/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
SF-definitioner (var: K-PAX)
Fra : Tue Sorensen


Dato : 19-12-04 05:29

Hej - Undskyld at jeg kommer ind i denne diskussion lidt sent, og
undskyld at jeg starter en ny tråd; det er fordi Google var "unable to
retrieve" den besked, jeg svarer på...

Peter Juul skrev:
> Disse "hardcore science-fiction fans" anerkender normalt ikke Star
> Trek som science-fiction.

Også blandt SF-fans er der jo stor diskussion om begreberne, men
personligt (som både alm. og hardcore SF-fan) vil jeg mene at Star
Trek da er SF, men det er ikke *hardcore* SF. Der er alt for mange
idiotiske "crystal entities", "energy beings", osv.; faktisk næsten en
ny i hvert afsnit. Stargate er beskæmmet af samme tendens. Det er mere
korrekt at kalde sådanne shows for "science fantasy", fordi det
egentlig er fantasy der foregår i et tilsyneladende hi-tech eller
fremtids-miljø. Denne terminologi kender jeg flere erklærede Star Trek
fans som også selv er enige om.

Men det kommer jo alt sammen an på hvordan man ser på fremtidens
mulige teknologi. Hvis man er meget storsindet og optimistisk, og
accepterer at hvadsomhelst engang vil være muligt, så falder selv de
mest fjollede og uvidenskabelige Star Trek-plots jo også ind under
legitim science fiction.

Mens hvis man foretrækker at alt det videnskabelige indhold skal være
strengt plausibelt udfra den viden vi har nu, så vil man kun anse den
såkaldte hardcore science fiction for ægte science fiction.

Min holdning er at det hele kan være fedt på forskellige måder. Meget
troværdigt fremstillede hardcore-SF miljøer, som vi f.eks. ser det i
film som Outland og Alien, er fede fordi miljøet er død-realistisk,
samtidig med at det er SF.

Mere outrerede SF-miljøer er fede fordi mulighederne er uendelige, og
der altid vil være plads til at filosofere over hvor menneskeheden og
dens teknologi er på vej hen i det virkelig lange perspektiv.

Selv en helt utroværdig SF-verden kan være vildt fed, pga. en
gennemført symbolisme, som f.eks. i Matrix-filmene.

Star Trek har det ekstra SF-element at det meste af det foregår i en
utopisk fremtid, hvilket er et sociologisk/samfundskritisk/politisk
element, som faktisk i sig selv gør Star Trek til science fiction. Et
af de efter min mening meget vigtige men ofte oversete træk ved SF er
at det omhandler hvilken type samfund vi i fremtiden vil finde frem
til. Enhver beskrivelse af et fremtidssamfund kan ses som et indlæg i
en overordnet debat om hvor vores samfund er på vej hen, hvilke
værdier, det bør bygge på, etc., etc. Dette er en af de ting, som SF
virkelig har et enormt potentiale til at kommentere på, hvilket dog
sker alt for sjældent.

(Jeg er i øvrigt enig med den oprindelige poster i at K-PAX ikke er en
særlig gennemført film - den mangler en klar mening/budskab/symbolik.
Til gengæld er jeg uenig i at filmen ikke har nogle SF-elementer - det
har den da. Prot påstår at være et rumvæsen, og kan endda også
identificere hvilken stjerne og planet, han kommer fra. Det er klare
SF-elementer - og endda de elementer, hele historien er bygget op
omkring.)

>> Hvilken beskrivelse bruger de så?
>
>Umm. Som jeg husker det:
>
>Science fiction: videnskabeligt korrekt fiktion, typisk med
>ikke-nutidig teknologi (almindelig hverdagsdramaer er jo typisk også
>"videnskabeligt korrekte")
>
>Sci-fi: fiktion, der gerne vil være science fiction (bryder
typisk med
>gængs videnskab ved blankt at tillade tidsrejser, overlyshastighed
>mm.)

Jeg bruger personligt begreberne science fiction, sci-fi og SF helt
identisk. Den efter min mening noget pjattede og snobbede tendens med
at kalde de mere underlødige og kommercielle produktioner for "sci-fi"
stammer fra et Harlan Ellison-essay, hvor han gerne vil adskille
seriøs SF fra poppet SF ved at indføre en kvalitetsbetinget
terminologi. Den vogn er der så en mængde medløbere som er sprunget
med på. Jeg mener ikke, det tjener noget formål. Jeg synes man evt.
kan skelne mellem den meget videnskabelige og den knap så
videnskabelige, hvor førstnævnte kaldes "hård" eller "hard"/"hardcore"
SF. En del af den knap så hårde SF går så i retning af fantasy, dvs. -
hvis man tog den yderste konsekvens af det - helt væk fra videnskab
(og dermed SF). Derfor kan det dog være interessant alligevel.

Men altså, definitioner volder altid besvær, og de er, betegnelsen til
trods, aldrig helt definitive.

>Der er en tone af, at [Hård] Science fiction er finere end det andet

Ja, for det er noget de fleste folk i dag lettere kan relatere til.
"1984" er et berømt og vigtigt eksempel, som siger en masse relevante
ting, og derved indgår ret kontant i samfundsdebatten. Mere vidtløftig
SF *kan* sådan set være ligeså relevant, måske bare ikke her og nu, og
måske ikke for så mange mennesker. Så i virkeligheden er det en
pragmatisk, praktisk og populistisk holdning at den mere litterære og
debatterende SF er finere end resten. Indtager man en mere
intellektuel og abstrakt holdning, hvor man ser fremtiden og
samfundsudviklingen i et meget større perspektiv, kan noget af det
"vildere" SF være ligeså godt eller bedre.

>og måske var det til dels derfor, at Isaac Asimov, der var en stor
>Star Trek-fan, kaldte Trek for hård science fiction, selv om den
>afgjort ikke er det.

Jeg kender en del til Asimov, men jeg kan slet ikke huske det med at
han var stor Star Trek-fan. Hvor har du læst det? Og ja (eller nej);
Star Trek er bestemt ikke hård SF.

- Tue Sørensen

 
 
Radio (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 19-12-04 11:59

On 18 Dec 2004 20:29:29 -0800, twocrafts@hotmail.com (Tue Sorensen) wrote in
dk.kultur.film:


>Men det kommer jo alt sammen an på hvordan man ser på fremtidens
>mulige teknologi. Hvis man er meget storsindet og optimistisk, og
>accepterer at hvadsomhelst engang vil være muligt, så falder selv de
>mest fjollede og uvidenskabelige Star Trek-plots jo også ind under
>legitim science fiction.

Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
Og da det er dit "plot" i denne tråd, vil jeg slette resten.

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Lars Hoffmann (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 19-12-04 12:23

Radio wrote:

> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
> Og da det er dit "plot" i denne tråd, vil jeg slette resten.

Helt så nemt er det jo ikke. Det er nemlig ikke lige til at sige hvad der i en
fremtid vil være videnskabeligt og hvad der ikke vil. Det hele kan koges ned
til om noget er videnskabeligt plausibelt eller ej. F.eks er et typisk element
som et "force field" fra Star Trek, på ingen måde videnskabeligt den dag idag,
da man slet ikke kan forestille sig hvordan dette skulle virke, men det er
aligevel plausibelt at man engang i fremtiden har en teknologi der tillader dette.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

Peter Knutsen (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 19-12-04 19:04


Lars Hoffmann wrote:
> Helt så nemt er det jo ikke. Det er nemlig ikke lige til at sige hvad der i en
> fremtid vil være videnskabeligt og hvad der ikke vil. Det hele kan koges ned
> til om noget er videnskabeligt plausibelt eller ej. F.eks er et typisk element
> som et "force field" fra Star Trek, på ingen måde videnskabeligt den dag idag,
> da man slet ikke kan forestille sig hvordan dette skulle virke, men det er
> aligevel plausibelt at man engang i fremtiden har en teknologi der tillader dette.

Ovenstående er en gummiparagraf, og kan derfor ikke tilægges
nogen som helst værdi. Prøv venligst igen, Lars...

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Lars Hoffmann (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 20-12-04 11:51

"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> wrote in message
news:32lu2kF3pdh78U3@individual.net

> Ovenstående er en gummiparagraf, og kan derfor ikke tilægges
> nogen som helst værdi. Prøv venligst igen, Lars...

Det er da ikke en gummiparagraf! Jeg konstaterer blot at Science Fiction
i sagens natur bygger på ikke eksisterende "scienci" eller teknologi og
derfor må det hele nødvendigvis handle om hvor plausibelt denne
videnskab er forklaret.
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Per Vadmand (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Per Vadmand


Dato : 20-12-04 12:12


"Lars Hoffmann" <larshoffmann@teleline.es> wrote in message
news:5e242b749d90649014b01f1271212804.19342@mygate.mailgate.org...
> "Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> wrote in message
> news:32lu2kF3pdh78U3@individual.net
>
>> Ovenstående er en gummiparagraf, og kan derfor ikke tilægges
>> nogen som helst værdi. Prøv venligst igen, Lars...
>
> Det er da ikke en gummiparagraf! Jeg konstaterer blot at Science Fiction
> i sagens natur bygger på ikke eksisterende "scienci" eller teknologi og
> derfor må det hele nødvendigvis handle om hvor plausibelt denne
> videnskab er forklaret.
> Med venlig hilsen
> Lars Hoffmann
>
Minder hele denne tråd ikke mistænkeligt om kønslig omgang med et bestemt
insekt?

Per v.



David Rasmussen (20-12-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 20-12-04 12:20

Per Vadmand wrote:
>
> Minder hele denne tråd ikke mistænkeligt om kønslig omgang med et bestemt
> insekt?
>

Heheh, som der var en der skrev på dahf.dk:

Hey, lad lige den flue være. Vi er også andre der gerne vil kneppe den.

/Davi

-V- (19-12-2004)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 19-12-04 12:16

Radio wrote:
> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
> Og da det er dit "plot" i denne tråd, vil jeg slette resten.

*Science*-fiction, for hulen.

*Science*.





-V-



David T. Metz (19-12-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 19-12-04 12:46

Radio kalligraferede, i news:sjnas01rqe4mut9f6uog871o8dbmt0317h@4ax.com

> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
> Og da det er dit "plot" i denne tråd, vil jeg slette resten.

Kan du nævne én science fiction-titel så? Altså åbenbart en der er
"videnskabelig"?

David



Radio (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 19-12-04 16:07

On Sun, 19 Dec 2004 12:45:49 +0100, "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid>
wrote in dk.kultur.film:

>Radio kalligraferede, i news:sjnas01rqe4mut9f6uog871o8dbmt0317h@4ax.com
>
>> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
>> Og da det er dit "plot" i denne tråd, vil jeg slette resten.
>
>Kan du nævne én science fiction-titel så? Altså åbenbart en der er
>"videnskabelig"?

Hvis du ikke selv kan er debatten forbi.

>
>David
>

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

David T. Metz (19-12-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 19-12-04 16:19

Radio kalligraferede, i news:j76bs0dbr3vmug5da2qtuap6e439boa8kj@4ax.com
> On Sun, 19 Dec 2004 12:45:49 +0100, "David T. Metz"
> <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> wrote in dk.kultur.film:
>
>> Radio kalligraferede, i
>> news:sjnas01rqe4mut9f6uog871o8dbmt0317h@4ax.com
>>
>>> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
>>> Og da det er dit "plot" i denne tråd, vil jeg slette resten.
>>
>> Kan du nævne én science fiction-titel så? Altså åbenbart en der er
>> "videnskabelig"?
>
> Hvis du ikke selv kan er debatten forbi.

Det forstår jeg så ikke. Jeg mener bare at man sikkert kan angribe
videnskabeligheden i enhver bog og derfor forekommer det kriterie mig ikke
at være praktisk anvendeligt.

Hvis du er af en anden mening ville jeg gerne høre et argument eller et
eksempel - det kan være jeg har misforstået dig. Men der er jo ingen tvang
her på usenet ...

David



Peter B. Juul (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 19-12-04 16:24

Radio <fjernspam@postkasse.rg> writes:

> Hvis du ikke selv kan er debatten forbi.

Er vi enige om, at f.eks. Stiftelsen ikke er science-fiction, når den
benytter overlyshastighed og deslige?
--
Peter B. Juul, o.-.o "Well," said Aslan, "I suppose we could try lasers."
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

Radio (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 19-12-04 17:14

On 19 Dec 2004 16:24:12 +0100, p4@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul) wrote in
dk.kultur.film:

>Radio <fjernspam@postkasse.rg> writes:
>
>> Hvis du ikke selv kan er debatten forbi.
>
>Er vi enige om, at f.eks. Stiftelsen ikke er science-fiction, når den
>benytter overlyshastighed og deslige?

"ikke" ?

Og skal vi ikke holde os til filmiske værker ?

Nævn en science-fiction film.

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Peter Knutsen (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 19-12-04 19:02


Radio wrote:
> On 19 Dec 2004 16:24:12 +0100, p4@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul) wrote in
> dk.kultur.film:
>>Er vi enige om, at f.eks. Stiftelsen ikke er science-fiction, når den
>>benytter overlyshastighed og deslige?
>
> "ikke" ?
>
> Og skal vi ikke holde os til filmiske værker ?
>
> Nævn en science-fiction film.

Jeg kan ikke nævne en eneste science fiction film som jeg
har set, men jeg har fra pålidelig kilde hørt at "Gattaca"
skulle være sådan én.

Men som udgangspunkt så er science fiction noget man
*læser*. Genrens karakteristika er sådan at den er meget
svær at filmatisere - hvis da ikke umulig.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

Radio (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 19-12-04 20:50

On Sun, 19 Dec 2004 19:02:21 +0100, Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote
in dk.kultur.film:

>
>Radio wrote:
>> On 19 Dec 2004 16:24:12 +0100, p4@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul) wrote in
>> dk.kultur.film:
>>>Er vi enige om, at f.eks. Stiftelsen ikke er science-fiction, når den
>>>benytter overlyshastighed og deslige?
>>
>> "ikke" ?
>>
>> Og skal vi ikke holde os til filmiske værker ?
>>
>> Nævn en science-fiction film.
>
>Jeg kan ikke nævne en eneste science fiction film

Du blev heller ikke kaldt op.

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Peter B. Juul (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 19-12-04 22:50

Radio <fjernspam@postkasse.rg> writes:

> >Er vi enige om, at f.eks. Stiftelsen ikke er science-fiction, når den
> >benytter overlyshastighed og deslige?
>
> "ikke" ?
>
> Og skal vi ikke holde os til filmiske værker ?
>
> Nævn en science-fiction film.

I min definition? Eller i din?

Jeg betragter afgjort Star Trek som Science-fiction og Star Wars som
grænsetilfælde.

Men i den meget snævre definition, som du ser ud til at plædere for,
kan jeg ikke umiddelbart komme på en...

hmm... Måske Minority Report. Eller A.I. Men A.I er problematisk.
--
Peter B. Juul, o.-.o "At Smørrebrød er ikke Mad,
The RockBear. ((^)) Og Kierlighed er ikke Had,
I speak only 0}._.{0 Det er for Tiden hvad jeg veed
for myself. O/ \O Om Smørrebrød og Kierlighed." - J.H. Wessel.

Jonas Gaarde (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Jonas Gaarde


Dato : 19-12-04 22:57

"Peter B. Juul" <p4@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m2r7lm2c15.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> Radio <fjernspam@postkasse.rg> writes:
>
>> >Er vi enige om, at f.eks. Stiftelsen ikke er science-fiction, når den
>> >benytter overlyshastighed og deslige?
>>
>> "ikke" ?
>>
>> Og skal vi ikke holde os til filmiske værker ?
>>
>> Nævn en science-fiction film.
>
> I min definition? Eller i din?
>
> Jeg betragter afgjort Star Trek som Science-fiction og Star Wars som
> grænsetilfælde.
>
> Men i den meget snævre definition, som du ser ud til at plædere for,
> kan jeg ikke umiddelbart komme på en...
>
> hmm... Måske Minority Report. Eller A.I. Men A.I er problematisk.




Hvad med "Deep Impact" eller "Space Cowboys"?
--
Jonas

My DVD's: http://www.intervocative.com/dvdcollection.aspx/Jonasgaarde



David T. Metz (20-12-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 20-12-04 09:34

Peter B. Juul wrote:

> Men i den meget snævre definition, som du ser ud til at plædere for,
> kan jeg ikke umiddelbart komme på en...
>
> hmm... Måske Minority Report. Eller A.I. Men A.I er problematisk.

Jeg har det: "Coma".

Vel egtl. også flere fra samme hånd, fx "Jurrassic Park" - burde leve op til
normale "hard core"-kriterier (men selvf. ikke Knutsens).

David



Radio (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 20-12-04 16:40

On 19 Dec 2004 22:50:14 +0100, p4@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul) wrote in
dk.kultur.film:

>Radio <fjernspam@postkasse.rg> writes:
>
>> >Er vi enige om, at f.eks. Stiftelsen ikke er science-fiction, når den
>> >benytter overlyshastighed og deslige?
>>
>> "ikke" ?
>>
>> Og skal vi ikke holde os til filmiske værker ?
>>
>> Nævn en science-fiction film.
>
>I min definition? Eller i din?

Læg mærke til at jeg ikke har skrevet nogen form for egen definition blot
gengivet hvad andre har ment. (for ikke at komme i pollemik med de værste
herinde) Om det er sikkert for mig at have en egen definition her i gruppen er
jeg noget usikker på, den gik ikke an i sf gruppen.
>
>Jeg betragter afgjort Star Trek som Science-fiction og Star Wars som
>grænsetilfælde.

Jeg betragter dem begge som science-fiction og star wars tillige som space
opera.
>
>Men i den meget snævre definition, som du ser ud til at plædere for,
>kan jeg ikke umiddelbart komme på en...

Ingen plædering fra min side. Jeg nævnte blot hvilke definitioner der var hårde
og hvilke der var blødsødne og nævnte i den forbindelse assimov og herbert.
>
>hmm... Måske Minority Report. Eller A.I. Men A.I er problematisk.

De er begge science-fiction.

Måske skulle vi ikke se på de forskellige definitioner af sceince-fiction men se
på hvad ordet science-fiction betyder.

I en ordbog står der at det er "tænkt videnskab" hvor videnskaberne er brugt på
en måde som man ikke kan se den blive brugt idag.

Derfor er lyssværdene i star wars en fantasi over hvordan man f.eks. kan
forestille sig en udvikling af måske laser. Man opererer jo på hospitaler med
laser som skæreværktøj m.m.

Vi har programmerbare robotter både i industrien og privat.
Så C3-PO er blot en fantasi over hvordan disse robotter vil se ud i fremtiden og
hvor selvstændige de kan blive.

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Peter B. Juul (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 20-12-04 17:50

Radio <fjernspam@postkasse.rg> writes:

> Læg mærke til at jeg ikke har skrevet nogen form for egen definition blot
> gengivet hvad andre har ment.

Fair nok - ikke desto mindre har du gjort dig til talsmand for at
dette og hint ikke kan betragtes som science fiction og har dermed
antydet en holdning, der minder om dem, der mener, at kun såkaldt
"hård" science fiction overhovedet er science fiction.

I dette har jeg så misforstået dig. Det beklager jeg.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Det handler alt sammen om at tage hensyn til
The RockBear. ((^)) sine medmennesker, selv når de er åbentlyst
I speak only 0}._.{0 dumme og tager fejl."
for myself. O/ \O -Per Abrahamsen

Radio (20-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 20-12-04 18:38

On 20 Dec 2004 17:50:16 +0100, p4@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul) wrote in
dk.kultur.film:

>Radio <fjernspam@postkasse.rg> writes:
>
>> Læg mærke til at jeg ikke har skrevet nogen form for egen definition blot
>> gengivet hvad andre har ment.
>
>Fair nok - ikke desto mindre har du gjort dig til talsmand for at
>dette og hint ikke kan betragtes som science fiction og har dermed
>antydet en holdning, der minder om dem, der mener, at kun såkaldt
>"hård" science fiction overhovedet er science fiction.
>
>I dette har jeg så misforstået dig. Det beklager jeg.

