---

Klima

Her gik jeg og troede at jeg er den eneste der sætter meget stort
spørgsmålstegn ved de moderne klima modeller, men for et par dage
siden var der et program, hvor man faktisk kunne se at der er mange
der ikke tror på forudsigelserne.
Desværre var nogle af eksemplerne på modstander af klimamodeller
ligeså naive som hele idéen med at bruge en klima model til politiske
beslutninger, når modellen faktisk ikke er spor bedre end et vildt
gæt.

Hvorfor er der så meget politisk røre om CO2?
I min bevidsthed er CO2 en meget positiv gas for alt liv på planten,
efter vand måske den vigtigst substans for liv!

Mht. atmosfæren og for temperaturen på jorden mener jeg til gengæld
den kommer meget langt nede i hierarkiet.

Tinge der VIL ændrer temperaturen på jorden:

"   Forøget/formindsket solpletaktivitet.
"   Forøget/formindsket kerne aktivitet i plantens indre.
"   Ændring af havstrømmene
"   Mængden af frit overflade vand
"   Mængden af vulkansk aktivitet
"   Meteor nedslag
"   Ændring af plantens bane, eller afstand til månen.

Det triste er dog, at ingen af klimamodellerne tager hensyn til nogen
af de ovennævnte. De er alle baseret på temperatur målinger de sidste
125 år.
90% af målestationerne sidder i befolkede områder, ingen over
verdenshavene!
Der ER en klima ændring i alle større byer, men den er ikke global

Påstanden om at mennesket påvirker det globale klima, er IKKE
underbygget, det er blot et gæt.

Den globale vandstand har svinger med +/- 200 meter over de sidste
millioner år. Dette ses f. eks på Mønsklint hvor eroderede havbund
befinder sig i +50 meters højde. Der har helt sikkert været nogle
globale temperatur svingninger i denne forbindelse.
Istiderne er vel dokumenteret, og viser nogle gevaldige temperatur
svingninger.
Men klimamodellerne mener at det er vores CO2 udledning der er skyld i
det hele 9.

Mon ikke jeg kunne køre en avanceret modelberegning der viser at månen
er lavet af grøn ost, hvis jeg starter med at konkludere at dens farve
må stamme fra spildt mælk!!

Mvh
John
www.honor.dk

PS: Jeg så en gang en vittighed hvor en emsig skatteminister ville
lægge skat på luft. Dette er ikke sjovt mere, det hedder nu CO2
afgift.

---

> Hvorfor er der så meget politisk røre om CO2?
> I min bevidsthed er CO2 en meget positiv gas for alt liv på planten,
> efter vand måske den vigtigst substans for liv!

Fordi der måske er ved at komme for meget af den. Den har den effekt
(forsimplet) at den lader lyset slippe ind men ikke varme komme ud. Derfra
snakken om drivhuse. Hvis der er ved at komem for meget og vi derved ændrer
på temperaturen og det skyldes at vi brænder for meget kul/olie/gas af, så
er det et problem, og vi bør holde igen. Det virker da logisk nok.

Hvis vi antager at drivhuseffekten er reel og vi ikke holder igen med
afbrænding, så er det et stort problem.
Hvis vi antager at drivhuseffekten ikke er reel, og vi holder igen med
afbrænding, så har det kostet lidt mens vi skifter til andre energikilder,
men det er ikke på længere sigt et problem.
Er vi i tvivl, hvad er da et fornuftigt valg?

> Mht. atmosfæren og for temperaturen på jorden mener jeg til gengæld
> den kommer meget langt nede i hierarkiet.

Hvad baserer du den vurdering på? Jeg holder mig fra at mene noget om den
slags, da jeg ikke er klimaforsker.

> 90% af målestationerne sidder i befolkede områder, ingen over
> verdenshavene!
> Der ER en klima ændring i alle større byer, men den er ikke global

Sikke noget vrøvl. Rutefly foretager målinger undervejs, det gør skibe også.
Der er bøjer i havet som foretager målinger og minsanten om ikke også der er
satelliter.

> Påstanden om at mennesket påvirker det globale klima, er IKKE
> underbygget, det er blot et gæt.

påstanden om at mennesket ikke påvirker det globale klime er ikke
underbygget, det er blot et gæt.
Vi skal altså forurene som vilde til vi er sikre? Derefter må vi se om vi
kan stoppe effekten.
Det svarer til at hælde et ukendt kemikalium i grundvandet. Vi ved ikke at
det skader nogen, så vi fortsætter til folk begynder at dø. Derefter må vi
godt nok leve med følgerne i lang tid, men.. vi var jo ikke sikre.

> Den globale vandstand har svinger med +/- 200 meter over de sidste
> millioner år. Dette ses f. eks på Mønsklint hvor eroderede havbund
> befinder sig i +50 meters højde. Der har helt sikkert været nogle
> globale temperatur svingninger i denne forbindelse.

Jo. Der har blandt andet været noget kaldet istider. Du skal ikke milioner
af år tilbage for det.
Ang klinten, så er der også ting som at jordlag forskydes. Den gamle havbund
er ikke højt oppe fordi havet var så meget højere "i gamle dage".

> Istiderne er vel dokumenteret, og viser nogle gevaldige temperatur
> svingninger.

Nå, du har hørt om dem?

> Men klimamodellerne mener at det er vores CO2 udledning der er skyld i
> det hele 9.

Næppe istiderne. Vi forurenede ikke så meget den gang.

> Mon ikke jeg kunne køre en avanceret modelberegning der viser at månen
> er lavet af grøn ost, hvis jeg starter med at konkludere at dens farve
> må stamme fra spildt mælk!!

Du kan (eller kan du?) lave en model af hvad som helst. Så må du se om den
kan forudsige virkeligheden, og fortsatte passe. Kan den det, så er det en
fin model. Måske _er_ månen lavet af grøn ost. Måske er Jahnu ved med gud,
og måske er jeg udviklet direkte fra en afbrændt chip ved guddommelig
indgriben.

---

On Sat, 4 Dec 2004 20:20:35 +0100, "Jakob Nielsen" <a@b.c> wrote:

>> Hvorfor er der så meget politisk røre om CO2?
>> I min bevidsthed er CO2 en meget positiv gas for alt liv på planten,
>> efter vand måske den vigtigst substans for liv!
>
>Fordi der måske er ved at komme for meget af den. Den har den effekt
>(forsimplet) at den lader lyset slippe ind men ikke varme komme ud. Derfra
>snakken om drivhuse. Hvis der er ved at komem for meget og vi derved ændrer
>på temperaturen og det skyldes at vi brænder for meget kul/olie/gas af, så
>er det et problem, og vi bør holde igen. Det virker da logisk nok.

Nej det syntes jeg ikke. Logik er ikke noget der er baseret på "hvis
og måske", det er lidt som da man var bange for at køre i tog, fordi
man ikke viste om den store fart var skadelig for helbredet.
Der er en lige så stor sandsynlighed for at afbrændingen af de fossile
brændstoffer er positiv, som der er for at det er negativt!!

>
>Hvis vi antager at drivhuseffekten er reel og vi ikke holder igen med
>afbrænding, så er det et stort problem.
>Hvis vi antager at drivhuseffekten ikke er reel, og vi holder igen med
>afbrænding, så har det kostet lidt mens vi skifter til andre energikilder,
>men det er ikke på længere sigt et problem.
>Er vi i tvivl, hvad er da et fornuftigt valg?

Jeg er.
Hvis vi antager at den forøgede mængde CO2 er gavnlig for plante
væksten, mængden af nedbør og levetid for organiske forbindelser, så
skal vi da brænde mere af?

>
>> Mht. atmosfæren og for temperaturen på jorden mener jeg til gengæld
>> den kommer meget langt nede i hierarkiet.
>
>Hvad baserer du den vurdering på? Jeg holder mig fra at mene noget om den
>slags, da jeg ikke er klimaforsker.

Klima modeller er gæt, og de er ikke enige.
Hvor er beviset for at CO2 har en indflydelse på det globale klima?
Hvor er målingerne der viser at CO2 mængden er anderledes end den har
været de sidste millioner år?


>> Påstanden om at mennesket påvirker det globale klima, er IKKE
>> underbygget, det er blot et gæt.
>
>påstanden om at mennesket ikke påvirker det globale klime er ikke
>underbygget, det er blot et gæt.
>Vi skal altså forurene som vilde til vi er sikre? Derefter må vi se om vi
>kan stoppe effekten.

Hvad er forurening?
Måske er forøgelsen af CO2 gavnligt? Måske er den der slet ikke!

>Det svarer til at hælde et ukendt kemikalium i grundvandet. Vi ved ikke at
>det skader nogen, så vi fortsætter til folk begynder at dø. Derefter må vi
>godt nok leve med følgerne i lang tid, men.. vi var jo ikke sikre.

Ja, eller vi lader være med at opfinde ilden, fordi den kan måske være
farlig. Hvad med hjulet det skulle vi aldrig have opfundet, tænk på
hvor mange mennesker det dagligt slå ihjel.

>Ang klinten, så er der også ting som at jordlag forskydes. Den gamle havbund
>er ikke højt oppe fordi havet var så meget højere "i gamle dage".

Jo, mange steder.

>
>> Istiderne er vel dokumenteret, og viser nogle gevaldige temperatur
>> svingninger.
>
>Nå, du har hørt om dem?

