/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Fogh: National handlingsplan for læsning
Fra : Bent Jensen


Dato : 07-12-04 14:00

Jeg synes, følgende Ritzau-meddelelse, som jeg har klippet fra dagens
udgave af Jyllands-Posten, er så interessant, at den fortjener at
blive bragt her i dk.undervisning.folkeskole.
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=2761604/

»Fogh: NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING
Der skal sættes ind over en bred front for at forbedre de danske
skoleelevers læsekundskaber.
Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tirsdag på sit
ugentlige pressemøde i en kommentar til den undersøgelse, der viser,
at danske elever klarer sig dårligt i forhold til andre lande, vi
normalt sammenligner os med.
Derfor vil regeringen i det kommende år iværksætte en national
handlingsplan for læsning. Med planen skal der ifølge statsministeren
strammes op over en bred front, når det gælder undervisning i læsning.
"Vi ønsker at sætte fokus på læsning, fordi det er en katastrofe for
det danske uddannelsessystem, at mere end hver sjette elev forlader
folkeskolen uden at kunne læse ordentligt," siger Anders Fogh
Rasmussen.
/ritzau/«

Min kommentar:

Jeg tror, problemet med de danske skoleelevers dumhed i virkeligheden
skyldes, at folkeskolen virker pacificerende på eleverne. De mister
deres naturlige nysgerrighed og evnen til at søge viden på egen hånd.
De bliver overfladiske og kan ikke koncentrere sig.

Bent

 
 
Niels Aage Schmidt (07-12-2004)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 07-12-04 14:36


"Bent Jensen" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.0412070500.70ab3d34@posting.google.com...
> Min kommentar:
>
> Jeg tror, problemet med de danske skoleelevers dumhed i virkeligheden
> skyldes, at folkeskolen virker pacificerende på eleverne. De mister
> deres naturlige nysgerrighed og evnen til at søge viden på egen hånd.
> De bliver overfladiske og kan ikke koncentrere sig.
>
Måske?

Men elever er ikke hverken klogere eller dummere end de plejer at være.
Det er en illusion, at alle børn er nysgerrige og evner at søge viden på
egen hånd.

Vi - som samfund - bidrager voldsomt til at gøre dem overfladiske og
ukoncentrerede.
med:
Overflodssamfundet
stimulanser og rusmidler
fritidsarbejde
Dårlige rollemodeller: Spiritus, rygning og usund fastfood...
Manglende medleven i børnenes udvikling.
Manglende trygt hjem, hvor der altid er én, man kan søge hjælp hos.
Zapperkultur.
Fastfood, cola og overflødige sukkerprodukter. (Så du udsendelsen om
forbindelsen mellem koncentration og sukkerindtagelse)
Vi betaler os fra at være "på".
Tingsjagt.
Læser vi selv meget? Inddrager vi vore børn i det.
Har du læst med/for dit barn i dag??

Hvorfor mon børn oftere føler sig overflødige og ligeglade??
Vi ligefrem træner dem i at være zappere, nydere og storforbrugere.
Mange kan slet ikke klare dagligdagen uden stimulanser og det der er værre.

vh Niels Aage



Zeki (07-12-2004)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 07-12-04 16:46

> Min kommentar:

> Jeg tror, problemet med de danske skoleelevers dumhed i virkeligheden
> skyldes, at folkeskolen virker pacificerende på eleverne.

På hvilken måde? Mener du, at der ikke er nok udfordringer?

Og hvordan hænger det sammen med en af konklusionerne på PISA undersøgelsen,
som rent faktisk siger at danske skoleelever er nogle af dem der er gladest
for at komme i skole?

Hvad med forældrene? Hvilke konsekvenser har det, at forældre generelt har
mindre og mindre tid til (at være sammen med) deres børn?

>De mister
> deres naturlige nysgerrighed og evnen til at søge viden på egen hånd.

For det første er der ikke noget der hedder at "søge viden" (du mener vel
"informationer"). For det andet har alle børn en naturlig nysgerrighed, som
man som lærer naturligvis skal dyrke. På hvilken måde mner du, at
folkeskolen dræber børnenes nysgerrighed? For meget kedeligt stof? .

> De bliver overfladiske og kan ikke koncentrere sig.

Det var noget af en påstand. Mon du har noget at have den i, eller er det
bare din holdning som du bygger på en eller anden fordom uden grobund i
virkeligheden?

Mvh Zeki





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste