/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Gnist i tændrør - sammenhæng
Fra : Børgefar


Dato : 09-01-05 00:48

I forb. med en snak i en anden gruppe og almen interesse, kunne det være
interessant at høre, om nogle kender til funktionen såvel teoretisk som i
praksis.

Hvordan fungerer tændingssystemet på en MC/knallert. Det opstår vel som
funktion af påvirkning af en induktans og en kapacitans, men hvilken
betydning har f.eks. størrelsen af modstanden i tænrøret/tændrørshætten på
gnisten/gnistforløbet?
--
Alle kan noget ingen kan alt



 
 
Stig Johansen (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Stig Johansen


Dato : 09-01-05 06:20

Børgefar wrote:

> I forb. med en snak i en anden gruppe og almen interesse, kunne det være
> interessant at høre, om nogle kender til funktionen såvel teoretisk som i
> praksis.
>
> Hvordan fungerer tændingssystemet på en MC/knallert. Det opstår vel som
> funktion af påvirkning af en induktans og en kapacitans, men hvilken
> betydning har f.eks. størrelsen af modstanden i tænrøret/tændrørshætten på
> gnisten/gnistforløbet?

Jeg har ikke styr på de eksakte videnskabelige formler, men her er en
overordnet forklaring:
Man har en tændspole, hvor sekundærviklingerne er (formentlig) 50 gange
flere end primærviklingerne. På primær viklingerne holdes en spænding (med
tilhørende strøm) på 12-14V (bil). Strømforsyningen holdes af et
kontaktsæt[1] (platinerne), der er parallelforbundet med en lille
kondensator.
Når strømmen afbrydes, vil tændspolen forsøge at modarbejde det[2], og
derved inducere en spænding i omegnen af 400V, der oplades i kondensatoren.
Når kondensatoren aflades over tændspolen, skaber det en spænding på ca.
20KV på sekundærsiden, der så genererer en gnist i tændrøret.
Modstanden i kabler + tændrørshætter m.v. er udelukkende for ikke at
generere radiostøj.
Princippet er det samme for MC/Knallert/Plæneklipper m.v. Her er svinghjulet
med indbyggede magneter, sammen med spolerne indeni, en generator.

[1] Sådan var det i 'gamle' dage. Vi begyndte selv at lave thyristor tænding
engang, men ideen er den samme.

[2] Hvis jeg blev spurgt for 30 år siden, kunne jeg nok henvise til eksakt
videnskabeligt grundlag.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

Ulrik Smed (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 09-01-05 10:27

Stig Johansen wrote:
> Når kondensatoren aflades over
> tændspolen, skaber det en spænding på ca. 20KV på
> sekundærsiden, der så genererer en gnist i tændrøret.

Det lyder ikke helt rigtigt. Jeg vil mene max spænding på sekundæren vil
være på samme tidspunkt som de 400V på primæren. Gnisten vil springe på et
tidspunkt i løbet af opladnigen op til de 400V. Kondensatoren er nok for at
forhindre en for skarp flanke på stigningen, for at dæmpe radiostøj. Måske
også for at øge strømstyrken i gnisten. Den svarer til flyback-kondesatoren
i en TV-højspænding.

Her er en opstilling der virker ved at aflade en kondesator ind i en primær.
Afladningen sker gennem et lille gnistgab. Her er vist ikke tænkt det store
på radiostøj!
http://www.emanator.demon.co.uk/bigclive/stunner.htm

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark



Allan Kusk (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Allan Kusk


Dato : 09-01-05 21:48

Ulrik Smed wrote:

Kondensatoren er nok for
> at forhindre en for skarp flanke på stigningen, for at dæmpe radiostøj.
> Måske også for at øge strømstyrken i gnisten. Den svarer til
> flyback-kondesatoren i en TV-højspænding.
>

Jeg tror at kondensatoren sidder over gnistgabet for at forhindre at
spændingen stiger for hurtigt. Medens den induserede spænding lader
kondensatoren op, bevæger kontakterne sig så langt fra hinanden at der ikke
kan dannes en lysbue.
Hvis der dannes en lysbue, vil denne strøm vedligeholde magnetfeltet og den
sekundære spænding vil ikke blive nær så stor.
Vh Allan


Preben Riis Sørensen (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 09-01-05 22:48


"Allan Kusk" <a.kusk@c.sletdk> skrev i en meddelelse
news:41e197b3$0$33667$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Ulrik Smed wrote:
>
> Kondensatoren er nok for
> > at forhindre en for skarp flanke på stigningen, for at dæmpe radiostøj.
> > Måske også for at øge strømstyrken i gnisten. Den svarer til
> > flyback-kondesatoren i en TV-højspænding.
> >
>
> Jeg tror at kondensatoren sidder over gnistgabet for at forhindre at
> spændingen stiger for hurtigt. Medens den induserede spænding lader
> kondensatoren op, bevæger kontakterne sig så langt fra hinanden at der
ikke
> kan dannes en lysbue.
> Hvis der dannes en lysbue, vil denne strøm vedligeholde magnetfeltet og
den
> sekundære spænding vil ikke blive nær så stor.

Der går ikke lang tid fra kondensatoren står af, til der er 'knaster på
platinet' = mere eller mindre motorsvigt, det fungerer slet ikke uden
kondensator.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Stig Johansen (10-01-2005)
Kommentar
Fra : Stig Johansen


Dato : 10-01-05 05:42

Preben Riis Sørensen wrote:

>
> "Allan Kusk" <a.kusk@c.sletdk> skrev i en meddelelse
> news:41e197b3$0$33667$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Ulrik Smed wrote:
>>
>> Kondensatoren er nok for
>> > at forhindre en for skarp flanke på stigningen, for at dæmpe radiostøj.
>> > Måske også for at øge strømstyrken i gnisten. Den svarer til
>> > flyback-kondesatoren i en TV-højspænding.
>> >
>>
>> Jeg tror at kondensatoren sidder over gnistgabet for at forhindre at
>> spændingen stiger for hurtigt. Medens den induserede spænding lader
>> kondensatoren op, bevæger kontakterne sig så langt fra hinanden at der
> ikke
>> kan dannes en lysbue.
>> Hvis der dannes en lysbue, vil denne strøm vedligeholde magnetfeltet og
> den
>> sekundære spænding vil ikke blive nær så stor.
>
> Der går ikke lang tid fra kondensatoren står af, til der er 'knaster på
> platinet' = mere eller mindre motorsvigt, det fungerer slet ikke uden
> kondensator.

Efter at have googlet lidt, har jeg fundet ud af primær og sekundær
viklingerne i tændspolen er forbundet i den ene ende. Altså den, der er
forbundet til platinerne.
Kondensatorens formål må derfor være opretholde et rimeligt 0 potentiale,
når kontakten brydes, og således forhindere at der (også) dannes gnist over
kontaktsættet.

Se evt:
<http://www.mycarwizard.com/autoshop/ignition.html>

Et par klip:
......
To reduce interference with radio and TV reception, ignition systems are
provided with resistance in the secondary circuit. Resistor spark plugs or
special resistor type ignition cable may be used.
......

og:
.....
Without an ignition condenser, the induced voltage causing this flow of
current would create an arc across the contact points and the magnetic
energy would be consumed in this arc.
.....

samt:
.....
So, if the condenser should go bad, the high voltage needed to jump the gap
at the spark plugs will not be possible. This could cause a no-start
condition or a driving problem.
.....


--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

Per A. Hansen (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 09-01-05 19:20


"Børgefar" <habit@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:41e0714b$0$1097$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>I forb. med en snak i en anden gruppe og almen interesse, kunne det være
>interessant at høre, om nogle kender til funktionen såvel teoretisk som i
>praksis.
>
> Hvordan fungerer tændingssystemet på en MC/knallert. Det opstår vel som
> funktion af påvirkning af en induktans og en kapacitans, men hvilken
> betydning har f.eks. størrelsen af modstanden i tænrøret/tændrørshætten på
> gnisten/gnistforløbet?

Stig har fat i noget af forklaringen.
Det gælder generelt, at jo større modstand - herunder gristgabet - des
større skal spændingen være for at
der springer en gnist. Jo større gnistgab - des større gnist.
Da det tager tid at opbygge spændingen, er der en lille gnist-forsinkelse
ved større
modstand i kredsløbet - men til gengæld en mere energirig gnist.
Men også flere udsættere!

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Nick (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Nick


Dato : 09-01-05 22:25

Jeg er enig i Stigs fremstilling kombineret med Per´s. Stigs forklaring
stemmer rimeligt overens med det jeg lærte under min maskinmesteruddannelse
i sin tid. De andre bud her er vist lige rigeligt ovre i
spekulationsafdelingen >s< (var ment for sjov). De andre er ihvertfald ikke
korrekte.

Siden min tid på Uni (efterfølgende) har jeg ikke beskæftiget mig med
motorteori, og derfor er min viden uden tvivl bedaget, da mange ting idag
(også knallerter) kører med elektronisk tænding.

Det kunne da egentlig være interessant at få en relativt kort forklaring på
hvorledes systemet fungerer evt. en henvisning?

mvh

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:rPeEd.578$AX.166@news.get2net.dk...
>
> "Børgefar" <habit@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:41e0714b$0$1097$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>I forb. med en snak i en anden gruppe og almen interesse, kunne det være
>>interessant at høre, om nogle kender til funktionen såvel teoretisk som i
>>praksis.
>>
>> Hvordan fungerer tændingssystemet på en MC/knallert. Det opstår vel som
>> funktion af påvirkning af en induktans og en kapacitans, men hvilken
>> betydning har f.eks. størrelsen af modstanden i tænrøret/tændrørshætten
>> på gnisten/gnistforløbet?
>
> Stig har fat i noget af forklaringen.
> Det gælder generelt, at jo større modstand - herunder gristgabet - des
> større skal spændingen være for at
> der springer en gnist. Jo større gnistgab - des større gnist.
> Da det tager tid at opbygge spændingen, er der en lille gnist-forsinkelse
> ved større
> modstand i kredsløbet - men til gengæld en mere energirig gnist.
> Men også flere udsættere!
>
> --
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen
>




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste