"tb" <no@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:cpt2r1$170b$1@news.cybercity.dk...
> Vi har en søn der er rødhåret, og som fordommene vil det, har han en hel
del
> temperement
>
> Nogen gange når vi sætter grænser kammer han helt over. At han råber og
> bliver sur og kaster sig ned, klarer vi med at lade ham gøre det og falde
> til ro. Det virker ofte. Bagefter er han glad i gen. Men nogle gange (ex
> når vi skal børste tænder eller skifte ble) kan han finde på at kamme helt
> over. Kaste sig fra side til side med fare for ham selv, og i det hele
taget
> skrige fuldstændigt uhæmmet.
> Vi har prøvet at tage ham op trøste ham, men han sparker og skubber sig
væk
> og laver "gummi manden".
> At holde ham for at dulme ham gør han endnu mere arrig, så den dutter
heller
> ikke.
> Input ?
Hjælp ham med at føle sig forstået når han bliver gal. Sæt ord på, fx: "Du
er søreme gal lige nu" eller "du er ked af det".
Han bliver bl.a. arrig fordi han er frustreret over, at I, i hans verden,
ikke forstår at han er sur/ked af det/gal/arrig/etc.
Det er helt naturligt, at han reagerer når der bliver sat grænser for ham.
Det har intet med hans hårfarve eller andet at gøre. Han er i en alder hvor
det er vigtig for ham at vide præcis hvor grænsen er, og at den ikke lader
sig rokke. Det forsøger han ubevidst at afprøve.
Hvis det så viser sig, at grænsen bliver flyttet/ophævet fordi I/forældrene
ikke orker at høre på det hysteriske barn, bliver barnet blot endnu mere
frustreret. Det ene tandhjul griber ind i det andet.
Så sæt ord på hans følelser, og spar i øvrigt på de lange forklaringer når
der bliver sat en grænse. Barnet forstår dem ganske enkelt ikke, heller ikke
selvom de siger "jo" når man spørger dem om de har forstået det.
Tina