Du har misforstået debatten omkring at jeg ikke mener k-pax er science-fiction.
Jeg synes jeg har været helt klar i mælet over hvorfor.
Derefter fulgte en debat om kejserens skæg om hvad scince-fiction er eller ikke
er i 2 tråde.

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

David T. Metz (21-12-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 21-12-04 09:06

Radio kalligraferede, i news:963es0lii9s63uacr59f6usr2vvqoee0n4@4ax.com

> Du har misforstået debatten omkring at jeg ikke mener k-pax er
> science-fiction. Jeg synes jeg har været helt klar i mælet over
> hvorfor.


Ja, kan du evt løfte sløret lidt for hvad det er instruktøren siger på
kommentarsporet? Gør han det entydigt til en historie om et psykisk
sammenbrud?

David



Peter B. Juul (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 21-12-04 11:16

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> writes:

> Ja, kan du evt løfte sløret lidt for hvad det er instruktøren siger på
> kommentarsporet? Gør han det entydigt til en historie om et psykisk
> sammenbrud?

Selv hvis han gør, synes jeg ikke, at det er afgørende.

Robert Zemeckis kunne ikke finde rundt i hvad en galakse er, da han
kommenterede Contact. Ridley Scott har aldrig rigtig kunnet bestemme
sig for om Deckard er en replikant eller ej. Og så er der Richard
Kelly og hans Donnie Darko. Brrr. (og han har endda også skrevet
manus).

K-PAX er instrueret af Iain Softley udfra et manuskript af Charles
Leavitt som er baseret på en roman af Gene Brewer. Der er masser af
plads til fortolkninger både den ene og den anden vej.

Og så er det jo i øvrigt slet ikke sikkert, at det er meningen, at
svaret _skal_ være entydigt - lidt som med Deckard i Blade Runner.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Yes," said Winnie-the-Pooh.
The RockBear. ((^)) "I see now," said Winnie-the-Pooh.
I speak only 0}._.{0 "I have been Foolish and Deluded," said he,
for myself. O/ \O "and I am a Bear of no Brain at All."

David T. Metz (21-12-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 21-12-04 12:12

Peter B. Juul kalligraferede, i news:m2llbs0xeg.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk
> "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> writes:
>
>> Ja, kan du evt løfte sløret lidt for hvad det er instruktøren siger
>> på kommentarsporet? Gør han det entydigt til en historie om et
>> psykisk sammenbrud?
>
> Selv hvis han gør, synes jeg ikke, at det er afgørende.

Det er jeg helt enig i. Jeg ville bare høre baggrunden for Gerners
perspektiv.

Forfattere og andre ophavsmænd har slet ikke eneret på tolkningen af deres
værker. Men det er en anden diskussion.

> Ridley Scott har aldrig rigtig kunnet bestemme
> sig for om Deckard er en replikant eller ej.

Er der kommet en ny udgave med kommentarspor? Er den værd at anskaffe?

Jeg husker noget snak om en deluxe-udgave med bl.a. både DC og Theatrical -
er det den?

David



Peter B. Juul (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 21-12-04 13:23

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid> writes:

> Forfattere og andre ophavsmænd har slet ikke eneret på tolkningen af deres
> værker. Men det er en anden diskussion.

Ja. Og en diskussion, hvor jeg bestemt har ændret standpunkt siden jeg
i sin tid diskuterede det med mine skiftende dansklærere.

Ne'ertheless får ingen mig til at anerkende dansklærerfortolkningen af
Klods-Hans.

> > Ridley Scott har aldrig rigtig kunnet bestemme
> > sig for om Deckard er en replikant eller ej.
>
> Er der kommet en ny udgave med kommentarspor? Er den værd at anskaffe?

I know not. Jeg tvivler. Det er noget med en sur pengemand, som har
råd til ikke at udgive den og sidder på rettighederne.

--
Peter B. Juul, o.-.o "At Smørrebrød er ikke Mad,
The RockBear. ((^)) Og Kierlighed er ikke Had,
I speak only 0}._.{0 Det er for Tiden hvad jeg veed
for myself. O/ \O Om Smørrebrød og Kierlighed." - J.H. Wessel.

David Rasmussen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 21-12-04 13:45

Peter B. Juul wrote:
>
> I know not. Jeg tvivler. Det er noget med en sur pengemand, som har
> råd til ikke at udgive den og sidder på rettighederne.
>

Yep. Idioten Jerry Perenchio nægter at samarbejde alene for at være
besværligt.

http://www.brmovie.com/BR_Special_Edition.htm

Det der skulle være på udgivelsen er ikke blot Theatrical Edition og den
eksisterende såkaldte "Director's Cut", men også Ridley Scotts egen
endelige version :(

/David

David T. Metz (21-12-2004)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 21-12-04 13:50

David Rasmussen kalligraferede, i
news:41c81ada$0$177$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk

> http://www.brmovie.com/BR_Special_Edition.htm

Æuv. Jeg stemmer hermed for at gruppen bør indføre en pendant til
spoiler-advarsler: Advarsel mod links der bare gør en bitter og sortsynet.
Jeg har ikke et godt forslag til navn ...

David



David Rasmussen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 21-12-04 15:53

David T. Metz wrote:
>
> Æuv. Jeg stemmer hermed for at gruppen bør indføre en pendant til
> spoiler-advarsler: Advarsel mod links der bare gør en bitter og sortsynet.
> Jeg har ikke et godt forslag til navn ...
>

Undskyld :(

/David

Peter B. Juul (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 21-12-04 14:01

David Rasmussen <david.rasmussen@gmx.net> writes:

> Det der skulle være på udgivelsen er ikke blot Theatrical Edition og
> den eksisterende såkaldte "Director's Cut", men også Ridley Scotts
> egen endelige version :(

Den eksisterer vel næppe før hr. Scott engang dør

--
Peter B. Juul, o.-.o "Roses are #FF0000,
The RockBear. ((^)) violets are #0000FF,
I speak only 0}._.{0 all my base
for myself. O/ \O are belong to you"

David Rasmussen (21-12-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 21-12-04 15:54

Peter B. Juul wrote:
>
>>Det der skulle være på udgivelsen er ikke blot Theatrical Edition og
>>den eksisterende såkaldte "Director's Cut", men også Ridley Scotts
>>egen endelige version :(
>
> Den eksisterer vel næppe før hr. Scott engang dør
>

:)

Nej, muligvis ikke. Men faktisk er det jo ikke fordi han har lavet 5-6
versioner af filmen. Han har endnu ikke fået lov at lave sin egen udgave
af filmen. Så vi ved faktisk ikke om han ville lave en eller flere
udgaver hvis han fik lov.

/David

Radio (21-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 21-12-04 11:30

On Tue, 21 Dec 2004 09:05:37 +0100, "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid>
wrote in dk.kultur.film:

>Radio kalligraferede, i news:963es0lii9s63uacr59f6usr2vvqoee0n4@4ax.com
>
>> Du har misforstået debatten omkring at jeg ikke mener k-pax er
>> science-fiction. Jeg synes jeg har været helt klar i mælet over
>> hvorfor.
>
>
>Ja, kan du evt løfte sløret lidt for hvad det er instruktøren siger på
>kommentarsporet? Gør han det entydigt til en historie om et psykisk
>sammenbrud?

Ja, og han er absolut ikke inde på et science-fiction spor.
>
>David
>

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Tim Christensen (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Tim Christensen


Dato : 22-12-04 13:22

Radio wrote:

> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.

Naturligvis kan man det.

Mvh

Tim

Radio (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 22-12-04 16:00

On Wed, 22 Dec 2004 13:21:47 +0100, Tim Christensen <nospam@eson.dk> wrote in
dk.kultur.film:

>Radio wrote:
>
>> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
>
>Naturligvis kan man det.

Fortæl fortæl. Nævn en uvidenskabelig film der kan ses som science-fiction.
Eller tror du det hedder uscience-fition ?

