|
| Bevisførelse i matematik i skoleundervisni~ Fra : Bent Jensen |
Dato : 28-12-04 17:40 |
|
Per Rønne skrev ...
> Og jeg tog realeksamen i 1969 fra Bagsværd, og begyndte
> eftersommerferien i 1. gymnasieklasse, matematisk. Vi kom op i
> mundtlig matematik, og der var bevisførelse. Og jeg kom op i 2.
> gradsligningen {ax^2 +bx + c = 0} og skulle bevise den.
Nej, du skulle bevise, at ligningen har de og de løsninger.
I geometri i underskolen brugte man Juul og Rønnaus lærebog. Det var i
virkeligheden Euclids elementer om igen. Det handlede kun om beviser
for læresætninger om geometriske figurer.
> selv
> før grendelingen efter 1g, bestod hovedparten af undervisningen
> i bevisførelse og abstraktionsnivaeu. Måske skulle du finde en
> gammel Kristensen & Rindung frem?
Det var også det lærebogsæst, jeg lærte efter. Det var et fremragende
lærebogssæt. Det var beviser og deduktion hele vejen igennem. Ellers
er det jo heller ikke rigtigt matematik. Hvis man springer beviserne
over og kun bruger nogle opgivne formler til opgaveløsning, har man
ikke rigtigt magt over det. Men jeg tror dog nok, at man i
Direktoratet for Gymnasieskolerne på et tidspunkt i halvfjerdserne
fandt ud af, at det matematiske gymnasiums matematikpensum var for
vanskeligt og omfattende, hvorefter man reducerede det noget.
Men sikkert er det, at hvis man ikke har fod på matematik, kan man
ikke udføre en mængde ingeniørmæssige designopgaver. Det er i mange
tilfælde ikke tilstrækkeligt at forsøge at slå en formel op.
> Bertel Haarder fik afskaffet matematik for de sproglige.
Ha, ha! Jeg husker, hvor deprimeret min matematiklærer var, da han
betroede sig til os mat-fys'er om, hvor svært det var at undevise de
sproglige i matematik.
Bent
| |
Arne H. Wilstrup (28-12-2004)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 28-12-04 17:52 |
|
"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0412280839.398689d5@posting.google.com...
> Ha, ha! Jeg husker, hvor deprimeret min matematiklærer var, da han
> betroede sig til os mat-fys'er om, hvor svært det var at undevise de
> sproglige i matematik.
naturligvis - man skulle jo som matematiklærer pludselig være dygtig til at
undervise i stedet for at tage alt for meget for givet.
--
ahw
| |
Per Rønne (28-12-2004)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 28-12-04 19:10 |
|
Arne H. Wilstrup <karl@utroligsmart.invalid> wrote:
> "Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> news:9a3bbfb0.0412280839.398689d5@posting.google.com...
> > Ha, ha! Jeg husker, hvor deprimeret min matematiklærer var, da han
> > betroede sig til os mat-fys'er om, hvor svært det var at undevise de
> > sproglige i matematik.
>
> naturligvis - man skulle jo som matematiklærer pludselig være dygtig til at
> undervise i stedet for at tage alt for meget for givet.
Jeg har et par gamle gymnasiebøger til de sproglige, købt på udsalg. De
skulle slet ikke lære rigtigt matematik, men kunne nøjes med regning.
Ingen beviser - men nok lidt infinitesimalregning.
Og så havde de bedre faglige forudsætninger fra {mellem}skolen end
nutidens matematiske 1g'ere.
--
Per Erik Rønne
| |
Arne H. Wilstrup (28-12-2004)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 28-12-04 21:08 |
|
""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gpipyu.15qtwzv85fg6dN%spam@husumtoften.invalid...
> Arne H. Wilstrup <karl@utroligsmart.invalid> wrote:
> > Jeg har et par gamle gymnasiebøger til de sproglige, købt på udsalg. De
> > skulle slet ikke lære rigtigt matematik, men kunne nøjes med regning.
> Ingen beviser - men nok lidt infinitesimalregning.
Sikke da noget sludder - jeg var først sproglig før jeg blev matematiker, og
vi havde både 1. og 2.gradsligninger samt infinitisimalregning m.v. samt
naturligvis statistik.
Jeg har ikke bøgerne mere, men de var i hvert fald ikke ringere end
matematikernes - den eneste forskel var at matematikerne på mat-fys-siden
skulle lære beviserne, vi skulle blot lære det hele uden ad -hvilket jo er
vanskeligere, hvis man ikke forstår det. Vi havde en civilingeniør som
lærer.
>
> Og så havde de bedre faglige forudsætninger fra {mellem}skolen end
> nutidens matematiske 1g'ere.
Heller ikke det var korrekt - Mellemskolen var blevet afskaffet i 1958 og
mange af dem, der gik hvor jeg gik, havde ikke gået i mellemskolen.
--
ahw
| |
Per Rønne (28-12-2004)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 28-12-04 21:51 |
|
Arne H. Wilstrup <karl@utroligsmart.invalid> wrote:
> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gpipyu.15qtwzv85fg6dN%spam@husumtoften.invalid...
> > Arne H. Wilstrup <karl@utroligsmart.invalid> wrote:
> > > Jeg har et par gamle gymnasiebøger til de sproglige, købt på udsalg. De
> > > skulle slet ikke lære rigtigt matematik, men kunne nøjes med regning.
> > Ingen beviser - men nok lidt infinitesimalregning.
>
> Sikke da noget sludder - jeg var først sproglig før jeg blev matematiker, og
> vi havde både 1. og 2.gradsligninger samt infinitisimalregning m.v. samt
> naturligvis statistik.
>
> Jeg har ikke bøgerne mere, men de var i hvert fald ikke ringere end
> matematikernes - den eneste forskel var at matematikerne på mat-fys-siden
> skulle lære beviserne, vi skulle blot lære det hele uden ad -hvilket jo er
> vanskeligere, hvis man ikke forstår det. Vi havde en civilingeniør som
> lærer.
Hvis du nu prøvede at nærlæse, hvad jeg skrev, så ville du opdage, at
jeg skriver nøjagtigt det samme som dig. De sproglige skulle ikke kunne
beviserne, men nok »lege lidt« med infitesimalregning, ved at regne lidt
med det.
> > Og så havde de bedre faglige forudsætninger fra {mellem}skolen end
> > nutidens matematiske 1g'ere.
>
> Heller ikke det var korrekt - Mellemskolen var blevet afskaffet i 1958 og
> mange af dem, der gik hvor jeg gik, havde ikke gået i mellemskolen.
Shortcut for 6. klasse - 2. real. Jeg er ikke klar over i hvilket omfang
der var en reel forskel mellem mellemskolen og den ny ordning {det er i
sagens natur kun den sidste jeg kender}, andet end den ikke særligt
hensigtsmæssige, at der ikke var nogen afgangseksamen efter 2. real;
»school droppers« fra gymnasieskolen risikerede altså at stå uden
eksamenspapirer, hvis de ikke havde taget 3. real med.
Men ok, dengang gjorde det jo ikke så meget med et skoleår rigere.
Efterhånden som samfundet er blevet rigere, har det mindre råd til
sådanne ting. Vi havde da også gratis skolemælk indtil vi afsluttede
skolen i 3g;-(.
--
Per Erik Rønne
| |
Per Rønne (28-12-2004)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 28-12-04 18:49 |
|
Bent Jensen <kongaead@my-deja.com> wrote:
> Per Rønne skrev ...
> > Og jeg tog realeksamen i 1969 fra Bagsværd, og begyndte
> > eftersommerferien i 1. gymnasieklasse, matematisk. Vi kom op i
> > mundtlig matematik, og der var bevisførelse. Og jeg kom op i 2.
> > gradsligningen {ax^2 +bx + c = 0} og skulle bevise den.
> Nej, du skulle bevise, at ligningen har de og de løsninger.
Nej, vi skulle gennemløbe beviset. Og da jeg senere havde kontakt til en
anden 3. real, skulle de også lære beviset {jeg ved ikke hvad de var
oppe til eksamen i}.
> I geometri i underskolen brugte man Juul og Rønnaus lærebog. Det var i
> virkeligheden Euclids elementer om igen. Det handlede kun om beviser
> for læresætninger om geometriske figurer.
I underskolen? Alså før mellemskolen {6. klasse boglig. 1. mellem}?
Vi havde det i 1. real, den gamle 3. mellem. Men det er rigtigt at det
var Euclids Elementer på en lidt mere forståelig måde; at beskrive c^2 =
a^2 + b^2 med ord i stedet for symboler, virker nu også lidt
forvirrende!
> > selv før grendelingen efter 1g, bestod hovedparten af undervisningen i
> > bevisførelse og abstraktionsnivaeu. Måske skulle du finde en gammel
> > Kristensen & Rindung frem?
> Det var også det lærebogsæst, jeg lærte efter. Det var et fremragende
> lærebogssæt. Det var beviser og deduktion hele vejen igennem. Ellers
> er det jo heller ikke rigtigt matematik. Hvis man springer beviserne
> over og kun bruger nogle opgivne formler til opgaveløsning, har man
> ikke rigtigt magt over det. Men jeg tror dog nok, at man i
> Direktoratet for Gymnasieskolerne på et tidspunkt i halvfjerdserne
> fandt ud af, at det matematiske gymnasiums matematikpensum var for
> vanskeligt og omfattende, hvorefter man reducerede det noget.
Det var på ingen måde for omfattende. Faktisk fik jeg i første omgang en
biologisk studentereksamen, fordi jeg oprindeligt ville være
molekylargenetiker. Skiftede mening, og blev stud.polit., hvor jeg kunne
konstatere at det nok havde været bedst at have været mat-fys; studiet
indeholder en del matematik. Skiftede mening igen og ville være datalog,
hvorfor jeg på et år på Avedøre Gymnasium blev mat-fys. GSK.
> Men sikkert er det, at hvis man ikke har fod på matematik, kan man
> ikke udføre en mængde ingeniørmæssige designopgaver. Det er i mange
> tilfælde ikke tilstrækkeligt at forsøge at slå en formel op.
Og ikke mindst under uddannelsen er det matematiske abstraktionsnivaeu
af afgørende betydning.
> > Bertel Haarder fik afskaffet matematik for de sproglige.
>
> Ha, ha! Jeg husker, hvor deprimeret min matematiklærer var, da han
> betroede sig til os mat-fys'er om, hvor svært det var at undevise de
> sproglige i matematik.
Desværre er matematikerne i dag dårligere, end datidens sproglige var.
Sidstnævnte havde i det mindste haft fire års rigtigt matematik, fra de
år der svarede til den gamle 4-årige mellemskole. Det er ganske simpelt
gyseligt at se at 1g'erne, matematikerne, i dag skal lære noget som:
ka + kb - kc = k(a + b - c);
- som vi andre havde i 6. klasse bogligt.
--
Per Erik Rønne
| |
|
|