---

Hej NG

Har lige bestiget Kilimanjaro og er i den forbindelse kommet til at tænke på
et par ting.
Er det muligt at beregne ilt niveauet i forskellige højder? I så fald
hvordan?
Hvorfor falder temperaturen når man kommer højere op?
De gange jeg har været på skiferie har jeg flere gange hørt
tommelfingerregler om hvordan temperaturen falder for hver 100m, jeg kan
bare ikke huske hvordan, er det 1 grad, en halv grad?
Man skulle efter sigende blive nemmere dehydreret højt oppe, hvorfor?
Vi oplevede at vi ikke kunne sove ved 5700, havde småkvalme og ingen appetit
samt til tider lidt ondt i hovedet - dette er vist helt normalt men hvorfor?

Flemming

---

"Flemming" <theflemming (at) gmail(.com)> wrote:

> Hej NG
>
> Har lige bestiget Kilimanjaro og er i den forbindelse kommet til at tænke
> på et par ting.
> Er det muligt at beregne ilt niveauet i forskellige højder? I så fald
> hvordan?
> Hvorfor falder temperaturen når man kommer højere op?
> De gange jeg har været på skiferie har jeg flere gange hørt
> tommelfingerregler om hvordan temperaturen falder for hver 100m, jeg kan
> bare ikke huske hvordan, er det 1 grad, en halv grad?
> Man skulle efter sigende blive nemmere dehydreret højt oppe, hvorfor?
> Vi oplevede at vi ikke kunne sove ved 5700, havde småkvalme og ingen
> appetit samt til tider lidt ondt i hovedet - dette er vist helt normalt
> men hvorfor?
>
> Flemming

Temperaturen falder ca 1 grad pr. 100m op til skyerne, derefter ca 1/2 grad.
Trykket er ca. det halve i 5500m af, hvad det er ved jorden. I bøger om
flyvning kan du finde en masse tabeller om den slags.

Kravler man virkelig op på Kilimanjaro uden at sætte sig ind sådan noget
først ???.

Ove

---

Ove <ov123334@hotmail.com> wrote:
....
> Temperaturen falder ca 1 grad pr. 100m op til skyerne, derefter ca 1/2 grad.

Som andetsteds nævnt er temperaturfaldet i *stillestående* luft ca. 0.65
gr./100 m.

Værdierne øverst gælder for en luftmængde, der *løftes* op (uden
varmeudveksling med den omgivende luft)


--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

"Hans Henrik Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:1go1ep1.mj3cjr60z9laN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Ove <ov123334@hotmail.com> wrote:
> ...
> > Temperaturen falder ca 1 grad pr. 100m op til skyerne, derefter ca 1/2 grad.
>
> Som andetsteds nævnt er temperaturfaldet i *stillestående* luft ca. 0.65
> gr./100 m.

> Værdierne øverst gælder for en luftmængde, der *løftes* op (uden
> varmeudveksling med den omgivende luft)

Jeg vil gerne prøve at slå en pæl igennem den myte at det bliver koldere i højderne fordi der er et
diabatisk/adiabatisk temperaturfald for en isoleret luftmasse der flyttes (gasloven) - ikke at jeg
lige ved hvordan, kun, at eksisterende temperaturer jo ikke er der specielt fordi der er en
vedvarende strøm af opadgående luft. Men jo, opvinde og faldvinde ændrer temperatur.

Temperatur-udveksling med solindstrålingen sker i jordoverfladen - den opvarmes og skaber en
aktivitet i det frekvensområde hvor H2O vibrerer, altså det vi egentlig opfatter som varme. H2O-gas
(og vel også andre gasser) og skyer er et stort reservoire for den omformede indstråling. I de lave
luftlag modtages en del stråling fra jorden ... i den anden ende er der en overvejende udstråling
mod rummet. Det store varmende resorvoire ligger åbenbart ikke i de højder hvor bjergbestigere kan
have glæde af den.

Nogen protester?

Carsten

---

Carsten Troelsgaard wrote:
....
> Jeg vil gerne prøve at slå en pæl igennem den myte at det bliver koldere i
> højderne fordi der er et diabatisk/adiabatisk temperaturfald for en
> isoleret luftmasse der flyttes (gasloven) - ikke at jeg lige ved hvordan,
> kun, at eksisterende temperaturer jo ikke er der specielt fordi der er en
> vedvarende strøm af opadgående luft.