>
>Mvh
>
>Tim

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Per Vadmand (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Per Vadmand


Dato : 22-12-04 16:33


"Radio" <fjernspam@postkasse.rg> wrote in message
news:js2js0dtfe975116fs16moj06uq1npqcj5@4ax.com...
> On Wed, 22 Dec 2004 13:21:47 +0100, Tim Christensen <nospam@eson.dk> wrote
> in
> dk.kultur.film:
>
>>Radio wrote:
>>
>>> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
>>
>>Naturligvis kan man det.
>
> Fortæl fortæl. Nævn en uvidenskabelig film der kan ses som
> science-fiction.
> Eller tror du det hedder uscience-fition ?
>
Lige nu blev mit liv for kort til at diskutere med dig.

Per v.



Radio (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 22-12-04 21:04

On Wed, 22 Dec 2004 16:33:12 +0100, "Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote in
dk.kultur.film:

>
>"Radio" <fjernspam@postkasse.rg> wrote in message
>news:js2js0dtfe975116fs16moj06uq1npqcj5@4ax.com...
>> On Wed, 22 Dec 2004 13:21:47 +0100, Tim Christensen <nospam@eson.dk> wrote
>> in
>> dk.kultur.film:
>>
>>>Radio wrote:
>>>
>>>> Man kan ikke kalde noget der er uvidenskabeligt for sience fiction.
>>>
>>>Naturligvis kan man det.
>>
>> Fortæl fortæl. Nævn en uvidenskabelig film der kan ses som
>> science-fiction.
>> Eller tror du det hedder uscience-fition ?
>>
>Lige nu blev mit liv for kort til at diskutere med dig.
>
>Per v.
>
Ja ja Tim så lad være.

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Mogens (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Mogens


Dato : 22-12-04 18:11

On Wed, 22 Dec 2004 16:00:10 +0100, Radio <fjernspam@postkasse.rg>
wrote:

>Fortæl fortæl. Nævn en uvidenskabelig film der kan ses som science-fiction.

Nemt. Der er da f.eks. den gode gamle "Farenhieght 451" efter en
historie af Ray Bradbury. Det er science-fiction, men uden på nogen
måde at have med videnskab at gøre.

Radio (22-12-2004)
Kommentar
Fra : Radio


Dato : 22-12-04 21:31

On Wed, 22 Dec 2004 18:10:48 +0100, Mogens <DeathTo@ll.spammers> wrote in
dk.kultur.film:

>On Wed, 22 Dec 2004 16:00:10 +0100, Radio <fjernspam@postkasse.rg>
>wrote:
>
>>Fortæl fortæl. Nævn en uvidenskabelig film der kan ses som science-fiction.
>
>Nemt. Der er da f.eks. den gode gamle "Farenhieght 451" efter en
>historie af Ray Bradbury. Det er science-fiction, men uden på nogen
>måde at have med videnskab at gøre.

Det er en film af Francois Truffaut som en fortolkning af bogen.
Jeg regner ikke "fremtidsfilm" for scince-fiction. En grænse må der trækkes for
ikke at få alt mellem himmel og jord til at være science-fiction. "Den
ilustrerede mand" er også blot en fremtidsroman.

--
Gerner

Hørt i boghandelen.:
Nej lille De, jeg spurgte efter en bog om nissemænd.
(denne signatur er beskyttet mod kommentarer).

Peter B. Juul (19-12-2004)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 19-12-04 13:52

twocrafts@hotmail.com (Tue Sorensen) writes:

> Jeg kender en del til Asimov, men jeg kan slet ikke huske det med at
> han var stor Star Trek-fan. Hvor har du læst det? Og ja (eller nej);
> Star Trek er bestemt ikke hård SF.

Jeg er ret sikker på, at det er den posthumt udgivne samling af
selvbiografiske essays "I. Asimov" at han nævner et sted, at ST er
hård SF og et andet sted at han og Janet (konen på dødstidspunktet) er
trekkies.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Får kan ikke lide at blive slået med en pind."
The RockBear. ((^)) -Marianne Juul, 2003
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste