Arne H. Wilstrup skrev ...
Den danske folkeskole er ikke verdens dyreste - hvorfor bliver du ved
med
den påstand uden dokumentation?
Du vil finde mere detaljerede oplysninger i artiklen:
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=358046/
Lagt på
www.berlingske.dk 16. september 2003
"SKOLEN ER EN AF VERDENS DYRESTE
Af Henrik Dannemand
Den danske folkeskole er en af verdens dyreste, viser ny rapport. »Det
er ikke forkert, at vi bruger så mange penge, men vi må sikre, at
kvaliteten er i orden,« siger undervisningsministeren.
Der er få børn i de danske klasser, og lærerne underviser i få timer.
Det fremgår af OECDs nye rapport »Education at a Glance«, der
sammenligner uddannelsessystemerne i 42 lande.
Rapporten viser, at de lave klassekvotienter og lærernes få
undervisningstimer er med til at placere den danske folkeskole som en
af verdens dyreste.
Kigger man alene på den årlige udgift pr. elev i 1.-6. klasse, er den
danske folkeskole den dyreste - 7.074 US$ mod et OECD-gennemsnit på
4.381 US$. For 7.-10. klasse er Danmark fjerde dyrest efter Østrig,
Norge og Schweiz.
»Rapporten viser, at vi har en rigtig god økonomisk ramme for at kunne
lave en folkeskole i verdensklasse. Det er ikke på nogen måde forkert,
at vi bruger så mange ressourcer, men jeg vil gerne sikre, at
kvaliteten matcher omkostningerne, og det gør den ikke,« siger
undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) med henvisning til OECDs knap to
år gamle Pisa-undersøgelse, der sammenlignede 15-åriges kundskaber i
32 lande.
Den viste bl.a., at danske elever ligger væsentligt under det
internationale gennemsnit, når det gælder naturfag, mens de i læsning
og matematik klarer sig gennemsnitligt. Et af rapportens nedslående
resultater var, at Danmark har relativt mange svage læsere.
Den nye rapport beskriver hele uddannelsessystemet lige fra grundskole
til erhvervs- og lange videregående uddannelser. Danmark er et af de
lande, der bruger flest penge på uddannelse, og det resulterer i, at
vi ligger helt i top, når det gælder ungdomsuddannelser. 96 pct. går i
gymnasiet, på HF, teknisk skole eller handelsskole mod kun 82 pct. i
gennemsnit i OECD-landene.
»Det viser, at vi får noget for de penge, vi investerer i uddannelse,«
siger Ulla Tørnæs, som dog mener, at folkeskolen skal udnytte sine
ressourcer »langt bedre«. Hun sætter sin lid til, at den nye
folkeskolelov, som bl.a. giver flere undervisningstimer i dansk og
matematik, vil forbedre elevernes færdigheder.
Flere lærertimer
Kommunernes Landsforening (KL) skal om kort tid forhandle en ny
arbejdstidsaftale med Danmarks Lærerforening (DLF), og kommunerne
ønsker flere undervisningstimer for pengene. Borgmester Bjørn Dahl
(V), formand for KLs børne- og kulturudvalg, siger, at de mange små
skoler og specialundervisningen, der sluger 20 pct. af
skoleudgifterne, er med til at gøre folkeskolen dyr.
»Vi opfordrer kommunerne til at kigge deres skolestruktur efter i
sømmene. I en kommune med fire små skoler kan det måske være
fornuftigt at lave én stor skole,« siger Bjørn Dahl.
Anders Bondo Christensen, formanden for lærerne, afviser kritikken af
de lave klassekvotienter.
»Klassekvotienterne er dels et resultat af en folkeskolelov, der
sætter den enkelte elev i centrum, dels af en skolestruktur med mange
små skoler, og dels et udtryk for at forældrene prioriterer lave
klassekvotienter højt. Skal det laves om, vil det kræve lukning af
mange små skoler,« siger Anders Bondo Christensen."