Det med 'fordi' har du helt ret i - alene af den simple grund, at i
'standardatmosfære'-modellen (, som vi hidtil har underforstået, at talen
drejer sig om?), indgår ingen luftbevægelser (hvis jeg da ellers opfatter
begrebet korrekt?)


> Men jo, opvinde og faldvinde ændrer temperatur.

Ja, og termikbobler/'subsidens' (= 'nedsynkning' af luftmasser, som fx. sker
ifm. højtryk)

.....
> Nogen protester?

nææh...ikke fra mig! :)

(hvad betyder forresten 'diabatisk'? I termodynamikken er det min
opfattelse, at man først og fremmest modstiller 'adiabatisk' med 'isoterm'
- betegnelsen 'isentropisk', mener jeg også at være stødt på, men
'diabatisk' aldrig!?)
--
med venlig hilsen
Hans

---

Hans Henrik Hansen wrote:

> (hvad betyder forresten 'diabatisk'? I termodynamikken er det min
> opfattelse, at man først og fremmest modstiller 'adiabatisk' med
> 'isoterm' - betegnelsen 'isentropisk', mener jeg også at være stødt
> på, men 'diabatisk' aldrig!?)

En adiabatisk proces er jo en, der foregår uden energiudveksling med
omgivelserne. Jeg har heller aldrig før hørt udtrykket "diabatisk", men det
kan jo så næsten kun være en proces, der foregår *med* energiudveksling med
omgivelserne. Selvom jeg vistnok svagt erinder udtrykket "anadiabatisk"
brugt om samme; det er vel dybest set en pleonasme med sådan en dobbelt
negering.

/steen

---

Steen wrote:
....
> Jeg har heller aldrig før hørt udtrykket "diabatisk", men
> det kan jo så næsten kun være en proces, der foregår *med*
> energiudveksling med omgivelserne. Selvom jeg vistnok svagt erinder
> udtrykket "anadiabatisk" brugt om samme; det er vel dybest set en
> pleonasme med sådan en dobbelt negering.

Men så kan vi vel videre fastslå, at i 'den virkelige verden' forekommer
(rent) adiabatiske processer slet ikke? :)
--
med venlig hilsen
Hans

---

Hans Henrik Hansen wrote:

> Men så kan vi vel videre fastslå, at i 'den virkelige verden'
> forekommer (rent) adiabatiske processer slet ikke? :)

Det kommer vel dybest set an på, hvad du mener med "den virkelige verden".
F.eks mener jeg at kompression og ekspansion af luftbobler i en væske i
forbindelse med sonoluminescens generelt anses for at være adiabatisk, da
frekvensen er så høj, og svingningsperioden dermed er så lille, at der slet
ikke er tid til at udveksle energi med omgivelserne.

Umiddelbart vil jeg også tro, at hvis du tager en cylinder med et stempel i,
og giver stemplet et ordentligt dask, således at det vender tilbage til
udgangspositionen inden for ~½ sekund, så vil du få dælens svært ved at
måle, at der skulle have fundet en energiudveksling sted.

Så "rent" adiabatiske processer - måske ikke, men "så godt som" adiabatiske


/steen

---

Steen wrote:

> Hans Henrik Hansen wrote:
>
>> Men så kan vi vel videre fastslå, at i 'den virkelige verden'
>> forekommer (rent) adiabatiske processer slet ikke? :)
....
> Så "rent" adiabatiske processer - måske ikke, men "så godt som"
> adiabatiske
>

Så er vi helt enige! ['quasi-adiabatiske', da? :)]

--
med venlig hilsen
Hans

---

Ove wrote:

> Kravler man virkelig op på Kilimanjaro uden at sætte sig ind sådan
> noget først ???.

Jeg er lige så forbløffet som du.

/steen

---

Steen skrev:
> Ove wrote:
>> Kravler man virkelig op på Kilimanjaro uden at sætte sig ind
>> sådan noget først ???.

> Jeg er lige så forbløffet som du.

[OT] Jeg tænkte noget lignende; men så kom jeg i tanker om
at det jo kunne være at Flemming måske var med i en gruppe
på en slags "guided tour" til toppen af Kilimanjaro.
--
'rluf :·)

---

>>> Kravler man virkelig op på Kilimanjaro uden at sætte sig ind
>>> sådan noget først ???.
>
>> Jeg er lige så forbløffet som du.
>
> [OT] Jeg tænkte noget lignende; men så kom jeg i tanker om
> at det jo kunne være at Flemming måske var med i en gruppe
> på en slags "guided tour" til toppen af Kilimanjaro.

[Stadig OT]
Enig.. uden at vide de præcise omstændigheder, så tror jeg, at det er meget
normalt på de kanter at kravle op på Kilimanjaro, hvis man har tiden og
lysten til det. Jeg tror ikke, at det kræver den store forberedelse. Der er
sikkert mange guidede ture, der tjener penge på alle turisterne, som vil
derop.
Jeg tror netop, det er et af de få kendte bjergtoppe, som de er muligt for
'almindelige' mennesker at nå. Kan huske, at guiden, Ian Wright, i en af
lonely planet-udsendelserne på DR2 om Tanzania var deroppe. Og jeg tror da
ikke, at han forberedte sig synderligt.

MVH
Mads TJ

---

> >>> Kravler man virkelig op på Kilimanjaro uden at sætte sig ind
> >>> sådan noget først ???.

Vi vidste fra starten at det ville blive koldt og at ilttrykket ville falde.
Vi vidste også at der i år har været ca. 10000 turister, der har forsøgt at
nå toppen, så vi regnede ikke med at det ville være helt uoverkommeligt.
Desuden kan man jo godt have en viden om nogle fakta men sidenhen ønske en
forklaring (hvilket var mit tilfælde her, jeg kendte til lav temp og ilttryk
men kunne ikke forklare hvorfor.)
Jeg håber i kan forstå hvorfor jeg alligevel hovedløst kastede mig på
bjerget.

Et par billeder fra turen kan ses på min weblog :
http://flemmingogfrida.blogspot.com

mvh Flemming


> >> Jeg er lige så forbløffet som du.
> >
> > [OT] Jeg tænkte noget lignende; men så kom jeg i tanker om
> > at det jo kunne være at Flemming måske var med i en gruppe
> > på en slags "guided tour" til toppen af Kilimanjaro.
>
> [Stadig OT]
> Enig.. uden at vide de præcise omstændigheder, så tror jeg, at det er
meget
> normalt på de kanter at kravle op på Kilimanjaro, hvis man har tiden og
> lysten til det. Jeg tror ikke, at det kræver den store forberedelse. Der
er
> sikkert mange guidede ture, der tjener penge på alle turisterne, som vil
> derop.
> Jeg tror netop, det er et af de få kendte bjergtoppe, som de er muligt for
> 'almindelige' mennesker at nå. Kan huske, at guiden, Ian Wright, i en af
> lonely planet-udsendelserne på DR2 om Tanzania var deroppe. Og jeg tror da
> ikke, at han forberedte sig synderligt.
>

---

> >>> Kravler man virkelig op på Kilimanjaro uden at sætte sig ind
> >>> sådan noget først ???.

Vi vidste fra starten at det ville blive koldt og at ilttrykket ville falde.
Vi vidste også at der i år har været ca. 10000 turister, der har forsøgt at
nå toppen, så vi regnede ikke med at det ville være helt uoverkommeligt.
Desuden kan man jo godt have en viden om nogle fakta men sidenhen ønske en
forklaring (hvilket var mit tilfælde her, jeg kendte til lav temp og ilttryk
men kunne ikke forklare hvorfor.)
Jeg håber i kan forstå hvorfor jeg alligevel hovedløst kastede mig på
bjerget.

Et par billeder fra turen kan ses på min weblog :
http://flemmingogfrida.blogspot.com

mvh Flemming


> >> Jeg er lige så forbløffet som du.
> >
> > [OT] Jeg tænkte noget lignende; men så kom jeg i tanker om
> > at det jo kunne være at Flemming måske var med i en gruppe
> > på en slags "guided tour" til toppen af Kilimanjaro.
>
> [Stadig OT]
> Enig.. uden at vide de præcise omstændigheder, så tror jeg, at det er
meget
> normalt på de kanter at kravle op på Kilimanjaro, hvis man har tiden og
> lysten til det. Jeg tror ikke, at det kræver den store forberedelse. Der
er
> sikkert mange guidede ture, der tjener penge på alle turisterne, som vil
> derop.
> Jeg tror netop, det er et af de få kendte bjergtoppe, som de er muligt for
> 'almindelige' mennesker at nå. Kan huske, at guiden, Ian Wright, i en af
> lonely planet-udsendelserne på DR2 om Tanzania var deroppe. Og jeg tror da
> ikke, at han forberedte sig synderligt.
>

---

Flemming wrote:

> Hvorfor falder temperaturen når man kommer højere op?