Ja, det skal man når man bliver uddannet som Geolog

---

> Nej det syntes jeg ikke. Logik er ikke noget der er baseret på "hvis
> og måske", det er lidt som da man var bange for at køre i tog, fordi
> man ikke viste om den store fart var skadelig for helbredet.
> Der er en lige så stor sandsynlighed for at afbrændingen af de fossile
> brændstoffer er positiv, som der er for at det er negativt!!

Pointen er at hvis du kan træffe to valg A og B. Du kender udfaldet af det
ene A, men ikke det andet B. Du har imidlertid formodning om at B vil
medføre en meget ubehagelig hændelse. Da virker det logisk at du vælger A.
Mere præcist kan det udtrykkes med nogle sansynligheder og omkostninger.
A koster 100 og sansynligheden for alvorlig skade er 0.
B koster 1 og sansynligheden for alvorlig skade er 0.5.
Den alvorlige skade koster 1000.

A vil derfor koste dig 100+0*1000=100
B vil koste dig 1+0.5*1000=501

A er at vi finder alternative energikilder som ikke forurener (så meget). B
er at vi brænder olie,kul og gas som hidtil.
Den alvorlige skade er global opvarmning, øget vandstand i havene, ekstremt
vejr etc.
Nu kan du så skrue på værdierne. Hvor sansynligt mener du det er at
konsekvensen af B bliver den alvorlige skade, og hvad mener du den skade
koster.
De alternative energikilder er her sat ret dyrt, skaden er sat ret lavt. Til
gengæld er sansynligeden måske for høj?

Pointen er imidlertid at du kan opstille et logisk valg under de givne
forudsætninger. Skal vi tage det der koster 501 eller det der koster 100?

I virkeligheden er omkostningerne ved at skubbe klimaet meget meget store.
Hvad sansynligeden for klimaforandringer er ved den nuværende kurs, det er
så det vi kan debatere. Du skal imidlertid ikke sige at der ikke er et
logisk valg. Jeg tror du vil finde (hvis du indsætter korrekte omkostninger)
at sansynligeden for klimaændringer skal være ekstremt lille for at det
fornuftige valg er at fortsætte som hidtil, og så bare råbe "ØV!", hvis det
hele ramler.


> Hvis vi antager at den forøgede mængde CO2 er gavnlig for plante
> væksten, mængden af nedbør og levetid for organiske forbindelser, så
> skal vi da brænde mere af?

Planter udskilder skam også CO2.
Jeg kender desværre ikke tallene for hvor meget plantevækst der skal til for
at binde den mængde CO2 som vi udskilder ved forbrænding, men da de fossile
brændsler er skabt gennem milioner af år, vil jeg mene det er usansynligt at
vores afbrænding på nogen måde er i balance med ophobningen i planterne.

> Klima modeller er gæt, og de er ikke enige.
> Hvor er beviset for at CO2 har en indflydelse på det globale klima?
> Hvor er målingerne der viser at CO2 mængden er anderledes end den har
> været de sidste millioner år?

Eksempelvis her - grønland
http://www-das.uwyo.edu/~geerts/cwx/notes/chap01/icecore.html

> Hvad er forurening?
> Måske er forøgelsen af CO2 gavnligt? Måske er den der slet ikke!

Du virker lidt som om du bare vil provokere. Måske er det bare mig der synes
det er uheldigt at mennesket påvirker sine omgivelser så meget, som det sker
nu?
Måske vi bare skal hælde kemikalier i vandet... er der undersøgelser der
viser at nettop dette kemikalium skader os? Næ.. ikke endnu, så lad os da
hælde ned.
Min logik er lidt omvendt. Hvis vi ikke ved hvad vi gør, så lad værre med
det, hvis vi kan.

> Ja, eller vi lader være med at opfinde ilden, fordi den kan måske være
> farlig. Hvad med hjulet det skulle vi aldrig have opfundet, tænk på
> hvor mange mennesker det dagligt slå ihjel.

Det var dog en fjoget sammenligning.
Vi taler ikke om at opfinde noget, men at ikke pille ved naturen når vi ikke
ved hvad der sker ved det, men har en formodning om at det nok ikke er noget
godt.
Hvad hjulet angår så kan vi også opstille et udtryk for gavn ogulempe ved
det. Vel dør mange i trafikken, men fordelene ved hjulet er også store.

>>Ang klinten, så er der også ting som at jordlag forskydes. Den gamle
>>havbund
>>er ikke højt oppe fordi havet var så meget højere "i gamle dage".
> Jo, mange steder.

Lokalt høj vandstand i havene? Sikke en bølge det må have givet. Indrøm dog
at dit eksempel var dårligt.

>>> Istiderne er vel dokumenteret, og viser nogle gevaldige temperatur
>>> svingninger.
>>Nå, du har hørt om dem?
> Ja, det skal man når man bliver uddannet som Geolog

Hvis du er geolog, så må jeg undres endnu mere over nogle af de ting du
siger.
Eksempelvis hvordan du fremhæver møns klint som eksempel på 50m højere
vandstand i havene. Det kan du vist ikke komme langt med på geologisk
institut.

---

>I virkeligheden er omkostningerne ved at skubbe klimaet meget meget store.
>Hvad sansynligeden for klimaforandringer er ved den nuværende kurs, det er
>så det vi kan debatere. Du skal imidlertid ikke sige at der ikke er et
>logisk valg. Jeg tror du vil finde (hvis du indsætter korrekte omkostninger)
>at sansynligeden for klimaændringer skal være ekstremt lille for at det
>fornuftige valg er at fortsætte som hidtil, og så bare råbe "ØV!", hvis det
>hele ramler.

Vi kender hverken A eller B.
Hvad hvis vi er på vej mod en istid, som mange mener vi har været et
stykke tid.
Så må det da være en kæmpe økonomisk gevinst at afbrænde
fossilebrændstoffer, således vi kan opretholde temperatur balancen på
planten!
Egentligt noget sludder, for vi ved det ikke. Data grundlaget for
beslutningen er for ringe. Det samme gør sig gælende den anden vej
rundt.

>Eksempelvis her - grønland
>http://www-das.uwyo.edu/~geerts/cwx/notes/chap01/icecore.html

Jamen viser de grafer ikke:

1) CO2 indholdet svinger, og har været højre hvor der ikke var
menneske forurening.
2) Temperaturen svinger, og har været højre hvor der ikke var menneske
forurening.
3) De sidste 20.000 år har både temperatur og CO2 indhold steget jævnt

>Du virker lidt som om du bare vil provokere. Måske er det bare mig der synes
>det er uheldigt at mennesket påvirker sine omgivelser så meget, som det sker
>nu?

Jamen, jeg mener faktisk man ikke definer forurening.
F.eks kaldes øldåser i naturen for forurening. Jeg vil nøjes med at
kalde det rod.
Skibe der sænkes, i f.eks Nordsøen er gavnlig for mængden af biologisk
liv. Der hvor der den største mængde liv i Nordsøen, er omkring
installationerne og rørledningerne. Der hvor "forureningen" er størst.

>Måske vi bare skal hælde kemikalier i vandet... er der undersøgelser der
>viser at nettop dette kemikalium skader os? Næ.. ikke endnu, så lad os da
>hælde ned.

Ja, måske er det faktisk gavnligt.


>Hvad hjulet angår så kan vi også opstille et udtryk for gavn ogulempe ved
>det. Vel dør mange i trafikken, men fordelene ved hjulet er også store.

Hvilket vi har lært ved at prøve.

>Lokalt høj vandstand i havene? Sikke en bølge det må have givet. Indrøm dog
>at dit eksempel var dårligt.

Har aldrig snakket om lokal høj vandstand?? Forstår ikke.

>Hvis du er geolog, så må jeg undres endnu mere over nogle af de ting du
>siger.

Prøv at læse:
http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi033_01.htm

Så skal jeg gerne svarer på dine spørgsmål bagefter.

Mvh
John
www.honor.dk

---

John Friis Løndal wrote:

>>I virkeligheden er omkostningerne ved at skubbe klimaet meget meget store.
>>Hvad sansynligeden for klimaforandringer er ved den nuværende kurs, det er
>>så det vi kan debatere. Du skal imidlertid ikke sige at der ikke er et
>>logisk valg. Jeg tror du vil finde (hvis du indsætter korrekte omkostninger)
>>at sansynligeden for klimaændringer skal være ekstremt lille for at det
>>fornuftige valg er at fortsætte som hidtil, og så bare råbe "ØV!", hvis det
>>hele ramler.
>>
>>
>
>Vi kender hverken A eller B.
>Hvad hvis vi er på vej mod en istid, som mange mener vi har været et
>stykke tid.
>Så må det da være en kæmpe økonomisk gevinst at afbrænde
>fossilebrændstoffer, således vi kan opretholde temperatur balancen på
>planten!
>Egentligt noget sludder, for vi ved det ikke. Data grundlaget for
>beslutningen er for ringe. Det samme gør sig gælende den anden vej
>rundt.
>
>
>
Næste istid kommer om 3000år, og bliver mindre end de tidliger istider.
Om 3000år er alt forsil brændstof brugt, og optaget af planterne.

>>E
>>
>>Hvis du er geolog, så må jeg undres endnu mere over nogle af de ting du
>>siger.
>>
>>
>
>Prøv at læse:
>http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi033_01.htm
>
>Så skal jeg gerne svarer på dine spørgsmål bagefter.
>
>
>
Jeg kan ikke se sammenhængen.

---

"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev
> Tinge der VIL ændrer temperaturen på jorden:

>
> " Forøget/formindsket solpletaktivitet.

Der mener man netop at skydannelsen har en styring. En af de allervigtigste
faktorer.

> " Forøget/formindsket kerne aktivitet i plantens indre.

Usandsynlig. Så skal vi over og se på mia. af år

> " Ændring af havstrømmene

De ændrer sig kun hvis klimaet ændrer sig, så de er kun lokalt styrende.

> " Mængden af frit overflade vand

Uden betydning. Der fordamper ligeså meget fra en totalt bevokset overflade.

> " Mængden af vulkansk aktivitet
> " Meteor nedslag
> " Ændring af plantens bane, eller afstand til månen.

Månen kommer nok ikke til at styre vores klima det mindste.

>
> Det triste er dog, at ingen af klimamodellerne tager hensyn til nogen
> af de ovennævnte. De er alle baseret på temperatur målinger de sidste
> 125 år.
> 90% af målestationerne sidder i befolkede områder, ingen over
> verdenshavene!
> Der ER en klima ændring i alle større byer, men den er ikke global
>
> Påstanden om at mennesket påvirker det globale klima, er IKKE
> underbygget, det er blot et gæt.
>
> Den globale vandstand har svinger med +/- 200 meter over de sidste
> millioner år. Dette ses f. eks på Mønsklint hvor eroderede havbund
> befinder sig i +50 meters højde.

Jordlag har det også med at bevæge sig.

Der har helt sikkert været nogle
> globale temperatur svingninger i denne forbindelse.
> Istiderne er vel dokumenteret, og viser nogle gevaldige temperatur
> svingninger.
> Men klimamodellerne mener at det er vores CO2 udledning der er skyld i
> det hele 9.

Al den stund at en opvarmning straks vil medføre øget skydannelse, der så
igen vil mindske indstrålingen, vil det være svært at se CO2 alene som en
trussel.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> Al den stund at en opvarmning straks vil medføre øget skydannelse, der så
> igen vil mindske indstrålingen, vil det være svært at se CO2 alene som en
> trussel.

Jeg er som sagt alt andet end ekspert i klima, men lad mig alligevel stille
mig an med en tvivlende mine.
Forudsætter du ikke med den udtalelse at der er balance mellem de to?
Forøges temperaturen en enhed, så forøges skydannelsen en enhed hvorved
varmeindfaldet mindskes en enhed og temperaturen minskes en enhed, og så er
vi tilbage ved start i en stabil position. Er der nogen grund til at tro der
er sådan en fin balance, når man tænker på hvor drastiske klimaskift der har
været tidligere, og hvor kaotisk vejret som helhed er?

---

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev

> > Al den stund at en opvarmning straks vil medføre øget skydannelse, der
så
> > igen vil mindske indstrålingen, vil det være svært at se CO2 alene som
en
> > trussel.
>
> Jeg er som sagt alt andet end ekspert i klima, men lad mig alligevel
stille
> mig an med en tvivlende mine.
> Forudsætter du ikke med den udtalelse at der er balance mellem de to?
> Forøges temperaturen en enhed, så forøges skydannelsen en enhed hvorved
> varmeindfaldet mindskes en enhed og temperaturen minskes en enhed, og så
er
> vi tilbage ved start i en stabil position. Er der nogen grund til at tro
der
> er sådan en fin balance, når man tænker på hvor drastiske klimaskift der
har
> været tidligere, og hvor kaotisk vejret som helhed er?

Det er netop en balance, vi får det ikke ret meget varmere, men lidt flere
skyer. Men hvis f.eks. solaktiviteten bestemmer over skydannelsen, er det
der forklaringen på fortidens klimaskift skal findes.

Angående klimaskift, så kan det lettere blive koldere end varmere, for
kommer der flere snedækkede arealer, virker det som skydækket: det sender
Solens stråler tilbage.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> Angående klimaskift, så kan det lettere blive koldere end varmere, for
> kommer der flere snedækkede arealer, virker det som skydækket: det sender
> Solens stråler tilbage.

Det er vel netop et eksempel på at forrykker man tingene, så er man ikke
garanteret en balance. Hvis der bliver for koldt i en perioder, der kommer
mere sne, det giver større udstråling, det bliver koldere, så er det ikke
tilbøjeligt til at falde retur.
Jeg kan godt se at vi her har positiv feedback, mens varme der giver skyer
der giver kulde, er negativ, men jeg føler mig ikke sikker på at det bliver
stabilt af den grund. Hvad om varme giver for mange skyer der giver afkøling
som giver sne (en masse da der var mange skyer), som køler etc? Pointen er
at jeg da er enig med dig i at afkøling er mere sansynlig, men den kan vel
forårsages af opvarmning?
Grundlæggende set handler det vel om at til vi (klimaforskere) ved bedre, så
er det bedst ikke at pille ved klimaet.

---

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:41b2c5cc$0$182$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > Angående klimaskift, så kan det lettere blive koldere end varmere, for
> > kommer der flere snedækkede arealer, virker det som skydækket: det
sender
> > Solens stråler tilbage.
>
> Det er vel netop et eksempel på at forrykker man tingene, så er man ikke
> garanteret en balance. Hvis der bliver for koldt i en perioder, der kommer
> mere sne, det giver større udstråling, det bliver koldere, så er det ikke
> tilbøjeligt til at falde retur.
> Jeg kan godt se at vi her har positiv feedback, mens varme der giver skyer
> der giver kulde, er negativ, men jeg føler mig ikke sikker på at det
bliver
> stabilt af den grund. Hvad om varme giver for mange skyer der giver
afkøling
> som giver sne (en masse da der var mange skyer), som køler etc? Pointen er
> at jeg da er enig med dig i at afkøling er mere sansynlig, men den kan vel
> forårsages af opvarmning?
> Grundlæggende set handler det vel om at til vi (klimaforskere) ved bedre,
så
> er det bedst ikke at pille ved klimaet.
>
>

Højere varme vil give mere is til Polerne, men deres areal vil ikke vokse.

CO2 er endvidere også i en balancesituation. Det er jo ikke sådan at det vi
fylder på, bliver til mere og mere, det aftages i havet i store mængder.

Sålænge menneskeheden ikke kan svælge i energi fra fusionskraft, kan CO2
regulerende foranstaltninger kun blive noget kosmetisk fnidderfnadder og en
masse politiske forviklinger uden reel virkning.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> Højere varme vil give mere is til Polerne, men deres areal vil ikke vokse.

Det polare område er rimelig nedbørsfattig, da den varme luft der
stiger op i de tempererede områder smider sin nedbør der så det er
kold og tør luft der
synker ned over polerne.

En opvarming af kloden vil medføre mere regn i ækvatoriale områder og
en afkølig af jordoverfladen, de øgede vindhastigheder som følge af
mere energi i lufthavet vil stimulere ørkendannelserne nord som syd
for ækvator med varmere dage og koldere nætter. Flere storme og
orkaner i al almindelighed.

Plantevækst holder på nedbør, giver øget fordampning, fældning af
regnskov, erosion som følge af menneskelig ubetænksomhed eller øget
nedbør vil have den modsatte effekt.

Øget temperatur giver ikke altid flere skyer, dels kan luften
indeholde mere fugt inden den fortættes dels skal fugten være til
stede og der skal være partikler som fortætningen kan ske på.

> CO2 er endvidere også i en balancesituation. Det er jo ikke sådan at det vi
> fylder på, bliver til mere og mere, det aftages i havet i store mængder.

Oceanerne har også deres mætningspunkt, kan kun fungere som en buffer
i en periode.
Stigning i CO2 har ikke nogen speciel gavnlig effekt på
kulturplanterne, oftes svækkes de medens en del andre uønskede vækster
synes at tvives bedre, men vi kan selvfølgelig begynde at foretrække
mælkebøttegrød frem for hvedebrød.

> Sålænge menneskeheden ikke kan svælge i energi fra fusionskraft, kan CO2
> regulerende foranstaltninger kun blive noget kosmetisk fnidderfnadder og en
> masse politiske forviklinger uden reel virkning.

Nogenlunde jordens mest fortærskede undskyldning for at lade stå til.

Vi ved endnu ikke hvad der skal til for at starte eller stoppe
istider, teoretisk kan en ændring af Golfstrømmen være nok. Vi kender
faktisk heller ikke nok til klodens klimaskift til at vide hvor stor
indflydelse mennesket har på de igangværende ændringer.

Hvis man har en patient der fråser og som er ved at dø af
hjertesygdomme, så kan vi ikke bevise at der for patientes vedkommende
er en sammenhang, skal vi så som læge anbefale at lade stå til.

Hvordan en istid vil påvirke havstrømme, nedbørsområder, klimabælter
ved vi heller ikke meget om. Arkæologiske vidnedsbyrd fra Sahara som
Gobiørknen viser at de områder har været langt frodigere og at en
nedbørszone formenlig skal flyttes sydpå. De øvrige klimazoner skal
også reguleres og formetlig i samme retning. Hvilket stemmer med
billedet af tundraområdernes størrelse i sidste istid. En ting ved man
efterhånden, og det er at der ikke behøver at gå 1000 år før end
landet er dækket af is, nærmere få årtier. På det punkt er årets
katastrofefilm faktisk ubehagelig realistisk.

---

"tribolit" <2rup@e-mail.dk> skrev
> Oceanerne har også deres mætningspunkt, kan kun fungere som en buffer
> i en periode.

De fungerer både som buffer, men også som vedvarende aftager (udfældning af
kalk).

> Stigning i CO2 har ikke nogen speciel gavnlig effekt på
> kulturplanterne, oftes svækkes de

Det er derfor gartnerier ser en fordel i at tilsætte yderligere CO2?

> > Sålænge menneskeheden ikke kan svælge i energi fra fusionskraft, kan CO2
> > regulerende foranstaltninger kun blive noget kosmetisk fnidderfnadder og
en
> > masse politiske forviklinger uden reel virkning.
>
> Nogenlunde jordens mest fortærskede undskyldning for at lade stå til.

Ikke desto mindre livets realitet.

>En ting ved man
> efterhånden, og det er at der ikke behøver at gå 1000 år før end
> landet er dækket af is, nærmere få årtier. På det punkt er årets
> katastrofefilm faktisk ubehagelig realistisk.

Var det ikke lige en svedekur, der var lagt op til i CO2- debatten?

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

>Grundlæggende set handler det vel om at til vi (klimaforskere) ved bedre, så
>er det bedst ikke at pille ved klimaet.
>

Ja.
Problemet er desværre at den eneste måde at gøre dette på, er at
fjerne alle mennesker.

---

> Ja.
> Problemet er desværre at den eneste måde at gøre dette på, er at
> fjerne alle mennesker.

Det var en løsning. Måske er vi allerede i gang med den
Nah.. det var vist useriøst.
Lad mig da rette min udtalelse til.. pil så lidt som muligt, afhængigt af
omkostningerne.
Eksempelvis USA bruger meget energi. Det er dels fordi isolerede huse ikke
er noget man har brugt i lang tid - energien var jo billig - og deres biler
også først for nyligt er begyndt at være lidt benzinøkonomiske. Det er ,
efter min mening, unødigt spild og fråds, som "piller ved naturen".
Jeg siger ikke at vi ikke må røre ved fosile brændsler... bare at det er
skørt at fortsætte uhæmmet til vi en dag kan være heeeelt sikre på at det
ikke er godt.
Jeg står på togskinnerne, der kommer et tog... jeg står lige så godt her, så
vil jeg flytte mig? naaah... måske stopper det før det kommer her hen.
Forskellen er bare at ved toget kan jeg hoppe væk i sidste øjeblik. Når det
gælder klimaet er løsninger i sidste øjeblik for sent.

---

>Jeg står på togskinnerne, der kommer et tog... jeg står lige så godt her, så
>vil jeg flytte mig? naaah... måske stopper det før det kommer her hen.
>Forskellen er bare at ved toget kan jeg hoppe væk i sidste øjeblik. Når det
>gælder klimaet er løsninger i sidste øjeblik for sent.

Fin historier.... hvis man har et problem med et tog.

Når det gælder klima ved vi ikke:
Om vi står på skinnerne
Om vi skal med toget
Om toget er på vej væk
Om toget er farlig
Om det er godt at blive kørt over
Om der er langt ned til siderne
og hvad billetten koster.

Mvh
john
www.honor.dk

---

On Sat, 4 Dec 2004 20:23:26 +0100, "Preben Riis Sørensen"
<preben@esenet.dk> wrote:

>
>"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev
>> Tinge der VIL ændrer temperaturen på jorden:
>
>>
>> " Forøget/formindsket solpletaktivitet.
>
>Der mener man netop at skydannelsen har en styring. En af de allervigtigste
>faktorer.

Ja, det var egentligt også hvad jeg mente. Sol aktivitet er en meget
stor spille i jordens klima. Atmosfæren vil prøve at holde sin
ligevægt.

>
>> " Forøget/formindsket kerne aktivitet i plantens indre.
>
>Usandsynlig. Så skal vi over og se på mia. af år

Hvorfor det? Kan man antage at de radioaktive henfald er konstante, og
bliver på de samme steder? I så falde hvorledes forklares så
magnetfeltet??

>
>> " Ændring af havstrømmene
>
>De ændrer sig kun hvis klimaet ændrer sig, så de er kun lokalt styrende.

Næ, havstrømmene ændrer sig også med konturerne. Hvis man placerer en
stor ø foran dem, så vil de ændre sig. Havbunden er i konstant
forandring.

>
>> " Mængden af frit overflade vand
>
>Uden betydning. Der fordamper ligeså meget fra en totalt bevokset overflade.

Jeg mener faktisk der er mere fordampning fra en bevokset overfalde,
men er ikke helt sikker. Hvis jordens landmasse forøges med den
aktuelle bevoksnings grad, vil fordampning gå væsentligt ned.

>Månen kommer nok ikke til at styre vores klima det mindste.

Jo, tidevandet har meget stor betydning, og den er også en spiller i
det globale energi regnskab.

Mvh
John
www.honor.dk

---

"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev
> >
> >> " Forøget/formindsket kerne aktivitet i plantens indre.
> >
> >Usandsynlig. Så skal vi over og se på mia. af år
>
> Hvorfor det? Kan man antage at de radioaktive henfald er konstante, og
> bliver på de samme steder? I så falde hvorledes forklares så
> magnetfeltet??

Nu har det jo haft nogen mia. år til at finde et leje. Magnetfeltet er en
følge af strømninger i jernkernen, og har vel kun indirekte noget at gøre
med henfaldet.
>
> >
> >> " Ændring af havstrømmene
> >
> >De ændrer sig kun hvis klimaet ændrer sig, så de er kun lokalt styrende.
>
> Næ, havstrømmene ændrer sig også med konturerne. Hvis man placerer en
> stor ø foran dem, så vil de ændre sig. Havbunden er i konstant
> forandring.

Ja, men det flytter ikke det globale klime, men er en følge af dette.


>
> >
> >> " Mængden af frit overflade vand
> >
> >Uden betydning. Der fordamper ligeså meget fra en totalt bevokset
overflade.
>
> Jeg mener faktisk der er mere fordampning fra en bevokset overfalde,
> men er ikke helt sikker.
Det er jeg heller ikke, men det ligger ikke under en fri vandflade. Man
bruger en fri vandflade til at måle planters vandingsbehov.

>Hvis jordens landmasse forøges med den
> aktuelle bevoksnings grad, vil fordampning gå væsentligt ned.

Ikke forstået. Jeg mener: hvis havniveauet falder, stiger landmassen, der så
bevokses, og fordampningen forbliver uændret.

>
> >Månen kommer nok ikke til at styre vores klima det mindste.
>
> Jo, tidevandet har meget stor betydning, og den er også en spiller i
> det globale energi regnskab.

Det er vi ikke enige i.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

>> Hvorfor det? Kan man antage at de radioaktive henfald er konstante, og
>> bliver på de samme steder? I så falde hvorledes forklares så
>> magnetfeltet??
>
>Nu har det jo haft nogen mia. år til at finde et leje. Magnetfeltet er en
>følge af strømninger i jernkernen, og har vel kun indirekte noget at gøre
>med henfaldet.

Magnetfeltet ændre sig fra dag til dag. Over 100 år, temmelig
voldsomt.
Se evt. http://home3.inet.tele.dk/jloendal/overheads.htm
Varmen i jorden stammer fra hovedsagligt fra henfald og gnidning.
Flytter man lidt rundet på de varme områder ændre man også på den
mængde varme der slipper ud gennem overfladen. Det ses også ved at den
vulkanske aktivitet er meget svingende!

>> Næ, havstrømmene ændrer sig også med konturerne. Hvis man placerer en
>> stor ø foran dem, så vil de ændre sig. Havbunden er i konstant
>> forandring.
>
>Ja, men det flytter ikke det globale klime, men er en følge af dette.

Omvendt vil jeg mene (men lidt som hønen og ægget).
Havstrømmene er meget vigtige for klimaet.
Golfstrømmen er faktisk skyld i at f.eks Island har et meget mildt
klima i forhold til Alaska.

> >Hvis jordens landmasse forøges med den
>> aktuelle bevoksnings grad, vil fordampning gå væsentligt ned.
>
>Ikke forstået. Jeg mener: hvis havniveauet falder, stiger landmassen, der så
>bevokses, og fordampningen forbliver uændret.

Nyt land er sjældent frugtbart. Meget store nuværende landmasser har
kun yderst sparsomme bevoksninger. Ørken, bjerge, marsk, sletter,
kolde områder.

>> Jo, tidevandet har meget stor betydning, og den er også en spiller i
>> det globale energi regnskab.
>
>Det er vi ikke enige i.

Omrøring i havmasserne er en meget vigtig faktor for fordampning,
dette sørger tidevandet for. Desuden skaber den omrøring i vand
kolonnerne, så kold vand kommer til overfladen.

Mvh
John
www.honor.dk

---

"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:oto5r05qodj335r1rvp9sdft95dncopghq@4ax.com...
> On Sat, 4 Dec 2004 20:23:26 +0100, "Preben Riis Sørensen"
> <preben@esenet.dk> wrote:
>
>>
>>"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev

> Hvorfor det? Kan man antage at de radioaktive henfald er konstante, og
> bliver på de samme steder? I så falde hvorledes forklares så
> magnetfeltet??

Et par opklarende bemækninger.
De radioaktive henfald er konstante - uanset hvad vi gør ved stofferne.
I vor klode er energiproduktionen hovedsagelig knyttet til Kalium-40, der
har en lang halveringstid - og ikke er omdannet, når Solen svulmer op
forbi Jordens bane. Til den tid er alt ligegyldigt.

> Næ, havstrømmene ændrer sig også med konturerne. Hvis man placerer en
> stor ø foran dem, så vil de ændre sig. Havbunden er i konstant
> forandring.

Hvis du mener Golfstrømmen, så holdes den i gang af en motor bestående
af nedsynkning af tungt, koldt saltvand. Saltet fryses ud når havvand.
Hvis der ikke sker en isdannelse, vil motoren gå i stå. Golfstrømmen følger
ganske rigtigt med
konturerne på havbunden, men de ændres meget langsomt.

> Jeg mener faktisk der er mere fordampning fra en bevokset overfalde,
> men er ikke helt sikker. Hvis jordens landmasse forøges med den
> aktuelle bevoksnings grad, vil fordampning gå væsentligt ned.

Hmm.
Hvis fordampningen fra en fri vandoverflade er 100 vil den være 80 fra en
afgrøde i vækst, der har maksimal vandforsyning. Fordampningen fra en
ubebevokset, tør og løs jord er ca. 2-5
Tallene er målt på Højbakkegård, hvor et helt forsøgsfelt var placeret på
en vægt.
Det vil derfor gå omvendt af det, du mener. Den samlede vandmængde
formindskes
er der nogle der mener. Det skulle ske hvor kontinentalpladerne skubbes
under hinanden.
Om det kan bruget til noget ved jeg ikke, detkommer op igen nogle mio. år
senere.
Spørgsmåler er, om udvidelsen af havvandet er større?


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

>Et par opklarende bemækninger.
>De radioaktive henfald er konstante - uanset hvad vi gør ved stofferne.

Det kan være jeg helt har misforstået noget! men er det ikke
halveringstiderne der er konstante?
Mængde af henfald (med dertilhørende varme udvikling) vil vel som
hovedregel aftage?


>> Næ, havstrømmene ændrer sig også med konturerne. Hvis man placerer en
>> stor ø foran dem, så vil de ændre sig. Havbunden er i konstant
>> forandring.
>
>Hvis du mener Golfstrømmen, så holdes den i gang af en motor bestående
>af nedsynkning af tungt, koldt saltvand. Saltet fryses ud når havvand.
>Hvis der ikke sker en isdannelse, vil motoren gå i stå. Golfstrømmen følger
>ganske rigtigt med
>konturerne på havbunden, men de ændres meget langsomt.

Tja, alt er relativet, men der er faktisk en "langsom" ændring igang i
disse dage på Island!
Desuden er jeg enig i din betragtning af dynamoen for havstrømmene,
men det er nok ikke helt så simpelt.
Uden at vide det vil jeg påstå at coriolis kraften og tidevand også
har en del indflydelse.

>
>> Jeg mener faktisk der er mere fordampning fra en bevokset overfalde,
>> men er ikke helt sikker. Hvis jordens landmasse forøges med den
>> aktuelle bevoksnings grad, vil fordampning gå væsentligt ned.
>
>Hmm.
>Hvis fordampningen fra en fri vandoverflade er 100 vil den være 80 fra en
>afgrøde i vækst, der har maksimal vandforsyning. Fordampningen fra en
>ubebevokset, tør og løs jord er ca. 2-5
>Tallene er målt på Højbakkegård, hvor et helt forsøgsfelt var placeret på
>en vægt.
>Det vil derfor gå omvendt af det, du mener.

?? Jeg mener at fordampningen vil blive mindre hvis landmasserne
forøges på bekostning af frit vand, er det ikke også det du viser?
Men fra f.eks en regnskov, vil jeg antage at fordampningen er større
end over havet, men det er blot et gæt

Mvh
John

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> writes:

> "John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev
>> Tinge der VIL ændrer temperaturen på jorden:
>
>> " Mængden af frit overflade vand
>
> Uden betydning. Der fordamper ligeså meget fra en totalt bevokset overflade.

Øh, kun hvis der er vand nok i jorden. Og det er der altså end ikke i
et vådt klima som det danske. Ellers ville vi ikke kunne øge
høstudbytterne med vanding.

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> writes:

> Angående klimaskift, så kan det lettere blive koldere end varmere, for
> kommer der flere snedækkede arealer, virker det som skydækket: det sender
> Solens stråler tilbage.

Logisk set må de to (koldere og varmere) vel kunne ske lige let,
ellers ville temperaturen over længere tid kun gå en vej, fremfor både
op og ned som vi har set hidtil.

---

Per Abrahamsen wrote:
> Logisk set må de to (koldere og varmere) vel kunne ske lige let,
> ellers ville temperaturen over længere tid kun gå en vej, fremfor både
> op og ned som vi har set hidtil.

Hurtige fluktuationer kan godt have effekter på en meget langsommere
dynamisk udvikling når systemer er ikke-linære. (Stokastisk resonans)

Dvs. vi ser på kort tidsskala at temperaturer flukturer frem og tilbage
omkring en ligevægt, men på lang tidsskala ser vi ligevægten ændre sig.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

John Friis Løndal <londal@mail.dk> writes:

>>Grundlæggende set handler det vel om at til vi (klimaforskere) ved bedre, så
>>er det bedst ikke at pille ved klimaet.
>
> Problemet er desværre at den eneste måde at gøre dette på, er at
> fjerne alle mennesker.

Som om menneskene er de eneste der piller ved klimaet.

Den største miljøkatastrofe i klodens historie var da nogen organismer
fandt på at bruge lys til binde CO2 direkte fra luften, og frigive
giftgassen O2.

---

>> Problemet er desværre at den eneste måde at gøre dette på, er at
>> fjerne alle mennesker.
>
>Som om menneskene er de eneste der piller ved klimaet.

Det mener jeg ikke de er.
Jeg svarer blot på hvorledes menneskes indflydelse på klimaet kan
fjernes

Min holdning er, at menneskes indflydelse, ikke har nogen større
betydningen, kune en betydning for menneskers økonomi i en kortere år
række. Om betydning er positiv eller negativ, er i min overbevisning
et gæt.

---

"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:8524r0ph94vv5fim2fhrn9h6ssov2a00j1@4ax.com...
> Klima
>
> Her gik jeg og troede at jeg er den eneste der sætter meget stort
> spørgsmålstegn ved de moderne klima modeller, men for et par dage
> siden var der et program, hvor man faktisk kunne se at der er mange
> der ikke tror på forudsigelserne.

Så følger du ikke rigtig med i diverse faglige diskussioner.
På nettet myldrer det med kritiske artikler og rapporter, der sætter
spørgsmålstegn
ved IPCCs klimamodeller.

> Hvorfor er der så meget politisk røre om CO2?
> I min bevidsthed er CO2 en meget positiv gas for alt liv på planten,
> efter vand måske den vigtigst substans for liv!

Det er også rigtigt, problemet er at den menneskelige aktivitet leder mere
CO2 ud
i atmosfæren, end der genbruges. CO2 er en drivhusgas, og en forøgelse af
den globale
temperatur har en selvforstærkende virkning.

> Tinge der VIL ændrer temperaturen på jorden:

> " Forøget/formindsket solpletaktivitet.
> " Forøget/formindsket kerne aktivitet i plantens indre.
> " Ændring af havstrømmene

Det er klimaændringerne, der forårsager evt. ændringer i havstrømme.

> Det triste er dog, at ingen af klimamodellerne tager hensyn til nogen
> af de ovennævnte. De er alle baseret på temperatur målinger de sidste
> 125 år.

Det er ikke helt rigtigt.
Manglen ved klimamodellerne er at de ikke kan finde ud af skydannelsen og
nedbør, som er overordnede regulatorer på klimaet.

> Påstanden om at mennesket påvirker det globale klima, er IKKE
> underbygget, det er blot et gæt.

Nej. Den er man ikke uenig om, men derimod hvor stor betydning den har.
De seneste forskningsresultater tyder på, at CO2 spiller en meget
underordnet
rolle. I iskerne kan man direkte måle, at CO2- og temperaturkurverne følges
pænt
ad. Desværre for teorierne viser det sig, at CO2-stigningerne kommer *efter*
temperaturstigningerne.
Man har også fået bekræfter, at vi har haft højere global temperatur end vi
har p.t.
F.eks. under Vikingetiden og i Stenalderen. For ca. 8000 år siden havde
Solen samme
aktivitet som i dag - de højeste siden Istiden. Den meget varme periode
varede
ikke så længe.

Uanset CO2-s virkning på klimaet er det absolut nødvendigt at begrænse vort
overforbrug
af fossil energi - og hurtigst muligt sørge for at sørge for alternativer.
Det er en større opgave end at forsøge at ændre klimaet, en opgave der ikke
kan løses, men
højst give en lidt bedre samvittighed overfor vore efterkommere.
Imedens bruger vi blot uhæmmet løs ( - og giver sprotspræmier til
motorsporten - for den
unødvendige energifråds )
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

> F.eks. under Vikingetiden og i Stenalderen. For ca. 8000 år siden havde
> Solen samme
> aktivitet som i dag - de højeste siden Istiden. Den meget varme periode
> varede
> ikke så længe.

Hvordan kender man solaktiviteten på det tidspunkt? På baggrund af
vegetation, eller hvorledes?

---

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:41b2260a$0$159$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> F.eks. under Vikingetiden og i Stenalderen. For ca. 8000 år siden havde
>> Solen samme
>> aktivitet som i dag - de højeste siden Istiden. Den meget varme periode
>> varede
>> ikke så længe.
>
> Hvordan kender man solaktiviteten på det tidspunkt? På baggrund af
> vegetation, eller hvorledes?

Direkte målinger er kun foretaget de senenste ca. 3-400 år.
Det kan gøres indirekte med flere metoder.
C-14 indholdet.
Koncentrationen af Beryllium -10 i isprøverne.
Palæo-botaniske og -zoologiske undersøgelser i aflejringer anvendes f.eks.
også
(kornpriserne tilbage til ca. 1100-tallet viser faktisk samme tendens!)

På siden:
http://www.forskning.no/Artikler/2004/november/1099319208.01

kan du finde en række oplysninger om fortidens klima i artiklen og de
tilhørende links,
der ikke ligefrem støtter IPCCs seneste rapport, hvor man mener med baggrund
i den
fejlagtige Hockeystick-teori at nutidens klima er eksceptionel højt.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

>> Her gik jeg og troede at jeg er den eneste der sætter meget stort
>> spørgsmålstegn ved de moderne klima modeller, men for et par dage
>> siden var der et program, hvor man faktisk kunne se at der er mange
>> der ikke tror på forudsigelserne.
>
>Så følger du ikke rigtig med i diverse faglige diskussioner.
>På nettet myldrer det med kritiske artikler og rapporter, der sætter
>spørgsmålstegn
>ved IPCCs klimamodeller.

Nej, jeg er ikke en klima ekspert og har ikke fulgt fag
diskussionerne. Det jeg hæfter mig ved er den politiske dagsorden hvor
det koster milliarder at ændre på CO2 udslippet, til måske ingen
nytte!

>
>> Hvorfor er der så meget politisk røre om CO2?
>> I min bevidsthed er CO2 en meget positiv gas for alt liv på planten,
>> efter vand måske den vigtigst substans for liv!
>
>Det er også rigtigt, problemet er at den menneskelige aktivitet leder mere
>CO2 ud
>i atmosfæren, end der genbruges. CO2 er en drivhusgas, og en forøgelse af
>den globale
>temperatur har en selvforstærkende virkning.

Hvorfor det?
En forøgelse af temperaturen, vil forøge mængden af nedbør på polerne!
Dermed skabe mere sne og is.


>Uanset CO2-s virkning på klimaet er det absolut nødvendigt at begrænse vort
>overforbrug
>af fossil energi - og hurtigst muligt sørge for at sørge for alternativer.

Ikke enig, når prisen på olie/kul bliver høj nok, vil der helt
automatisk blive satset på billigere energi kilder.

>Imedens bruger vi blot uhæmmet løs ( - og giver sprotspræmier til
>motorsporten - for den
>unødvendige energifråds )

Ikke enig, og desuden er der er ikke noget vundet ved at gemme dråber,
hvis det er et hav man vil bevarer.

Mvh
John
www.honor.dk

---

"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:vnp5r01mj4kknllq8bvigdhf7d7likh8kk@4ax.com...
>
>
> Nej, jeg er ikke en klima ekspert og har ikke fulgt fag
> diskussionerne. Det jeg hæfter mig ved er den politiske dagsorden hvor
> det koster milliarder at ændre på CO2 udslippet, til måske ingen
> nytte!

CO2 er ikke problemet, det kan deponeres i havet som Norge og Japan har
vist.
Problemet er det stærkt stigende forbrug af fossil energi, som er en
begrænset
ressource.


>>> Hvorfor er der så meget politisk røre om CO2?
>>> I min bevidsthed er CO2 en meget positiv gas for alt liv på planten,
>>> efter vand måske den vigtigst substans for liv!
>>
>>Det er også rigtigt, problemet er at den menneskelige aktivitet leder mere
>>CO2 ud
>>i atmosfæren, end der genbruges. CO2 er en drivhusgas, og en forøgelse af
>>den globale
>>temperatur har en selvforstærkende virkning.
>
> Hvorfor det?
> En forøgelse af temperaturen, vil forøge mængden af nedbør på polerne!
> Dermed skabe mere sne og is.

Ikke så enkelt.
Stigende temperatur giver stærkere fordampning og havets evne til at optage
CO2 formindskes,
organsik stof nedbrydes og frigør CO2.
Både vanddamp og CO2 er drivhusgasser - processen er selvforstærkende.
Selv om der sker en tilvækst af sne til polerne vil der naturligvis ske en
større
afsmeltning andre steder.

>>Uanset CO2-s virkning på klimaet er det absolut nødvendigt at begrænse
>>vort
>>overforbrug
>>af fossil energi - og hurtigst muligt sørge for at sørge for alternativer.
>
> Ikke enig, når prisen på olie/kul bliver høj nok, vil der helt
> automatisk blive satset på billigere energi kilder.

Har du ikke set i dette år, hvor sårbar olieproduktionen er?
Ifølge DOE/EIA vil forbruget af fossil energi stige omkring en trediedel de
næste 20 år.
Det ser ud til, at du ikke gerne vil gemme noget til de næste generationer,
men selv
fortsætte frådseriet?
jeg ser kun en påstand om at man vil satse på billigere energikilder.
Hvilke?

>>Imedens bruger vi blot uhæmmet løs ( - og giver sprotspræmier til
>>motorsporten - for den
>>unødvendige energifråds )
>
> Ikke enig, og desuden er der er ikke noget vundet ved at gemme dråber,
> hvis det er et hav man vil bevarer.

Der er desværre ikke blot tale om at gemme dråber, men at bremse det
stigende forbrug.
Det vil dine efterkommere se noget til, når olien udenfor døren slipper op
indenfor en kort
årrække.
Det er for mig problemet - ikke CO2-drivhuseffekten.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:Rspsd.1543$2N.877@news.get2net.dk...
>
> "John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:8524r0ph94vv5fim2fhrn9h6ssov2a00j1@4ax.com...

> CO2 er en drivhusgas, og en forøgelse af den globale
> temperatur har en selvforstærkende virkning.

Eeh, al gas i atmospheren er 'drivhusgasser' - hver især med deres specielle frekvensspektrum at
formidle lavfrekvent stråling igennem. Hvis en giftig gas udgør 0,03% af atmospheren begynder at
ophobe sig som vi ser med CO2 ville jeg være bekymret. CO2 er ikke en giftig gas.

>> Tinge der VIL ændrer temperaturen på jorden:
>
>> " Forøget/formindsket solpletaktivitet.
>> " Forøget/formindsket kerne aktivitet i plantens indre.
>> " Ændring af havstrømmene
>
> Det er klimaændringerne, der forårsager evt. ændringer i havstrømme.
>
>> Det triste er dog, at ingen af klimamodellerne tager hensyn til nogen
>> af de ovennævnte. De er alle baseret på temperatur målinger de sidste
>> 125 år.
>
> Det er ikke helt rigtigt.
> Manglen ved klimamodellerne er at de ikke kan finde ud af skydannelsen og
> nedbør, som er overordnede regulatorer på klimaet.
>
>> Påstanden om at mennesket påvirker det globale klima, er IKKE
>> underbygget, det er blot et gæt.
>
> Nej. Den er man ikke uenig om, men derimod hvor stor betydning den har.
> De seneste forskningsresultater tyder på, at CO2 spiller en meget underordnet
> rolle. I iskerne kan man direkte måle, at CO2- og temperaturkurverne følges pænt
> ad. Desværre for teorierne viser det sig, at CO2-stigningerne kommer *efter*
> temperaturstigningerne.
> Man har også fået bekræfter, at vi har haft højere global temperatur end vi har p.t.
> F.eks. under Vikingetiden og i Stenalderen. For ca. 8000 år siden havde Solen samme
> aktivitet som i dag - de højeste siden Istiden. Den meget varme periode varede
> ikke så længe.

Fornuftigt!

> Uanset CO2-s virkning på klimaet er det absolut nødvendigt at begrænse vort overforbrug
> af fossil energi - og hurtigst muligt sørge for at sørge for alternativer.
> Det er en større opgave end at forsøge at ændre klimaet, en opgave der ikke kan løses, men
> højst give en lidt bedre samvittighed overfor vore efterkommere.

Ja. Den religiøse pietet der præger folk's holdning er ikke til at tage fejl af. At lade den
fokusere på CO2 stigning er velment, men uden dokumentation for noget som helst. Vi er alle derimod
opdraget til .. noget i retningen af at være forsigtige når vi laver om på tingene, har lært, at det
er vigtigt at holde rent omkring os. Jeg tror at den religiøse bekymring er: Der må da ske noget når
vi frigiver så megen fossil energi, slipper så megen gas ud i atmospheren og alle de andre storskala
ændringer vi effektuerer på vores klode som moderne effektiv civilisation.

Som seneste klimarapport fra arktisk råd viser, er store og små temperatursvingninger ikke af ny
dato. At tillægge det en antropogen indflydelse tjener ikke andet end at tilfredstille et religiøst
behov.


Carsten

---

Carsten Troelsgaard wrote:
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:Rspsd.1543$2N.877@news.get2net.dk...
>
>>"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev i en meddelelse
>>news:8524r0ph94vv5fim2fhrn9h6ssov2a00j1@4ax.com...
>
>
>>CO2 er en drivhusgas, og en forøgelse af den globale
>>temperatur har en selvforstærkende virkning.
>
>
> Eeh, al gas i atmospheren er 'drivhusgasser' - hver især med deres specielle frekvensspektrum at
> formidle lavfrekvent stråling igennem. Hvis en giftig gas udgør 0,03% af atmospheren begynder at
> ophobe sig som vi ser med CO2 ville jeg være bekymret. CO2 er ikke en giftig gas.
>
>
>>>Tinge der VIL ændrer temperaturen på jorden:
>>
>>>" Forøget/formindsket solpletaktivitet.
>>>" Forøget/formindsket kerne aktivitet i plantens indre.
>>>" Ændring af havstrømmene
>>
>>Det er klimaændringerne, der forårsager evt. ændringer i havstrømme.
>>
>>
>>>Det triste er dog, at ingen af klimamodellerne tager hensyn til nogen
>>>af de ovennævnte. De er alle baseret på temperatur målinger de sidste
>>>125 år.
>>
>>Det er ikke helt rigtigt.
>>Manglen ved klimamodellerne er at de ikke kan finde ud af skydannelsen og
>>nedbør, som er overordnede regulatorer på klimaet.
>>
>>
>>>Påstanden om at mennesket påvirker det globale klima, er IKKE
>>>underbygget, det er blot et gæt.
>>
>>Nej. Den er man ikke uenig om, men derimod hvor stor betydning den har.
>>De seneste forskningsresultater tyder på, at CO2 spiller en meget underordnet
>>rolle. I iskerne kan man direkte måle, at CO2- og temperaturkurverne følges pænt
>>ad. Desværre for teorierne viser det sig, at CO2-stigningerne kommer *efter*
>>temperaturstigningerne.
>>Man har også fået bekræfter, at vi har haft højere global temperatur end vi har p.t.
>>F.eks. under Vikingetiden og i Stenalderen. For ca. 8000 år siden havde Solen samme
>>aktivitet som i dag - de højeste siden Istiden. Den meget varme periode varede
>>ikke så længe.
>
>
> Fornuftigt!
>
>
>>Uanset CO2-s virkning på klimaet er det absolut nødvendigt at begrænse vort overforbrug
>>af fossil energi - og hurtigst muligt sørge for at sørge for alternativer.
>>Det er en større opgave end at forsøge at ændre klimaet, en opgave der ikke kan løses, men
>>højst give en lidt bedre samvittighed overfor vore efterkommere.
>
>
> Ja. Den religiøse pietet der præger folk's holdning er ikke til at tage fejl af. At lade den
> fokusere på CO2 stigning er velment, men uden dokumentation for noget som helst. Vi er alle derimod
> opdraget til .. noget i retningen af at være forsigtige når vi laver om på tingene, har lært, at det
> er vigtigt at holde rent omkring os. Jeg tror at den religiøse bekymring er: Der må da ske noget når
> vi frigiver så megen fossil energi, slipper så megen gas ud i atmospheren og alle de andre storskala
> ændringer vi effektuerer på vores klode som moderne effektiv civilisation.
>
> Som seneste klimarapport fra arktisk råd viser, er store og små temperatursvingninger ikke af ny
> dato. At tillægge det en antropogen indflydelse tjener ikke andet end at tilfredstille et religiøst
> behov.
Absorptionsspektret fof CO2 er velkendt.
CO2-fordelingen er også velkendt.
Hvor kommer det relegiøse?
Og hvorfor er det relegiøst at forbinde CO2 med temperatur, når alle
videnskabelige vurderinger når frem til det samme?
mvh
jhp


>
> Carsten
>
>

---

Carsten Troelsgaard wrote:
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:Rspsd.1543$2N.877@news.get2net.dk...
>
>>"John Friis Løndal" <londal@mail.dk> skrev i en meddelelse
>>news:8524r0ph94vv5fim2fhrn9h6ssov2a00j1@4ax.com...
>
>
>>CO2 er en drivhusgas, og en forøgelse af den globale
>>temperatur har en selvforstærkende virkning.
>
>
> Eeh, al gas i atmospheren er 'drivhusgasser' - hver især med deres specielle frekvensspektrum at
> formidle lavfrekvent stråling igennem. Hvis en giftig gas udgør 0,03% af atmospheren begynder at
> ophobe sig som vi ser med CO2 ville jeg være bekymret. CO2 er ikke en giftig gas.
>
>
>>>Tinge der VIL ændrer temperaturen på jorden:
>>
>>>" Forøget/formindsket solpletaktivitet.
>>>" Forøget/formindsket kerne aktivitet i plantens indre.
>>>" Ændring af havstrømmene
>>
>>Det er klimaændringerne, der forårsager evt. ændringer i havstrømme.
>>
>>
>>>Det triste er dog, at ingen af klimamodellerne tager hensyn til nogen
>>>af de ovennævnte. De er alle baseret på temperatur målinger de sidste
>>>125 år.
>>
>>Det er ikke helt rigtigt.
>>Manglen ved klimamodellerne er at de ikke kan finde ud af skydannelsen og
>>nedbør, som er overordnede regulatorer på klimaet.
>>
>>
>>>Påstanden om at mennesket påvirker det globale klima, er IKKE
>>>underbygget, det er blot et gæt.
>>
>>Nej. Den er man ikke uenig om, men derimod hvor stor betydning den har.
>>De seneste forskningsresultater tyder på, at CO2 spiller en meget underordnet
>>rolle. I iskerne kan man direkte måle, at CO2- og temperaturkurverne følges pænt
>>ad. Desværre for teorierne viser det sig, at CO2-stigningerne kommer *efter*
>>temperaturstigningerne.
>>Man har også fået bekræfter, at vi har haft højere global temperatur end vi har p.t.
>>F.eks. under Vikingetiden og i Stenalderen. For ca. 8000 år siden havde Solen samme
>>aktivitet som i dag - de højeste siden Istiden. Den meget varme periode varede
>>ikke så længe.
>
>
> Fornuftigt!
>
>
>>Uanset CO2-s virkning på klimaet er det absolut nødvendigt at begrænse vort overforbrug
>>af fossil energi - og hurtigst muligt sørge for at sørge for alternativer.
>>Det er en større opgave end at forsøge at ændre klimaet, en opgave der ikke kan løses, men
>>højst give en lidt bedre samvittighed overfor vore efterkommere.
>
>
> Ja. Den religiøse pietet der præger folk's holdning er ikke til at tage fejl af. At lade den
> fokusere på CO2 stigning er velment, men uden dokumentation for noget som helst. Vi er alle derimod
> opdraget til .. noget i retningen af at være forsigtige når vi laver om på tingene, har lært, at det
> er vigtigt at holde rent omkring os. Jeg tror at den religiøse bekymring er: Der må da ske noget når
> vi frigiver så megen fossil energi, slipper så megen gas ud i atmospheren og alle de andre storskala
> ændringer vi effektuerer på vores klode som moderne effektiv civilisation.
>
> Som seneste klimarapport fra arktisk råd viser, er store og små temperatursvingninger ikke af ny
> dato. At tillægge det en antropogen indflydelse tjener ikke andet end at tilfredstille et religiøst
> behov.
Absorptionsspektret fof CO2 er velkendt.
CO2-fordelingen er også velkendt.
Hvor kommer det relegiøse?
Og hvorfor er det relegiøst at forbinde CO2 med temperatur, når alle
videnskabelige vurderinger når frem til det samme?
mvh
jhp


>
> Carsten
>
>

---

John Friis Løndal skrev:

>Den globale vandstand har svinger med +/- 200 meter over de sidste
>millioner år. Dette ses f. eks på Mønsklint hvor eroderede havbund
>befinder sig i +50 meters højde.

Hvis vi nu antager at det beviser at vandstanden var 50 meter
højere dengang (hvilket det ikke gør), så er det da en ringe
trøst når vores byer drukner.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

>>Den globale vandstand har svinger med +/- 200 meter over de sidste
>>millioner år. Dette ses f. eks på Mønsklint hvor eroderede havbund
>>befinder sig i +50 meters højde.
>
>Hvis vi nu antager at det beviser at vandstanden var 50 meter
>højere dengang (hvilket det ikke gør), så er det da en ringe
>trøst når vores byer drukner.

Ændringer i havstanden sker ikke natten over.
Byerne vil blot langsomt migrere tætter eller længere væk.
Typisk vil de følge kystlinierne.
Nogle områder vil blive nye paradis steder og andre vil blive
ubeboelige.
Ikke noget at være bekymret for (med mindre det vil starte et par
krige, når landende ændre form)

Mvh
John
www.honor.dk

---

John Friis Løndal skrev:

>>Hvis vi nu antager at det beviser at vandstanden var 50 meter
>>højere dengang (hvilket det ikke gør), så er det da en ringe
>>trøst når vores byer drukner.

>Ændringer i havstanden sker ikke natten over.

Jo, somme tider.

Hvis vandstanden stiger, vil oversvømmelser ske hyppigere, også
de pludselige, og de vil nå længere ind i landet end før.

Det er jo ikke sådan at beboerne i lave områder hvert år tjekker
vandstanden og så rykker byen 2 cm i takt med vandstanden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

John Friis Løndal skrev:

> Den globale vandstand har svinger med +/- 200 meter over de
> sidste millioner år. Dette ses f. eks på Mønsklint hvor eroderede
> havbund befinder sig i +50 meters højde.

Sedimentære aflejringer som Møns Klint er et dårligt eksempel,
når man taler om ændringer af havniveauet. Der har også fundet
op/nedgående bevægelser sted i jordskorpen, som ikke behøver
have noget med havniveauet at gøre. Du kan finde havsedimenter
højt oppe i alpine områder. Og Møns Klint er desuden blevet "stillet
på højkant" og foldet og regeret af isen o.s.v. Og desuden har
kontinenterne vandret omkring på kloden. Se bare på koralbankerne
ved Fakse. Eller se på juraaflejringerne nord for Helsingborg.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

---

John Friis Løndal <londal@mail.dk> writes:

> I min bevidsthed er CO2 en meget positiv gas for alt liv på planten,
> efter vand måske den vigtigst substans for liv!

Det er nok to forskellige måder at tænke på. Den ene tænkemåde er
god/ond: Nogle ting er gode, andre er onde. Hvad der er godt kan man
ikke få for meget af, hvad der er ondt skal bekæmpes med alle midler.

