|
| flodbølge endnu engang Fra : Filip |
Dato : 04-01-05 23:56 |
|
Er der nogen der ved hvor langt op på land flodbølgen gik? Hvor kraftigt et
jordskælv skal der til for at en flodbølge kan gå rundt over hele jorden,
også den lave del af landjorden? eller er det et lidt for fjollet spørgsmål?
Filip
| |
Herluf Holdt, 3140 (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 05-01-05 01:13 |
|
Filip skrev:
> Er der nogen der ved hvor langt op på land flodbølgen gik?
Der er nævnt noget med 10 km og ødelagte byer 8 km inde i
land, men jeg ved ikke hvor det var.
Ved vulkanøen Krakataus eksplosion i 1883, var der tsunamier
i op til 30 meters højde. Dampskibet "Berau" strandede 4 km
inde på det sydlige Sumatra. Dengang cirkulerede lufttryksbølgen
mindst fem gange rundt om jorden. Men havbølgen var kun 15 cm
høj, da den nåede til Sydamerika efter 22 timer.
> Hvor kraftigt et jordskælv skal der til for at en flodbølge kan
> gå rundt over hele jorden, også den lave del af landjorden?
Det kan et jordskælv nok ikke klare, men måske en megastor
"dommedagsasteroide" i et af oceanerne.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Litt. om Krakatau-eksplosionen:
"Vulkaner" af Arne Noe-Nygaard, 1979
| |
Magnus Marius Rohde (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Magnus Marius Rohde |
Dato : 05-01-05 10:35 |
|
Herluf Holdt, 3140 <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote:
> Filip skrev:
> > Er der nogen der ved hvor langt op på land flodbølgen gik?
>
> Der er nævnt noget med 10 km og ødelagte byer 8 km inde i
> land, men jeg ved ikke hvor det var.
>
> Ved vulkanøen Krakataus eksplosion i 1883, var der tsunamier
> i op til 30 meters højde. Dampskibet "Berau" strandede 4 km
> inde på det sydlige Sumatra. Dengang cirkulerede lufttryksbølgen
> mindst fem gange rundt om jorden. Men havbølgen var kun 15 cm
> høj, da den nåede til Sydamerika efter 22 timer.
Så vidt jeg ved, blev den også målt i Københavns havn. Jeg kan ikke lige
huske højden, men det kan ikke have været særligt meget.
Magnus
--
OS X: Because making UNIX user-friendly was easier that fixing Windows
| |
Herluf Holdt, 3140 (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 05-01-05 11:07 |
|
Magnus Marius Rohde skrev:
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Ved vulkanøen Krakataus eksplosion i 1883, var der tsunamier
>> i op til 30 meters højde. [...]
> Så vidt jeg ved, blev den også målt i Københavns havn. Jeg kan
> ikke lige huske højden, men det kan ikke have været særligt meget.
Ja, de sekundære "skvulp" blev registreret over hele kloden,
men det må have været ganske få centimeter i København.
[citat fra bogen Vulkaner, (Noe-Nygaard, 1979)]:
Havbølgen blev registreret på de automatiske tidevandsmålere
Jorden over. I Sydafrika, der ligger 8.000 km borte fra
ulykkesstedet, steg vandet 14-15 timer senere 40-60 cm, og
knap 22 timer efter eksplosionen nåede bølgen Sydamerikas
sydspids, Kap Horn; her var den efterhånden faldet til 15 cm
i højden. Havbølgens hastighed var 550 km i timen. [...]
P.s.:
I går sendte jeg et par længere Krakatau-citater
fra Noe-Nygaards bog til gruppen *dk.natur*.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
Bertel Lund Hansen (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 05-01-05 02:15 |
|
Filip skrev:
>Er der nogen der ved hvor langt op på land flodbølgen gik?
Jeg ved det ikke.
>Hvor kraftigt et jordskælv skal der til for at en flodbølge kan gå rundt over hele jorden,
>også den lave del af landjorden?
Kraft alene er ikke nok. Det skal også være den rigtige årsag til
jordskælvet. Hvis de tektoniske plader f.eks. glider fra
hinanden, kan det ske med nok så voldsom kraft, men det vil ikke
frembringe nogen tsunami (af betydning). Der skal ske en sænkning
eller en hævning af noget havbund før det giver flodbølge.
I det aktuelle tilfælde var der en plade der gled skråt ned under
en anden.
Derudover er der jo ikke frit hav hele vejen rundt om kloden, så
i praksis er det umuligt at få én tsunami til at køre hele vejen
rundt. Man kan så lave det teoretiske spørgsmål om til at vi
forestiller os at hele jorden er dækket af vand, men jeg kan ikke
svare på det.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Martin Bak (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Martin Bak |
Dato : 05-01-05 08:44 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:nkfmt09gl7pj64jht697q8ubdod5vkcjtb@news.stofanet.dk...
> Man kan så lave det teoretiske spørgsmål om til at vi
> forestiller os at hele jorden er dækket af vand, men jeg kan ikke
> svare på det.
>
>
Jamen det rejser jo også en interessant tanke, for hvad ville der egentlig
ske? Jorden er jo nærmest kuglerund. Når bølgen bevæger sig som en ring i
vandet, så vil denne ring jo på et tidspunkt nå ydergrænsen og begynde at
blive mindre igen for til sidst at mødes med sig selv i et brag på den
modsatte side af jorden, eller hur?
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 05-01-05 10:20 |
|
Martin Bak skrev:
>Jamen det rejser jo også en interessant tanke, for hvad ville der egentlig
>ske? Jorden er jo nærmest kuglerund. Når bølgen bevæger sig som en ring i
>vandet, så vil denne ring jo på et tidspunkt nå ydergrænsen og begynde at
>blive mindre igen for til sidst at mødes med sig selv i et brag på den
>modsatte side af jorden, eller hur?
Det forudsætter at havbunden er rimeligt ens over hele jorden.
Hvis bølgen møder lavt vand, vil dens bølgelængde og højde ændres
(kortere bølgelængde, større højde). Det ville ødelægge
'synkroniseringen'.
Jeg kan ikke gennemskue hvad der ville ske med energien efter
sammenstødet. Ved en ideel bølge ville de forskellige toppe
forstærke hinanden ved mødet, men det kan jo ikke passe?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
|
|