Den makroskopiske forklaring:
P.gr.a. trykforskellen. Hvis man udvider en beholder, vil luften indeni
alt andet lige få lavere tryk og lavere temperatur.

Den mikroskopiske forklaring:
Når et luftmolekyle vandrer fra lavere til højere, taber det fart,
simpelthen p.gr.a. tyngdekraften.


Mvh. Bjarke

---

"Flemming" <theflemming (at) gmail(.com)> wrote in message
news:41ab592e$0$66401$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej NG
>
> Har lige bestiget Kilimanjaro og er i den forbindelse kommet til at tænke
> på
> et par ting.
> Er det muligt at beregne ilt niveauet i forskellige højder? I så fald
> hvordan?

Atmosfærisk luft indeholder ca. 21% O2 (Ilt) og 78% N2 (Kvælstof/Nitrogen)
og 1% Andet (CO2, etc)
Den det blandings forhold er den samme i den nedre del af Atmosfæren,
Kilimanjaro inkluderet
Det der ændre sig er total trykket, som er summen af de enkelte partial
tryk.
Total trykket er det der nævnes i vjerudsigten, og er gennemsnitlig omkring
1013hPa ved havets overflade (ved 288°K/15°C)
Og trykket aftager exponintielt med højden.
Da 21% af total trykket (1013) stammer fra ilt's partial tryk, er ilts
partial tryk ca. 213hPa ved havets overflade.


Eks.
0 m ca. 1013 hpa (O2 213hPa)
3000m ca. 30% mindre end ved. 0 m, dvs. ca. 700 hpa. (O2 147 hPa)
5500m ca. 1/2 af tryk ved. 0 m, dvs. ca. 500 hpa. (O2 105 hPa)
11000m ca. 1/4 af tryk ved 0 m, dvs. ca. 250 hpa. (O2 53 hPa)
22000m ca. 1/8 af tryk ved 0 m, dvs. ca. 125 hpa. (O2 26 hPa)

Ved at indånde luft med en højere iltkoncentration kan partial trykket af O2
hæves.
Det hjælper ikke at medbringe alm. atm. luft i en flaske, og så indånde den
ved det tryk der er på toppen af Mount Everest.
Det hjælper kun hvis du har en form for pressure demand system der kan sætte
overtryk på lungerne, og det er vist ikke sundt i længden at bruge kræfter
på at ånde ud. (En tryk kabine/tank kan også bruges)
Eks. hvis du i 11000m indånder 100% O2 med et total tryk på 250 hPa, får du
250hPa O2, det er faktisk lidt mere end ved havets overflade. Det modvirkes
dog lidt af at der er mere vand i luften ved et lavt tryk.

Når du kommer ret meget over 12000 m kan du ikke komme op på et ilt tryk på
213hPa, selv om du indånder ren ilt, desuden sker der noget med blodet når
vands kogepunkt nærmer sig 37°

> Hvorfor falder temperaturen når man kommer højere op?
Fordi luft bliver koldere når det udvider sig pga. det mindre tryk.
(Tør/Fugt adiabat)

> De gange jeg har været på skiferie har jeg flere gange hørt
> tommelfingerregler om hvordan temperaturen falder for hver 100m, jeg kan
> bare ikke huske hvordan, er det 1 grad, en halv grad?
Gennemsnittet er 0.65°C /100 m.
Det afhænger meget af hvor fugtig luften er, og variere op gennem de
forskellige luftlag.
Temperaturen kan faktisk stige i højden (inversion) i luftlag der er
100-2000 m tykke.
I omkring 10000m (Tropospausen sp?) er temperaturen faldet til -50°C, og er
derefter konstant et stykke længere ud.