Den tankegang er let at forstå, og meget op i tiden.

Den anden måde handler om sammenhæng og balance. Ting er ikke i sig
selv gode eller onde, men kan i forskellig sammenhæng og forskellig
mængde gør skade eller gavn i forhold til forskellige kriterier.

Det er en sværere måde at tænke på, og passer ikke på samfundet af i
dag hvor budskaber skal være lette at forstå. Men folk med en
videnskabelig baggrund er ofte indoktrineret til at tænke sådan.

> Desværre var nogle af eksemplerne på modstander af klimamodeller
> ligeså naive som hele idéen med at bruge en klima model til politiske
> beslutninger, når modellen faktisk ikke er spor bedre end et vildt
> gæt.

Tjah, jeg mener vi skal bygge vores beslutninger på den bedste viden
vi har, inklusiv den usikkerhed der er. Alternativet er
tilsyneladende at bygge det på ønsketænkning.

Usikkerheden på modellerne er i øvrigt faldet drastisk, efterhånden
som flere og flere processer indrages, og forståelsen af de enkelte
processor øges.

At drivhuseffekten er reel har der ikke været seriøs tvivl om de
sidste 100 år. At CO2 indholdet i atmosfæren er stigende er ligeledes
et faktum. At temperaturen, også udenfor byerne, er stigende er
efterhånden også accepteret, omend det præcise tal er behæftet med
usikkerhed. At en del af den stigning må skyldes den stigende CO2
følger logisk af ovenstående.

De ting der kan diskuteres uden at den ene part kommer til at ligne
flad-jordstilhængere er:

1) Hvor stor del af temperaturstigningen skyldes stigningen i CO2
indholdet?

2) Hvor stor en yderligere stigning vil komme ved forskellige
fremtidige niveauer for CO2 udledning?

3) Hvordan vil en sådan stigning påvirke natur og kultur?

4) Er prisen (i bred forstand) for at lægge sig fast på et bestemt
niveau af CO2 udledning højere end prisen (i bred forstand) for den
påvirkning af klimaet (positiv og negativ) det har?

Politikerne og offentligheden er nødt til at tage stilling til nummer
4. Til det formål kan de få hjælp fra økonomer som for eksempel Bjørn
Lomborg. Økonomerne er nødt til at kende svaret på spørgsmål 3,
hvilket kræver hjælp fra naturvidenskabsfolk og sociologer.
Økonomerne er også nødt til at kende svaret på spørgsmål 2. Her er
klimamodelerne det bedst mulige bud med den viden vi besidder i dag.

Bjørn Lomborg, en fornuftig mand, mener at med den viden vi har i dag,
så er prisen for at lægge sig fast på et bestemt niveau højere end
prisen for den forventede temperaturstigning.

Det kan jeg sagtens respektere.

Der hvor debatten bliver mudret er når folk hopper direkte fra punkt 1
og 2 til de politiske konklusioner i punkt 4. Det sker på begge
sider. Den slags minder meget om når religiøse folk (som vi ser her i
gruppen) begynder at argumentere mod videnskabelige teorier der ikke
passer med deres dogmer.

---

>Tjah, jeg mener vi skal bygge vores beslutninger på den bedste viden
>vi har, inklusiv den usikkerhed der er. Alternativet er
>tilsyneladende at bygge det på ønsketænkning.

Enig, dette må gælde altid

>Usikkerheden på modellerne er i øvrigt faldet drastisk, efterhånden
>som flere og flere processer indrages, og forståelsen af de enkelte
>processor øges.

Enig, dette gælder forhåbentligt altid. Vejrusigterne er blevet bedre,
men efter 5 dage er det mest gæt. Hvid jul i år? = Gæt. Temperatur
stigning og vandstandsstigning de næster 150 år = videnskabelig facts
og beviser???

Med mit kendskab til modellering, vil mene at den aller aller bedste
models forudsigelse af temperaturen og nedbøren den 24, ikke vil være
bedre end forudsigelsen lavet af Jens fra svingets, dårlige knæ. Dette
ved vi alle, men en model der er mange gange mere kompliceret, sluger
vi rå?

>1) Hvor stor del af temperaturstigningen skyldes stigningen i CO2
> indholdet?
>
>2) Hvor stor en yderligere stigning vil komme ved forskellige
> fremtidige niveauer for CO2 udledning?
>
>3) Hvordan vil en sådan stigning påvirke natur og kultur?
>
>4) Er prisen (i bred forstand) for at lægge sig fast på et bestemt
> niveau af CO2 udledning højere end prisen (i bred forstand) for den
> påvirkning af klimaet (positiv og negativ) det har?

5) Hvilke forhold modvirker drivhus effekten?

6) Hvorledes ville klimaet udvikle sig uden menneskerne?
Kan modellerne fremstille disse kurver:
http://www-das.uwyo.edu/~geerts/cwx/notes/chap01/icecore.html

Modellerne virker først når de kan genskabe de historiske data
perfekt.

7) Hvor stor en spiller er drivhus effekten i forhold til feks istids
svingninger?

8) Kan vi overhoved bestemme klima udviklingen via CO2?

>Bjørn Lomborg, en fornuftig mand, mener at med den viden vi har i dag,
>så er prisen for at lægge sig fast på et bestemt niveau højere end
>prisen for den forventede temperaturstigning.

Jeg var faktisk ikke klar over at jeg kæmpede for hans synspunkter
Men det er OK, det lyder fornuftigt.

Mvh
John
www.honor.dk

---

> >Tjah, jeg mener vi skal bygge vores beslutninger på den bedste viden
>>vi har, inklusiv den usikkerhed der er. Alternativet er
>>tilsyneladende at bygge det på ønsketænkning.
>
> Enig, dette må gælde altid

For en ordens skyld, så lad mig sige at jeg også er enig i det. Det var det
der ledte mig til en simpel "formel" for det logiske valg. Så kunne vi
diskutere værdien af de enkelte led, plus eventuelle nye led. Din påstand
var imidlertid at der intet logisk valg var. Det er jo netop det der er.
Baseret på de sansynligheder vi tillægger de forskellige modeller, og
omkostningerne ved de forskellige valg, så er der et logisk valg.

> Med mit kendskab til modellering, vil mene at den aller aller bedste
> models forudsigelse af temperaturen og nedbøren den 24, ikke vil være
> bedre end forudsigelsen lavet af Jens fra svingets, dårlige knæ. Dette
> ved vi alle, men en model der er mange gange mere kompliceret, sluger
> vi rå?

Nu prøver klimamodellerne jo ikke at forudsige om der falder sne i Danmark
på en bestemt dato i fremtiden. Det er væsentligt mere generelle
forudsigelser de kommer med, så det er en dårlig sammenligning.

> Modellerne virker først når de kan genskabe de historiske data
> perfekt.

Nu har man flere data for den nuværende situation end man har for
situationen mange år tilbage. Dermed kan en model i princippet forudsige de
næste ti år uden at kunne lave nogen fornuftig forudsigelse af de ti år der
fulgte en periode for tusinde år siden. Dertil kommer at modellen ikke
behøver kunne lave en sikker forudsigelse. Hvis den siger at som tingene er
nu, og med den nuværende udvikling, så vil temperaturen på verdensplan stige
5 grader over de næste 100 år, og der er en sansynlighed på 70% for at det
holder stik, så synes jeg da det virker lidt tåbeligt at ignorere modellen
totalt fordi den ikke er 100%.

Sansynligheden for at få en genstand i hovedet hvis man går på en byggeplads
er nok ret ringe... alligevel er det uklogt/utilladt at rende rundt uden en
hjelm, fordi omkostningerne kan være voldsomme: man dør eventuelt.

Du argumenterer til tider som om du mener at ingen ændring er skidt. Jeg
siger til gengæld at enhver hurtig ændring er skidt. Hvad så om
polarområderne får tropisk klima og de tempererede zoner får polarklima? Det
er da fint, så kan man dyrke sine ris på polerne istedet. Lige bortset fra
at vi skal flytte samtlige dyr, mange mennesker med tilhørende byer og vi
skal lave en gevaldig omstilling på mange andre områder.
Hvad så om vandstanden stiger i havene? Så kan vi vel bare flyte ud i
ørknerne, så måske bliver frodige, og alt er vel. Ja.. når vi er færdige med
flytterodet altså.
Det er ikke fint at det bliver koldt et sted og varmt et andet, selvom
situationen gennemsnitligt er den samme.
Ingen hurtig ændring er god. Modellerne (mange af dem i hvert fald) antyder
at ændringerne netop bliver forholdsvis hurtige.

---

> Vejrusigterne er blevet bedre,
> men efter 5 dage er det mest gæt. Hvid jul i år? = Gæt. Temperatur
> stigning og vandstandsstigning de næster 150 år = videnskabelig facts
> og beviser???

Bliver temperaturen 6 juli 2065 højere end temperaturen 6 dec 2065?
Højst sandsynligt.

Er temperaturen gennem de sidste 20-30 år steget mere end gennemsnitligt
over de sidste 150 år?

ja.

---

John Friis Løndal wrote:

>Den globale vandstand har svinger med +/- 200 meter over de sidste
>millioner år. Dette ses f. eks på Mønsklint hvor eroderede havbund
>befinder sig i +50 meters højde. Der har helt sikkert været nogle
>globale temperatur svingninger i denne forbindelse.
>
>
>
Møn er jord og krit som er stillet på højkant at indlandsisen.
På Stevns er løftet op i en bue, da der er en eroderet zone i klinten
som må have været næsten vandret.