Den opreklamerede videnskabelige nysgerrighed
Folk søger forsker-job pga. snobberi og prestige
Den ansatte universitetsforsker indenfor grundvidenskab spiller rollen som
drevet af nysgerrighed, men ser nok så meget på andre forhold vedr jobbet.
Det er usikkert at nogen opdagelse er gjort , fordi videnskabsmanden var
optaget af at få dækket sin videbegærlighed. Det er hvad han påstår når han
interviews efter en prisoverrækkelse, for sådant kan vi lide at tro p.
Ofte er det markedet der styrer, og en dygtig professionel, fornemmelse
for, hvad kan sælges, får investorer og ingeniører til at søge at
tilfredsstille købebehovet billigst muligt, dvs konkurrencedygtigt. De
nyudvikler og opfinder - og forskerne halser heldigvis ofte efter dette.
Videnskabsmænd, dalrer ofte rundt og får tiden til at gå med det, som man
I deres egne kredse har valgt at kalde vigtigt.
Nogle skeler heldigvis til erhvervslivets behov. Ved at de styrer deres
videnskab imod noget, der kan give profit, bliver grundforskningen i sjældne
tilfælde til målforskning, der skaber gavn I forhold til hvad bruges af
skatteydernes penge.
"Alle mennesker har fra naturens hånd et begær efter at vide. Aristotles
" Den største lykke for et tænkende menneske er at have udforsket det, som
kan udforskes, for så med ro at ære det, som ikke kan udforskes. Goethe
" Jeg har altid været interesseret i folk, men jeg har aldrig brudt mig
om dem. W. Somerset Maugham (1874-1965)
" Lykkelige mennesker er sjældent nysgerrige.
Arthur Koestler
" A matter that becomes clear ceases to concern us.
Nietszche
" Hvis vi kendte alle universets hemmeligheder, ville vi
straks henfalde i en ubodelig kedsomhed. Anatole France
" Livet er et middel til erkendelse. Nietzsche
" Videbegær er kun forfængeligehed Oftest vil man kun vide noget
for at kunne tale om det. Pascal
" Hvad vi ved, angår os ikke mere Maeterlinck Maurice 1862-1949
"Menneskets forstand vokser med det, det møder Empdokles
|