Det at undersøge luft temperatur og dugpunkt er noget der bla. foretages med
vejr sonder. (Soundings/Temps)

> Man skulle efter sigende blive nemmere dehydreret højt oppe, hvorfor?
De ovenstående beregninger er foretaget med tør luft, men det luft du
indånder, og senere udånder har en luft fugtig på ca. 100%, og en temperatur
på 37°. Dine luftveje mætter luften, og jo mere tør luften er, jo mere
dehydreret bliver du.
Da partial trykket af mættet vanddamp ved 37°C er 63 hPa, betyder det at O2
i lungerne ved et total tryk på 1013hPa kun er (1013-63)*21%=199hPa O2.

I 5500 meter (500-63)*21%= 92 hPa O2

Det betyder at du skal ventilere mere end dobbelt så meget luft, som du skal
mætte med 63 hPa H2O.

> Vi oplevede at vi ikke kunne sove ved 5700, havde småkvalme og ingen
> appetit
> samt til tider lidt ondt i hovedet - dette er vist helt normalt men
> hvorfor?

Det er vel et symtom på højde syge.
Blods evne til at transportere O2, afhænger af mange ting, bla. blods pH,
ryger ikke ryger, mand kvinde, alder, dags form, etc.
Teoretisk med en normal 'Hemoglobin-O2 opløsnings kurve' skulle du kunne
holde 100% ilt mætning i blodet ned til 120 hPa O2 i lungerne.
Det har du helt sikket været under i 5500 meter.

Jeg er ikke expert i ovenstånde, det er bare noget jeg har skullet lære i
forbindelse med bølge flyvning i svævefly, See You in FL310..

---

In article <41ab8592$0$40505$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, x@xyz.dk
says...

> Atmosfærisk luft indeholder ca. 21% O2 (Ilt) og 78% N2 (Kvælstof/Nitrogen)
> og 1% Andet (CO2, etc)

Normalt nævner man det, der er mest af. Der er næsten 30 gange så meget
argon, som der er CO_2, så måske skulle du have nævnt det.

Carlo.

---

"Carlo Hansen" <yourself372@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1101765429.wNn9f3kc7YkCS0ta9n6j3A@teranews...
> Normalt nævner man det, der er mest af. Der er næsten 30 gange så meget
> argon, som der er CO_2, så måske skulle du have nævnt det.

I denne sammenhæng nævner man vel det der er vigtigst... Argon er en
ædelgas, der stort set er uopløselig i lungealveolernes surfaktant, og som
derfor ikke udveksles i respirationsvejene overhovedet. CO2 er derimod
ekstremt vigtig, da den udveksles nemt (jeg mener i omegnen af 40 gange
nemmere end ilt), er en stor del af blodets indhold af gasser og forøvrigt
styrer en lang række metaboliske og respiratoriske parametre i mennesker -
parametre, der også ændrer sig ved bjergbestigning.

Mvh
Jacob Andersen

---

In article <41aba87a$0$66406$14726298@news.sunsite.dk>, jacob@[NO-SPAM]
bolignet-aarhus.dk says...

> "Carlo Hansen" <yourself372@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1101765429.wNn9f3kc7YkCS0ta9n6j3A@teranews...
> > Normalt nævner man det, der er mest af. Der er næsten 30 gange så meget
> > argon, som der er CO_2, så måske skulle du have nævnt det.

> I denne sammenhæng nævner man vel det der er vigtigst...

Dvs. at du mener, at i denne sammenhæng så er det pludselig korrekt
give indtryk af, at der er ca. 1% CO_2 i atmosfæren?

Der stod: "og 1% Andet (CO2, etc)".

Jeg kan kun fastholde, at det er misvisende - uanset sammenhængen.

Fakta er: Der er næsten 1% argon i atmosfæren, mere præcist 0,94%. Der
er ca. 0,037% CO_2. Ergo er den ene procent "andet" i denne planets
atmosfære snarere argon end CO_2.

Du kan tale om dine sammenhænge, men det ændrer ikke på fakta.

Carlo.

---

Carlo Hansen <yourself372@hotmail.com> writes:

> In article <41aba87a$0$66406$14726298@news.sunsite.dk>, jacob@[NO-SPAM]
> bolignet-aarhus.dk says...
>
>> "Carlo Hansen" <yourself372@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:1101765429.wNn9f3kc7YkCS0ta9n6j3A@teranews...
>> > Normalt nævner man det, der er mest af. Der er næsten 30 gange så meget
>> > argon, som der er CO_2, så måske skulle du have nævnt det.
>
>> I denne sammenhæng nævner man vel det der er vigtigst...
>
> Dvs. at du mener, at i denne sammenhæng så er det pludselig korrekt
> give indtryk af, at der er ca. 1% CO_2 i atmosfæren?

Dvs. at du mener det er i orden at putte ord i munder på andre?

> Der stod: "og 1% Andet (CO2, etc)".
>
> Jeg kan kun fastholde, at det er misvisende - uanset sammenhængen.

Du har ret. Det er misvisende. Men det er ikke forkert. Om det er
god formidling afhænger af om det er vigtigere at formidle at CO2 er
en del af "andet", eller at formidle at Argon er størstedelen af
"andet".


> Fakta er: Der er næsten 1% argon i atmosfæren, mere præcist 0,94%. Der
> er ca. 0,037% CO_2. Ergo er den ene procent "andet" i denne planets
> atmosfære snarere argon end CO_2.

Fakta er: Der er ca. 0,037% CO2 i atmosfæren, ergo er CO2 en del af
"andet".

> Du kan tale om dine sammenhænge, men det ændrer ikke på fakta.

Fakta er at alle fakta der blev præsenteret var korrekte.

Resten er et spørgsmål om sammenhæng.

Fakta er: At de 0,037% CO2 i atmosfæren er vigtigere i næsten alle
sammenhænge de 0,94% argon.

Det kan al din snak om hvad der i absolutte talstørrelser er mest af
ikke ændre på.

---

> Er det muligt at beregne ilt niveauet i forskellige højder? I så fald
> hvordan?

Ja det er muligt. Det der driver ilten over vores lungekapilærer er
forskellen i partial trykket i den ilt vi indånder og den ilt der cirkulerer
rundt i vores blod. Partial trykket af ilt beregnes ved at tage trykket i
den højde du er i givent tidspunkt og ganger den med den procentvise
iltmængde på stedet (angives oftest som ca. 21 %). Jo længere du kommer op,
jo lavere bliver trykket, og jo lavere bliver iltets partialtryk, og jo
sværere bliver det at få nok ilt ind over dine lungekapillærer...

Tryk ved havoverfladen er ca. 760 mmHg, partial trykket er så ca. 0,21 * 760
mmHg = 160 mmHg

På toppen af Kilimanjaro (ca. 5900 m) er trykket ca. halvdelen af hvad det
er ved havets overflade, og partial trykket af ilt er derfor også halveret.
Dette medfører at der er mangel på ilt, denne vil med tiden reguleres (akut
ved øget respiration, øget pulsfrekvens, på længere sigt ved øget produktion
af EPO, hvilket medfører øget dannelse af røde blodlegemer, som i sidste
evne er det der transporterer ilten rundt i kroppen)


> Vi oplevede at vi ikke kunne sove ved 5700, havde småkvalme og ingen
appetit
> samt til tider lidt ondt i hovedet - dette er vist helt normalt men
hvorfor?

Effekten/symptomerne på lettere iltmangel...
--
Venlig hilsen/best regards

René Ernst Nielsen

+45 66122111
+45 28722962

---

Flemming skrev:
> Vi oplevede at vi ikke kunne sove ved 5700, havde småkvalme og
> ingen appetit samt til tider lidt ondt i hovedet - dette er vist helt
> normalt men hvorfor?

Andre har allerede svaret dig; jeg har bare lige et tillægsspørgsmål:
Da du var nede i lavlandet igen, oplevede du så at du havde kræfter
som en "supermand"?

Hvad er det nu det hedder, når man kommer ned fra højderne og
føler sig mange år yngre og stærkere?


(Selv har jeg aldrig været på højere bjerge end Teide, Zugspitze
og Kebnekaise - og kun sidstnævnte ved *helt* egen kraft; men
jeg er en stor elsker af bjerge, vulkaner, fjeldtoppe og bakker).
--
'rluf :·)
- det er fedt at komme ned fra den tynde luft

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse news:41ac8d92$0$162$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Hvad er det nu det hedder, når man kommer ned fra højderne og
> føler sig mange år yngre og stærkere?
>
Hybris

Der sker noget lignende for faldskærmssoldater, men her
spiller det vist også ind at de får et kick fra det frie fald.

Mvh
Martin