter af fisk, holder
> smertesansen måske op med at fortælle dig, at det gør ondt i skinnebenet.
> Men det er kun et forslag.

Lyder egentlig rimeligt nok. Det betyder jo ikke at man ignorere svage
signaler fra almindelig berøring og stadig kan føle dem. Der skulle være
indlagt et "filter" som dæmper mere for smertesignaler i det område hvor man
ofte oplever det gennem træningen.
Havde nok stiret mig blind på teorien om døde nerver, som jeg ikke kunne
acceptere.

Takker for inputtet. Jeg må straks ud at sparke til et eller andet

---

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:cs35jj$kgj$1@news.cybercity.dk...


> På knoerne er der hård hud i små puder over lange- og pege-fingrenes
> knoer. Det giver måske den umiddelbare forklaring for det område.

Jeg har lidt svært ved at se, om jeg har en fin lille pointe mht. din hårde
hud på knoglerne. Jeg genkender det umiddelbart som små hårde puder som kan
vokse over knoglerne inde i hånden når du bruger værktøj gennem længre tid:
Min veninde er meget pernitten med hygiegnen, og selv om hun også arbejder
manuelt er hendes hud i hånden nok ret sej, men uden de hårde puder. Det
provokerede mig til at undersøge, om jeg som roer kunne påvirke min hårde
hud-puder. Så jeg besluttede mig for konsekvent at have mine årer 'renholdt'
med saltvand. Ideen var, at 'hud-puderne' muligvis kunne være en slags
svampeangreb og derfor påvirkelig med en ændring af deres 'naturlige
saltfattige miljø' på min hånd (se evt min post i tråden om håndhygiejne).
Og, lo and behold, mine puder forsvandt, men sejheden blev! ... kan det være
rigtigt?

>> Jeg har ikke lige en forklaring på, hvorfor smerten bliver mindre, men
>> her er Bo Warming muligvis inde på det rigtige - at man lærer at ignorere
>> smerten. Sanserne har jo en evne til at tilpasse sig en ny situation,
>> endda ganske hurtigt i mange tilfælde. På samme måde som lugtesansen
>> hurtigt holder op med at fortælle dig, at her lugter af fisk, holder
>> smertesansen måske op med at fortælle dig, at det gør ondt i skinnebenet.
>> Men det er kun et forslag.
>
> Lyder egentlig rimeligt nok. Det betyder jo ikke at man ignorere svage
> signaler fra almindelig berøring og stadig kan føle dem. Der skulle være
> indlagt et "filter" som dæmper mere for smertesignaler i det område hvor
> man ofte oplever det gennem træningen.
> Havde nok stiret mig blind på teorien om døde nerver, som jeg ikke kunne
> acceptere.

Jeg tror at det er nævnt i en anden post, at smerten er et signal som
muligvis med tiden har 'fortalt' om fine detaljer i dit slag som du (måske
ubevidst) har ændret, så det nu ikke gør ondt.


Carsten

---

In article <cs0m6h$t6c$1@news.cybercity.dk>, a@a.a says...
> Jeg har gennem årelang træning fået hærdet mine knoer og skinneben i en grad
> så jeg kan udsætte dem for ting der får de fleste til at ømme sig bare ved
> tanken.

Det er velkendt primært fra Karate (Tameshiwari), men også i nogen grad fra Muay Thai-boxing.
Som jeg husker det er forklaringen at der opbygges ekstra bindevæv på fronten af skinnebens-
knoglen (hvor der rammes).
Dette opnåes ved en træningsform, hvor du hhv ruller en vægtstang med belastning over
skinnebenet, samt sparker mod pæle/ træer etc. med skinnebenet.
Gennembrydning med fod-vristen kan ligeledes optrænes.


--
Best regards

Lars
science is 10% new data and 90% confirmation!!
religion is 100% superstition and 0% confirmation!!

---

Jeg tror det bla. kan forklares med at man som begynder er meget usikker med
at slå da det normalt gør ondt. Man lærer så efterhånden at slå hurtigere og
mere præcist og, netop dette gør at gennembrydningen bliver mindre
smertefuld eller slet og ret smerteløs. Det kræver både tid at lære det rent
teknisk men også rent mentalt. Under denne træning vil en naturlig fysisk
hærdning opbygges og man vil foranlediges til at tro at dette er årsagen.
Det er snarre den mentale hærdning der har størst betydning. En anden faktor
er at smerte til en vis grad kan tilvændes, og den vil således med tiden
føles mindre smertefuld. Det gælder f.eks også bagere og kokke som vænner
sig til at røre ved varme ting.

Hilsen rAnders.


"Jakob Nielsen" <a@a.a> skrev i en meddelelse
news:cs0m6h$t6c$1@news.cybercity.dk...
> Jeg har gennem årelang træning fået hærdet mine knoer og skinneben i en
> grad så jeg kan udsætte dem for ting der får de fleste til at ømme sig
> bare ved tanken. Der er eksempelvis "tricket" med at sparke et baseballbat
> over (et af træ!). Det virker altså at hærde, må være konklusionen.
> Samtidigt er det ikke fordi jeg ingen følsomhed har de steder. Jeg kan
> sagtens mærke ganske let berøring. Jeg tror min krop er som de flestes på
> det punkt.
>
> Spørgsmålet er så hvad det er der sker? Man skulle tro den viden fandtes
> de steder hvor man træner denne hærdning, men det gør den faktisk ikke.
> Jeg har som sagt selv trænet i mange år, forsøgt at læse om det og spurgt
> andre, men kender stadig ikke svaret på hvad der gør at man ikke får ondt
> og ikke få buler eller andre skader, men samtidigt kan se at nerverne
> stadig er levende og ved godt mod. Det man ved rundt omkring er hvordan
> man hærder, og at det virker. Ikke meget mere end det.
>
> Måske jeg er mere heldig med at spørgre i dette forum? Nogle anatomister
> til stede?
>

---

"rAnders" <anders@mail.dk> wrote in message
news:41e83e8d$0$233$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>> Måske jeg er mere heldig med at spørgre i dette forum? Nogle anatomister
>> til stede?

Hærdning overfor smerter er ALT for kompliceret til at det kan løses ved
anatomi, der jo blot er navngivning af legems-geografi.

Tillært hjælpeløshed og anden psykologi indgår i vore ubehagsfornemmelser
som vi ofte kan træne os væk fra.

---

> at slå da det normalt gør ondt. Man lærer så efterhånden at slå hurtigere
> og mere præcist og, netop dette gør at gennembrydningen bliver mindre
> smertefuld eller slet og ret smerteløs.

Det kunne virke fornuftigt nok hvis man så bort fra at
skinnebensgennembrydning i starten giver de største buler, mens man efter
års træning stadig har normalt udseende ben, men ikke længere får bulerne.
Det tyder da på at der finder en reel hærdning sted.
Den mentale del er naturligvis også væsentlig og kan endda være hele
forklaringen på den mindre smerte, men de fysiske skader minskes som sagt
også.

---

2005-01-15 Jakob Nielsen wrote
>> at slå da det normalt gør ondt. Man lærer så efterhånden at slå hurtigere
>> og mere præcist og, netop dette gør at gennembrydningen bliver mindre
>> smertefuld eller slet og ret smerteløs.
>
> Det kunne virke fornuftigt nok hvis man så bort fra at
> skinnebensgennembrydning i starten giver de største buler, mens man efter
> års træning stadig har normalt udseende ben, men ikke længere får bulerne.

Jo, men ken det ikke netop skyldes at man faktisk slår/sparker på en
bedre måde? Det trænes vel også op.


/Morten

---

> Jo, men ken det ikke netop skyldes at man faktisk slår/sparker på en
> bedre måde? Det trænes vel også op.

Nej, ikke eksemplet med skinnebenet. Der handler teknikken grundlæggende set
om hurtighed og kraft. Selve måden man rammer er ikke meget forskellig for
en begynder og en øvet. Træk musklen foran på skinnebenet ind i dækning ved
knoglen og kør igennem målet. Meget mere er der ikke at sige om
kontaktområdet.
For selve fremføringen af benet i sparket er der naturligvis en masse
detaljer, men det påvirker næppe selve kontaktområdet.